VEJE I ODENSE Status 2015

Transkript

1 VEJE I ODENSE Status 2015

2 Forord... 4 Ønsker fra borgerne... 6 Vi skal bane vej for væksten...8 Resumé Ressourcer Driften Genopretningspuljen Status for de ni elementer Fundamentet for hverdag og visioner...30 Hvordan kommer vi videre?

3 Rismarksbroen 3

4 FORORD En tidlig morgen sidst i september pakkede vi kameraet og åbnede sanserne til en lille ekspedition gennem Odense pulserende trafik. Hvordan bliver der arbejdet på at holde byens livsnerver i gang? Hvor gør de første millioner fra vejenes genopretningspulje gavn? Og hvor springer de næste års opgaver i øjnene? AKTIVITETEN ER STOR OG TILTRÆNGT Infrastrukturen i Odense bærer præg af to samtidige tendenser: Udvikling og forfald. Den nye supercykelsti, cykelstipuljen og ikke mindst letbanen giver byen fornyelse, mens genopretningspuljens 134,3 mio. kr. lægger arm med forfaldet. De 134,3 mio. kr. vidner om både ambitioner og udfordringer. I 2015 er de første 18,3 mio. kr. sat i arbejde, og vores kamera indfangede hurtigt nogle af de mange aktiviteter. Sænkede vi blikket, fandt vi dog lige så hurtigt de forgangne års forsømmelser. Eller om man vil, de kommende års opgaver. Budgetterne lover 36 mio. kr. i 2016, 39 mio. kr. i 2017 og de sidste 41 mio. kr Billederne fra den solrige efterårsdag vidner også om, at der er rigeligt med revner og sprækker at fylde. Rugårdsvej 4

5 BUDGETTERNE EFTERLADER STADIG HULLER Trods de store summer er der ikke tale om et samlet løft til vejene, tværtimod. Sammen med det årlige driftsbudget svarer genopretningspuljen blot til, at vi kan fastholde tilstanden i to år. Altså ikke i alle de fire år, hvor puljen bliver udmøntet. Dertil kommer, at vejene har været forsømt i mange år forud. Det betyder, at vejene fortsat bliver forringet set som helhed. De aktuelle projekter gør stor gavn, men udbedrer stadig de kun de værste følger af mange års efterslæb. HVER METER TÆLLER Langt størstedelen af genopretningspuljen går til broerne ganske enkelt for at afværge større huller i byens infrastruktur. Men hver en meter gør en forskel. Uanset om vi spørger skolebarnet på sin cykel, travle forældre på vej til og fra arbejde eller de mange ben og fødder, der traver Odense tynd hver dag. Vejene er fundamentet for Odenses hverdag og udvikling, og hver en krone til den forsømte infrastruktur går til både borgernes og byens bedste. 5

6 ØNSKER FRA BORGERNE Hvad siger borgerne? Er vejenes tilstand overhovedet inde på lystavlen, hvis de skal prioritere de kommunale midler til anlæg og renovering? Her er svaret, måske lidt overraskende, et klart ja: Øverst på borgernes ønskeseddel står skolerne, og derefter følger veje og kloakker. Det viser en undersøgelse, YouGov har gennemført for Kommunernes Landsforening. Vejene topper også listen over de kommunale anlæg, borgerne anser for mest utidssvarende. Langt foran eksempelvis kulturbyggeri og daginstitutioner. Undersøgelsen er landsdækkende, men stemmer godt overens med det billede, vi kender fra Odense: Vedligeholdelsen af vejene halter bagefter og det kan mærkes. Samtidig er borgerne tilsyneladende bekymrede for de voldsomme regnskyl, vi stadig kan forvente os flere af. Rugårdsvej 6

7 CITAT FRA KOMMUNERNES LANDSFORENING: DANSKERNE VIL INVESTERE I SKOLER OG VEJE Folkeskoler og veje er de offentlige byggerier, som flest borgere tillægger høj prioritet. Omkring to ud af tre har således folkeskolen blandt deres tre højeste prioriteter mht. offentlige investeringer, mens over halvdelen har vejområdet som en af deres tre højeste prioriteter, jf. figur. KL, Investeringer i fremtidens velfærd, KØF 2016 Borgernes prioritering af offentlige nybyggerier/renoveringer Folkeskoler Veje Kloakker Plejehjem Daginstitutioner Store infrastrukturprojekter som motorveje og broer Nye supersygehuse Kulturbyggerier 1. prioritet 2. prioritet prioritet Ingen af disse Ikke prioriteret Kilde: Undersøgelse gennemført af analyseinstituttet Yougov for KL. Der er i alt gennemført CAWI-interviews med danskere i alderen år, i perioden december Se hele analysen: fremtidens_velf-rd.pdf 7

8 Forlængelse af Munkebjergvej VI SKAL BANE VEJ FOR VÆKSTEN Infrastrukturen spiller en nøglerolle i byen. Det gælder både for hverdagen i den stadigt tættere befolkede storby - og for den vækst, der er en helt nødvendig del af storbyvisionen. Spørger vi virksomhederne, er infrastrukturen den direkte adgang til vækst. Råvarer skal ind, produkter skal ud, og er infrastrukturen i orden, kan virksomhederne også tiltrække medarbejdere fra en større radius. 8

9 CITAT FRA DANSK INDUSTRI: Hvis væksten skal styrkes, peger Odenses virksomheder på infrastruktur og transport som det, kommunen skal prioritere højest. Det er klar tale. Samtidig skal vi bemærke, at de nu siger det for 6. år i træk. Og der er en solid margin ned til de næste på listen. Christian Møller, Formand DI FYN Adm. direktør v. Marius Pedersen A/S Hvad bør kommunen prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet? I procent af antal svar i Odense Infrastruktur og transport Skatter og afgifter Arbejdskraft Brug af private leverandører Kommunens image Information og dialog Velfærdsservice Fysisk planlægning Sagsbehandling % Kilde: DI Lokalt Erhvervsklima 2015 Dansk Industris rapport INFRASTRUKTUR OG ERHVERV Den trafikale infrastrukturs betydning for erhvervslivet kan hentes her: di.dk/sitecollectiondocuments/transport/infrastrukturs%20 betydning%20for%20erhvervslivet_2015_a4_web.pdf 9

10 RESUME ODENSE REJSER SIG Når man ser sig om i Odense i disse år, er det tydeligt, at ord bliver til handling. Det er også indtrykket, når vi gør status over arbejdet med byens veje i I 2014 dedikerede byrådet en genopretningspulje på 134,3 mio. kr. til byens mest medtagne og vitale trafikarealer, og nu ser vi de første effekter. Genopretningspuljen blev vedtaget under navnet Hverdagens fundament, og det holder os fast på dens formål: At byens vækst og visioner skal have et velfungerende fysisk fundament at udfolde sig på. Status her efter første år i genopretningens navn viser også andet og mere end en fortsat nedslidning. Thomas B. Thriges Gade 10

11 Tendenserne er flere: Kørebanerne har det, set som gennemsnit, bedre end forventet. Det er godt nyt for et element, der ganske vist er tungt på budgettet, men langt fra tungt nok. Trods de i alt 12,8 mio. kr. fra genopretningspuljen vil vejene forfalde yderligere i årene frem. Andre elementer har vist den modsatte tendens: Jo mere vi undersøger, jo mere iøjnefaldende bliver behovet for genopretning. Det gælder blandt andet fortove og broer. Broer og bygværker er tilgodeset med langt det største beløb fra genopretningspuljen i alt 92,5 mio. tiltrængte kroner. På de områder, hvor budgettet dækker behovet, fortsætter indsatsen for at sikre tidssvarende anlæg herunder gadebelysning og signalanlæg. VEJOMRÅDETS NI ELEMENTER 11

12 RESSOURCER Når vi ser på ressourcerne til byens trafikårer, skelner vi mellem drift og genopretning. DRIFTEN Driften handler om at bevare den tilstand, vejanlæggene er i. I 2015 var behovet ca. 192 mio. kr., mens budgettet var 126 mio. kr. Generelt er tilstanden på vejene altså blevet forringet i løbet af året. Forringelserne er ikke lige fordelt på de 9 elementer det fremgår af grafikken på næste side. Nogle elementer er tilgodeset med fuldt budget i forhold til tilstanden. Fisketorvet Kløvermosevej 12

13 RESSOURCER TIL DRIFTEN Figuren viser budget 2015 for hvert element i forhold til det budget, der kræves for at fastholde tilstanden. Mio % 73% 76% 104% 163% 100% 100% 66% 67% Hverdagens fundament genopretningspuljen Drift 2015 Cykelpuljen Rismarksbroen Behov til fastholdelse af tilstand 13

14 GENOPRETNINGSPULJEN HVERDAGENS FUNDAMENT I 2015 har vi taget hul på genopretningspuljen. Puljens 134,3 mio. kr. går til vitale dele af byens forsømte infrastruktur: kørebaner på hovedvejsnettet, defekter i vejafvandingen på hovedvejsnettet, de dårligste cykelstier og de dårligste fortove, både på hovedvejsnettet og på andre meget benyttede strækninger. Projekterne er udvalgt med henblik på at gøre en mærkbar forskel for så mange som muligt, både i form af fremkommelighed, komfort og sikkerhed. Imidlertid er det ikke helt enkelt at prioritere rækkefølgen. Vi må løbende frede omkring halvdelen af vejene enten fordi de snart skal graves op i anden sammenhæng, eller fordi de ikke kan undværes, mens vi arbejder på andre veje. Trinvis genopretning fra 2015 til 2018 Mio. kr I alt Kørebaner 0,6 5,8 6,4 12,8 Afvanding 0,8 7,5 8,4 16,7 Cykelstier 2,1 2,0 0,7 0,8 5,7 Fortove og pladser 0,3 3,0 3,3 6,7 Broer og bygværker 14,5 34,0 22,0 22,0 92,5 I alt 18,3 36,0 39,0 41,0 134,3 14

15 Abels Allé 15

16 STATUS FOR DE NI ELEMENTER 16

17 Munkebjergvej 17

18 Ansgargade SÅ LANGT RÆKKER BUDGETTERNE De seneste år har tydeligt vist, at infrastrukturen i Odense og vores viden om den er lige så foranderlig som resten af verden. Udfordringerne er flere: Byens udvikling stiller nye krav til det trafikale net. Samtidig ved vi, at store dele af den eksisterende infrastruktur er i forfald. Et forfald, genopretningspuljen skal afbøde. Men vi kan også se, at billedet er i konstant forandring: Priserne på asfalt og andre ressourcer svinger. Når nye anlæg kommer til, kan den nødvendige drift afvige betydeligt fra det forventede. Vores nyeste analyser af bl.a. fortove og afvanding har opjusteret behovet for reparation og vedligeholdelse. Sidst, men ikke mindst, bliver driftsbudgetterne flyttet og skåret som følge af de hårde prioriteringer i kommunens og forvaltningens økonomi. Alt i alt betyder det, at vi opbygger et stadig større efterslæb. Også til trods for den gode vilje og de gode 134,3 mio. kr. i genopretningspuljen. Derfor råber vejene på en stærkere økonomi. Både for at understøtte ønsket om udvikling. Og for ikke at sende regningen med høje renter videre til dem, der skal leve og trives i Odense efter os. 18

19 BUDGETVARIATIONER Figuren viser, hvordan årlige prioriteringer resulterer i varierende budget til vejområdet, og at budgettet på trods af ekstrabevillinger ikke rækker til at fastholde tilstanden. Resultatet er, at Odense Kommunes veje fortsætter med at forfalde. Mio Der opbygges efterslæb (overslagsår) Behov til fastholdelse af tilstanden 2015 Cykelpuljen i alt 5,5 mio. kr (overslagsår) Rismarksbroen i alt 67 mio. kr. (heraf 2,5 mio. kr. i 2012) Hverdagens fundament genopretningspuljen 134,3 mio. kr. Almindeligt driftsbudget 19

20 KØREBANER HAR DET BEDRE END FORVENTET 2015 har været et år, der især er kommet Odenses mest befærdede veje til gode. Her er tilstanden blevet lidt bedre, mens de mindre trafikerede veje til gengæld er sakket lidt agterud. Generelt har kørebanerne det dog noget bedre, end vi forudså i udviklingsplanen i I alt har vi fornyet slidlaget på godt 43 km kørebaner i Driftsbudgettet på 27,5 mio. kr. sammen med årets bidrag fra genopretningspuljen, dækker imidlertid kun 45 procent af behovet, hvis vi vil fastholde kørebanernes stand. Det efterslæb vil trafikanterne for alvor få at mærke, hvis budgettet fortsætter uændret i de kommende år. Vi kommer til at se endnu flere og mere alvorlige skader på hele vejnettet. Derfor falder genopretningspuljens resterende 12,2 mio. kr. til kørebanerne på et meget tørt sted. De bliver rullet ud i løbet af 2017 og 2018 sideløbende og koordineret med, at Odense Letbane bliver anlagt. Bemærk, at vedligeholdelsen af godt 300 af kommunens ca. 950 km kommuneveje er udliciteret frem til Denne status vedrører tilstanden på de resterende knap 650 km, der ikke indgår i kontrakten for veje i åbent land % Behovet, hvis kørebanernes nuværende tilstand skal fastholdes Hverdagens fundament genopretningspuljen Driftsbudget for 2015 AFVANDING AKUTTE SKADER SLUGER BUDGET I 2015 har afvandingen haft et budget på 7,6 mio. kr. Det dækker ca. 66 procent af behovet, hvis vi vil opretholde tilstanden. Med bidraget fra genopretningsplanen bliver det knap 73%. Underbudgetteringen er kritisk, også set i lyset af, at klimatilpasning er nødvendig - både for fremkommeligheden i byen og for at beskytte vejenes værdi. Det tankevækkende er, at næsten halvdelen af årets budget er gået til at reparere akutte skader. Det er den dyre måde at renovere på, og derfor falder genopretningspuljen på et tørt sted i de næste 3 år. Her har vi i alt 16,4 mio. kr. at gøre godt med. I 2015 fik vi lavet tv-inspektion på bl.a. hovedledningen ved Niels Bohrs Allé mellem Ørbækvej og Campusvej. I 2016 og 2017 fortsætter vi med flere hovedledninger, vi mangler data på, så vi får et bedre afsæt for at prioritere renoveringen % Behovet, hvis afvandingens nuværende tilstand skal fastholdes Hverdagens fundament genopretningspuljen Driftsbudget for

21 Forlængelse af Munkebjergvej 21

22 CYKELSTIER ER I GOD FORM Cykelstiernes driftsbudget på 1,3 mio. kr. svarer til kun 28 procent af behovet, hvis vi vil fastholde den gennemsnitlige tilstand på et godt niveau. Cyklisterne har dog for alvor nydt godt af årets ekstra 2,1 mio. kr. fra genopretningspuljen. Tilsammen har det i 2015 givet cykelstierne et budget på 3,4 mio. kr. og dermed 76 procent af behovet. Cykelstierne får også et løft af cykelstipuljen, og en ny supercykelsti er på vej til Årslev. Årets indsats har løftet tilstanden markant. Godt 22 km af kommunens 332 km cykelsti har fået nyt slidlag i 2015, og den gennemsnitlige tilstand er nu langt bedre end forudset med det oprindelige budget og i den oprindelige udviklingsplan. Dog har vi stadig 28 km cykelsti, der akut trænger til kærlig behandling. Efter 2016 falder budgettet til genopretning af cykelstierne med 1,3 mio. kr., og det resterende budget er ikke nok til at fastholde den kvalitet, stierne har opnået i % Behovet, hvis cykelstiernes nuværende tilstand skal fastholdes Cykelpuljen Hverdagens fundament genopretningspuljen Driftsbudget for 2015 Flemmings Allé 22

23 FORTOVE OG PLADSER GÅR NU I DEN RIGTIGE RETNING Odenses over 850 kilometer fortov har lidt under omprioriteringerne gennem en årrække, men i 2015 har vi for en kort bemærkning helt ekstraordinært haft det fornødne budget til rådighed. Det fik hurtigt ben at gå på. Vi gennemgik samtlige fortove for seks år siden. Et eftersyn på 20 procent af fortovene i 2015 har vist, at de seneste seks år har været hårde ved tilstanden. Derfor genoptager vi nu de årlige eftersyn, så vi når igennem alle fortove hvert 5. år. Ud af årets budget på i alt 21,5 mio. kr. er langt størsteparten også gået til renoveringer. Budgettet dækker 104 procent af budgetbehovet for vedligeholdelse, men rækker ikke til at indhente det forsømte. I 2015 har 0,3 mio. kr. fra genopretningspuljen givet mulighed for at renovere en del af fortovet langs Sdr. Boulevard. I 2016 har puljen ikke midler til fortove og pladser, men i 2017 og 2018 får fortovene tilført 6,3 tiltrængte mio.brke % Behovet, hvis fortove og pladsers nuværende tilstand skal fastholdes Hverdagens fundament genopretningspuljen Driftsbudget for

24 BROER OG BYGVÆRKER FÅR ET TILTRÆNGT LØFT Broerne er vitale bindeled i Odenses infrastruktur bindeled, der ikke er blevet vedligeholdt tilstrækkeligt i de senere år. Derfor ser vi, at stadig flere akutte skader lægger beslag på store dele af driftsbudgettet. I takt med byens udvikling er Odense også blevet flere markante broer rigere. I 2015 er driftsbudgettet derfor vokset til 14,7 mio. kr. Det dækker dog kun 40 procent af behovet, hvis vi vil fastholde tilstanden. 24

25 Broerne bliver imidlertid tilgodeset med 92,5 mio. kr. fra genopretningspuljen. Midlerne går primært til akutte reparationer af seks vitale broer, vi ellers måtte lukke eller begrænse trafikken på. I 2015 har vi omisoleret en række broer, bl.a. banebroen på Åsumvej og cykeltunellen under Kløvermosevej. Vi er også i færd med at reparere den nordlige indkørsel til den nye parkeringskælder under Thomas B. Thriges Gade. Endelig har Rismarksbroen været under renovering siden marts Det sker med en særskilt bevilling på 62 mio. kr. Arbejdet forventes at være afsluttet primo 2017, hvor broen vil være fremtidssikret til den stadig tungere trafik % Behovet, hvis broers og byværkers nuværende tilstand skal fastholdes Rismarksbroen Hverdagens fundament genopretningspuljen Driftsbudget for 2015 Rismarksbroen 25

26 Toftevangen GADEBELYSNING BLIVER RENOVERET EFTER PLANEN Byens gadebelysning er under renovering, og det afspejler sig i nogle store investeringer frem mod Ud over driftsbudgettets 39,3 mio. kr. er yderligere 26,5 mio.kr. investeret i forbedringer i Investeringen indgår i belysningskontraktens forpligtelser, så den bliver ikke afholdt direkte fra forvaltningens budgetter. Blandt andet har vi fået skiftet udtjente armaturer til energibesparende LED, og i Odense M er gadelysets luftledninger blevet erstattet af kabler under jorden % Behovet, hvis gadebelysningens gennemsnitlige tilstand skal fastholdes Driftsbudget for

27 Munkebjergvej SIGNALANLÆG HOLDER TRIT MED BYENS UDVIKLING I 2015 er det gået støt fremad for byens signalanlæg, helt i tråd med intentionen i kommunens udbudte funktionskontrakt. I årene op til den store forvandling af Thomas B. Thriges Gade har aktiviteten været forhøjet for at forberede byen på de nye trafikale forhold. I 2015 har vi lettet foden fra speederen, men årets fornyelser sigter fortsat på at understøtte den udvikling, byen er inde i. Blandt andet har vi brug for mere fleksible anlæg, der kan omstilles i takt med, at de store vejarbejder i byen giver trafikanterne nye vaner. Når anlægsarbejdet omkring Odense Letbane går i gang i 2016, kommer der igen mærkbare renoveringer og nyanlæg, og alt i alt vil det løfte kvaliteten af byens signalanlæg betragteligt. Budgettet har udgjort 8,2 mio. kr., og det dækker behovet for den tekniske vedligeholdelse % Behovet, hvis signalanlæggenes gennemsnitlige tilstand skal fastholdes Driftsbudget for

28 Munkerisvej 28

29 AFMÆRKNING TABER TERRÆN ÅR FOR ÅR Afmærkning er et felt, der kræver en vedholdende indsats: Den gennemsnitlige levetid er under 5 år, og selvom vi har udliciteret vedligeholdelsen, kniber det at følge med. Budgettet på 3 mio. kr. dækker kun ca. 66 procent af behovet - en tendens vi har set i en årrække. Det betyder, at afmærkningen er på et kritisk niveau, og den har udsigt til at forfalde yderligere i 2016 og Vi prioriterer den afmærkning, der har størst betydning for trafiksikkerheden og fravælger typisk at forny markering der, hvor vi har planlagt projekter inden for de nærmeste år. Alligevel kan vi komme ud for, at nødvendig afmærkning bliver slidt af i løbet af året og må fornys ad hoc. Når ny belægning kræver afmærkning, hører det under budgettet for kørebaner % Behovet, hvis afmærkningens nuværende tilstand skal fastholdes Driftsbudget for 2015 VEJSKILTE OG TAVLER FIK ET HAK I 2015 Vejenes udviklingsplan fra 2013 anbefalede et årligt budget på 4 mio. til skiltningen, men i 2015 har budgettet kun dækket ca. 68 procent. Generelt er indtrykket af skiltningen ikke meget nedslidt nu, men tilstanden vil blive forværret, hvis budgettet fortsætter i denne skala. Forandringerne i byen stiller samtidig krav om, at trafikanterne skal finde nye veje og det kræver god skiltning. Når skiltene er i dårlig stand, går det ud over både fremkommelighed og trafiksikkerhed i byen % Behovet, hvis vejskilte og tavlers nuværende tilstand skal fastholdes Driftsbudget for

30 FUNDAMENTET FOR HVERDAG OG VISIONER Det er ikke kun i Odense, der er kommet spot på vejenes tilstand. I 2015 indsamlede SAMKOM* data til en landsdækkende analyse af de kommunale veje, den første af sin art, og den er udkommet primo Formålet er at synliggøre de investeringer, der er behov for, hvis vejenes tilstand skal bevares. DET KOSTER EKSTRA AT VENTE SAMKOM s analyse lægger sig op ad de tanker, vi også gør os her i Odense. På byens rejse fra stor by til storby er infrastrukturen en af de rigtig tunge poster. Ikke kun når vi ser på letbane og andre nye anlæg men også i forhold til at fastholde standarden på de vejanlæg, vi allerede har. I 2013 bekræftede udviklingsplanen, at det er kostbart at vedligeholde vejene. Men: Det er endnu dyrere at udsætte vedligeholdelsen til senere. * SAMKOM er et landsdækkende samarbejdsforum mellem Kommunalteknisk Chefforening (KTC) og Vejdirektoratet. 30

31 Hjallesevej CITAT FRA SAMKOM: Vejene udgør en stor værdi og dermed et betydeligt aktiv i kommunernes økonomi. Alligevel kan det være vanskeligt at synliggøre behovet for prioritering af vejområdet og at sætte fokus på den samfundsmæssige konsekvens af ikke at vedligeholde vejene i tide. Erfaringsmæssigt koster det 2-3 gange så mange penge at indhente et efterslæb på vedligeholdelsen som det koster at vedligeholde i tide. SAMKOM (KTC og Vejdirektoratet), marts 2016 Se hele analysen: samkom/landsd%c3%a6kkende%20analyse/documents/ Landsdaekkende%20analyse.pdf 31

32 HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Majas Allé 32

33 Siden Odense Kommune skrev sin udviklingsplan for vejene i 2014, er vejenes tilstand blevet et varmt emne landet over. Det er blevet klart, at tidligere års besparelser nu kommer tilbage som regninger - med renter. For at kvalificere debatten har SAMKOM gennemført en landsdækkende analyse af de kommunale veje. Analysen bekræfter i høj grad det billede, vi kender i Odense, og det arbejde, vi allerede har taget hul på. Her kan vi konstatere, at trods den gode vilje med genopretningsplanen, sakker vejenes tilstand stadig bagud år for år. Vi får lappet de værste huller, men ser vi på helheden, får vi ikke reelt rettet op eller forbedret. Og der kommer også en tid efter Hvad skal der til? VI SAVNER VIDEN For at kunne bruge ressourcerne bedst muligt i årene frem savner vi stadig viden. Hvor er behovet størst, hvor mister vores anlæg hurtigst værdi, hvilke forsømmelser giver de største gener, og hvor vil midlerne give den største mærkbare effekt? Derfor investerer vi nu i et bedre beslutningsgrundlag. Generelt prioriterer vi at følge forandringerne tæt, og derudover har vi særlige indsatser, primært inden for: AFVANDING Mange af byens afvandingsanlæg har en alder, hvor de får mange akutte skader. Tv-inspektion kan hjælpe med at prioritere renoveringen til gavn for både trafikken og økonomien. FORTOVE Fortovene er under nedbrydning, men vi savner systematisk viden på linje med den, vi har på andre områder. Derfor er det et aktuelt indsatsområde. BRO- OG BYGVÆRKER Her finder vi de tungeste poster. Derfor gennemfører vi særeftersyn af en række bygværker, inden vi prioriterer indsatsen. VI SØGER BALANCEN Vejene er et naturligt grundlag for Odenses udvikling, og ressourcerne skal balancere mange hensyn. Med denne status er vores hensigt at give indsigt i de behov, vi konstaterer, og de risici vi løber, når ressourcerne ikke rækker. Vi ved, ressourcerne er knappe, og fravalg gør ondt. Vi ved også, at nogle fravalg er dyre i længden, og den viden skal være en del af kommunens beslutningsgrundlag. 33

34 Åløkke Allé 34

35 35

36 By- og Kulturforvaltningen Drift og Anlæg Udgivet april 2016 Layout: KreativGrafisk Foto: Emil Ryge Rugårdsvej Forside: Kløvermosevej