Atlant Brief. Forsvarsforliget et klart budskab? Af Anders Madsen & ansvarshavende redaktør Lars Bangert Struwe Udgivet d. 4.

Transkript

1 Atlant Brief Forsvarsforliget et klart budskab? Af Anders Madsen & ansvarshavende redaktør Lars Bangert Struwe Udgivet d. 4. juni 2018

2 Indholdsfortegnelse Introduktion Introduktion Budskab Truslen Trussel 1: Terror Trussel 2: Cyberangreb Trussel 3: Rusland Pålidelighed Internt Cybersikkerhed Terror Terror Eksternt Eksternt Processen Faktaark Konklusion Anbefalinger Kilder Kilder Forfatterne Atlantsammenslutningen

3 Introduktion Det danske forsvar har de sidste mange år været præget af forskellige paradigmeskift inden for dansk politik. Ved forsvarsforliget i 2013 ønskede man at spare 2,7 mia. kr. for at bidrage til sammenhængen i den offentlige økonomi, så Danmark kan komme på ret kurs..[1] Ønsket om at spare i forsvaret er blevet udskiftet med et ønske om oprustning. Det er interessant, hvordan vi er gået fra en verdenssituation, hvor forsvaret blev betragtet som en luksus, der sagtens kunne spares ved, til at diskutere et totalforsvar på soldater, skulle dette være nødvendigt.[2] En reaktion, der især skal anskues ud fra de skelsættende begivenheder i Ukraine i Annekteringen af Krim varslede et mere aggressivt Rusland, der for alt i verden ville undgå, at EU med en associeringsaftale med Ukraine rykkede tættere.[3] Derudover er nye trusler trængt ind i Danmark. Frygten for cyberangreb er til stede i det offentlige, såvel som i det private, hvor Rusland blandt andet har stået bag store cyberangreb.[4] På trods af at det nu er godt tre år siden, det sidste terrorangreb fandt sted på dansk jord, så fremstår truslen fra terror stadig mere tiltagende. Dette har ført til, at retorikken i dansk politik er blevet skærpet mod, at Forsvaret skal værne om det danske riges suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens, integritet og sikkerhed.[5] [1] Intro tekst til forsvarsforliget [2] Forsvarsforliget , s 8 [3] [4] [5] Intro tekst til forsvarsforliget

4 Introduktion Den internationale situation er nu så skærpet, at forsvarsforliget tilfører 4,8 mia. kr. til det danske forsvar i perioden Budskabet fra forliget er således klart og tydeligt: Danmark er truet, og Danmark har derfor behov for at vise sig pålidelig både over for den danske befolkning og over for vores allierede. Fokus er på kapaciteter til at stå imod de nuværende og fremtidige trusler. Dette brief klarlægger det politiske budskab bag forsvarsforliget og giver et bud på, hvordan Danmark forsøger at skabe mere pålidelighed. Briefet er ikke en gennemgang af forsvarsforliget, men forklarer, hvad man politisk vil med forliget, og hvordan man kan benytte et dansk forsvarsforlig, som sikkerhedspolitisk signalværdi. Dette brief skal altså medvirke til en bredere forståelse af de politiske ideer bag forsvarsforliget, samt det budskab, der kommer til udtryk heraf.

5 Budskab Med det nye forsvarsforlig ( ) følger der ikke kun et markant løft til det danske forsvar i form af materieloprustning, for eksempel flere kampvogne, artilleri, yderligere dronekapacitet, cyberkapaciteter, områdeluftforsvar, antiubådskapaciteter, kampfly og etableringen af en brigade. Forsvarsforliget er i lige så høj grad et budskab om en ændret situation og har derfor flere formål: Det er et budskab indadtil til alle danskere om en ændret sikkerhedspolitisk situation. Det er et budskab til vore allierede NATO og til dels EU skal forstå, at Danmark har ændret sit syn på sikkerhedspolitikken og truslen, og at vi reagerer herpå. Det er et budskab til dem, vi anser for at udgøre den nye trussel. Vi har set jer, og vi er klar. Budskabet er helt generelt, at det ikke længere er tilstrækkeligt med et udsultet dansk forsvar, der kun er rettet mod mindre internationale operationer langt fra Danmark. Forsvarsforligskredsen viser, at den struktur man etablerede i 2013, som nærmest kun var et forsvar til pynt, ikke længere rækker. Vi ser i dag et forsvarsforlig, der indikerer et paradigmeskifte inden for dansk sikkerheds- og forsvarspolitik med et budskab om, at Danmark er truet, og at det er nødvendigt at forstærke det danske forsvar. I modsætning til tidligere, hvor forsvaret har været anset som en institution, man kunne skære i for at bidrage til sammenhængen i den offentlige økonomi og velfærd, så bliver forsvaret nu anset som en nødvendighed for, at samfundet kan eksistere.

6 Truslen Der er sket en ændring i truslerne fra 2013 til i dag. I 2013 var det økonomien, der skred under staten, i dag er det statens sikkerhed, der er truet. Vi er med andre ord tilbage til klassisk sikkerhedspolitik; statens overlevelse. De tre trusler, der har skabt dette sikkerhedspolitiske billede for Danmark, er: Terror Cyber Rusland Derudover kan det anskues ud fra forsvarsforliget, at måden, vi kommer disse trusler til livs, er ved at støtte vores allierede i NATO, der i denne sammenhæng bliver beskrevet som Hjørnestenen i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik..[1] De tre førnævnte trusler har altså fungeret som en katalysator for dette forsvarsforlig, og de bliver derfor hyppigt nævnt i forligsteksten. En yderligere trussel er destabilisering i Afrika og Mellemøsten, hvorfor der også afsættes midler til at stabilisere disse områder. Men fokus er nu på Danmark og dets nærområde og de trusler, der er her. [1] Forsvarsforliget , s. 2

7 Trussel 1: Terror Truslen fra terror er stadigvæk til stede i Danmark. Ustabilitet i Mellemøsten og Nordafrika fungerer som grobund for terrororganisationer, og rekrutteringsmuligheder er forsat til stede i disse områder.[1] Center for Terroranalyse (CTA) vurderer ligeledes, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, og at især konflikten i Irak og Syrien har en markant indflydelse.[2] Derudover viser Europols EU terrorrapport fra 2017, at der i 2016 blev udført 142 terrorangreb mod EU s medlems-lande.[3] I Danmark har vi indtil videre haft 10 terrorepisoder siden 2005 med dertilhørende få sårede og døde.[4] På trods af de forholdsvis få terrorangreb i Danmark, så er truslen stadigvæk mar-kant tilstede i EU. Man må antage, at de mange terrorangreb de senere år ligger til grund for forsvarsforligets tydelige prioritering af terrorbekæmpelse. Der er en frygt for, at terrorister enten rekrutteres i Mellemøsten, eller at personer med mellemøstlig baggrund bo-siddende i Danmark, rekrutteres til terror i Danmark. Derfor moni-torerer PET særligt militant islamisme. [1] Forsvarsforliget , s. 1 [2] [3] [4]

8 Trussel 2: Cyberangreb Danmark står i dag som et af de mest digitaliserede lande i verden. En spændende udvikling, der har gjort det danske system til tider mere transparent og langt mere effektivt. Dette er til gavn for den enkelte borger og hele samfundet, men der er også en bagside af medaljen. Den øgede digitalisering øger markant risikoen for cyberangreb mod såvel den enkelte som hele samfundet. Den øget trussel fra cyber angreb blev gjort meget konkret for Mærsk sidste år, da firmaet blev ramt af et globalt Hackerangreb, der kostede virksomheden mellem 1,3-1,9 milliarder kroner.[1] På cyberområdet skelner man imellem spionage, berigelseskriminalitet, aktivistiske aktioner og terrorhandlinger. Det er dog især truslen fra de to førstnævnte, der bliver betegnet som meget høj. Inden for især spionage er det ikke kun selvstændige aktører, eller organisationer med få ressourcer, der udfører angrebene. Man mistænker også store nationer som eksempelvis Kina og Rusland for at udøve cyberspinoage mod Danmark, hvilket gør angrebet mere omfattende og derved potentielt mere skadelige.[2] [1] [2]

9 Trussel 3: Rusland Truslen fra Rusland kan som tidligere nævnt betegnes som værende omfattende. Ikke kun ud fra den omfattende spiongage, der potentielt finder sted fra Ruslands side af, men også fra hvad der må betegnes som den mere hard power kategori. Især i Ukraine er verden vidne til, hvordan Rusland forsøger at hindre, at den vestlige indflydelse breder sig mod øst. Ved annekteringen af Krim og ved at støtte ukrainske separatister har Rusland sat en kæp i hjulet for Ukraines optagelse i EU. Ydermere er retorikken mod Vesten blevet skærpet, og ved Ruslands indblanding i det amerikanske valg ser vi Putin med lange fangarme i flere store udenrigspolitiske brandpunkter. Vi er altså vidne til et mere aggressivt Rusland, der potentielt set er en trussel for hele Vesten. Dette blev legemliggjort for hele verden i marts i år, da Sergei Skripal og hans datter Yulia Skripal blev angrebet med giftig nervegas i Salisbury i England. Der er umiddelbart ikke muligt at bevise den direkte tilknytning mellem Rusland og angrebet, men flere pile peger den samme vej. Blandt andet at det kun er en lille håndfuld lande, der er i besiddelse af netop denne giftgas, heriblandt Rusland.[1] På NATO-topmødet i juli i år vil Rusland være hovedtema. Formødet i februar lagde i høj grad op til, at NATO i højere grad skal fokusere på Rusland og forsvaret af medlemslandenes grænser, fremfor interventioner og fredsbevarende missioner.[2] Der er ligeledes fokus på omstrukturering af kommandostrukturen, så NATO kan være bedre rustet mod et eventuelt angreb. En tydelig indikator for, at NATO betragter Rusland som en konkret og aktuel trussel. [1] [2] Forsvarsakademiet, 2018, s. 4.

10 Pålidelighed Det nye forsvarsforlig har til formål at skabe mere pålidelighed til Danmark som stat. Dette bliver gjort på tre forskellige områder: Internt over for den danske befolkning Eksternt over for Danmarks allierede I konstruktionsprocessen af selve forsvarsforliget Pålidelighed kan i dette tilfældes forstås på flere måder alt efter, hvilket af de tre niveauer vi agerer på. Det har fra Danmarks side af været nødvendigt at vise pålidelighed, blandt andet internt i forhold til at skabe tryghed for borgerne. Eksternt fungerer pålideligheden både som en form for soft og hard power, der viser, at Danmark som nation er militært rustet til at stå imod en ligeværdig fjende. Endelig viser processen pålidelighed, da en god og stabil konstruktion af forsvarsforliget med de rette faglige kræfter til stede gør, at man blandt andet sikrer de rette materielle indkøb samt en fornuftig fordeling af ressourcerne. Hvordan netop disse tre punkter kommer til udtryk i forsvarsforliget vil blive gennemgået nedenfor. Det er også meget tydeligt i forsvarsforliget, at truslen fra terror og cyberkriminalitet bliver betragtet som problemer, der allerede udspiller sig på kort sigt, hvorimod eventuelle russiske aggressioner ses som en mere langsigtet trussel.

11 Internt Med forsvarsforliget ønsker parterne at skabe mere intern pålidelighed over for danskerne. Dette skal ske for at skabe tryghed blandt befolkningen ved at opdæmme for de trusler, som den almene borger står overfor. Det er især frygten for terror og cyber-kriminalitet, der er i fokus i medierne, og derfor naturligvis det, politikerne handler ud fra.

12 Cybersikkerhed Især cyberområdet står over for en opgradering, hvor der tilføres 1,4 mia. kr. Umiddelbart udstråler den store pose penge, at der ønskes et markant løft til det danske cyber-forsvar. Forsvarsforliget bærer dog også præg af usikkerhed, da flere af forslagene mangler detaljeret indhold, hvilket gør, at forsvarsforliget kan fremstå som "en plan for en plan". For eksempel er initiativet med En udbygning af kapaciteter i Forsvarets Efterretningstjeneste i relation til forhold i udlandet af betydning for Danmarks og danske interesser, herunder også i forhold til påvirkningsoperationer ikke særligt håndfast og mangler substans. [1] Denne usikkerhed er dog ikke ensbetydende med et tandløst forsvarsforlig. Af de mere konkrete forslag er etableringen af et døgnbemandet nationalt Cybersituationscenter i Center for Cybersikkerhed, hvis primære opgave er at skabe overblik over cybertruslen.[2] Dette har altså ikke tidligere været til rådighed og skal derfor fungere som beskyttelse mod cyberkriminalitet. Der skal være mere fokus på efterretningstjenesten for konstant at være opdateret på terrortruslen. Dette er en interessant tilføjelse til det danske forsvar, da både det private og offentlige har oplevet cyberangreb. Også her er der plads til forbedringer, da forsvarsforliget sætter fokus på det offentlige og private samarbejde for at stå stærkere. Det er især truslen fra cyberspionage og cyberkriminalitet, der fortsat er meget høj, hvilket som sådan ikke er en trussel for Danmark som stat, men forsat er en stor trussel for den danske borger.[3] Forsvarsforliget er altså et forsøg fra forligspartierne på at skabe pålidelighed til den danske stat. En stat, der nu skal kunne fange cyberkriminelle, som både befinder sig indenfor og udenfor den danske grænse. [1] Forsvarsforliget , s. 10. [2] Forsvarsforliget , s. 10. [3]

13 Terror Vi er vidne til en verden med stadig flere terrorangreb, og hvor 2018 ifølge kilder formentlig sætter en ny, trist rekord for antallet af angreb.[1] Bekæmpelse af terror bliver hyppigt nævnt i det 22 sider lange forsvarsforlig med fokus på henholdsvis forebyggelse og det nationale antiterror-beredskab. Førstnævnte bør også ses i lyset af, at der i forsvarsforliget ligeledes er sat 250 mio. kr. af til øget kapacitet til internationale operationer. Derudover øges forsvarets budget til Fredsog Stabiliseringsfonden fra cirka 84 mio. kr. i dag til 150 mio. kr. i Et tydeligt signal fra forligsparterne om, at det er nødvendigt at bekæmpe aktøerne bag terrorhandlingerne i deres respektive hjemlande.[2] Ligeledes har vi tidligere tydeligt set, hvordan der er en korrelation mellem den ustabilitet, der er i flere mellemøstlige lande, og terror i EUlande.[3] Det nationale antiterrorberedskab skal styrkes ved tværsektorielt samarbejde. En interessant udvikling, der dog er helt på linje med de nationale tendenser, hvor blandt andet sundhedssektoren viser spændende fremskridt ved samarbejde på tværs af forskellige offentlige institutioner. [1] [2] Forsvarsforliget , s. 5. [3] Forsvarsforliget , s. 2.

14 Terror Forsvaret har hidtil assisteret politiet med blandt andet grænsebevogtning og bevogtningsopgaver, hvilket forsvaret vil forsætte med. Det tværsektorielle samarbejde mellem politiet og forsvaret bliver sat i verden for at styrke Danmark mod terror. Ved terrorangrebet på Krudttønden i 2015 så man nødvendigheden af at være i besiddelse af det nødvendige personale, af hurtig udrykning og en i forvejen tilrettelagt plan. Terrorangrebet på Krudttønden bragte flere af disse punkter i tvivl. Det er interessant at læse, hvordan disse overvejelser er skrevet ind i forsvarsforliget som en form for styrkelse på en række områder, hvor fokuspunkterne især er rettet mod parathed. Der bliver således etableret et permanent helikopterberedskab, der opererer på et meget højt beredskab til politiets antiterrorberedskab. I samme kategori vil den Kongelige Livgarde oprette endnu et vagthold med værnepligtige, der ligeledes skal arbejde sammen med politiet. Det er interessant at anskue, hvordan dette forsvarsforlig fremover skal danne grundlag for den nationale beskyttelse mod terror. Det er også åbenlyst, at der ikke altid vil kunne blive dæmmet op for eventuelle terrorhandlinger, og forsvaret vil derfor stille enheder til rådighed, der er under konstant højt beredskab, for politiet. Dette er vigtigt, da sådanne enheder er meget dyre og egentlig først har en funktion, når uheldet er ude. Foranstaltningerne er altså nødvendige for at skabe pålidelighed til den danske stat, så angreb, som vi så ved Krudttønden, bliver forhindret eller bedre kontrolleret.[1] [1] Forsvarsforliget , s. 6.

15 Eksternt En af de helt store overskrifter i dette forsvarsforlig skal findes i en gammel koldkrigsfjende, der på ny bliver anset som en trussel mod Vesten. Rusland har længe forsøgt at blande sig i alle større geopolitiske anliggender, og med annekteringen af Krim blev hele verdens opmærksomhed rettet mod det store land mod øst. Det er derfor åbenlyst, at dette forsvarsforlig også skal bruges til at sende et klart signal udadtil; et signal til fjenden og de allierede om, at man er klar til at opruste i samarbejde med de allierede i NATO. Grunden til, at man tænker på Rusland, når man læser dette forsvarsforlig, er ikke kun fordi, at de er nævnt ved navn, men også på grund af det materiale, der bliver fokuseret på samt den retorik, der bliver brugt. Der nævnes i forsvarsforliget, at søværnet og flyvevåbnet vil kunne bidrage til ubådsbekæmpelse med sonar og antiubådstorpedoer.[1] En materiel tilføjelse, der gør, at søværnets opmærksomhed ikke ligefrem bliver yderligere rettet mod pirater fra Somalia, men snarere større nationer med ubådskapacitet, såsom Rusland. Derudover bliver Baltikum nævnt som et område, hvor der i fremtiden vil være øget tilstedeværelse.[2] Et andet signal om, at Rusland forsat er en del af fjendebilledet, skal anskues ud fra, at forsvarsforliget skal gøre os i stand til at afskrække en mere ligeværdig modstander, altså med fokus på regulær krig fremfor oprørsbekæmpelse osv.[3] [1] Forsvarsforliget , s. 12. [2] Forsvarsforliget , s. 5. [3] Forsvarsforliget , s. 4.

16 Eksternt Den mest nævneværdige tilføjelse i dette forsvarsforlig skal uden tvivl findes i oprettelsen af den nye brigade. En mellemtung brigade på godt 4000 soldater, der kan indsættes i rammen af NATO. Danmark har stadigvæk til gode at sende en hel brigade af sted, og skulle dette ske, vil der ikke være mange soldater tilbage i Danmark. Hvilket også er et meget passende billede for, hvor voldsom situationen vil være, før det vil være nødvendigt at sende brigaden af sted. Brigaden vil blive udstyret med flere kampvogne, artilleri, materiale til elektronisk krigsførelse, nye sensorer, jordbaseret luftværn og yderligere materiale, der alt tyder på, at det er en moderne suveræn stat, vi ønsker at bekæmpe med denne brigade. Brigaden og forsvarsforliget er altså uden tvivl konstrueret i en proces, hvor Rusland er centrum, og hvor forsvaret ikke længere behøver stå udsultet tilbage som en pyntegenstand, men nu skal påtage sig en regulær position i det geopolitiske spil, som grundlag for den pålidelighed, Danmark vil vise til sine fjender og allierede.[1] [1] Forsvarsforliget , s. 3.

17 Processen Processen under forsvarsforliget er det tredje punkt, der skaber en form for pålidelighed til den danske stat. Forliget er udarbejdet i tæt samarbejde med forsvarsministeren og departementschefen i Forsvarsministeriet, forsvarschefen og forligspartierne. Atlantsammenslutningens samtaler med parterne viser, at der har været en meget stor fortrolighed og gensidig forståelse, der har givet et godt resultat for alle involverede. Man har været sikret en høj fagspecifik viden, når det skulle besluttes, hvilke områder som skulle styrkes, når man anskuede det aktuelle og fremtidige fjendebillede. Derudover er det et bredt forsvarsforlig, hvor parterne udadtil har fremstået som enige, og forhandlingerne ligeledes foregik roligt. Det har tilsammen givet en vis validitet til forliget, der gør, at man ikke frygter for, at der er blevet givet politiske vennetjenester ud, men at beslutningerne er blevet truffet på baggrund af viden og fakta.

18 Faktaark Yderligere information angående forsvarsforliget kan findes på forsvarets hjemmeside; Forsvaret.dk.

19 Konklusion Umiddelbart fungerer forsvarsforliget som et glimrende sikkerhedspolitisk værktøj, hvor det står klart, at med tilførslen af flere midler til det danske forsvar bliver Danmark et mere sikkert land at leve i. Derudover sender forliget også et tydeligt budskab til andre NATOlande, at vi er klar til at bidrage til det kollektive forsvar. Der opstår to hovedspørgsmål efter gennemlæsningen af forsvarsforliget: 1.Er det nok? 2. Sker det hurtigt nok? For selvom Danmark tilfører 4,8 mia. kr. til det danske forsvar, så er vi stadigvæk ikke oppe på de til NATO lovede 2 procent af Danmarks samlede BNP.[1] Og Danmark accelerer først sit forsvarsbudget efter På trods af den nævneværdige tilføjelse af midler til det danske forsvar, må det altså formodes, at USA og præsident Donald Trump ikke vil være tilfreds, når han står på talerstolen til NATO-topmødet i juli Trump har tidligere været skeptisk omkring de resterende landes bidrag til NATO, og aftalen på 2 procent af den samlede BNP stod som et krav fra den amerikanske præsident. Det anses dog ikke som en mulighed for Danmark at bruge så mange penge på forsvaret, så længe der ikke er en direkte trussel mod dansk territorium. Den fortsatte usikre internationale udvikling gør, at man må spørge sig selv om, hvorvidt Danmark og de andre tilbageholdende NATO-stater bliver nødt at finde et nyt gear og accelerere en oprustning militært og diplomatisk. Set i lyset af, at det internationale samfund lige for tiden ikke kan løse dets problemer og kriser så som Syrien, Mellem-østen, Ukraine og Skripal-giftmordet, så kan det være at budskabet fra forsvarsforliget risikerer at blive udvandet af, at eskalationen i de internationale kriser sker hurtigere end budget-forøgelsen. [1]

20 Anbefalinger Forsvarsforliget sender et stærkt signal indadtil og udadtil, men lever formentlig ikke op til Trump-administrationens to-procent krav. Atlantsammenslutningen foreslår derfor, at Forsvaret kan gøre følgende: Satse yderligere på dansk deltagelse i amerikansk-ledede operationer, hvilket giver Danmark goodwill i Washington. Denne tilgang kan dog gå imod Danmarks ønske om at føre en mere selvstændig sikkerhedspolitik. Udvide dansk samarbejde med andre stater end USA og Storbritannien, eksempelvis øvelser eller opgaver med stater som Frankrig og Tyskland med fokus på Østersøområdet. Ændre i prioriteringer i forsvarsforliget, så Danmark løfter flere opgaver inden for eksempelvis områdeluftforsvar, hvilket også kan give operative muligheder sammen med USA i internationale operationer uden for Danmarks nærområde. Derudover kan Danmark i højere grad prioritere sin andel af samarbejdet omkring Balistic Missile Defence (BMD) - et løfte vi afgav i 2014, men fortsat ikke lever op til. Fremskynde oprettelsen af den lette bataljon, så den hurtigere kan indsættes i amerikansk-ledede operationer. Danmark kan over for USA understrege, at vi lever op til næsten alle NATO's styrkekrav.

21 Kilder TV2, Leonora Beck Hackerangreb koster Mærsk op til to milliarder : PET s liste over Danske terrorsager: Europol 2017 terror rapport: failed-foiled-and-completed-attacks-1002-arrests-and-142-victims-died The Guardian Sergei Skripal: Russia links attempted murder to deaths of Kremlin enemies : Center for terroranalyse, vurdering af terrortruslen mod Danmark : nmark2018pdf.ashx Forsvarsforliget : Forsvarsforliget :

22 Kilder Lars Cramer-Larsen & Jens Ringsmose, Forsvarsakademiet, "NATOforsvarsministermødefebruar 2018": f Center for Cybersikkerhed, "Truslen mod Danmark": CNBC, Terror attacks are likely to increase in 2018, with ISIS and al-qaeda both still dangerous : Jesper Kongstad & Michael. Hjøllund Jyllands-Posten, Øget vækst tvinger Danmark til at pumpe ekstra milliarder i forsvaret : Det Europæiske Råd, Rådet for Den Europæiske Union, Ukraine: Rådet vedtager associeringsaftale mellem EU og Ukraine :

23 Forfatterne Anders Madsen Stud.scient.pol. Anders er studentermedhjælper hos Atlantsammenslutningen. Bachelor i statskundskab fra Syddansk Universitet og er på nuværende tidspunkt ved at færdiggøre sin kandidat med fokus på offentlig forvaltning og internationale problemstillinger. Lars Bangert Struwe Lars er generalsekretær i Atlantsammenslutningen. Lars har arbejdet med strategi og sikkerhedspolitik i bl.a. Forsvarsministeriet, Center for Militære Studier og Forsvarskommandoen. Han har er ph.d. i historie og er cand. mag. i historie og statskundskab. Atlant Brief redigeres af Lars Bangert Struwe og gennemgår peer review inden publicering.

24 Atlantsammenslutningen Atlantsammenslutningen er en sikkerhedspolitisk tænketank, der blev oprettet i 1950 som følge af Danmarks nyerhvervede medlemskab af NATO, hvor neutralitet blev ændret til alliancesamarbejde. Denne nye udenrigspolitiske retning affødte et behov for at informere befolkningen om Danmarks nye internationale rolle, og resultatet blev oprettelsen af Atlantsammenslutningen. Som uafhængig folkeoplysningsorganisation har Atlantsammenslutningen således haft til opgave at oplyse danskerne om sikkerheds-, forsvars- og udenrigspolitik i mere end 60 år. Atlantsammenslutningen støttes af en årlig finanslovsbevilling via Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet. Atlantsammenslutningen Ryvangs Allé 1, bygn København Ø Tlf Mail: atlant@atlant.dk Læs mere på