Med barnet i centrum. - et spørgsmål om trivsel. UC Syddanmark, Kolding Antal anslag:24.999

Transkript

1 Med barnet i centrum - et spørgsmål om trivsel UC Syddanmark, Kolding Antal anslag:

2 Indhold Indledning:... 3 Problemformulering:... 3 Metodeafsnit... 3 Begrebsforklaring & teori... 4 Socialt udsatte børn... 4 Definition af børnegruppen... 4 Omsorgssvigt... 4 Social arv... 4 Tegn på mistrivsel... 5 Normalitets og afvigelsesteorier... 5 Statistisk normalitet... 5 Medicinsk-moralsk normalitet... 5 Sociologisk normalitet... 6 Social kontrol... 6 Socialproblem tilgang... 6 Allardt behovtilfredsstillelsesteori... 7 Kompensations- & innovationsorienteret tilgange... 7 Paradigmer... 7 Tværfagligt samarbejde... 8 Delanalyse... 8 Lovmæssige foranstaltninger... 8 Barnets reform... 8 Underretningspligt undersøgelse... 9 Delanalyse... 9 Børnekonvention...10 Børneperspektiv...10 Case...10 Empiri...11 Analyse af case...11 Konklusion...12 Perspektivering...13 Litteratur:...15 Hjemmesider:...16 PDF- fil:...17 Bilag 1 & 2 2

3 Indledning: Gruppen udsatte børn er børn, som er i mistrivsel. Den hyppigste årsag ved mistrivslen skal findes i familiens hjemmeliv. Et mindretal på ca. 10 % af danske børn lever under socialt belastende forhold. Nogle af de familier ses samfundsmæssigt ud fra et risikofamiliesyn. Med dette menes, at børnenes adfærd er præget af familiens risikoadfærd 1. Dette kan bevirke, at nogle af børnene, senere i livet, vil have en risiko for psykosociale problemer og marginalisering. 3 Alle vil deres egne børn det bedste, enkelte er dog for ressourcesvage til forældrerollen. Dette kan skyldes marginalisering fra samfundet, men også den sociale arv. Set ud fra et samfundssyn, kan udsatheden ses som et ulighedsfænomen, hvor familierne kan have svært ved at bryde de negative mønstre i livet. Når barnet kommer i berøringsflade med institutioner, og der er tegn på at barnet mistrives, skal institutionen lave en underretning til kommunen. Det er vigtigt at hjælpe disse børn med en hurtig og helhedsorienteret indsats. Dette skal ske ved et konstruktiv tværproffesionelt samarbejde mellem kommune, institution, familie og barn. Problemformulering: Hvordan agerer jeg, som pædagog, ved bekymringen om, at et barn mistrives? Hvordan kvalificerer vi, som pædagoger, arbejdet med underretningen og det tværprofessionelle samarbejde? Metodeafsnit Jeg vil i første afsnit afgrænse min målgruppe og forklare, hvorledes samfundet ser på de sociale udsatte børn, omsorgssvigt og den sociale arv. Jeg vil se på normalitets og afvigelsesbegreber, og efterfølgende teorier, som kan understøtte disse. Jeg kommer kort ind på den nuværende og nye tilgange til børneområdet, herunder set som paradigmeskifte. Jeg vil se på de indikatorer, der kan være, når et barn mistrives og på det tværfaglige samarbejde. Efterfølgende vil jeg lave en delanalyse, hvor jeg vil sammenholde begreberne. Jeg vil komme ind på de lovmæssige foranstaltninger og i delanalysen se, hvordan pædagoger kan manøvre imellem instanserne og agere i konteksterne. Afslutningsvis vil jeg illustrere, via en case, den proces, jeg kan være vidne til. Jeg vil beskrive de dilemmaer, hvor jeg udfordres, og jeg vil belyse mine handlekompetencer ud fra den givne kontekst. 1 alkoholiker, misbrugere, teenageforældre, mental ustabile, forældre der er voldsofre/udøver vold

4 Som empiri har jeg valgt at indsætte dele af Ejrnæs spørgeskemaundersøgelse 2, som er et skema, der er udarbejdet efter vignetmetoden. I konklusionen vil jeg besvare min problemformulering og efterfølgende, i min perspektivering, vil jeg give et bud på, hvad vi, som pædagoger, kan have særlig fokus på fremadrettet. Begrebsforklaring & teori 4 Socialt udsatte børn Den danske lovgivning og forskning definerer begrebet social udsatte børn mangetydigt og upræcist, da der sættes fokus på forskellige aspekter, når begrebet skal identificeres. F.eks. kan nævnes; risikobørn, børn med særlige behov, børn præget af omsorgssvigt m.fl. 3 Definition af børnegruppen Jeg har valgt, for at afgrænse mit undersøgelsesområde, at se på socialt udsatte børn i dagtilbud, der gennem en periode er blevet udsat for belastninger i en grad, der giver bekymring for børnenes videre udvikling og trivsel. Børnene karaktiseres ved, at de har behov for særlig opmærksomhed og ekstra støtte i deres udvikling. Jeg tager endvidere udgangspunkt i socialt udsatte børn, der er udsatte som konsekvens af en række socialt belastende baggrundsfaktorer. Omsorgssvigt Omsorgssvigt er et begreb der dækker over flere reaktionsmønstre tilsigtede og utilsigtede handlinger, som kan forekomme ved nedbrydning af det sociale samspil og forældrenes manglende omsorg for børnene. Omsorgssvigt handler om en manglende evne til at adskille barnets og egne behov. Evnen til at se og møde barnet i den kontekst, som barnet befinder sig i. De empatiske evner er fraværende ved omsorgspersonen. Social arv Der er tale om, at børns opvækst under nogle familierelaterede belastende vilkår er dybt problematiske. Begrebet blev skabt af svenskeren Gustav Jonsson, der ved en undersøgelse 4 i 1969 påviste, at der er tale om et familiebegreb, som går igen over mindst tre generationer. Jonsson ser sammenhængen mellem både den sociale som den biologiske arv. Han mener, at familierne repræsenterer en subkultur, som har svært ved at ændre deres egne livsbetingelser. Siden er det påvist, at det er et utilstrækkelig grundlag, som 2 Ejrnæs, SFI, Socialt udsatte børn i dagtilbud, Dencik, 2007, s. 408

5 undersøgelsen hviler på. Begrebet er i dag blevet en del af forståelsen omkring belastede familier og deres indflydelse på børnenes opvækst. Morten Ejrnæs 5 har via en undersøgelse 6 identificeret og opdelt begrebet social arv i tre overordnede betydninger; overførsel af social problemer fra forældre til børn, risikofaktorer i barndommen, strukturel betinget chanceulighed mht. at opnå uddannelse og attraktive jobs. Han har gjort opmærksom på, at vi nemt stigmatiserer et barn, når vi kun ser på begrebet og derved betydningen af Social arv som ensbetydende med forældrenes opvækst. Et alternativt til begrebet kunne iflg. Ejrnæs (2005) være; Risikofaktorer i barndommen. Ved dette begreb mener Ejrnæs, at det indikerer, at barnet har forhøjet risiko for at få problemer. 5 Tegn på mistrivsel En indikation på at et barn er i mistrivsel kan være, at pædagogen observerer nogle atypiske tegn, der ikke forefindes i den normale kontekst. Hvis tegnets hyppighed bliver øget, samt varigheden af tegnet forløber over en længere periode, og er invariante, kan dette være et råb om hjælp fra barnet 7. Tegnene kan f.eks. være; ændret adfærd, mistrivsel i omgivelserne eller hjemmet og/eller ændringer i udviklingen 8. Hvis pædagogen observerer sådanne ændringer, kan det være et tegn på mistrivsel. Det er vigtigt, at høn kontakter barnets forældre og videreformidler sin bekymring til dem. Normalitets og afvigelsesteorier J. Holst 9 (1978) skelner mellem tre forskellige normalitetsopfattelser - kaldet afvigersociologien. Statistisk normalitet: Det gennemsnitlige - f.eks. beregning af vægt i alderen 5 år. Statistisk normalitetsbegreb ikke brugt særlig ofte. Medicinsk-moralsk normalitet: Normalt er det sunde - unormalt er det syge. Dvs. at normalstandarden er baseret på lægevidenskaben. Normalitet er også lig moralsk korrekt opførsel. Det normale defineres som alt, hvad der ikke er umoralsk, mens det unormale er det, som er moralsk forkasteligt. 10 Medicinske og moralske normalitetsopfattelser er baggrunden for normalitetsopfattelsen inden for sociologien. 5 Sociolog og lektor, Ålborg universitet 6 Ejrnæs, 2005, s SFI, Pæd. identifikation af, 2006, s Bilag 2 9 Lektor på institut for pædagogisk psykologi ved DBU 10 Schou, 2008, s. 202

6 Moralske normalitetsopfattelser ligger bag størstedelen af afvigersociologien unormalt er det socialt uacceptable. Medicinsk normalitetsopfattelse ligger bag den skandinaviske velfærdsteori manglende adfærd er lig et socialt problem. Sociologisk normalitet: opfattes som den tilstand eller adfærd, der er socialt accepteret i overensstemmelse med samfundets normer. En norm angiver det korrekte, det socialt acceptable. Social afvigelse er adfærd, der er i strid med samfundets normer, dvs. det er uacceptabel. 6 En form for identificering af socialt afvigelse er, hvis der fra myndighedernes side reageres med sanktionerne gennem tildeling af forskellige former for straf. Social kontrol: Domstole, politi og kriminalforsorg iværksætter en tydelig social kontrol i form af pågribelse og domsfældelse. Sociale myndigheder, daginstitutioner mv. der kan gribe ind over for bestemte former for af adfærd, udøver også en form for social kontrol. Social kontrol er de processer, der sikrer, at normerne opretholdes og overholdes. Det er den, som tydeliggør normerne i samfundet og vedligeholder dem. Socialproblem tilgang Sociologer har forsøgt at definere og forklare denne tilgang, som er meget forankret i den afvigersociologiske tilgang. Der bliver taget udgangspunkt i en række begivenheder, hvor barnet/familien er i en svær situation, grundet sociale tilstande 11. Tendensen siger, at forhold, der umiddelbart er påført udefra, opfattes som sociale problemer, mens egenskaber og handlinger, som er knyttet til en person, kategoriseres som socialt afvigende. 11 Lig uforenelige med samfundets værdier, Et stort antal af befolkningen finder uacceptable, Kræver kollektive indsatser mv.

7 Allardt behovtilfredsstillelsesteori Den finske sociolog Allardt udviklede, på grundlag af levevilkårforskningen, en skandinavisk behovtilfredsstillelsesteori, som går ud på; at have (økonomisk velstand), at elske (socialt netværk), at være (selvudfoldelse og anseelse). De sociale problemer bliver ligestillet og ses som udtryk for mangel på at have, at elske og at være. Teorien er relevant med henblik på at påvise sociale problemer i form af underprivilegerethed, men mangler dog forklaring omkring sociale afvigelser. 7 Kompensations- & innovationsorienteret tilgange Kompensationstilgangen afspejles i fokuseret hjælp til det enkelte barn. F.eks. ved iværksættelse af foranstaltning til tale- og/eller støttepædagog. Tilgangen kan dog være med til at ekskludere barnet fra den øvrige gruppe, da risikoen kan opstå i det øjeblik, der sættes særlig fokus på det enkelte barn. Innovations- og ressourceorienteret tilgang omfatter pædagogiske læringsplaner, støttende og inkluderende pædagogik samt stimulering via det pædagogiske miljø. F.eks. kan pædagogen tage en større udvalgt gruppe ud fra børnegruppen for at øve sproglyde mv. Dette er inkluderende, da det ikke, som ovenfor, er det enkelte barn, der udskilles. Tilgangene er illustreret herunder som paradigmer Paradigmer (SFI rapport 12 ) 12 SFI, Indsatsen for sociale, 2009

8 Tværfagligt samarbejde Ved bekymring for et barn og forud for selve iværksættelsen af en tværgående indsats er der normalt et forberedende samarbejde på tværs af professionerne - et såkaldt SSD-samarbejde 13. Hvorledes et sådan samarbejde finder sted, er afhængig af flere faktorer; institutionens kulturelle og strukturelle forhold, barnets forhold dvs. de instanser, herunder pædagogen stiller som udfordringer til barnet. Samarbejdet foranstaltes for at kunne give et så bredt perspektiv af barnet og dets hverdag som muligt, for derfra at kunne tilpasse den bedst muligt fremadrettede indsats. Det er ikke altid, at et tværfagligt samarbejde udmunder i en 50 undersøgelse, da bekymringen i de fleste tilfælde, efter en given periode med pædagogiske indsatser har udlignet sig selv. 8 Delanalyse Brudlinjen mellem normalitet og social afvigelse er fast forankret i hverdagen, og der opstår problemer, når der trækkes et skel mellem den normale og den unormale praksis. Pædagogerne er en del af dem, der er med til at fastlægge dette skel. Hvordan vi opfatter, og har kendskab til de faktorer og processer der er afgørende, at vi kan udvise empati og tilrettelægge vores arbejde, så en række afvigelser kan korrigeres i daginstitutionen. Der skabes en mulighed for indsatser, i forhold til den adfærd der defineres som social afvigelse. Vi skal være bevidste omkring ikke at være for løsningsorienterende og se mere helhedsorienterende på konteksten. Pædagogen er i sin dagligdag med til at trække de grænser, som har så stor betydning for den enkelte familie. Pædagogen har en magt til at stigmatisere en familie magten til i forhold til samfundsudviklingen i praksis at inkludere eller ekskludere en familie et barn. Pædagogerne skal fokusere mere på hele børnegruppen end det enkelte barn. Dette kan gøres ved at udvikle den inkluderende pædagogik. Kodeordet er inklusion og rummelighed et andet børnesyn, hvor der tænkes i ressourcer og potentialer frem for mangler og fejl. Indsatsen kan være med fokus på personaleudvikling, da det er os pædagoger, som skal arbejde anderledes end tidligere. Lovmæssige foranstaltninger Med afskaffelse af Revselsretten 14 og indførelsen af Lov om Social Service i 1997 er der i samfundet kommet mere fokus på børnenes trivsel. Barnets reform Barnets reform er revideret d. 1. januar Dette bevirker bl.a., at det gør det nemmere tværfagligt at samarbejde, og derved koncentrere sig om at have barnet i centrum. Ifølge den nye reform, 49a, er 13 Fællesbetegnelse for tværfagligt samarbejde - socialforvaltningen (PPR), skole, sundhedsplejerske og dagtilbud. 14 Indtil 1967 måtte lærere, pædagoger og andre opdragere udenfor familien slå andres børn

9 udveksling af oplysninger omkring barnet imellem de forskellige instanser blevet muligt. Dette letter samarbejdet mellem de tværfaglige grupper. Ifølge stk. 1 skal udvekslingen af oplysningerne foregå ved ét møde, der kan dog ifølge stk. 2 ske endnu et opfølgende møde, hvis der findes behov for dette mellem de instanser, som er nævnt i stk En anden væsentlig ændring er, at det er blevet muligt at foranstalte en 50 undersøgelse uden forældrenes samtykke. Underretningspligt 9 Hvis en offentlig ansat, herunder pædagogen, har en formodning om, at et barn har brug for særlig støtte - mistrives, skal dette underrettes til kommunen. Dette sker med grundlag i bekendtgørelsen om Lov om Social Service kapitel og 154. Hvis underretningspligten ikke overholdes, kan du som offentlig ansat få en række sanktioner, som kan være fra en påtale til en opsigelse - alt afhængig de konkrete omstædigheder. Underretningen skal være skriftligt, så fejlcitater og misforståelser undgås. I en akut situation 16 kan en underretning foregå mundtligt. Ifølge 152 skal kommunerne internt - ved til -og fraflytning underrette hinanden vedr. et barns mistrivsel i familien eller mistanke derom. 50 undersøgelse Kommunen er ikke forpligtet til at igangsætte en 50 undersøgelse ved modtagelse af en underretning, men de har ifgl. almindelig tilsynsforpligtelse - pligt til at undersøge, om der er behov for særlig støtte samt behov for en børnefaglig undersøgelse jvf. kap. 11 i Serviceloven. Såfremt kommunen beslutter at igangsætte en 50 undersøgelse, skal de videst muligt inddrage forældrene i overensstemmelse med de gældende regler. Selve 50 undersøgelsen kan betragtes som en helhedsbetragtning, der skal omfatte barnets udvikling, adfærd, sundheds-, familie-, skole- og fritidsforhold samt venskaber og andre relevante forhold. Endvidere skal dette sammenholdes med forvaltningslovens regler om professionelles oplysnings- og tavshedspligt. Delanalyse Pædagogen skal reagere ved synlige tegn hos et barn, der mistrives. Ifølge lovgivningens kap har vi skærpet underretningspligt. Første instans er at tage en uformel samtale med forældrene og høre, om de også har bemærket disse tegn på mistrivsel. Efterfølgende tages en drøftelsen op omkring barnet med lederen og evt. ved et personalemøde. Hvis der stadig findes grund til bekymring, kan der indkaldes til et SSD-samarbejde. Dernæst skrives en underretning. Udformningen af underretningen er ikke forudbestemt, men den skal baseres på faktiske konkrete observationer og iagttagelser samt indeholde en faglig 15 Bilag 1 16 F.eks. vold eller mistanke om incest

10 beskrivelse af barnets situation, styrker og svagheder. Forældrene skal konfronteres med, at institutionen sender en underretning, da de skal have mulighed for at læse og vedlægge kommentarer til den. Børnekonvention FN s Børnekonvention 17, som gælder for under 18 år, uanset land, beskriver, at børn skal respekteres som selvstændige individer. Konventionen er et regelsæt, som landenes regeringer har pligt til at overholde hvis dette ikke gøres, kan og vil de blive kritiseret og fordømt af de andre lande. Konventionen tager udgangspunkt i 4 overliggende punkter; grundlæggende rettigheder, udvikling, beskyttelse og medbestemmelse. Dette indebærer, at Danmark, som nation, har pligt til at varetage barnets tarv med udgangspunkt i det enkelte barn og dets situation. 10 Børneperspektiv Det vil sige, at der tages udgangspunkt i barnets opfattelse af verden der lyttes, reflekteres og ageres ud fra barnets forståelse af den givne kontekst. Barnet bliver taget alvorligt. At tage udgangspunkt i et børneperspektiv kan forklares ved, at det er tænkt over den proces og strategi, der benyttes at se børn som ligeværdige medspillere. Case Emil er 5 år og går i børnehave. Far henter ham, men Emil vil ikke med hjem. Han tigger far, om han ikke må blive og gå hjem sammen med Martin. Far siger, at det kan der ikke være tale om. Han fortæller, at han ikke har mulighed for at hente Emil ved Martin senere, og at de skal hjem nu. Emil plager videre, men far griber fat i armen på ham og forsøger at trække ham af sted. Emil griber fat i rækværket og holder fast. Far råber, at han skal give slip, ellers får han tæsk. Emil holder fast alligevel, hvorefter Emils far dasker ham over fingrene, så han slipper. Far giver Emil et voldsomt skub hen mod udgangen. Emil falder og skriger højt: Du må ikke slå! Far trækker afsted med ham, idet han siger, at Emil skal holde op med at tude, for ellers vil han få en på kassen. 17 Vedtaget i 1989 og d. 19. juli 1991 ratificerede Danmark

11 Empiri 11 Analyse af case Som pædagog at stå og opleve dette optrin sætter dig i et dilemma. Iflg. lovgivningen er det forbudt at slå børn, men slår Emil s far? Tog far ikke bare fat om Emil s hånd og vristede den løs? I et splitsekund skal du vurdere, om det, du troede, du så, også reelt er det, som du så. Dilemma; Emil s far har retten til at opdrage sin søn, som han finder rigtigt, uden at jeg skal stemple ham stigmatisere ham - og uden at det skal føre til indgreb. Men det er min pligt og mit ansvar at gribe ind over for socialt uacceptable forhold Vurderingen, der skal reflekteres; hvad er normalt! hvad er bekymrende! Set i et samfundsmæssigt perspektiv er casen så foruroligende og truende for Emil s udvikling! Hvad er afvigende adfærd? Hvis episoden er gentagende, skal pædagogen have en samtale med Emil s forældre. Hvor der forklares problematikkerne, som det kan medføre at slå et barn barnets trivsel. Samtidig er det ikke acceptabel for en daginstitution, at forældre taler nedladende, truer eller slår/skubber deres barn, når de andre børn, forældre og personale er vidner. Det er afvigende adfærd. Jeg vil vælge at tage fat i min leder og berette om episoden. Dernæst vil vi være særlig opmærksomme på Emil i en given aftalt periode. Efterfølgende vil jeg iværksætte et SSD- samarbejde. Hvis der stadig er grund til bekymring, vil der blive skrevet en underretning. Forældrene vil blive inddraget og underrettet, som loven foreskriver. Ovenstående viderebringer mig til den tese, at den faglige vurdering, pædagogen skal foretage, er afgørende for det videre begivenhedsforløb. Dvs. at du er med til at vurdere, hvad der er normalt, og hvad der er socialt afvigende hvordan Emil og hans familie vil blive behandlet og set på. 18 Skærpet underretningspligt

12 Hvis jeg skal se på de signifikante faggruppeforskelle, som tabel 2.7 viser, er der en væsentlig forskel faggruppen med sundhedsplejersker og lærere imellem. 60,3 % af sundhedsplejerskerne mener, at pæd. burde have lagt sig fysisk imellem far og barn, hvor kun 37,9 % af lærerne er af den opfattelse. Jeg drager den antagelse, at det er den fysiske afstraffelse, som sundhedsplejerskerne mener, der konkret bør sættes en stopper for. Der er en moderat uenighed, når der ses på spørgsmålene (3 og 4) omkring underretning. 37,5 % samlede medarbejdere mener, at pæd./leder skal underrette socialforvaltningen om episoden med det samme imod 76,6 % af de samlede medarbejderne, der mener, at først hvis pæd. oplever en lignede kontekst, skal der underrettes til socialforvaltningen. 12 Dvs. i denne tabel ses en tendens til splittelse af medarbejdergrupperne. Over halvdelen ønsker at faderen får en form for henstilling omkring mulig indberetning, hvor under halvdelen af medarbejderne mener, at der grundet konteksten skal underrettes straks. Idet der ikke er signifikant forskel på spørgsmålene, beviser det, at den holdningsmæssige splittelse ikke skyldes faggruppeforskelle, men derimod det enkelte fagpersonales egen overbevisning og/eller institutionens kultur. Konklusion Ved at vi, pædagoger og andre, husker på i en given kontekst altid at møde barnet, hvor barnet er, kan vi sikre, at vi agerer ud fra strategien at se børn som ligeværdige medspillere. Samtidig skal vi huske at se på helhedsperspektivet i vores arbejde med det udsatte barn at sætte fokus på de samlede ressourcer og den samlede komplekse problemstilling. Som pædagoger skal vi acceptere, at der ikke findes en sandhed omkring barnets og dets livssituation, men mange forskellige perspektiver herunder det samarbejde på tværs af professionerne, der tilsammen kan kvalificere den nødvendige sociale indsats for barnet. Endvidere må vi ikke glemme at acceptere kompleksiteten i de fleste sociale problemstillinger. Jeg mener, at vi har et særligt ansvar - at reflektere over hvorledes vi kan bidrage til kvaliteten af det udsatte barns opvækst og videre udvikling. Jeg mener, at ved at have en forståelse for at der ikke findes en entydig kausal forklaring på barnets mistrivsel, og derved accepterer, at samme symptom eller samme adfærd ved ét barn kan ved et andet barn med samme årsagsforhold give to forskellige rettede udviklingsforstyrrelser. Jeg skal huske, at når barnet udviser vanskeligheder i en sammenhæng, indikerer det ikke nødvendigvis problemer i andre sammenhænge, men det er relevant at undersøge, hvordan barnet reagere i de sammenhænge. I institutionen kan vi have en inkluderende tilgang til børnegruppen og handle hen mod gruppeorienteret indsatser over for børn med samme behov; f.eks. kompetenceudvikling på de sociale og sproglige områder.

13 Fra de undersøgelser 19, som refereres til, vises det, at faggrupperne er delte i deres opfattelse af, hvorledes de skal agere på en given kontekst. Konklusionen er, at vi selv indenfor eget fagområde, agere ud fra egen overbevisning, holdning og habitus. Vi har ikke en ensrettet strategi, der gør, at vi handler ens. Vi agerer gennem vores handletendens, som er fremkommet grundet vores vurdering af konteksten samt holdning til, hvad der bør gøres i den givne situation. I problemformulerings sidste del spurgte jeg til, hvorledes vi kunne kvalificerer arbejdet med underretning og det tværprofessionelle samarbejde. Jeg har ikke fundet et endegyldigt svar på dette, men er af den opfattelse, at hvis vi husker os selv, vores normer og værdier, være inkluderende også overfor det tværprofessionelle samarbejde at vi ser arbejdsgruppen som en helhed, der skal samarbejde. Være åbne og ser ud af få så mange perspektiver som muligt ind i beskrivelsen af det enkelte barn ser på de positive kompetencer ved barnet og dets familier - ikke fokuserer på mangler og afvigende adfærd. Hvis vi i samarbejdet husker, at alle ingredienser i en opskrift skal iblandes, før det færdige produkt bliver fuldendt, så er jeg af den tro, at vi kan nå langt i vores hjælp til de udsatte børn og deres familier. 13 Perspektivering Spørgsmålet er ikke om længere, om vi ved, hvad ordet omsorgssvigt er for det ved vi. Det er defineret og indkredset. Vi ved, hvad der skal til for at vores børn er sunde og raske 20, vi ved, hvad der skal til for at støttes op om børn, som mistrives. Spørgsmålet er, om vores samfund vil satse fremadrettet, og priotere de ressourcer der er, til at vi kan give relevant forebyggende udviklingsstøtte til de børn, der har behovet. Som pædagog skal jeg med min viden indenfor området omkring barnets udvikling i interaktion med andre mennesker samspillet være bevidst i min stræben omkring at være en tydelig voksen og sørge for, at barnet får en oplevelse af at blive set, forstået og hjulpet i den aktuelle kontekst. Opfattelsen af barnet og dets udvikling indebærer, at barnet betragtes som både et subjekt, som selv præger udviklingen med sine forudsætninger, og som objekt, idet barnets udfoldelser er afhængig af de betingelser, der tilbydes. Samfundsmæssigt kunne der sættes ind med at få målt effekterne af de indsatser, som udøves. Dette kunne bibringe en mere kvalificeret viden til samfundet, og videreformidles til institutionerne, som har med barnet at gøre til dagligt. F.eks. kunne der igangsættes undersøgelser omkring effekten af samspillet mellem ressourcesvage børn og børn fra ressourcestærke familier Det medfører en diskussion omkring effekten i, om en daginstitution kan rumme de ressourcesvage børn? eller skal børnene i specialinstitutioner? hvad sker der så med marginaliseringen? gør det børnene mere 19 Ejrnæs 2006 vignetspørgeskemaundersøgelse 20 Bl.a. fornuftig kost og motion

14 udsatte i samfundets øjne? Samspillet mellem institutionen og ressourcesvage forældre kunne være et andet punkt. Kan vi fremme kommunikationen mellem partnerne? Vil det have en betydning? 14

15 Litteratur: Schou, Carsten & Carsten Pedersen, 2008, Samfundet i pædagogisk arbejde, kap , Akademisk forlag Birk Sørensen, Jytte, 2008, Støt mestring bryd mønstre, Dafalo Forlag 15 Bo, Karen-Asta, Jens Guldager, Birgitte Zeeberg, 2007, Udsatte børn, - et helhedsperspektiv, Akademisk forlag Dencik, Lars & Per Schultz Jørgensen, 2007, Børn & familie i det postmoderne samfund, Hans Reitzels forlag Ejrnæs, Morten m.fl., 2005, Social opdrift social arv, Akademisk forlag Ejrnæs, Morten, 2006, Faglighed og tværfaglighed vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere, Akademisk forlag

16 Hjemmesider: Barnets reform (hentet d. 20. april 2011) Børnekonventionen 16 (hentet d. 20. april 2011) Serviceloven (hentet d. 5. maj 2011)

17 PDF- fil: DKR, 2007, Overgreb mod børn - Ser du noget? gør du noget? 31.chtm?materiale_id=132 (hentet d. 1. maj 2011) SFI, 2011, Dialog om tidlig indsatser (hentet d. 6. maj 2011) 17 SFI, 2009, Socialt udsatte børn i dagtilbud indsats og effekt d= (hentet d. 5. maj 2011) SFI, 2009 Indsatsen for sociale udsatte børn i landets kommuner teori og praksis (hentet d. 5. maj 2011) SFI, 2007, Socialt udsatte børn identifikation, viden og handlemuligheder i daginstitutioner (hentet 9. maj 2011) SFI, 2006, Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn (hentet d. 6. maj 2011)