Bilag 1. Kortlægning af behov, ønsker og muligheder for et evt. studenterhus eller andre rammer for fællesskabende aktiviteter mellem studerende

Transkript

1 Bilag 1. Kortlægning af behov, ønsker og muligheder for et evt. studenterhus eller andre rammer for fællesskabende aktiviteter mellem studerende 14. maj Sagsnr. 17/19850 Indholdsfortegnelse Afgrænsning af kortlægningen...2 Studiebyen Kolding og de studerende...3 Forskellige faglige interesser og undervisningsskema...3 Koldingensere vs. pendlere...3 Hvem definerer de studerende selv som studerende?...4 Hvilke studerende benytter sig af de eksisterende steder og tilbud...4 Potentiale i at tiltrække flere studerende til de eksisterende steder, tilbud og faciliteter i Kolding...5 Bygning 5 i Nicolai-komplekset...5 Koldingbibliotekerne - Kolding...6 Konklusioner og anbefalinger...6 Scenarie 1: Forsøg med midlertidigt campushus...7 Scenarie 2: Udvikling af digital ramme for fællesskabende aktiviteter...8 Kortlægning af andre byers studenterhuse eller tilsvarende rammer Sønderborg midlertidig studentercafé Esbjerg Studenterhus Odense Studenterhus Tabel 1. Overblik over nuværende gratis steder, tilbud og faciliteter, hvor studerende er velkomne, og som de studerende benytter Det første afsnit i denne kortlægning afgrænser fokus og valg af metoder ift., hvordan behov, ønsker og muligheder for et evt. studenterhus eller andre rammer for fællesskabende aktiviteter mellem studerende er adresseret. De efterfølgende afsnit beskriver studiebyen Kolding, karakteristika af byens studerende samt hvilke studerende, der benytter Koldings eksisterende steder, tilbud og faciliteter der er tilgængelige for de Børne- og Uddannelsesforvaltningen BUF Børne- og Uddannelsesforvaltningen Ålegården Kolding Anja Krag Boysen anjab@kolding.dk

2 studerende i dag. I denne sammenhæng beskrives også potentialer i at udvide de eksisterende rammer yderligere med henblik på at kunne tiltrække endnu flere studerende. Dernæst følger konklusioner og anbefalinger ift. at etablere et evt. studenterhus eller andre rammer for fællesskabende rammer mellem studerende. Her præsenteres en række scenarier og erfaringer, som er indeholdt i det politiske oplæg, der forelægges de implicerede politiske udvalg i juni Tabel 1, som er vedlagt sidst i kortlægningen, giver en oversigt over Koldings eksisterende gratis steder, tilbud og faciliteter, som er tilgængelige for studerende. Tabellen giver et overblik over steder, de udbudte aktiviteter og arrangementer, adgangsforhold og åbningstider. Afgrænsning af kortlægningen Med afsæt i projekttitlen studenterhus eller andre rammer for fællesskabende aktiviteter kan der afledes og undersøges mange forskellige dimensioner. Fokus har i denne sammenhæng været på, om der eksisterer et behov for socialt samlingssted for byens studerende, hvor kulturelle fællesaktiviteter og kulturproduktion af forskellig slags kan indgå som et element. Byens videregående uddannelsesinstitutioner indgår i kortlægningen, men på et niveau, hvor aktiviteter, lokaler og adgangsforhold beskrives ud fra den viden, det umiddelbart har været muligt at tilvejebringe. Forløbet har ikke indeholdt konkrete dialoger med hvert enkelt uddannelsesinstitution ift. detailudvikling af nye koncepter og tiltag. Dette har i stedet været drøftet på fælles udviklingsworkshop mellem studierepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og ledelsesrepræsentanter fra byens fire videregående uddannelsesinstitutioner. Det bør også fremhæves, at sport og idræt som ramme for fællesskabende aktiviteter ikke indgår som et særligt fokus i denne kortlægning. I udgangspunktet er der adgang til kommunale idræts- og fritidsfaciliteter (haller) for medlemmer af foreninger etableret under folkeoplysningsloven. Dette gælder for studerende som for øvrige befolkningsgrupper. Som led i kortlægningen har projektgruppen interviewet interessenter fra Koldings eksisterende gratis steder, kulturtilbud og faciliteter, hvor de studerende er velkomne, og som de studerende benytter sig af. Interviewene har haft til formål at undersøge, hvor stort et fremmøde der er blandt studerende disse steder, muligheder for at udbygge eksisterende faciliteter samt behovet for et studenterhus i Kolding, da byens eksisterende steder gennem årene har vist interesse for at medudvikle og indgå i nye tiltag til at understøtte byens samlede studiemiljø. Projektgruppen har interviewet følgende interessenter: Nicolaikomplekset, ved leder Mette Dalby og Tommy Skouboe, projektleder i Bygning 5. Koldingbibliotekerne, ved bibliotekschef Pia Henriette Friis Pakhuset, ved Flemming Bech Thøisen, Student Incubator for SDU-studerende Godset, ved konstitueret leder Jacob Holst Business Kolding, ved Direktør for Erhvervsudvikling Tove Gæmelke Tobbers Kaffebar, ved ejer Torben Lund Pibenbring Side 2

3 Studiebyen Kolding og de studerende Der er fire videregående uddannelsesinstitutioner i Kolding Kommune; Syddansk Universitet, Designskolen Kolding, IBA Erhvervsakademi og UC SYD. Der er over 40 uddannelser og ca studerende i Kolding. Der er de seneste år sket en stor udvikling i Koldings manifestation som studieby. Herunder er der etableret et betragteligt antal ungdomsboliger, og campusområdet i bymidten er synligt og under stadig udbygning med IBA. De studerende fylder til stadighed mere antalsmæssigt i byen. Uddannelses- og Forskningsministeriet har bl.a. for nyligt godkendt tilflytning af to uddannelser på UC Syd; professionsbachelor i henholdsvis Grafisk Kommunikation og Medie- og Sonokommunikation. Omvendt må der forventes en nedgang i antallet af studerende på IBA grundet dimensionering af de engelsksprogede uddannelser. De studerende i Kolding er samlet set en ganske bred målgruppe, og må nødvendigvis betragtes som en kombination af flere forskellige målgrupper med overlap i et eller andet omfang. Det er derfor svært at lave en samlet beskrivelse af studerende i Kolding i dag, da profil og karakteristika varierer meget afhængig af valg af uddannelse, bopæl og interesser. De studerende er en mangfoldig gruppe med mange forskellige faglige og personlige interesser. Og det er en væsentlig pointe ift. de muligheder, men også udfordringer, der kan være ved at skabe rammer for fællesskabende aktiviteter mellem studerende hvor et studenterhus bl.a. er på tale. Forskellige faglige interesser og undervisningsskema Først og fremmest har de studerende forskellige faglige interesser, hvilket primært afspejler sig i deres valg af uddannelse. Der er en stor faglig spændvidde, hvilket stiller krav til evt. faglige oplæg og arrangementer målrettet til de studerende. Her vil der være behov for at finde en faglig fællesnævner, der appellerer til flest mulige studerende eller alternativt skal man satse på en lille, men afgrænset målgruppe. Variation i uddannelseslængde og sammensætning skaber forskellige behov hos de studerende. Hvor nogle studerende har en relativt fastlåst og fyldt undervisningsuge som fx studerende på IBA og til dels UC Syd, hvor også praktikperioder er en fast del af skemaet, så har de studerende på SDU færre undervisningstimer. SDU-studerende har dermed flere timer i løbet af dagen, hvor de har undervisningsfri. Det kan have betydning for, hvor meget og hvornår de studerende kan deltage i fællesskabende aktiviteter eller vil møde op i et evt. studenterhus. Koldingensere vs. pendlere En anden væsentlig forskel på de studerendes udgangspunkt er, hvorvidt de bor i Kolding eller pendler til. Bor de studerende i Kolding, er deres muligheder for at deltage i fællesskabende aktiviteter eller besøge et studenterhus mere fleksible sammenholdt med de pendler-studerende, som i højere grad er afhængige af at kunne komme hjem igen med de offentlige transportmuligheder. De studerende, som projektgruppen har talt med, forklarer, at det særligt kan være en udfordring at deltage i aftenarrangementer for de pendler-studerende, da de eksisterende afrejsemuligheder med tog og bus ikke er tilfredsstillende. Det har Side 3

4 alt andet lige en konsekvens for, hvor længe og hvor ofte de pendler-studerende har mulighed for at deltage i fælleskabende aktiviteter eller besøge et evt. studenterhus. Projektgruppen har ligeledes erfaret, at der ofte er forskel på, hvor stort et fremmøde, der er til eksisterende tilbud og aktiviteter blandt danske og udenlandske studerende. Interessenterne fortæller i interviewene, at de udenlandske studerende i højere grad opsøger de eksisterende steder og tilbud, fordi de ønsker at etablere nye sociale relationer og et netværk i byen. Erfaringerne fra det tidligere studenterhus i Kolding viser samme tendens nemlig, at det i høj grad var de udenlandske studerende, som benyttede studenterhuset. Ønsker man at tiltrække både danske og udenlandske studerende til fællesskabende aktiviteter og/eller et studenterhus, så er det væsentligt at appellere til begge målgrupper gennem de aktiviteter, der udbydes. Hvem definerer de studerende selv som studerende? Endelig har vi bedt de adspurgte studerende om selv at forholde sig til, hvilken aldersmæssig eller uddannelsesmæssig målgruppe, som de fællesskabende aktiviteter eller et evt. studenterhus skal henvende sig til. Her var svaret klart det skal kun være for studerende på en videregående uddannelse og ikke elever på fx en ungdomsuddannelse. De adspurgte studerende mener, at alders- og interesseforskellen er for stor, hvorfor studerende på en videregående uddannelse vil fravælge aktiviteter eller et studenterhus, der har slået dørene op for en bredere målgruppe. Det er således også væsentligt, at man i en videre proces forholder sig til, hvilken målgruppe de fællesskabende aktiviteter eller studenterhuset skal målrettes mod. Hvilke studerende benytter sig af de eksisterende steder og tilbud De eksisterende steder og tilbud i Kolding appellerer til forskellige studerende og afhænger meget af faglige og personlige interesser. Der er vedlagt et overblik over Koldings eksisterende steder, tilbud og faciliteter bagerst i denne kortlægning i Tabel 1. Nicolai-komplekset - herunder Bygning 5 - bliver blandt andet besøgt af studerende med en kulturel entreprenant interesse, fordi de studerende her har mulighed for at udfolde deres kreative færdigheder ved brug af de forskellige værkstedsfaciliteter og maskiner. Det kan både være studerende, som besøger Nicolai/Bygning 5 grundet deres personlige interesser, eller fx SDU-studerende, som arbejder med design og IT i et fag. Der er et bredt fremmøde til andre arrangementer i Nicolai. Her er de udenlandske studerende er en særlig hyppig gæst i Bygning 5, hvor de hænger ud og deltager i de sociale arrangementer. På Godset møder især de udenlandske studerende op til deres spot-on koncerter, mens det er en mere blandet målgruppe af studerende, der kommer til andre koncerter og arrangementer på Godset. Det er en bred målgruppe af studerende, som benytter Koldingbibliotekerne og Tobbers Kaffebar til fx gruppearbejde og lektielæsning og begge steder er generelt velbesøgte i dagtimerne blandt studerende. Side 4

5 Det er udelukkende studerende med en særlig interesse for iværksætteri og innovation, som anvender Pakhusets faciliteter. Her har de studerende mulighed for at benytte kontor- og værkstedsfaciliteter til at arbejde med deres egen virksomhed eller andre iværksætter-aktiviteter. Da SDU har lejet sig ind gennem Syddanske Forskerpark, er det primært SDU-studerende, som besøger Pakhuset i dag, om end faciliteterne er tilgængelige for alle de studerende i byen. Uddannelsesinstitutionerne afholder selv en række forskellige sociale og faglige arrangementer, som er velbesøgte især blandt deres egne studerende, men også studerende fra andre uddannelsesinstitutioner. Potentiale i at tiltrække flere studerende til de eksisterende steder, tilbud og faciliteter i Kolding Direktør for Business Koldings Erhvervsudvikling Tove Gæmelke mener, at vi har steder og faciliteter nok i dag, men at vi ikke er kreative nok til at anvende dem optimalt. Et nyt sted er ikke kun en engangsinvestering, men vil kræve løbende investeringer i drift mv., som ikke bør underkendes. Tove mener i stedet, at byens institutioner og steder skal samarbejde mere på tværs, så de studerende i højere grad kan benytte faciliteter, der er til rådighed andre steder end kun på deres egen uddannelsesinstitution. I forlængelse heraf understreger Tove Gæmelke, at Det er umuligt at favne alle studerende samme sted eller i samme tilbud. Vi skal give de studerende en bred vifte af steder med forskellige formål. Citat: Tove Gæmelke, Business Kolding Bygning 5 i Nicolai-komplekset Ifølge leder af Nicolai Kulturkompleks, Mette Dalby, har Kolding tidligere manglet plug-&-play faciliteter til studerende/unge, hvor de kan komme ind fra gaden og gå i gang med noget. De studerende/unge fravælger i højere grad foreningslivet og kontingentbetalinger mod at tilvælge mere uforpligtende steder, hvor de kan møde op, når de har tid og lyst. Med Bygning 5 mener Mette Dalby og projektleder Tommy Skouboe, at de nu opfylder et behov blandt en bred målgruppe af unge og studerende, hvor de studerende kan engagere sig på deres egne vilkår og behov uanset om det er for en kortere eller længere periode. Der er dog, ifølge Mette og Tommy, stadig potentiale i at huse flere studerende i fx Bygning 5, end de gør i dag. I Bygning 5 har de ledige lokaler, som gerne stilles til rådighed for de studerende. Det giver samtidig de studerende adgang til de øvrige gratis faciliteter, som Bygning 5 tilbyder såsom medio- og videoproduktion, syværksted, musikproduktion, café mv. Det er dog et sted, som er åbent for alle i målgruppen år og ikke kun for studerende og det er en præmis, som Nicolaikomplekset ikke ønsker at fravige. Bygning 5 har nogle størrelsesbegrænsninger, men det kan løses gennem nogle logistiske forbehold i indretning og fremmøde. Bygning 5 kan huse 150 studerende samtidig i dag uden, at det kræver en større investering ift. brandmyndigheder og redningsveje. Side 5

6 Koldingbibliotekerne - Kolding Bibliotekschef Pia Henriette Friis mener ligeledes, at Kolding skal udnytte alle potentialer i de eksisterende tilbud/huse, før man evt. investerer i et studenterhus. Gennem en større synliggørelse heraf på fx Studieby Kolding og uddannelsesinstitutionerne mener Pia, at Koldingbibliotekerne bl.a. vil kunne tiltrække flere studerende til deres tilbud og faciliteter. De studerende skal have et bedre kendskab til mulighederne i Bryggeriet og Biblioteksparken 1, mens etablering af et cafétilbud (som der har været tidligere) også vil kunne tiltrække flere studerende og fastholde dem i længere tid. Bibliotekschefen mener også, at der er muligheder i at give de studerende mere råderum på bibliotekerne til at arrangere de aktiviteter, de drømmer om. Det kunne fx være at etablere skriveværksteder som en slags rugekasse for forfatterspirer, der gerne vil på forfatterskolen. Pia orienterer desuden om, at biblioteket er i dialog med Pædagogisk Center om etablering af et offentligt tilgængeligt FabLab som en revitalisering af bibliotekets nuværende ITLab 2. Herved vil biblioteket kunne tilbyde de nyeste faciliteter, som bl.a. byens studerende kunne forventes at bruge. Tove Gæmelke mener også, at flere studerende kunne benytte Koldingbibliotekernes faciliteter fx ved at give dem mulighed for en fast arbejdsplads. Konklusioner og anbefalinger Konklusionen er, at der ikke entydigt eksisterer et behov for et nyt mødested for de studerende. Det skal ses i lyset af, at byen i forvejen har et udbud af steder, tilbud og faciliteter, der overordnet set dækker de efterspørgsel, men at der selvfølgelig kan være en efterspørgsel blandt nogle studerende, der rækker herudover. Det har i denne kortlægning ikke være muligt at identificere, hvilke interesser de studerende ikke opleves dækket (interessefællesskaber) af det eksisterende udbud, samt omfanget af studerende, der deler denne interesse (volumen). Det bør fremhæves, at Bygning 5 har fungeret i godt et år og har allerede etableret en række forskellige faciliteter og tilbud baseret på brugerbehov. De næste års fortsatte opbygning og faciliteter med afsæt i en brugertilpasset tilgang vil vise, hvad stedet, dets brugere samt medvirken til lokalt, nationalt og internationalt netværksdannelse kan føre med sig. I Bygning 5 vil der kunne tilbydes lokaler orienteret specifikt mod byens studenterende på videregående uddannelser. Dette vil kunne ske ved, at et lokale reserveres til test af behov for mødested og etablering af indretning, der matcher de studerendes behov. Hvis der ønskes etableret et mødested dedikeret til byens studerende på videregående uddannelser, forudsætter det etablering af et nyt sted. Hvorvidt der er tilstrækkelig interesse fra byens studerende til at drive en selvstændig enhed må nødvendigvis bero på konkrete erfaringer. Derfor foreslås et tidsbegrænset forsøg med et nyt mødested, hvor studerende kan mødes omkring de interesser og aktiviteter, de deler med hinanden. Stedets indhold og aktiviteter vil tage udgangspunkt i aktiviteter, 1 Bryggeriet er et lokale og nogle faciliteter på Kolding Bibliotek tilegnet formidling af musik og film og med fokus på fællesskab, oplevelser og lokalhistorie. 2 Et FabLab er et eksperimentarium for fremstilling af fx 3D prints, laserprints og andre af den type fremstillingsaktiviteter. Bibliotekets ITLab tilbyder i dag brug af computer, printer og software/nettjenester. Side 6

7 arrangeret af de personer og studerende, der engagerer sig i stedet. Dog hjulpet på vej af en tovholder / husvært for stedet. Dertil kommer, at der fra forskellige sider efterspørges bedre adgang til informationer om faciliteter og aktiviteter. StudiebyKoldings hjemmeside indeholder nyttige oplysninger til markedsføring af uddannelserne og byens mange tilbud. Derudover markedsfører den tilknyttede Facebook-profil løbende aktiviteter målrettet direkte til de studerende samt arrangementer, koncerter, foredrag mv., hvor studerede også er velkomne. Derfor indeholder denne kortlægning også et oplæg vedrørende udbygning af denne digitale platform StudiebyKolding, der vil kunne forbedre formidling og deling af emner, der kan have interesse på tværs af uddannelsesretninger, de studerendes interesser mv. Scenarie 1: Forsøg med midlertidigt campushus Det opleves ikke, at der en klar målgruppe blandt de studerende, som efterspørger et mødested i form af et studenterhus/campushus, fordi de ikke oplever at have adgang til faciliteter / steder, hvor de vil kunne mødes under nuværende forhold (herunder fx Bygning 5 og Pakhuset). Men adspurgt direkte giver repræsentanter fra studerende udtryk for, at de gerne vil have et sted, og at dette sted skal være målrettet studerende på videregående uddannelser, uden at fx yngre aldersgrupper indfinder sig. Torben Lund Pibenbring fra Tobbers Kaffebar mener, at der mangler et fælles mødested for unge og studerende (ud over kaffebaren), der er åbent for alle. Det kunne være et sted med mange små lokaler, som de studerende har mulighed for at låne billigt, og hvor der eksempelvis er tilknyttet en coach, som kan hjælpe de studerende med deres iværksættertanker eller andre typer af interesser eller behov. Det skal være åbent i eftermiddags- og aftentimerne, så de studerende har fået fri fra studiet. Hvis der er et ønske om at etablere et selvstændigt nyt sted frem for fx at henvise til Bygning 5 under de betingelser, der er her (se tidligere afsnit om konklusioner og anbefalinger), kan der arbejdes for at etablere et nyt, midlertidigt mødested. For at signalere, at stedet alene henvender sig til studerende på videregående uddannelser kunne det betegnes campushus. Uanset den specifikke målgruppe, kunne det tegne i retning af forsamlingslokaler, der gør det muligt at afholde forskellige aktiviteter over tid og svarende til brugernes ønsker. Der er dog en gensidig sammenhæng mellem ledige lokalers anvendelsesmuligheder og de begrænsninger, der er for, hvilke aktiviteter der kan udfolde sig i lokalerne. Ud fra forskellige hensyn som fx god beliggenhed i tilknytning til bymidtens campusområde, god beliggenhed ift. eksisterende oplagte færdselsårer for byens studerende / målgruppen og ift. ledige lokaler - kan der peges på tre forskellige lokaliteter. Disse tre lokaliteter kan alle være med til at afdække, hvad der bør prioriteres i et tidsbegrænset forsøg med et nyt mødested for studerende. Se bilag 1 for de konkrete lokaliteter, som nedenstående økonomi og forsøg er sammensat på baggrund af - vel at mærke uden, at oplægget direkte udpeger et konkret sted, hvor forsøget bør gennemføres. Oversigten tjener dermed til en efterfølgende yderligere konkretisering og udmøntning af et forsøg med midlertidigt campushus. Side 7

8 Ud over beliggenhed varierer lokaliteterne fx i størrelse og lejeudgifter. Lokaliteterne skal opfattes som en illustration af muligheder, men hvor det ved et eventuelt ønske om gennemførelse af forsøg med et nyt mødested skal vurderes nærmere på konkrete lokaliteter, set ift. fx: Ledige lokaler på det givne tidspunkt, der afsættes midler til formålet Planforhold og reel mulighed for anvendelse Niveau for lejeudgifter og driftsudgifter Bygningsforhold - i udgangspunktet med anvendelse som forsamlingslokale, hvor der fx stilles krav om flugtveje og brandsikring (tekniske installationer mv.). Som en pejling stilles der i byggesagsbehandling øgede krav og må forventes øgede udgifter til indretning i takt med, om et mødested skal rumme max 50 personer, personer eller mere end 150 personer. Ved etablering af et mødested med det hovedformål, at de studerende i udgangspunktet kan droppe ind, må det være realistisk at fokusere på lokaler med plads til 50 personer. Større forsamlingslokaler vil kunne dækkes ved eksisterende lokaler i kultur- og uddannelsesinstitutioner. Et forsøg med midlertidigt campushus kan tage afsæt i følgende økonomi: Varighed: 2 år Lokaler etablering og leje kr. Bemanding (min. 25 timer / ugentligt) kr. Aktiviteter kr. Drift / forsyning kr. Total - budgetramme kr. Pedelfunktion / servicemedarbejder Et midlertidigt campushus kan evt. tilknyttes teknisk service i en model svarende til flere af de lokale kulturinstitutioner. Dette skal dog afklares nærmere. Forsøget foreslås en varighed på 2 år, hvilket på den ene side giver forsøget tid til at teste nogle forskellige typer af aktiviteter af. Testperioden vil dermed også være over et par skoleår og dermed kunne give en indikator på ejerskab og engagement over flere uddannelsesårshjul herunder mødestedets intensitet i aktiviteter og anvendelse i perioder med ferier, eksamen, uddannelsesstart mv. Hvorvidt et campushus er reelt levedygtigt og bæredygtigt vil formentligt forudsætte et længere testperiode end 2 år. Scenarie 2: Udvikling af digital ramme for fællesskabende aktiviteter En anden løsning til en ramme for fællesskabende aktiviteter er en digital platform. Det kan både være en hjemmeside og/eller en app. Et forbedringspotentiale, der er identificeret i kortlægningen, er de studerendes manglende kendskab til aktiviteter, faciliteter og muligheder for studerende (studierum, grupperum, værkstedspladser, idrætsforeninger og kulturelle events). Et øget kendskab til steder og faciliteter hos de studerende vil forventeligt føre til, at de bliver udnyttet og brugt i endnu højere grad. Studieby Kolding har i dag en hjemmeside, der formidler studierabatter, information om studieboliger, uddannelsesinstitutionerne og Kolding som studieby. Hjemmesiden er udviklet for at tiltrække unge, der overvejer at studere og bo i Kolding. Den eksisterende hjemmeside er forældet, og det er ikke muligt at opgradere den med eventkalender, oversigt over studie-, lokale- og mødefaciliteter eller det sociale aspekt. Side 8

9 Den udbyggede digitale platform skal derfor formidle aktiviteter, faciliteter og muligheder for studerende i Kolding således, at de studerende får et samlet overblik. De studerende vil herigennem få kendskab til fællesskabende aktiviteter i Kolding samt faciliteter på fx Koldingbibliotekerne. Derudover skal platformen understøtte og facilitere det sociale aspekt. De studerende skal fx kunne kommunikere med hinanden, se hvem der deltager i hvilke events osv. Derved vil kommunikationen til, med og mellem de studerende blive væsentlig styrket. Den digitale platform kan fx indeholde følgende elementer: Eventkalender (evt. Pindle) Oversigt over studie-, lokale- og mødefaciliteter Studierabatter i byen Generel information om til potentielle studerende Mulighed for kommunikation mellem studerende Der er indhentet et tilbud via et eksternt bureau på omkostningerne ved at få udbygget StudiebyKolding til denne nye digitale platform. Det er endvidere nødvendigt at afsætte midler til løbende markedsføring af platformen for at sikre, at de studerende kender og anvender platformen. Det er vigtigt, at de nye studerende, som begynder i hhv. september og januar hvert år, hurtigt stifter bekendtskab med platformen. Endvidere er der i budgettet afsat udgifter til løbende vedligehold af platformen for at sikre, at brugeroplevelsen forbliver optimalt. Platformen skal også indholdsmæssigt ajourføres. Studiebykoordinatoren kan opdatere platformen med relevante nyheder og information. Såfremt Kolding Kommunes Kulturafdeling vælger at indgå et samarbejde med eventkalenderen Pindle, bør denne funktion ligeledes integreres på Studieby Koldings platform. Pindle vil dermed kunne samle oplysninger om kommende events, steder og tilbud i Kolding Kommune målrettet de studerende. Samlet oversigt over udgifter i forbindelse med udvikling af digital ramme for fællesskabende aktiviteter: Udgiftsposter Beløb Årlig driftsudgifter Udgifter til udvikling af platform (koncept, design, UX, kr. brugertests, integration, optimering) Vedligehold af den digitale platform kr. Markedsføring af hjemmeside kr. Total - rammebudget kr kr. pr. år Side 9

10 Kortlægning af andre byers studenterhuse eller tilsvarende rammer I undersøgelsesprocessen er andre byers studenterhus eller tilsvarende rammer blevet kortlagt i forhold til organisering samt finansiering. Kortlægningen har haft til formål at trække på erfaring fra andre byers studenterhus eller tilsvarende rammer. Der er hentet inspiration i Esbjerg, Sønderborg og Odense via telefoninterviews eller studietur. Sønderborg midlertidig studentercafé Sønderborg Kommune har to videregående uddannelsesinstitioner; SDU og Erhvervsakademi SydVest. Der er ca studerende, hvoraf 70 % er internationale studerende. I Sønderborg Kommune har i fire år drevet en midlertidig studentercafé i en nedlagt butik. Studentercaféen er fuldt finansieret af Sønderborg Kommune. Studentercaféen henvender sig både til elever og studerende. Studentercaféen er drevet af et fast team af studerende fra Sønderborg. Teamet udskiftes hvert år. Teamet er frivillige, men modtager hver måned et tak-honorar på kr. Studentercaféen er organiseret under det regionale spillested Sønderborghus. Studentercaféen trækker på rengøring, pedelhjælp samt alkoholbevilling fra spillestedet. Udover midler til studentercaféen og tak-honorar er der også til studenteraktiviteter. Midlerne til aktiviteter er både til aktiviteter i caféen og udenfor caféen fx i byen. Der er en ungekoordinator ansat til at skabe de rammer, de unge skal have for at udfolde deres egne idéer, tanker og ønsker. Ungekoordinatoren hjælper bl.a. med at ansætte frivillige til studentercaféen og understøtter de studerende med at drive caféen. Baggrunden for ansættelse af ungekoordinator og etablering af en midlertidig studentercafé var en relativ stor fraflytning af unge fra Sønderborg Kommune. Der er events i studentercaféen mandag-torsdag om eftermiddagen. Det er primært de internationale studerende der bruger studentercaféen. På baggrund af de gode erfaringer med den midlertidige studentercafé etableres der et ungdomskulturhus. Det nye ungdomskulturhus etableres også under spillestedet, hvor ungescene også flyttes til ungdomskulturhuset. Det nye sted vil stadigvæk driftes af de studerende. Esbjerg Studenterhus Esbjerg Kommune har 6 videregående uddannelsesinstitutioner og ca studerende. Esbjerg har et studenterhus som blev etableret i Der er en daglig leder ansat til at stå for den daglige drift af huset og rekruttering af frivillige. Studenterhuset har café/bar, biografsal og koncertsal. Studenterhuset har et musikudvalg, eventudvalg, caféudvalg, biografudvalg og madudvalg. Det kræver ca. 35 frivillige at driften kan køre optimalt. De frivillige bliver aflønnet med plastikmønter, som kan bruges i baren og til koncerter. De studerende i Esbjerg bruger primært studenterhuset i weekenderne. Tidligere blev studenterhuset også brugt i hverdagene til studiegrupper, men efter at biblioteket har oprettet nyt studieområdet er antallet af brugere i hverdagene faldet. Side 10

11 Studenterhuset er organiseret under det regionale spillested. Studenterhuset er primært finansieret af Esbjerg Kommune. Endvidere er studenterhuset en del af indsatsen Studiebyen Esbjergs fastholdelsesaktivitet. Studenterhuset modtager også økonomisk fra Studiebyen Esbjerg. Studenterhuset og Studiebyen Esbjerg samarbejder om en fælles pubcrawl i september måned. Studiebyen Esbjerg er placeret i Esbjerg Erhvervsudvikling, og er finansieret af Esbjerg Erhvervsudvikling samt de 6 videregående uddannelsesinstitutioner. Studiebyen Esbjerg har primært fokus på tiltræknings aktiviteter som f.eks. markedsføring, messedeltagelse og events ude på ungdomsuddannelserne. Odense Studenterhus Odense Kommune har ca elever og studerende. Studenterhuset er finansieret af Odense Kommune og Syddansk Universitet, Syddansk Musikkonservatorium, Erhvervsakademi Lillebælt og University College Lillebælt. De videregående uddannelsesinstitutioner tilskud er fordelt på antal studerende. Studenterhuset har café/bar, koncertsal og mødelokale. Endvidere har Studievalg Fyn og Spoken Word Festival kontor i Studenterhuset. Der er tre medarbejdere ansat til at drifte studenterhuset; en daglig leder, en frivilligkoordinator og en AC-medarbejder. Studenterhuset byder på events som koncerter, filmfremvisninger, lounge aftener, udstillinger og ferniseringer, faglige foredrag og arrangementer med det fynske erhvervsliv. Arrangementer, indhold og events afgøres i høj grad af, hvad de studerende har interesse for. Side 11

12 Tabel 1. Overblik over nuværende gratis steder, tilbud og faciliteter, hvor studerende er velkomne, og som de studerende benytter Tabellen beskriver de aktiviteter og faciliteter, som de konkrete steder tilbyder samt adgangsforhold og åbningstider for bl.a. de studerende. Sted/tilbud Aktiviteter/faciliteter Adgangsforhold Åbningstider Godset Koncerter (spot on koncerter er gratis for studerende) Adgang for alle (med undtagelse af Mandag fredag: kl. 10:00-15:00 Sangskriver-events særarrangementer) Ved arrangementer Koncerter gennem Jazz6000 (særlige rabatter til studerende) Øvelokaler kræver booking Øvelokaler Nicolai-komplekset/ Café Adgang for alle Hverdage: kl. 9.00/ Bygning 5 Biograftilbud til studerende Ved adgang uden for 15.00/16.00 (afhænger af sted) Værkstedsfaciliteter og maskiner åbningstider, kræver det en Lørdag søndag: 10.00/ Tv-/radioproduktion brugerprofil og nøgle (afhænger af sted) Rum og lokaler til fx digtoplæsning og fotostudie Cafe og biograf alle dage kl / Kontorfaciliteter Registrerede bruger af Bygning Mødested for e-sport / spillelokale 5 har adgang døgnet rundt Koldingbibliotekerne Studiearbejdssted Adgang for alle Mandag fredag kl Til gruppearbejde Lørdag kl Hænger ud Deltager i bibliotekets arrangementer Pakhuset (studerende) Kontorfaciliteter Adgang for SDU-studerende Mandag fredag: kl Mødelokaler døgnet rundt med Værkstedsfaciliteter (SDU-studerende har førsteret ift. visse faciliteter) adgangskort Børne- og Uddannelsesforvaltningen BUF Børne- og Uddannelsesforvaltningen Ålegården Kolding Anja Krag Boysen anjab@kolding.dk

13 Studerende fra andre uddannelsesinstitutioner har kun adgang i åbningstiderne Tobbers Kaffebar Café Stand up Vinsmagning Brætspil, quiz, juleklip Jazzhouse-arrangementer/koncerter Foredrag Syddansk Universitet SDUs fredagsbar har været vært for to Kolding fællesfester på tværs af uddannelsesstederne. SDU sport udbyder fodbold, badminton og zumba til alle studerende til studievenlige priser. SDU sport sportsfaciliterne i Kolding Kommune. SDU Link udbyder gratis oplæg med topfolk fra erhvervslivet for alle studerende. SDU Kolding har stillet udendørsarealer til rådighed til studenterarrangementer som fx StudieRock, Hyg & Byg, Repair Café osv. Arrangementerne har været åbent for alle studerende. Adgang for alle Mandag fredag: kl Lørdag: kl Adgang for egne studerende Mandag fredag: kl døgnet rundt via studiekort Studerende fra andre Adgang for egne studerende uddannelsesinstitutioner har døgnet kun adgang i åbningstiderne Designskolen Kolding Designskole har stillet kantinen gratis til Lukket for egne studerende Mandag fredag: kl rådighed til tværgående kl om natten studenterarrangement FUKU Studerende fra andre Designskolens fredagsbar har været uddannelsesinstitutioner har vært for en fællesfest kun adgang i åbningstiderne Side 13

14 IBA Fredagsbar Friday Night Light, som er åben hver fredag Studerende fra andre uddannelsesinstitutioner har IBA Student life gratis sports- og kulturaktiviteter for IBA-studerende kun adgang i åbningstiderne UC SYD Fredagsbar Studerende fra andre uddannelsesinstitutioner har kun adgang i åbningstiderne Mandag torsdag: kl Fredag: kl Weekenden: lukket Mandag fredag: kl (medmindre der er lavet særaftaler med pedellen) Side 14