Link: u-familier-boern-unge.ashx

Transkript

1 Praksis for bevilling af for merudgifter jf. Servicelovens Betingelserne i Serviceloven skal være opfyldt. Forældrene skal dokumentere/sandsynliggøre, at merudgifterne til forsørgelsen overstiger en minimumsgrænse, der reguleres hvert år. Merudgiften fastsættes med udgangspunkt i et standardbeløb. Merudgiftsydelsen er altid en konkret og individuel vurdering. Betingelserne for at få økonomisk hjælp er: o At merudgiften er en følge af barnets funktionsnedsættelse o At merudgifterne er rimelige og nødvendige. o At barnet forsørges i hjemmet. o At barnet er under 18 år. o. At merudgiften er søgt på forhånd. 2. Udgangspunktet er altid kommunens serviceniveau. Link: u-familier-boern-unge.ashx Dækning af merudgifter er ikke afhængig af indkomst, og beløbet er ikke skattepligtigt. Merudgiftsbestemmelserne er subsidiære i forhold til anden lovgivning, det betyder at, hvis en families sandsynliggjorte merudgifter kan dækkes af andre bestemmelser i den sociale lovgivning eller anden lovgivning skal disse bestemmelser anvendes. Merudgiften omberegnes ikke løbende, men 1 gang årligt fra seneste fastsættelse, både når det gælder ændringer i opadgående og nedadgående retning.

2 3. Eksempler på merudgifter, der skal dog altid foretages en konkret og individuel. Eksempler på dækning af merudgifter Hjemmepasser jf. SEL 44 jf. 84 Aflastning efter 44 jf. 84 ydes kun til aflastning i eget hjem og kun hvis dagtilbud eller hjemmehjælp i det konkrete tilfælde ikke vurderes, at være tilstrækkeligt. Bestemmelsen er subsidiær i forhold til aflastning efter 52 stk.3 nr.5. og 84, som skal kunne udelukkes. Udgangspunktet er, at der kan bevilges op til 6 timer pr. uge efter en konkret og individuel vurdering. Bevillingen skal sammenholdes med evt. bevilling af døgnaflastning, barnepige til pasning, kontaktperson og tabt arbejdsfortjeneste. Udgangspunktet for aflønningen er løntrin 11. Uddannet - Trin 11 + tillæg ,04 (BPA Håndbog) Ikke uddannet - Trin ,36 (BPA Håndbog) Forældrene finder selv en aflastningsperson, som herefter ansættes af Alleørd kommune via kontrakt. Allerød kommune har arbejdsgiveransvaret. Allerød Kommune administrerer lønudbetalingen. Familien har mulighed for at spare timerne sammen og bruge dem. Hvis timerne er bevilget ugentligt, kan de godt spares sammen, men skal bruges inden for samme måned. Hvis timerne er bevilget månedligt, kan timerne spares til næste måned. Barnepige jf. SEL 41 Der kan ydes dækning af merudgifter til barnepige, når familien har et pasningsbehov. Merudgifter til barnepige kan ydes i tilfælde af, at det vurderes, at det grundet barnets funktionsnedsættelse er nødvendigt med en voksen barnepige. Der tages her udgangspunkt i, at et barn omkring 12 år vil være i stand til at være alene hjemme, der skal dog foretages en individuel vurdering i den konkrete familie (søskende mv.). Antallet af timer fastsættes efter en konkret vurdering ud fra princippet om nødvendighed. Udgangspunktet er maks. 5 timer

3 Skal undersøges pr. uge. Bevillingen skal sammenholdes med evt. bevilling af døgnaflastning, aflastnings-person, kontaktperson og tabt arbejdsfortjeneste. Hvis barnet er under 12 år: (OBS! er delt op i under og over 12 år tjek evt. vejledning/evt. principafgørelse omkring opdeling og egenbetaling) Merudgiften godtgøres med kr. 65,00 pr. time og udbetales med de månedlige løbende merudgifter. Forældrene finder en barnepige til pasningen. Hvis barnet er over 12 år: Udgangspunktet for aflønningen er løntrin 11. Forældrene finder en barnepige til pasningen, som herefter ansættes af forældrene via kontrakt. Forældrene har arbejdsgiveransvaret. Allerød Kommune administrerer lønudbetalingen. Befordring Befordringsydelser efter 41 er subsidiære til befordringsydelser efter andre bestemmelser. Ex. ydes kørsel til skole efter Folkeskolelovens bestemmelser. Der vil kunne ydes tilskud til dækning af merudgifter til befordring af barnet/den unge til dagtilbud, aflastning, behandling og fritidsaktiviteter efter en konkret vurdering. Vær opmærksom på bek. nr af 15/ bekendtgørelse om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven, herunder personkreds, sygehusvalg eller valg af speciallæge m.v. Se evt.: (Kilden skal opdateres) Foregår befordringen i bil, kan tilskuddet ydes, hvad enten den bil, barnet/den unge bliver befordret i, er ejet af forældrene, lånt, lejet eller anskaffet med støtte efter 114. Tilskuddet kan fastsættes efter udgifter til billigste offentlige transport eller på grundlag af statens regler for godtgørelse for brug af egen bil efter laveste takst. Statens takst er 1,93 kr. (2017). Er der ønske fra forældrene om at benytte anden form for transport, betaler forældrene selv en evt. difference. Befordring til behandling

4 Der kan normalt ydes hjælp til befordringsudgifter til behandling som følge af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, hvis disse ikke dækkes efter andre bestemmelser. Der ydes alene befordring til behandling til den lidelse, der udløser merudgift bevilling. Andre lidelser ydes der ikke transport til behandling. Befordringsudgifter til sygehus: Sundhedsloven 171 regulerer dette. Oversigt vedr. befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med Sygehusbehandling. Sundhed.dk, juli 2015: Persongruppe Personens tilstand nødvendiggør befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj Befordringsydelse Befordring ydes Afstanden til sygehuset er over 50 km. Befordring eller befordringsgodtgørelse, overstiger 60 kr. Ambulante personer og midlertidige hjemsendte Befordring eller befordringsgodtgørelse, klare offentlig befordring, og udgiften overstiger 60 kr. Ledsager Befordring eller befordringsgodtgørelse, berettiget til befordring eller befordringsg ledsagelse er nødvendig pga. personens alder eller helbred. Personer, som er blevet henvist til behandling i udlandet efter regionsrådets visitationskriterier fx. til højt specialiseret behandling - har krav på befordringsgodtgørelse med det efter omstændighederne billigste, forsvarlige befordringsmiddel til det udenlandske sygehus, forudsat personen opfylder betingelserne for befordringsgodtgørelse, jf. ovenfor. Personer, som har benyttet det frie sygehusvalg, det udvidede frie sygehusvalg, de udvidede rettigheder til undersøgelse og behandling i psykiatrien eller rettighederne til behandling i et andet EU- eller EØS-land har alene ret til befordringsgodtgørelse svarende til, hvad personen ville have været berettiget til, hvis behandlingen havde fundet sted på det sygehus, regionsrådet ville have visiteret personen til efter sine visitationskriterier. ( Jf.

5 Der ydes altså hjælp til betaling af såvel barnets/den unges som ledsagerens befordring. Medmindre at der er særlige grunde til, at der skal være flere ledsagere tilstede under befordringen eller til orientering om behandlingen, ydes hjælpen kun til én ledsager. Ved merudgift til 2. forælder følges Patientkontorets vurdering i forhold til transportform. Under barnet/den unges ophold på sygehus el.lign. ydes hjælp til betaling af forældrenes merudgifter til befordring til besøg hos barnet/den unge, i det omfang besøgene er nødvendige af hensyn til barnet/den unge. Kørselsgodtgørelse ved henvisning til sygehuse Hvis patienten har mere end 50 km til sygehuset fra hjemmet, kan Regionen ansøges om kørselsgodtgørelse. Ansøger skal fremvise henvisning til sygehuset samt køreseddel som modtages ved behandlingsstedet og afleveres på kørselskontoret på sygehuset. Der dækkes udgift til kørsel ud fra den billigste transportmulighed for en forælder og barnet. Kørsel ved henvisning til sygehus udenfor regionen (inkl. Dianalund) Der kan ansøges om kørselsgodtgørelse på kørselskontoret på pågældende sygehus. Ansøger skal fremvise henvisning til det pågældende sygehus samt køreseddel fra det pågældende sygehus. På køreseddelen noterer sygehuset: o Er der tale om indlæggelse, undersøgelse eller kontrol. o Dato for perioden. o Særlige forhold der skal tages hensyn til i forbindelse med valg af transport, eller hvis der er nødvendigt for patienten at overnatte på patienthotel dagen før. Kørselskontoret vil vurdere, hvilken transportform, der kan dækkes udgift til, og hvis der skal dækkes udgift til overnatning. Frit sygehusvalg Hvis patienten er på venteliste til behandling på et sygehus og man selv vælger, at få behandling på et andet sygehus dækkes udgifterne ikke af Regionen. Udgifterne dækkes heller ikke som merudgift jf. SEL 41.

6 Henvisning til speciallæger eller f.eks. bandagist Hvis hjemkommunen skal dække udgiften til f.eks. en protese eller sko hos bandagist, er det også hjemkommunen, der skal dække udgiften til kørslen. Befordring til behandling i udlandet Hjælp til dækning af befordringsudgifter m.v. i forbindelse med behandling i udlandet kan kun ydes, hvis Sundhedsstyrelsen har godkendt, at behandlingen skal foregå i udlandet, og kun hvis udgiften ikke dækkes efter andre bestemmelser. Befordring til dagtilbud Børn henvist til specialbørnehave efter Servicelovens 32 i andre kommuner er berettiget til kørsel efter 41. Hvis forældrene bevilges kørselsgodtgørelse, skal evt. normal udgift til befordring til eksempelvis arbejde modregnes i merudgiften. Børn der er anvist dagtilbud i Allerød kommune er ikke berettiget til befordring, da der ikke er tale om en merudgift. Befordring i fritiden Der kan ydes tilskud til merudgifter til befordring i fritiden, hvis: o Barnet/den unge over 12 år, der pga. funktionsnedsættelsen ikke er i stand til at benytte offentlige transportmidler. o Hvis fritidstilbud i nærområdet ikke kan benyttes. Der er ikke bestemte grænser for, hvor meget der kan ydes, idet der må tages hensyn til hjemmets afstand til fritidstilbud, kammeraters hjem, mulighederne for almindelig fritidsbeskæftigelse, leg i nærheden osv. Som udgangspunkt skal familien selv afholde udgiften svarende til udgift ved offentlig transport. Taxa Taxa bevilges alene, hvis det vurderes, at det er en nødvendig merudgift og først efter det er sandsynliggjort, at forældrene ikke selv kan stå for transporten, evt. mod en kørselsgodtgørelse svarende til den ekstra transport. Der kan bevilges taxa, når barnet er i døgnaflastning og skal transporteres mellem aflastningen og skole, SFO eller klub.

7 Bleer jf. SEL 41 Udgangspunktet er, at barnet skal have en alder, hvor børn ikke længere bruger bleer, eller en særlig lidelse, der gør at barnet bruger ekstraordinært mange bleer set i forhold til, hvad der er normalt for barnets alder. Sundhedsplejen henviser først børn i 5-6 års alderen til Hillerød hospital i forhold til problemer med at være renlige. Det er på det tidspunkt hospitalet vurderer, at en henvisning er relevant. 41 er subsidiær til SEL 112. Det skal således indledningsvis afklares, at det kan udelukkes, at bleerne kan ydes af hjælpemiddelafdelingen. Der kan ydes hjælp til dækning af merudgifter til bleer, når barnet i forlængelse af en funktionsnedsættelse: o Lider af encoprese og er fyldt 5-6 år. o Se også punktet vådligger Administrativt vil bevilling af bleer foregå på samme måde som medicin: o Sagsbehandler udsteder en bevilling o Hvad er taksten pr. ble? /indkøb via hjælpemiddelafdelingen?? Et stort barn bruger almindeligvis 6 bleer pr. døgn, hvilket er udgangspunktet for bevillingen. Hvis barnet har en særlig lidelse anmodes hospitalet om at give et bud på det daglige forbrug af bleer. Hvis det drejer sig om et mindre børn kan det almindelige forbrug afklares ved kontakt til sundhedsplejen. Renovation Mange familier til børn, der bruger ble, har større affaldscontainere. Der dækkes merudgifter i forhold til ekstra skraldestativ samt for tømning. Priser kan oplyses af Teknik og Miljø. Bolig og boligskift Der kan ydes støtte til forhøjede boligudgifter i forbindelse med tilbygning til familiens bolig eller ved flytning til en større bolig som følge af barnets funktionsnedsættelse. Ændringer af bolig eller flytning/køb af anden bolig skal altid ske i samarbejde med Sagsbehandler for hjælpemidler i Ældre og Sundhed, der vurderer behovet herfor. Merudgifter ved tilbygning

8 Har familien fået bevilget tilbygning, jf. SEL 116, dækkes følgende merudgifter: Varme eller elvarme Merforbruget af varme eller elvarme kan opgøres, hvis der er opsat særlig måler. Familien afleverer årsopgørelse, hvoraf enhedsprisen fremgår. De faste afgifter (målerlejer mv.) medregnes ikke. Hvis ikke der er opsat bimåler, afregnes ud fra fordelingstal: Eksempel: Hele bygningen: 150 m2 Tilbygningen: 50 m2. Forbrug: 1800 kwh. 1800/150 * 50 = 600 x enhedsprisen. El Større bolig eller tilbygning udløser som udgangspunkt ikke et større elforbrug. Vand Der ydes som udgangspunkt ikke merudgifter til vand, da vandforbruget vil være det samme som før tilbygningen. Husforsikring og ejendomsskat Forskellen mellem tidligere udgifter og nye udgifter i forbindelse med tilbygningen dækkes som merudgifter. Familien afleverer dokumentation for forsikringsudgifter i form af gammel og ny police. Ejendomsskatten fremgår af skatteopgørelsen. Merudgifter ved flytning. Øgede udgifter til husleje i lejebolig Hvis familien påføres merudgifter til husleje på baggrund af barnets funktionsnedsættelse, kan merudgiften bevilges som en løbende ydelse. Merudgiften beregnes med udgangspunkt i den nye husleje fratrukket boligsikring. Herfra trækkes tidligere boligudgift (ligeledes fratrukket boligsikring). Ved huslejestigning foretages en revurdering. I revurderingen indgår en undersøgelse af, om den tidligere boligudgift ligeledes ville være steget, samt om hvorvidt boligsikringen til den tidligere bolig også ville have været steget. Dobbelt boligudgift

9 Der kan ydes hjælp til dobbelt boligudgift i forbindelse med flytning. Der kan efter en konkret vurdering fastsættes en tidsfrist for betaling af dobbelt boligudgift. Flytteudgift Der kan i forbindelse med flytning bevilges hjælp til flytteudgifter i forbindelse med flytning til en handicapegnet bolig. Det kan f.eks. være hjælp til udgifter til indskud, salgsomkostninger, ejendomsmæglersalær, leje af flyttebil, flytning af telefon mv. Loftlift og opsætning heraf vurderes efter reglerne om boligindretning og afgøres af Ældre og sundhed. Serviceeftersyn og reparation af loftligt er en merudgift Briller Som udgangspunkt dækkes briller ikke jf. SEL 41. Vær opmærksom på bek.nr af 20/ bekendtgørelse om tilskud til briller til børn under 16 år. Se evt.: af /menu/sundhed/?showpage=1&cHash=44f6c8757d0bdbe63 27d4624f35e1e27 Der er mulighed for at familien kan søge om tilskud via Lov om Aktiv Socialpolitik. Briller bevilget af Synsinstituttet dækkes via SEL 112, dvs hjælpemiddelbestemmelserne. Hvis barnet som følge af sit handicap ødelægger et par briller, dækkes udgiften til et par nye, jf. SEL 41, efter følgende principper: o Forældrene betaler 1. par (når det konstateres, at barnet skal have briller pga. funktionsnedsættelsen) og derefter 1 par hvert 2. år. (Vær opmærksom på, at optikere ofte har tilbud om 2 par for et pars pris.) o Vær opmærksom på om brillerne kan erstattes af familiens almindelige husstandsforsikring o Briller herudover kan bevilges som en merudgift efter en konkret vurdering, når der er tale om ødelæggelse som følge af handicappet, ikke som følge af udskiftning pga. normal synsændring, eller som følge af en alvorlig øjensygdom, der medfører hyppige skift af synsstyrken. Børneeksem Der vurderes ud fra indhentet statusattest, om eksemet er af en så alvorlig og indgribende karakter, at lidelsen har alvorlige følger i barnets hverdag.

10 I statusattesten spørges der til: o Hvilke specifikke præparater der lægefagligt anbefales til behandling af eksemet. o Hvilken mængde der lægeligt anbefales. o Hvor eksemet er lokaliseret. o Om eksemet er en indgribende lidelse med alvorlige følger i barnets hverdag. Ankestyrelsen har i en sag, SM C-13-99, truffet afgørelse om, at en 5-årig pige med en eksemlidelse ikke var omfattet af personkredsen for merudgiftsydelse. Begrundelsen var, at det ikke er tilstrækkeligt, at der er tale om en langvarig lidelse. Der må også stilles krav om, at der er tale om en indgribende lidelse. For at lidelsen kan anses som værende indgribende i hverdagen skal lidelsen være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger for barnet i hverdagen. Der skal desuden være tale om mindst 2 daglige indsmøringer. At eksemet skal smøres i fugtighedscremer og lotions med en fedtprocent under 50 anses ikke som værende indgribende. For at sandsynliggøre merudgiften til fede cremer (fedtprocent 50+) tages der udgangspunkt i de lægefaglige anbefalinger vedr. fede cremer samt en dialog med familien om behovet og forbruget af fede cremer. Det udregnede beløb udbetales til familien via de løbende månedlige merudgifter, hvorefter familien selv køber og betaler for cremen. Hvis familien vælger at købe præparater, der er dyrere end den udregnet merudgift, skal de selv betale differencen. Lægeligt ordinerede præparater sættes på medicinbevillingen såsom hormoncremer og lignende. Ekstra vask, slidtage og tørring: Der bevilges normalt ikke merudgifter til ekstra vask, tørring og slidtage. Kun i meget ekstreme tilfælde, med meget svær hudlidelse, der giver anledning til hudblødninger og behandling med præparater, der misfarver tøjet (f.eks. tjærepræparater) kan der ud fra en konkret vurdering bevilges dækning af merudgifter til vask. Eksempler på udgifter, der ikke godkendes som merudgifter: o Fugtighedscreme o Solcreme o Hårshampoo o Balsam

11 o Sæbe o Badeolier o Læbepomader o Non sederende antihistaminer (zyrtec, clarityn m.fl.) der ikke anses at være relevant for behandlingen o Nizoral shampoo (skælshampoo) o Epogamin o Bioglandin o Solarium Der ydes ikke merudgifter til almindelig fugtighedscreme, da det vurderes, at det er normalt dagligt at smøre barnet i fugtighedscreme, hvorfor det ikke er indgribende i den daglige livsførelse. Solcreme anses som udgangspunkt ikke for at være en merudgift, idet de fleste børn smøres i solcremer med høj solfaktor. Undtagelsen herfra kan være børn, der skal smøres i solcremer med høj solfaktor også om vinteren for at opholde sig udendørs. Fra Astma og Allergi Danmark anbefales ikke brug af badeolier, hvorfor det ikke anses at være en nødvendig merudgift. Hårshampoo bevilges ikke som en merudgift, idet allergivenlig hårshampoo, ikke er dyrere end en almindelig type hårshampoo. Cykler Der er en praksis på området, hvor der er kotyme for, hvad der ydes efter 112 og hvad der ydes efter 41. Ved en ansøgning om handicapcykel skal der hver gang ske konkret afklaring med Ældre og Sundhed, hjælpemiddel. Formålet med cyklen er afgørende for, hvilken paragraf den falder under. En handicaptandem til en 7 årig pige med svær spasticitet betragtes som en nødvendig merudgift ved forsørgelsen og afholdes efter 41. Se også sm 93-11, hvor ankestyrelsen har fundet at en parallelcykel til en 12 årig handicappet pige efter en konkret vurdering var en nødvendig merudgift ved forsørgelsen, fordi det er almindelig for børn i den alder at kunne komme omkring i fritiden. Det er en forudsætning, at specialcyklen eller specialudstyret sætter barnet eller den unge i stand til at deltage i leg og fritid på lige fod med resten af familien og sine jævnaldrende. Der er en egenbetaling svarende til 200 kr. pr leveår (barnets alder).

12 Såfremt der tidligere er bevilget specialcykel fratrækkes salgsprisen for denne samt egenbetalingen med kr. 200,00 pr. leveår (barnets alder). OBS! Tidligere har vi fratrukket et standardbeløb på 1200 kr svarende til den billigste cykel i Kvickly eksempelvis. Reparationer: Betales af familien. Der kan dog søges om dækning af udgiften til reparationer, såfremt disse er særligt dyre med baggrund i de særlige funktioner handicapcyklen har for at afhjælpe funktionsnedsættelsen. Cøliaki Merudgifter bevilges jf. Cøliakiforeningens takster. Vejledende merudgift pr. måned til gluten fri diæt gældende fra 2017: Beregningen er baseret på beregningen fra januar 2011 og pristalsreguleret pr Diabetes Følgende kan indgå i beregningen af merudgifternes størrelse: o Startpakke o Ekstra udgifter til diætkost o Insulin/engangs penne o EMLA o Spritservietter Se takster på: oern_kosttilskud.aspx

13 o Medicinudgifter o Blodsukkerapparat (50 %). Ældre og sundhed, hjælpemidler yder de øvrige 50 %. o Fodpleje hos statsaut. fodterapeut efter lægehenvisning, dog fratrukket evt. tilskud fra Sygesikringen. Herudover henvises til punkterne vedr. befordring og kursus. Drift af bil Der findes 3 typer af bevillinger: Handicapbil som ekstrabil: o Alle udgifter regnes som merudgifter: forsikringer, reparationer, vinterdæk mv. Kørslen deles op i formålsbestemt og ikke-formålsbestemt kørsel. Formålsbestemt kørsel: o Formålsbestemt kørsel er relateret til barnet med funktionsnedsættelsen. Det kan f.eks. være kørsel til undersøgelser, kontrol mv. o Denne kørsel dækkes med den faktiske udgift til brændstof. Det vil sige, at man finder ud af, hvor langt bilen kører pr. liter, og hvad en liter brændstof koster ( Ikke-formålsbestemt kørsel: o F.eks. kørsel til indkøb, familiebesøg mv. o Denne kørsel dækkes med forskellen i faktisk udgift til brændstof til handicapbilen minus faktiske udgifter til kørsel i familiens almindelige bil Kørsel uden barn dækkes ikke. Handicapbil i stedet for almindelig bil: Her medregnes: o Forskellen mellem f.eks. nuværende forsikring og tidligere forsikring. Det samme gælder reparationer, vinterdæk mv. Kørslen deles op i formålsbestemt og ikke-formålsbestemt kørsel. Formålsbestemt kørsel: o Formålsbestemt kørsel er relateret til barnet med funktionsnedsættelsen. Det kan f.eks. være kørsel til undersøgelser, kontrol mv. o Denne kørsel dækkes med den faktiske udgift til brændstof. Det vil sige, at man finder ud af, hvor langt bilen kører pr. liter, og hvad en liter brændstof koster ( Ikke-formålsbestemt kørsel: o F.eks. kørsel til indkøb, familiebesøg, på arbejde mv. o Denne kørsel dækkes med forskellen i faktisk udgift til

14 brændstof til handicapbilen minus faktiske udgifter til kørsel i familiens almindelige bil. Hvis familien ikke havde bil tidligere: Det skal vurderes, hvorvidt det er sandsynligt, at familien ikke ville have anskaffet sig bil ud fra den betragtning, at de fleste familier anskaffer sig bil, når de får børn. Valget af stedet for bopælen i forhold til begge forældres arbejde og barnets daginstitution/skole i bopælsdistriktet skal i denne forbindelse også tages i betragtning. Hvis det er vurderes, at familien ikke ville have anskaffet sig bil gør følgende sig gældende: o Alle udgifter regnes som merudgifter: forsikringer, reparationer, vinterdæk mv. o Al kørsel dækkes med den faktiske udgift til brændstof, o Tidligere udgifter til offentlig transport (f.eks. månedskort til bus og tog) fratrækkes. Kørsel uden barn dækkes ikke. Generelt for de tre typer: Ved førstegangs beregning skal det vurderes, hvorvidt der er en forskel mellem den bevilgede bil og den faktisk købte bil, og om der er afledte udgifter heraf, der ikke kan betragtes som merudgifter. Oplysningerne indhentes hos Ældre og sundhed, hjælpemiddel. Eksempel: Familien vælger en større bil end bevilget. Dette medfører en større udgift til drift af bilen. Ved beregning af merudgifterne tages udgangspunkt i den bevilgede bil. Ved førstegangs beregning af merudgifter til handicapbil udarbejdes beregningerne til kørsel på baggrund af skøn baseret på de første 3 måneder. Socialrådgiveren kan anmode om et kørselsregnskab. Ved revurdering tages udgangspunkt i kørslen det foregående år. Der tages ligeledes udgangspunkt i, at en familie almindeligvis kører km årligt. Det fremgår af regninger fra reparationer, hvor meget bilen har kørt. Hvis der er tale om større børn med funktionsnedsættelse, kan udgifter til offentlig transport ved kørsel til besøg hos venner og til fritidsinteresser, fratrækkes merudgiftsbeløbet. Skader og hærværk og Falck-abonnement dækkes som udgangspunkt ikke. Der er fastsat et maks. på 4 familiebesøg pr. måned.

15 Ferie Eksempler på merudgifter ved ferieophold Feriehus Hvis familien pga. mange hjælpemidler f.eks. har brug for et større feriehus, kan udgiften til det lejede hus - fratrukket prisen på et almindeligt hus - medregnes som merudgift. Priserne kan oplyses af udlejningsbureauet. Færgebilletter Merudgifter til færgebilletter pga. en større bil. Forskellen mellem den større bil og en almindelig bil dækkes. Medfølgende hjælper Såfremt det vurderes at barnets pleje- og/eller pasningsbehov er så omfattende (mindst 15 timer pr. uge), at det nødvendiggør, at en voksen hjælper er med på ferie, kan følgende dækkes som merudgifter: Skal undersøges o Ekstra værelse til hjælperen. o Ekstra kost til hjælperen med kr. 175,00 pr. døgn.(overenskomst?? Merudgiften til kost refunderes direkte til hjælperen. Såfremt forældrene har lagt ud, må hjælperen afregne med dem. o Aflønning af hjælperen sker med maks. 37 timer pr. uge, men ikke nødvendigvis med 7,4 timer pr. dag. Udgangspunktet for aflønningen er løntrin 11. Forældrene finder en hjælper, som herefter ansættes af Alleørd kommune via kontrakt. Allerød kommune har arbejdsgiveransvaret. Allerød Kommune administrerer lønudbetalingen. Forud for ansættelsen skal hjælpernen indhente en straffeattest hvorefter kommunen skal indhente børneattester, da private ikke har mulighed for dette. Fritidsaktiviteter Der kan ydes merudgift i forbindelse med fritidsaktiviteter, hvis disse, på grund af barnets funktionsnedsættelse, er dyrere end sædvanligt. Eksempel: Barnet går til handicapridning. Merudgiften er forskellen mellem en handicap ride time fratrukket udgiften til en almindelig ride time. Egenbetalingen opkræves direkte hos forældrene af f.eks. ride klubben, og klubben fremsender herefter en faktura på restbeløbet til Allerød Kommune.

16 Der ydes til en fritidsaktivitet pr. barn. Kost og diætpræparater Til børn og unge under 18 år kan der ydes tilskud til merudgifter til diætkost. Det forudsættes, at kommunen sørger for, at behovet er tilstrækkelig dokumenteret, f.eks. ved lægeerklæring. Sondemad: Hvis det er en døende borger, betaler regionen 60% og kommunen betaler 40%. Hvis det er en ikke-døende borger, betaler regionen 60% og borgeren betaler 40%. Til spædbørn, der ikke kan tåle mælk, kan der f.eks. ydes hjælp til merudgifter til erstatningspræparater. Merudgiften svarer til 20% af udgiften til erstatningspræparatet. For spædbørn 0-4 mdr. er der tale om en forebyggende foranstaltning. For spædbørn over 4 mdr. indhentes recept fra egen læge. For så vidt angår spædbørn, som på grund af en allergisk disposition må formodes at have behov for diætkost i form af mælkeerstatningspræparater, kan der ydes tilskud til de nødvendige erstatningspræparater, selv om allergien endnu ikke er kommet til udbrud. Det er dog en betingelse, at kommunen skønner, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at den kroniske lidelse vil bryde ud, hvis erstatningspræparaterne ikke anvendes. Merudgiften skal søges forud for afholdelse af udgiften. Udgifterne til særlige diætpræparater, som fremstilles på sygehuset, og som pågældende skal indtage som led i en sygehusbehandling, afholdes af sygehusvæsenet. Når der i forbindelse med observations- og undersøgelsesformål og gentagne undersøgelser, og som en direkte følge af den nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse ordineres særlige diætpræparater, som barnet skal indtage i hjemmet over en kortere eller længere periode, kan der ydes hjælp til dækningen af udgiften til disse præparater. Ved bedømmelsen af dokumentationsgrundlaget kan det være nødvendigt at inddrage sagkyndig bistand fra specialafdelinger under sygehusvæsenet eller fra embedslægen, når kommunen ikke selv råder over lægelig ekspertise. Er der tvivl om, hvad udgiften til diætkosten er, kan det anbefales at tage kontakt med den pågældende specialafdeling, som ofte har beregninger over udgiften.

17 Ligeledes kan der foreligge beregninger fra Forbrugerstyrelsen eller fra brugerorganisationer, patientforeninger og lignende. Der kan henvises til forskellige oversigter fra Diabetes- og Cøliakiforeningerne samt fra Astma- og Allergiforbundet. Merudgiften til kræsekost til børn med cancer er fastsat til kr. 400,00 pr. måned. Merudgiften til energiberiget kost til børn er fastsat til kr. 250,00 pr. måned. Merudgifterne til både kræsekost og energiberiget kost skal være lægeligt dokumenteret. Merudgiften til proteinberigende kost skal være læge- eller diætist-ordineret og gives som udgangspunkt via medicinbevilling. Udgifterne til særlige diætpræparater til børn med phenylketonuri (PKU/Føllings sygdom) afholdes af Region Hovedstaden (pr. 1/7-12 overgået fra Staten og består fortsat af Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik). Præparaterne rekvireres direkte hos Instituttet, bortset fra præparatet Aminogran, der distribueres via apotekerne. Socialrådgiveren/ adm. sagsbehandler indhenter lægelig status og udarbejder derefter en medicinbevilling, hvoraf det pågældende præparat fremgår. Ved diabetes skal der være opmærksomhed omkring, hvad der kan bevilges via Ældre og Sundhed, hjælpemiddelafdelingen. Kurser Der kan ydes hjælp til forældres og eventuelt andre pårørendes merudgifter som følge af nødvendig deltagelse i kurser, som går ud på at sætte de pågældende i stand til at have barnet/den unge hjemme, passe og pleje, opdrage og kommunikere med barnet/den unge. Det kan dreje sig om kurser, der giver familien indsigt i: o de forskellige funktionsnedsættelser/lidelser o hvilken virkning det har på barnet/den unge, og o hvordan familien kan mestre de problemer, der kan opstå m.v. Det skal indledningsvis undersøges, om Familiers specialpædagogiske konsulenter kan yde råd og vejledning, som kan erstatte køb af kurser. Jf. serviceniveau.

18 Der kan f.eks. være tale om kurser vedrørende børn og unge, der lider af cystisk fibrose, muskelsvind, er blinde, spastiske, døve, er udviklingshæmmede eller har en psykiatrisk diagnose. Der kan ydes tilskud til kurser i totalkommunikation (tegnsprogsundervisning m.v.) til andre end medlemmer af husstanden, hvis samværet med barnet/den unge har en sådan karakter, at udgiften kan betragtes som nødvendig for barnets/den unges fortsatte udvikling. Dette gælder f.eks. som udgangspunkt bedsteforældre, der må forventes ofte at kommunikere med og have besøg af barnet/den unge. De udgifter, der kan være tale om, er f.eks. rejseudgifter, merudgifter ved måltider og ophold, kursusafgift, kursusmaterialer, pasning af barn/børn, som ikke skal med på kurset, såfremt der ikke findes muligheder for pasning i netværket omkring familien. Vær opmærksom på, at kosten er inkluderet i de fleste kurser. Når dette er tilfældet, skal der ske modregning for egenbetaling pr. dag for kost for personer som følgende: o 15 år og ældre på kr. 75,00 og o 14 år og yngre på kr. 35,00 Der er som oftest mulighed for at få madpakke med til hjemturen. Der gives derfor ikke merudgifter til kost til og fra kurset. I de tilfælde, hvor der ikke er kost inkluderet tages udgangspunkt i taksterne til hospitalsophold. For at begge forældre kan passe, pleje, opdrage og kommunikere med barnet/den unge, er det vigtigt, at begge deltager i kurser af ovennævnte art. Kurserne giver begge forældre kompetencer og vil ofte være en forudsætning, for at de begge kan bevare den nære kontakt med barnet/den unge. Der kan bevilges 1 kursusforløb/temadag pr. år pr. barn, hvis der er forskellige funktionsnedsættelser hos børnene. Kurset skal være relevant, f.eks. også i forhold til aldersgruppe. Følgende kriterier kan indgå som vurderingsgrundlag: o Er der tale om en ny diagnose? o Er der tale om skolestart? o Er der tale om ung/teenager? o Har forældrene mulighed for deltagelse i forældregrupper/- møder på barnets skole eller daginstitution? o Har søskende mulighed for at deltage i søskendekurser?

19 o Får forældrene orientering om handicappet andre steder (læge, handicapteam, småbørnsvejleder mm.)? Ved årlig bevilling skal hvert nyt kursus indeholde nye elementer. Familien skal søge konkret om hvert kursus og aflevere materiale om kursusindhold eller henvise til aktuel hjemmeside. Kurser bevilges som en enkeltudgift og skal ikke indregnes i den løbende merudgiftsydelse. Udover merudgifter kan en bevilling af kursus også omfatte hel eller delvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for forsørgerne, når der ikke er mulighed for at deltage i kurser uden for arbejdstiden. Dette gælder såvel enlige som ægtepar, jf. servicelovens 42 om tabt arbejdsfortjeneste. Der kan ikke bevilges kurser til fagpersoner med tilknytning til familien. Konsulentbistan d som merudgift 11og 52 skal vurderes først, 41 er subsidiær og vil oftest ikke kunne anvendes. Konsulentbistand kan bevilges som en merudgift efter 41, når ydelsen kan sammenlignes med kursus/information. Bevillingen gives til familien, herunder forældre og søskende i forhold til barnet med funktionsnedsættelsen. Der kan, ud fra en konkret vurdering, tilbydes mellem 1 og maks. 5 besøg i familien af specialkonsulent. Forløbet afsluttes med en kort skriftlig status til socialrådgiveren. Medicin Hvis barnet/den unge er vurderet omfattet af personkredsen, kan der ydes merudgifter til lægeordineret medicin, hvis familiens samlede merudgifter overstiger standardbeløbet. Bemærk dog, at der i særlige tilfælde efter sundhedslovens 145 kan ydes enkelttilskud til medicin, der er lægeordineret, og som der ikke ydes generelt tilskud til efter sundhedslovens 144. Tilskuddet ansøges af barnets eller den unges læge hos Lægemiddelstyrelsen. Der er ligeledes mulighed for, at Sundhedsstyrelsen efter ansøgning fra lægen (sundhedslovens 147) kan bevilge et kronikertilskud til borgere med et stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for lægemidler. Den samlede

20 egenbetaling til køb af lægemidler med tilskud efter er årligt på kr. (2017-satser). Der kan efter anvendelse af ovenstående regler, ydes hjælp til merudgifter til tilskudsberettiget medicin. Der kan endvidere ydes hjælp til nødvendig medicin, som ikke er tilskudsberettiget, hvis udgifterne er en følge af funktionsnedsættelsen eller en kronisk eller langvarig lidelse hos barnet eller den unge. Medicin priser kan findes via: I de tilfælde kan der kun opnås tilskud, hvis familien har en særlig bevilling fra Lægemiddelstyrelsen kaldet Enkelttilskud. Familien skal bede behandlende læge om at søge Enkelttilskud. Bevillingen gives med 6 måneders tilbagevirkende kraft. Familien kan efterfølgende få udbetalt det tilskud på apoteket, som de med bevillingen har ret til. Familien skal have tidligere kvitteringer med på apoteket. Eksempler på medicin, der gives enkelttilskud til: ADHD: Ritalin, Methylphenidat, Strattera og Modafinil Forstoppelse: Movicol Græspollenallergi: Grazax Har socialrådgiveren i Familierådgivningen undtagelsesvis udstedt medicinbevilling inden, der var søgt Enkelttilskud, skal apotekeren kontaktes for at få disse penge retur. Sagsbehandlerens opgaver i forbindelse med Enkelttilskud: o At informere familien om, at de skal bede behandlende læge om at søge Enkelttilskuddet hos Lægemiddelstyrelsen. o Bede familien om at oplyse socialrådgiveren, når de modtager bevillingen. o Få oplysninger fra familien om, hvilket apotek de bruger. o Ringe til apoteket for at gøre opmærksom på sagen. Derefter vil apoteket modregne tilskuddet i næste måneds regning vedr. pågældende barn. Der bevilges det billigste præparat indenfor kategorien.

21 Ovenstående noteres i bemærkningsfeltet på medicinbevillingen. Hjælp til medicin kan ikke reduceres med tilskud fra private sygeforsikringer. SFO / Klub Egenbetalingen kan dækkes, når der er ophør af almindeligt SFO-tilbud pga. alder, og det fortsat er nødvendigt med pasning pga. funktionsnedsættelsen Sko ekstra dyre Praksis på området er, at der med en egenbetaling efter SEL 112 ydes hjælp til individuel fremstillet ortopædisk fortøj og særlig fabriksfremstillet fodtøj, der tilgodeser en foddeformitet. Ansøgning herom skal sendes til hjælpemiddelafdelingen. Allerød Kommune betaler merudgiften til ekstra slid grundet barnets funktionsnedsættelse på sæt ud over 6 par. Det er normalt, at der er udgifter til følgende: o 2 par tennissko o 1 par vinterstøvler o 1 par sandaler o 1 par forårs/sommersko o 1 par gummistøvler Fastsættelse af egenbetalingen sker efter vejledende takster fra Social og Integrationsministeriet. Sygehusophold Hvis et barn eller en ung indlægges på sygehus på grund af den nedsatte funktionsevne/lidelse, kan der ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter under forudsætning af, at det er nødvendigt, at en eller begge forældre er til stede, f.eks. så de hurtigt kan tilkaldes eller for at opnå den mest hensigtsmæssige behandlingsstrategi. Der kan ydes tilskud til merudgifter til: Overnatning for forældrene på sygehusets patienthotel eller lignende, hvis sygehuset ikke yder gratis sengeplads og stiller forplejning til rådighed. Kost Region Hovedstad dækker maden til én indlagt forældre samt søskende under 12 år. Befordringsudgifter Under barnet/den unges ophold på sygehus el.lign. ydes hjælp til betaling af forældrenes merudgifter til befordring til besøg hos barnet/den unge, i det omfang besøgene er nødvendige af hensyn til barnet/den unge.

22 Denne kørsel dækkes med statens laveste kilometertakst eller billigste offentlige transport. Vær opmærksom på, at befordringsudgifter til og fra indlæggelsen ydes fra Kørselskontoret på pågældende sygehus. P-afgift Kan alene bevilges, hvis det ikke er muligt at parkere uden afgift i en rimelig afstand fra sygehuset. Tøj og almindelige sko Tøj Der kan ydes hjælp til tøj, som skal udformes på en særlig måde, eller til ekstra tøj nødvendiggjort af ekstraordinært slid. Særlige beklædningsgenstande, som f.eks. regnslag til kørestol, kørepose, hagesmæk og beskyttelsesbukser til svært inkontinente børn og unge, skal vurderes efter reglerne om hjælpemidler, 112. Efter denne bestemmelse ydes også merudgifter til tøj til børn og unge, som på grund af sygdom, ulykke el. lign. er blevet varigt invalideret, og som følge heraf er nødt til at få udskiftet hele garderoben. Ved merudgifter til tøj, som skal udfærdiges på en særlig måde, tages udgangspunkt i kostprisen, fratrukket normalprisen for det tilsvarende tøj i normal handel. Ved ekstraordinært slid laver socialrådgiveren en konkret vurdering i samarbejde med familien. Der tages udgangspunkt i en procent-model, hvor det vurderes om merudgiften udgør 25 %, 50 %, 75 % eller 100 % af Forbrugerstyrelsens takster, der hvert år pristalsreguleres. Såfremt der bevilges 100 %, betyder det, at hele barnets garderobe udskiftes pga. ekstraordinært slid i løbet af et år. Der skal tages højde for det slid, der normalt er på tøjet hos alle børn. Der tages udgangspunkt i barnets/den unges alder. Merudgifter til tøj og sko ophører som udgangspunkt fra det 15. år, da det forventes, at den unge ved en pædagogisk indsats i løbet af barneårene, lærer at passe på, hvorved der ikke længere er grundlag for merudgifter. Vask og vaskemaskine Hvis barnets nedsatte funktionsevne eller indgribende kronisk eller indgribende langvarige lidelse medfører merudgifter til vask, kan der efter en konkret vurdering ydes hjælp såvel til selve vaskeudgiften, tørring, slitage som til anskaffelse af

23 vaskemaskine forudsat, at en sådan må anses at være nødvendig for at imødekomme et ekstraordinært stort behov. For at være beretiget til ekstra vask, skal man som familie have mere end 6 vaske om ugen beregnet ud fra en familie på 4 personer. (Vejledning fra astma og allergiforbundet). Pris pr. vask 15,08 kr. Ekstra vask: (Herunder ekstra vaskepulver, ekstra vand, elforbrug samt faste driftsudgifter. Beløbet er fastsat til kr ,00 pr. år (2012).) SKAL SLETTES. Ekstra tørring: Pris pr. tørring 16,11 kr. (Herunder elforbrug og faste driftsudgifter. Beløbet er fastsat til kr ,00 (2012).) SKAL SLETTES. Slitage: (Beløbet er udregnet efter et barn med 4 sæt undertøj, 2 sæt nattøj og 2 sæt sengelinned ekstra pr. år. Beløbet er fastsat til kr ,00 pr. år (2012). Hvis der er flere børn med behov for ekstra vask m.v. i samme familie udløser børn ud over 1 barn ½ takst af ovenstående.) SKAL SLETTES. Vaskemaskine: (Der kan ydes hjælp til indkøb af vaskemaskine efter en konkret vurdering af tidligere vaskemaskines alder, hyppige skift pga. stort slid eller behov for en ekstra stor vaskemaskine.) SKAL SLETTES. Satsen på vask og tørring bliver reguleret hvert år og i beløbet er beregnet strøm, vand og afskrivning af vaskemaskine. Taksterne er taget som udgangspunkt i forbrugerinformationsberegninger fra Vådliggere Børn, der alene ikke kan ligge tørre i sengen om natten (enuresis nocturna), kommer normalt ikke ind under Servicelovens 41. I specielle tilfælde, hvor alle behandlingsmuligheder er udtømte, barnet er i skolealderen (6 år), og der er udsigt til, at lidelsen er kronisk, kan der dog efter en konkret vurdering ydes hjælp efter paragraffen.??? Kronisk betyder, at lidelsen vil vare flere år. Der lægges således i praksis vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud.

24 Alle behandlingsmuligheder betyder, at barnet er i/og har været igennem et behandlingsforløb hos læge eller på sygehus. Hvis barnet kun har afprøvet eller er i gang med at afprøve en af behandlingerne, f.eks. Minirin eller ringeapparat, bedes forældrene vende tilbage, når dette er afprøvet. Hvis lægen efter de afprøvede behandlinger vurderer, at disse er afprøvet tilstrækkeligt eller ikke er anvendelige for barnet/ikke har den nødvendige effekt, og barnet derfor fortsat er vådligger i flere år frem, foretager socialrådgiveren/adm. sagsbehandler en vurdering af, om barnet er i målgruppen for at få hjælp. Såvel bevilling og afslag foretages altså ud fra en konkret vurdering og indhentet statusattest. Nødvendige merudgifter kan være: o Madras ved opstart, herefter konkret vurdering, maks. kr. 499,00 o 2 stk. vådliggerlagner á kr. 129,00 pr. år o 1 stk. dyne, kr. 399,00 pr. år o 1 stk. pude, kr. 129,00 pr. år o Evt. bleer og vask se disse punkter særskilt. Andre udgifter Ovennævnte udgifter er ikke udtømmende og andre udgifter vil kunne dækkes, hvis de efter en konkret vurdering må anses for velbegrundede og sandsynliggjorte merudgifter på grund af den nedsatte funktionsevne. Bemærk at Ankestyrelsen i afgørelse SM har fastslået, at der ikke kun skal foretages vurdering af den enkelte ansøgte udgift, men at vurderingen også skal foretages i forhold til udgiftsniveauet i forhold til andre familier. Ankestyrelsens afgørelse går på en spejlkarrusel, men kan også bruges i forhold til andre udgifter. Eksempelvis kan en fritidsinteresse godt være begrundet i barnets handicap, men udgiften er ikke nødvendigvis højere end normale fritidsinteresser. Sagsbehandlere skal være opmærksomme på, at ansøgningerne på merudgifter skal behandles ud fra diagnose og målgruppevurderingen. Eksempler på merudgifter, der som udgangspunkt ikke bevilges efter Servicelovens 41: Børneulykkeforsikringer Børneulykkesforsikringer dækkes ikke, da de, jf. SM ikke betragtes som nødvendig merudgift ved forsørgelse af et barn med nedsat funktionsevne.

25 Computer, computermus, I- Pad og andet elektronisk udstyr, herunder smartphones Computere, IPads og smartphones m.v. anses som et almindeligt forbrugsgode og dermed ikke en nødvendig merudgift, jf. SEL 41. Ved særligt tilbehør, der er nødvendigt i forhold til barnets handicap, henvises til hjælpemiddelsagsbehandler i Ældre og Sundhed. Hvis computeren skal bruges i forbindelse med skolen, er det skolen, der skal betale udgiften. Computerspil For tidligt fødte børn Handicapforenin gs-kontingenter Kanylebokse Ortopædisk fodtøj Psykolog og anden behandling Se SM Familien kan låne computerspil og lignende på biblioteket eller købe spil på tilsvarende vis som familier med børn uden handicap. Forældre, der får et for tidligt født barn, kan ikke alene, på grund af den for tidlige fødsel og de eventuelle normale komplikationer, der kan være forbundet herved, få dækket deres udgifter. Det for tidligt fødte barn tilhører kun målgruppen efter SEL 41, såfremt det kan dokumenteres, at barnet har en varig og nedsat funktionsevne eller en indgribende kronisk eller indgribende langvarig lidelse. SM Udgiften til handicapforeningskontingenter betragtes ikke som nødvendige merudgifter, da udgiften ikke er nødvendig for at få dagligdagen til at fungere jf. SM Udgiften til kanylebokse kan ikke betragtes som en merudgift, da det er en driftsudgift som følge af bortskaffelse af brugte kanyler, dvs. det følger bevillingen af kanyler. SM Hvis det er nødvendigt med ortopædisk fodtøj, herunder fodtøj der tilgodeser en foddeformitet, ydes hjælpen efter SEL 112. Der kan ikke ydes hjælp til egenbetalingen. Der kan ikke ydes udgifter til behandlingsudgifter i henhold til Servicelovens 41. Se SM 47-05, da det er udgift til behandling. Der kan henvises/vejledes om Sygesikringen eller Aktivlovens 82. Derimod kan der ydes hjælp til blandt andet transportudgifter til behandling for den funktionsnedsættelse, der er omfattet af 41. Når der er tale om at yde familierne særlig indsigt og viden omkring barnets funktionsnedsættelse, kan udgiften ydes som en merudgift. Disse tilfælde sidestilles med undervisning/kurser.

26 Vær opmærksom på at Domanmetoden, ABA og sansemotorisk træning også betragtes som behandling og udgifter i forbindelse med dette ikke kan bevilges efter Servicelovens 41. Rengøring Der kan som udgangspunkt ikke bevilges merudgifter til rengøring, da dette ikke er afledt af barnets funktionsnedsættelse. Det er en sædvanlig aktivitet i alle familier, jf.sm Det bør vurderes om, der er ret til praktisk hjælp jf. SEL 83. Undtagelsen er, hvis barnet/den unge pga. funktionsnedsættelsen har behov for ekstra rengøring pga. eksempelvis cancer eller hvis barnets/den unges funktionsnedsættelse medfører et ekstraordinært stort behov for rengøring, eksempelvis ved uhensigtsmæssig omgang med egen afføring. I disse situationer kan der bevilges merudgifter til rengøring svarende til niveauet i hjemmeplejen (1 time pr. uge). Der vil som hovedregel kunne ydes timebetaling svarende til taksten i et autoriseret rengøringsfirma. Rådgivning Særligt legetøj Uddannelse Visualiseringsprogrammer Ødelagt indbo og slidtage Børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier tilbydes i øvrigt råd og vejledning, jf. SEL 11 og 52 samt tilbud om særlig støtte i henhold til Folkeskoleloven m.fl. via PPR(Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning) Der kan som udgangspunkt ikke bevilges særligt legetøj som en merudgift, idet det må antages, at der er andre udgifter, forældrene i givet fald ikke har eksempelvis udgifter til fritidsaktiviteter eller almindeligt legetøj. Merudgifter, der opstår i forbindelse med uddannelse, ydes efter Undervisningsministeriets regler. Der kan som udgangspunkt ikke bevilges visualiseringsprogrammer, herunder Board-maker-programmer.??? Udgifter til reparation og genanskaffelse af ødelagt indbo skulle ikke indgå i beregningen af merudgifter til et handicappet barn, da udgifterne ikke skønnedes at være en konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne. Udgifterne måtte betragtes som udgifter, som børnefamilier normalt selv ville afholde, jf. SM77-11 Udgifterne til ødelagt indbo skal godtgøres i det omfang, de overstiger de udgifter en familie almindeligvis har hertil, hvis

27 udgifterne ikke kunne undgås ved pædagogiske tiltag og indretning af barnets omgivelser jf. SM