& GRØN BLÅ STRUKTUR LANDSKABSANALYSE. Solrød Kommune. Greve Kommune

Transkript

1 LANDSKABSANALYSE & GRØN BLÅ STRUKTUR Greve Kommune Solrød Kommune 1

2 INDHOLD KOLOFON Landskabskarakterkortlægningen og Grøn Blå struktur er udarbejdet af Greve og Solrød kommuner i samarbejde med NIRAS Konsulenterne INTRO LANDSKAB KULTUR NATUR FRILUFTSLIV STORE PLANLÆGNINGSUDFORDRINGER LANDSKABSKARAKTERMETODEN 1. HOVEDLANDSKABET 2. JERSIE OG SOLRØD LANDBRUGSLANDSKAB 3. KARLSLUNDE KARLSTRUP BAKKELANDSKAB 4. TUNE HEDE 5. HEDELAND 6. GJEDDESDAL HOVEDGÅRDSLANDSKAB 7. KILDEBRØNDE LANDBRUGSLANDSKAB 8. KYSTEN 9. LILLE VEJLLEÅDAL 10. OLSBÆK KILEN 11. RØRMOSE KILEN STORE UDFORDRINGER, KBH-RINGSTED BANEN OG MOTORVEJSUDVIDELSE STORE UDFORDRINGER, TRANSPORTKORRIDOREN GRØN BLÅ STRUKTUR Fotos: Greve og Solrød kommuner og NIRAS Konsulenterne 2 August 2011

3 INTRO Landskabet i Greve og Solrød kommuner udgør en væsentlig ressource. I kommunerne er der et øget pres på landskabet i form af kommende store infrastrukturprojekter og byudvikling. Der er derfor et konkret behov for at beskytte landskabet. Der ligger således en stor opgave i at opdatere det eksisterende plangrundlag og skabe et fremadrettet plangrundlag for kommunernes planlægning af landskabet. For at imødekomme dette behov er der gennemført en landskabskarakterkortlægning af Greve og Solrød kommuners åbne land. Landskabskarakterkortlægningen giver en god og solid forståelse for landskabet, så værdierne kan sikres i planlægningen, og nye tiltag kan indpasses. Landskabskarakterkortlægningen giver yderligere et input i sagsbehandlingen, hvor den skal fungere som støtte i afgørelsen af konkrete sager. Landskabskarakterkortlægningen kobler til natur, kultur og friluftsliv gennem en overordnet screening af natur-, kultur og friluftsværdierne i det åbne land. Der er ligeledes udarbejdet en screening for de kommende store udfordringer i planlægningen af landskabet i de to kommuner. Disse bliver i landskabskarakterkortlægningen vurderet i forhold til landskabets sårbarhed. Landskabshæftet afslutter med en Grøn Blå struktur. Den Grøn Blå struktur er et helhedsorienteret indspil til planlægningen af landskabet, der skal sikre en beskyttelse samt en udvikling af værdierne i Greve og Solrød kommuners landskab. Landskabskarakterkortlægningen og den Grøn Blå struktur har til formål at give input til kommunernes arbejde med landskabet i de kommende kommuneplaner. 3

4 LANDSKAB Hovedindtrykket af landskabet i Greve og Solrød kommuner er det intensivt dyrkede morænelandskab, som moræneplateau ned mod kysten i øst. De langstrakte tunneldale, der gennem- tilføjer dog variation i landskabet. For foden af moræneplateauet er der en ker sig ud til kysten. Kysten fremstår som Greve og Solrød kommuners mest markante landskabsformation, der er med til at give kommunerne en særlig landskabelig identitet. Kortet viser Solrød og Greve kommuners geomorfologiske dannelse. Landskabet består overvejende af morænelandskab fra sidste istid. TERRÆN OG DANNELSE Til landskabet i Greve og Solrød kommuner knytter der sig to dannelseshistorier. Det højere liggende moræneplateau, som strækker sig fra Tune og vestover ind i Roskilde Kommune, med et jævnt arealer er yngre landskaber dannet af hævet havbund fra stenalder- kysten dynamisk og ændres hele tiden, hvilket fremstår tydeligt ved barriereøen Staunings Ø og Jersie Strand. rød Kommune. Her gennemskæres landskabet i vest-østlig retning af et fragmenteret tunneldalsforløb, hvilket skaber oplevelsen af et mere bakket terræn. Et andet landskab, der dannelsesmæssigt skiller sig ud, er et mindre randmoræneforløb beliggende nordøst for Tune i den nordlige del af Greve Kommune. Randmorænen er ken- Morænejorden danner et relativt tyndt jordlag, der hviler på et un- i forbindelse med kalkbrydning, som kan ses ved Karlstrup Kalkgrav. LANDBRUGSLANDET De to kommuner er kendetegnet ved at have en meget frugtbar morænejord. Landbrugslandet bærer derfor også præg af intensiv landbrugsdrift med meget få naturområder og skove. Levende hegn og dyrkningsvolde udgør sammen med landbrugslandets bebyggelser de strukturgivende elementer i landskabet. Helt særligt kan der på en overvejende del af markerne ses små mergelgrave. KYSTEN Kystlandskaberne i Greve og Solrød kommuner udgør den centrale del af Køge Bugt, der strækker sig fra Avedøre i nord til halvøen Stevns i syd. Kysten fremstår som et smalt landskabsstrøg, der består af forstranden med mindre klitdannelser og tæt bebyggelse værdifulde naturområder i form af hede, overdrev og strandenge. Ved Staunings Ø mod syd skifter kystlandskabet karakter. Her forekommer kystprocesserne specielt dynamiske, hvilket har ført til barriereøer, der ligger som større klitrækker ud for en bagvedliggende kystlinje. Barriereøerne og den indre kystlinje danner rammen om et større, beskyttet lagunelandskab. form af kystsikring, badebroer og havneanlæg. Mest markant er havneanlæggene ved Hundige og Mosede, der skyder sig ud i Køge 4 SCREENING

5 Levende hegn i tilknytning til gårbebyggelsen er karakteristisk for landbrugslandet i Solrød og Greve kommuner Kysten er Greve og Solrød kommuners mest markante landskabselement i den sydlige del af Greve Kommune, hvor der desuden også er etableret kystsikringsanlæg ud til kysten. BYBÅNDET Bybåndet er det yngste element i Greve og Solrød kommuners land- og er en del af Køge Bugt-planen, som blev iværksat i Langs struktur med bycentre, der kobler sig til S-togsstationerne. Imellem de bebyggede områder er der bevaret mindre, grønne områder, der fungerer som små rekreative åndehuller. Langs vestsiden af bybåndet løber Køge Bugt motorvejen og skaber en markant grænse i bybåndet. På den vestlige side af motorvejen er der erhvervs- og Lille Vejleådalen slynger sig igennem den nordlige del af Greve Kommune. LÆS MERE: Det åbne land oplæg til et tema, Greve Kommune, Teknisk Forvaltning, maj Den grønne kiles forlængelse, Kileplan, HUR, april Beskyttelsesinteresser i det åbne land, HUR, december VANDLØB OG MOSER En stor del af landskabet fungerer som afvandingsområde, for de højtliggende landskaber mod vest og landskabet præges i høj grad ende vandløb, som har skabt mindre dalsænkninger i moræneterrænet samt dannet grundlag for moseområderne. Vandløbene er jævnt fordelt i landskabet, hvorimod moseområderne hovedsageligt ligger som kystkiler mellem Karlslunde og Jersie. SCREENING 5

6 KULTUR Kig hen over de intensivt dyrkede marker Indgang til kystforsvarsværket Mosede Fort DE BÆRENDE FORTÆLLINGER særligt markante kulturhistoriske spor, der kan opleves i landskabet. De synlige fortællinger og spor i landskabet er kort beskrevet i temaer, der knytter sig til forskellige tider. Temaerne skaber tilsammen et billede af den kulturhistoriske identitet i Solrød og Greve kommuner. mere eller mindre synlige, kulturspor og enkeltelementer. TIDLIG BOSÆTNING bosætning i form af gravhøje. Gravhøjene er særligt koncentreret omkring Snoldelev og Solrød Landsby. Der er endvidere en række gravhøje omkring Tune og nord for Karlstrup, som formentlig kan dateres tilbage til bronzealderen. Gravhøjene ved Solrød opleves som det mest markante landskabselement. Gravhøjene er placeret på et svagt skrånende terræn mod Solrød Landsby og ligger i en højgruppe med otte gravhøje. De otte gravhøje er beliggende mellem udskiftningsdigerne i Solrød ejerlav og antages at have fulgt en af bronzealderens vejføringer. HEDEBOEGNEN Landbrugsdriften har sat et markant præg på landskabet i de to kommuner og fortæller historien om Hedeboegnens særligt frugtbare jorde. Landskabet vidner om tidlig intensiv drift med afvanding og grøfter samt fuldstændig rydning af skov og overdrev. Samtidig er bebyggelsesstrukturen karakteristisk for Hedeboegnen med den åbne landbrugsprægede slette med relativt mindre og tætliggende landsbyer. De særligt frugtbare jorde og den nære beliggenhed til således sin kirke i tallet. Det er desuden kendetegnende for egnen, at bønderne ikke var underlagt hoveriarbejde for godser. 6 SCREENING gårde og forholdsvis store landsbyer. Landsbyerne blev udskiftet omkring 1780, og strukturerne er i dag stadig relativt tydelige i form af diger og dyrkningsvolde i landskabet. Udskiftningerne kan i dag fornemmes ved Jersie, Solrød og Karlslunde Landsby. I Jersie opleves stjerneudskiftningen næsten intakt, med dyrkningsvolde, diger FORSVARET UNDER 1. VERDENSKRIG Landskabet i Greve og Solrød kommuner rummer væsentlige spor fra Tunestillingen, som er et forsvarsværk fra 1. verdenskrig. Tunestillingen strækker sig fra Køge Bugt, ved Mosede Fort, over Tune til Roskilde og er med sine 23 km danmarkshistoriens længste forsvarsværk. Tunestillingen blev anlagt i efter udbruddet af 1. verdenskrig med det mål at holde fjender fra vest i en passende afstand fra Københavns centrum. Tunestillingen bestod primært af kystforsvarsværket Mosede Fort og håndbyggede skyttegrave omkranset af pigtråd. Derudover var der betonbunkere, kaldet huler, batteri, artilleri og gallerier. Skyttegravene og pigtrådshegnet dannede en næsten ubrudt forsvarslinje, med hulerne, batterier, artilleriet og gallerier beliggende som spredte punkter bag forsvarslinjen. I dag fremstår Tunestillingen stadig med punktvise anlæg, huler, gallerier mv. i landskabet i grænseområdet mellem Solrød og Greve Kommune. SOMMERLANDET Den lange kystlinje blev i mellemkrigsårene et værdifuldt rekreativt landskab for Københavns funktionær- og arbejderbefolkning. Københavnerne valfartede til strandene i weekenderne, og på en velbesøgt weekend kunne der være børn og voksne ved strandene fra Hundige til Jersie. Strandparkerne ved Hundige, Karlstrup, Solrød og Jersie blev anlagt for at imødekomme fore-

7 Enkle steder af Hedeland bliver stadig gravet, mens særligt den nordlige del af området er omdannet til rekreativt fritidslandskab Strandens store rekreative værdi har tidligt tiltrukket mange besøgende spørgslen om rekreative anlæg i tilknytning til stranden. Der blev endvidere anlagt teltpladser, som senere blev solgt til sommerhusgrunde. I perioden blev der ligeledes bygget en række badehoteller overgået til helårsbeboelse. RÅSTOFINDVINDING Landskabet i Greve og Solrød kommuner er rigt på råstoffer. I der er Hedeland og Karlstrup Kalkgrav. Karlstrup Kalkgrav og dens sø er dannet ved gravning af kalk. Her blev der brudt kalk i perioden Karlstrup Kalkgrav har fået lov til at ligge uberørt siden En stor del af de arealer i Hedeland, som ligger inden for Greve Kommune, er færdiggravede. Karlstrup Kalkgrav og den nordlige del af Hedeland beliggende inden for Greve Kommune er i dag omdannet til rekreative landskaber og fortæller en historie om omdannelse af tidligere lukkede industriproduktionsområder til værdifulde rekreative landskaber, skabt på grundlag af den tidligere drift. INFRASTRUKTUREN OG FORSTADEN Greve og Solrød kommuner indgik som en del af den største samlede planlægning i Danmarks historie for Køge Bugt-området, som blev iværksat i Det resulterede i en hurtig forvandling af det åbne land med fritliggende landsbyer til et sammenhængende bybånd med S-banen og motorvejen, der forbinder byerne som perler på en snor. Bysamfundene blev udviklet med målet om at skabe rammerne for det gode liv, med let adgang til servicefunktio- kysten i dag. S-banen dannede sammen med motorvejen basis for den ekspansive byudvikling af Køge Bugt LÆS MERE: Det kulturhistoriske centralregister, Kulturarvsstyrelsen, Kortlægningsrapport, NIRAS, Ramsødalen Karlstrup, Områdeplan for naturforvaltning Roskilde Amt 2001 Kulturmiljøer 2, Særlige bevaringsværdier kulturmiljøer i Roskilde, Roskilde Amt, 2000 Kulturmiljøer 3, Bevaringsværdige kulturmiljøer samt de..., Roskilde Amt, 2000 Kirkeomgivelser, Registrering af kirkernes omgivelser i Roskilde Amt, Roskilde Amt, 2000 Stormandsgården ved Karlstrup Kirke, Landskabskontoret, Roskilde Amt 1993 Sten- og jorddiger i hovedstadsregionen. Planlægningsrapport, Hovedstadsrådet, 1989 Fredningsplanredegørelse, Mål og midler, Hovedstadsrådet, 1989 Landskabet fortæller historie, Meddelelser nr. 24, Hovedstadsrådet, 1986 Det åbne land oplæg til et tema, Greve Kommune, Teknisk Forvaltning, maj SCREENING 7

8 NATUR Jærnen er et særligt fredet hedeområde ved kysten, som bliver plejet ved afgræsning Snoldelev-Havdrup Mose rummer en mosaik af lysåben natur, som danner grundlag for et rigt fugleliv i området 8 NATUREN I GREVE OG SOLRØD KOMMUNER Greve og Solrød kommuner. I screeningen er der sat fokus på, hvor og i hvilken sammenhæng naturen forekommer. Naturen i de to kommuner kan overordnet inddeles i fem temaer, henholdsvis den kystnære natur, moseområder, vandløb og ådale, råstofgravene og landbrugslandets småbiotoper. DEN KYSTNÆRE NATUR De største naturværdier i Greve og Solrød kommuner er knyttet til kysten og specielt Hundige Strand, Karlstrup Strand og Staunings Ø. Staunings Ø ved Jersie Strand er et typisk eksempel på en det seneste århundrede har skabt en ny kystlinje. På ydersiden af række lave klitter og derefter et lavtliggende område, som gradvist Mellem Staunings Ø og den gamle kystlinje er der opstået et laguneområde omkring Skensved Å s udmunding. Naturen i lagunen er særlig med sine udbredte rørsumpe og stillestående brakvand, som rummer værdifulde levesteder for områdets planter og dyr. Området er således også udpeget som EF-habitatområde, samt natur- og vildtreservat, hvor dyrene sikres fredfyldte levesteder til at yngle, raste og søge føde. Strand. Det er den sidste rest af Jærnen, som var betegnelsen for den smalle sandkyst med tilknyttet klit og lynghede, som tidligere fandtes langs hele Køge Bugt. Hedeområdet er enestående for Østsjælland og derfor også fredet med naturbeskyttende sigte allerede i Langs stranden fra området syd for Hundige Havn til Olsbæk SCREENING forekomst af den sjældne grønbrogede tudse. MOSEOMRÅDER Greve og Solrød kommuner har store moseområder med væsentlige naturværdier. Særligt moseområderne i tunneldalen Ramsødalen og langs Skenveds Å s nedre forløb rummer store naturværdier. Det store moseområde Karlslunde-Karlstrup Mose udgør en del af Ramsødalen og er beliggende omkring kommunegrænsen mellem Greve og Solrød kommuner. Moseområdet indeholder tilgroede partier med pilekrat i vekslen med afgræssede enge. Længere inde i Ramsødalen ligger Snoldelev-Havdrup Mose som en ø i landbrugslandet. Mosen var indtil 1980 erne en af områdets mest betydningsfulde fuglelokaliteter, men mosens betydning som ynglelokalitet har i en årrække været kraftigt reduceret på grund af forurening, tilgroning og opdyrkning. I de senere år er der sket en mærkbar forbedring af fuglelivet i mosen som følge af plejetiltag, og der er registreret en række nye fuglearter. Jersie Mose ligger ved Skensved Å i den sydlige del af Solrød Kommune, og selvom motorvejen skærer igennem området, rummer mosen spændende natur. Øst for VANDLØB OG ÅDALE Ramsødalen, Lille Vejle Å og Skensved Å-forløbet udgør væsentlige sammenhængende områder med værdifuld natur, der forbinder fra baglandet og ud til kysten i de to kommuner. Ud over de tre forløb, i de seks forløb er knyttet til vandløbene og naturen lige omkring vandløbene, der har karakter af enten eng eller overdrev. Gennem de bynære landskaber og ned til kysten er der ved Lille Vejle Ådal, Olsbæk Kilen og Rørmose Kilen større åbne arealer omkring åerne.

9 Møllebækken slynger sig gennem store dele af Ramsødalen Karlstrup Kalkgrav indeholder med de tørre kalkskrænter en spændende natur Særligt Lille Vejle Ådal og Olsbæk Kilen har områder med lysåben natur med et væsentligt naturindhold. RÅSTOFGRAVENE fremstår som spændende geologiske landskaber med et højt naturindhold. På de blottede råjordsfronter opleves der et rigt fugle- og ha, en gennemsnitsdybde på 4,3 meter og en største dybde på omkring 12 meter. Karlstrup Kalkgrav er botanisk meget spændende, da den indeholder meget tørre kalkskrænter og oversvømmede arealer. Hedelands natur er kendetegnet ved et stort og varieret udbud af natur og dyrkningslandskaber med vinranker og blomster. I de gravede områder er naturen kendetegnet næringsfattig lav vegetation på de blottede jordfrontspartier, som giver mulighed for et særligt naturindhold. LANDBRUGSLANDETS SMÅBIOTOPER I landbrugslandet er naturen begrænset til smalle linjer af enge og krat langs vandløb og små vandhuller beliggende i det dyrkede landbrugsland. Landbrugslandet ligger vest for motorvejen og er karakteriseret ved intensivt dyrkede marker. Området fremstår som et relativt naturfattigt landskab, hvor den rige jordbund har begunstiget landbrugsdrift, hvilket har betydet, at mange enge og moser tidligt er blevet udtørret med henblik på landbrugsmæssig udnyttelse. Landbrugslandet fremstår ligeledes med en meget sparsom skovbevoksning. Dog er der i landbrugslandet et stort antal små mergelgrave, der ligger jævnt fordelt på markerne. Mergelgravene opleves i dag som mere eller mindre udtørrede vandhuller. Naturen er således begrænset til små mergelgrave, levende hegn, diger, gravhøje og vildremiser beliggende i det dyrkede landskab. I landbrugslandet er der en lang række tilgroede mergelgrave med vildtbevoksninger LÆS MERE: Kortlægningsrapport, NIRAS, Ramsødalen Karlstrup, Områdeplan for naturforvaltning, Danmarks Fugle og Natur: Solrød Bibliotek Historier om Solrød: site.aspx?p=2010 Beskyt-GIS: Baggrund for udpegninger i Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet Vandplan for Køge Bugt: Vandplaner Naturplaner (Ølsemagle Strand og Staunings Ø, Gammel Havdrup Mose): Natura_2000_planer/ VVM-redegørelse, Sammenfattende rapport, Vejdirektoratet, 2009 Ramsødalen Karlstrup, Områdeplan for naturforvaltning, Roskilde Amt 2001 Fredningsplanredegørelse, Mål og midler, Hovedstadsrådet, 1989 Fra fjord til fredning, Mosen i Karlslunde og Karlstrup, Kjeld Ejdorf, 1985 Trylleskoven, Solrød Lokalhistoriske Forening, 1978 Grøn Plan, Skitseoplæg, Solrød Kommune, 1976 SCREENING 9

10 FRILUFTSLIV Stranden er et særligt værdifuldt rekreativt landskab I Olsbæk Kilen er der et variation af stier, som tilfører området rekreativ værdi 10 FRILUFTSLIVET I SOLRØD OG GREVE KOMMUNER Friluftslivsscreeningen indeholder en overordnet gennemgang af muligheder for friluftsliv i de to kommuner. Friluftslivet i Greve og Solrød kommuner er i screeningen inddelt i fem temaer, hvoraf de tre knytter sig til de rekreative friluftslandskaber, kysten, de tidligere øvrige temaer er fritidsanlæg og eksisterende rekreative stier samt nye planlagte stiforbindelser. KYSTEN Den lange kyststrækning er Greve og Solrød kommuners store attraktion mht. friluftsliv. Strandparkerne ved Hundige, Mosede Fort, Karlstrup, Solrød og Jersie er særligt værdifulde rekreative landskaber for lokalbefolkningen samt København og omegn. Strandparken ved Hundige, der strækker sig fra Hundige til Avedøre Holme, er et oplevelsesrigt friluftsområde med klitter, søer og strandenge. Jersie Strandpark opleves som et særligt landskab med Staunings Ø og sandstrand. Langs kysten ligger de to havne Hundige Havn og Mosede Havn. Hundige Havn er en stor lystbådehavn med meget liv i sommerperioden, og Mosede og en hel del lystbåde. I overgangen fra kysten til byen ligger en række kystnære parker. Granhaugen er en af de kystnære parker, som ligger helt ned til stranden i Greve Kommune. Parken udgør et vigtigt rekreativt bindeled mellem Greve Midtby og stranden. DE REKREATIVE GRØNNE KILER Byens grønne kiler er større rekreative områder, der skyder sig ind i bybåndet. I Greve Kommune ligger store dele af de tre nordligste kiler i byzonen. De to bykiler, som adskiller Ishøj og Hundige, opleves på trods af den bynære beliggenhed, som afgrænsede naturområder pga. bevoksning. Områderne indeholder en stor SCREENING oplevelsesrigdom i variationen i natur, med lysåbne naturområder, som enkelte steder bliver afgræsset, vandløb, søer samt lukkede rum med skovbevoksning. I områderne er der anlagt stier og etableret enkelte legepladser, som gør områderne let tilgængelige og støtter børns oplevelse af området. Langagergårdområdet, kilen som er beliggende mellem Greve og Mosede, fremstår som et mere kulturskabt landskab med formede bakker af overskudsjord og et område med et regnvandsbassin, der opleves som et naturligt søog moseområde. I området er der etableret stiforbindelser. Området er udlagt til fremtidigt byområde bestående primært af boliger, med et rekreativt grønt område som sammenbindende struktur. På grænsen mellem Greve og Solrød kommuner ligger Karlslunde- Karlstrup Mose og Trylleskoven. Området er ejet af staten, og der er anlagt både cykel- vandre- og ridestier samt grill- og bålpladser, og det udgør et væsentligt friluftsområde. Jersie Mose er ligeledes et væsentligt bynært friluftslandskab, som tilbyder naturnære oplevelser. DE TIDLIGERE RÅSTOFINDVINDINGSOMRÅDER Hedeland og Karlstrup Kalkgrav er værdifulde rekreative områder for kommunerne. Karlstrup Kalkgrav dækker et område på ca. 30 ha med en 2 km afmærket vandresti rundt om området. I kalkgraven opleves stilhed på trods af motorvejens nærhed. Lokaliteten er geologisk interessant, og der er god mulighed for naturlegeplads med vejrly og bålplads. Hedeland tilbyder naturnære oplevelser med et omfattende stinet med cykelstier, vandrestier, ridestier og skiløjper. Der er endvidere etableret bålpladser og

11 Solrød Golfklub er et værdifuldt fritidslandskab STØRRE FRITIDSANLÆG I DET ÅBNE LAND Der er to golfbaner i de to kommuner, Solrød golfklub og Greve golfklub. Derudover er der fx. hesterelaterede fritidsanlæg som rideskoler og hestepensioner samt skytteklub og jagtklub. REKREATIVE STIER Kommunernes eksisterende stinet knytter sig i dag primært til de eksisterende veje og med en større regional stiforbindelse langs strandvejen. I de rekreative kiler og kystkilerne er der lokale stier, som enkelte steder forbinder til kysten og til det åbne land. Af større sammenhængende stiforløb er der Gudernes Stræde, som er nyt tiltag, der formidler kultur og naturoplevelser gennem en vandrerute fra Mosede Fort ved Køge Bugt til Vellerup Vig ved Isefjorden. Ruten følger eksisterende stier og småveje i Greve og Solrød kommuner. Ud over de eksisterende rekreative stier planlægges der for to nye rekreative stiforbindelser. Solrød, Roskilde og Greve kommuner har taget initiativ til planlægning af Hedebostien, som vil blive en rekreativ sti fra Køge Bugt til Roskilde Fjord. Stien planlægges til at følge en længere strækning på kommunegrænsen mellem Solrød og Greve kommuner, og indtil Hedeland vil stiens forløb være sammenfaldende med den 4. grønne ring fra Hovedstadens Fingerplan. Greve Kommune har desuden et ønske om at arbejde for en rekreativ grøn ring rundt om Greve Kommune. Her overvejes det at etablere en rekreativ sti fra strandparken ved Hundige til Hedeland. Stien vil således skabe forbindelse fra Strandparken og den gamle kystkile i Lille Vejleådalen til Hovedstadens 4. grønne ring. Fra kystkilen vil stien kunne fortsættes gennem Hovedstadens forlængede grønne kile (ydre kile) og videre gennem Herregårdslandskabet ved Gjeddesdal til Hedeland gennem den 4. grønne ring. LÆS MERE: I de bynære grønne områder er der en stor variation af stier, som understøtter en varieret brug af områderne Beskyt-GIS: Baggrund for udpegninger i Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet VVM-redegørelse, Sammenfattende rapport, Vejdirektoratet, 2009 Geologi og fossiler i Karlstrup Kalkgrav, SNS, 2004 Ramsødalen Karlstrup, Områdeplan for naturforvaltning, Roskilde Amt, 2001 Karlstrup Skov Greve/Solrød, Vandreture i statsskovene, SNS, 1995 Stier inspiration til planlægning og forvaltning, Friluftsrådet, SCREENING 11

12 STORE PLANLÆGNINGSUDFORDRINGER Fingerplanens 4. grønne ring Gamle kystkiler Perspektivarealer (Greve) By- og erhvervsudvikling (Greve) Kileforlængelse Perspektivarealer (Solrød) 12 PLANLÆGNINGSUDFORDRINGER Screeningen af de store planlægningsmæssige udfordringer redegør for de overordnede planlægningsmæssige bindinger, are- planlægningen af landskabet i Greve og Solrød kommuner. Der er en række større udfordringer, der skal indpasses i landskabet. Her kan landskabskarakterkortlægningen give indspil til, hvorledes de landskabeligt kan indpasses i landskabet. FINGERPLANENS 4. GRØNNE RING OG KILEFOR- LÆNGELSE Fingerplan 2007 fordoblede arealet i hovedstadsområdets grønne struktur ved at udpege en 4. grøn ring og ved at forlænge hovedstadens eksisterende grønne kiler. Den 4. grønne ring blev fastlagt til principielt at løbe fra Rungsted Kyst til Karlstrup Mose på grænsen mellem Greve og Solrød kommuner. Hovedstadsområdets Grønne Kile blev forlænget ind i Greve Kommunes nordlige del. Endvidere anlæg i den 4. grønne ring. Kileforlængelserne bindes sammen af den 4. grønne ring. Kileforlængelserne og ringen indeholder både fredninger, natur, landskab, golfbaner m.v. som skal respekteres, men også arealer som kan rumme nye friluftsanlæg og dermed BYUDVIKLING OG PERSPEKTIVAREALER TIL NY BY Der er i Greve og Solrød kommuner udlagt følgende byudviklingsarealer i henhold til Fingerplan 2007 s bestemmelser om byudvikling Tune er der udlagt et område, hvor der kan planlægges for bolig og SCREENING erhverv. Sydvest for Kildebrønde Industri er der udlagt et erhvervsareal. Ved Trylleskov Strand og Havdrup Vest kan der opføres henholdsvis 800 og 340 boliger. Der er ligeledes udlagt en række perspektivarealer ved Tune, Karlslunde Landsby, Havdrup, Solrød og Jersie. Samtidig er der i Solrød Kommune udlagt to perspektivarealer for erhverv mellem København-Ringsted baneforbindelsen sætter godkendelse af staten i forbindelse med Fingerplan INFRASTRUKTUR kommuner. Det gælder særligt inden for den overordnede infrastruktur. Køge Bugt Motorvejen fra afkørsel Greve Syd til Solrød Syd udvides med et spor i hver retning med ibrugtagning i På vestsiden af motorvejen anlægger Banedanmark den nye jernbaneforbindelse København-Ringsted Banen. København-Ringsted Banen er planlagt til primært at forløbe langs Køge Bugt Motorvejen. I den nordlige del af Greve Kommune og den i den sydlige del af Solrød Kommune er tracéet beliggende i større afstand fra motorvejen i det åbne landskab. Den nye bane tages i brug i Miljøministeriet og Transportministeriet undersøger desuden i øjeblikket muligheden for at etablere Ring 5 i den udlagte transportkorridor. Transportkorridoren løber i den vestlige del af de to kommuner og gennemskærer således hele landskabet i nord-sydgående retning. Såvel Greve som Solrød Kommune arbejder politisk på at få en såkaldt Ring 5 med et forløb vest for kommunerne. Staten har i forbindelse med Ring 5-projektet taget den udlagte transportkorridor op til revision. Transportkorridoren har friholdt det udlagte område

13 Transportkorridor KBH-Ringsted Banen Skovrejsningsområder Uønsket skov fra byudvikling, for at den kan tages i brug ved etablering af større infrastrukturanlæg i området. Korridoren er hidtil kun anvendt til ledningsanlæg. SKOVREJSNING I såvel Greve som Solrød Kommune er der udpeget arealer til skovrejsning, hvor den enkelte lodsejer kan opnå tilskud til skovplantning. Greve Kommune har indgået samarbejdsaftale med Naturstyrelsen, Københavns Energi og Greve Vandsamarbejde om opkøb af jord til statslig skovrejsning. De fremtidige skove hedder: Tune Skov, Kildebrønde Skov og Greve Skov. Tilplantningen af de første arealer i Tune og Greve Skov er igangsat. Formålet er at sikre grundvandet, skabe bynær rekreativ skov samt sikre træ til fremtidige generationer. I Solrød Kommune er der udpeget arealer til skovrejsning lige vest for Køge Bugt Motorvejen mellem Karlstrup erhvervsområde og Jersie Landsby. STORE VINDMØLLER I Greve Kommune er Statens Vindmøllesekretariat kommet med input til, hvor der teknisk set kan udlægges områder til opstilling af store vindmøller. Det vil sige, at vurderingen ikke tager hensyn til kultur- og landskabsinteresser. I alt har de udpeget tre områder, hvor der principielt kan opstilles vindmøller. Det ene område er beliggende øst for ejerlavet Fløjterup. Her er det ifølge planen muligt at opstille fem vindmøller med en totalhøjde på maks. 100 m, eller to vindmøller med en totalhøjde på maks. 120 m. Den anden placering er øst for Gl. Kappelevgård i den helt nordlige del af Greve Kommune. Ifølge planen kan der her opstilles 1-2 vindmøller med en totalhøjde på maks. 100 m. I det tredje område, som ligeledes er beliggende i den helt nordlige del af Greve Kommune på grænsen til Ishøj Kommune, kan der opstilles 1-2 vindmøller med en totalhøjde på maks. 100 m. BIOGASANLÆG I Solrød Kommune er der igangsat planlægning for etablering af et biogasanlæg. Biogasanlægget forventes at have et arealbehov på i kommunen, og den foretrukne placering til anlægget er vest for Jersie Hyllemose, op mod vejen Åmarken. SCREENING 13

14 LANDSKABSKARAKTERMETODEN FASE 1 KORTLÆGNING FASE 2 VURDERING FASE 3 STRATEGI OG ANBEFALINGER trin 1 FORUNDERSØGELSE trin 2 NATURGEOGRAFISK ANALYSE trin 3 KULTURGEOGRAFISK ANALYSE trin 4 RUMLIG VISUEL ANALYSE trin 5 LANDSKABSKARAKTER- BESKRIVELSE LANDSKABSKARAKTEREN STYRKE SÆRLIGE VISUELLE OPLEVELSESMULIGHEDER LANDSKABSKARAKTERENS TILSTAND STRATEGISKE MÅL FOR LANDSKABET ANBEFALINGER TIL PLANLÆGNINGEN LANDSKABSKARAKTERENS SÅRBARHED LANDSKABSKARAKTERMETODEN Greve og Solrød kommuners landskab er inddelt i 11 landskabskarakterområder efter landskabskaraktermetoden. I metoden inddeles landskabet systematisk i homogene karakterområder, der adskiller sig fra hinanden. De enkelte områder beskrives i forhold til deres landskabskarakter. Inddelingen af Greve og Solrød kommuner i karakterområder er laget er landskabets geologiske dannelse, jordtyper og terræn. og beplantning samt arealanvendelse. Alle 11 karakterområder er endvidere registreret via feltbesigtigelse, hvilket bidrager til en KARAKTERBESKRIVELSER Alle 11 landskabskarakterområder indeholder i det følgende en beskrivelse af terræn, bevoksning, arealanvendelse, bebyggelsesmønster og rumlige visuelle forhold. delområder, der landskabeligt adskiller sig fra karakterområdets dominerende landskabskarakter. Disse delområder er dog i sig selv for små til at være selvstændige karakterområder. Hver landskabskarakterbeskrivelse indeholder desuden en vurdering af landskabets karakterstyrke, tilstand, særlige visuelle oplevelsesmuligheder og sårbarhed. Yderligere er der vurderet, hvordan planlagte eller potentielle udviklingstiltag vil påvirke områdernes landskabskarakter, samt hvordan de mest sandsynlige ændringer, der vil komme i områderne, bedst muligt kan indpasses i den eksisterende landskabskarakter. Tre af landskabskarakterområderne er beliggende inden for byzonen og er derfor ikke vurderet. Vurderingerne af landskabet resulterer i strategiske mål, for hvert landskabskarakterområde. De strategiske mål er et udtryk for landskabets beskyttelsesniveau og er suppleret med konkrete anbefalinger til planlægningen af landskabet i det åbne land. 14 LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING

15 : HOVEDLANDSKABET 2: JERSIE OG SOLRØD LANDBRUGSLANDSKAB 3: KARLSLUNDE KARLSTRUP BAKKELANDSKAB 4: TUNE HEDE 5: HEDELAND 6: GJEDDESDAL HOVEDGÅRDSLANDSKAB 7: KILDEBRØNDE LANDBRUGSLANDSKAB 8: KYSTEN 9: LILLE VEJLEÅDALEN 10: OLSBÆK KILEN 11: RØRMOSE KILEN LANDSKABSKARAKTERMETODEN Landskabskaraktermetoden er udviklet til at understøtte den kommunale forvaltning af landskabet i det åbne land og anvendes i dag som et solidt fundament for den kommunale administration og planlægning for landskabet. Landskabskaraktermetoden gør det muligt at udføre en detaljeret beskrivelse af det samlede landskab i det åbne land. velse, der kan anvendes som et grundlæggende videngrundlag i en helhedsorienteret landskabsforvaltning og -udvikling. LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING 15

16 KARAKTEROMRÅDE 1 HOVEDLANDSKABET 1B 1A 1D km km km 1C copyright KMS 16 LANDSKABSKARAKTEREN Karakteristisk for hovedlandskabet er det bølgede landbrugsland- bestående af transparente hegn, bevoksning langs veje, enkelte nåletræsparceller samt bevoksning omkring mergelgrave. Bebyggelsesmønsteret udspringer af en blokudskiftningsstruktur og præges derfor af, at gårdene ligger spredt i området, ofte trukket tilbage fra vejen, og at husmandsstederne ligger langs vejene. Bebyggelsen er stedvist samlet i mindre vejlandsbyer. Landskabselementerne danner tilsammen et sammensat landskab i middelstor skala. De grønne til transparente byrande og de levende hegn afgrænser landskabsrummene, og mange mergelgrave med - højspændingstracéer som synlige landmarks og bliver retningsgivende for oplevelsen af landskabet. KARAKTEROMRÅDE 1 HOVEDLANDSKABET BELIGGENHED OG AFGRÆNSNING Hovedlandskabet omfatter den vestlige del af Greve og Solrød Kommuner. Mod øst afgrænses landskabet i Greve Kommune af Tune Hede, som er et åbent landskab med vejrækkebebyggelse, og det storbakkede område ved Karlslunde og Karlstrup. I Solrød Kommune afgrænses området mod øst af det åbne landbrugslandskab ved Jersie og Solrød samt af det storbakkede område ved Karlslunde og Karlstrup. Mod vest afgrænses landskabet i Greve Kommune af kulturlandskabet i Hedeland og Roskilde Lufthavn og i Solrød Kommune afgrænses området mod vest af et storskalalandskab beliggende lidt vest for kommunegrænsen i Roskilde Kommune. Landskabskarakteren fortsætter mod nord til Hedehusene, og mod syd fortsætter området ind til det mere åbne landskab ved Store Sæby. Landskabskarakterområdet beskrives kun til Greve og Solrød kommuners kommunegrænse. GEOLOGI jævnt fra moræneplateauet og randmoræneområderne mod vest til kysten mod øst. Omkring grænsen mellem Greve og Solrød kommuner forløber en tunneldal, Ramsødalen, fra Roskilde i vest til kysten. Området gennemskæres desuden af en række mindre, østgående vandløb, Skensved Å, Hulbæk og Hederenden. Omkring Skensved Å fremstår landskabet med dalsænkning ned til vandløbet. vandsdannelser i forbindelse med vandløb og lavninger.

17 AREALANVENDELSE OG STRUKTURER Arealanvendelsen i området er intensivt landbrug med enkelte områder anvendt til græsning. Bevoksningsstrukturen i området fremstår med stor variation, men med en overvejende åben struktur. Hegnsbevoksningen i området er typisk lave og tætte til transpa- marken er der spredte mergelgrave, der markerer sig i landskabet som mindre bevoksninger. Langs de større veje er der markante sammenhængende trærækker, og langs Roskildevej har bevoksningen allékarakter. Havdrup, Karlstrup Landsby og Tune fremstår med transparente grønne bykanter, og Kirke Skensved, Naurbjerg og Gl. Havdrups bykanter opleves som overvejende grønne med få kig ind til bebyggelse. Bebyggelsesmønsteret er kendetegnet ved en koncentration af bebyggelse i landsbyerne, Gl. Havdrup, Karlstrup, Kirke Skensved og stationsbyen Havdrup, samt Tune. Gårdene ligger spredt i området. Den spredte gårdstruktur udspringer af blokudskiftning af området jordstykker. Husmandsstederne ligger langs vejene, stedvist samlet i mindre husmandsbebyggelser. De kulturhistoriske træk i området relaterer sig bl.a til tre middelalderkirker fra omkring tallet. Kirkerne er beliggende i henholdsvis Gl. Havdrup, Tune og Kirke Skensved. Kirkerne fremstår spor fra Tunestillingen, som udgjorde Danmarks længste forsvarsværk under 1. verdenskrig. Ved jernbaneoverskæringen sydøst for Havdrup ligger et gammelt jernbanesignalhus, der formidler historien om jernbanen og understøtter fortællingen om Havdrups forvandling fra landsby til stationsby. Landskabet forstyrres af en række tekniske anlæg. Særlig markant er to højspændingstracéer, som er synlige overalt i området. Roskilde Lufthavn er beliggende sydvest for Tune. Lufthavnen præger det nærliggende landskab, men er landskabeligt indpasset beliggende relativt lavt i landskabet og med stedvis bevoksning i lufthavnens grænser. Endvidere er der to 45 m høje vindmøller indpasset i landskabet og fremstår ikke markant forstyrrende for landskabsoplevelsen. Kirke Skensved kirke set fra landskabet syd for Kirke Skensved Middelalderkirken i Kirke Skensved set fra den sydlige del af området Havdrups bykant set fra øst. Bykanten fremstår transparent grøn i landskabet. DELOMRÅDER typiske landskabskarakter i området: Delområde 1 A: Snoldelev- og Havdrup Moser Delområdet er en del af Ramsødalen og fremstår som et svagt mar- naturområde med åbent vandspejl og med en beplantning karakteriseret ved en mosaik af tagrørsbevoksning, pilekrat og nåletræsparceller. Omtrent halvdelen af området er blevet opdyrket og fremstår således ikke længere som en del af moseområdet. Det karakteristiske landskab med det bølgede terræn i middelstor skala Delområde 1 B: Greve Golfklub Delområdet udgøres af Greve Golfklubs golfbane, der fremstår som kunstige søer med åbent vandspejl. Delområde 1 C: Område med gartneri og hobbylandbrug Delområdet er et landskab i lille skala med gartneri og hobbylandbrug. Området er karakteriseret ved en tættere bevoksningsstruktur Det gamle jernbanesignalhus markerer den kulturhistoriske fortælling om jernbanen og er samtidig med til at formidle Havdrups historie fra landsby til stationsby KARAKTEROMRÅDE 1 HOVEDLANDSKABET 17

18 I området er der desuden en nåletræsplantage. Fra området er der kig til industriområdet ved Lille Skensved. Delområde 1 D: Nordvest for Kirke Skensved Delområdet indeholder de samme karakteristika som hovedlandskabet, men området opleves i modsætning til hovedlandskabet uden forstyrrelser fra tekniske anlæg. Fra området er der lange kig ud OPLEVELSESRIGE LANDSKABER Generelt knytter oplevelsesværdierne i landskabet sig til de åbne derkirkerne, som bidrager med tidsdybde og orienteringspunkter i landskabet. De særlige oplevelsesrige landskaber er naturområdet i delområde 1A Snoldelev- og Havdrup Moser og delområde 1D det uforstyrrede landskab i den sydvestlige del af Solrød Kommune. UDFORDRINGER Den store landskabsmæssige udfordring består i at fastholde det åbne dyrkningslandskab med kig hen over landskabet. Landskabet er generelt præget af udsyn til tekniske anlæg, og der ligger derfor en udfordring i at begrænse nye større tekniske anlæg i landskabet, som vil sløre landskabskarakteren yderligere. Der er en række fremtidige planer og projekter, som vil få indvirkning på landskabskarakteren, herunder arealer udlagt som perspektivarealer for byudvikling syd for Tune og øst for Havdrup og skovrejsning syd for Tune. Der er desuden en transportkorridor, som gennemskærer den østlige del af landskabskarakterområdet i nord-sydgående retning. 18 Billedet er taget fra Snoldelevvej sydvest for Tune. Tune kirke kan anes i landskabet i området syd for Tune. På billedet ses det karakteristiske bølgede landbrugsland med den transparente bykant, som kan fornemmes bag gårdene. KARAKTEROMRÅDE 1 HOVEDLANDSKABET

19 KARAKTEROMRÅDE 1 HOVEDLANDSKABET 19

20 VURDERING KARAKTERSTYRKE 1B 1A km km km 1C copyright KMS KARAKTERISTISK Med undtagelse af delområderne Snoldelev og Havdrup Moser, området med hobbylandbrug og Greve Golfklub fremstår hele området karakteristisk præget af det bølgede landbrugslandskab i middel skala og transparente afgrænsede landskabsrum. Landskabskarakterens oprindelse med blokudskiftning kan stadig delvist erkendes i bebyggelsesmønsteret og markinddelingen. Arealanvendelsen afspejler naturgrundlaget med sam- vandløb i lavtliggende dalsænkninger. Dog er hovedparten af de tilknyttede engarealer, beliggende langs vandløbene, drænede og opdyrkede. KONTRASTERENDE Delområde 1A: Snoldelev og Havdrup Moser Området adskiller sig fra hovedkarakteren ved at være et naturområde. Delområde 1B: Greve Golfklub Greve Golfklubs kultiverede landskab er kontrasterende til hovedkarakteren. Delområde 1C: Området med gartneri og hobbylandbrug Området adskiller sig fra hovedkarakteren ved at fremstå i mindre skala og med mere lukkede landskabsrum samt anvendelsen til plantagedrift og hobbylandbrug. 20 KARAKTEROMRÅDE 1 HOVEDLANDSKABET

21 VURDERING TILSTAND 1B 1A 1D km km km MIDDEL TILSTAND fremstår med middel tilstand. Landskabskarakterens intakthed fremstår middel pga. nyere bebyggelse og et let udvisket udskiftningsmønster. De karaktergivende landskabselementer er vedligeholdelses- tekniske anlæg. Særligt højspændingstracéerne opleves et industriområde i Lille Skensved, som lokalt forstyrrer oplevelsen af landskabskarakteren. Delområde 1C: Området med gartneri og hobbylandbrug Området fremstår i middel tilstand. De karaktergivende elementer fremstår i rimelig vedligeholdelsesmæssig stand, men oplevelsen af området præges af udsyn til industriområdet i Lille Skensved. GOD TILSTAND Delområde 1D: Området nordvest for Kirke Skensved I området vurderes tilstanden at være god. De karaktergivende elementer fremstår i god stand, og arealanvendelsen afspejler naturgrundlaget med den opdyrkede copyright KMS området. Delområde 1B: Greve Golfklub Området fremstår med sit kultiverede landskab i god tilstand. GOD/DÅRLIG TILSTAND Delområde 1A: Snoldelev og Havdrup Moser I området fremstår selve naturområdet i god tilstand. Dog er der begyndende tegn på, at området er ved at springe i skov. Det opdyrkede naturareal fremstår i dårlig tilstand, da den landbrugsmæssige anvendelse har reduceret mosens naturlige udbredelse. Endvidere fremstår bebyggelsen op mod Roskildevej og de nære omgivelser hertil meget rodet og uharmonisk i forhold til det omkringliggende landskab. Området er et blandet bolig- og erhvervsområde med store udendørs oplag af entreprenørmaskiner, materialer, containere o.l. KARAKTEROMRÅDE 1 HOVEDLANDSKABET 21

22 VURDERING SÆRLIGE OPLEVELSESVÆRDIER 1A 1D km km km copyright KMS Særlige landskabelige oplevelsesværdier knytter sig til naturområdet ved Snoldelev og Havdrup Moser. Naturområdet rummer en mosaikstruktur af tagrørsbevoksning, pilekrat og enkelte nåletræsparceller. I området er der et rigt fugleliv, og særligt er området levested for gråænder, som er meget synlige i området. Der er opsat et fugletårn i området, som understøtter muligheden for oplevelsen af fuglelivet. Fugletårnet er beliggende i Roskilde Kommunes del af mosen. Der knytter sig ligeledes særlige oplevelsesværdier til det uforstyrrede landskab i delområde 1D. Landskabet rummer lange kig hen over det bølgede landskab mod syd og vest. Området er uden tekniske anlæg, og fra den helt sydlige del af området er der kig til Kirke Skensved. 22 KARAKTEROMRÅDE 1 HOVEDLANDSKABET

23 VURDERING SÅRBARHED 1A 1D km km km Generelt vurderes landskabet ikke at være særligt sårbart. Det bølgede middelskalalandskab giver mulighed for indpasning af nye mindre, tekniske anlæg, såfremt det indpasses landskabeligt evt. med en transparent grøn afgrænsning. Dog rummer landskabet allerede en række tekniske anlæg med indvirkning på landskabets tilstand. Derfor vurderes det, at landskabet ikke har vil forringe landskabskarakteren yderligere. Syd for Tune er der planlagt et større skovrejsningsområde, og beplantningen er igangsat i dele af området. Landskabet er sårbart over for skovrejsning, som vil bryde landskabets karakteristiske åbne karakter. Skovrejsning i området syd for Tune vil påvirke oplevelsen af Hovedlandskabet som et samlet landskab, da Tune Søndermark vil blive afskåret fra det øvrige Hovedgårdslandskab. Der ligger dog ingen særlige oplevelsesværdier inden for området udlagt til skovrejsning, og skovrejsningen vil ikke påvirke indsigten til Tune kirke. Der er desuden udlagt en række perspektivarealer i området henholdsvis syd for Tune og øst for Havdrup. Områderne udlagt som perspektivarealer for byudvikling knytter sig til den eksisterende bebyggelse og vil, såfremt copyright KMS bebyggelsen etableres som etplans huse og afskærmes med en transparent grønt bevoksning, ikke ændre landskabskarakteren markant. Delområde 1A Snoldelev og Havdrup Moser er et særligt sårbart område. Snoldelev og Havdrup Moser er sårbar over for opdyrkning og placering af tekniske anlæg i områdets nærhed, da det vil forstyrre oplevelsen af naturområdet væsentligt. Den lysåbne natur er desuden sårbar over for tilgroning. Den sydlige del af Snoldelevog Havdrup Moser fremstår i dag opdyrket, og området bør genoprettes som naturområde. Delområde 1D nordvest for Kirke Skensved er særligt sårbart over for placering af tekniske anlæg, da det vil forstyrre oplevelsen af det intakte landskab med viddekig ud over landskabet i syd og vest. Desuden er det åbne landskab sårbart over for skovrejsning, som vil bryde med landskabets åbne karakter. KARAKTEROMRÅDE 1 HOVEDLANDSKABET 23

24 VURDERING STRATEGISKE MÅL 1A 1D km km km De strategiske mål er et udtryk for, hvilken strategi eller målsætning landskabet bør udvikle sig efter, vurderet ud fra et rent landskabeligt synspunkt. copyright KMS VEDLIGEHOLD Hele landskabskarakterområdet med undtagelse af delområdet nordvest for Kirke Skensved og delområdet Snoldelev og Havdrup Moser har fået det strategiske mål vedligehold. Det betyder, at de karaktergivende landskabselementer skal vedligeholdes, og at tiltag i landskabet skal vurderes i forhold til samspillet med landskabskarakteren. BESKYT/FORBEDRE Den opdyrkede del af Snoldelev og Havdrup Moser har fået det strategiske mål beskyt/forbedre. Det betyder, at området skal naturgenoprettes og beskyttes. BESKYT Delområdet 1D nordvest for Kirke Skensved og naturområdet i delområdet Snoldelev og Havdrup Moser er udpeget som beskyttelsesområder. Det vil sige, at ændringer i arealanvendelse eller tilstand kun må ske som et led i beskyttelse eller forbedring af området. 24 KARAKTEROMRÅDE 1 HOVEDLANDSKABET

25 ANBEFALINGER LANDSKAB Landskabet bør fremstå som et landbrugslandskab med åbne NATUR Snoldelev og Havdrup Moser bør beskyttes, og den karakteristiske lysåbne natur bør bevares og sikres mod tilgroning. De drænede og dyrkede marker i Snoldelev og Havdrup Moser bør genoprettes som naturområde. SKOV Skovrejsning i området strider mod landskabets karakteristiske åbne karakter og de frugtbare jorde, som historisk set har fordret intensivt dyrket landbrug i området. Det planlagte skovrejsningsområde syd for Tune bør etableres under hensyntagen til indsigten til Tune kirke. KULTURHISTORIE Indkig til kirkerne i Kirke Skensved, Gl. Havdrup og Tune bør fastholdes. De kulturhistoriske levn fra Tunestillingen bør registreres og udpeges som kulturmiljøer. Jernbanebetjeningshuset bør bevares som formidler af jernbanehistorien. BY/BEBYGGELSE Bebyggelsesstrukturen med de let tilbagetrukne gårde langs vejene bør fastholdes som en formidling af blokudskiftningsstrukturen i området. Ny bebyggelse i tilknytning til Tune og Havdrup kan etableres, såfremt det afskærmes med en transparent grøn beplantning. Ny bebyggelse ved Tune bør dog afgrænses i forhold til indsigtskilen til kirken. Ved omdannelse af landbrugsbygninger/gårdanlæg bør det sikres, at karakteren af traditionel landbrugsbebyggelse med omgivelser så vidt muligt bevares. TEKNISKE ANLÆG Området bør friholdes fra større tekniske anlæg, da det vur- tekniske anlæg. Delområdet nordvest for Kirke Skensved bør friholdes helt fra tekniske anlæg, da det vil sløre det uforstyrrede landskab. I området kan der placeres mindre, tekniske anlæg, såfremt de indpasses landskabeligt evt. med en transparent grøn afgræsning. Indgang til Snoldelev og Havdrup Moser fra markvejen, der markerer grænsen mellem det opdyrkede areal og naturområdet KARAKTEROMRÅDE 1 HOVEDLANDSKABET 25

26 KARAKTEROMRÅDE 2 JERSIE OG SOLRØD LANDBRUGSLANDSKAB 2A km km km LANDSKABSKARAKTEREN vidtstrakte intensivt dyrkede jordbrugslandskab, med begrænset bevoksning som spredtliggende transparente hegn, alléer samt en tættere bevoksning om Solrød Bæk og Skensved Å. detegnet ved at være stjerneudskiftet, samt et mindre område ved Tykmosevej, som er kamudskiftet. Udskiftningsmønstrene skaber Landskabselementerne danner tilsammen et åbent og enkelt landskab med lange kig over området og enkelte steder i sydøst kig til kysten. Alléerne langs hovedvejene og de to højspændingstracéer er markante retningsgivende elementer i landskabet, og motorvejen opleves som en grænse i landskabet. Kirkerne skærmes lokalt af beplantning og opleves ikke særligt synlige i landskabet. Derimod fremstår Solrød Mølle, der er ombygget til boliger, som et særligt orienteringspunkt i landskabet fra den nordlige side af Solrød. BELIGGENHED OG AFGRÆNSNING Landskabskarakterområdet er beliggende i Solrød Kommune og grænser op til bybåndet mod øst. Mod vest afgrænses området af hovedlandskabet, som adskiller sig fra karakterområdet med en blokudskiftningsstruktur. Mod syd afgrænses området af Skensved copyright KMS Å og et middelskala landskab i den nordlige del af Køge Kommune. Mod nord afgrænses området af Solrød Bæk og overgangen til hovedlandskabets blokudskiftningsstruktur. GEOLOGI syd er der en smal dalsænkning i forbindelse med vandløbet. Dalsænkningen fremstår som en lang jævn fordybning i landskabet. Områdets jordtypesammensætning er moderat kompleks. Den domineres af moræneler, med enkelte mindre områder med smeltevandssand og -grus i den sydlige del af området. Endvidere Bæk og Ejre Bæk. AREALANVENDELSE OG STRUKTURER Landskabskarakteren domineres af det dyrkede landbrugslandskab med middelstore til store marker, der stedvist afgræsses. Bevoksningsstrukturen består af transparente levende hegn i markskel og omkring bebyggelse samt småbevoksninger omkring bevoksning i dalsænkningen langs Skensved Å og allébeplantning langs de større veje. Bebyggelsesmønsteret er karakteriseret ved stjerneudskiftninger omkring Solrød og Jersie, som bidrager til en koncentration af bebyggelse omkring de gamle bykerner. Ved 26 KARAKTEROMRÅDE 2 JERSIE OG SOLRØD LANDBRUGSLANDSKAB

27 Tykmosevej ligger bebyggelsen let tilbagetrukket langs den ene side af vejen. Jersies bykant fremstår grøn med enkelte muligheder for indkig til byen, og Solrøds bykant fremstår transparent grøn med en delvist blottet bykant fra den sydlige del af landskabet. De kulturhistoriske spor i området knytter sig til stjerneudskiftningen omkring Jersie by, der fremstår intakt, og som fornemmes tydeligst i landskabet. I landskabet opleves der punktvis indsigt til kirkerne i Jersie og Solrød, men indsigten er væsentligt sløret af bevoksning. Den ombyggede mølle i Solrød fremstår synligt i landskabet nord for Solrød og fortæller historien om den tidlige industrialisering. deres at følge en vejlinje fra bronzealderen. Gravhøjene udgør en samlet kultuhistorisk helhed, der opleves som et markant element i landskabet. I området er der en række forstyrrelser i form af tekniske anlæg. To højspændingstracéer opleves i hele området, og en silo placeret i Køge Kommune fremstår som et landmark i området. I den østlige del af området er landskabet desuden præget af nærheden til motorvejen samt udsyn til industri og bebyggelse. Kig fra Tykmosevej ud over markerne og ind til Solrød. Her fornemmes den DELOMRÅDE Delområde 2A: Jersie Hyllemose Delområdet er et lavtliggende moseområde med en mangfoldig natur. Den nordvestlige del er drænet og opdyrket. Moselandskabet rummer tørlagte arealer med spredte vandhuller og en mosaik af naturlige bevoksninger med tagrørsskov, lave pilekrat, højskov samt større sammenhængende bevoksninger i den lave del af moseområdet. Dog er en større del af området groet til med skov- og kratbevoksning, hvilket bevirker, at den oprindelige karakter af lysåben natur er forsvundet. Jersie Hyllemose indeholder markante tekniske anlæg i form af Køge Bugt Motorvejen, et højspændingstracé og S-togsbanen Køge-København. Området med de otte fritliggende gravhøje OPLEVELSESRIGE LANDSKABER Generelt knytter oplevelsesværdierne i landskabet sig til det middelstore enkle landskab med de vidtstrakte kig hen over landskabet, der enkelte steder i den sydøstlige del af området giver mulighed for kig til kysten. Særligt værdifuldt i landskabet er de otte gravhøje nord for Solrød, der opleves som et markant landskabstræk. Jersie Mose fremstår særligt øst for motorvejen og i den sydlige del som et oplevelsesrigt naturlandskab med stedvist åbent vandspejl og varieret bevoksning. UDFORDRINGER Den landskabsmæssige udfordring består i at bevare de lange kig på tværs af landskabet. I karakterområdet er der planlagt for en række projekter, herunder infrastrukturprojekter, byudvikling samt skovrejsning, der vil få indvirkning på landskabets åbne karakter. Der er udpeget to perspektivarealer til byudvikling beliggende øst for henholdsvis Jersie og Solrød. Der er i området en transportkorridor, som gennemskærer den østlige del af landskabskarakterområdet i nord-sydgående retning, og der er udlagt et tracé til København-Ringstedbanen. Tracéet forløber i nord-sydgående retning i den østlige del af området. Transportkorridoren og København-Ringstedbanens påvirkning af landskabskarakteren vil blive vurderet i afsnittet om de store udfordringer. Den østlige del af Jersie Hyllemose bliver vedligeholdt ved afgræsning Kig fra Jersie ud over markerne, hvor kysten kan anes i baggrunden. KARAKTEROMRÅDE 2 JERSIE OG SOLRØD LANDBRUGSLANDSKAB 27

28 VURDERING KARAKTERSTYRKE 2A km km km copyright KMS KARAKTERISTISK Hele landskabskarakterområdet på nær delområde 2A Jersie Hyllemose fremstår karakteristisk. Landskabskarakteren i form af det bølgede ter- fremstår forholdsvist tydeligt i hele karakterområdet. Landskabskarakterens oprindelse med stjerne- og kamudskiftning kan stadig fornemmes i bebyggelsesmønsteret og markinddelingen. Arealanvendelsen afspejler naturgrundlaget med den og vandløb i lavtliggende dalsænkninger. KONTRASTERENDE Delområde 2A Jersie Hyllemose: Naturområdet er kontrasterende til landskabskarakterens intensivt dyrkede landbrugslandskab. 28 KARAKTEROMRÅDE 2 JERSIE OG SOLRØD LANDBRUGSLANDSKAB

29 VURDERING TILSTAND 2A km km km MIDDEL TILSTAND Hele landskabskarakterområdet med undtagelse af delområdet A2 Jersie Hyllemose og en bræmme langs Køge Bugt Motorvejen vurderes at være i middel tilstand. De karaktergivende elementer fremstår generelt i middel tilstand, og landskabet opleves forholdsvist intakt. Området forstyrres dog af de to højspændingstracéer, der gennemskærer området i nord-sydgående retning. GOD TILSTAND Den østlige del af Jersie Hyllemose Jersie Hyllemose fremstår i den østlige del af området i god tilstand. De karaktergivende elementer fremstår i god tilstand med en mosaikstruktur af primært lysåben natur. Der er dog begyndende tegn på tilgroning, og dele af den karakteristiske lysåbne natur er sprunget i skov. copyright KMS DÅRLIG TILSTAND Lige vest for Køge Bugt Motorvejen fremstår området i dårlig tilstand pga. forstyrrelser fra motorvejen og indsigt til industriområderne i den nordlige del af området. Den vestlige del af Jersie Hyllemose En stor del af det oprindelige moseområde er opdyrket. Opdyrkningen af naturområdet strider mod naturgrundlaget og mosens oprindelige udbredelse. Området vurderes derfor at være i dårlig tilstand. KARAKTEROMRÅDE 2 JERSIE OG SOLRØD LANDBRUGSLANDSKAB 29

30 VURDERING SÆRLIGE OPLEVELSESVÆRDIER Område med de 8 Gravhøje 2A km km km copyright KMS De særlige visuelle oplevelsesmuligheder knytter sig til naturområdet ved Jersie Hyllemose og landskabet med de otte fritliggende gravhøje nord for Solrød. Jersie Hyllemoses natur rummer en særlig oplevelse i mangfoldigheden i naturen og kontrasterne mellem den lysåbne natur med stedvist åbent vandspejl og den tætte kratbevoksning og enkelte nåletræsparceller, som enkelte steder lukker rummet. De fritliggende gravhøje skyder op af den bølgede menter. Gravhøjene formidler ligeledes en kulturhistorisk fortælling om en vejføring, fra formentlig bronzealderen, som har betinget placeringen af gravhøjene. I området er der to særlige udsigtskiler. Den ene er fra den østlige del af Jersie Landsbt, hvor der er udsigt udover marker til vandet med valsemøllen i Køge, som et særligt landmark. Den ande sted er fra Yderholmvej, hvor gen. 30 KARAKTEROMRÅDE 2 JERSIE OG SOLRØD LANDBRUGSLANDSKAB

31 VURDERING SÅRBARHED Område med de 8 gravhøje 2A km km km copyright KMS Landskabet er generelt ikke specielt sårbart. Dog skal der ved indpasning af nye tekniske anlæg samt gårdbebyggelser og byudvikling tages hensyn til områdets åbne karakter og skala. Der er i området udlagt perspektivarealer til byudvikling beliggende øst for Solrød og Jersie. Byudviklingen øst for Jersie kan bidrage til, at kigget fra Jersie by ud over landskabet og ud til kysten vil forsvinde. Det åbne kig ind til landsbyen er væsentligt at fastholde, da det samtidig formidler overgangen fra by til land. Derfor vurderes byudvikling at være særlig sårbar i den sydøstlige del af Jersie. Ved byudvikling øst for Solrød skal der sikres et landskabstrøg op til bybåndet, således at Solrød ikke visuelt vokser sammen med bybåndet. Vest for motorvejen er der udpeget et større skovrejsningsområde. Landskabet er generelt sårbart over for skovrejsning, som vil bryde med områdets åbne karakter. Det vurderes dog, at skovrejsning op mod motorvejen vil kunne bidrage positivt til landskabet i form af en afskærmning mod motorvejen og bybåndet. Ved skovrejsning skal der dog tages hensyn til kig til de fritliggende gravhøje fra vest, øst og nord i området. Der planlægges endvidere for et biogasanlæg på 2 Ha, med foreløbig planlagt placering umiddelbart vest for Jersie Hyllemose i tilknytning til Åmarken. Det vurderes store tekniske anlæg. Såfremt biogasanlægget skal placeres i området, anbefales det at placere anlægget syd for Åmarken og under hensyntagen til de landskabelige kvaliteter i form af moseområdet og udsigten fra Jersie. Delområdet 2A Jersie Hyllemose vurderes at være særligt sårbar. Jersie Hyllemoses lysåbne natur er sårbar over for tilgroning eller opdyrkning. De otte fritliggende gravhøje er særligt sårbare. Gravhøjene er sårbare over for ændret anvendelse, der forringer oplevelsen af dem og deres tilstand. Desuden er de sårbare over for tilgroning, som vil sløre landskabsformen. KARAKTEROMRÅDE 2 JERSIE OG SOLRØD LANDBRUGSLANDSKAB 31

32 VURDERING STRATEGISKE MÅL Område med de 8 gravhøje 2A km km km copyright KMS De strategiske mål er et udtryk for, hvilken strategi eller målsætning landskabet bør udvikle sig efter, vurderet ud fra et rent landskabeligt synspunkt. VEDLIGEHOLD Hele landskabskarakterområdet med undtagelse af delområdet Jersie Mose, de fritliggende gravhøje og en bræmme langs den østlige del af området har fået det strategiske mål vedligehold. Det betyder, at de karaktergivende landskabselementer skal vedligeholdes, og at tiltag skal vurderes i samspil med landskabskarakteren. VEDLIGEHOLD/FORBEDRE Den østlige del af landskabskarakterområdet beliggende langs motorvejen har fået det strategiske mål vedligehold/forbedre. Det vil sige, at der i området kan ske forbedringer under hensyntagen til det nærliggende landskab. BESKYT Den østlige og sydvestlige del af Jersie Mose-Hyllemose og de fritliggende gravhøje er udpeget som beskyttelsesområder. Det vil sige, at ændringer i arealanvendelse eller tilstand kun må ske som et led i beskyttelse eller forbedring af områdets landskabskarakter. BESKYT/FORBEDRE Den nordvestlige del af Jersie Mose-Hyllemose er udpeget med det strategiske mål beskyt/forbedre. Det betyder, at området skal beskyttes, og samtidig anbefales det, at tilstanden i området forbedres gennem naturgenopretning. 32 KARAKTEROMRÅDE 2 JERSIE OG SOLRØD LANDBRUGSLANDSKAB

33 ANBEFALINGER LANDSKAB Landskabet bør fortsat dyrkes og fremstå som et middel- til storskala landbrugslandskab. sløres, og landskabets åbne og enkle karakter skal sikres mod mange nye tekniske anlæg. NATUR Jersie Mose-Hyllemose bør beskyttes, og den karakteristiske lysåbne natur bør bevares og sikres mod tilgroning. De drænede og dyrkede marker i delområdet Jersie Mose- Hyllemose bør genoprettes som naturområde. SKOV Skovrejsning i området strider generelt mod landskabets karakteristiske åbne karakter og de frugtbare jorde, som historisk set har fordret intensivt dyrket landbrug i området. Skovrejsning i området lige vest for motorvejen, som er udpeget med det strategiske mål vedligeholde/forbedre, kan bidrage til en afskærmning mod motorvejen og bybåndet. Dog skal skovrejsning i området gøres under hensyntagen til de fritliggende gravhøje, som fortsat skal fremstå synlige i landskabet fra nord og vest. KULTURHISTORIE Den stjerneformede udskiftningsstruktur med vejstrukturen, markinddeling og de levende hegn i skel bør bevares. Området med de fritliggende gravhøje nord for Solrød skal sikres mod ændret arealanvendelse og tekniske anlæg, som vil sløre oplevelsen af området. Gravhøjene skal ligeledes sikres mod tilgroning. Der bør skabes indsigt til middelalderkirkerne i Jersie og Solrød, og indsigten til møllen fra området i nord bør fastholdes. BY Bebyggelsesstrukturen ved Ejevang med bebyggelsen placeret langs den ene side af vejen bør fastholdes. Ny bebyggelse bør kun etableres i tilknytning til Solrød og Jersie, for at fastholde karakteren med det åbne og enkle landskab. I Solrød bør ny bebyggelse placeres således, at der fastholdes et landskabsstrøg mellem Solrød og bybåndet. I Jersie bør det sydøstlige område friholdes for ny bebyggelse. Bebyggelse i såvel Solrød som Jersie skal etableres med en transparent grøn afgrænsning mod det åbne land. TEKNISKE ANLÆG ske anlæg vil sløre landskabskarakteren. I området kan der placeres mindre, tekniske anlæg, såfremt de sikres en grøn afgrænsning. Det levende hegn markerer overgangen fra Jersie og Solrød landbrugslandskab til hovedlandskabet KARAKTEROMRÅDE 2 JERSIE OG SOLRØD LANDBRUGSLANDSKAB 33

34 KARAKTEROMRÅDE 3 KARLSLUNDE-KARLSTRUP BAKKELANDSKAB 3E 3D 3B 3A 3C 34 km km km LANDSKABSKARAKTEREN Karlslunde-Karlstrup Bakkelandskab er karakteriseret ved et dyrket, bølget til bakket landskab, der rejser sig ud mod lavlandet i øst. Landskabet gennemskæres af mindre, østgående naturligt slyngede vandløb, der har dannet mindre dalsænkninger i terrænet. Bevoksningsstrukturen er meget tæt og udgøres af lave hegn, tætte læhegnsbeplantninger og mindre skovområder, der inddeler land- gårde og husmandssteder. Særligt karakteristisk for landskabet er, areal end selve landskabskarakterområdet. Delområderne er alle på nær ét kendetegnet ved at være rekreative fritidslandskaber. Tilsammen danner landskabselementerne et sammensat landskab i lille skala. Bakkerne og den tætte bevoksning afgrænser landskabsrummene og danner mindre landskabsrum. Køge Bugt Motorvejen og S-banen danner markante grænser i landskabet og bidrager til, at området opleves som tre separate områder. Karlstrup Kirke er frit BELIGGENHED OG AFGRÆNSNING Karakterområdet er beliggende sydvest for Karlslunde, på grænsen mellem Solrød og Greve Kommune. Området afgrænses mod øst af bybåndet og mod nord af Karlslundes sydlige bykant. Mod vest og KARAKTEROMRÅDE 3 KARLSLUNDE KARLSTRUP BAKKELANDSKAB copyright KMS GEOLOGI Terrænet består af et bølget til bakket terræn, der rejser sig for foden af terrænfaldet mod vest og danner en selvstændig morænebakkeformation, der falder ned mod kysten i øst. Bakkeformationen gennemskæres af mindre dalsænkninger, der munder ud i et mindre, men markant tunneldalsforløb med meget stejle dalsider i den østlige del af området. Tunneldalsforløbet har oprindeligt været forbundet med tunneldalsforløbet ved Snoldelev og Havdrup Moser og er en del af et større sammenhængende tunneldalskompleks, Ramsødalen, som fortsætter ind i Roskilde Kommune. I dalsænk- syd, Karlstrup Mosebæk centralt i området samt Karlslunde Bæk, der gennemskærer den nordlige del af området ringer langs ådalene. AREALANVENDELSE OG STRUKTURER Arealanvendelsen er det dyrkede landbrugslandskab med små ekstensivt græssede arealer. Bevoksningsstrukturen i området er tæt med tætte læbevoksninger, Bebyggelsesmønsteret er en åben struktur med meget få spredtliggende husmandssteder, enkelte smågårde samt en gruppe af væksthuse beliggende sydvest for Karlslunde. Fra området er der indkig til Karlstrup Landsbys østlige bykant og Karslundes sydlige bykant. Bykanterne fremstår med en transparent grøn bevoksning. De kulturhistoriske spor i området knytter sig bl.a. til levn fra forsvarsanlægget Tunestillingen, som ligger spredt i landskabet.

35 Hovedgården Karlslundegård i den sydlige del af Karlslunde og den gamle Korporalskro rummer også en væsentlig kulturhistorisk fortælling. Det mest synlige kulturhistoriske spor i landskabet er Karlstrup Kirke fra det 11. århundrede, på trods af at indsigten til kirken svækkes af omgivende bevoksning. Fra området er der desuden indkig til Karlslunde Kirke. I landskabet opleves enkelte forstyrrelser. Særligt er udsynet til Køge Bugt Motorvejen et forstyrrende element i landskabet, som samtidig skaber en barriere i landskabet. Desuden bidrager de rekreative fritidsanlæg, skydebanen øst for Karlstrup Nyskov og golfklubben nord og øst for Karlstrup med mindre forstyrrelser i landskabet. DELOMRÅDER varierer fra hovedkarakteren: 3A: Firemileskoven og Karlslunde Skov Delområdet udgøres af Firemileskoven og Karlslunde Skov, som er beliggende op mod den vestlige side af motorvejen i området. Skovene udgør tilsammen det største skovområde i Greve og Solrød kommuner. Skoven er en nyere rekreativ skov plantet i 1980 erne og har derfor ensaldrende træer. I skoven er der et mindre, åbent tunneldalsforløb, med stejle dalsider og et slynget vandløb i dalbunden. som understøttes af stiforløb, og er således et værdifuldt bynært landskab. I området opleves der ligeledes en stor stilhed på trods af byens nærhed. Resterne fra Tunestillingen har potentiale til at blive en stor oplevelsesmulighed i området, såfremt der etableres en formidling af sporene. UDFORDRINGER Områdets store landskabelige udfordring består i at fastholde det oplevelsesrige landskab i lille skala samt at begrænse påvirkningen fra bybåndet og de tekniske anlæg, som er placeret i området. Området bærer præg af at være i overgangfasen til et fritidslandskab Udfordringen ved en evt. omdannelse til et fritidslandskab består i at bevare landskabets særlige karaktertræk. Af større udfordringer i området er der sporudvidelsen af Køge Bugt Motorvejen, hvor der skal udvides med et spor i hver retning. Desuden skal jernbanestrækningen København-Ringsted etableres tværs igennem Karlslunde Skov og Firemileskoven. I den vestlige del af området er en transportkorridor, på 1 km s bredde udlagt til sen, København-Ringsted Banen og transportkorridoren vil blive behandlet i afsnittet om store udfordringer. 3B: Golfklubben ved Karlstrup Delområdet udgøres af golfklubben med Karlstrup, som er centralt beliggende i karakterområdet. Området er kendetegnet ved tætliggende fairways og tee-steder, som bidrager til åbne græsklædte 3C: Karlstrup Kalkgrav. Delområdet er beliggende i den sydlige del af karakterområdet og er et tidligere råstofsindvindingsområde. I dag fremstår området som et geologisk interesseområde, med blågrønt vandspejl og stejle Området er kulturhistorisk interessant i kraft af den tidligere råstofindvinding og den videre omdannelse til et rekreativt område. Tunneldalen med hestefolde på skrænterne 3D: Karlslunde-Karlstrup Moser Karlslunde-Karlstrup moser udgør et delområde, som er karakteriseret ved det store lavtliggende og drænede mose- og engområde med naturligt slyngede vandløb og grøftekanaler. Moselandskabet rummer åbne græsningsenge med græsningsfolde på tørlagte arealer og med spredte vandhuller samt en mosaik af naturlige bevoksninger med rørsskov, lave pilekrat samt et større skovområde i den østlige del af moseområdet. I området er der etableret stier. 3E: Vækshusområdet Væksthusområdet udgør et delområde, som er kendetegnet ved store tætliggende væksthuse, der optager størstedelen af området. SÆRLIGT OPLEVELSESRIGE LANDSKABER De særlige oplevelsesværdier knytter sig til den store variation i landskabet. Det afgræssede tunneldalsstrøg i Firmileskoven med hestefolde på de stejle dalsider og naturligt slyngede vandløb har landskabeligt stor oplevelsesværdi. Karlstrup Kalkgrav med det blågrønne vandhul og de omgivende kalkstensskrænter er ligeledes et oplevelsesrigt landskab. Moseområdet med mosaikken af naturområder skaber en interessant variation og stor oplevelsesrigdom, Det bakkede landskab med indkig til Karlstrup Kirke, som er omgivet af bevoksning Karlstrup Kalkgrav har et stærkt kulturpræget landskab med blottede kalkstensskrænter KARAKTEROMRÅDE 3 KARLSLUNDE KARLSTRUP BAKKELANDSKAB 35

36 VURDERING KARAKTERSTYRKE 3E 3E 3D 3B 3A 3C km km km KARAKTERISTISK Det åbne landbrugslandskab syd for Karlslunde Landskabskarakteren med det bølgede til bakkede dyrkningslandskab og de tætte levende hegn, som opdeler landskabet i mindre rum med få spredte husmandssteder og smågårde, fornemmes i hele området. Landskabskarakterens oprindelse og arealanvendelsen med de dyrkede marker på moræne- samspillet med naturgrundlaget. KARAKTERSVAGT Delområde 3E: Vækshusområdet Området med de store væksthuse vurderes at være karaktersvagt, da arealanvendelsen er stærkt præget af væksthuse, der slører de oprindelige landskab. copyright KMS Delområde 3B: Golfklubben ved Karlstrup Golfklubben er karakteriseret ved et stærkt kulturpræget landskab, som er kontrasterende til landskabskarakterens traditionelle dyrkede landskab. Delområde 3C: Karlstrup Kalkgrav Karlstrup Kalkgrav fremstår med tydelige spor fra rende til landskabskarakteren. Delområde 3D: Karlslunde-Karlstrup Moser Karlslunde-Karlstrup Moser er et naturområde, der står i kontrast til landskabskarakterens intensivt dyrkede landskab, og som således vurderes at være kontrasterende. KONTRASTERENDE Delområde 3A: Firemileskoven og Karlslunde Skov Skovene er med den tætte skovbeplantning kontrasterende til det åbne og intensivt dyrkede landskab, som er karakteristisk for landskabskarakteren. 36 KARAKTEROMRÅDE 3 KARLSLUNDE KARLSTRUP BAKKELANDSKAB

37 VURDERING TILSTAND 3E 3D 3B 3A 3C km km km MIDDEL TILSTAND Det åbne landbrugslandskab syd for Karlslunde De karaktergivende elementer i området vurderes at være forholdsvis intakte i forhold til oprindelsen. Desuden er den vedligeholdelsesmæssige tilstand i området i middel tilstand. De tætte bevoksningsstrukturer sikrer, at de tekniske anlæg og industriel bebyggelse uden for området ikke opleves særligt markant i landskabet. Tilstanden vurderes samlet at være middel. GOD TILSTAND Delområde 3A: Firemileskoven og Karslunde Skov De karaktergivende elementer i form af træerne fremstår i god tilstand. Skoven opleves med kun lidt forstyrrelse fra motorvejen og bybåndet mod øst. Delområde 3B: Golfklubben ved Karlstrup Golfklubben vurderes at være i god tilstand. Området er kendetegnet ved et højt plejeniveau, som forholder sig til arealanvendelsen. I området opleves der ingen forstyrrende elementer. Delområde 3C: Karlstrup Kalkgrav Karlstrup Kalkgrav vurderes at være i god tilstand. Om- copyright KMS klart blågrønt vandspejl og enkelte steder med blottede kalkstensskrænter. Terrænet og den omgivende bevoksning bidrager til, at området opleves uforstyrret. Delområde 3D: Karlslunde-Karlstrup Moser Karlslunde-Karlstrup Moser vurderes at være i god tilstand. Landskabskarakterens oprindelse er tydelig, og de karaktergivende landskabselementer er i vedligeholdelsesmæssigt meget god stand. Motorvejen, som afgrænser delområdet mod vest, opleves ikke væsentligt forstyrrende i området, da der op mod motorvejen er en støjvold op mod motorvejen, som pt. præger oplevelsen af området. DÅRLIG TILSTAND Delområdet 3E: Væksthusområdet Området med væksthuse vurderes at være i dårlig tilstand, da de karaktergivende elementer i området ikke længere fremstår synlige i landskabet. I vinterhalvåret oplyser drivhusene området om aftenen og natten. I området opleves dog ingen forstyrrende tekniske anlæg. KARAKTEROMRÅDE 3 KARLSLUNDE KARLSTRUP BAKKELANDSKAB 37

38 VURDERING SÆRLIGE OPLEVELSESVÆRDIER 3E 3D 3A 3C km km km copyright KMS særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Karlstrup Kalkgrav med det blågrønne vandhul og de omgivende kalkstensskrænter rummer en unik mulighed for at udforske Det græssede tunneldalsforløb i Firemileskoven med hestefolde på de stejle dalsider og naturligt slynget vandløb i dalbunden indeholder ligeledes store oplevelsesmuligheder. Karlslunde-Karlstrup Moser er ligeledes et oplevelsesrigt landskab med sin mosaik af natur, som bidrager til en oplevelsrigdom i variationen af lysåbne naturområder og tættere skovbevoksning. Et netværk af stier gør området tilgængeligt og understøtter oplevelsen af naturområdet. 38 KARAKTEROMRÅDE 3 KARLSLUNDE KARLSTRUP BAKKELANDSKAB

39 VURDERING SÅRBARHED 3D 3C km km km copyright KMS Landskabets karakter er generelt ikke sårbart over for ændringer, der er tilpasset landskabets karakter og skala. Landskabets lille skala gør det muligt at indpasse mindre, tekniske anlæg, såfremt de indpasses landskabeligt evt. med en transparent grøn afgræsning. Det vurderes dog, tekniske anlæg pga. af landskabets lille skala. placering af tekniske anlæg og andre typer af anlæg, som vil fremstå markant synlige i det åbne naturområde. En ændret anvendelse i naturområdet vil ligeledes stride mod naturgrundlaget og vil sløre områdets karakter som mose- og engområde. Karlslunde-Karlstrup Moser er omfattet af fredning, hvilket i høj grad bidrager til, at områdets tilstand ikke forringes. Delområde 3C: Karlstrup Kalkgrav Området vurderes at være særligt sårbart. Området er sårbart over for ændret anvendelse og placering af tekniske anlæg, der vil bryde med områdets karakter som et rekreativt landskab. Naturen i området er ligeledes sårbar over for tilgroning, som vil sløre de blottede kalkstensskrænter, der formidler områdets historie som Delområde 3D: Karlslunde-Karlstrup Moser Landskabet er her ligeledes særligt sårbart. Området er sårbart over for tilgroning, som strider mod områdets natur som et lavbundsareal med mose- og engvegetation. Desuden er det åbne område sårbart over for KARAKTEROMRÅDE 3 KARLSLUNDE KARLSTRUP BAKKELANDSKAB 39

40 STRATEGISKE MÅL 3E 3D 3C km km km copyright KMS De strategiske mål er et udtryk for, hvilken strategi eller målsætning landskabet bør udvikle sig efter vurderet ud fra et rent landskabeligt synspunkt. VEDLIGEHOLD Hele landskabskarakterområdet med undtagelse af delområderne Karlstrup Kalkgrav og Karlslunde- Karlstrup Moser samt området med væksthuse har fået det strategiske mål vedligehold. Det betyder, at de karaktergivende landskabselementer skal vedligeholdes, og at tiltag skal vurderes i samspil med landskabskarakteren. BESKYT Delområderne Karlstrup Kalkgrav og Karlslunde-Karlstrup Moser har fået det strategiske mål beskyt. Det vil sige, at ændringer i arealanvendelse eller tilstand kun må ske som et led i beskyttelse eller forbedring af områdets landskabskarakter. OMDAN/FORBEDRE Væksthusområdet har fået det strategiske mål omdan/forbedre. Det vil sige, at området kan omdannes; dog skal omdannelsen ske under hensyntagen til det omkringliggende landskab. Såfremt området ikke omdannes, bør der ske forbedringer af det eksisterende landskab. Det kan bl.a. ske ved at give området en transparent grøn afgrænsning, som skærmer for indkig til væksthusene. 40 KARAKTEROMRÅDE 3 KARLSLUNDE KARLSTRUP BAKKELANDSKAB

41 ANBEFALINGER LANDSKAB Landskabet bør fortsat dyrkes eller afgræsses og fremstå som et lilleskala landbrugslandskab. Karlstrup Kalkgrav skal fastholdes med åbent vandspejl og stejle, blottede kalkstensskrænter, der rummer en værdifuld geologiske fortælling. NATUR Karlsunde-Karlstrup Moser bør beskyttes, og den karakteristiske lysåbne natur bør bevares og sikres mod tilgroning. Der bør sikres en større dyrkningsmæssig buffer til vandløbene, således at de har mulighed for at blive reetableret som enge. SKOV Området bør generelt friholdes for skovrejsning, da det strider mod landbrugslandskabets dyrkede eller afgræssede arealer. Firmileskoven og Karlslunde Skov bør sikres som et væsentligt bynært fritidsområde. KULTURHISTORIE De kulturhistoriske spor fra Tunestillingen bør formidles som en del af fortællingen om forsvarsværket fra 1. Verdenskrig. Bevoksningen omkring Karlstrup Kirke bør beskæres, således at der sikres en bedre indsigt til den fritliggende kirke. Karlstrup Kalkgrav bør bevares som en væsentlig formidler af den tidligere råstofgravning i området. Hovedgården Karlslundegård i den sydlige del af Karlslunde bør bevares som en væsentlig fortælling om områdets frugtbare jorde, ligesom den gamle Korporalskro bør bevares for at sikre tidsdybden i området. BY Ny bebyggelse bør ikke placeres i tunneldalen, da det vil sløre oplevelsen af landskabet. Endvidere bør Karlslunde-Karlstrup Moser og Karlstrup Kalkgrav friholdes fra ny bebyggelse. Evt. ny bebyggelse øst for Karlstrup Landsby og syd for Karlslunde Landsby bør gives en transparent grøn afgræsning. TEKNISKE ANLÆG Området bør friholdes fra større tekniske anlæg, da de vil sløre landskabskarakteren og forstærke det tekniske præg. Der kan etableres mindre, tekniske anlæg i området, såfremt de indpasses landskabeligt. Delområderne Karlslunde-Karlstrup moser samt Karlstrup Kalkgrav bør friholdes fra tekniske anlæg. Det slyngede vandløb Karlstrup Mosebæk gennemskærer karakterområdet i vest-østgående retning KARAKTEROMRÅDE 3 KARLSLUNDE KARLSTRUP BAKKELANDSKAB 41

42 KARAKTEROMRÅDE 4 TUNE HEDE 4A km km km LANDSKABSKARAKTEREN Karakteristisk for landskabet er det jævnt faldende terræn mod øst bestående af åbne til transparente levende hegn og spredtliggende mergelgrave med vild bevoksning. Bebyggelsesstrukturen er kendetegnet ved bebyggelse beliggende i tilknytning til Fløjterupvej samt Landskabselementerne danner tilsammen et åbent og enkelt landskab i middel til stor skala. Terrænfaldet mod øst danner lange og vide kig ud over landskabet og enkelte steder med kig til kysten. Højspændingstracéet er et retningsgivende element for landskabet, og de tre vindmøller i syd opleves som orienteringspunkter i landskabet. BELIGGENHED OG AFGRÆNSNING Karakterområdet udgøres af Tune Hede, som er centralt beliggende i Greve Kommune. Området afgrænses mod øst af bybåndet i Køge nord. Mod vest og syd afgrænses landskabet af Hovedlandskabets middelstore skala og mere komplekse landskab samt af Tune by. GEOLOGI jævnt fald fra moræneplateauet i vest mod kysten i øst. I området er copyright KMS der få afbrudte forløb af vandløb samt et tilløb til Olsbæk. Jordtypen delse med vandløb og lavninger. AREALANVENDELSE OG STRUKTURER Arealanvendelsen i området består af det intensivt dyrkede landbrugslandskab med enkelte områder med dyrehold. Bevoksningsstrukturen er karakteriseret ved få åbne til transparente hegn samt spredtliggende mergelgrave med vildt bevoksninger, der punktvist er der nyplantet skov. Bebyggelsesmønsteret er kendetegnet ved få spredtliggende gårde, hvoraf de to, Hedeagergård og Kildevældsgård, er relateret til stjerneudskiftningen af Karlslunde Landsby. Desuden er der gårdbebyggelse, der knytter sig til Fløjterupvej. De kulturhistoriske spor i området er relateret til området omkring Fløjterup, hvor bebyggelsesstrukturen er særlig intakt og med velholdte gårdbebyggelser. I området er der en række tekniske anlæg, hvoraf det mest synlige er et nord-sydgående højspændingstracé, som forløber i den vestlige del af området. I den helt sydlige del af området på grænsen til Hovedlandskabet er der tre vindmøller med en højde på ca. 45 m. I den østlige del af området er oplevelsen af landskabet desuden præget af den nære beliggenhed til bybåndet med indkig til de store industrivolumener i Greves erhvervsområde. 42 KARAKTEROMRÅDE 4 TUNE HEDE

43 DELOMRÅDE Delområde 4A: Området i mindre skala Delområdet består af bebyggelsen, som er tilknyttet Grevevej, samt de tilstødende små marker, der afgrænses af tætte levende hegn. Strukturen af marker samt bebyggelse er tættere end i det øvrige område. Samtidig er markerne typisk indhegnet, hvilket understreger markinddelingen og giver oplevelse af et landskab i lille til middel skala. SÆRLIGT OPLEVELSESRIGE LANDSKABER Fløjterup og det tilknyttede ejerlav er et særligt oplevelsesrigt landskab, der med det enkle og højtliggende landskab danner vidde udsigter over landskabet enkle steder med kig til kysten. Desuden rummer Fløjterup et særlig intakt bebyggelsstruktur samt velholdte gårde. UDFORDRINGER Områdets landskabelige udfordring består overordnet i at fastholde det karakteristiske åbne og enkle landskab. I landskabet mod øst ligger der samtidig en udfordring i at mindske udsynet til Greves industriområde. Der er en række større projekter i området, som vil få indvirkning på landskabet såfremt de realiseres. Af større udfordringer i området er den påbegyndte skovrejsning i den østlige del af området, der bryder med landskabskarakterens sparsomme bevoksningsstruktur. Skovrejsningen omfatter et stort område og er beliggende lige vest for Greve Landevej. Statens Vindmøllesekretariat har desuden vurderet, at der i forhold til gældende afstandskrav til nabobeboelser kan placeres store vindmøller i området. Det udpegede område til placering af store vindmøller er beliggende nord for Lyksagergård, som er beliggende øst for Fløjterup. Her er det ifølge Vindmøllesekretariatets analyse muligt at placere fem vindmøller med en totalhøjde på maks. 100 meter eller to vindmøller med en totalhøjde på maks. 125 meter. Endvidere gennemskæres den vestlige del af området af en nord-sydgående transportkorridor, som muligvis i fremtiden skal rumme motorring 5. Transportkorridoren vil blive behandlet i afsnittet om de store udfordringer. Det åbne landskab i middel til stor skala De tre vindmøller markerer sig i landskabet og bliver orienteringspunkter i landskabet Udsigt fra Fløjterupvej, der viser de lange kig helt til kysten I den østlige del af området er der nyplantet skov KARAKTEROMRÅDE 4 TUNE HEDE 43

44 VURDERING KARAKTERSTYRKE 4A km km km copyright KMS KARAKTERISTISK Hele landskabskarakterområdet på nær delområdet i mindre skala opleves som karakteristisk. Den bølgede i hele området. Landskabets oprindelse med gårde beliggende i tilknytning til vejene samt stjerneudskiftningen ved Karlslunde kan tydeligt fornemmes i bebyggelsesmønsteret. Arealanvendelsen afspejler desuden naturgrundlaget med sammenhængende KONTRASTERENDE Delområdet 4A: Området i mindre skala Området i mindre skala med en tættere gårdstruktur, mere lukkede rum og mindre markenheder er kontrasterende til landskabskarakterens middel til store skala. 44 KARAKTEROMRÅDE 4 TUNE HEDE

45 VURDERING TILSTAND km km km copyright KMS GOD TILSTAND Størstedelen af landskabskarakterområdet med undtagelse af en bræmme mod landevejen mod øst vurderes at være i god tilstand. De karaktergivende elementer fremstår i god tilstand, og landskabskarakterens oprindel- en intakt bebyggelsesstruktur. Området forstyrres dog af det nord-sydgående højspændingstracé, som opleves i det meste af området. Vindmøllerne, med ca. 45 meters forstyrrer derfor ikke landskabet væsentligt. Delområdet 4A: Området i mindre skala Delområdet fremstår i vedligeholdelsesmæssig god tilstand med en intakt struktur. Det nord-sydgående højspændingstracé gennemskærer ligeledes delområdet og opleves forstyrrende for landskabet. DÅRLIG TILSTAND Landskabet mod øst vurderes at være i dårlig tilstand pga. indkig til byens industri samt tekniske anlæg, som forringer oplevelsen af landskabet. De karaktergivende elementer fremstår desuden i dårlig tilstand. KARAKTEROMRÅDE 4 TUNE HEDE 45

46 VURDERING SÆRLIGE OPLEVELSESVÆRDIER km km km copyright KMS I området omkring Fløjterup er der særlige visuelle oplevelsesmuligheder, som knytter sig til områdets beliggenhed på et moræneplateau, der giver gode udsigtsmuligheder ud over det enkle landskab. Gårdene langs vejene fremstår velholdte og skaber særligt langs Fløjterupvej en varieret oplevelse af lange kig over markerne og afgrænsede rum dannet af stedvist tættere beliggende gårde. Området udgør desuden et ejerlav, som er kulturhistorisk interessant, da det beretter om et tidligere dyrkningsfællesskab. noget helt særligt er der fra Fløjterupvej mod sydøst, markeret med pil på kortet, kig til kysten og Advedøreværket i København. 46 KARAKTEROMRÅDE 4 TUNE HEDE

47 VURDERING SÅRBARHED km km km copyright KMS Landskabet er generelt ikke specielt sårbart. Dog skal der ved en eventuel indpasning af nye tekniske anlæg samt gårdbebyggelser og byudvikling tages hensyn til områdets enkle og åbne karakter. Det vurderes, at landskabet har kapacitet til at rumme mindre, tekniske anlæg i den østlige del af området, såfremt de indpasses landskabeligt og evt. gives en grøn afgrænsning. I landskabet er der påbegyndt skovrejsning. Skovrejsningen bryder med landskabets åbne og enkle sammensætning og vil skærme for udsigten ud over kysten fra Fløjterup. Dog bidrager skovrejsningen til en afskærmning mod industrien i øst. For at bevare de åbne kig til kysten er det væsentligt at arbejde med at friholde dele af skovrejsningsområdet for skovbeplantning. Placering af store vindmøller lige nord for Lyksagergård vil være et væsentligt brud på områdets enkle opbygning, der ligeledes vil bidrage, til at vindmøllerne vil fremstå synlige i hele landskabet. Endvidere er den foreslåede placering af store vindmøller beliggende i det store vide kig til kysten, og vindmøllerne vil derfor væsentligt forringe udsigten ud over landskabet. Fløjterup Ejerlav vurderes at være særligt sårbart. Bebyggelsesstrukturen er sårbar over for ændringer,der over for skovrejsning, bebyggelse og tekniske anlæg, der bryder den særligt karakteristiske enkle og åbne struktur. KARAKTEROMRÅDE 4 TUNE HEDE 47

48 STRATEGISKE MÅL km km km copyright KMS De strategiske mål er et udtryk for, hvilken strategi eller målsætning landskabet bør udvikle sig efter vurderet ud fra et rent landskabeligt synspunkt. VEDLIGEHOLD Hele landskabskarakterområdet med undtagelse af en bræmme mod øst og området Fløjterup har fået det strategiske mål vedligehold. Det betyder, at de karaktergivende landskabselementer skal vedligeholdes, og at tiltag skal vurderes i samspil med landskabskarakteren. BESKYT Fløjterup og det tilhørende ejerlav har fået det strategiske mål beskyt. Det vil sige, at ændringer i arealanvendelse og særligt bebyggelsesstrukturen kun må ske som et led i beskyttelse eller forbedring af områdets landskabskarakter. VEDLIGEHOLD/FORBEDRE Landskabet mod øst har fået det strategiske mål vedligehold/forbedre. Det vil sige, at landskabet bør forbedres under hensyntagen til det omkringliggende landskab. Indkigget til industrien mod øst er primært årsag til, at området fremstår i dårlig tilstand, hvilket betyder, at en forbedring af området kan bestå i at skærme for udsynet til industriområdet. 48 KARAKTEROMRÅDE 4 TUNE HEDE

49 ANBEFALINGER LANDSKAB Landskabet bør fortsat dyrkes og fremstå som et middel- til storskala landbrugslandskab. landskabets åbne og enkle karakter skal sikres mod store og små nye anlæg. SKOV Skovrejsning i området strider generelt mod landskabets karakteristiske åbne karakter og de frugtbare jorde, som historisk set har fordret det intensive dyrkede landbrug i området. Skovrejsning i området lige vest for Greve Landevej, som er udpeget med det strategiske mål vedligeholde/forbedre, kan bidrage positivt til en afskærmning mod bybåndet og industrikvarteret. Dog bør der ved skovrejsning friholdes kiler til sikring af de lange kig til kysten fra Fløjterup. KULTURHISTORIE Den enkle, intakte og velholdte bebyggelsesstruktur i området omkring Fløjterup ejerlav bør bevares som en væsentlig formidling af områdets kulturhistorie. BY/BEBYGGELSE Den karakteristiske vejrække-bebyggelsesstruktur i området bør fastholdes. Ny bebyggelse bør begrænses og kun placeres i tilknytning til bebyggelsen langs Grevevej. Fløjterup bør friholdes for ny bebyggelse. Landbrugsbygninger bør tage væsentlige hensyn til den intakte struktur og eksisterende bebyggelse. TEKNISKE ANLÆG Området bør generelt friholdes fra større tekniske anlæg, da I området kan der placeres mindre tekniske anlæg, såfremt de indpasses landskabeligt og sikres en transparent grøn afgrænsning. anlæg, da det vil sløre områdets enkle og åbne struktur. hegn. KARAKTEROMRÅDE 4 TUNE HEDE 49

50 KARAKTEROMRÅDE 5 HEDELAND 5A 50 km km km LANDSKABSKARAKTEREN Karakteristisk for landskabet i Hedeland er de meget varierede og ding i området. Bevoksningen i grusgravområderne fremstår med lav overdrevsvegetation og det højtliggende terræn fremstår med tætte bevoksningsbælter, middelstore intensivt dyrkede marker, skovparceller samt græsningsarealer. Bebyggelsesmønsteret er meget åbent med få smågårde og husmandssteder beliggende på det højtliggende og ugravede terræn. Tilsammen danner landskabselementerne et meget komplekst sammensat landskab, der veksler mellem lukkede og åbne landskaber i lille til middelstor skala. Oplevelsen af skala i området varierer afhængigt af placering i landskabet. Fra moræneplateuaet er der viddeudsigter ud over landskabet, hvilket står i kontrast til de mindre Det store højspændingstracé, som gennemskærer landskabet, dan- BELIGGENHED OG AFGRÆNSNING Karakterområdet Hedeland er beliggende i den nordvestligste del af Greve Kommune. Området strækker sig ind i henholdsvis Høje- Taastrup og Roskilde kommuner, men beskrives kun til kommunegrænsen. Mod syd og øst afgrænses området af Tune og overgangen til hovedlandskabets bølgede landbrugslandskab. KARAKTEROMRÅDE 5 HEDELAND copyright KMS GEOLOGI Området er et højtliggende moræneplateau, som er påvirket af rå- - større vandhuller, som er skabt i forbindelse med grusgravningen. af smeltevandssand og -grus, hvor en større del i dag er udvundet. AREALANVENDELSE OG STRUKTURER Arealanvendelsen består dels af intensivt landbrug, afgræsning og hestehold, dels af et rekreativt fritidslandskab. Endvidere indvindes der fortsat råstoffer enkelte steder i området. Bevoksningsstrukturen fremstår med stor variation i grusgravsområderne og på moræneplateauet. I grusgravene præges bevoksningen af lav overdrevslignende vegetation samt af spredte træer. På det højtliggende moræneplateau er der en kompleks sammensat bevoksningstruktur med tæt skovlignende bevoksning i tilknytning til grusgravsområderne samt enkelte mindre nåletræsparceller nær bebyggelse. spredte enkeltstående træer. Bebyggelsen er beliggende på de ugravede arealer og består af spredte smågårde med hobbylandbrug samt enkelte husmandssteder placeret langs vejene. Hedeland er et kulturhistorisk område, som fortæller historien om tivt fritidslandskab. Af nyere kultur i området er der landskabskunst

51 bestående af vinterrasser etableret på et stejlt skræntparti, der slynger sig om et lille vandhul med lyseblåt vand. Af ældre kulturhistoriske spor er gravhøjen Hvilshøj, som er beliggende centralt i den nordlige del af området. Endvidere indeholder området enkelte spor fra Tunestillingen. I området opleves en række forstyrrelser. Landskabet gennemskæres af et større, øst-vestgående højspændingsanlæg, og der forløber en mindre telefonledning på pæle gennem området. I den en større anlagt jordvold og mod nordvest er et indhegnet område med et mindre anlæg af teknisk karakter. DELOMRÅDE Delområdet 5A: Fritidslandskab Delområdet er karakteriseret ved et kulturskabt landskab, der byg- af vinterrasser på skrænterne og med åbent vandspejl i bunden, som understreger terrænspringet i området. Området er en del af et større fritidsområde, der strækker sig på tværs af kommunegrænsen. SÆRLIGE OPLEVELSESRIGE LANDSKABER Hele området er med den store landskabelige variation og kontraster et oplevelsesrigt landskab. De gravede områder har enkelte steder blottede jordfrontpartier og åbent vandspejl, som fremstår geologisk interessant. Den nordligste del af området fremstår som et særligt oplevelsesrigt landskab. Området er omdannet til et rekreativt fritidslandskab, hvor gravområderne er gjort tilgængelige med stier, og hvor der i et større område er skabt landskabskunst ved etablering af vinterrasser. Stierne bidrager til en større oplevelsesværdi, og den stedvise modellering af landskabet skaber en interessant kontrast mellem det intensivt plejede og formede landskab og de rå skrænter. UDFORDRINGER Den landskabelige udfordring i området består i at fastholde det kontrastfyldte landskab med de stejle grusgravsskrænter med lav vegetation og det højtliggende bølgede morænelandskab med intensivt og ekstensivt dyrkede marker. En synlig udviklingstendens tegn på tilgroning i landskabet, hvilket på sigt vil sløre landskabsformationerne. En udfordring for området er, at hele grusgravsområdet på sigt skal omdannes til et stort rekreativt landskab. Her ligger en udfordring i te terræn bevares med åbnet vandspejl, og at enkelte skræntpartier bevares med blottede jordfrontpartier for at sikre områdets historie og den landskabelige variation. Omtrent halvdelen af området er desuden udpeget som skovrejsningsområde, hvor den enkelte lodsejer kan opnå statsligt tilskud til skovrejsning. En velholdt gård beliggende på moræneplateauet omgivet af en skovparcel Det kuperede terræn Vinterrasserne i fritidslandskabet KARAKTEROMRÅDE 5 HEDELAND 51

52 VURDERING KARAKTERSTYRKE 5A km km km copyright KMS KARAKTERISTISK Hele landskabskarakterområdet vurderes at være karakteristisk. De karaktergivende elementer med det kontrastfyldte landskab fremstår tydeligt i hele området. De omfattende terrænændringer er en markant ændring af det oprindelige naturgrundlag, men arealanvendelsen afspejler naturgrundlaget med KONTRASTERENDE Delområdet 5A: Fritidslandskabet Området vurderes at være kontrasterende til landskabskarakteren, da området er omdannet til et fritidslandskab med landskabskunst og stier. 52 KARAKTEROMRÅDE 5 HEDELAND

53 VURDERING TILSTAND 5A km km km copyright KMS MIDDEL TILSTAND Hele landskabskarakterområdet med undtagelse af delområdet Fritidslandskabet vurderes at være i middel tilstand. Generelt fremstår de karaktergivende elementer samt jordbrug og dyrehold. Dog er der enkelte steder tegn på spredning af krat samt steder, hvor området er tekniske anlæg, som forringer landskabskarakteren. GOD TILSTAND Delområde 5A: Fritidslandskabet Fritidslandskabet vurderes at være i god tilstand. De karaktergivende elementer er i særlig god tilstand, og - landskabet. Et højspændingstracé gennemskærer den sydøstlige del af området, men opleves pga. bevoksning samt det kuperede terræn ikke markant i området. KARAKTEROMRÅDE 5 HEDELAND 53

54 VURDERING SÆRLIGE OPLEVELSESVÆRDIER 5A km km km copyright KMS Fritidslandskabet er et oplevelsesrigt landskab, der med det stærkt kulturpåvirkede landskab med åbent vandspejl adskiller sig væsentligt fra de landskaber, man sædvanligvis møder i det åbne land. De etablerede stier gør området let tilgængeligt. De færdiggravede og delvist færdiggravede områder syd for delområdet udgør ligeledes en potentielt stor oplevelsesværdi i kraft af de stejle skrænter. Det kræver dog, at der etableres offentlig adgang til området. 54 KARAKTEROMRÅDE 5 HEDELAND

55 VURDERING SÅRBARHED 5A km km km copyright KMS Landskabskarakteren er generelt ret robust, men da store dele af området ikke bliver dyrket, er der risiko for uhensigtsmæssig tilgroning af åbne arealer. Mindre, tekniske anlæg kan placeres i landskabet, såfremt de indpasses landskabeligt i det kuperede terræn. Eventuel ny bebyggelse skal etableres i tilknytning til eksisterende bebyggelse og på moræneplateuet. Skovrejsning i området strider i grusgravsområderne mod den karaktertypiske lave vegetation og vil forringe oplevelsen af det kuperede landskab og de blottede da det forholder sig til de eksisterende skovparceller i området. Når landskabet skal omdannes til et rekreativt landskab, bør der tages hensyn til det kuperede terræn og de åbne vandspejl, som væsentlige formidlere af områdets tidligere anvendelse. Samtidig kan der med fordel bevares enkelte af de blottede jordfrontpartier, som i dag udgør særlige levesteder for dyr og planter, og som desuden bidrager til en oplevelsesrigdom i området. er mosaiklandskabet med natur, sø og krat sårbart over for ændringer, der slører områdets oprindelse samt naturtilstanden. Delområdet med fritidslandskabet vurderes at være særligt sårbart over for placering af tekniske anlæg, som vil forringe det oplevelsesrige landskab. Samtidig KARAKTEROMRÅDE 5 HEDELAND 55

56 STRATEGISKE MÅL 5A km km km copyright KMS De strategiske mål er et udtryk for, hvilken strategi eller målsætning landskabet bør udvikle sig efter, vurderet ud fra et rent landskabeligt synspunkt. VEDLIGEHOLD Hele landskabskarakterområdet med undtagelse af delområdet fritidslandskabet har fået det strategiske mål vedligehold. Det betyder, at de karaktergivende landskabselementer skal vedligeholdes, og at tiltag skal vurderes i samspil med landskabskarakteren. BESKYTT Delområdet fritidslandskabet har fået det strategiske mål beskyt. Det vil sige, at ændringer i arealanvendelse og særligt det kunstigt skabte terræn og åbne vandspejl kun må ske som et led i beskyttelse eller forbedring af områdets landskabskarakter. 56 KARAKTEROMRÅDE 5 HEDELAND

57 ANBEFALINGER LANDSKAB Det karakteristiske kuperede terræn og de åbne vandspejl i Landskabet på moræneplateauet bør fortsat dyrkes eller anvendes til afgræsning. NATUR Den lave vegetation i de gravede områder og på skrænterne bør fastholdes. Ved efterbehandlingen af råstofgravene bør der som udgangspunkt ikke påføres muld. SKOV Skovrejsning på moræneplateauet forholder sig til karakteren i området, og der kan derfor rejses skov på moræneplateauet. De gravede områder bør friholdes fra skovrejsning, da det vil sløre det karakteristiske kuperede terræn og den lave vegation. KULTURHISTORIE Områdets historie som tidligere råstofsområde bør bevares og evt. formidles, i takt med at området overgår til anden anvendelse. Gravhøjen Hvilshøj bør bevares i området som en vigtig formidler af tidlig bosættelse i området. BY/BEBYGGELSE Bebyggelsesstrukturen med de spredte gårde og husmandssteder på moræneplateauet bør fastholdes. Evt. ny bebyggelse skal friholdes for bebyggelse TEKNISKE ANLÆG tekniske anlæg vil forringe oplevelsen af landskabet. I området kan der placeres mindre tekniske anlæg, såfremt de etableres på moræneplateauet, og indpasses landskabeligt evt. med en transparent grøn afgræsning. Udsigt ud over området med en græsningsfold i forgrunden og det bakkede landskab i baggrunden KARAKTEROMRÅDE 5 HEDELAND 57

58 KARAKTEROMRÅDE 6 GJEDDESDAL HOVEDGÅRDS- LANDSKAB 58 km km km LANDSKABSKARAKTEREN meget store, åbne og intensivt dyrkede marker med solitære træer og små mergelgrave. Særligt karakteristisk for hovedgårdslandskabet er den lange allé, der følger vejen ind til hovedgården og den centralt beliggende hovedgårdsbygning med arbejderboliger beliggende langs vejen indtil hovedgården. Hovedgården er omgivet af et romantisk parkanlæg og markant bevoksning. Tilsammen danner landskabselementerne et meget enkelt landskab med meget lange kig hen over landskabet. Skovparcellen syd for Gjeddesdals hovedbygning fremstår markant i landskabet og skærmer visuelt for indsigten til hovedgården. Fra området er der udsyn til Greve Landsbys kirke og Greve Landsbys bykant, som skaber en klar afgrænsning af landskabet. Et højspændingstracé gennemskærer hovedgårdslandskabet i øst-vestgående retning og bliver sammen med alléen retningsgivende for oplevelsen af landskabet. BELIGGENHED OG AFGRÆNSNING Hovedgårdslandskabet er beliggende i den nordlige del af Greve Kommune og udgøres af Gjeddesdals Hovedgårds samt Benzonsdals Hovedgårds ejerlav. Mod nord afgrænses hovedgårdslandskabet af et middelskalalandskab i Ishøj Kommune. Mod vest afgrænses landskabet af Høje-Taastrup Kommune, og mod nord fortsætter hovedgårdslandskabet ind i Ishøj Kommune og afgrænses der af et middelskalalandskab. Mod syd afgrænses hovedgårdslandskabet af den middelstore skala i hovedlandskabet samt af Greve Landsbys KARAKTEROMRÅDE 6 GJEDDESDAL HOVEDGÅRDSLANDSKAB copyright KMS bykant mod sydøst. Mod øst afgrænses hovedgårdslandskabet af den middelstore skala i Kildebrønde. Hovedgårdslandskabet beskrives kun til kommunegrænsen. GEOLOGI til det østgående vandløb, Lille Vejleå Å. Åtilløbet er kanallagt i dele ferskvandsdannelser langs åen og mod syd. AREALANVENDELSE OG STRUKTURER Arealanvendelsen i området er det intensivt dyrkede landbrugslandskab med et mindre område dyrket med skov. Bevoksningen består af få langstrakte og tætte hegn og en tæt allébeplantning langs Gjeddesdalsvej. I tilknytning til hovedgården er der et parkanlæg. Bebyggelsesmønsteret udgøres af hovedgården med store og små huse, som er tidligere arbejderboliger, beliggende langs vejen i tilknytning til hovedgården. Hele hovedgårdslandskabet udgør et væsentligt kulturmiljø, der fortæller om egnens frugtbare jorde, som har skabt rigdom i området. Fra området er der desuden kig til Greve Landsbys kirke, som bidrager til tidsdybde i landskabet. Landskabet gennemskæres af et større højspændingstracé, der opleves som forstyrrende for landskabets kulturhistoriske fortælling. Greve Landsbys bykant mod nord fremstår desuden næsten blottet i landskabet, hvilket bidrager til en forstyrrelse af landskabet i den sydøstlige del af området.

59 SÆRLIGE OPLEVELSESRIGE LANDSKABER Hovedgårdslandskabet er et særligt oplevelsesrigt landskab. Hovedgårdsstrukturen fremstår meget intakt og repræsenterer en vigtig kulturhistorisk fortælling om områdets begunstigede jordbrugsforhold. UDFORDRINGER Den store landskabelige udfordring i området består i at fastholde allébeplantningen og den samlede bebyggelse omkring hovedgården som vigtige formidlere af hovedgårdslandskabet. Områdets vestlige del gennemskæres af den nord-sydgående transportkorridor, som indeholder en fremtidig reservation til en motorring 5. Vurdering af en evt. ibrugtagning af arealreservationen vil blive gennemgået under afsnittet om store udfordringer. Udsigt over landskabet i stor skala med lange kig hen over landskabet Gjeddesdal Hovegård ligger gemt bag skoven Landskabet i stor skala med kig til højspændingstracéer i baggrunden Kig fra Gjeddesdalsvej til Hovedgården Gjeddesdal KARAKTEROMRÅDE 6 GJEDDESDAL HOVEDGÅRDSLANDSKAB 59

60 VURDERING KARAKTERSTYRKE km km km copyright KMS SÆRLIGT KARAKTERISTISK Hele landskabskarakterområdet opleves som særligt brugslandskab i stor skala fremstår tydeligt i hele området. Landskabets oprindelse som hovedgårdslandskab kan tydeligt fornemmes i bygningsstrukturen og markinddelingen. Arealanvendelsen afspejler desuden naturgrundlaget med sammenhængende 60 KARAKTEROMRÅDE 6 GJEDDESDAL HOVEDGÅRDSLANDSKAB

61 VURDERING TILSTAND km km km copyright KMS MIDDEL TILSTAND Hele landskabskarakterområdet vurderes at være i middel tilstand. De karaktergivende elementer fremstår i meget god stand, men landskabets karakter forstyrres af højspændingstracéet, som kan opleves overalt i landskabet KARAKTEROMRÅDE 6 GJEDDESDAL HOVEDGÅRDSLANDSKAB 61

62 VURDERING SÆRLIGE OPLEVELSESVÆRDIER km km km copyright KMS Hele hovedgårdslandskabet er et oplevelsesrigt landskab. Den typiske hovedgårdsstruktur er meget let opfattelig i området. Her er der viddeudsigter ud over markerne, som afgrænses af tætte langstrakte levende hegn og den store skov, som sammen med hovedgården ligger centralt placeret i området. Hovedgården med tilhørende parkanlæg rummer ligeledes en interessant fortælling. 62 KARAKTEROMRÅDE 6 GJEDDESDAL HOVEDGÅRDSLANDSKAB

63 VURDERING SÅRBARHED km km km copyright KMS Hele hovedgårdslandskabet vurderes at være sårbart over for ændringer i skala og forringelse af hovedgårdsstrukturens intakthed. Ny landbrugsbebyggelse skal derfor placeres i tilknytning til den eksisterende land- skal fastholdes. Skovrejsning vil desuden bryde med landskabets karakteristiske store skala og åbne udsyn ud over markerne. Hovedgårdslandskabet er endvidere sårbart over for placering af større tekniske anlæg samt mange mindre anlæg, da det vil forringe oplevelsen af det storslåede hovedgårdslandskab samt landskabskarakterens intakthed og fortælleværdi. KARAKTEROMRÅDE 6 GJEDDESDAL HOVEDGÅRDSLANDSKAB 63

64 STRATEGISKE MÅL km km km copyright KMS De strategiske mål er et udtryk for, hvilken strategi eller målsætning landskabet bør udvikle sig efter, vurderet ud fra et rent landskabeligt synspunkt. BESKYT Hele landskabskarakterområdet har fået det strategiske mål beskyt. Det vil sige, at ændringer i arealanvendelse, skala og bebyggelsesstrukturen kun må ske som et led i beskyttelse eller forbedring af områdets landskabskarakter. 64 KARAKTEROMRÅDE 6 GJEDDESDAL HOVEDGÅRDSLANDSKAB

65 ANBEFALINGER LANDSKAB Landskabet bør fortsat dyrkes og fremstå som et storskala landskabets åbne og enkle karakter skal sikres mod nye anlæg. Det romantiske parkanlæg i tilknytning til Gjeddesdal Hovedgård bør bevares. Allébeplantningen langs vejene bør bevares som en væsentlig del af hovedgårdsfortællingen. NATUR Der bør sikres en større dyrkningsmæssig buffer til vandløbet, således at det er muligt at reetablere de nære områder som enge. SKOV Skovrejsning strider mod den eksisterende åbne karakter, og området bør derfor generelt friholdes for ny skov. KULTURHISTORIE Hele landskabet rummer en væsentlig kulturhistorisk fortælling og områdets skala, bevoksningsstruktur, dyrkningsform og bebyggelsesstruktur bør derfor fastholdes. BY/BEBYGGELSE Der bør ikke etableres ny bebyggelse i området. Nye landbrugsbebyggelser til hovedgården skal placeres i tilknytning til den øvrige landbrugsbebyggelse, og den samlede bygningsmasse skal fremstå med et harmonisk udtryk. TEKNISKE ANLÆG Området bør friholdes fra tekniske anlæg, da de vil sløre kulturmiljøet. Indkig til Gjeddesdal Herregårdsbygning fra Gjeddesdalsvej. Herregården omgivet af skov og et romantisk parkanlæg KARAKTEROMRÅDE 6 GJEDDESDAL HOVEDGÅRDSLANDSKAB 65

66 KARAKTEROMRÅDE 7 KILDEBRØNDE LANDBRUGS- LANDSKAB 7A 7B 66 km km km LANDSKABSKARAKTEREN de intensivt dyrkede marker og mange varierende landskabselementer. Bevoksningen i området fremstår kompleks med åbne til transparente hegn i store dele af området og tætte og tæt beliggende hegn ved enklaverne af bebyggelse ved Kildebrønde Mark og Kildebrønde Nordmark samt et område med frugtplantage omgivet af store tæt placerede træer. Bebyggelsen er overvejende samlet i Kildebrønde Landsby, Greve Landsby, og Kildebrønde Landevejsby. Mindre gårde og huse ligger langs mindre veje samlet i Kildebrønde Nordmark, Kildebrønde Mark og Strøby Huse. Tilsammen skaber landskabselementerne et varieret landskab i overvejende middelskala, enkelte steder med lange kig ud over landskabet. Landskabet præges af nærheden til byen med indkig til industriområderne i nordøst samt i den sydlige del af området. Højspændingstracéerne samt Kildebrønde og Kappelev Landevej er retningsgivende elementer i landskabet. BELIGGENHED OG AFGRÆNSNING Landskabskarakterområdet er beliggende i den nordlige del af Greve Kommune. Landskabet afgrænses mod øst af Kildebrønde industriområde og Kildebrønde Syd II, som er et endnu ubygget erhvervs- og industriområde. Mod syd afgrænses området af byudviklingsområdet Tværhøjgaard samt af det åbne og enkle sammensatte landskab Tune Hede. Mod nord afgrænses området KARAKTEROMRÅDE 7 KILDEBRØNDE LANDBRUGSLANDSKAB copyright KMS af gårdlandskabet Kappelevgårdes ejerlavs grænse mod Høje- Taastrup Kommune og af Hovedgårdslandskabets større skala, som også afgrænser området mod vest. GEOLOGI res landskabet af en dalsænkning, som forløber fra vest til øst. I dalsænkningen forløber Lille Vejle Å. Den sydlige del af området gennemskæres af Olsbæk Å, som ligeledes løber fra vest til kysten i øst. Områdets jordtypesammensætning er moderat kompleks med moræneler som primær jordtype. Omkring vandløbene er der med AREALANVENDELSE OG STRUKTURER Arealanvendelsen i området er hovedsageligt det intensivt dyrkede landbrugslandskab med få græsningsarealer samt et større areal udlagt til frugtplantage. Bevoksningen i området fremstår meget varieret. Det primære indtryk af bevoksningen er en åben struktur dannet af åbne til transparente hegn. I kontrast hertil fremstår bevoksningen omkring frugtplantagen og et område med tætliggende og tætte hegn beliggende ved Kildebrønde Mark samt en tættere bevoksningsstruktur ved Kildebrønde Nordmark. Bebyggelsesmønsteret i området fremstår kompleks med en sammensætning af to landsbyer og en vejlandsby samt gårde beliggende i en blokudskiftningsstruktur med enklaver af bebyggelse ved Kildebrønde Mark og Kildebrønde Nordmark. Kildebrønde Landsby fremstår i strukturen i

67 dag som en slynget vejlandsby med gadekær og middelalderkirke. Store dele af området er udpeget som kulturmiljø i Greve Kommunes Kommuneplan, pga. sporene fra udskiftningen, som fremstår særligt tydelige i Kildebrønde Landsby og Kildebrønde landevejsbys struktur, samt i vejforløb og udskiftningsgærde. De særligt tydelige kulturhistoriske træk i landskabet knytter sig til middelalderkirkerne i Kildebrønde Landsby og i Greve Landsby, som fremstår synlige i landskabet. Kildebrønde Landsbys Kirke ligger i udkanten af Kildebrønde Landsby og udgør sammen med den gamle skolebygning fra 1700-tallet et særligt kulturmiljø, der fremstår tydeligt i landskabet nord fra byen. Desuden formidler ejerlavet Kappelevgårde fortællingen om tidlig jordbrug i området. I området er der en række forstyrrelser i form af to store højspændingstracéer, der gennemskærer landskabet og fremstår synlige i hele området. Den østlige del af området er desuden meget præget af nærheden til Kildebrønde industriområde samt ny boligbebyggelse i den sydlige del af området, som ligger blottet i landskabet. Endvidere er der udsyn til Erhvervsområdet Ventrupparken. DELOMRÅDER Delområde 7A: Kappelgårde Kappelgårde udgør med sin store skala og enkle og samlede bebyggelsesstruktur et delområde. Området består af henholdsvis Kappelgårde og Gl. Kappelgårde. Kappellev Landevej adskiller de to gårdområder, som understreges af en allébeplantning. Kappelgårde fremstår med en samlet bebyggelse beliggende relativt lavt i landskabet og omgivet af store åbne marker, og Gl. Kappelgårde er kendetegnet ved to samlede gårdbebyggelser med et mose- og skovområde beliggende centralt i området. Delområde 7B: Greve Landsby Greve Landsby og de omkringliggende jorde udgør et delområde. Bebyggelsen i området udgøres af Greve Landsby og Skovlundegård beliggende i den vestlige del af området. Området er karakteriseret ved store marker og meget sparsom bevoksning, hvilket Kig ud over markerne til Kildebrøndes bykant Ny Kappelgårde er beliggende i en lavning i landskabet, som bidrager til at den ikke fremstår så markant i landskabet SÆRLIGT OPLEVELSESRIGE LANDSKABER Delområdet Kappelgårde udgør et særligt oplevelsesrigt landskab, som med sin enkle og velbevarede struktur formidler landbrugsdriften i området. I området kan det gamle ejerlavs struktur læses i husmandsstederne med det tidligere fælles græsningsareal og kær UDFORDRINGER Områdets landskabelige udfordring består i at begrænse forstyrrelserne i landskabet og den visuelle påvirkning fra bybåndet, som slører oplevelsen af landskabet med den forholdsvis intakte struktur. I den nordlige del af området er der planlagt for et større skovrejsningsområde. Statens Vindmøllesekretariat har desuden vurderet, at der i forhold til gældende afstandskrav til nabobeboelse eventuelt kan placeres store vindmøller to steder. Det ene område er beliggende øst for Gl. Kappelevgård, hvor der kan opstilles 1-2 vindmøller med en totalhøjde på 100 m, og det andet område er beliggende lige vest for Ny Kappelevgård ved kommunegrænsen til Ishøj Kommune, hvor der ligeledes kan opstilles 1-2 vindmøller med en totalhøjde på 100 m. I den østlige del af området bygges Købehavn-Ringsted Banen de kommende år. Samtidig med anlæg af banen føres højspændingsledningerne i jordkabler. Banens landskabelige betydning behandles i afsnittet om store udfordringer. Syd for Kildebrønde fremstår landskabet i mindre skala med tæt liggende og tætte hegn Mod øst er landskabet præget af tekniske anlæg og industri KARAKTEROMRÅDE 7 KILDEBRØNDE LANDBRUGSLANDSKAB 67

68 VURDERING KARAKTERSTYRKE 7A 7B km km km copyright KMS KARAKTERISTISK Hele landskabskarakterområdet på nær delområderne terræn og det komplekse landbrugslandskab kan et blokudskiftet landbrugslandskab kan fornemmes i bebyggelsesmønsteret, som dog stedvis sløres af udvisket markskel. Arealanvendelsen afspejler desuden naturgrundlaget med sammenhængende jordbrugs- KONTRASTERENDE Delområdet 7A: Kappelevgårde Området er med sin enkle og store skala kontrasterende til landskabskarakteren. Delområdet 7B:Greve Landsby Områdets forholdsvise store skala med åbne marker og sparsom beplantning er kontrasterende til landskabskarakteren. 68 KARAKTEROMRÅDE 7 KILDEBRØNDE LANDBRUGSLANDSKAB

69 VURDERING TILSTAND 7A 7B km km km DÅRLIG TILSTAND Landskabskarakterområdet vurderes at være i dårlig tilstand. De karaktergivende elementers kompleksitet gør sporene fra den ellers velbevarede blokudskiftningsstruk- mæssige tilstand er middel til god, men påvirkningen fra tekniske anlæg og de tilstødende erhvervs- og boligområder præger landskabsoplevelsen. copyright KMS GOD TILSTAND Delområdet 7A: Kappelgårde Området vurderes at være i god tilstand. De karaktergivende elementer er i god tilstand, og landskabsstrukturens gennemskæres den sydøstlige del af landskabet af et højspændingstracé, hvilket forringer oplevelsen af landskabet. Delområdet 7B: Greve Landsby Her vurderes landskabet i en bræmme mod industriområdet og det nye byudviklingsområde at være i dårlig tilstand pga. den tydelige nærhed til byen og den åbne byrand. MIDDEL TILSTAND Delområdet 7B: Greve Landsby Den vestlige del af området vurderes at være i middel tilstand. De karaktergivende elementer fremstår i god tilstand, og landskabets intakthed fremstår rimeligt enkelte steder blottet i landskabet, hvilket bidrager til en forstyrrelse af landskabet mod nord. KARAKTEROMRÅDE 7 KILDEBRØNDE LANDBRUGSLANDSKAB 69

70 VURDERING SÆRLIGE OPLEVELSESVÆRDIER 7A km km km copyright KMS De særligt visuelle oplevelsesmuligheder knytter sig til Kappelgårde, som med sin enkelt opfattelige struktur formidler fortællingen om tidlig landbrugsdrift i området. Eksempler på særlige udsigter. Fra delområdet Greve Landsby er der fra øst et langt uforstyrret kig ud over landskabet til Gjeddesdals Hovedgårds marker. 70 KARAKTEROMRÅDE 7 KILDEBRØNDE LANDBRUGSLANDSKAB

71 VURDERING SÅRBARHED 7A km km km copyright KMS Generelt vurderes området ikke at være specielt sårbart. Den generelt velbevarede blokudskiftningsstruktur fremstår utydelig i området pga. landskabets komplekse udtryk. Dette kulturtræk er sårbart over for yderligere forringelse af strukturen, og der kan med fordel arbejdes for at tydeliggøre områdets kulturhistoriske træk. Den planlagte skovrejsning i områdets nordøstlige del vil sløre landskabets oprindelige strukturer og åbne karakter som dyrkningslandskab. Skovrejsning i området vil dog bidrage positivt som afskærmning mod Kildebrønde industriområde, som præger området. Det kan med fordel overvejes at justere skovrejsningsområdets afgrænsning, således at der rejses skov i en bræmme i den østlige del af området for generelt at skabe en rumlig afgrænsning af bybåndet. Endvidere er delområdet Greve Landsby den lange og vide udsigt mod vest. til placeringer af store vindmøller i området er begge beliggende i ejerlavet Kappelevgårde. Placering af store vindmøller i området vil tilføre området en væsentlig teknisk påvirkning, der forringer tilstanden af den velbevarede ejerlavsstruktur og den kulturhistoriske fortælling. Gårdlandskabet Kappelevgårde vurderes at være særligt sårbart over for ændringer i den store skala og tiltag, der vil sløre de kulturmæssige strukturer. Den planlagte skovrejsning indbefatter Gl. Kappelevgård, hvilket vil betyde, at ejerlavet rumligt og visuelt vil blive skåret over, og områdets kulturhistoriske fortælling vil således blive væsentligt forringet. Statens Vindmøllesekretariats input KARAKTEROMRÅDE 7 KILDEBRØNDE LANDBRUGSLANDSKAB 71

72 STRATEGISKE MÅL 7A 7B km km km copyright KMS De strategiske mål er et udtryk for, hvilken strategi eller målsætning landskabet bør udvikle sig efter, vurderet ud fra et rent landskabeligt synspunkt. VEDLIGEHOLD/FORBEDRE Hele landskabskarakterområdet samt dele af delområdet 7B har fået det strategiske mål vedligehold/ forbedre. Det vil sige, at områdets landskabskarakter bør forbedres. Indkigget Kildebrønde industri og byen mod øst er en del af årsagen til, at området fremstår i dårlig tilstand, hvilket betyder, at en forbering af området kan bestå i at skærme for udsynet til byen. Desuden skal sporene fra blokudskiftningen i området styrkes, således at udskiftningstrukturen bliver lettere opfattelig i området. BESKYT Delområdet Kappelevgårde har fået det strategiske mål beskyt. Det vil sige, at ændringer i arealanvendelse, skala og bebyggelsesstrukturen kun må ske som et led i beskyttelse eller forbedring af områdets landskabskarakter. VEDLIGEHOLD Den vestlige del af delområdet Greve Landsby har fået det strategiske mål vedligehold. Det betyder, at de karaktergivende landskabselementer skal vedligeholdes, og at tiltag skal vurderes i samspil med landskabskarakteren. 72 KARAKTEROMRÅDE 7 KILDEBRØNDE LANDBRUGSLANDSKAB

73 ANBEFALINGER LANDSKAB Landskabet bør fortsat dyrkes og fremstå som et overvejende middelskala landbrugslandskab. Blokudskiftningsstrukturen bør styrkes ved reetablering af transparente levende hegn i markskel. Det åbne og lange kig fra landskabet syd for Kildebrønde i vestgående retning bør fastholdes. NATUR Der bør etableres en buffer til vandløbene, der gennemskærer områderne, således at nære områder op til vandløbene kan reetableres som engarealer. SKOV Skovrejsning i området strider generelt mod landskabets karakteristiske åbne karakter og de frugtbare jorde, som historisk set har fordret intensivt dyrket landbrug i området. Skovrejsning i området lige vest for Kildebrønde Industri som er udpeget med det strategiske mål vedligeholde/forbedre, kan bidrage til en afskærmning mod industrien, hvilket vil forbedre landskabet i området. I delområdet Kappelgårde bør der ikke rejses skov, da det vil sløre de kulturistoriske træk i området. KULTURHISTORIE Blokudskiftningsstrukturen med vejstrukturen, markinddeling, ejerlavsgærde og de levende hegn i skel bør bevares og styrkes. Indkig til middelalderkirkerne i Greve Landsby og Kildebrønde Landsby skal bevares. I delområdet Kappelgårde bør bebyggelsesstrukturen og kæret fastholdes som en væsentlig del af kulturmiljøet. BY/BEBYGGELSE Evt. ny bebygelse i Kildebrønde Landsby skal sikre, at kirken og sognehuset stadig er synligt i landskabet fra nord, øst og syd. Strukturen af Kildebrønde Landevejsby med bebyggelse beliggende langs vejene med kig til markerne skal fastholdes ved etablering af evt. ny bebyggelse. TEKNISKE ANLÆG Området bør friholdes fra større tekniske anlæg, da området I området kan der placeres mindre, tekniske anlæg, såfremt de indpasses landskabeligt og sikres en transparent grøn afgrænsning Den gule bygning i baggrunden er den gamle skolebygning fra 1700-tallet set fra nord fra Kildebrønde Landsby. I dag anvendes bygningen til sognehus KARAKTEROMRÅDE 7 KILDEBRØNDE LANDBRUGSLANDSKAB 73

74 KARAKTEROMRÅDE 8 KYSTEN 8A 8B 8C 8D 74 km km km LANDSKABSKARAKTEREN Karakteristisk for kystlandskabet er havet og den let skrånende, sandstrand med mindre klitdannelser, der forløber i et let buet forløb parallelt med kystlinjen. Bevoksningsstrukturen i karakterområdet er meget varieret. Klitterne er tilgroet med tæt hjælme- og marehalmsvegetation samt spredt kystvegetation. I de små naturområder forekommer tætte skovplantager, græsklædte og åbne lunde samt åbne græs- og hedearealer. Hovedindtrykket er et meget enkelt og åbent landskab med stor visuel sammenhæng og viddeudsigter inden for karakterområdet og ud mod horisonten i øst. BELIGGENHED OG AFGRÆNSNING Kystlandskabet er et langt, smalt landskabsstrøg, der ligger ud til Køge Bugt i den østlige del af Greve og Solrød kommuner. Karakterområdet fortsætter mod nord ind i Ishøj Kommune og mod syd ind i Køge Kommune. Mod vest afgrænses kystlandskabet skarpt af Solrøds kommunegrænser. GEOLOGI sit let skrånende fald ud i bugten og udgør en lavvandet havbund i KARAKTEROMRÅDE 8 KYSTEN copyright KMS det kystnære landskab. Kyststrækningen er præget af stor sandtil- og de bagvedliggende klitdannelser. Klitterne har dannet en strandvold, der ligger hævet over baglandet. I et mindre område, omkring Mosede Fort, ligger moræneterrænet højere, hvilket betyder, at den omfattende sandtilførsel har gjort, at havet her har dannet en barrierekyst med de karakteristiske barriereøer ud for den oprindelige kystlinje. Barriereøerne består af mere markante klitdannelser. - den sydlige del, fra Solrød Strand og sydover, udgøres de yderste AREALANVENDELSE OG STRUKTURER Arealanvendelsen er et rekreativt fritidslandskab. Bevoksningen i området består på forstranden af typisk lav kystvegetation som desuden strandsump med tagrørsskov samt græsklædte strandenge. I naturområderne langs kysten er der mindre skovområder samt Trylleskoven. Et særligt naturområde er Jærnen. Området er et mindre hedeareal med bevoksning bestående af lyng- og græsvegetation. Langs kystens grænse mod vest er der randbevoksninger, der skaber en grøn kant ind mod boligområderne. Langs kysten er der to havne, henholdsvis Hundige Havn og Mosede havn. Til havneområderne knytter der sig få bebyggelser.

75 Derudover er Mosede Fort beliggende ved Karlslunde Strand. Kulturhistorien i området knytter sig til Tunestillingen, som var Danmarks længste forsvarsværk fra 1. Verdenskrig med Mosede Fort som stillingens største forsvarsværk. Ud over Fortet ligger der ud til som en offentlig park med en interessant kulturhistorisk fortælling. Grænsen mod boligområdet i vest fremstår med en tæt grøn be- mod syd afgrænses området af store fuldkronede træer, som skaber en markant grøn afgrænsing i kystlandskabet. DELOMRÅDER 8A: Strandengene ved Hundige Havn og en del af Lille Vejleådalen udgør et delområde, som adskiller sig fra hovekarakteren med den meget frodige og våde natur. Kig i nordlig retning hen over den smalle bræmme med sandstrand 8B: Mosede Fort Mosede Fort udgør med befæstningsanlægget fra 1. verdenskrig et delområde, som adskiller sig fra hovedkarakteren i bebyggelsen og det højere beliggende landskab, som bidrager til, at området ud til kysten fremstår med græs frem for sand. 8C: Jærnen og Trylleskoven Delområdet udgøres af Jærnen og Trylleskoven, som er omfattet af fredning. Jernen er en hede beliggende langs kysten ved Karlstrup Strand. Bevoksningen i området består af en lyng- og græsvegetation samt enkelte nåletræer. Op mod heden ligger Trylleskoven, som er en fyrretræsplantage. 8D: Jersie Strand og Staunings Ø Barrierekysten ved Jersie Strand udgør et større sammenhængende naturområde, der adskiller sig fra hovedkarakteren ved barriereøerne med mere markante klitdannelser, samt det indre lagunelandskab med den langstrakte indsø og strandsump med tæt tagrørsbevoksning langs bredden. Mosede Batteri er beliggende ud til kysten og Tunestillingens største forsvarsværk SÆRLIGE OPLEVELSESRIGE LANDSKABER Det samlede kystlandskab med de vide udsigter ud over vandet og de tilknyttede havnemiljøer udgør en særlig oplevelsesværdi. Barrierekysten er et særligt geologisk interessant område, der formidler den dynamiske kystlinje. Endvidere er Mosede Fort et vigtigt kulturhistorisk spor, som fortæller om forsvaret af Danmark og særligt København under 1. verdenskrig. UDFORDRINGER Den landskabelige udfordring i området består i at bevare den lave kystvegetation på forstranden, således at området langs kysten stadig visuelt kan opleves som et sammenhængende nord-sydgående strøg. Desuden ligger der en udfordring i at sikre de særlige delområder langs kysten, som bidrager til variation i oplevelsen af landskabet og endvidere rummer særlige kultur- og naturværdier. I såvel Greve som Solrød Kommune arbejdes der med at belyse, hvilke oplevelsestilbud der kan etableres i tilknytning til kysten under hensyntagen til landskabs- og naturværdierne. Endvidere har Københavns Energi foreslået etablering af en vindmøllepark i Køge Bugt. Greve Kommune har desuden på sigt ønske om at etablere Danmarks Museum for 1. Verdenskrig ved Mosede Fort. Jærnen er beliggende ud mod kysten og er et fredet hedeareal, der bidrager til variation i oplevelsen af kystlandskabet Barriereø-dannelsen ved Jersie Strand KARAKTEROMRÅDE 8 KYSTEN 75

76 VURDERING KARAKTERSTYRKE 8A 8B 8C 8D km km km KARAKTERISTISK Hele landskabskarakterområdet med undtagelse af delområderne vurderes at være karakteristisk. Landskabskarakterens oprindelse fremstår tydeligt i hele området, og de udyrkede strandarealer afspejler naturgrundlaget. Ved de to havneområder er der sket ændringer af det oprindelige naturgrundlag, men udbredelsen af disse områder er så minimal, at det copyright KMS Delområde 8D: Jersie Strand og Staunings Ø Laguneområdet ved Jersie Strand og Staunings Ø er med de mere markante klitdannelser og det indre lagunelandskab, med den langstrakte indsø og strandsump med tæt tagrørsbevoksning langs bredden, kontrasterende til landskabskarakteren. KONTRASTERENDE Delområdet 8A: Strandengene ved Hundige Havn er kontrasterende til landskabskarakteren pga. den frodige og våde natur. Delområde 8B: Mosede Fort Forsvarsanlægget Mosede Fort og det omkringliggende grønne kulturskabte parkanlæg vurderes at være kontrasterende til landskabskarakterens strandarealer. Delområde 8C: Jærnen og Trylleskoven Hedeområdet Jærnen og Trylleskoven vurderes med sit hedelandskab og tætte fyrretræsskov at være kontrasterende til landskabskarakteren 76 KARAKTEROMRÅDE 8 KYSTEN

77 VURDERING TILSTAND 8A 8B 8C 8D km km km GOD TILSTAND Landskabskarakteren fremstår generelt intakt i forhold til dens oprindelse, og de karaktergivende landskabselementer er vedligeholdelsesmæssigt i meget god stand. af havne og kystsikringsanlæg. Disse udgør dog kun en meget lille del af landskabet og er generelt udmærket tilpasset i landskabet, hvorfor de ikke opleves som decideret forstyrrende. Samlet vurderes tilstanden som god. copyright KMS Delområde 8D: Jersie Strand og Staunings Ø Laguneområdet ved Jersie Strand og Staunings Ø er i god tilstand. De karaktergivende elementer som klitdannelserne og laguneområdet med tæt tagrørbevoksning langs bredden fremstår tydelige i området. Området fremstår desuden uforstyrret af tekniske anlæg. Delområdet 8A: Strandengene ved Hundige Havn vurderes at være i god tilstand, da den karaktergivende beplantning fremstår uden nævneværdig tilgroning. Delområde 8B: Mosede Fort Forsvarsanlægget Mosede Fort og det omkringliggende grønne parkanlæg vurderes at være i vedligeholdelsesmæssig god tilstand. Forsvarsanlægget er under restau- Delområde 8C: Jærnen og Trylleskoven Hedeområdet Jærnen og Trylleskoven vurderes ligeledes at være i god tilstand, da de karaktergivende elementer fremstår i vedligeholdelsesmæssig god stand. KARAKTEROMRÅDE 8 KYSTEN 77

78 VURDERING SÆRLIGE OPLEVELSESVÆRDIER 8A 8B 8C 8D km km km Hele kystlandskabet med de store udsigtsmuligheder og varierede naturlandskaber samt oplevelsesrige havneområder og kulturhistoriske spor vurderes at være en særlig visuel oplevelsesmulighed. Jærnen og Hundiges strandenge rummer en særlig oplevelsesrig natur, og Jersie Strand og Staunings Ø med laguneområdet er et helt særligt oplevelsesrigt landskab. copyright KMS Mosede Fort er med sin spændende kulturhistoriske fortælling et særligt oplevelsesrigt punkt langs stranden, der formidler forsvaret af Danmark under 1. Verdenskrig. 78 KARAKTEROMRÅDE 8 KYSTEN

79 VURDERING SÅRBARHED 8A 8B 8C 8D km km km Landskabet vurderes generelt at være sårbart. Området rummer store oplevelsesmuligheder og er generelt meget sårbart over for ny udvikling, der vil ændre den eksisterende landskabskarakter. Særligt er landskabet sårbart over for ændringer i farvandsområdet mod øst eller kystlandskaberne mod nord og syd som eksempelvis etablering af vindmølleparker mv., der kan forringe udsigterne i landskabet. Endvidere vil landskabet være meget sårbart over for ændringer i villakvartererne vest for særligt tiltag som fældning af eksisterende træer eller manglende etablering af nye træer, der på sigt vil fjerne den grønne afgrænsning mod byen. at få betydning for landskabskarakteren. Københavns Energi har blandt andet ytret ønske om at etablere en vindmøllepark i Køge Bugt. En vindmøllepark vil forringe tilstanden af området markant, da vindmøllerne vil sløre den forholdsvis udforstyrrede udsigt ud over vandet. I begge kommuner arbejdes der med ideer og tiltag der kan styrke oplevelsesmulighederne i området og understøtte den rekreative brug af kysten. Greve Kommune har en igangværende dialog med borgerne om at udvikle oplevelsesmulighederne langs stranden i enkelte punkter - f.eks. ved havnene - og primært i form af midlertidige faciliteter. I Solrød Kommune er der et ønske om at udvikle faciliteter til understøttelse af den rekreative brug af området i form af kiosker, parkeringspladser, badebroer, toiletfaciliteter samt midlertidige tiltag. Større parkeringsarealer og permanente kiosker og toiletfaciliteter vil bryde copyright KMS med landskabets åbne karakter. Det vil særligt være gældende i vinterhalvåret, hvor en stor del af oplevelsen langs kysten ligger i det uforstyrrede åbne landskab. Midlertidige installationer i tilknytning til strandparkerne kan dog etableres under hensyntagen til landskabet og naturværdierne. Greve Kommune har desuden ønsker om på sigt at bygge et Danmarks Museum for 1. verdenskrig ved Mosede Fort. Såfremt museet etableres i fortet eller i tilknytning til fortet, vurderes det ikke at påvirke området markant. Strandengene ved Hundige Havn med den lysåbne natur vurderes at være særligt sårbare over for tilgroning samt placering af tekniske anlæg, som vil forringe oplevelsen af landskabet. Delområdet Mosede Fort er sårbart over for ny bebyggelse, som vil bryde strukturen af forsvarsanlægget og forringe oplevelsen af landskabet. Fortet er ligeledes sårbart over for omdannelse, skovrejsning og tilgroning, som sløre de kulturhistoriske spor. Delområdet Jærnen er sårbart over for tilgroning, som vil forringe naturtilstanden, samt ændret anvendelse. Delområde Jersie Strand og Staunings Ø er ligeledes særligt sårbart over for ændret anvendelse samt placering af tekniske anlæg, som vil sløre landskabet. KARAKTEROMRÅDE 8 KYSTEN 79

80 STRATEGISKE MÅL 8A 8B 8C 8D km km km copyright KMS De strategiske mål er et udtryk for, hvilken strategi eller målsætning landskabet bør udvikle sig efter, vurderet ud fra et rent landskabeligt synspunkt. BESKYT Hele landskabskarakterområdet har fået det strategiske mål beskyt. Det vil sige, at ændringer i arealanvendelse, natur og kultur kun må ske som et led i beskyttelse eller forbedring af områdets landskabskarakter. 80 KARAKTEROMRÅDE 8 KYSTEN

81 ANBEFALINGER LANDSKAB Landskabet bør fortsat fastholdes som et værdifuldt naturområde og rekreativt kystlandskab. Kystens dynamiske karakter ved Jersie Strand bør bevares. NATUR Strandengene ved Hundige Havn og Jærnen bør beskyttes, og den karakteristiske lysåbne natur bør bevares. SKOV Området bør friholdes for ny skov, da det strider mod kystlandskabets åbne karakter og oplevelsen af den sammenhængende kyststrækning. Bevoksningen, der skærmer for bebyggelsen mod vest, bør fastholdes som områdets afgrænsning mod byen. KULTURHISTORIE Mosede Fort og de øvrige levn fra Tunestillingen skal bevares som væsentlige formidlere af forsvaret af Danmark under 1. Verdenskrig. BY Der bør ikke etableres ny bebyggelse i området, da det strider mod det åbne kystlandskab. TEKNISKE ANLÆG Området bør friholdes fra tekniske anlæg, da det vil forringe oplevelsen af det værdifulde kystlandskab. Dog kan der etableres midlertidige installationer i tilknytning til strandparkerne under hensyntagen til områdets landskabs- og naturværdier. Endvidere kan der etableres formidling i form af informationstavler og lignende ved de særlige natur- og kulturområder. Udsigt ud over Hundige Havn med sejlbådene som det karaktergivende element. KARAKTEROMRÅDE 8 KYSTEN 81

82 KARAKTEROMRÅDE 9 LILLE VEJLEÅDALEN km km km LANDSKABSKARAKTEREN Karakteristisk for landskabet er terrænet i Lille Vejleådal, der løber centralt gennem området fra vest til øst med jævnt skrånende dalsider, der rejser sig mod nord og syd. Området er kendetegnet ved at være et rekreativt fritidslandskab med enkelte intensivt dyrkede marker samt marker med afgræsning. Bevoksningen i området fremstår kompleks med en mosaik af natur i de lavtliggende områder, større og tæt randbevoksning om byggeri og i områdets afgrænsning samt græsklædte og afgræssede arealer. Bebyggelsen består af enkelte spredtliggende gårde samt kolonihaver. Tilsammen danner landskabselementerne et lille og lukket landskab med en moderat kompleksitet, der skabes af de adskilte områder med skiftende arealanvendelsesformer. S-togslinjen, Godsvej og motorvejen skaber skaber markante grænser i landskabet og opdeler området visuelt i tre delområder. BELIGGENHED OG AFGRÆNSNING Området er beliggende i den nordlige del af Greve Kommune og strækker sig ind i Ishøj Kommune. Området afgrænses af Hundige by og Kildebrønde Industri mod syd og af Ishøj mod nord. Området beskrives kun inden for Greves kommunegrænse. GEOLOGI Landskabet består af det lavtliggende dalforløb Lille Vejleådal. Området indeholder mange lavbundsarealer, der bliver større ud copyright KMS med åbent vandspejl. Jordtypen består primært af moræneler, med større og mindre områder med ferskvandsdannelser i forbindelse med vandløb og lavbundsområder. AREALANVENDELSE OG STRUKTURER Arealanvendelsen i området er det rekreative fritidslandskab samt områder med intensiv og ekstensiv dyrkning. I den vestlige del af trale og østlige del af området er der områder med afgræsning. Bevoksningen i området består dels af større og tætte læbæltebevoksninger, der forløber langs udkanten af området og omkring bebyggelse. På de åbne græsarealer er tjørn den dominerende struktur, som spreder sig ud over dalsiderne. Helt mod vest, ud til i lavbundsarealerne er der rørsump med tagrørsbevoksning, som ofte er omgivet af tætte bevoksninger. Bebyggelsen i landskabskarakterområdet består af spredtliggende gårde samt kolonihavehuse. Området gennemskæres af motorvejen i den vestlige del af Godsvej i den midterste del af området samt af S-togsbanen i den østlige bet. Områdets rekreative funktion gør, at landskabet rummer mange mindre, rekreative anlæg såsom stier med belysning, bænke, skral- 82 KARAKTEROMRÅDE 9 LILLE VEJLEÅDALEN

83 SÆRLIGE OPLEVELSESRIGE LANDSKABER Hele området fremstår som et særligt oplevelsesrigt landskab med den slyngede Lille Vejleå, som omgives af en mosaik af natur og i enkelte af de tilstødende områder afgræsses af kvæg, som vedligeholder den lysåbne natur i området. Landskabet brydes enkelte steder af skovbevoksning, som bidrager til et kontrastfyldt landskab med åbne og lukkede rum. UDFORDRINGER Den landskabelige udfordring i området består i at sikre lavbundsarealernes karakteristiske lysåbne natur. I området er der tegn på, at krat spreder sig i landskabet, hvilket på sigt kan forringe naturen og den rekreative og visuelle oplevelse af mosaiklandskabet. Desuden ligger der en udfordring i at sikre området som et åbent fritidslandskab, som trods den fritidsmæssige brug fastholdes som et overvejende naturområde. Lille Vejleå slynger sig gennem landskabet Lille Vejleå i den østligste del af området med tagrørsbevoksning Store dele af Lille Vejleådalen bliver afgræsset KARAKTEROMRÅDE 9 LILLE VEJLEÅDALEN 83

84 KARAKTEROMRÅDE 10 OLSBÆK KILEN km km km LANDSKABSKARAKTEREN Karakteristisk for landskabet er dalsænkningen med vest-østgående åløb. Bevoksningen er kendetegnet ved tætte linjeformede bevoksningsstrukturer, der opdeler landskabet i mange mindre rum, med forskellige arealanvendelsesformer som naturområder med lavbundsarealer, landbrugslandskab med intensivt dyrkede marker, bypark med åbent vandløb og enkelte mindre skovparceller. Tilsammen skaber landskabselementerne et komplekst og lukket landskab i lille skala. Lillevangsvejen og S-togstrækningen, som gennemskærer området, opleves som barrierer i landskabet, der bidrager til en opdeling af landskabet. BELIGGENHED OG AFGRÆNSNING Området er en grøn kile beliggende mellem Hundige og Greve. Området afgrænses således mod nord af Hundige og af Greve mod syd. Mod vest afgrænses Olsbæk Kilen af Køge Bugt Motorvejen GEOLOGI Landskabet i området er kendetegnet ved et lavtliggende dalforløb. I kilen mødes vandløbene Olsbæk og Hederenden i den vestlige del og fortsætter i et samlet forløb ud mod havet. Området indeholder enkelte vådområder, som i den vestlige del består af en større sø. I kilen er desuden opført en kunstig høj. copyright KMS Jordtypen består primært af moræneler, med større og mindre områder med ferskvandsdannelser i forbindelse med vandløb og lavbundsområder AREALANVENDELSE OG STRUKTURER ekstensiv karakter, men den primære arealanvendelse i området er det rekreative naturlandskab. I den vestlige del af området er enkelte områder med afgræsning. Bevoksningen i området fremstår linjeformede strukturer består af tætte bevoksningsbælter langs veje og bebyggelse samt trærækker langs stier og enkelte hegn på de området indkig til idrætsanlægget beliggende op mod kilen, og enkelte steder indgår dele af boldbanerne, som en del af kilen. Det bidrager til at banerne visuelt bliver en del af det grønne område, hvilket forstærker den rekreative værdi af området. Området gennemskæres centralt af Lillevangsvej og i den østlige del af S-togsstrækningen Køge-København, der er hævet på en 84 KARAKTEROMRÅDE 10 OLSBÆK KILEN

85 mindre betonbro igennem området. Begge anlæg opleves kun lokalt i landskabet. Af større tekniske anlæg i området er der en markant støjvold langs den østlige del af motorvejen. Den rekreative brug af SÆRLIGE OPLEVELSESRIGE LANDSKABER Området rummer en interessant variation af åbne og lukkede rum, som skaber et oplevelsesrigt bynært landskab. Den tætte bevoks- lavningerne fremstår med en mosaikstruktur af lysåben natur med enkelte træbevoksninger. I området er der såvel trampestier som asfaltbelagte stier, som bidrager til forskellig brug og oplevelse af landskabet. UDFORDRINGER Den landskabelige udfordring i området består i at sikre området som et rekreativt natur- og fritidslandskab. I området er der tegn på, at krat spreder sig i landskabet, hvilket på sigt kan forringe naturen i området. Den karakteristiske lysåbne natur i lavningerne skal vedligeholdes, hvilket med fordel kan gøres ved afgræsning. Samtidig er der udfordring i at sikre området som et åbent fritidslandskab, der trods den fritidsmæssige brug fastholdes som et overvejende naturområde. Området rummer stor landskabelig variation med lysåben natur og store skovbevoksninger, som afgrænser ind til boligområderne Hederenden og Olsbæk løber gennem hele området og er med til at give retning i landskabet I området er der etableret belysning i tilknytning til den asfaldtbelagte sti. KARAKTEROMRÅDE 10 OLSBÆK KILEN 85

86 KARAKTEROMRÅDE 11 RØRMOSE KILEN LANDSKABSKARAKTEREN Karakteristisk for området er det varierede terræn, der dannes af dybe kunstige lavning centralt i området og et areal med deponeret jord. Området er kendetegnet ved at være et rekreativt fritidslandskab med enkelte marker med afgræsning. Bevoksningen i området er sparsom med en kombination af ældre bevoksning fra det tidligere landbrugslandskab og nyere beplantning med mere parkpræg. Bebyggelsen i området består af en enkelt gård, en delvis ubrygget boligø i den østligste del af området samt en institution. Tilsammen danner landskabselementerne et enkelt transparent til åbent sammensat landskab i middelskala, der afgrænses af den omrkingliggende boligbebyggelse og transparent bevoksning. og S-banen, som danner markante barrierer i landskabet. BELIGGENHED OG AFGRÆNSNING Området er beliggende i den sydlige del af Greve Kommune mellem Greve og Mosede. Området afgrænses mod nord af Mosede Landevej, som daner overgangen til parcelhusområder. Mod syd er området afgrænset af boligområder, og mod øst afgrænses området af Mosede Strandvej. Den helt vestlige del afgrænses af Greve Landevej, som danner grænsen til det åbne land. GEOLOGI Landskabet i Rørmose Kilen er karakteriseret ved et let skrånende terræn, der gennem de senere år har gennemgået en terrænændring i forbindelse med etablering af et større regnvandsbassin. Regnvandsbassinet er beliggende centralt i området og danner en fordybning i landskabet. Overskudsjorden fra terrænarbejdet er især deponeret i den sydlige del, hvor terrænet er blevet mere bølget. I området er et mindre, oprindeligt vandløb blevet delvist drænlagt. Desuden er der et naturligt slyngende vandløb i tilknytning Rørmosen. Jordtypen består primært af moræneler, med større og mindre områder med ferskvandsdannelser i forbindelse med vandløb og lavbundsområder. AREALANVENDELSE OG STRUKTURER I området øst for motorvejen, normalt omtalt som Langagergårdområdet, skal der etableres boligøer i et ekstensivt plejet lanskab. Endvidere er byggeriet af et plejecenter i området igangsat, og der er planlagt for et stationscenter i tilknytning til stationen, som skal indeholde detailhandel og liberalt erhverv. I den helt østlige del af området er den første boligø blevet delvist udbygget, men størstedelen af området fremstår som et rekreativt areal med enkelte marker med ekstensiv afgræsning. Bevoksningen i området er kendetegnet ved få bevoksningsstrukturer, der varierer mellem oprindelige bevoksningsstrukturer, der stammer tilbage 86 KARAKTEROMRÅDE 11 RØRMOSE KILEN

87 fra det tidligere landbrugslandskab, som tilgroede mergelgrave, småplantninger og landevejspopler samt nyere bevoksningsstrukturer, der fremstår som spredte cirkulære klynger af træer. Omkring af tagrør og dunhammer i vandkanten, der omkranses af et tæt bevoksningsmassiv af større træer. Bevoksningen vest for motorvejen fremstår mere naturnær med lysåben natur og søer. Bevoksningen i afgrænsningen til naboområderne fremstår transparent, hvilket stedvist bidrager til indkig til de omkringliggende boligområder. Langs Mosede Landevej er der desuden en række af vejtræer. I området er der en enkelt ældre landbrugsbygning, og i den østlige del er der etableret nye boligområder samt en institution. Der er spande, der understøtter den rekreative brug af området. I området som forbinder under motorvejen. Op mod motorvejen er der etableret støjvolde, som visuelt skaber en markant barriere i landskabet. SÆRLIGE OPLEVELSESRIGE LANDSKABER Området omkring Rørmosen, det etablerede regnvandsbassin, tilfører området en særlig oplevelsesrigdom med en variation af lavbundsvegetation som tagrør og dunhammere. Desuden rummer de nyetablerede cirkulære klynger af beplantning potentiale til at skabe en større oplevelsesrigdom i området, med områder der bryder den råderne. Den vestlige del af området fremstår med en stor variation af natur med væsentlige oplevelsesmuligheder, som dog præges betydeligt af nærheden til industri- og erhvervsområdet. UDFORDRINGER Den landskabelige udfordring i området består i at fastholde områdets åbne karakter, samtidig med at der stedvist arbejdes med at skabe en tættere bevoksning. Områdets store landskabelige udfordring er, at der foreligger en plan for omdannelse af området til et blandet boligområde og offentlige institutioner med landskabet som et sammenbindende rekreativt område. På trods at, at planen fordrer et grønt område, vil boligbyggeri og institutioner være markante ændringer i landskabet, der vil ændre landskabets karakter. Fra at være et overvejende transparent til åbent landskab vil området få et langt mere bebygget præg med mere transparente til lukkede landskabsrum. Det er derfor vigtigt, at der i den videre udvikling af området lægges vægt på at videreføre områdets landskabelige kvaliteter. velsesrigdom i området. I området er der beplantet med cirkulære klynger af træer, der på sigt vil skabe en større oplevelsesrigdom i området i kontrasten mellem åbne og lukkede rum. Indkig til boligområderne mod syd. KARAKTEROMRÅDE 11 RØRMOSE KILEN 87

88 STORE UDFORDRINGER KØBENHAVN-RINGSTED BANEN OG MOTORVEJSUDVIDELSE km km km KØBENHAVN-RINGSTED BANEN OG MOTORVEJS- UDVIDELSE I Greve og Solrød kommuner er der planlagt to store infrastrukturprojekter, som rummer store landskabelige udfordringer; København-Ringsted Banen samt sporudvidelse af Køge Bugt Motorvejen. Banen føres skiftevis på dæmning og delvist nedgravet gennem landskabet. Sporudvidelsen af Køge Bugt Motorvejen omfatter et arealudlæg af motorvejen svarende til et spor i hver retning. I forbindelse med anlæggelsen af jernbanestrækningen vil det nord-sydgående højspændingstracé blive nedgravet. Infrastrukturprojekterne vil gennemskære den østlige del af følgende landskabskarakterområder: 2. Jersie og Solrød Landbrugslandskab (26-33), 3. Karlslunde-Karlstrup Bakkelandskab (34-41), 7. Kildebrønde Landbrugslandskab (66-73) samt 11. Rørmose Kilen (86-87). Afsnittet vurderer landskabets sårbarhed i forhold til infrastrukturprojekterne og giver indspil til, hvilke landskabelige hensyn der bør tages ved anlæggelsen af jernbanestrækningen København-Ringsted samt sporudvidelsen af Køge Bugt Motorvejen. SÅRBARHED I FORHOLD TIL KØBENHAVN-RING- STED BANEN den eksisterende dårlige tilstand i landskaberne beliggende op imod bybåndet, der er betinget af den visuelle påvirkning fra byens steder skabe nye barrierer i landskabet, som vil bidrage til, at der vil blive skabt nogle uhensigtsmæssige mellemrum i landskabet, som på den ene side vil blive afgrænset af Køge Bugt Motorvejen og på den anden side af København-Ringsted Banen. 88 STORE UDFORDRINGER copyright KMS LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 2 I landskabskarakterområde 2. Jersie og Solrød Landbrugslandskab følger jernbanetracéet nord for Solrød Byvej motorvejen, hvilket betyder, at jernbanestrækningen ikke vil påvirke landskabet væsentligt i området. Syd for Solrød Byvej forløber jernbanetracéet i et bueslag ud i landskabet og mødes igen med motorvejen ved Jersie Hyllemose. På strækningen vil der ske en opdeling af landskabet vest for motorvejen. Generelt er området op mod motorvejen præget af motorvejen samt byens nærhed, hvilket på store dele af strækningen har resulteret i det strategiske mål vedligehold/ forbedre. Jernbanetracéet skærer igennem Jersie Hyllemose og vil skabe en tredeling af moselandskabet. Karakteristisk for delområdet Jersie Hyllemose er, at byens nærhed og motorvejen ikke opleves mod motorvejen mod vest samt kratbevoksning og enkelte solitære træer op mod motorvejen mod øst. Delområdet har pga. det store naturindhold som bidrager til et oplevelsesrigt landskab, overvejende fået det strategiske mål beskyt, med et enkelt område med det strategiske mål beskyt/forbedre pga. opdyrkning. For området betyder det, at området skal beskyttes, og at der kun må ske ændringer i landskabet, som har til hensigt at forbedre naturtilstanden i området. Etablering af jernbanetracéet vil få stor indvirkning på det oplevelsesrige landskab, idet jernbanetracéet vil gennemskære centrale dele af mosen vest for motorvejen. Der er planlagt for skovrejsning i området mellem Solrød Byvej og Jersie Hyllemose. Skovrejsningen vil afskærme for udsynet til byen og mindske den tekniske påvirkning af anlægget samt lukke mellemrummet mellem de to markante infrastrukturanlæg. Det anbefales derfor at rejse skov i mellemrummet mellem Køge Bugt

89 Motorvejen og jernbanetracéet. Jernbanetracéet vil således udgøre kanten mod Jersie og Solrød Landbrugslandskab og sammen med skovbrynet skabe en overgang i landskabet fra byen til det åbne landbrugslandskab, hvilket generelt vil påvirke tilstanden af landskabet positivt. For at modsvare etableringen af jernbanetracéet i delområdet Jersie Hyllemose bør den lysåbne natur udbredes og styrkes ved naturgenopretning. Endvidere bør der etableres rekreativ passage på tværs af jernbanetracéet. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 3 I landskabskarakterområde 3. Karlslunde-Karlstrup Bakkelandskab vil jernbanetracéet blive etableret som en dæmning gennem Karlsunde Skov og Firmileskoven. Særligt for området er, at landskabet ikke påvirkes markant af motorvejen, som gennemskærer landskabet, pga. skoven. Det betyder, at området har fået det strategiske mål vedligehold. Jernbanetracéet vil forstyrre oplevelsen af landskabet op mod jernbanetracéet, men det vil ikke opleves markant forstyrrende for landskabet, idet skoven vil afskærme for for området, da skovområdet vil blive opdelt. Det anbefales derfor at sikre rekreative forbindelser på tværs af linjeføringen, så områdets rekreative værdi ikke forringes. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 7 Jernbanetracéet vil i landskabskarakterområde 7. Kildebrønde Landbrugslandskab løbe langs Vejleåvej med Kildebrønde Industri mod øst i den nordlige del af området.syd for Kildebrøndevej slår jernbanestrækningen en bue i landskabet, som vil medføre en større påvirkning af landskabet i området, og ligesom i Jersie og Solrød vil jernbanetracéet skabe et uhensigtsmæssigt mellemrum i landskabet. I området vil tracéet ligge hævet ca. 5 m over terræn, generelt præget af byens og industriens nærhed og har derfor fået det strategiske mål vedligehold/forbedre. Der betyder, at områdets karaktergivende elementer skal vedligeholdes og styrkes. Der er planlagt for skovrejsning i den nordlige del af området. Skovrejsningen vil afskærme såvel indkig til industrien som jernbanestrækningen og vil således bidrage til en forbedring af landskabet. I den sydlige del af karakterområdet anbefales det at styrke de karakteristiske tætte hegn, som dels vil bidrage til en afskærmning, dels vil LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 11 I landskabskarakterområde 11. Rørmose Kilen vil jernbanetracéet gennemskære den vestlige del af området op mod motorvejen, og vil derfor bidrage til at forstærke den eksisterende barriere op mod motorvejen. Rørmose Kilen er en væsentlig rekreativ forbindelse mellem det åbne land og kysten, og derfor bør der sikres rekreativ forbindelse på tværs af jernbanetracéet. SÅRBARHED I FORHOLD TIL MOTORVEJSUDVI- DELSE Landskabeligt vil motorvejsudvidelsen af Køge Bugt Motorvejen påvirke landskabet, men da Køge Bugt Motorvejen i forvejen er et eksisterende betydeligt teknisk anlæg, vil motorvejsudvidelsen ikke bidrage til en markant visuel ændring af landskabet. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 2 I landskabskarakterområde 2. Jersie og Solrød Landbrugslandskab vil motorvejsudvidelse mod øst indbefatte byzonen og derfor ikke drage den stedvise grønne bevoksning mod motorvejen og således bidrage til en øget forstyrrelse af landskabet. Større dele af området mod vest er dog udpeget til skovrejsning, og såfremt det etableres, vil det have en betydelig positiv effekt på landskabet. I delområdet Jersie Hyllemose vil motorvejsudvidelsen påvirke naturtilstanden i området, men visuelt vil motorvejsudvidelsen ikke betyde væsentlige ændringer i oplevelsen af landskabet. Dog skal den nye jordvold mod vest etableres og podes med nye hjemmehørende arter og primært lave bevoksninger, som vil understøtte overgangen til moselandskabet. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 3 I landskabskarakterområde 3. Karlslunde-Karlstrup vil motorvejsudvidelsen mod vest få begrænset indvirkning på landskabet, da strækningen afgrænses af henholdsvis Karlslunde Skov og Firemileskoven. Motorvejsudvidelsen mod øst i moseområdet vil påvirke ning op mod motorvejen, som begrænser påvirkningen af anlægget. steder fungere som afskærmning mod anlægget. For at modsvare styrkes. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 11 I landskabskarakterområde 11. Rørmose Kilen vil motorvejsudvidelsen bidrage til en øget forstyrrelse i området. Det væsentligste i for at sikre forbindelsen mellem kysten og det åbne land. Der kan evt. etableres afskærmende beplantning mod motorvejen. ANBEFALINGER Generelt vurderes det, at såvel motorvejsudvidelsen som etablering af København-Ringsted Banen vil forstærke den eksisterende dårlige tilstand i området beliggende op mod byen. Der bør derfor tages følgende landskabelige hensyn: I landskabskarakterområde 2. Jersie og Solrød Landbrugslandskab bør der etableres skov i de fremtidige mellemrum mellem Køge Bugt Motorvejen og København-Ringsted Banen. Den lysåbne natur i Jersie Hyllemose bør udbredes, når motorvejsudvidelsen og København-Ringsted Banen etableres, som modspil til anlæggene. Der bør desuden sikres rekreative forbindelser på tværs af København-Ringsted Banen. I Landskabskarakterområde 3. Karlslunde-Karlstrup Bakkelandskab bør der i Karlslunde Skov og Firmileskoven sikres rekreative forbindelser på tværs af den fremtidige København- Ringsted Bane, så områdets rekreative værdi ikke forringes. Den karakteristiske lysåbne natur i Karlslunde-Karlstrup Moser bør styrkes for at modsvare påvirkningerne fra sporudvidelsen af motorvejen. I Landskabskarakterområde 7. Kildebrønde Landbrugslandskab bør der rejses skov i den nordlige del af karakterområdet til afskærmning mod København-Ringsted Banen samt erhvervs- og industriområderne. I den sydlige del af landskabskarakterområdet bør de karaktergivende levende hegn styrkes I landskabskarakterområde 11. Rørmose Kilen bør der sikres holde forbindelsen mellem kysten og det åbne land. STORE UDFORDRINGER 89

90 STORE UDFORDRINGER TRANSPORTKORRIDOREN km km km TRANSPORTKORRIDOREN Den udlagte nord-sydgående transportkorridor gennem Hoved- planlagte Ring 5 og en eventuel jernbaneforbindelse, forløber tværs gennem både Greve og Solrød kommuner. Der er ingen tidsplan for gennemførelse af anlæggene, men arealreservationen går igennem ibrugtagning af transportkorridoren til formålet vil derfor få indvirkning på store dele af Greve og Solrød kommuners landskaber. Transportkorridoren vil få indvirkning på følgende landskabskarakterer, 1. Hovedlandskabet (16-25), 2. Jersie og Solrød Landbrugslandskab (26-33), 3. Karlslunde-Karlstrup Bakkelandskab (34-41), 4. Tune Hede (42-49) og 6. Gjeddesdal Hovedgårdslandskab (58-65). Afsnittet vil vurdere konsekvenserne af en evt. ibrugtagning af arealreservationen generelt i landskabet samt i forhold til de enkelte landskabskarakterområder med indspil til de landskabelige hensyn. STORE UDFORDRINGER copyright KMS SÅRBARHED I FORHOLD TIL IBRUGTAGNING AF AREALRESERVATIONEN TIL RING 5 Generelt vurderes det, at landskabet ikke har kapacitet til at rumme af landskabskaraktererne. Ibrugtagning af transportkorridoren vil samtidig betyde en opsplitning af landskabet, der vil udviske den landskabelige sammenhæng på tværs af transportkorridoren. Det vil endvidere medføre en etablering af en dominerende grænse i landskabet samt en ny retningsgivende struktur, som markant vil ændre landskabets eksisterende orden. Hertil kommer at IBU- 90 projektets forslag til endnu en jernbane i Ring 5 tænkes forbundet med den nye København Ringsted Bane via et spor mellem Solrød og Karlstrup landsbyer, hvilket vil forstærke opsplitningen og barriererne i landskabet. En evt. landskabelig indpasning af motorvejs- og jernbaneforbindelsen vil kræve en væsentlig styrkelse af de eksisterende karaktergivende træk, samt at der i enkelte landskabskarakterområder skal indføres nye karaktergivende elementer i form af afskærmende beplantning, der vil ændre den eksisterende karakter af landskabet. Ud over den rent landskabelige påvirkning vil en potentiel Ring 5 samt jernbane også påvirke de økologiske forbindelser i området, som udgøres af de tre dalforløb i landskabet. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 1 I landskabskarakterområde 1. Hovedlandskabet forløber transportkorridoren gennem dele af landskabet længst mod øst. De områder, som transportkorridoren gennemskærer, har fået det strategiske mål vedligehold og vurderes ikke at være særligt sårbare. Generelt er føre en markant retningsgivende struktur, som pga. af landskabets forholdsvis store skala vil fremstå synligt i store dele af landskabet. Påvirkningen af en evt. ibrugtagning af transportkorridoren vil dog mindskes, hvis motorvejstracéet bliver anlagt så tæt som muligt

91 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 2 I Jersie og Solrød Landbrugslandskab gennemskærer transportkorridoren den intakte kamudskiftning ved Tykmosevej samt bryder ind i den vestlige del af Jersie Landsbys intakte stjerneudskiftningsmønster. Landskabskarakterområde 2 har fået det strategiske mål vedligehold, hvilket betyder, at landskabet ikke er særligt sårbart. Dog vurderes det, anlæg, da det vil sløre landskabskarakteren. En anvendelse af arealreservationen i transportkorridoren vurderes at få betydelig indvirkning på landskabskarakterens karaktergivende elementer, som særligt er betinget af udskiftningsstrukturerne. Kamudskiftningen ved Tykmosevej vil ved en ibrugtagning af arealreservationen ikke længere fremstå læggene. Påvirkningen af stjerneudskiftningsstrukturen ved Jersie vil mindskes, såfremt motorvejs- og jernbanetracéet placeres i den helt vestlige del af transportkorridoren. For yderligere at minimere påvirkningen på landskabet bør der arbejdes med at styrke de karaktergivende elementer for at modsvare det tekniske anlæg samt etablere en LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 3 I Karlslunde-Karlstrup Bakkelandskab forløber transportkorridoren i den helt vestlige del af området. Karlslunde-Karlstrup Bakkelandskab er karakteriseret ved et bølget til bakket terræn i lille til middel skala med tætte levende hegn. Området, som gennemskæres af transportkorridoren, har fået det strategiske mål vedligehold, hvilket betyder, at landskabet ikke er særligt sårbart. På trods af landskabets lille skala og forholdsvise robusthed vil en ibrugtagning af transportkorridoren få stor indvirkning på landskabets tilstand. Påvirkningen af anlægget vil kunne afbødes ved en placering af motorvejs- og jernbanetracé i den helt vestlige del af karakterområdet. Området er kendetegnet ved tætte grønne hegn, hvilket er en struktur, som med fordel kan anvendes til afskærmning mod en evt. motorvej og jernbaneforbindelse. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 I landskabskarakterområde 4. Tune Hede forløber transportkorridoren igennem det særligt oplevelsesrige og sårbare landskab Fløjterup. Fløjterup er kendetegnet ved en intakt og enkelt sammensat struktur med viddeudsigter mod øst, som har givet landskabet det strategiske mål beskyt, hvilket betyder, at der kun må ske ændringer i området, som har til formål at forbedre områdets tilstand. Konsekvenserne af en placering i transportkorridoren. En etablering af en Ring 5 samt jernbanestrækning i den midterste eller østligste del af transportkorridoren vil bryde helt med landskabets enkle og intakte struktur, da sammenhængen i strukturen vil blive brudt. Grundlaget for udpegningen af området som kulturmiljø vil således blive udvisket. Såfremt motorvejen etab- ikke bryde strukturen betydeligt og ligeledes ikke skærme for områdets særlige udsigtsmuligheder mod øst. Et så markant teknisk anlæg vil dog stadig bidrage til en væsentlig forringelse af tilstanden i området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 I landskabskarakterområde 6. Gjeddesdal Hovedgårdslandskab gennemskærer transportkorridoren den vestlige del af landskabet. Gjeddesdal Hovedgårdslandskab er et særligt sårbart landskab med stor oplevelsesværdi, som er relateret til den let opfattelige hovedgårdsstruktur med store viddekig hen over landskabet samt den samlede bebyggelse omkring hovedgården. Landskabskarakterområdet har således også fået det strategiske mål beskyt. En evt. ibrugtagning af arealreservationen vil indebære en væsentlig forringelse af de særligt sårbare landskaber. Det vurderes, at en motorvej samt en jernbanestrækning igennem Gjeddesdal Hovedgårdslandskab vil sløre kulturmiljøet væsentligt. Den intakte og let opfattelige hovedgårdsstruktur vil blive brudt af det betydelige motorvejs- i hele landskabet og tilføje området en synlig retningsgivende landskabet, og hvis der etableres en tæt afskærmende hegnsstruktur op mod anlægget. ANBEFALINGER Generelt vurderes området ikke egnet til en ny motorvejsog jernbaneforbindelse pga. de landskabelige værdiers sammenhængskraft i landskabet. Såfremt der gøres brug af transportkorridoren, bør der tages følgende landskabelige hensyn: Ved etablering af et motorvejstracé og jernbanetracé i Hovedlandskabet bør der arbejdes med at styrke de karaktergivende elementer for at modsvare det markante tekniske I Jersie og Solrød Landbrugslandskab bør motorvejsog jernbanetracéet etableres i den helt vestlige del af transportkorridoren for at minimere påvirkningen af Jersie Landsbys intakte stjerneudskiftningsstruktur. Ved Tykmosevej kan der med fordel arbejdes med at indlejre en ny Ved etablering af et motorvejs- og jernbanetracé i Karlunde-Karlstrup Bakkelandskab bør der etableres en markant Motorvejs- og jernbanetracéet bør føres uden om Gjeddesdal Hovedgårdslandskab, da det vurderes, at et så markant teknisk anlæg vil forstyrre kulturmiljøet betydeligt. Motorvejs- og jernbanetracéet bør ledes uden om eller etableres i den helt vestlige del af området Fløjterup for at bevare den særligt intakte bebyggelsesstruktur og de lange uforstyrrede kig mod kysten. Op mod motorvejen bør der desuden afskærmes med bevoksning for at minimere den STORE UDFORDRINGER 91

92 GRØN BLÅ STRUKTUR Den Grøn Blå struktur indeholder tre overordnede typer af kiler: Kystkilen, Det rekreative bybånd og De grønne landskabskiler 92 GRØN BLÅ STRUKTUR Landskabskarakterkortlægningen bidrager, sammen med screenin- af landskabet i Greve og Solrød kommuner. Den Grøn Blå struktur tager afsæt i denne kortlægning og sammenfatter landskabsanalysen i en helhedsorienteret udviklingsramme for det åbne land. Grøn Blå struktur sætter fokus på de vigtigste landskaber, naturområder, samspillet mellem by og land og den rekreative tilgængelighed. Strukturen indeholder både eksisterende og potentielle værdifulde landskaber, natur- og friluftsområder samt sammenhængende landskabsstrøg. Den Grøn Blå struktur består af et samlet net af grønne og blå kiler, der følger de mest markante landskabstræk og strukturer herunder kystlinjen, bybåndet samt de grønne landskabskiler, nabokommunerne. Nøgleordene i Grøn Blå struktur er landskabelig og naturmæssig sammenhæng samt rekreativ tilgængelighed. KYSTKILEN Kystkilen med Køge Bugt og Øresund understreger vandet som kommunernes stærkeste landskabselement. Kystkilen binder ikke blot Greve og Solrød kommuner sammen, men skaber sammenhæng mellem samtlige kommuner langs Køge Bugt. Kystkilen indeholder dels store rekreative og oplevelsesmæssige værdier, dels en række særlige kulturhistoriske fortællinger. BYBÅNDET Bybåndet sammenbinder de større byområder med de omkringliggende nærrekreative landskaber. Bybåndet formidler den kulturhi- GRØN BLÅ STRUKTUR byer beliggende som perler på en snor langs S-banen med åbne grønne rum imellem og med kysten som det primære værdifulde rekreative landskab. I dag opleves bybåndet som en mere massiv bebyggelse. I Grøn Blå struktur er styrkelse af de grønne forbindel- mellem byen og kysten og byen og det åbne land. DE GRØNNE LANDSKABSKILER Seks grønne landskabskiler forbinder kystlandskabet med det åbne land og videre til nabokommunerne. De grønne kiler sikrer sammenhæng på tværs i kommunerne og understreger de særligt oplevelsesrige landskaber. Samtidig udgør kilerne eksisterende og fremtidige levesteder for planter og dyr og skal derfor forsøges opretholdt i fremtidig planlægning. Hovedelementerne i kilerne er vandløb, skovområder, naturområder og særligt værdifulde landskaber. POTENTIALER OG MÅLSÆTNINGER Den Grøn Blå struktur udgør et særligt råstof i Greve og Solrød kommuner. Inden for strukturen er der særlige potentialer for at styrke de rekreative og naturmæssige sammenhænge. Ligeledes er sesrige landskaber. Med strukturen er det muligt mere strategisk at planlægge for nye indsatser for natur, landskab og friluftsliv for at opnå synergi mellem de forskellige tiltag. Ved at arbejde ud fra en fælles synlig Grøn Blå struktur er det muligt at tænke på tværs af forskellige sektorer samt imellem kommunernes mål for det åbne lands planlægning.

93 LILLE VEJLEÅDALEN OLSBÆK KILEN RØRMOSE KILEN RAMSØDALEN SOLRØD BÆK SKENSVED Å KILEN KYSTKILEN BYBÅNDET Kortet viser den Grøn Blå struktur DE GRØNNE LANDSKABSKILER Kystbåndet Det bynære rekreative bånd De grønne kiler OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER FOR DEN GRØN BLÅ STRUKTUR: De landskabelige sammenhænge og økologiske forbindelser skal formidles og styrkes. De rekreative forbindelser mellem kysten og det åbne land skal styrkes. Alle kiler skal indeholde en rekreativ hovedforbindelse. Naturen skal have plads til at udvikle sig i kilerne. land skal styrkes. Kortet viser landskabernes beskyttelsesniveau, som er blevet kortlagt gennem landskabskarakterkortlægningen VEDLIGEHOLD BESKYT BESKYT/FORBEDRE VEDLIGEHOLD/FORBEDRE OMDANNE/FORBEDRE De kulturhistoriske værdier i landskabet skal synliggøres samt evt. formidles. GRØN BLÅ STRUKTUR 93

94 GRØN BLÅ STRUKTUR KYSTKILEN Strandenge Hundige Havn Hundige Strand Greve Strand Mosede Havn Mosede Fort Trylleskoven Jærnen Solrød Strand Jersie Strand og Staunings Ø Kortet viser kystkilens udstrækning KARAKTERISTIK Kystkilens gennemgående karakter med viddeudsigter ud over havet og sandstranden med lave klitdannelser binder strækningen visuelt sammen og danner forbindelse til nabokommunerne. DE SÆRLIGE VÆRDIER værdier. Hele kystbåndet er i sig selv et værdifuldt landskab, som punktvis styrkes i mødet med områder med særlige natur- eller kulturværdier. Geologisk udgør barriereødannelsen ved Jersie Strand og Staunings Ø et interessant landskab, hvor den dynamiske kystlinje tydeligt formidles. Området er ligeledes interessant naturmæssigt og udgør et væsentligt levested for fugle. Af øvrige værdifulde naturområder langs kystbåndet, er der Jærnen, Trylleskoven og stranden- og overdrev. Naturområderne bidrager til variation i landskabet og skaber således en oplevelsesrigdom langs strækningen. De særligt tydelige kulturelementer langs kyststrækningen er havneanlæggene, Hundige Havn og Mosede Havn samt Tunestillingens største forsvarsværk Mosede Fort. Havneanlæggene knytter sig rent funktionelt til havet og tilfører området en maritim stemning. Mosede Fort er det primære vidnesbyrd om det danske forsvar af København under 1. Verdenskrig. Der er igangsat en formidling af det danske forsvars indsats under 1. Verdenskrig ved fortet, hvilket bidrager til at gøre stedet til en betydelig turistattraktion. POTENTIALER styrket, hvis der etableres natur- og kulturformidling af områderne langs kysten. Det kan blandt andet gøres ved opsætning af informationstavler i området. Greve Kommune vil på sigt skabe Danmarks Museum for 1. Verdenskrig ved Mosede Fort, hvilket har potentiale til at styrke fortællingen om forsvaret af Danmark under krigen. Strandparkerne har potentiale til større oplevelsesrigdom og større rekreativ anvendelse, såfremt der arbejdes med etablering af støttepunkter, som tager henyn til områdets sårbarhed og værdier. Det kan bl.a. gøres ved etablering af midlertidige installationer, som i sommerperioden er med til at bidrage til en større oplevelsesvariation. I vinterhalvåret består værdien af kysten i høj grad i de uforstyrrede kig langs stranden og ud over havet, og derfor vil færre installationer langs kysten være at foretrække. I sommerperioden kan den rekreative værdi understøttes ved, at der arbejdes med faciliteter i tilknytning til oplevelser i vandet som kajaksejlads og badning samt kiosker til servicering af de besøgende. I vinterhalvåret kunne kunstinstallationer understøtte oplevelserne langs kysten. 94 GRØN BLÅ STRUKTUR

95 tere og lystbåde Sandstranden danner sammen med det åbne hav sammenhængen i kystlandskabet Jersie Strand og Staunings Ø er et værdifuldt landskab med store naturværdier, der danner grundlag for et rigt fugleliv FRILUFTSLIV OG REKREATIV TILGÆNGELIGHED Værdierne i kystkilen er store, hvilket danner grundlag for en stor rekreativ benyttelse af landskabet. Langs kysten er der etableret badebroer, kiosker, toiletfaciliteter samt parkeringspladser, der understøtter oplevelsesmulighederne og tilgængeligheden ved kysten. Badebroerne bidrager særligt til store oplevelser ved vandet. Den rekreative tilgængelighed langs kyststrækningen er god, da det er muligt uhindret at færdes på hele strækningen. En del af oplevelsen langs kysten består i at mærke sandet under tæerne eller skoene, idet den bløde belægning adskiller sig så markant fra den belægning, som vi normalt færdes på. Derfor bør den åbne sand- Tilgængeligheden til kystkilen er præget af, at boligområderne er steder svært tilgængelig. Det anbefales, at eksisterende strandstier byen. SAMARBEJDER Kyststrækningen forbinder samtlige af kommunerne langs Køge Bugt. MÅLSÆTNINGER FOR KYSTKILEN Styrke strandenge, overdrev og hede som naturtyper langs kysten ved at lade arealerne få mere plads ind i land. Styrke oplevelsen langs kysten ved kultur- og naturformidling af kyststrækningens særlige værdier Styrke oplevelserne langs kysten gennem etablering af midlertidige installationer, under hensyntagen til strandens sårbarhed. Styrke tilgængeligheden til kysten fra byen. VIGTIGSTE INDSATSOMRÅDER Oplyse borgerne om, at de har ret til at færdes ad alle vejene til stranden. Etablering af et Danmarks museum ved Mosede Fort til formidling af Tunestillingen. GRØN BLÅ STRUKTUR 95

96 GRØN BLÅ STRUKTUR BYBÅNDET Skovrejsningsområde Skovrejsningsområde Rørlagte åløb Landskabet med de 8 gravhøje Skovrejsningsområde Rørlagte åløb Kortet viser bybåndets udstrækning 96 KARAKTERSTIK Bybåndet består af overgangene mellem kysten og byen og byen og det åbne land samt af de bynære grønne områder mellem byområderne. Overgangen mellem byen og kysten opleves som en sammenhængende grøn bevoksning, der danner den fysiske grænse mellem byen og kyststrækningen, og som bevirker, at kyststrækningen i stort omfang opleves uforstyrret af by. Bevoksningens volumen giver modspil til boligområderne og danner en ramme om byen. tekniske anlæg som motorvejen med støjvoldsanlæg og erhvervsog industriområder. Det betyder, at der fra store dele af landskabet er frit indkig til byens bagside, der visuelt skæmmer oplevelsen af landskabet. Her er der behov for at arbejde med at skabe en grøn overgang til det åbne land. De bynære grønne kiler udgøres af Lille Vejleådalen, Olsbæk Kilen, Rørmosekilen, Ramsødalen og Skensved Å kilen, som er de største grønne områder, der forbinder kysten og det åbne land. Kilerne indgår som en del af de grønne landskabskiler. Ud over de store kiler er der en række mindre, grønne områder, der går på tværs af bybåndet. SÆRLIGE VÆRDIER Værdierne i bybådnet knytter sig særligt til den kulturmæssige fortælling om Køge Bugt-planen og om tidlig bosætning i området, som GRØN BLÅ STRUKTUR POTENTIALER Bybåndets udviklingspotentiale ligger i at styrke overgangene mellem kysten og byen samt overgangen mellem det åbne land og byen. Overgangen mellem byen og det åbne land har potentiale til at blive et væsentligt rekreativt bynært landskab, såfremt der rejses skov. Der er igangsat skovrejsning syd for Greve Landsby, og der er planer om skovrejsning ved Kildebrønde. Endvidere er der udpeget et skovrejsningsområde mellem Karlstrup og Jersie Landsby. Skovrejsningen vil styrke oplevelsen af landskabet og samtidig bidrage til en landskabelig indpasning af den fremtidige København- Ringsted Bane. Området ved Jersie Mose og de otte gravhøje skal dog friholdes fra skov for at sikre den lysåbne natur og formidlingen fritlægge de rørlagte vandløb, som løber fra det åbne land til kysten. Det vil samtidig styrke sammenhængen mellem kysten og det åbne land. Desuden vil en fritlæggelse af de rørlagte vandløb have potentiale til at optage mere vand ved ekstreme regnvejrshændelser og således imødekomme et klimatilpasningsbehov i byerne. Støjvoldsanlæggene op mod motorvejen har potentiale i forhold til at vende synet på disse normalt udskældte landskaber til noget positivt. Dette kan gøres ved at arbejde landskabeligt og rekreativt med støjvoldene. Solrød Kommune har i samarbejde med Dash Mark udarbejdet et projekt, en voldsom omvej, støttet af Realdania,

97 Solrød Kommune og Dash Marks bud på, hvordan støjvolden kan motivere til aktivitet og leg. tekniske anlæg for en del af den østlige støjvold, hvor der pt. anlægges klatrefaciliteter og lign. for kondiløbere, børn og unge. FRILUFTSLIV OG REKREATIV TILGÆNGELIGHED De grønne områder i byen har en stor rekreativ værdi, og friluftslivet bliver understøttet af forskellige faciliteter som legepladser, bænke og stier. Stierne varierer fra større asfaltbelagte stier til grusstier til mindre trampestier, der muliggør en varieret brug og oplevelse af området. SAMARBEJDER Bybåndet forbinder til Ishøj Kommune i nord og Køge Kommune i syd i kraft af Køge Bugt-planen, som har dannet grundlag for planlægningen af byerne langs Køge Bugt. Solrød Strandpark i Solrød Kommune, en mindre plantage forbinder fra byen til kysten MÅLSÆTNINGER FOR BYBÅNDET områder i tilknytning til kysten samt styrke bevoksningen, der danner overgangen mellem kysten og byen. Styrke og udvikle de grønne bykiler ved at åbne de rørlagte vandløb. Arbejde med at integrere klimatilpasning i de grønne bykiler ved at lede vand til områderne ved ekstreme regnvejrshændelser Plante skov på den vestlige side af motorvejen i Solrød Kommune og på den vestlige side af Greve Landevej i Greve Kommune for at danne et større sammenhængende bynært skovområde samt skærme mod byens bagside. VIGTIGSTE INDSATSOMRÅDER Arbejde landskabeligt og rekreativt med støjvoldene. GRØN BLÅ STRUKTUR 97

98 GRØN BLÅ STRUKTUR LILLE VEJLEÅDALEN Kappelgårde Kortet viser Lille Vejleådalen KARAKTERSTIK Lille Vejleådalen forbinder kysten og det åbne land i den nordlige del af Greve Kommune. Kilen bindes sammen af Lille Vejleådal, Kilen fremstår som en ådal med en naturligt slynget å. I den østlige del grænser dalen mod bybåndet med boligbebyggelser på begge sider af kilen. Karakteristisk for kilen er her det bynære rekreative landskab med store naturværdier, som knytter sig til områdets primære status som lavbundsareal. Kilen bliver i den østlige del af området afgræsset for at pleje den lysåbne natur. I det åbne land forløber Lille Vejleå mellem Ishøj og Greve Kommune og inddrager det særligt oplevelsesrige landskab Kappelgårde ejerlav. Her opleves Lille Vejleå som en smal dalsænkning i landskabet med et opdyrket til brinken. SÆRLIGE VÆRDIER Landskabet er en del af Fingerplanens grønne kiler og udgør et værdifuldt rekreativt bynært landskab. Kilen er en væsentlig økologisk forbindelse med store naturværdier i form af mose- og engarealer. De særligt værdifulde naturområder er beliggende i den østlige del af dalen. Området omkring Kappelgårde ejerlav rummer desuden en interessant kulturhistorisk fortælling om den tidlige opdyrkning af landskabet samt etableringen af landbrugsfællesskaber. Fra kilen er der indkig til Kildebrønde Kirke. POTENTIALER Kilens potentialer ligger i at styrke området som økologisk og rekreativ forbindelse. Eksempelvis kan der etableres en større dyrkningsmæssig buffer til åen, og de eksisterende dræn kan blive nedlagt. Herved vil det være muligt at reetablere de oprindelige engarealer i området. En fremtidig pleje af området bør ske ved afgræsning, hvilket vil styrke områdets oplevelses- og naturværdier. I kilen er der udpeget et skovrejsningsområde vest for Kildebrønde Industri. Der er grundvandsinteresser i området, og skovrejsning vil bidrage positivt med en beskyttelse af grundvandet. Skovrejsningsområdet markerer samtidig overgangen til det åbne land og afskærmer for indkig til industrien, hvilket vil bidrage til en væsentlig forbedring af landskabet. Skoven har desuden potentiale til at blive et værdifuldt rekreativt landskab. Ejerlavet Kappelgårde udgør et oplevelsesrigt landskab, som gennem kulturformidling kan blive mere synligt og herved tilføre kilen et ekstra oplevelsespunkt. FRILUFTSLIV OG REKREATIV TILGÆNGELIGHED Lille Vejleådalen er et værdifuldt rekreativt landskab. I den bynære støttepunkter, som skaber mulighed for et oplevelsesrigt friluftsliv. I det åbne land er der i dag ingen rekreative stiforbindelser eller støttepunkter. En sammenhængende stiforbindelse i kilen ud i det åbne land vil styrke den rekreative brug af kilen betydeligt. Stien bør 98 GRØN BLÅ STRUKTUR

99 sesrigdom i området Ådalen opleves som en smal dalsænkning i det åbne land Udsigt ud over den bynære del af kilen etableres under hensyntagen til naturværdierne op mod åen og således udformes som en grus- eller trampesti, der samtidig understøtter det naturnære præg i området. selårer, herunder S-banen, Køge Bugt Motorvejen og Kildebrønde Banen komme til at forløbe lige vest for Kildebrønde Landevej, hvilket vil bidrage med endnu en barriere i landskabet. Det er derfor den rekreative tilgængelighed. SAMARBEJDER mune og forløber videre ind i Høje-Taastrup Kommune. Naturgenopretning i tilknytning til Lille Vejleå bør forvaltes i sammenhæng med Ishøj Kommune. MÅLSÆTNINGER FOR KILEN Styrke oplevelsen af det sammenhængende ådalsforløb ved naturgenopretning langs åen. Etablering af større rekreativ tilgængelighed langs åen fra kysten og ud i det åbne land. Fastholde kilen som en væsentlig økologisk forbindelse. VIGTIGSTE INDSATSOMRÅDER Etablering af en større dyrkningsmæssig buffer til åløbet samt nedlægning af drøæn til reetablering af de oprindelige mose- og engarealer langs åen. Sikre en pleje af området ved ekstensiv afgræsning. Etablering af en stiforbindelse fra kysten og ud i det åbne land med formidling af ejerlavet Kappelgårde ejerlav som et oplevelsespunkt på ruten. GRØN BLÅ STRUKTUR 99

100 GRØN BLÅ STRUKTUR OLSBÆK KILEN Gjeddesdal Hovedgårdslandskab Kortet viser Olsbæk Kilens forløb KARAKTERSTIK Olsbæk Kilen forløber fra Kysten og til Gjeddesdals Hovedgårdslandskab. Kilens østlige del består af et bynært rekreativt landskab med en variation af lysåbne naturområder og mindre skovområder. På den vestlige side af Køge Bugt Motorvejen løber kilen gennem et industriområde samt på grænsen til Tværhøjgård, som er et nyt boligområde, hvorefter den forbinder videre til Hovedgårdslandskabet. med viddeudsigter ud over de dyrkede marker. SÆRLIGE VÆRDIER Kilens særlige værdier knytter sig til det bynære rekreative landskab med Olsbæk som sammenbindende struktur, samt Gjeddesdal Hovedgårdslandskab. væsentligt naturindhold. Områderne er kendetegnede ved at være lysåbne naturtyper som mose, hede, enge og overdrev. Flere steder bliver områderne afgræsset som et led i vedligeholdelsen af området, hvilket tilfører området oplevelsesrigdom. Gjeddesdal Hovedgårdslandskab opleves som et særligt værdifuldt landskab med en meget intakt hovedgårdsstruktur. Hovedgårdsstrukturen udgøres af store opdyrkede marker og en centralt beliggende hovedgård med tilknyttede landbrugsbygninger samt husmandssteder, der oprindeligt blev benyttet til arbejderboliger. Forløbet ind til Hovedgården understreges af en allébeplantning, og omkring hovedgården er der anlagt et romantisk parkanlæg. POTENTIALER Olsbæks forløb i det åbne land til Gjeddesdal Hovedgårdslandskab, opleves forstyrret af den bymæssige beliggenhed. En etablering af en grøn afgrænsning mod syd har derfor potentiale til at forbedre den visuelle oplevelse af landskabet. Området bærer ligeledes præg af at være i overgangsfasen fra et dyrket område til et rekreativt bynært landskab. Såfremt drænene nedlægges i området, har området potentiale til at opnå et større naturindhold. Gjeddesdals Hovedgårds særlige intakte struktur indeholder en interessant kulturhistorisk fortælling, der er betinget af områdets særligt frugtbare jorde og den nære tilknytning til København, som tidligt dannede grundlag for gode afsætningsmuligheder. En kulturformidling af hovedgårdslandskabets fortælling har derfor potentiale til at øge oplevelsen af området. FRILUFTSLIV OG REKREATIV TILGÆNGELIGHED Den østlige del af kilen er et værdifuldt bynært rekreativt område. I området er der en variation af stier, som giver mulighed for en varieret brug af området. Endvidere er der etableret støttepunkter som bænke, legepladser og bålpladser, der understøtter kilens rekreative værdi. 100 GRØN BLÅ STRUKTUR

101 Alléen ind til Gjeddesdal Hovedgård er med til at understrege hovedgårdslandskabets karakter Olsbæk som sammenbindende struktur for store dele af kilen S-banen ledes gennem området på bropiller, hvilket sikrer den rekreative tilgængelighed i området stier til området fra de omkringliggende boligområder. Generelt større færdselsårer, herunder S-banen, Køge Bugt Motorvejen, af området sikret passage under S-banen, som er hævet på bropiller gennem området. I den vestlige del af området er der ikke anlagt stier. København-Ringsted Banen vil i øvrigt komme til at forløbe lidt vest for Greve Landevej, hvilket vil bidrage til endnu en barriere i landskabet. Det er væsentlig, at et sted i kilen sikres rekreativ passage på tværs af banen. En sammenhængende rekreativ rute gennem kilen vil styrke oplevelsen af landskabet. Ruten kan med fordel forbinde til det eksisterende stiforløb langs Olsbæk i den østlige del af området, og forløbe videre langs Olsbæk ud i det åbne land, hvor den kan Hovedgårdslandskab. SAMARBEJDER Kilen forbinder fra Køge Bugt i øst via Olsbæk og føres videre gennem Gjeddesdal Hovedgårdslandskab, hvorfra forbindelsen ledes videre mod Hedeland. MÅLSÆTNINGER FOR KILEN Styrke oplevelsen af Gjeddesdal Hovedgårdslandskab gennem kulturformidling. Forbedre naturkvaliteten ved naturgenopretning langs den strækning af åen, som forløber i det åbne land. Fastholde indkig til Greve Middelalderkirke fra kilen. Styrkelse af de rekreative forbindelser på tværs af kilen ved etablering af et rekreativt hovedforløb, der understreger kilens særlige værdier. VIGTIGSTE INDSATSOMRÅDER Etablering af en rekreativ rute der forbinder fra kysten og ud i det åbne land. Etablering af en grøn afgrænsning mod det nye byudviklingsområde Tværhøjgård. GRØN BLÅ STRUKTUR 101

102 GRØN BLÅ STRUKTUR RØRMOSE KILEN Fløjterup Fremtidig Greve Skov Rørmosen Kortet viser Rørmose Kilens forløb KARAKTERSTIK Rørmose Kilen løber fra kysten til det intakte landskab i Fløjterup vest for Tune. Kilens forløb er dannet af Rørmosen i den østlige del af kilen og det intakte landskab i Fløjterup. Forløbet bindes sammen af skovrejsningsområdet Greve Skov. SÆRLIGE VÆRDIER Kilens særlige oplevelsesrige landskaber er området omkring Fløjterup. Fløjterup er karakteriseret ved et enkelt sammensat landskab, som den til kysten. Endvidere er den østlige del af Rørmose Kilen et væsentligt rekrea- som med et netværk af stier understøtter kilen. Helt særligt er der fra kilen et gennemgående stiforløb, der forbinder under motorvejen og herved sikrer den rekreative sammenhængskraft. Fløjterup og ud til kysten. Disse kig har potentiale til at styrke den visuelle sammenhæng mellem Fløjterup og den østlige del af kilen. FRILUFTSLIV OG REKREATIV TILGÆNGELIGHED større færdselsårer, herunder S-banen, Køge Bugt Motorvejen, sammenhængende rute i området, der i punkter formidler landskabets særlige landskabs-, natur- og kulturværdier. Oplevelsen af Fløjterup vil ligelede blive styrket, hvis områdets særlige udsigtsmuligheder bliver formidlet i området. SAMARBEJDER I kilen er der samarbejde med Naturstyrelsen og Københavns Energi om skovrejsning ved Greve. Naturstyrelsen står for tilplantningen af skoven og vil drive skoven som statskov. POTENTIALER Som et led i en grundvandsbeskyttelse er der udpeget skovrejsningsområder syd for Greve Landsby. Skovrejsningsområdet har potentiale til at blive et væsentligt rekreativt landskab, som vil styrke sammenhængskraften i kilen. Særligt for skoven er, at dele af skovrejsningsområdet skal friholdes for skov for at sikre de lange kig fra 102 GRØN BLÅ STRUKTUR

103 Udsigt fra Fløjterup med viddekig ud over markerne og til kysten helt i øst Begyndende tegn på skov i den fremtidige Greve Skov Afgræsning af den karakteristiske lave vegetation i Hedeland, der bidrager til en skærpelse af de tydelige terrænforhold velsesrigdom i området. MÅLSÆTNINGER FOR KILEN Styrke kilen gennem skovrejsning syd for Greve Landsby, hvilket samtidig vil bidrage til en grundvandsbeskyttelse. Friholde udsigtskiler i Greve Skov, der bidrager til, at landskabet visuelt bindes sammen, samtidig med at udsigten fra Fløjterup sikres. Styrkelse af de rekreative forbindelser i kilen ved etablering af et rekreativt hovedforløb, der understreger kilens særlige værdier. VIGTIGSTE INDSATSOMRÅDER Skovrejsning syd for Greve til sikring af grundvandet. GRØN BLÅ STRUKTUR 103

104 GRØN BLÅ STRUKTUR RAMSØDALEN Hedeland Fremtidig Tune Skov Karlslunde Skov Snoldelev og Havdrup Moser Karlslunde- Karlstrup Moser Firemileskoven Karlstrup Kalkgrav Kortet viser Ramsødalens forløb KARAKTERSTIK Ramsødalen er et sammenhængende tunnelsdalsforløb, der løber fra Roskilde Kommune i vest på grænsen mellem Greve og Solrød til kysten i øst. Tunneldalsforløbet fremstår mest markant i den østlige del af området, men kan opfattes i den øvrige del af kilen Snoldelev Havdrup Moser, som er de største moseområder i kilen. Endvidere rummer kilen en række mindre skove, som er beliggende jen. Kileforløbet deler sig i to ved kommunegrænsen til Roskilde Kommune. Den ene del forløber videre langs tunneldalforløbet, men den anden del forløber langs Greves kommunegrænse og vest om Tune, hvor den griber fat i Hedeland. SÆRLIGE VÆRDIER store natur- og kulturværdier. Kilens naturværdier knytter sig særligt til Karlslunde-Karlstrup Moser samt Snoldelev og Havdrup Moser. Karlslunde-Karlstrup Moser er karakteriseret ved en mosaik af lysåben natur og stedvis skovbevoksning. Snoldelev og Havdrup Moser har ligeledes et højt naturindhold, som danner grundlag for et rigt fugleliv. Ved Karlstrup Kalkgrav ses blottede kalkstenskrænter, som udgør indeholder området store geologiske værdier. 104 GRØN BLÅ STRUKTUR De særligt tydelige kulturspor i området knytter sig til middelalderkirkerne Karlslunde, Karlstrup og Tune kirke. Herudover er der Danmark under 1. Verdenskrig. Kilens afstikker mod nord indeholder ligeledes den nordlige del af Hedeland, som er omdannet til et rekreativt kulturlandskab, med vinterrasser på skrænterne og med åbent vandspejl i bunden. Omkring søen er der etableret en rekreativ sti. Området fremstår med de stejle vinterrasser i kontrast til meget af det øvrige landskab og indeholder store oplevelsesmuligheder. POTENTIALER I dag fremstår omtrent halvdelen af Snoldelev og Havdrup Moser som opdyrket. Der er derfor potentiale til at udbrede det særlige naturområde, hvilket vil styrke den vestlige del af kilen væsentligt. Sporene fra Tunestillingen har desuden potentiale til at tilføre området en stor oplevelsesværdi, hvis de bliver formidlet sammen med Mosede Fort og de øvrige levn fra forsvarsværket. Som et led i en grundvandsbeskyttelse er der udpeget et skovrejsningsområde syd for Tune. Skovrejsningsområderne har potentiale til at blive væsentlige rekreative landskaber, som vil styrke sammenhængskraften i kilen. Hedeland har potentiale til at blive et oplevelsesrigt fritidslandskab, forudsat at den kommende omdannelse af området sker under hensyntagen til de markante terrænforhold, der er skabt af råstof-

105 Den omdannede del af Hedeland har stor rekreativ værdi Møllebækken slynger sig gennem store del af Ramsødalen indvindingen i området, samt at der etableres stier og støttepunkter i området. FRILUFTSLIV OG REKREATIV TILGÆNGELIGHED Ramsødalen har en stor rekreativ værdi. I den østlige del af kilen bidrager Karlslunde-Karlstrup Moser til naturnære oplevelser, som understøttes af en variation af stier. Firemileskoven og Karlstrup Kalkgrav er desuden væsentlige bynære rekreative landskaber med et varieret udbud af friluftsaktiviteter. Der er desuden sikret rekreativ adgang til Snoldelev Havdrup Moser, som bliver afgræsset, hvilket understøtter oplevelserne i naturen. I Ramsødalen er der etableret et rekreativt oplevelsesforløb, Gudernes Stræde, som i punkter fortæller om kultur- og naturværdierne i området. Gudernes Stræde forløber ad de mindre landeveje, hvilket betyder, at landskabet opleves, af de kulturbetingede veje i landskabet. Endvidere er der igangsat planlægning for Hedebostien, som er et rekreativt stiforløb, der skal forløbe langs Greve og Solrød Kommune og forbinde videre til Hedeland. SAMARBEJDER Hedeland forvaltes af I/S Hedeland, som er et samarbejde mellem Høje-Taastrup, Roskilde og Greve kommuner om omdannelse af det tidligere råstofsindvindingsområde til rekreativt fritidslandskab. I kilen er der endvidere samarbejde med Naturstyrelsen og Københavns Energi om skovrejsning syd for Tune. Naturstyrelsen står for tilplantningen af skoven og vil drive skoven som statskov. Greve og Solrød kommuner samarbejder desuden om etablering af Hedebostien. I Snoldelev og Havdrup Moser har Roskilde Kommune i samarbejde med Naturstyrelsen opsat et fugletårn, som understøtter formidlingen af det rige fugleliv MÅLSÆTNINGER FOR KILEN Styrke det sammenhængende tunneldalsforløb ved at etablere en større dyrkningsmæssig buffer til lavbundsarealerne samt nedlægge evt. dræn. Synliggøre og formidle områdets spændende geologi, vigtige kulturspor og naturværdier. Styrke kilen gennem skovrejsning syd for Tune, hvilket samtidig vil bidrage til en grundvandsbeskyttelse. Forbedre naturkvaliteten ved naturgenopretning af den opdyrkede del af Snoldelev og Havdrup Moser. Omdannelse af Hedeland til fritidsområde under hensyntagen til områdets særlige kulturbetingede terrænforhold, der bidrager til en oplevelsesrigdom i området. Styrke netværket af forbundne støttepunkter i oplevelsesruten Gudernes Stræde. Fastholde og styrke kilen som en væsentlig økologisk forbindelse. VIGTIGSTE INDSATSOMRÅDER Skovrejsning syd for Tune. Etablering af Hedebostien. GRØN BLÅ STRUKTUR 105

106 GRØN BLÅ STRUKTUR SOLRØD BÆK Solrød Bæk Solrød Gammelmølle Kortet viser Solrød Bæk Kilens udstrækning KARAKTERSTIK Solrød Bæk Kilen forløber fra kysten gennem Solrød Strandpark gennem byen til Solrød Landsby og via lavtliggende engarealer til stationsbyen Havdrup. Igennem byområdet Solrød Strand er bækken delvist rørlagt. Den del af forløbet, hvor bække er åben er der kilen fysisk sammen. SÆRLIGE VÆRDIER Områdets særlige værdier knytter sig til Solrød Mølle, som er en mølle, der er omdannet til boliger. Møllen fremstår som et markant orienteringspunkt i landskabet og fortæller historien om den tidlige industrialisering. Det er fra kilen muligt at fornemme stjerneudskiftningen af Solrød Landsby i grænsen mellem byen og det åbne land. Her bidrager POTENTIALER Store dele af arealerne omkring Solrød Bæk er udyrkede lavbundsarealer, som har potentiale til at blive genskabt som vådområde. Arealerne er ejet af Københavns Kommune, som udnytter arealet til vandindvinding. Solrød Kommune har udarbejdet et skitseprojekt omkring genskabelsen af området lige umiddelbart øst for Havdrup som vådområde/oversvømmelsesområde. Området har derfor potentiale til at blive værdifuldt både naturmæssigt og rekreativt. I den østlige af det åbne land er der udpeget mulighed for skovrejsning. Såfremt skovrejsningen bliver etableret, er der potentiale i at få skabt et bynært rekreativt landskab. Desuden vil skovrejsningen betyde en betydeligt forbedring af tilstanden af landskabet op mod motorvejen, som præges af den bynære beliggenhed. I Solrød Strand er der potentiale til at fritlægge bækken, hvilket vil bidrage til at styrke kilen som rekreativt forløb, og samtidig skabe et nyt rekreativt område i byen. Endvidere vil en fritlægning af bækken kunne medvirke til at imødekomme klimaforandringerne inde i byen. FRILUFTSLIV OG REKREATIV TILGÆNGELIGHED I kilen er der en sti mellem Solrød Strand og Solrød Landsby. I kommuneplanen er der desuden planlagt for at videreføre stien fra Solrød Landsby og til Havdrup, hvilket vil skabe et sammenhængende stiforløb i kilen. SAMARBEJDER Der er mulighed for etablering af et samarbejde mellem Københavns Kommune og Solrød Kommune om genskabelse af vådområderne op mod Solrød Bæk. 106 GRØN BLÅ STRUKTUR

107 Fra kilen er der udsigt til de tætte levende hegn, som relaterer sig til udskiftningsmønsteret. Solrød Bæk med omkringliggende enge med hestehold. Solrød Bæk i det åbne land. MÅLSÆTNINGER FOR KILEN Styrke oplevelsen af det sammenhængende vandløb ved at genoprette arealerne op mod vandløbet som vådområde og potentielt oversvømmelsesområde i tilfælde af ekstreme regnvejrshændelser. Fastholde indkigget til Solrød Mølle. VIGTIGSTE INDSATSOMRÅDER Etablering af stiforbindelsen mellem Solrød Landsby og Havdrup for at forbinde det sidste stykke af kilen. Naturgenopretning af arealerne op mod Solrød Bæk. Skovrejsning i området op mod den vestlige side af motorvejen. Om muligt fritlægge bækken gennem Solrød Strand og genskabe de naturlige brinke. GRØN BLÅ STRUKTUR 107

108 GRØN BLÅ STRUKTUR SKENSVED Å KILEN Det uforstyrrede landskab Kirke Skensved Udsigt fra Jersie Landsby Jersie Hyllemose Kortet viser Skenved Å kilens udstrækning KARAKTERSTIK Skensved Å Kilen udgøres af et sammenhængende åforløb, der strækker sig fra kysten i øst på grænsen mellem Solrød og Køge Kommune med videre forløb ind i Roskilde Kommune i vest. Den res af Jersie Hyllemosen. I den vestlige del af kilen er den karakteriseret ved det naturligt slyngede og store uforstyrrede kig ud over landskabet. I Køge Kommune er kilens udformning ikke præciseret, og skal derfor ses som en skematisk angivelse. SÆRLIGE VÆRDIER natur- og kulturværdier. Jersie Mose indeholder kilens største naturværdier med en mosaik af mose- og engarealer med enkelte træer, der stedvist virker rumdannende. Skensved Å er desuden en væsentlig økologisk forbindelse. Kilens særligt tydelige kulturhistoriske spor udgøres af Kirke Skensved Landsby og Kirke, som der er frit indkig til fra kilen. I kilen er der ligeledes et gammelt sporskiftehus, som fortæller om jernbanedriften i området. er der udsigt ud over markerne til kysten i øst. I den helt vestlige del som dog stedvist er brudt af levende hegn. POTENTIALER Store dele af den vestlige del af Jersie Hyllemose fremstår opdyrket. Der er således potentiale til at udbrede moseområdet i kilen, hvilket vil styrke kilen væsentligt i området. Skensved Å fremstår desuden opdyrket til brinken, hvilket har bidraget til, at de oprindelige tilknyttede engarealer og overdrev er erstattet af drænede marker. Disse arealer har potentiale til at blive reetableret ved en nedlægning af de eksisterende dræn samt etablering af en større dyrkningsmæssig buffer til åen. Det vil dog ligeledes kræve en fremtidig pleje af området i form af afgræsning. FRILUFTSLIV OG REKREATIV TILGÆNGELIGHED Den østlige del af kilen er meget benyttet til rekreative formål, hvor Jersie Hyllemose bidrager til naturnære oplevelser. Naturen i moseområdet er formidlet via en gennemgående natursti og informationstavler i området, hvilket danner grundlag for en forståelse og en større oplevelsesrigdom i området. Den østlige del af området har en høj rekreativ tilgængelighed med en variation af grus- og trampestier. I det åbne land fremstår moseområdet og Skensved Å svært tilgængelig. For at styrke oplevelsen af området bør der derfor sikres passage gennem færdselsårerne der gennemskærer kilen. Samtidig bør der etableres en sammenhængende rute fra kysten og ind i det åbne land, som punktvis 108 GRØN BLÅ STRUKTUR

109 Der er indkig til Kirke Skensved fra Skensved Å. Kirken tilfører området en særlig oplevelsesværdi formidler kilens særlige værdier. SAMSPIL TIL NABOKOMMUNERNE ne og forbinder videre til Roskilde Kommune. En evt. naturgenopretning langs åen bør forvaltes i samarbejde med Køge Kommune. Endvidere bør den økologiske forbindelse til Roskilde fastholdes. Store dele af Jersie Hyllemose bliver plejet ved afgræsning MÅLSÆTNINGER FOR KILEN Styrke oplevelsen af det sammenhængende åforløb. Forbedre naturkvaliteten ved naturgenopretning langs åforløbet. Sikre rekreativ tilgængelighed langs åen fra kysten og ud i det åbne land samt formidle naturværdierne langs åen. Fastholde det frie indkig til Kirke Skensved Landsby og kirke. Friholde den vestlige del af kilen fra forstyrrende tekniske anlæg. Bevare det gamle sporskiftehus ved jernbaneoverskæringen, som fortæller om jernbanedriften i området. VIGTIGSTE INDSATSOMRÅDER Etablering af en større dyrkningsmæssig buffer til åløbet samt nedlægning af dræn til reetablering af de oprindelige mose- og engarealer langs åen. Etablering af en rute, som leder fra kysten og ind i det åbne land ad grus- og trampestier, med mulighed for at blive guidet til Jersie ad Yderholmvej. GRØN BLÅ STRUKTUR 109