HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2018

Transkript

1 HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2018

2 Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Skolens navn: Campus Bornholm Institutionsnummer: Dato: 31/ Bestyrelsesformandens underskrift Jeppe Kofod 1

3 Indhold Afsnit 1 Klare mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse... 3 Afsnit 2 Klare mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 8 Afsnit 3 Klare mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Afsnit 4 Klare mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Afsnit 5 - Det praktikpladsopsøgende arbejde Afsnit 6 Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Afsnit 7 Det nye Campus med bedre erhvervsuddannelser : Projekt Bedre erhvervsuddannelser på Campus Bornholm : Indflytning i den nye Campus Bygning

4 Afsnit 1 Klare mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Antal elever, som efter skolen søger EUD som 1. prioritet Institution Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål Campus Bornholm Fordeling af elever pr. uddannelse på Campus Bornholm, som efter grundskolen søgte EUD som 1. prioritet: Uddannelse Antal ansøgninger i 2017 Resultatmål 2018 Fødevarer, jordbrug og oplevelser 7 10 Kontor, handel og forretningsservice Teknologi, byggeri og transport Som det ses af tallene ovenfor, har Campus Bornholm haft en fremgang i antallet af 1. prioritet-ansøgere til EUD i perioden 2015 til Søgningen til EUD-uddannelserne fordeler sig imidlertid meget ujævnt. Størstedelen af eleverne vælger uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport. Kun 7 har valgt Fødevarer, jordbrug og oplevelser, og 20 har valgt Kontor, handel og forretningsservice Den store søgning til Teknologi, byggeri og transport hænger i høj grad sammen med, at øens store virksomheder er meget aktivt opsøgende over for de unge og tilbyder et stort antal praktikpladser. De unge ved derfor, at de med stor sikkerhed kan gennemføre hele uddannelsen på Bornholm, og at der ydermere vil være job til dem bagefter. De lave tal på det merkantile område skyldes omstrukturering af uddannelsens indhold og krav til faglige niveauer. Nedgangen er markant på landsplan og ikke kun gældende for Bornholm. De meget lave søgetal til Fødevarer, jordbrug og oplevelser skyldes bl.a., at gastronomibranchen på øen er meget sæsonbetonet, og virksomhederne lukker uden for sæsonen. Det indebærer, at disse elever ikke kan færdiggøre deres praktikforløb på Bornholm. De skal i stedet skaffe en delpraktikplads uden for øen. Dette er ikke let og ej heller hensigtsmæssigt i forhold til bopæl m.m. Uddannelsesområder med meget få elever og deraf følgende dårlig økonomi kan også være en udfordring både i forhold til at sikre et studiemiljø, men også i forhold til at kunne opretholde en faglig bred kompetence hos en lille lærergruppe. 3

5 Campus Bornholm vil fortsat igangsætte og videreudvikle indsatser, som får flere til at vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse og i særdeleshed på MMO og det merkantile område. Se endvidere afsnit 7 om projekt Bedre Erhvervsuddannelser. Informationsmøder Campus Bornholm gennemfører vedvarende informationsmøder med UU og grundskoler for at udbrede kendskab til uddannelserne, og de seneste justeringer og reformer af regler som EUD uddannelsen undergår. Eftersom UU primært kun skal vejlede de 20% elever. som er uafklarede og har vanskeligt ved at træffe et uddannelsesvalg, så overlades de resterende 80 % til at vælge selv, og deres valg udfordres måske ikke af nogen. Det forstærkes af, at elevernes forældre heller ikke er rustet til at vejlede deres børn i forbindelse med uddannelsesvalget, da de heller ikke har kendskab til erhvervsuddannelserne. Derfor er det afgørende, at især lærerne i grundskolen klædes på til at vide mere om erhvervsuddannelserne og de muligheder, uddannelserne giver, men at vi også satser på at få elevernes forældre i tale på diverse forældremøder og på BUM-messen. BUM Der er i år et særligt fokus på øens årlige uddannelsesmesse, Bornholms Uddannelsesmesse. I 2018 flyttes BUM-messen fra Åkirkebyhallerne til det nye Campusbyggeri. Det giver især mulighed for at præsentere erhvervsuddannelserne på en anderledes og god måde i arbejdende værksteder. Erhvervslivet har ligeledes tilkendegivet interesse i at deltage på messen, hvor de som supplement til viden om undervisningen også kan være med til at promovere praktikpladser, jobindhold, løn og ansættelsesvilkår for de unge og deres forældre. BUM-konceptet vil derfor blive gentænkt i 2018, og der vil være særligt fokus på at illustrere de mange muligheder med en erhvervsuddannelse. Synlighed af mulige praktikpladser Business Center Bornholm og Campus Bornholm vil indgå i tættere samarbejde om at registrere og synliggøre, hvilke bornholmske virksomheder der ønsker elever i praktik, og informere virksomhederne om, hvor vigtigt det er, at der er praktikpladser på Bornholm. Denne indsats vil gøre det lettere for de unge at finde og søge praktikpladser. Ydermere vil denne udmelding om mange praktikpladser på øen fjerne usikkerheden hos de unges (og deres forældres) om, hvorvidt de kan gennemføre en hel EUD-uddannelse på Bornholm og dermed også den tøven, de kan have i forhold til at vælge en erhvervsuddannelse. Skills for 8. klasse Skills projektet for øens 8. klasser fortsætter fremadrettet, eftersom Campus Bornholm får positive tilbagemeldinger om dette arrangement både fra elever og grundskolelærere. Alle 8. klasse elever deltager systematisk i 2 dage med Skills-stafetten på Campus Bornholm, hvor klasserne og deres lærere dyster i forskellige aktiviteter. Eleverne får afprøvet de forskellige håndværk og oplever den praktiske dimension ved at arbejde med tingene og ikke blot høre om dem. Forud for disse dage har Campus Bornholms Skills-koordinator været rundt på alle 4

6 skoler og fortælle om EUD-uddannelserne. Som før nævnt, er det vigtigt, at grundskolelærerne også får et indtryk og kan vejlede de unge ud fra denne fælles oplevelse, når de kommer tilbage på skolerne. Systematikken i Skills sikrer, at alle elever kommer forbi flere typer erhvervsuddannelser og ikke kun dem, de tilfældigt selv vælger i forbindelse med brobygning. Skills for 8. klasse udfordrer derfor elevernes givne valg og forestillinger. Fortsat fokus på EUX Vi gør en særlig indsats for at profilere mulighederne for at tage EUX på Campus Bornholm, da kombinationen af gymnasiale fag og en faglig uddannelse appellerer til den gruppe elever, som ellers ofte ville vælge en gymnasial uddannelse. Derfor markedsfører vi særskilt EUX i vores annonceringer, brochurer, på hjemmeside, til uddannelsesmesse, i forbindelse med introduktionskurser og brobygning osv. Målet er, at alle elever på Bornholm, som overvejer en gymnasial ungdomsuddannelse, skal have kendskab til mulighederne for og perspektiverne i at tage EUX på Campus Bornholm, før de foretager deres uddannelsesvalg. Da vi nu har EUX-elever, der har gennemført dele af deres uddannelse, vil vi i højere grad benytte disse som ung til ung-vejledning, da de unge i højere grad lytter til andre unges erfaringer. Attraktive uddannelsesmiljøer I det seneste år har erhvervsuddannelserne været præget af tilbygning/ombygning i forbindelse med opførelsen af et nyt campusbyggeri. Når det nye byggeri står klar til august 2018, vil indsatsen for at gøre vores erhvervsuddannelsesmiljøer mere tilgængelige og attraktive for øens unge intensiveres. Med samlingen af alle ungdomsuddannelser på samme matrikel og i samme bygning, er der potentiale til at skabe et samlet ungdomsmiljø med de øvrige ungdomsuddannelser. Der skal i det kommende år etableres forskellige sociale arrangementer på de enkelte uddannelser, men også på tværs af ungdomsuddannelserne. Nogle af de initiativer, der skal iværksættes er sportsturneringer på tværs af uddannelser efter skoletid, fredagscafeer, fester, fælles foredrag m.m. Nytænkning af Grundforløb 1 Indholdet i Grundforløb 1 er blevet meget bogligt og mindre praksisnært. Det mærkes især på det merkantile område. Udformningen af grundforløb 1 på det merkantile område vil derfor blive nytænkt, så det bliver mere virkelighedsnært og motiverende. Som en del af nytænkningen arbejdes der på at skabe en fælles arbejdsopgave på tværs af EUD-uddannelserne fx udformning af en fiktiv virksomhed/eller problembaseret erhvervscase, hvor de forskellige EUD-grundforløb arbejder sammen og synliggør de forskellige uddannelsernes kompetencers rolle/nødvendighed i en fiktiv virksomhed. Det vil især være et samarbejde mellem fagretningen Mad med Oplevelser og det merkantile område med fagretningen Kontor, Handel og Forretningsservice, som i første omgang bliver tænkt sammen. Efterfølgende vil konceptet kunne udvikles med de andre EUD-uddannelser. Baggrunden for det tværgående samarbejde knytter sig også til ønsket om at skabe et socialt fællesskab på Grundforløb 1. Det skal stimulere, at de elever, som må tage væk fra Bornholm for at færdiggøre 5

7 deres EUD-uddannelse, har en oplevelse af et netværk/socialt fællesskab, som kan påvirke deres lyst til at komme tilbage til Bornholm efter endt uddannelse. Forventet virkning af indsatserne Flere elever og lærere i udskolingen kender mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse på Bornholm og de jobmæssige muligheder der findes efterfølgende på Bornholm Flere elever vælger EUD Flere elever vælger EUX Flere unge får praktikplads på Bornholm i forlængelse af et fuldført Grundforløb 2 også for uddannelser, hvor hovedforløbet gennemføres på skoler uden for Bornholm. Søgetallene følges løbende af skolens uddannelsesledere med henblik på at vurdere effekten af indsatserne og behovet for at iværksætte yderligere aktiviteter eller regulere de eksisterende. Fastsættelse af resultatmål for antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Vi forventer, at vi i 2018 får 100 ansøgere til grundforløb 1, fordelt med 10 elever på Fødevarer, jordbrug og oplevelser, 25 elever på Kontor, handel og forretningsservice samt 65 elever på Teknologi, byggeri og transport. Det er 1 elev færre end 2017, men procentuelt er det en fremgang, eftersom antallet af unge i 9. klasse falder i Vi ønsker således som minimum at fastholde niveauet af unge i erhvervsuddannelser på 30 %, således at vi fortsat opfylder det mål, regeringen har fremsat 1. Området Jordbrug, Fødevarer og Oplevelser er udpeget som et særligt indsatsområde på skolen for at sikre øget elevoptag. Det involverer bl.a. følgende fokusområder: 1 Statistik/Ialt FTU UUB pdf. I denne statistik er indeholdt elever, som går på efterskole på Bornholm, men disse elever vælger ikke ungdomsuddannelser på øen. Tages disse elever ud af grundlaget, viser optagetallene til erhvervsuddannelser opgjort i % følgende: 25,7 % i 2014, 28,1 % i 2016 og 29,3 % i

8 Der skal oprettes flere praktikpladser via et tættere samarbejde med branchen for at afdække muligheder for at lave delaftaler med virksomheder uden for Bornholm på nationalt plan, men også gerne internationalt. Undersøgelse af muligheden for at rekruttere elever blandt ufaglærte unge og ældre. Dette forudsætter et tæt og styrket samarbejde med Jobcenteret og Ungeporten. Styrket samarbejdet med nuværende samarbejdsskoler i Danmark. Inddragelse af eksterne kræfter. Især profiler, der gennem deres hidtidige virke har opnået succes med deres projekter, som også kan implementeres med samme gode resultat på Bornholm under de rammevilkår, der findes på øen. 7

9 Afsnit 2 Klare mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse A) Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) Institution Status Campus Bornholm I hovedforløb Ikke i hovedforløb Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultatmål Uddannelsesaftale 29,0% 30,3% 22,8% 30,1% 23,4% 29,1% 30,1% 32,1% 35,0 % Skolepraktik 11,6% 8,0% 9,5% 8,2% 10,9% 8,7% 12,7% 11,0% 10,0 % Frafald under grundforløbet Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft Studiekompetancegivende forløb (eux) 24,3% 30,3% 32,9% 30,0% 30,2% 29,5% 29,1% 26,7% 27,50 % 29,0% 26,3% 28,8% 26,9% 31,2% 27,2% 25,3% 25,0% 23,0 % 2,2% 2,5% 3,2% 2,5% 2,2% 2,6% 1,6% 3,1% 1,0 % Status ukendt 3,9% 2,7% 2,8% 2,4% 2,2% 2,8% 0,9% 1,2% 0,5 % I alt ,0% B) Socioøkonomisk reference Afdeling Uddannelses-gruppe Frafald 3 mdr efter opnået kvalifikation - gennemsnit 2015 Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Campus Bornholm Merkantile EUD Kontor, handel forretningsservice 0,57 0,54-0,03* Campus Bornholm Tekniske EUD Fødevarer, jordbrug og oplevelser 0,68 0,58-0,1* Teknologi, byggeri og transport 0,48 0,42-0,06* 8

10 C) Supplerende indikatorer for frafald Inst. Campus Bornholm Frafalds indikatorer Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) Antal Andel Andel, Antal Andel Andel, Antal Andel Andel, Antal Andel Andel, Antal Andel Andel, Resultatmål elever landsplan elever landsplan elever landsplan elever landsplan elever landsplan 49 15,9% 14,5% 42 12,2% 15,9% 42 17,8% 15,0% 38 14,2% 12,5% 12,5% 17 16,0% 8,3% 13 14,4% 9,0% 6 7,2% 8,9% 10 10,4% 7,0% 7,5% 3 3,9% 7,7% 5 6,0% 10,0% 5,0% ,9% 45,7% ,9% 46,4% 98 47,6% 46,0% 79 41,4% 40,4% 35,5% Frafaldet under grundforløbet er på 29 % og har været svagt faldende siden Frafald efter grundforløbet er på 25,3 % i 2015 mod 28,8 % i Ser man på skolens frafaldstal i sammenligning med tendensen på landsplan, så følger tallene på Campus Bornholm i store træk disse tal. Det ændrer ikke på, at der fortsat er brug for at have fokus på frafaldet og iværksætte tiltag, som yderligere kan nedbringe disse. 9

11 Årsagen til frafaldes skyldes dels at nogle ikke uddannelsesparat (dianoser, misbrug m.m.) Andre tager nogle gange GF2 (½ år) imens de venter på en anden uddannelsesstart. Andelen af elever, som starter på hovedforløb er stigende fra 2013 til 2015, hvilket i høj grad skyldes den generelle vækst i virksomhederne og deres behov for at tiltrække og sikre sig faglært arbejdskraft. Desværre har dog vi stadig 12,7 % af vores hovedforløbselever i skolepraktik bl.a. pga. mangel på praktikpladser, selvom virksomhederne mangler arbejdskraft. I andre tilfælde handler det om, at mange ældre elever, der ikke får en praktikplads, ikke ønsker at gå i SKP, på grund af den lavere skolepraktikløn. Nye regler i reformen vil medføre en ændring af dette fremover. Det er et indsatsområde at nedbringe andelen af skolepraktikelever (herunder også fokus på at nedbringe varigheden, hvor de er i skolepraktik). I den fase, hvor eleverne går fra grundforløb til hovedforløb, har vi ligeledes et stort frafald (41, 4 % i 2016). Igen adskiller andelen på Campus Bornholm sig ikke fra størrelsen af frafaldet på landsplan for denne gruppe elever, og ser man på udviklingen fra 2015 til 2017, så er frafaldet i denne gruppe faldet fra 47,6 % til 41,4 %. Baggrunden for de dalende frafaldstal på Campus Bornholm skyldes den vejledningsindsats og indsatser i forbindelse med skolens praktikpladsarbejde. Disse indsatser blev grundigt beskrevet i sidste års handlingsplaner for øget gennemførelse og de vil fortsætte fremadrettet. Generelt handler det om en tidlig, personlige indsats over for den enkelte elev, samt en god koordinering af indsatserne, både internt og eksternt. 10

12 Vejledning og hurtig indsats Ud over de mange indsatser, der er iværksat omkring vejlednings- og mentorindsatsen, vil der i det kommende skoleår være et ekstra fokus på tydeliggøre betydningen af, at elevernes gennemførelse ikke kan løses af vejledere og mentorer alene. Det kræver en fælles indsats for alle ansatte på Campus Bornholm, at have fokus på eleverne især nu hvor alle elever samles. Alle ansatte skal have øje på, om der er elever der mistrives eller ser ud til at have brug for hjælp uanset om de kender dem eller ej. Det er afgørende, at alle tager dette ansvar på sig og hurtigt gør vejlederne/mentorerne opmærksomme på elever med mistrivsel eller dårlig studieadfærd. Selvom vejlederne kan støtte i og uden for undervisningen, så er det timerne og undervisningen, der udgør størstedelen af den tid, som vores elever indgår i. Derfor er lærerne også en væsentlig faktor for, at eleverne trives og dermed lærer mest muligt. I det kommende år afholdes ½ pædagogisk dag omkring klasseledelse og motivation med det formål at gøre lærerne opmærksom på deres afgørende rolle for elevernes gennemførelse. Vejledningskorps på Campus Bornholm Det samlede vejlederkorps på Campus Bornholm skemalægges med et fælles modul i skemaet hver uge. Det giver mulighed for at videndele omkring de forskellige indsatser og for at booke forskellige relevante oplægsholdere med viden om sårbare unge. Der vil således kunne opbygges et fælles sprog og fælles viden omkring vejledning og hjælp til elever. Det er målet, at vores vejledere afdækker og tydeliggør deres forskellige spidskompetencer i forhold til elevproblematikker (angst, depression, cuttere, misbrug osv.), således at alle ved, hvem de kan hente sparring hos i forhold til forskellige problematikker. Det tættere systematiske samarbejde mellem alle Campus Bornholms vejledere vil også sikre, at eleverne håndholdes i forhold til overgang mellem vores forskellige uddannelser og derved ikke risikerer at falde mellem to stole. Praktikpladser oversigt og forventningsafstemning At kunne få en praktikplads efter grundforløbet er afgørende for, at vores elever gennemfører deres uddannelse. Som beskrevet tidligere er der iværksat en fælles indsats mellem Campus Bornholm og Business Center Bornholm om at afdække, udvide og tydeliggøre tilbuddet af praktikpladser på Bornholm. Der sker derfor et omfattende opsøgende arbejde hos øens virksomheder, og der udformes en samlet oversigt over disse pladser med kontaktoplysninger. Dette skulle meget gerne gøre praktikpladssøgningen lettere for vores elever. For at sikre mindre frafald på hovedforløbet ønsker vi at iværksætte et kursus/startmøde for de virksomheder, der skal modtage praktikelever (særligt de virksomheder som sjældent/aldrig har praktikelever). Kurset skal sikre, såvel virksomhed som praktikelev, en god oplevelse. Hvis praktikkoordinatoren kan klæde begge parter på, så der er overensstemmelse med forventninger og virkeligheden, er der 11

13 større chance for et godt forløb. Hertil kommer også rådgivning om håndtering af problemer tidligt i forløbet, så de kan løses, og det ikke ender med, at praktikforløbet afbrydes. Træning i praktikpladssøgning Underviserne og praktikpladskoordinatoren iværksætter et systematisk og tidligt arbejde med træning i praktikpladssøgning allerede på Grundforløb 1 og vedholdende gennem Grundforløb 2. Målet er dels at spotte de elever tidligt, som vi regner med vil have vanskeligt ved at søge/at få en praktikplads. Når vi kender dem, kan vi træne/hjælpe dem særskilt. At praktikpladskoordinatoren inddrages tidligt i processen øger muligheden for, at hun kan lave en målrettet søgning af praktikpladser til netop disse elever, så det bliver et godt match for både elev og virksomhed. Målet med denne tidlige, vedvarende og systematiske indsats er at sikre, at størstedelen af Grundforløb 2-eleverne har en praktikplads (gerne) to måneder før Grundforløb 2 afsluttes. Virksomhederne har hidtil ikke ønsket at tilbyde praktikpladser før eleverne var færdige med GF 2, men med den fremtidige mangel på elever, så er de det blevet klar over, at eleverne skal hverves tidligere i forløbet. Hvis det sker, så kan vi målrette alle kræfter sidst i forløbet på de Grundforløb 2-elever, som ellers vil havne i skolepraktik. Se endvidere afsnit 7 om projekt Bedre Erhvervsuddannelser. 12

14 Afsnit 3 Klare mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. A) Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Institution Antal Andel Andel, landsplan Campus Bornholm Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Antal Andel Andel, landsplan 7,8% 9,7% Resultatmål, andel 5,7% 15 11,3% 5,9% 15,0 % Tilgang eux 22 8,3% 4,8% 38 12,9% 8,9% 16,0 % Tilgang talentspor 0,6% 5,6% Der foreligger kun data omkring EUX for Campus Bornholm. Som det ses af tallene, så er andelen af EUX elever steget fra 8,3 % i 2015 til 12,9 % i Altså en markant fremgang på bare et år. Der er ingen tvivl om, at tilgangen til EUX kun er lille fordi kendskabet til uddannelsen stadig er relativ ukendt. Men som beskrevet tidligere så gøres der en målrettet indsats omkring dette i skolens vejledning og markedsføringskampagner. Talentarbejde, EUX -Højere faglige niveauer, Socialfondsprojekt Bedre Erhvervsuddannelser samt SKILLS I år vil der være særligt fokus på to områder, nemlig talentarbejdet og systematisk hjælp til de ordblinde. For at kunne arbejde med disse elementer gennemfører alle EUD-eleverne en screening/spørgeskema/introsamtale i starten af GF 1 (og igen i starten af GF 2 i forhold til nye elever) med henblik på at afdække deres faglige niveau og sociale forudsætninger. Resultaterne drøftes af vejlederne og lærerne. Den gruppe elever som ligger i top 25 % i forhold til de faglige kompetencer, orienteres ekstra om muligheden for EUX og muligheden for merit i deres boglige fag, så de kan bruge den ledige tid på fag/målpinde på højere niveauer. Det skal tydeliggøres over for eleverne, hvilke fordele der knytter sig til, at eleverne siger ja til dette, og der skal udformes certifikater/diplomer som følger med elevernes eksamensbeviser, så de 13

15 har dokumentation for deres deltagelse i forskellige talentprojekter og opnåelse af fag på højere niveauer. Dette kan efterfølgende bruges i elevernes praktikpladssøgning/jobsøgning. Alle elever introduceres systematisk til innovation og produktudvikling som en del af den obligatoriske undervisning. Talenteleverne (som blev spottet i screeningen) opfordres i særlig grad til at benytte de frivillige efter-skoletid aktiviteter. Skolens deltagelse i SKILLS fortsætter ligeledes, dog kun på de uddannelser, hvor Campus Bornholm har hovedforløbet. Endelig indgår autoafdelingen på Campus Bornholm i forsøgs og udviklingsprogrammet Udvikling og afprøvning af tiltag, som styrker praksis i forhold til talentspor og fag på højere niveauer på EUD i 2018/19. De opnåede erfaringer vil efterfølgende kunne udbredes til skolens øvrige EUD-afdelinger. Ordblinde I forbindelse med screeningen i starten af henholdsvis Grundforløb 1 og Grundforløb 2, er målet at identificere de ordblinde elever (ud over dem, der har angivet ordblindhed i deres ansøgning til uddannelsen). Det er vigtigt, at de spottes indledningsvist på uddannelsen, så der kan iværksættes et kursus i brug af it-hjælpemidler. Det skal ske hurtigt, så eleverne ikke kommer bagud fra start og derfor risikerer at falde fra. Kurserne organiseres i små hold, akkurat som der også i det første halve år er opfølgningskurser for at sikre, at eleverne opnår en vane med at bruge it-hjælperedskaberne. Hvis de bliver vante med brugen, vil de kunne opnå bedre resultater. Forventede resultater af indsatserne At antallet af EUX elever på Campus Bornholm øges til 16 % i 2018/19 Talentarbejde og højere faglige niveauer udformes og tildeles eleverne som et skolecertifikat Projekt Bedre Erhvervsuddannelser bliver en rugekasse for erhvervstalenter på Bornholm der skal være 20 elever, som anvender innovationscenteret uden for skoletid At Campus Bornholm støtter op om elever som deltager i DM i SKILLS programmet Der udvikles et systematisk arbejde omkring skolens ordblinde, som sikrer at alle i denne gruppe består de boglige fag 14

16 B) Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Institu tion Campus Bornhol m Beskæftig elsesfrekvens Beskæftigelsesfr ekvens, landplan Antal færdiguddann ede Antal færdiguddann ede, landspl an Beskæftig elsesfrekvens Beskæftigelsesfr ekvens, landplan Antal færdiguddann ede Antal færdiguddann ede, landspl an Beskæftig elsesfrekvens Beskæftigelsesfr ekvens, landplan Antal færdiguddann ede Antal færdiguddann ede, landspl an 0,68 0, ,72 0, ,72 0, Beskæftigelsesfrekvensen for færdiguddannede fra Campus Bornholm ligger stort set på niveau med resten af landet. Arbejdsmarkedsanalyser samt arbejdskraftsbalancer for Bornholms nuværende og fremtidige behov for erhvervsuddannede viser den lokale efterspørgsel for erhvervsuddannet arbejdskraft. Disse fremskrivninger er anvendt som ledetråd for Campus Bornholms erhvervsuddannelsesudbud. Fremskrivningerne viser, at der vil være mangel på alle typer af faglærte inden for det merkantile område, Metal, Bygge og Anlæg samt en række mindre erhvervsuddannelsesretninger. På Campus Bornholm er fokus fortsat at fastholde, konsolidere og styrke især grundforløbene både Grundforløb 1 og Grundforløb 2 samt at sikre lokale praktikpladser. Derudover skal der sikres et relativt begrænset antal hovedforløb. Diverse indsatser omkring flere praktikpladser er omtalt tidligere. 15

17 Afsnit 4 Klare mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes A) Elevernes trivsel Institution Resultat Resultat, landsplan Campus Bornholm Elevtrivsel (Generel indikator) Egen indsats og motivation Resultat Resultat, landsplan Resultatmål 3,9 4,0 3,8 4,0 4,0 4,0 4,2 3,9 4,2 4,0 Egne evner 4,0 4,0 3,9 4,0 4,0 Fysiske rammer 3,6 3,6 3,3 3,6 3,6 Læringsmiljø 3,8 4,0 3,8 4,0 4,0 Praktik Velbefindende 4,2 4,4 4,1 4,3 4,3 Tabellen ovenfor viser resultatet af Campus Bornholm elevtrivselsundersøgelse i 2016 samt resultatet på landsplan. Skolens generelle elevtrivsel ligger med indikator 3,8 mod 4.0 på landsplan, altså relativt tæt på landsgennemsnittet. I november 2017 har skolen igen gennemført elevtrivselsmåling med nedenstående overordnede resultat i analyserapporten udarbejdet af Ennova. I figuren nedenfor ses det overordnede resultat for EUD Campus Bornholm Elevtrivsel (mørkeblå) samt resultatet for de skoler i ESB-netværket, som har foretaget samme måling. Tallet i klammerne [] viser udviklingen siden ETU Resultatet på 80 procentpoint på den overordnede trivsel er iflg. Ennovas analyse i den bedre del af kategorien God vurdering. Der har tilmed været en lille stigning på to procentpoint i elevernes overordnede trivsel i 2017 sammenlignet med samme tidspunkt året før. Det går altså i den rigtige retning. 16

18 Det overordnede resultat koncentrerer sig om svar på spørgsmålene om, hvorvidt eleverne trives på skolen kommer godt ud af det med holdkammeraterne er glade for skolen Rapporten peger på 3 relevante indsatsområder, som gennemgås i det følgende: Fysiske rammer Respekt og ansvar Pædagogik og didaktik 17

19 Fysiske rammer Den dårlige score omkring trivsel hænger tæt sammen med den generelle ombygning og renovering af M2. Kantine og studiemiljø har en midlertidig udformning, fordi den nye campusbygning og de fælles faciliteter først er færdige og klar august Ydermere har der været klage over larm i teorilokaler, som ligger tæt på værkstederne og dårlige stole i undervisningslokalerne. Vi iværksætter ikke særlige tiltag omkring det fysisk område før efter august 2018 selvom resultaterne er dårlige. Det giver mest mening at afvente resultatet af de nye fællesrammer, som jo ændres radikalt til det bedre. Skulle der være økonomisk overskud i budgettet, vil det blive prioriteret at opgradere møblerne i teorilokalerne på M2 og ligeledes vil det vurderes, om der kan gøres noget ved støjproblematikken efteråret Respekt og ansvar For at forbedre resultaterne omkring respekt og ansvar, vil der i 2018/19 blive arbejdet med at: - Holde fokus på elevfravær og dialog omkring konsekvenser af dette for dem selv og for holdet/undervisningen - Give flere individuelle opgaver og tværfaglige opgaver til eleverne (øget undervisningsdifferentiering, fordi der er opbygget en uvmaterialesamling, så de let kan aktiveres og udfordres i forhold til evner) - arbejde med tværfaglige opgaver - At eleverne tilegner sig demokratibegreber og almendannelse, ved at EUD-eleverne også deltager i fællestimer, paneldebat i forbindelse med valg, m.m. sammen med gymnasieeleverne. - værktøjet er forbeholdt de enkelte hold, så de tager ansvar for dette Pædagogik og didaktik Skolen viderefører størsteparten af de indsatser for øget elevtrivsel, der er beskrevet i sidste års handleplan. Indsatserne er dog revideret og justeret. (Skolen arbejder især på en styrket indsats ift. differentiering af undervisningen og vurderer, at dette vil øge muligheden for at udfordre den enkelte elev, så denne bliver så dygtig som mulig. Derfor er denne indsats et særligt fokusområde (se nærmere beskrivelse under punktet Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag afsnit 6). I det hele taget forventes det, at en række af de indsatser, som i øvrigt er beskrevet i denne handleplan samt i Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag, vil føre til en øget elevtrivsel. 18

20 B) Virksomhedstilfredshed Institution Resultat Resultat, landsplan Campus Bornholm Virksomhedstilfredshed (Generel indikator) Virksomhedens oplevelse af samarbejdet med skolen Virksomhedernes oplevelse af eleverne Resultatmål 7,39 7,48 7,70 7,30 7,20 7,40 7,72 8,08 7,85 I virksomhedstilfredshedsundersøgelsen for 2017 er Campus Bornholm blevet gjort bekendt med vigtigheden i, at virksomheden ved, hvad eleverne arbejder med i skoleperioderne. Skolen skal derfor være bedre til at supplere de praktikforløb, eleverne har ude i virksomhederne. Omvendt bør virksomhederne også være interesseret i, hvad det er deres elever opnår af kompetencer i skoleperioder. Skolen opfordrer virksomhederne til at møde op til mesterbesøg, som finder sted ved afslutning af hver skoleperiode. Hensigten med dette er, at samarbejdet om eleven bliver styrket, og at virksomheden bliver vidende om skoleperiodens teori og praksis. Campus Bornholm vil arbejde målrettet med denne fælles indsats, så også eleven mærker, at virksomhed og skole har en fællesnævner for elevens uddannelse samt den faglige og personlige udvikling. Med baggrund i dette forventer Campus Bornholm at kunne øge tilfredshedens hos virksomhederne i Særlige udfordringer: Virksomhederne vil gerne vide ved indgåelse af uddannelsesaftalen, om eleverne kan tage samtlige hovedforløb på Bornholm. Dette kan være vanskeligt at give garanti for, da skolen efterhånden må erfare, at nogle skoleperioder bliver så små, at eleven må tage sin sidste skoleperiode på en af de øvrige skoler i Danmark. Beskrivelse og vurdering af indsatser for Virksomhedstilfredshed Vi vil øge indsigten og forståelse for elevernes skoleperioder Vil vi fastholde indsatsen om hjælp og vejledning ved indgåelse af uddannelsesaftaler 19

21 Indsats: Vi vil øge indsigten og forståelsen for elevernes skoleperioder Udfordring Aktivitet Koordinering og forankring Virksomheden ønsker mere indsigt i hvad deres elever arbejder med i skoleperioderne. Virksomhederne skal ved indgåelse af en uddannelsesaftale have indblik i hvilke skoleperioder, der har fokus på hvilke skolefag. Virksomhederne skal have bedre indsigt i elevens uddannelsesplan og derigennem se sammenhæng med den praktikdel i virksomheden og den teoretiske del på skolen. Virksomhederne skal have intro til elevplan.dk Eleven skal ved første skoleperiode have klarlagt hvilke skolefag der er på hvilke skoleperioder igennem hele uddannelsen. Indsats: Vi vil fastholde indsatsen om hjælp og vejledning ved indgåelse af uddannelsesaftaler Udfordring Aktivitet Koordinering og forankring Virksomhederne udtrykker, at den administrative byrde ved ansættelse af elever kan fraholde dem for at ansætte elever. Praktikcenteret har i en rum tid stået til rådighed for vejledning og serviceret virksomhederne ved indgåelse af uddannelsesaftaler. Dette kan vi se har haf en ønsket positiv effekt. Praktikcenteret fastholder en vejledningsfunktion over for virksomhederne. Evaluering / Opfølgning Alle elever skal ved afslutningen af deres skoleperiode invitere deres virksomhed til mesterbesøg, således inviteres der til en dialog om, hvad eleven har arbejdet med i sin skoleperiode. Vi vil ved virksomhedsbesøg have fokus på en dialog om virksomhederne anvender mesterbesøgende og opfordre virksomhederne til at anvende denne mulighed. Evaluering / Opfølgning Tilfredshed hos virksomhederne. Forventede resultater Bedre sammenhæng omkring praktik og skoleperiode. Perioderne skal supplere hinanden. Virksomhed får forståelse for, hvad eleven arbejder med inde på skoleperioderne, og kan efterfølgende arbejde videre med dette i virksomheden. Gensidigt ansvar for elevens udvikling. Forventede resultater Virksomhederne ser ikke den administrative opgave omkring ansættelse af elever som en hindring for at indgå ansættelse. 20

22 Afsnit 5 - Det praktikpladsopsøgende arbejde Dette afsnit omhandler data og indikatorer for det praktikpladssøgende arbejde, overgangen fra grundforløbet til hovedforløbet, samt data for elever i skolepraktik. Campus Bornholm har indsat resultatmål for 2018 i de nedstående tabeller. Ligeledes er de tre indsatser inden for det praktikpladssøgende arbejde beskrevet. Data for eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb 2? Institution Campus Bornholm OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået) 2015 ( ) 2016 ( ) 2018 ( ) INDIKATORER Antal, CABH Andel, CABH Andel, Landsplan Antal, CABH Andel, CABH Andel, Landsplan RESULTATMÅL, andel, CABH I hovedforløb I aftale 57 33% 39% 90 44% 43% 46% I skolepraktik 27 16% 12% 17 8% 13% 8% Ikke i hovedforløb Praktikpladssøgende 5 3% 4% 2 1% 3% 1% Ikke praktik-pladssøgende 85 49% 45% 94 46% 42% 45% Den følgende analyse har til formål at give et mere nuanceret billede af, hvad der ligger bag tallene i tabel 1. Herunder hvilke udfordringer vi anser som særlige for Campus Bornholm ved at beskrive, hvilke forhold positive som negative, som har været afgørende for udviklingen. Samlet set er der i 2016 flere elever, der er i gang med deres hovedforløbet 3 måneder efter endt grundforløb end Herudover er der færre elever som påbegynder deres uddannelse i skolepraktik. Samlet set er 52 % af grundforløbseleverne overgået til hovedforløbselever (i aftale eller skolepraktik) og fastholdt i uddannelse i 2016, hvorimod der i 49 % som fastholdelse i 2015, denne positive udvikling forventer Campus Bornholm fortsætter i 2018, og dermed fastsættes måltallet i 2018 til at være således: 46% er i uddannelse på hovedforløb 3 måneder efter endt grundforløb og 8% optages og er i gang med deres uddannelses i skolepraktik, samlet set 54% fastholdes i overgangen mellem grudforløb og hovedforløb. Grunden til den positive udvikling på overnævnte indikatorer forventes at opretholdes, skyldes, at erhvervslivet på Bornholm er meget bevidste om deres ansvar for at ansætte lærlinge for at komme på forkant med den manglende arbejdskraft nu og fremover på Bornholm. Campus Bornholm har fastholdt en målrettet indsats over for virksomhederne, således de er bekendte med, hvilke typer af uddannelsesaftaler det er muligt at indgå med vores elever. Desuden ønsker Campus Bornholm at gøre en endnu større indsats for, at eleverne oplever vigtigheden i selv at skabe relationer til erhvervslivet. 21

23 På trods af en lille nedgang i antallet af erhvervsuddannelseselever, forventer vi, at flere vil opnå en praktikplads, da virksomheder inden for de erhvervsfaglige brancher på Bornholm er gået sammen om at garantere praktikpladser til unge bornholmere. Dette er ligeledes en afgørende tiltrækningskraft for at opnå flere elever fremadrettet på vores erhvervsrettede uddannelser. I og med flere elever får en praktikplads direkte efter endt Grundforløb 2, forventes det ligeledes, at optagelsen til skolepraktik ikke forøges. Det er Campus Bornholm bekendt, at flere af de elever som gennemfører et grundforløb på skolen ej kan fortsætte deres uddannelse på hovedforløbet, da Campus Bornholm ikke har hovedforløb på flere af de uddannelser, som skolen kan tilbyde grundforløbet på. Derved må eleverne sendes til øvrige skoler for at gennemføre deres uddannelse. Særlige udfordringer for Campus Bornholm Campus Bornholm er demografisk afgrænset og udfordret ved, at mange firmaer er sæsonbetonede eller enkelmandsvirksomheder. Dette medvirker til, at der kan være udfordringer for især vores gastronomelever, men også elever på de øvrige uddannelsesområder i at opnå en ordinær uddannelsesaftale. Fastsættelse af resultatmål Data for elever i skolepraktik Tabel 2: Gennemsnitlig andel tid i skolepraktik af alle igangværende aftaler Institution OPGØRELSESPERIODE 2015/2016 Campus Bornholm 2016/ UDDANNELSER Campus Bornholm Landsplan Campus Bornholm Landsplan RESULTATMÅL CABH Alle uddannelser 20% 10% 17% 11% Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser 37% 10% 27% 8% Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice 14% 13% 18% 15% Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik. 2%. 2% Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport 15% 15% 14% 16% 17% 22

24 I tabel 2 ovenfor fremgår den gennemsnitlige varighed i praktikcenteret, som samlet set er den gennemsnitlige tid i skolepraktik på Campus Bornholm, før skolepraktikeleven opnår en uddannelsesaftale med en virksomhed. Det drejer sig om 20 % i perioden fra og ligeledes 17 % i perioden fra Resultatmålet i 2018 sættes til 17 % med følgende begrundelse: Trepartsaftalen har en fælles målsætning om, at arbejdsgiverne hvert år vil skabe flere praktikpladser. Målet er, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse i brancher med behov for faglært arbejdskraft. I 2017 indføres der fordelsuddannelser, uddannelser hvor eleverne har større sikkerhed for en praktikplads efter endt grundforløb. For at en uddannelse kan forblive fordelsuddannelse er der krav om, at 90 % af eleverne, der har afsluttet et grundforløb på en fordelsuddannelse, har en uddannelsesaftale senest 3 måneder efter. Desuden er der krav om, at omfanget af skolepraktik ikke må overstige 15 % set over et år. På Campus Bornholm har vi følgende fordelsuddannelser som fortsætter i skolepraktik: gastronom, smed og tømrer. I 2017 bliver der desuden indført styrkende økonomiske incitamenter til at oprette praktikpladser. Der vil blive indført et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, der belønner de virksomheder, der bidrager til at uddanne faglært arbejdskraft. Til de virksomheder, som ikke opfylder deres uddannelsesratio, kan det forventes, at merbidraget bliver kr. pr. manglende elev. I 2018 indføres ernæringsassistentuddannelsen som en dimensionsuddannelse, hvor Campus Bornholm får 4 kvoter tildelt. Disse kvoter skal anvendes til elever, der ikke har indgået nogen uddannelsesaftale på grundforløb 2. Desuden vil der fra 2018 blive skærpede EMMA-krav til de elever, som ønsker optagelse i skolepraktik. I forhånd til overnævnte må det forventes, at elever, som vælger en fordelsuddannelse, ikke har ret lang tid i praktikcenteret. Dog forventer vi ikke, at effekten vil være til stede på gastronomuddannelsen, da branchen som tidligere nævnt er sæsonpræget på Bornholm. 23

25 Tabel 3: Gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale Institution Campus Bornholm OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mnd.) UDDANNELSER Alle uddannelser INDIKATORER 2014/2015 ( ) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale 1. delaftale/korte aftale 2015/2016 ( ) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale 1. delaftale/korte aftale Campus Campus Campus Campus Landsplan Landsplan Landsplan Landsplan Bornholm Bornholm Bornholm Bornholm ( ) Gennemsnitligt antal i dage SKP inden eleven opnår 1. delaftale/ 1. rest- /kombinationsaftale korte aftale RESULTATMÅL CABH Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport Kilde: Registeranalyse, STIL

26 Vurdering af udviklingen i resultater I aftaleteksten om trepartsforhandlingerne anføres det ligeledes, at praktikcentrene skal begrænse anvendelsen af virksomhedsforlagt praktik (VFP), delaftaler og korteuddannelsesaftaler. Dette kan være en udfordring for de skolepraktikelever som arbejder i sæsonbetonede brancher, og hvor delaftaler har været anvendt flere gange med samme elev og samme virksomhed, som fremadrettet ikke er muligt. De korte uddannelsesaftaler bliver af virksomhederne brugt af flere årsager. Virksomhederne kan have svært ved at overskue uddannelsesaftaler af længere varighed. Dette er særligt i forhold til økonomiske del, hvor det kan være svært for virksomheden at forudse, hvor mange ordrer, der kommer to til tre år frem i tiden, og dermed om der er beskæftigelse nok til lærlingen. Særligt for ny-godkendte virksomheder, er det ikke unormalt, at de første uddannelsesaftaler, som indgås mellem virksomhed og elever, er en kort aftale. Det skyldes ligeledes, at virksomhederne gerne vil have en erfaring med og indblik i den indsats, det kræver at have en lærling, før virksomheden indgår en ordinær uddannelsesaftale på hele uddannelsestiden. Indsatser for det praktikpladsopsøgende arbejde Vi vil øge de gode relationer mellem virksomhederne og skolen. Vi vil øge elevernes kompetencer til at finde en praktikplads selv. Vil vi styrke samarbejdet med andre skoler. Indsatserne konkretiseres herunder: Indsats: Vi vil øge de gode relationer mellem virksomhederne og skolen Målgruppe Tilrettelæggelse Koordinering og forankring Nye virksomheder, som ikke er godkendt til at ansætte elever Virksomhedsbesøg og fortsat dialog med branchen. Alt opsøgende arbejde koordineres igennem praktikenteret. Udfordringer Vi oplever, at der er mange enkeltmandsfirmaer på Bornholm, som ikke har mulighed for at tage lærlinge. Forventede resultater Flere virksomheder får kendskab til de muligheder der er af aftaletyper for praktikpladser, og lader sin 25

27 Praktikcentret vejleder og hjælper nye virksomheder rent administrativt. virksomhed godkendes til at ansætte elever. Virksomheder, som er godkendte til at ansætte elever, men som ikke har elever ansat Løbende dialog omkring virksomhedens behov og en øget indsats for at gøre opmærksom på, hvilke aftaletyper og muligheder, der kan komme på tale. Praktikcenteret sikrer, at der sker en koordinering mellem LOPmedarbejderne, og praktikcentret. Alt opsøgende arbejde koordineres af Praktikcenteret. Virksomheden vælger at ansætte en elev, eller en skolepraktikelev. Virksomheder, som er godkendte til at ansætte elever Virksomhederne inviteres ind på skolen for at fortælle om deres virksomhed/ organisation. Elever og virksomheder har mulighed for at møde hinanden i en aktivitet som organiseres som speeddating. LOP-medarbejder foretager besøg efter behov og efterspørgsel på elever. Hvert år laves der en virksomhedstilfredshedsundersøgelse (VTU), hvor LOP-medarbejderne tager kontakt til den pågældende branche og inviterer dem ind på skolen. Arbejdets forankres i praktikcentret i samarbejde med faglærer og uddannelsesleder. Praktikcenteret står for behandlingen af undersøgelsen. I de tilfredshedsmålinger, hvor Virksomhederne skal investere tid og ressourcer i at deltage og finde den rette elev. Virksomheden får bedre kendskab til eleverne på grundforløbet, og kan følge den enkelte elev i deres udvikling. Virksomhederne kan allerede ved grundforløbet være med til at præge elevernes praktikmål, samt være med til at skabe en faglig indsigt i de eksisterende krav. Virksomhederne oplever, at deres evalueringer tages seriøst, og at skolen prøver at imødekomme deres 26

28 virksomheder, som tager elever, evaluerer samarbejdet med skolen. Resultatet af denne VTU skal behandles, således vi hele tiden har fokus på de gode relationer og samarbejdet med virksomhederne. skolen evt. scorer lavt, laves der en målbevidst opfølgning. behov, samt at der skabes en fælles forståelse for, hvad der anses som muligt i koblingen mellem praktik og skole forløb. Skolepraktik Praktikcenter og LOPmedarbejder koordinerer virksomhedsforlagt undervisning, og foretager herefter målrettet opfølgning, som gerne skulle resultere i en ny form for uddannelsesaftale. Praktikcenteret står for koordinering af dette med LOP medarbejderne. Det er vigtigt, at vi forstår branchens behov, og at Praktikcenteret får sendt den rette elev ud, således at der opstår et godt match mellem elev og virksomhed. Endnu flere virksomheder skal være bekendte med skolepraktikelever, og de former for aftaler, som kan indgås. Indsats: Vi vil øge elevernes kompetencer til at finde en praktikplads selv Målgruppe Tilrettelæggelse Koordinering og forankring Elever på grundforløbet Vi afvikler Praktikcenteret praktikpladsøgende fag på Grundforløb 1. Praktikcenteret afholder oplæg på grundforløb 2, Udfordringer Forventede resultater Øget fokus på vigtigheden i at være aktiv søgende efter en elevplads. Eleverne får øget selvindsigt i, hvad der er 27

29 hvor der gives information om mulighederne for Skolepraktik, EMMA - kriterier og samtaler for elever. Praktikcenteret er opmærksom på at henvise til øvrige praktikcentre inden for områder, hvor Campus Bornholm ikke kan tilbyde skolepraktik vigtigt at have forståelse for, når eleven skal ud og søge efter elevplads. Derudover får eleverne en realistisk indsigt i, hvor mange elevpladser der er at finde på øen. Skolepraktikelever Bistå med hjælp og vejledning til at udarbejde ansøgning og CV. Styrke elevens bevidsthed om, at de har en stor del af ansvaret for at finde en praktikplads og reelt får søgt praktikpladser. Praktikcenteret Virksomhederne ser det som en attraktiv mulighed at indgå en aftale med en skolepraktikelev. Indsats: Vi vil styrke samarbejdet med andre skoler Målgruppe Tilrettelæggelse Koordinering og forankring Elever som vælger en Vi etablerer kontakt til de Praktikcenteret i uddannelse, hvor vi ikke kan øvrige skoler og sikrer et samarbejde med LOPmedarbejdere. tilbyde skolepraktik og godt samarbejde/netværk. hovedforløb. Udfordringer Forventede resultater Gode relationer mellem skolerne og et styrket samarbejde. 28

30 Elever som ikke kan opnå en ordinær uddannelsesaftale efter længere periode som aktivt søgende Besøg på øvrige skoler med skolepraktik. Vi inddrager vores elever og tilrettelægger rejsen som en tematur. Vi etablerer kontakt til de øvrige skoler, hvor der er mulige praktikpladser og mangel på elever, samt opfordrer vores elever til at være mere geografisk mobile. Praktikcenteret i samarbejde med LOPmedarbejdere. Eleverne ser det ej som muligt at forlade øen for at opnå en praktikplads. Indhente gode erfaringer fra andre skolers LOPmedarbejdere og skolepraktikinstruktører. Bedre indblik i, hvad de øvrige praktikcentre kan tilbyde, og større vejledning for eleven omkring mulighederne for at opnå en praktikplads i det øvrige Danmark. 29

31 Afsnit 6 Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Styrket differentiering Vi vil tilgodese forskelligheden i interesser og forudsætninger hos den enkelte elev. Dette skal ske med bevidst differentiering, inspirerende undervisning og klar feedbackkultur. Talentarbejdet er beskrevet tidligere og vil ikke blive inddraget igen i dette afsnit. Differentieringen Tager udgangspunkt i elevernes faglige, sociale og personlige forudsætninger. Indebærer undervisning, der tilrettelægges trinvist og i et tempo og omfang, der kan give eleven både succesoplevelser og forståelse for næste skridt og udviklingsområde. Skal sikre et særligt læringstilbud til særlige målgrupper udformningen af dette laves i samarbejde med UU, Ungeporten og BornPro Lærere og lærerteam Lærerne og lærerteamet er afgørende i forhold til at udvikle og gennemføre undervisningsdifferentieringen. Der skal derfor sikres tid til videndeling omkring arbejdet med dette, så lærerne opbygger en idebank/materialesamling, der understøtter UV-differentiering. At lærerne har PD i erhvervspædagogik er central ift. at sikre lærerkompetencer, som giver lærerne mulighed for at gennemføre undervisningsdifferentiering. 30

32 Indsatser i FPDG Indsats Forandring(er) Aktiviteter Måling af resultater Differentiering af Klarhed for elever læringsmål i LUP ift. progression Eleven bliver udfordret Indarbejde differentiering i LUP ved at indskrive grøn, gul, rød differentiering af læringsmål Effektmåling ud fra spørgeramme til indsatserne Ledelse Ledelsen følger op på målingen Eventuelle justeringer Ud fra målingen justerer ledelsen indsatsen Forventede resultater Øget elevtilfredshed Øget bevidsthed omkring vigtigheden i at differentiere hos ledelse og lærere Styrket differentiering i undervisningen Lærere arbejder konsekvent med differentiering inden for 2 områder: 1. Holddeling 2. Opgave- differentiering 1. Niveaudelt holddeling på alle hold ved skolestart 2. Lærere arbejder med grønne, gule og røde opgaver 3. Vejledere igangsætter udarbejdelse af individuelle uddannelsesplaner Effektmåling ud fra spørgeramme til indsatserne Ledelsen følger op på målingen Ud fra målingen justerer ledelsen indsatsen Undervisning er i højere grad tilpasset elevens individuelle behov. Elever føler sig i højere grad udfordret ift. deres niveau 31