Nyhedsbrev januar 2018

Transkript

1 Nyhedsbrev januar 2018 I dette nummer: Bestyrelsens indlæg Socialøkonomisk rådgivning for nødlidende landbrug Personalenyt Priser og kontingent Nyt vedr. Landbrugsavisen Sælgerpantebreve Årsbaseret nettoafregning Nye pensionsregler Arv, gave og testamente Brug af økonomiske nøgletal i planterådgivningen Indberetning af oppumpede vandmængder Har du restriktioner på mælkeydelsen i din miljøgodkendelse SvineRådgivningen Lemvigegnens LandboUngdom

2

3 Bestyrelsens indlæg v/ Ejvind Bjerg Olesen formand for kvægudvalget Ejvind har ordet!!! Julen og nytåret er altid en dejlig tid i samvær med familie og venner. Traditioner som man kan se frem til og glædes ved uanset, hvordan det er gået i årets løb, og som har en høj værdi, der ikke kan sættes til pris. Året, som vi netop er gået ud af, har været et godt år for især kvæg og smågriseproducenter. Selv om der har været lave priser i marken, har udbytterne været rigtigt gode, men vejrmæssigt har det været udfordrende. Efter sådan et år er der nok nogle, som ønsker sig et par ekstra hænder, og det er der også behov for nogle steder. Vi har muligheden for at skabe nogle gode arbejdspladser, men det kræver måske, at vi tænker lidt utraditionel og bliver bedre til at uddanne de medarbejdere, som tilbyder sig. Nogle kan mere end man umiddelbart tror, og det er måske der, muligheden ligger. Vi er i hård konkurrence med øvrige erhverv, og vi er nød til at sætte os mere ind i de spilleregler, der er på arbejdsmarkedet. Samtidig er der et kraftigt generationsskifte, som trænger sig på, og derfor er det med at få udlært kommende landmænd. Det har vi et fælles ansvar for. Det ser ifølge de nye prognoser ud til, at vi er på vej ind i en tid med lavere priser. Vi håber, den ikke bliver så dyb som sidste gang, men det kan kun tiden vise. 3

4 Nyt fra bestyrelsen v/ Bent Graversersen Formand Lemvigegnens Landboforening Socialøkonomisk rådgivning for nødlidende landbrug I gennem de seneste år har der gennem Landbrug & Fødevarer været adgang til en gratis socialøkonomisk rådgivning for nødlidende landbrug. Ordningen har været god for de, der har nydt godt af den, men har også været omkostningstung for Landbrug & Fødevarer. Pr. 1. januar 2018 er ordningen ophørt. På baggrund af det har bestyrelsen indstillet til bestyrelsen for Damgaards Fond, om der af Fondets midler for 2017 kan afsættes midler til en pulje for tilskud til socialøkonomisk rådgivning for nødlidende landbrug. Fondsbestyrelsen har afklaret, at dette kan lade sig gøre inden for Fondets muligheder. Fondet har bevilget kr. til puljen, som kan ansøges og bevilges af Lemvigegnens Landboforening. Henvendelse herom kan ske til direktør Henrik Damgren 4

5 Sekretariat v/ Henrik Damgren direktør Personalenyt og ændring af organisationen Med virkning fra den 1. januar 2018 er Driftsøkonomi og Skat/regnskab blevet fordelt på 2 lederskaber, idet Peder Østergaard har ønsket at ophøre som leder af afdelingen for Driftsøkonomi og Regnskab. Skattechef Ulrik Sand Poulsen er derfor blevet ny leder af Skat/regnskabsafdelingen og får titel af chefrådgiver for regnskab og skat, medens ovenstående overtager ledelsen for driftsøkonomiafdelingen. I den forbindelse skal der lyde en stor tak til Peder Østergaard, fordi han i gennem 7 år har løst opgaven som leder for Driftsøkonomi- og regnskabsafdelingen. I den periode har Peder bl.a. haft ansvaret for implementering af et nyt Ø90, samling af assistenterne i et lokale og introduktion og implementering af SUMMAX. En af Peder Østergaards helt store mærkesager har været genindførelsen af konsolidering som begreb i årsrapporterne. Det er sket efter et massivt pres på SEGES, og det er ikke mindst fra Peder Østergaards side. Samtidig skal lyde et velkommen til jobbet til Ulrik Sand Poulsen, som har været ansat hos os de seneste 6 år, heraf de seneste år som Skattechef. Ulrik har markeret sig godt i huset og samtidig udadtil med en ugentlig skattebrevkasse i Lokalavisen. Ny kvægrådgiver pr. 15. januar Som vi tidligere har orienteret om stoppede Flemming Hølmkær som kvægrådgiver pr. 1. december. I stedet for ham er nu ansat Camilla Schilling Pedersen, som netop har afsluttet sin uddannelse med en Professions bachelor i jordburgsvirksomhed med speciale i husdyr. Inden da er Camilla uddannet Jordbrugsteknolog med speciale i kvæg. Camilla er 26 år og kommer fra Ødsted ved Vejle. Vi glæder os til at Camilla indtager jobbet i kvægafdelingen, hvor 4 mands arbejde i de sidste 1½ måned er blevet løst af 3 mand. I næste udgave af Nyhedsbrevet får Camilla lejlighed til en nærmere præsentation af sig selv. 5

6 Sekretariat - fortsat Priser 2018 Specialrådgivning regnskab Rådgivningsarbejde regnskab Assistent regnskabsopgørelse Øvrige assistentopgaver Bilag til kontering ved indlevering senest den 15 i den næste måned Bilag til kontering ved indlevering efter den 15. i næste måned Farmsekretær Rådgivningsarbejde kvæg Planteavlsrådgivning udover mark- og gødningsplaner Miljørådgivning landbrug Miljørådgivning vindmøller Vindmøllerådgivning Vindmøllekontrakt / aftaler kr. pr. time 845 kr. pr. time 660 kr. pr. time 535 kr. pr. time 525 kr. pr. time 600 kr. pr. time 435 kr. pr time 920 kr. pr. time 825 kr. pr. time 825 kr. pr. time 875 kr. pr. time kr. pr. time kr. pr. time Omsætning Kontingent Landbrug & Fødevarer Kontingent Landboforeningerne MidtVest Kontingent Lemvigegnens Landboforening Under kr kr. 300 kr kr kr kr. 300 kr kr kr kr. 300 kr kr. Over kr kr. 300 kr kr. 6

7 Sekretariat - fortsat Nyt vedr. Landbrugsavisen LandbrugsAvisen informerer om, at avisen fra 1. januar udsendes med en ny distributør. Leveringsforsinkelser kan nok ikke helt undgås, når der flyttes fra det ene til det andet selskab, men de håber på jeres forståelse. Som abonnent på LandbrugsAvisen har du adgang til at læse LandbrugsAvisens e-avis allerede onsdag aften. Du skal blot bruge dit abonnementsnummer. Hvis du vil læse avisen på pc eller på en android mobil/tablet, skal du oprette en bruger. Dette er ikke nødvendigt, hvis du downloader app en til ipad/iphone. Ønsker du ikke længere at få Landbrugsavisen i papirudgave kan du sende en mail til abonnement@landbrugsmedierne.dk og skrive, at du kun ønsker den elektroniske udgave fremover. Har du spørgsmål til ovenstående eller ønsker du hjælp til abonnementsnummer, kan du kontakte abonnementsservice på tlf Telefonen er åbne mandag og fredag kl Tirsdag, onsdag og torsdag kl Kvægudvalgets BERETNINGSMØDE torsdag den 8. februar kl på Noatun 7

8 Regnskabsafdelingen orienterer v/ Karina V. Lyberth økonomirådgiver Sælgerpantebreve Hidtil har praksis vedrørende sælgerpantebreve været, at disse ikke kunne indgå i virksomhedsordningen, når de blev udstedt i forbindelse med et udlån til ægtefælle eller nært beslægtede. Landsskatteretten har nu i en kendelse af 30/ i SKM LSR godkendt, at et sælgerpantebrev udstedt til delvis berigtigelse i forbindelse med generationsskifte til søn kunne placeres i virksomhedsordningen. Faderen påtænkte at sælge den ene af to landbrugsejendomme til sønnen. Handlen skulle delvist berigtiges med et sælgerpantebrev svarende til knap 20 % af overdragelsessummen. Der var aftalt en løbetid på 12 år og rente på 2 %. Faderen havde først bedt om bindende svar, hvor SKAT afviste, at sælgerpantebrevet kunne indgå i virksomhedsordningen. Faderen indbragte derefter SKATs bindende svar for Landsskatteretten, der godkendte at sælgerpantebrevet kunne placeres i virksomhedsordningen. Landsskatteretten begrundede dette med, at sælgerpantebrevet: er aftalt på sædvanlige markedsvilkår opstår i forbindelse med delsalg af en virksomhed har erhvervsmæssig karakter, idet sælgerpantebrevet har direkte sammenhæng til salget af virksomheden 8

9 Regnskabsafdelingen orienterer - fortsat Årsbaseret nettoafregning Energinet.dk har i slutningen af 2017 udsendt breve til en lang række solcelleejere, som indtil nu har haft tilladelse til årsbaseret nettoafregning (gruppe 6). Af brevene fremgår, at ejeren af solcelleanlægget ikke opfylder betingelserne for at beholde tilladelsen til årsbaseret nettoafregning, fordi ejeren er registreret som erhvervskunde med cvr.nr. hos sin el-leverandør. Energinet.dk tolker reglerne omkring årsbaseret nettoafregning således, at solcelleejere ikke kan benytte årsbaseret nettoafregning, når der på samme aftagernummer/forbrugsinstallation både er et privat og et erhvervsmæssigt forbrug. Solcelleejere kan derfor nu vælge mellem 3 andre muligheder: 1. At skifte fra erhvervskunde til privatkunde Solcelleejeren kan herved opretholde tilladelsen til årsbaseret nettoafregning. Der vil herefter ikke længere fremgå cvr.nr. på fakturaer fra el-leverandøren, og retten til at få godtgjort elafgifter bortfalder. 2. Ændre afregningsmodel til f.eks. timebaseret nettoafregning Solcelleejeren vil ved timebaseret nettoafregning skulle købe el til normal elpris, hvis den pågældende bruger mere strøm, end solcelleanlægget kan levere. Kan Solcelleejeren ikke selv aftage al strømmen, sendes overskudsproduktionen ud på elnettet, og der afregnes med den fastsatte (lavere) afregningspris. 3. Opsætning af ekstra forbrugsmåler Solcelleejeren kan også vælge at få opsat en ekstra forbrugsmåler, så det private og det erhvervsmæssige forbrug kan adskilles. Landbrug & Fødevarer vil forsøge at påvirke ovenstående ved at anmode om et møde med Energistyrelsen, og her drøfte, om der findes andre løsningsmuligheder end dem, der fremgår af brevet. Indtil videre anbefales det derfor at reagere på brevet og vælge en af de tre ovenstående muligheder. Hvis det skulle vise sig, at Energistyrelsen og Energinet.dk har tolket reglerne forkert, bør man ved valgmulighed 1 og 2 kunne flyttes tilbage henholdsvis som erhvervskunde og årsbaseret nettoafregning. Det anbefales, at man gør Energinet.dk skriftligt opmærksom på, at man ønsker at blive flyttet tilbage, hvis deres tolkning af reglerne skulle vise sig at være forkert. Ved valgmulighed 3 vil det være vanskeligt at gøre Energistyrelsen eller Energinet.dk ansvarlig for udgiften til opsætning af den ekstra måler. 9

10 Regnskabsafdelingen orienterer v/ Jens Thomsen økonomirådgiver Nye pensionsregler Aldersopsparing: Det har indtil nu været muligt at indbetale kroner om året på en aldersopsparing. Det beløb ændres nu og afhænger fremover af, om der er mere eller mindre end fem år til, at du når folkepensionsalderen. Udbetalingen er skattefri og sker som et engangsbeløb - modsat ratepension og livrenter, hvor der sker en modregning. Er der mere end fem år til folkepensionsalderen, kan du pr. 1. januar 2018 kun indbetale kroner om året. Er der mindre end fem år til folkepensionsalderen, kan du pr. 1. januar 2018 indbetale kroner om året. Beløbet øges hvert år frem til 2023, så der i 2023 kan indbetales kroner om året. Særlige regler hvis du allerede får udbetalt andre pensioner Hvis du allerede er begyndt at få udbetalt pension fra andre pensionsordninger, fx ratepension eller livrente, skal du være opmærksom på, at du også højst må indsætte kr. på din aldersopsparing. Også selvom der er mindre end fem år, til du når folkepensionsalderen. Denne regel gælder dog først fra 1. april 2018 og vedrører dermed først indbetalinger fra 1. januar Ratepension: Ratepensioner kan i dag udbetales i en periode på mellem 10 og 25 år. Den periode øges, så det pr. 1. januar 2018 er muligt at få udbetalt sin ratepension i helt op til 30 år. 10

11 Regnskabsafdelingen orienterer - fortsat Udbetalingstidspunkt af pensionsordninger: De nye regler ændrer også på, hvornår man kan få sin pensionsopsparing udbetalt. Tidspunktet afhænger af, hvornår pensionsordningen er oprettet. Pensionsordninger, der oprettes efter 1. januar 2018, kan først blive udbetalt, når der er mindre end tre år til, at du når folkepensionsalderen. Pensionsordninger, der er oprettet mellem 1. maj 2007 og 31. december 2017, kan udbetales, når der er mindre end fem år til, at du når folkepensionsalderen. Pensionsordninger, der er oprettet før 1. maj 2007, kan udbetales, når du fylder 60 år. Folkepension Personer, der overgår til folkepension efter 1. september 2017, får ikke længere meddelelse om, at de kan søge folkepension, idet pligten til at give meddelelse herom er ophævet. Nu har du mulighed for at søge folkepensionen med tilbagevirkende kraft, dog afhængig af, hvornår du fylder/fyldte 65 år. Bliver du 65 år den 1. september 2017 eller senere, kan du få folkepension fra den 1. i måneden efter, du har søgt, men nu har du også mulighed for at søge folkepensionen med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at du kan få den folkepension, du har haft til gode, siden du fyldte 65 år. Det kræver dog, at du søger inden den 10. i den femte måned, efter du er fyldt 65 år. Søger du efter den 10. i den femte måned, får du først folkepension fra den 1. i måneden, efter du har søgt. Derved mister du 6 måneders folkepension. Blev du 65 år før den 1. september 2017 kan du få folkepension fra den 1. i måneden, efter du har søgt, og du har ikke mulighed for at søge folkepension med tilbagevirkende kraft. Det anbefales stadigvæk, at du søger folkepension senest ved udgangen af den måned, du når folkepensionsalderen. Du kan begynde at søge folkepension et halvt år inden, du når folkepensionsalderen. 11

12 Ejendom og jura v/ Bjarne Henriksen ejendomsrådgiver og advokat (L) Arv, Gave og Testamente Med virkning pr. 1. januar 2018 kan ægtefæller nu give gaver til hinanden uden oprettelse af gaveægtepagt. Gaver mellem ægtefæller er fortsat uden afgift og skat. Regelændringen giver en lettelse i håndteringen af generationsskifter. Betegnelsen for ægtefællernes samlede formue formuefællesskab afløses pr. 1. januar 2018 af betegnelsen delingsformue. De nye regler åbner også for, at ægtefæller nu kan lave aftaler med hinanden om delingsformuen uden oprettelse af ægtepagt. De nye regler kommer som følge af en regelsanering, hvor to love samles i én lov om ægtefællers økonomiske forhold. Det er fortsat vigtigt for alle, der ejer en landbrugsejendom eller ejer andre aktiver med avanceskat m.v., at oprette testamente til sikring af den længstlevende ægtefælle og til benyttelse af gældende regler til størst mulig økonomisk gavn for sine arvinger. Det er gratis at få afdækket, om du / I har behov for at oprette Testamente og / eller, at overføre gaver til ægtefælle eller arvinger m.v. Møde herom kan aftales med mig. Indholdet af mødet tager afsæt i de tre ulykker dødsfald, skilsmisse i familien og alvorlig sygdom, og jeg kommer med forslag til, hvordan der kan laves økonomiske garderinger herimod. Hvis det aftales, at der skal udarbejdes dokumenter, betales det for dette, og prisen oplyses. 12

13 Planterådgivningen v/ Kjeld Nørgaard v/ Peder Østergaard planterådgiver driftsøkonomirådgiv. Brug af økonomiske nøgletal i planterådgivningen Alle får lavet skatteregnskab og de fleste også årsrapport, men bliver tallene og resultaterne brugt fremadrettet på bedriften og i den faglige rådgivning? Her i efteråret har vi i planterådgivningen i forbindelse med budgetlægning gjort brug af driftsgrensanalyserne og specielt fraktilanalyser. Både for os som faglige rådgivere og for den enkelte landmand kan fraktilanalysen være med til at give et godt overblik over bedriftens stærke og svage sider. Hvordan ligger udbytterne i forhold til sammenlignelige bedrifter? Er der forpagtede arealer, som er for dyre? Hvordan ligger arbejds- og maskinomkostningerne, og hvad er produktionsprisen på kornet eller grovfoderet? En fraktilanalyse kan give mange af svarene og spore os ind på, hvor der skal være fokus det kommende år, og hvor der er mulighed for forbedringer. Ved at tage udgangspunkt i de økonomiske nøgletal får vi i de fleste tilfælde også en mere faglig snak i forbindelse med planlægningen af det nye år, og får flyttet fokus væk fra de mange regler og datoer, som selvfølgelig vi stadig skal leve op til. Nedenfor er vist et eksempel på en fraktilanalyse fra en grovfoderejendom. De fremhævede tal viser i hvilken fraktil bedriften ligger på de enkelte målepunkter. Eksempelvis ligger græsudbyttet på denne bedrift mellem de 25 % bedste. 13

14 Planterådgivningen - fortsat Driftsgrensanalysen laves i forbindelse med årsrapporten, hvor du sammen med din driftsøkonomirådgiver fordeler alle poster i regnskabet ud på de enkelte driftsgrene. For kvægbedrifter vil det typisk være salgsafgrøder, grovfoder og malkekvæg inkl. opdræt. For svinebedrifter er det typisk salgsafgrøder, sohold og slagtesvin. Driftsgrensanalysen adskiller sig fra den almindelig resultatopstilling ved, at de private indtægter og udgifter samt andre indtægter ikke indgår, men til gengæld indsættes en ejeraflønning. Ligeledes forrentes kun de landbrugsmæssige aktiver, så der fokuseres alene på landbrugsdelen. Det gør tallene meget velegnet til benchmarking og dermed udpegning af stærke og svage sider. Får du ikke allerede lavet en driftsgrensanalyse, er det en overvejelse værd, om du skal have lavet den i forbindelse med regnskabet for v/ Jakob Nikolajsen chefrådgiver planter og miljø Indberetning af oppumpede vandmængder Kommunerne har i december udsendt indberetningsbrev for 2017 til landmænd med markvandingsanlæg. Tidsfristen for indberetning er 1. februar I skrivende stund er kun 20 % af indberetningerne lavet. Vi vil derfor lige minde resten om, at det er vigtigt at få indberettet rettidigt. Indberetningsbrevet er som udgangspunkt fremsendt som digital post til det CVR nr., indvindingsanlægget er tilknyttet. Kontakt kommunen hvis der er problemer med at se den digitale post eller lave den elektroniske indberetning. Indberetningen er vigtig af flere grunde. Kommunerne har lidt forskellig praksis, men der tages udgangspunkt i de indberettede mængder vand, når nye tilladelser skal gives og ved flere års manglende indberetning, kan indvindingstilladelsen inddrages. Hvis selve indvindingstilladelsen er udløbet, er det ligeledes vigtigt at få søgt en ny. 14

15 Miljøafdelingen orienterer v/ Lene Gadgaard teamleder miljø Har du restriktioner på mælkeydelsen i din miljøgodkendelse? Med den nye husdyrbekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. januar, blev det muligt at fjerne restriktioner om en maksimal mælkeydelse i miljøgodkendelserne lavet før 1. august Dette sker ved en anmelderordning, hvor vilkåret om mælkeydelse tages ud. Det blev muligt, fordi mælkeydelsen skulle holdes under et vist niveau, da det hænger sammen med den producerede mængde husdyrgødning, som spredes på marken. Og da arealer ikke længere indgår i miljøgodkendelserne, kan vilkåret slettes, når de andre betingelser for anmelderordningen er opfyldt. Ring og tag en snak med os, hvis du vil have os til at tjekke din miljøgodkendelse igennem, og om du opfylder betingelserne i en anmelderordning. De nye miljøgodkendelser Vi har nu haft et par sager igennem systemet, og vi har rigtig gode erfaringer med den nye ordning på miljøgodkendelser. Der er mange af jer, der kan få en fordel af at konvertere en gammel godkendelse til en ny i form af bedre muligheder for at producere maksimalt i jeres stalde. Få en snak med os i miljøteamet om ikke også du kan få glæde af den nye ordning. 15

16 Lemvigegnens LandboUngdom v/ Bjørn Lisbygd Nielsen bestyrelsesmedlem LandboUngdom Nyt fra LandboUngdom Vi har i Landboungdom sammensat et nyt hold, som skal danne bestyrelsen det næste års tid. Det skete til årets generalforsamling, hvor vi måtte tage afsked med 3 medlemmer, som alle har været med til at sætte deres præg på vores fælles LU. Heldigvis fik vi 3 nye og håbefulde medlemmer ombord. Eller det vil sige 2 nye, da den 3. har været en del af bestyrelsen før, men efter et par års pause er han klar til at bidrage til arbejdet igen. Vi har høje forventninger til den nye bestyrelse. Det er et stærkt hold med forskellige baggrunde og kompetencer, men fælles for os alle har vi lysten til at skabe noget sjovt og spændende sammen! Bestyrelsen 2017/2018: Steffen Pedersen Anders Kusk Dalsgaard Casper Bech Poulsen Solveig Bjerg Morten Primdahl Henrik Holst Kristensen Jens Gransgård Bjørn Lisbygd Nielsen De nye: Søren Just Nielsen Nikolaj Vadstrup Pedersen Søren Frederiksen 16

17 Lemvigegnens LandboUngdom - fortsat Den 2. december afholdte vi jagt. Omkring 15 mand mødtes til kaffe og rundstykker, og efterfølgende drog vi på jagt. Igen i år havde vores medlemmer og et par lokale landmænd været så flinke at lade os benytte deres jagtområder. Det var en god dag med frisk luft, skøn natur og gode oplevelser. Da jagten var forbi blev dagen afsluttet med stegt flæsk, som altid falder i god jord hos en sulten jæger. Vi har også været på besøg hos Brian Birch. Det skete den 13. december, hvor vejret alligevel ikke var til andet end at lurer på køer inde i stalden. Brian kunne fortælle, hvad hans tanker var om ejendommen, og hvordan fremtiden så ud. Det var også spændende at høre en ung landmands syn på arbejdskraften i landbruget. Vi afsluttede aften med et par æbleskiver fra grillen. I skrivende stund er vi ved at planlægge arrangementerne for det kommende år. Der er masser af ideer og den nye bestyrelse glæder sig til at komme i gang. På regionsplan bliver det helt store i år DM i traktortræk, der skal afholdes i Midt Vest. Planlægningen er allerede begyndt, og der bliver en del arbejde. Et så stort arrangement kommer kun til at lykkes, hvis alle lokalforeninger hjælper til. Det plejer dog ikke at være et problem her i regionen. Så et stævne med flere tusinde tilskuer burde ikke være et problem. 17

18 SvineRådgivningen v/ Flemming Laursen foderrådgiver, SvineRådgivningen Det er koldt derude. I skrivende stund bider kulden derude med frostgrader tæt på minus 10 grader. Indenfor i staldene skal der fyres godt op for at holde de ønskede varmegrader. Temperaturen gennem døgnet kan variere i staldene, og du skal derfor være opmærksom på at temperaturen i de sene nattetimer, hvor det oftest er koldest udenfor, ikke kommer under den ønskede indetemperatur, da smågrisene ellers kommer til at fryse. Kold luft ideelt til beluftning af korn Er du hjemmeblander eller kornsælger og stadig har korn på lager, så er kolde og klare dage ideelt til beluftning af korn. Selv om det er længe siden at høsten kom i hus, er det til stadighed vigtig at kontrollere kvaliteten af det korn, du har til at ligge på lager. Så udnyt de kolde klare dage og nætter til at få blæst kornet godt igennem, så temperaturen ikke pludselig uventet stiger. Klar til 2018 og en mere normal indtjening?... Året 2017 var et år med gode afregningspriser for svineproducenterne. Mere normale tilstande forventes i Det er derfor vigtigt igen og til stadighed at få fundet de potentialer, der ligger for forbedringer i produktivitet og indtjening. Vær derfor med i DB-tjek for 2. halvdel af 2017 og få klarlagt, hvor indsatsen skal lægges for at få potentialer vekslet til indtjening. v/ Solveig Bjerg sekretær LandboUngdom 18

19 19

20