HVERDAGENS FUNDAMENT. Veje i Odense

Transkript

1 HVERDAGENS FUNDAMENT Veje i Odense

2 Indledning Behov for genopretning Beregninger for de ni elementer Kørebaner Afvanding Cykelstier Fortove og pladser Broer og bygværker Gadebelysning Signalanlæg Afmærkning Vejskilte og tavler Samlede resultater Fremtiden

3 Rugårdsvej 3

4 INDLEDNING Niels Bohrs Allé 4

5 Odense er i fuld gang med en omfattende byudvikling. Både i bymidten, i området omkring Thomas B. Thriges Gade, langs hele letbanetracéet og flere andre steder fylder gravemaskiner og byggekraner godt i billedet. Dertil kommer, at det flere steder i Odense også uden for der, hvor der bygges nyt begynder at kunne mærkes, at vi halter bagefter med renoveringen af alt det, der er fundamentet både for udviklingen i vores by og for den enkeltes hverdag. Det mærkes af alle, der færdes i byen, både bilister, cyklister, fodgængere og brugere af den kollektive trafik. Og det kan have omfattende økonomiske og menneskelige konsekvenser, hvis vi ikke handler i tide. Der er behov for investeringer i infrastrukturen for, at den kan understøtte byens udvikling også i fremtiden. Jo mere vi skubber problemerne foran os, desto mere kan det ende med at koste os. By- og Kulturforvaltningen har pligt til at forvalte borgernes skattekroner på den økonomisk mest rentable måde. Det vil sige, at vi skal sørge for at vedligeholde, renovere og bygge nyt i rette tid. Enhver udsættelse betyder, at opgaven bliver dyrere og mere omfattende og at vi efterlader en regning til dem, der kommer efter os. Det følgende er således en status på, hvordan infrastrukturen i Odense Kommune har det, og et bud på, hvad der skal til, for at veje, stier, fortove mm. også i fremtiden understøtter både udviklingen og velfærden i Odense og fortsat udgør fundamentet for Odense som helhed og for den enkeltes hverdag. 5

6 BEHOV FOR GENOPRETNING Vores veje, cykelstier, fortove, broer, tunneller, afvandingssystemer, skilte, lysmaster, afmærkning på vejene osv. er noget, der er etableret og opbygget gennem generationer. Det har en samlet nyværdi på godt 9 mia. kr., og det skal både vedligeholdes og renoveres løbende for at sikre en fremkommelig og sikker by. Vi har i perioder haft rigtig travlt, og meget er blevet bygget og anlagt i forbindelse med det store byggeboom i 1960 erne og 1970 erne. Meget af dette står for at skulle fornyes nu. Odense Kommune har gennem en årrække skubbet denne opgave foran sig og dermed opbygget et efterslæb på vejområdet. Et efterslæb, der betyder, at prisen for genopretning af skader og slid kan ende med at koste os væsentligt mere, end hvis vi sørger for løbende at renovere og vise rettidig omhu. I 2014 blev der igangsat en udviklingsplan for at få udbedret de værste skader efter mange års slid. De 130,4 mio. kr., der fulgte med planen i , har taget os de første skridt i retning af at komme det manglende vedligehold på byens hovedvejnet til livs. Men vi er ikke i mål endnu. I 2017 er der givet en driftsbevilling på 109 mio. kr. til vejområdet, som dels skal dække den daglige drift og de løbende tilsyn, dels udbedre skader og slid via løbende renovering af det, der trænger til det. Fremtidens udvikling for vejelementerne er meget afhængig af, hvor stor en sum, der er til sidstnævnte, da det er her, vi kan imødekomme det ellers uundgåelige efterslæb. For de fleste af infrastrukturens elementer, især de elementer, hvor efterslæbet medfører høje meromkostninger, er bevillingerne ikke tilstrækkelige til at reducere det nuværende efterslæb. Tværtimod vil efterslæbet stige markant på den lange bane. Det kan blive dyrt på denne måde at låne penge ved at opbygge efterslæb i infrastrukturen. Vi har gennem de senere år givet en årlig status på vejene i Odense. Tidligere primært i form af et tilbageblik på det år, der er gået. Denne gang giver vi en status på tingenes tilstand lige nu og skitserer forskellige mulige fremtidsscenarier. Fremtiden er som bekendt svær at spå om. Jo længere vi forsøger at se frem i tiden, des flere ubekendte er der, og jo mere usikre bliver beregningerne. Derfor har vi i udgangspunktet valgt kun at se fire år frem, hvor vi med forholdsvis stor sikkerhed kan forudsige en retning eller tendens. Hvis vi fortsætter, som vi gør nu, med de midler, der er bevilget i 2018, vil efterslæbet i 2021 være vokset til 297 mio. kr. Vi forsøger også i denne status at tegne et billede af et mere langsigtet perspektiv, omend vi her bevæger os ud på mere usikker grund. VEJOMRÅDETS NI ELEMENTER: Kørebaner på de offentlige veje Brønde og stikledninger, som afvander hele vejanlægget Anlagte cykelstier med kantsten mod kørebanen Fortove langs offentlige veje, torve og pladser Broer, tunneler, bolværker og tekniske anlæg Belysningen på offentlige veje og private fællesveje Alle byens lyssignaler med tilhørende styringscentral Striber og anden afmærkning på veje og stier Færdsels- og vejvisningstavler 6

7 DRIFTSØKONOMI FOR 2018 TIL LØBENDE RENOVERING AF SKADER OG SLID I MIO. KR. KØREBANER 13 AFVANDING 7 CYKELSTIER 2 FORTOVE OG PLADSER 14 BROER OG BYGVÆRKER 14 GADEBELYSNING 20 SIGNALANLÆG 2 AFMÆRKNING 4 VEJSKILTE OG TAVLER 3 SAMLET BUDGET 78 Genopretningsplanen på i alt 134,3 mio. kr. bidrager i 2018 med 41 mio. kr. fordelt på: Kørebaner 6,4 mio. kr. Afvanding 8,4 mio. kr. Cykelstier 0,8 mio. kr. Fortove/Pladser 3,3 mio. kr. Broer/Bygværker 22 mio. kr. MANGLENDE RENOVERING FØRER TIL: Store menneskelige og trafikale gener Fremkommeligheden for cyklister og fodgængere forringes Vand i gaderne ved kraftig regn Øget støj på grund af ujævne veje Antallet af ulykker og erstatningssager stiger Kommunen ser nedslidt ud Broer og veje mister bæreevne og må i værste fald lukkes Grundlaget for økonomisk vækst svækkes 7

8 I det følgende opstilles tre scenarier for hver af de ni elementer, der skal illustrere, hvilken fremtid vi ser ind i, alt efter hvordan vejområdet prioriteres. Scenarierne stiller først og fremmest skarpt på de næste fire år, men der perspektiveres også med en 20-årig fremskrivning. SCENARIE 1 UÆNDRET BUDGET DETTE SCENARIE VISER UDVIKLINGEN PÅ VEJOMRÅDET, HVIS DE NÆSTE FIRE ÅRS BUDGET SVARER TIL BUDGETTET FOR Der eksisterer allerede et efterslæb for de fleste af de ni elementer på vejområdet. Hvis det nuværende budget bevares, vil efterslæbet stige yderligere, ligesom det selvsagt bliver endnu værre, hvis det nuværende budget reduceres. SCENARIE 2 FASTHOLDE DEN AKTUELLE TILSTAND DETTE SCENARIE VISER UDVIKLINGEN PÅ VEJOMRÅDET, HVIS BUDGETTET LÆGGES EFTER, AT DEN AKTUELLE TILSTAND PÅ DE NI ELEMENTER SKAL BEVARES, SOM DEN ER. Dette scenarie skitserer, hvad der skal til for at bevare de ni elementers nuværende tilstand, uden at der opbygges yderligere efterslæb. I dette scenarie tages der altså ikke hensyn til, om tilstanden er god eller dårlig, men blot at den nuværende stand opretholdes. SCENARIE 3 FORBEDRE TIL DET ØKONOMISK OPTIMALE DETTE SCENARIE VISER UDVIKLINGEN PÅ VEJOMRÅDET, HVIS BUDGETTET LÆGGES EFTER, AT TILSTANDEN PÅ DE NI ELEMENTER SKAL FORBEDRES. Det tredje scenarie skitserer, hvordan vi på billigste måde kan rette op på efterslæbet og bringe alle ni elementer op på den anbefalede tilstand. Scenariet er det økonomisk mest rentable og dermed det billigste på sigt, både menneskeligt, teknisk og økonomisk. 8

9 Kragsbjergvej 9

10 10

11 BEREGNINGER FOR DE NI ELEMENTER I det følgende gennemgås tilstanden af de ni elementer på vejområdet hver for sig. For hvert element illustreres både efterslæbet og den risiko, der er forbundet med ikke at tage hånd om efterslæbet i tide. Efterslæbet indebærer en større økonomisk risiko for nogle elementer end for andre. Det gælder eksempelvis for kørebaner. Her vil manglende renovering resultere i omfattende og dyre følgeskader på vejens fundament. Manglende renovering af skilte fordyrer ikke på samme måde renoveringen, da det ikke har de samme følgevirkninger her opgaven og udgifterne forbliver stort set de samme, men udskydes blot. De tre scenarier tager udgangspunkt i elementernes aktuelle tilstand. For alle scenarier vises det årlige forbrug til renovering i årene De tre scenarier viser også udviklingen i efterslæbet og dermed konsekvensen af de forskellige valg. Svendborgvej 11

12 Vestre Boulevard KØREBANER FREMKOMMELIGE VEJE ER ET VIGTIGT FUNDAMENT I HVERDAGEN FOR DEN ENKELTE ODENSEANER OG FOR ODENSES UDVIKLING. SAMTIDIG GAVNER DET MILJØET, REDUCERER STØJEN OG ØGER KØREKOMFORTEN Odense Kommune har et veludbygget vejnet på ca. 950 km fordelt på bygader og landeveje, og det har en samlet nyværdi på mio. kr. Den løbende drift og vedligeholdelse af godt 300 km veje i åbent land er udliciteret til en privat entreprenør med faste rammer for vejenes tilstand og budget frem til Vedligeholdelsen af det resterende vejnet udbydes årligt. Vejene er typisk bygget op af flere lag, som skal sikre, at de kan bære trafikken. Det øverste lag er asfaltslidlaget. Det har en nyværdi på 425 mio. kr. Tiden, trafikbelastningen og vejret slider på asfaltslidlaget. Vand er er en slidt vejs værste fjende. Vand siver via revner ned i asfalten og de underliggende lag. Det reducerer levetiden for hele vejopbygningen og gør renoveringen endnu mere omfattende. Meromkostningen ved for sen renovering af asfaltslidlaget er derfor høj. Vand i vejopbygningen kan give frostsprængninger i frost/tø-perioder. Det giver slaghuller i vejen, som skal nødrepareres, da de udgør en sikkerhedsrisiko for bilisterne. Nødreparationer af slaghuller forhindrer yderligere nedbrydning af kørebanen, men er kun en nødvendig midlertidig løsning, som skal færdiggøres, når temperaturen tillader det. Odense Kommune vurderer løbende tilstanden på vejene i Odense. Det giver et godt overblik over, hvor der skal sættes ind og hvornår. Tilstanden på vejene varierer meget. De, der kører på vejene, oplever lapper, revner og huller i vejene som en forringelse af kørekomforten. Og for cyklister betyder det også en forringelse af sikkerheden. Gennemsnitlig set er vejenes tilstand god, men de dårligst vedligeholdte kørebaner er til gengæld meget nedslidte. Beregninger viser, at der i dag er opbygget et efterslæb på 35 mio. kr. Det svarer til, at næsten 120 km veje er i dårlig stand og trænger til renovering. 12

13 SCENARIER FOR KØREBANER Ud over den løbende renovering af asfaltslidlaget er det vigtigt at sikre, at regnvand fra kørebanen ikke løber ind over fortovet, ind på privat grund og ned i kældre. Hvis kantstenene ikke er høje nok til at holde vandet væk, er det nødvendigt at renovere kantsten og fortove samtidig med renoveringen af kørebanerne. Denne omkostning indgår ikke i beregningerne nedenfor, men er indregnet under beregningerne for fortove og pladser på side 19. Kontrakten for vedligeholdelse af de 300 km veje i åbent land koster årligt knap 6 mio. kr. Kommunen råder i 2018 over ca. 13 mio. kr. til den resterende renovering af vejene, som omfatter akutte reparationer, retablering efter gravninger og planlagte slidlagsarbejder. MED ANDRE ORD Asfaltslidlaget på en vej kan sammenlignes med taget på et hus. Taget skal holde vandet ude af bygningen, ligesom slidlaget holder vandet ude af vejopbygningen. Det er vigtigt at reparere et tag, hvis det regner ind, ellers kan det ende med langt større reparationer, som er meget dyrere. Nøjagtig det samme gælder for slidlaget på vores veje. Fastholdes budgettet for 2018 til kørebaner de næste år frem, vil efterslæbet stige til 45 mio. kr. i 2021 og forøges til 167 mio. kr. i For at opnå den økonomisk optimale tilstand er der brug for 24 mio. kr. årligt, som vil få ikonet i grafen nedenfor til at bevæge sig til venstre og dermed til en gunstig situation. De tre scenarier for kørebaner i mio. kr. Figuren viser, at de ekstra udgifter, der følger med, når man har efterslæb på kørebaner, er høje. Renoveres asfaltslidlaget ikke i tide, skades resten af vejkonstruktionen, og vejen nedslides hurtigere. Det er altså en dårlig forretning at have efterslæb på kørebaner. Figuren viser også, at det aktuelle efterslæb er relativt højt. Det er en dårlig kombination, som betyder, at det bliver dyrere og dyrere at renovere kørebanerne. Tabellen nedenfor viser udviklingen i efterslæbet ved de tre forskellige scenarier. Det nuværende efteslæb er på 35 mio. kr. Budgettet er i mio. kr. som følge af en ekstrabevilling fra Udviklingsplanen. Ekstra omkostning ved ikke at rette op på efterslæb Høj Moderat Lav Lav Moderat Høj Aktuelt efterslæb Budgetscenarier Gns. budget pr. år Efterslæb ultimo 2021 Uændret budget Fastholde den aktuelle tilstand Forbedre til det økonomisk optimale

14 Hunderupvej AFVANDING BRØNDE OG STIKLEDNINGER AFVANDER VEJENE OG SPILLER EN VIGTIG ROLLE I FORHOLD TIL KLIMATILPASNING, SOM ER ET VIGTIGT VÆRN MOD OVERSVØMMELSER I FORBINDELSE MED SKYBRUD Når der regner, skal vandet ledes væk fra vejene, da det ellers giver store gener for trafikken. Vandet løber gennem risten ned i vejbrønden og via stikledninger ud i hovedledningen. Odense Kommune har ca rendestensbrønde og stikledninger. Ud over riste, brønde og stikledninger vedligeholder vi også næsten 100 km hovedledninger. Den samlede nyværdi på alt dette er ca mio. kr. Der er mange komponenter og samlinger, som ikke er synlige over jorden. Hvis der er sket brud ved vejbrønden, løber vandet enten over eller under stikledningen og skyller sand og grus væk under vejen og underminerer den. Det reducerer vejens bæreevne og skaber alvorlige sætningsskader, som ses som fordybninger i asfalten. Nylige eftersyn har givet et bedre overblik over tilstanden i Odense Kommune, som mange steder viser sig at være dårlig. Det betyder, at der er mange ødelagte stikledninger, og det giver problemer med dårlig afvanding og rotter. Konsekvensen ved at renovere for sent er, at omkostningerne bliver meget højere, når skaden først sker, fordi vandet kan underminere vejen og stikledningerne og dermed føre til langt dyrere skader. Vandet ledes heller ikke hurtigt nok væk fra vejbanen, hvilket kan føre til aquaplaning, nedsat sigtbarhed for bilister og risiko for oversvømmelser ved skybrud. Alt sammen noget der øger risikoen for uheld på vejene. 14

15 SCENARIER FOR AFVANDING Det nuværende efterslæb på afvandingsområdet er på 67 mio. kr. Hvis det nuværende budget fastholdes, vil efterslæbet fortsat være på 67 mio. kr. i 2021, men frem mod 2037 vil det stige markant til forventeligt 291 mio. kr. Det kan derfor betale sig at investere i afvandingsområdet allerede nu, så vi ikke skubber opgaven foran os. Det bliver kun dyrere at renovere afvanding i fremtiden. MED ANDRE ORD Hvis stikledninger til hovedbrønden bliver utætte, skylles sten og grus væk under vejen og underminerer den. Det er det samme, der sker, når man laver et sandslot ved strandkanten, og vandet skyller ind og får det til at falde sammen. Det kræver en investering på 23 mio. kr. årligt, hvis vi vil forbedre tilstanden på afvanding til det optimale. En investering i afvandingsområdet vil også fremtidssikre Odense Kommune i forhold til at kunne tage hånd om klimaforandringerne. De tre scenarier for afvanding i mio. kr. Figuren viser, at de ekstra udgifter, der følger med, når man har efterslæb på afvandingsområdet, er høje. Renoveres afvanding ikke i tide, skades resten af vejkonstruktionen, og mindre skader kan udvikle sig til større og meget dyrere skader. Figuren viser også, at det aktuelle efterslæb er moderat. Det er en dårlig forretning at have efterslæb på afvanding. Tabellen nedenfor viser udviklingen i efterslæbet ved de tre forskellige scenarier. Det nuværende efterslæb er på 67 mio. kr. Ekstra omkostning ved ikke at rette op på efterslæb Høj Moderat Lav Lav Moderat Høj Aktuelt efterslæb Budgetscenarier Gns. budget pr. år Efterslæb ultimo 2021 Uændret budget 7 67 Fastholde den aktuelle tilstand 7 67 Forbedre til det økonomisk optimale

16 Vestre Boulevard CYKELSTIER ODENSE ER PÅ VEJ TIL AT BLIVE EN MODERNE STORBY, OG CYKELSTIERNE ER MED TIL AT BINDE BYEN OG DEN ØVRIGE KOMMUNE SAMMEN PÅ KRYDS OG TVÆRS. FLERE OG FLERE HAR CYKLEN SOM DET FORETRUKNE TRANSPORTMIDDEL Odense har ca. 330 km cykelsti, og de bruges flittigt hver eneste dag. Nyværdien af cykelstierne er 240 mio. kr. Cykelstierne bruges af cyklister i alle aldre og til mange formål. Det er både de yngste skolebørn, som cykler for første gang, de studerende, som fræser gennem byen, motionister og familien, som tager på udflugt til et af Odenses mange grønne åndehuller. Det skal være sikkert og trygt at færdes på cykel i byen. Slidte cykelstier med huller, vandpytter og store revner og forhøjninger fra trærødder er til stor fare for cyklisterne. Cykelstier er bygget op af forskellige lag, og ligesom for vejene skal asfaltslidlaget være tæt for at undgå skader i de underliggende lag. Asfaltslidlaget på Odenses cykelstier har en nyværdi på 48 mio. kr. Den allerede planlagte og gennemførte genopretning på området i har hjulpet meget. De seneste eftersyn af cykelstierne viser dog, at der stadig er et efterslæb på 4,2 mio. kr. Manglende renovering af cykelstier er ikke lige så fatalt og dyrt rent økonomisk som for kørebanerne. Til gengæld kan det have ret omfattende menneskelige konsekvenser i form af flere uheld og personskader. Rettidig omhu kan være med til at sikre, at Odense fortsat er på vej til at blive en moderne dansk storby også for byens mange cyklister. SCENARIER FOR CYKELSTIER Efterslæbet på Odenses cykelstier vil falde fra de nuværende 4,2 mio. kr. til 1,0 mio. kr., hvis budgettet 16

17 VIDSTE DU? Hvis du cykler en tur på hele Odense Kommunes cykelstinet, så svarer det til at cykle næsten hele vejen fra Odense til Skagen. Hjallesevej på området fastholdes på det nuværende niveau frem til På kort sigt er det muligt at bevare cykelstiernes nuværende tilstand med et budget på knap 1,0 mio. kr. pr. år. Det vil ikke løse problemet med efterslæb, som fortsat vil være 4,2 mio. kr. Cykelstierne kan opgraderes til den optimale tilstand med en investering på 1,8 mio. kr. pr. år. Efterslæbet vil vokse til 20 mio. kr. i 2037, hvis det nuværende budget fastholdes i perioden. De tre scenarier for cykelstier i mio. kr. Figuren viser, at det aktuelle efterslæb er moderat. Den viser også, at de ekstra udgifter, der følger med, når man har efterslæb på cykelstier, er moderate. Det betyder, at det samlet set bliver dyrere at vedligeholde cykelstierne, hvis der ikke rettes op på efterslæbet. Tabellen nedenfor viser udviklingen i efterslæbet ved de tre forskellige scenarier. Det nuværende efterslæb er 4,2 mio. kr. Ekstra omkostning ved ikke at rette op på efterslæb Høj Moderat Lav Lav Moderat Høj Aktuelt efterslæb Budgetscenarier Gns. budget pr. år Efterslæb ultimo 2021 Uændret budget 1,5 1 Fastholde den aktuelle tilstand 0,7 4,2 Forbedre til det økonomisk optimale 1,8 0 17

18 Dragebakken FORTOVE OG PLADSER EN VIGTIG DEL AF EN LIVLIG BY ER DE MANGE PLADSER OG GRØNNE ÅNDEHULLER, DER ER MED TIL AT GIVE BYEN KARAKTER, OG DE MANGE FORTOVE OG STIER, DER FORBINDER DEM MED HINANDEN Odense Kommune har fokus på at udvikle et sundt og bæredygtige byliv, der giver rum til fællesskaber. Fundamentet for dette er gode fortove og pladser, der indbyder til at stoppe op og nyde stemningen. Mange turister besøger Odense, og de værdsætter at kunne komme sikkert omkring til aktiviteter og seværdigheder til fods. Odense har 850 km fortove og m 2 torve og pladser, som rigtig mange bruger hver dag, når de færdes i byen. De har samlet set en nyværdi på mio. kr. til område, og på de værst ramte steder er den ret problematisk. Der er et efterslæb på ca. 148 mio.kr. på renovering af fortovene. De misvedligeholdte fortove fører ikke lige så grelle ekstra udgifter med sig, som det fx er tilfældet for kørebanerne, men det kan til gengæld føre til andre alvorlige konsekvenser. Når en flisebelægning er ujævn, kan der stikke kanter op, som man kan falde over. Det udgør en risiko for at falde på fortove og pladser, særligt for de mest udsatte og sårbare trafikanter. Gennemsnitlig set er tilstanden på fortove og pladser god, men den varierer meget fra område 18

19 SCENARIER FOR FORTOVE OG PLADSER Odenses fortove er anlagt over mange år, og især i forbindelse med byggeboomet i 1960 erne og 1970 erne blev der anlagt mange fortove. Disse fortove er nedslidte og skal have nye fliser, og derfor er behovet særligt stort de kommende år. VIDSTE DU? 1 mio. kr. rækker til at omlægge ca. 0,7 km fortov med betonfliser på en strækning med brede fortove som fx Sdr. Boulevard. Fastholdes det nuværende budget på 14 mio. kr. årligt til fortove og pladser, vil efterslæbet på området øges til 160 mio. kr. frem mod Frem mod 2037 vil der være en markant stigning i efterslæbet til 253 mio. kr. Det vil altså være en fordel at rette op på det nuværende efterslæb, så efterslæbsbølgen ikke skubbes længere ud i fremtiden, hvor de samlede udgifter til renovering af fortove og pladser vokser. Den økonomisk optimale tilstand på området kræver en investering på 54 mio. kr. årligt. J. L. Heibergs Vej De tre scenarier for fortove og pladser i mio. kr. Figuren viser, at de ekstra udgifter, der følger med, når man har efterslæb på fortove og pladser, er moderate. Den viser også, at det aktuelle efterslæb er højt. Tabellen nedenfor viser udviklingen i efterslæbet ved de tre forskellige scenarier. Det nuværende efterslæb er på 148 mio. kr. Ekstra omkostning ved ikke at rette op på efterslæb Høj Moderat Lav Lav Moderat Høj Aktuelt efterslæb Budgetscenarier Gns. budget pr. år Efterslæb ultimo 2021 Uændret budget Fastholde den aktuelle tilstand Forbedre til det økonomisk optimale

20 Falen 20

21 21

22 Windelsvej BROER OG BYGVÆRKER BINDER KOMMUNEN SAMMEN PÅ TVÆRS AF STORE TRAFIKÅRER, JERNBANER OG VANDLØB. DE GIVER OGSÅ CYKLISTER OG FODGÆNGERE TRYGGE OG SIKRE SMUTVEJE Odenses næsten 500 broer og bygværker bruges hver dag til at komme nemt og hurtigt rundt i kommunen og i trafikken. Odense Kommune vedligeholder selv de 399 broer. Broer findes i alle mulige typer og størrelser. Nogle af dem lægger man knap nok mærke til, og andre er en fryd for øjet. De repræsenterer en investering på ca mio. kr., så værdien er høj i mere end en forstand. Det stiller store krav til den løbende renovering, som varierer meget alt efter type og størrelse. Der er stor forskel på en lille stibro og en stor bro som Odins Bro. Der gennemføres løbende eftersyn, som sikrer det nødvendige kendskab til tilstanden på de enkelte broer. Der er gennemført en del nye eftersyn i 2017, som har givet ny viden og data på området. De detaljerede data betyder, at reparationer kan planlægges på rette tidspunkt hverken for sent eller for tidligt. Det er tydeligt, at de seneste års store indsats med reparation, istandsættelse og fornyelse af broer i Odense har forbedret den generelle tilstand markant. Tilstanden er nu god, bedre end ventet, og fundamentet for fremtiden godt. 22

23 Det gør det nemt og trygt at færdes på kryds og tværs i hele kommunen. SCENARIER FOR BROER OG BYGVÆRKER På trods af den gode og detaljerede viden om tilstanden på broer og bygværker er det et område, hvor vi ved, at vi vil løbe ind i uforudsete udgifter. RISMARKSBROEN Rismarksbroen blev renoveret i på baggrund af en særskilt bevilling. Med sine 180 meter og 7 fag er den et af Odenses store bygværker og samtidig en vigtig ringog indfaldsvej. Kompleksiteten i de store broer og bygværker betyder, at det er vanskeligt at forudse, hvad der venter forude. På grund af den store variation i typer og størrelser af broer og bygværker er der behov for forskellige budgetter år for år, hvis pengene skal række så langt som muligt. Den nuværende gode tilstand kan fastholdes de nærmeste år ved et årligt budget på ca. 14 mio. kr. På længere sigt vil det dog være nødvendigt at øge budgettet, da der til den tid ventes at opstå behov for en række større og dyrere reparationer. Der kan være en høj sikkerhedsrisiko forbundet med at udsætte renoveringen af broer og bygværker. Relativt små skader kan have stor betydning for sikkerheden. Hvis et gelænder ikke renoveres, kan det føre til omfattende personskader. Derudover er der også en økonomisk risiko ved, at en mindre skade udvikler sig til en betydelig dyrere skade. Broer og bygværker i mio. kr. Figuren viser, at det generelt er dyrt at rette op på efterslæb for broer og bygværker. Det aktuelle efterslæb er lavt. Tabellen viser, hvad det kræver at bevare det nuværende efterslæb på 0 kr. Ekstra omkostning ved ikke at rette op på efterslæb Høj Moderat Lav Lav Moderat Høj Aktuelt efterslæb Budgetscenarier Gns. budget pr. år Efterslæb ultimo 2021 Uændret budget 14 0 Fastholde den aktuelle tilstand 14 0 Forbedre til det økonomisk optimale

24 GADEBELYSNING GADEBELYSNING SKABER TRYGHED OG FORBEDRER TRAFIKSIKKERHEDEN, MEN ER OGSÅ EN VIGTIG DEL AF OPLEVELSEN AF BYENS GADER, PARKER OG BYGNINGER EFTER MØRKETS FREMBRUD Gadebelysningen i Odense Kommune består af lyspunkter langs kommuneveje og private fællesveje. Den samlede nyværdi for master, kabler, tændskabe og armaturer er 800 mio. kr. Rent lovmæssigt er vi i Danmark kun forpligtet til at have lys i lyskryds, ved fodgængerfelter og hvor dobbeltrettede cykelstier afsluttes med bomme eller krydser vejen op til et lyskryds. Der er dog tradition for lys i væsentligt højere omfang, og mangel på lys i bymæssig bebyggelse fører ofte til henvendelser fra trafikanter og beboere i området. I årene foregår der en renovering af gadelyset i Odense Kommune. Renoveringsplanen gennemføres i et samarbejde mellem Odense Kommune og EnergiFyn, der kontraktmæssigt ejer gadebelysningen på kommunevejene i Odense frem til Udskiftning til nye og mere strømbesparende lyskilder reducerer udgifterne til renovering og elforbrug. Det lavere elforbrug medfører også lavere CO 2 - udledning til gavn for miljøet. SCENARIER FOR GADEBELYSNING Aftalen med EnergiFyn sikrer, at Odense Kommunes gadelys holdes lovligt og velfungerende og indeholder derfor også en pligt til at gennemføre den nødvendige renovering. Den nuværende renoveringsplan løber frem til 2021, hvor alle ældre armaturer skal være udskiftet. Scenarierne viser det aktuelle budget til genopretning, men omkostningen dækkes via de aftalte kontraktmæssige reguleringsmekanismer. Den aktuelle anlægsværdi stiger på grund af genopretningen. Besparelser på strøm og drift finansierer i nogen grad renoveringen af gadebelysningen. 24

25 VIDSTE DU? I 2017 var strømforbruget til gadelys reduceret med 25% i løbet af 4 år. Der blev brugt ca, 9 mio. kwh i løbet af de knap timer, hvor gadelyset var tændt. Der er nu opsat LED-lamper i stedet for tidligere tiders mere elslugende lyskilder. Middelfartvej De tre scenarier for gadebelysning i mio. kr. Figuren viser, at de ekstra udgifter, der følger med et efterslæb på gadebelysning, er lave. Den viser også, at det aktuelle efterslæb er lavt. Tabellen viser udviklingen i efterslæbet ved de tre forskellige scenarier. Det nuværende efterslæb er 0 kr. Ekstra omkostning ved ikke at rette op på efterslæb Høj Moderat Lav Lav Moderat Høj Aktuelt efterslæb Budgetscenarier Gns. budget pr. år Efterslæb ultimo 2021 Uændret budget 20 0 Fastholde den aktuelle tilstand 20 0 Forbedre til det økonomisk optimale

26 SIGNALANLÆG ET GODT SIGNALSYSTEM UNDERSTØTTER BÅDE FREMKOMMELIGHED OG TRAFIKSIKKERHED - OGSÅ NÅR MYLDRETIDEN SÆTTER IND, OG ALLE SKAL RUNDT I EN BY UNDER OMBYGNING PÅ SAMME TID 194 signalanlæg og 19 blinkanlæg ved skoler, broer og brandstationer sørger for, at alle byens trafikanter trygt kan navigere rundt imellem hinanden. Det skal være muligt at regulere trafikken på den bedst mulige måde for alle trafikanter. Erhvervsdrivende, borgere og gæster færdes i byen med hver deres behov og er livsnerven i det byliv og den vækst, som Odense oplever lige nu. Et godt signalanlæg er kombinationen af et velfungerende kompromis for trafikanterne og en teknologi, som kan varetage alle behov for regulering. Det er altid en stor og til tider bekostelig opgave at undersøge, vurdere og skabe et godt kompromis, men alene det at bygge anlæggene har en anslået nyværdi på 147 mio. kr. Heraf kan det tekniske materiel opgøres til en nyværdi på 81 mio. kr. Siden 2011 har signalanlæggene været drevet i en funktionskontrakt, som også har til formål at genoprette tilstanden de første år. Samtidig skal kontrakten sørge for, at den bedste teknik er til rådighed for byens igangværende transformation. Kontrakten løber frem til 2019 og kan forlænges 2 år yderligere. Entreprenøren har både fordel af og pligt til at udskifte gamle styreapparater med nye og opsætte nye, strømbesparende LED-lanterner. Der sørges på den måde for en løbende genfornyelse i forhold til aktuel værdi og levetid. Genfornyelsen har i 2017 tilført en værdi på 2,2 mio. kr. SCENARIER FOR SIGNALANLÆG Den fortsatte betaling til den gældende funktionskontrakt sikrer både løbende drift og den vigtige genfornyelse af kommunens signalanlæg. 26

27 Samtidig sørger signalkontrakten for, at alle kommunes signalanlæg kan styres, reguleres og overvåges til glæde for både gående, cyklister og biler og snart også letbanen. Da signalanlæggene i dag vurderes at have en god stand, og der ikke opbygges efterslæb, er der ikke forskel på de forskellige scenarier. Sammen med en velfungerende teknik er det dog vigtigt, at der til stadighed vurderes og justeres med alle virkemidler for at sikre byens fremkommelighed, og denne omkostning er ikke indeholdt i budgettet til drift og vedligehold. 170 TRAFIKKNUDER Odense Kommune måler på trafikken ved hjælp af tynde ledninger i kørebanens overflade. Det gør vi knap steder i vores signalanlæg. Den hyppigste årsag til, at trafikafviklingen går i hårdknude, er, når kørebanen revner eller på anden måde beskadiges, så disse ledninger går i stykker. Det sker også ofte, når der er vejarbejde i et kryds. Det skete 170 gange i De tre scenarier for signalanlæg i mio. kr. Figuren viser, at de ekstra udgifter, der følger med, når man har efterslæb på signalanlæg, generelt er lave. Den viser også, at det aktuelle efterslæb er lavt. Tabellen viser udviklingen i efterslæbet ved de tre forskellige scenarier. Det nuværende efterslæb er 0 mio. kr. Ekstra omkostning ved ikke at rette op på efterslæb Høj Moderat Lav Lav Moderat Høj Aktuelt efterslæb Budgetscenarier Gns. budget pr. år Efterslæb ultimo 2021 Uændret budget 2 0 Fastholde den aktuelle tilstand 2 0 Forbedre til det økonomisk optimale

28 28

29 Fengersvej/Hjallesevej 29

30 Stat-Ene-Vej AFMÆRKNING AFMÆRKNING VEJLEDER OG STØTTER I TRAFIKKEN. TRAFIKSIKKERHEDEN ER VIGTIG, NÅR STORE OG SMÅ SKAL FØLE SIG TRYGGE BÅDE OM DAGEN OG OM NATTEN Kørebaneafmærkninger er vigtige for at kunne orientere sig, når man færdes i trafikken. Det er derfor også vigtigt, at kørebaneafmærkninger er vedligeholdte, så de altid er tydelige, særligt i den mørke tid. Det reducerer risikoen for færdselsulykker, og det medvirker bl.a. til, at også børnene kan færdes trygt, når de cykler eller går til skole. Nyværdien på afmærkninger er på 24 mio. kr. En kørebaneafmærkning holder ikke i ret mange år, før den er så nedslidt, at den er værdiløs. For at sikre at afmærkningerne ikke forsvinder og dermed udgør en risiko for trafikanterne, er hyppig udskiftning nødvendig. Derfor er det også vigtigt at have fokus på det gennemsnitlige årlige budget til området. Samarbejdet med en privat entreprenør betyder, at der løbende holdes øje med afmærkningerne, og Odense Kommune har derfor et godt overblik over tilstanden. I 2018 er budgettet på 3,6 mio. kr. Det betyder, at der er opbygget et efterslæb på 4,9 mio. i Borgerne mærker det i hverdagen, når afmærkningen forsvinder, og de bliver utrygge og usikre på at færdes i trafikken. SCENARIER FOR AFMÆRKNING Situationen for kørebaneafmærkninger er kritisk flere steder i byen. Der er derfor brug for et øget budget på området. Hvis den nuværende tilstand skal bevares, vil det koste 3,9 mio. kr. om året. Med det aktuelle budget på 3,6 mio. kr. vil der opbygges et efterslæb på 6 mio. kr. frem mod 2021, der frem mod 2037 øges til 16 mio. kr. 30

31 UNDERSØGELSER VISER At det er væsentligt sværere at se en afmærkning, jo ældre man bliver. En 53-årig skal bruge dobbelt så meget lys som en 40-årig. Byens trafikanter vil opleve en forringelse af tilstanden de næste år. Det vil øge usikkerheden i trafikken og dermed risikoen for uheld. Den optimale tilstand kan opnås ved et budget på 5,1 mio. kr. pr. år. Det vil sikre en forbedring af tilstanden, som vil gøre byens trafikanter mere trygge i trafikken og reducere risikoen for uheld. Munkerisvej De tre scenarier for kørebaneafmærkninger i mio. kr. Figuren viser, at de ekstra udgifter, der følger med, når man har efterslæb på afmærkning, er lave. Hvis man renoverer en kørebaneafmærkning for sent, så forsvinder der blot mere og mere af afmærkningen, men udgiften til ny afmærkning forbliver den samme. Dog har manglende vedligeholdelse af afmærkningen den konsekvens, at trygheden og sikkerheden for trafikanterne reduceres, og at der kan opstå uheld. Figuren viser også, at det aktuelle efterslæb på afmærkninger er højt. Tabellen viser udviklingen i efterslæbet ved de tre forskellige scenarier. Det nuværende efterslæb er 4,9 mio. kr. Ekstra omkostning ved ikke at rette op på efterslæb Høj Moderat Lav Lav Moderat Høj Aktuelt efterslæb Budgetscenarier Gns. budget pr. år Efterslæb ultimo 2021 Uændret budget 3,6 5,9 Fastholde den aktuelle tilstand 3,9 4,9 Forbedre til det økonomisk optimale 5,1 0 31

32 Falen VEJSKILTE OG TAVLER SKILTE OG TAVLER HJÆLPER TRAFIKANTER MED AT FINDE VEJ OG FÆRDES SIKKERT Skilte og tavler har stor betydning for, hvordan byens borgere og besøgende kommer rundt i Odense. De hjælper borgerne med at orientere sig og finde vej. De hjælper også med at overholde færdselsreglerne, så alle kan færdes trygt og sikkert også i mørke. I Odense Kommune er der ca skilte. Det er fx færdselstavler og andre tavler som vejvisningstavler, serviceskilte og vejskilte. Nyværdien for vejskilte og tavler er ca. 59 mio. kr. Skilte slides af vind og vejr. Især sollys får skiltene til at falme, så de bliver utydelige at aflæse. Dårlige skilte gør det sværere at orientere sig i trafikken og kan føre til farlige situationer. Derudover opleves det som irriterende, når man overser skiltningen og kører eller går forkert. SCENARIER FOR VEJSKILTE OG TAVLER Der bruges i gennemsnit 3,2 mio. kr. om året til udskiftning af skilte. Det betyder, at efterslæbet frem mod 2021 stiger til 18 mio. kr., hvorefter det stabiliseres og forbliver på dette niveau frem mod At bringe vedligeholdelsen af skiltene op på det optimale niveau vil kræve et årligt budget på 7,7 mio. kr. 32

33 VIDSTE DU? Færd selstavler regulerer færdslen, vej visningstavler leder trafikken i den rigtige retning, og gadenavnsskilte gør det muligt at orientere sig om, hvor man er henne. De tre scenarier for vejskilte og tavler i mio. kr. Figuren viser, at meromkostningen generelt er lav, når der opstår efterslæb. Hvis man vedligeholder skilte for sent, så bliver skiltene bare mere og mere utydelige, men det bliver principielt ikke dyrere at vente. Det har dog den konsekvens, at det bliver vanskeligere at orientere sig, hvilet også skaber utryghed i trafikken. Figuren viser også, at det aktuelle efterslæb er i den høje ende. Ekstra omkostning ved ikke at rette op på efterslæb Høj Moderat Lav Lav Moderat Høj Tabellen viser udviklingen i efterslæbet ved de tre forskellige budgetter. Det nuværende efterslæb er 11,9 mio. kr. Aktuelt efterslæb Budgetscenarier Gns. budget pr. år Efterslæb ultimo 2021 Uændret budget 3,2 18,1 Fastholde den aktuelle tilstand 4,7 11,9 Forbedre til det økonomisk optimale 7,7 0 33

34 SAMLEDE RESULTATER Langesøstien 34

35 FORUDSÆTNINGER Vi har nu gennemgået beregninger af tre forskellige scenarier for de forskellige elementer i Odense Kommunes infrastruktur. Kørebaner, afvanding, cykelstier, fortove/pladser, broer/bygværker, gadebelysning, signalanlæg, afmærkning og vejskilte/tavler. Beregningerne er udført med udgangspunkt i situationen i Odense. Der er ikke lavet sammenligninger med andre byer, da hidtidige forsøg på dette har vist sig yderst vanskelige. Beregningerne er udført på baggrund af den aktuelle situation og tager ikke højde for den vækst og byudvikling, Odense forventes at gennemgå i fremtiden. Befolkningstallet og antallet af virksomheder forventes at stige, hvilket ikke alene gør det nødvendigt at etablere nye byområder og dermed flere veje, broer, signalanlæg mv., men også medvirker til at øge belastningen og sliddet på de eksisterende veje. Odenses vækst medfører altså i praksis, at det samlede behov for renovering af vejområdet kan vokse hurtigere, end det er vurderet her. Den fremtidige udvikling er dog så usikker, at det ikke giver mening at tage den med i beregningerne på nuværende tidspunkt. INVESTERINGSBEHOV Hvis Odense Kommune fortsætter med de nuværende budgetter, vil tilstanden på de ni elementer på vejområdet forværres, og efterslæbet forventes at vokse til 297 mio. kr. ved udgangen af For at fastholde den aktuelle tilstand skal det årlige budget til renovering øges med 7 mio. kr. årligt. Skal vejområdet genoprettes til en tilstand, hvor efterslæbet er væk, og hvor den løbende renovering er forbedret til det økonomisk mest rentable, skal det årlige budget frem mod udgangen af 2021 hæves med 75 mio. kr. om året. 35

36 Falen SAMLEDE BEREGNINGSRESULTATER I MIO. KR. Kørebaner Afvanding Cykelstier Fortove og pladser Broer og bygværker Gadebelysning Signalanlæg Kørebaneafmærkning Vejskilte og tavler I alt pr. år ( ) BUDGET SCENARIER Uændret budget Fastholde den aktuelle tilstand Forbedre til det økonomisk optimale Tabellen viser det årlige budget for hver af de ni elementer og summen af hver af de tre scenarier for perioden

37 FREMTIDEN Gennemgangen af de ni elementer i infrastrukturen viser, at der er flere steder, hvor der er behov for opprioritering og handling, mens en udsættelse af renoveringen andre steder gør mindre ondt. Alt sammen udelukkende set ud fra et økonomisk perspektiv de menneskelige konsekvenser kan være langt mere omfattende, for ikke at tale om infrastrukturens betydning for Odenses image, tiltrækning af nye borgere, erhverv osv. KØREBANERNE er umiddelbart det område, der ser værst ud. Fornyelse af slidlaget på kørebanerne bør hele tiden håndteres rettidigt, da det er langt den billigste måde at vedligeholde på. Der er dog mange kørebaner, der egentlig står til at skulle vedligeholdes snart, men hvor vi ikke kan komme til lige nu, fordi der arbejdes på vejen eller på en tilstødende vej, som leder trafik over på den pågældende vej. Og da der nødvendigvis må være nogle veje at køre på, mens vi udvikler byen og bygger den om, er vi nødt til at udsætte renoveringen til der igen bliver mulighed for at komme til. Derfor er kørebanerne på kort sigt ikke så kritisk et element, som det umiddelbart ser ud til. AFVANDING er det mest kritiske af de ni elementer set ud fra et økonomisk perspektiv. Der er ganske vist kun et moderat efterslæb på området lige nu, men det er til gengæld det allervigtigste at få gjort noget ved i tide, da det kan have fatale følger ikke at få rettet op på problemer i tide. Vejafvandingen er det, alle de øvrige elementer som kørebaner og cykelstier hviler på. Hvis ikke afvandingen er i orden, kan det ødelægge rigtig meget, så det hele skal bygges op fra bunden, hvilket er meget omkostningsfuldt. Det er samtidig et område, der er svært og dermed dyrt at føre tilsyn med. Vi skal ned i hvert eneste hul og inspicere hver eneste meter for at få overblik over tilstanden på området. Det er en stor opgave. Så ofte opdager vi først problemet, når vi helt bogstaveligt står i vand til knæene. BROER OG BYGVÆRKER er et område, der først og fremmest kræver en høj grad af tilsyn. En ødelagt bro er et kæmpe hul i vejen, så her er vi nødt til løbende at inspicere og være på forkant. De ekstrabevillinger, der er blevet givet til området, har gjort rigtig god gavn. De har givet os mulighed for at optimere på eftersyn af broer og bygværker og tilpasse tidspunkter for renovering, hvilket er langt mere økonomisk. Vi har brugt de seneste fire år på både at renovere broer for de midler, som blev bevilliget via Udviklingsplanen , og inspicere de resterende detaljeret. Begge indsatser har resulteret i, at de dårligste broer er blevet renoveret. Derudover viser flere af dem sig at være i bedre stand end tidligere antaget, så renoveringen kan udskydes. Det betyder, at vi ikke nu og her står med et omfattende behov på dette 37

38 område. Men det kommer på et tidspunkt og ofte i klumper. Renovering af en bro eller et bygværk er meget omkostningsfuldt. Så selv om behovet ikke er der lige nu og her, er det til gengæld rigtigt stort, når det kommer. FORTOVE OG PLADSER er det område, hvor renovering er mest påtrængt lige nu. Den gennemsnitlige tilstand er sådan set god, men dækker over, at fortove og pladser mange steder er i fin stand men de steder, hvor de ikke er, er det til gengæld ret slemt. Ud over de økonomiske konsekvenser er det dog et af de områder, hvor manglende vedligehold kan have menneskelige konsekvenser. Fortovene og pladser færdes vi alle på, og særligt de mest udsatte borgere kan komme ret slemt af sted. Én skæv fortovsflise kan nemt forårsage, at man kommer rigtig galt af sted. Til gengæld er det et område, som det er relativt billigt at rette op på, ligesom man mærker forbedringen med det samme. CYKELSTIER har længe været et højt prioriteret område og er det fortsat men det kræver også rettidig og grundig vedligeholdelse. Det er vigtigt for en cykelby som Odense, at man kan komme nemt og sikkert rundt på cykel, så man har lyst til at tage cyklen. Det er samtidig et strategiske valg, hvordan vi vælger at understøtter byens udvikling og mobiliteten, fx om hele belægningsområdet skal have et moderat løft, eller om enkeltdele, som eksempelvis cykelstier, skal have yderligere et markant løft. AFMÆRKNING, SKILTE OG TAVLER er ligeledes områder, hvor vi lige nu har et stort efterslæb, og hvor omkostningerne ikke eksploderer, hvis vi vælger at udskyde vedligeholdelsen igen set ud fra et økonomisk perspektiv. Men det er samtidig et område, der er vigtig for trafiksikkerheden, og som har betydning for alle typer af trafikanter. Både bilister, cyklister og fodgængere er afhængige af, at skilte og afmærkning er i orden og nemme at aflæse. Og i en tid med mange vejarbejder i byen er der ekstra behov for at blive guidet, særligt for de, der kun sjældent besøger byen, og de, der i forvejen er mest usikre og udsatte i trafikken. SIGNALANLÆG OG GADEBELYSNING er de områder, hvor vi ud fra en økonomisk betragtning er bedst med. Beregningerne på disse områder dækker over, at det udstyr, vi har, virker, som det skal. Men hvis vi vil noget andet og mere end blot at have lys, der virker, og signaler, der kan vise rødt, gult og grønt, kræver det en investering i området. Vi har investeret i udstyr, der rummer muligheder for at gøre det, der er det rigtige for Odense. Men det kræver tid, viden og økonomi at udnytte potentialet fuldt ud og skabe mere intelligente løsninger og bedre fremkommelighed og mobilitet for byens brugere. 38

39 SAMMENHÆNG MELLEM EFTERSLÆB OG MEROMKOSTNING Ekstra omkostning ved ikke at rette op på efterslæb Høj Moderat Lav Lav Moderat Høj Aktuelt efterslæb Elementerne er placeret efter størrelsen på det aktuelle efterslæb, og hvor meget dyrere det bliver at udskyde renoveringen. Oversigten viser, at udgifterne til renovering stiger betragteligt, hvis der ikke renoveres på rette tidspunkt, hvad angår afvanding, kørebaner, broer og bygværker men at det aktuelle efterslæb er meget forskelligt for de tre områder. Den viser også, at efterslæbet på cykelstier, afmærkning, fortove og pladser, vejskilte og tavler er højt, men at de ekstra omkostninger ved at udsætte renoveringen af disse til gengæld er lave til moderate. Endelig viser oversigten, at det aktuelle efterslæb på gadebelysning og signalanlæg er lav, og at omkostningerne ved at udsætte renoveringen af disse tilsvarende er forholdsvis lave. 39

40 By- og Kulturforvaltningen Drift og Anlæg Udgivet april 2018 Layout: KreativGrafisk Foto: Jens Wognsen Dataanalyse: SWECO Falen Forside: Benediktsgade Dragebakken