Krav til ansøgning om projektdeltagelse uddybes yderligere i den medfølgende kravspecifikation.

Transkript

1 Ansøgningsskema til Fleksjob født med progression Krav til ansøgning om projektdeltagelse uddybes yderligere i den medfølgende kravspecifikation. 1. Ansøger Kommune Jobcenter Gladsaxe Kommune Jobcenter Gladsaxe Jobcenter CVR-nummer Navn på projektansvarlig Peter Sidelmann Telefonnummer på projektansvarlig Mailadresse til projektansvarlig Navn på kontaktperson petsid@gladsaxe.dk Luise Riishede Telefonnummer på kontaktperson Mailadresse til kontaktperson luirii@gladsaxe.dk 2. Begrundelse for deltagelse Kommunen skal i ansøgningen tilkendegive, hvorfor kommunen ønsker at deltage i det fælles udviklingsprojekt med fokus på udvikling og afprøvning af nye modeller til at arbejde med progression i fleksjob på få timer. Derudover skal det angives, om kommunen i forvejen har fokus på dette indsatsområde. Der lægges vægt på, at kommunen for eksempel har opstillet særskilte målsætninger eller har særskilte ressourcer til at løfte opgaverne med at sikre progression i fleksjob. 1

2 Gladsaxe ønsker at deltage i det fælles udviklingsprojekt med fokus på udvikling og afprøvning af nye modeller til at arbejde med progression i fleksjob på få timer, fordi det muliggør optimeringen og videreudviklingen af metodiske redskaber, som kommunen ønsker at bruge i forhold til målgruppen. Ved deltagelse i projekt Fleksjob født med progression vil Gladsaxe teste en model, der: anvender den motiverende samtale som dialogværktøj, som systematisk søger at frembringe forandringsudsagn og ejerskab for udvikling og progression hos borgere i fleksjob på få timer inddrager rehabiliterende og tværgående mestringstilbud med henblik på målrettet at udvikle borgernes arbejdsevne og øge arbejdstiden tager afsæt i det nære og tillidsfulde samarbejde, som kommunen allerede har etableret med private virksomheder i kommunen medtænker en mere innovativ brug af tekniske hjælpemidler i indsatsen trækker på relevante erfaringer fra udviklingen af progressionsrapporter og deltagelse i BeskæftigelsesIndikatorProjeketet (BIP), hvorved det sikres, at der arbejdes systematisk og struktureret med målingen af borgernes progression bygger videre på erfaringer fra projekt Fleksjobværksted Det langsigtede mål for Gladsaxes deltagelse i Projekt Fleksjob født med progression er, at en større andel af kommunens fleksjobansatte på lavt timeantal udvikler deres kompetencer og motivation og bliver i stand til at varetage mere arbejdstid i virksomheden. Det forventes, at fokus på progression i fleksjob på få timer kan via den motiverende samtale og mestringstilbuddene forebygge, at fleksjobberettigede bliver modtagere af førtidspension, kontanthjælp eller ledighedsydelse samt fastholde udsatte borgere i beskæftigelse. Med beskæftigelsesplan 2014 har kommunen allerede fokus på fleksjobområdet. Flest mulig skal have en plads på arbejdsmarkedet og sættes i stand til at forsørge sig selv, og derfor omfatter beskæftigelsesindsatsen i Gladsaxe også fleksjobborgere, der kan arbejde i et begrænset antal timer. Borgere omfattet af indsatsen tilknyttes en fleksjobambassadør, der bistår med at skabe kontakten mellem virksomheden og den fleksjobberettigede, når det kommer til etableringen af en konkret ansættelse. Beskæftigelsesplan 2015 opstiller dertil en specifik målsætning om, at andelen af fleksjobberettigede ansat i fleksjob skal stige. Kommunen har særskilte ressourcer til at løfte opgaverne med at sikre progression i fleksjob, idet Gladsaxe deltager i et forsøg med fleksjobværksteder, hvor målgruppen netop omfatter borgere i fleksjob på lavt timeantal. Forsøget opstiller bl.a. som succeskriterium, at 80 pct. af de fleksjobansatte, der deltager i projektet, udvikler deres motivation, personlige kompetencer og selvsikkerhed. Ved deltagelse i projekt Fleksjob født med progression ser kommunen en mulighed for at bygge videre på erfaringerne fra dette forsøg. Det forventes endvidere, at kommunens erfaringer fra fleksjobværkstederne vil kvalificere modeludviklingen inden for nærværende projekt. Ydereligere information om forsøg med fleksjobværksteder fremgår i afsnit 3. 2

3 3. Nuværende anvendelse af fleksjob på få timer Antal borgere i fleksjob i alt 465 Antal borgere i fleksjob på få timer (10 timer og derunder ugentlig) 55 Hvor stor en andel fleksjob på få timer er i offentlige virksomheder? Hvor stor en andel fleksjob på få timer er i private virksomheder? 27,3 pct. 72,7 pct. Kommunen skal beskrive sin nuværende erfaring med fleksjob på få timer. Kommunen kan i ansøgningen for eksempel forholde sig til følgende spørgsmål: Hvordan arbejder jobcentret med progression og fastholdelse på fleksjobområdet, herunder arbejdsevneudvikling og øget timetal? Hvilke erfaringer har jobcentret i forhold til samarbejdet med offentlige henholdsvis private virksomheder om fleksjob på få timer? Hvilke konkrete udfordringer og barrierer har jobcentret erfaring med hos borgere og virksomheder og i kommunen i forhold til at sikre progression i fleksjob på få timer? Har jobcentret særlige kompetencer, arbejdsformer, organisering eller andre forhold/vilkår, der har betydning for arbejdet med fleksjob på få timer? Beskæftigelsesindsatsen i Gladsaxe omfatter fleksjobborgere, der kan arbejde i et begrænset antal timer. Borgere omfattet af indsatsen tilknyttes en fleksjobambassadør, der kan bistå med etablere kontakten mellem virksomheden og den fleksjobberettigede, og understøtte opstarts- og fastholdelsesfasen knyttet til en konkret ansættelse. I tillæg til den ordinære indsats, som varetages af jobcentrets tre fleksjobambassadører, deltager Gladsaxe, som nævnt i afsnit 2, i et forsøg med fleksjobværksteder støttet af den daværende Styrelse for Fastholdelse og Rekruttering. Fleksjobværkstederne har til formål at bidrage til, at borgere, der er tilkendt fleksjob og kan arbejde i et begrænset antal timer, fastholdes på en arbejdsplads, opnår ansættelse, og udvikler arbejdsevnen. I forbindelse med dette forsøg har Gladsaxe særligt haft fokus på at udvikle en model for fleksjobværksteder, der på den ene side gør det attraktivt for virksomhederne at ansætte personer med nedsat arbejdsevne og på den anden side sikrer, at den enkelte fleksjobborger udvikler sit beskæftigelsespotentiale og fastholdes i fleksjobbet. Det langsigtede mål for de fleksjobansatte i fleksjobværkstederne er således at udvikle borgernes kompetencer, og sætte dem i stand til at varetage et fleksjob udenfor værkstedet. Under ansættelsen i fleksjobværkstedet er borgeren ansat på samme betingelser som en hver anden fleksjobansat. Jobcentret har i regi af forsøget med fleksjobværkstederne arbejdet med progression og fastholdelse af målgruppen over en længere periode. Under hele forsøgsperioden har jobcentret tilknyttet to fleksjobambassadører til værkstederne. Ambassadørerne har ansvaret for brobygning, dialog og samarbejde med virksomheden, og de støtter op om borgerens dagligdag og udvikling i værkstederne. I fleksjobværkstederne har Gladsaxe gode erfaringer med at udvikle borgerens arbejdsevne, ved at arbejde individuelt med hver borger. Det har her vist sig, at en succesfuld udviklingsproces ofte tager udgangspunkt i fleksjobborgerens ressourcer og ønsker til fremtiden. De fleksjobansatte har forskellige barrierer og behov, derfor aftales individuelle udviklingsmål i samarbejde mellem fleksjobambassadør, virksomhed og borger. Det er jobcentrets erfaring, at den motiverende samtale har vist sig at være et velegnet dialogværktøj, som skaber både motivation og ejerskab hos borgeren. Ved opstart og afslutning af forløbet i fleksjobværkstedet følges, via samtaler mellem ambassadøren, den fleksjobansatte og virksomheden, op på progressionen for borgeren. Gladsaxe har dermed solide erfaringer med systema- 3

4 tisk og struktureret måling af udsatte borgeres progression. Fleksjobambassadørernes generelle erfaringer og arbejdet med fleksjobværkstederne betyder, at jobcentret har særlige kompetencer, der kvalificerer metodeudviklingen i forhold til minifleksjob. Størstedelen af Gladsaxes borgere i fleksjob på få timer er imidlertid ansat indenfor den private sektor, og jobcentret har dermed gjort sig flest erfaringer i forhold til samarbejdet med denne type virksomheder. Gladsaxe har opbygget et nært og tillidsfuldt samarbejde med private virksomheder i kommunen ved at holde sig orienteret om arbejdspladsernes behov og udfordringer, ved at facilitere det gode match og ved at understøtte et velfungerende arbejdsmiljø for de fleksjobansatte på få timer. Det forhold, at jobcentret allerede har etableret et solidt virksomhedssamarbejde betyder, at transaktionsomkostningerne forbundet med en mere traditionel opstart med udsøgning af kandidater og opbygningen af virksomhedsnetværk kan reduceres betydeligt. Gladsaxe medbringer dertil konkrete erfaringer med håndteringen af de udfordringer og barrierer, som virksomhederne står med, når fleksjob på få timer startes op. De fleste samarbejdsaftaler er indgået med små og mellemstore virksomheder, og det har f.eks. ved flere lejligheder vist sig at udgøre en økonomisk udfordring, når timeantallet ønskes sat op. På baggrund af den seneste tids mere gunstige konjunkturer inden for den private sektor forventer Jobcentret imidlertid, at det bliver mindre vanskeligt for virksomhederne at opjustere timetallet for de fleksjobansatte. 4. Organisatorisk forankring Kommunen skal i ansøgningen beskrive kommunens organisering og forankring af projektet. Den konkrete projektorganisation skal beskrives, og der skal argumenteres for, hvordan kommunen sikrer en effektiv organisatorisk forankring af projektet med ledelsesbevågenhed og beslutningskompetence. Det skal endvidere fremgå, hvordan det sikres, at de rette kompetencer og projektmæssige ressourcer indgår i projektets aktiviteter. Projektet vil være forankret i teamet for det rummelige arbejdsmarked i Jobcenter Gladsaxe, og teamleder Luise Riishede er projektejer qua hendes ansvar for fleksjobområdet. Ved placeringen af projektet indenfor teamet for det rummelige arbejdsmarked sikres en effektiv organisatorisk forankring af projektet. Projektets styregruppe sikres den rette ledelsesbevågenhed og beslutningskompetence, idet den består af jobcenterets øverste ledelse og ledere fra de områder, som projektet kommer i direkte berøring med. I styregruppen indgår teamleder Luise Riishede fra det Rummelige Arbejdsmarked, teamleder Lise Gandløse Vestergaard fra Afklaringsviften og jobcenterchef Peter Sidelmann. Det daglige ansvar for implementeringen, driften og udvikling af projektet placeres i en projektgruppe, der består af projektejer Luise Riishede, én fuldtidsansat projektleder og én fleksjobambassadør. Fleksjobambassadøren er jobcentrets primære kontaktperson i forhold til borger og virksomhed, dog tildeles projektlederen, ud fra den betragtning at det kræver praktisk erfaring at metodeudvikle, en praktisk rolle, som kan indebære både virksomheds- og borgerkontakt. Projektlederen vil både have en koordinerende rolle, som omfatter de praktiske dimensioner i projektet og tilrettelæggelsen af borgerens indsats, og indbefatter det analytisk metodeudviklende. Projektlederen vil være med ude i virksomhederne sammen med fleksjobambassadøren for at dokumentere, hvordan projektets metoder bliver anvendt 4

5 i praksis og beskrive, hvad der skaber progression for målgruppen. Det prioriteres, at både projektleder og fleksjobambassadør har deltaget i og medbringer erfaringer fra kommunens nuværende arbejde med fleksjobværkstederne. På baggrund af ovenstående betragtninger vurderes det, at projektgruppen indeholder de rette kompetencer og projektmæssige ressourcer, som vil sikre et effektivt projektforløb i Gladsaxe Kommune. 5. Ideer til forbedringer og nye tiltag Kommunen skal i ansøgningen beskrive ideer til nye tiltag og forbedringer. Ansøgningen kan indeholde både konkrete tilgange og metoder og overvejelser vedrørende nye veje i arbejdet med progression i fleksjob på få timer. Det kan for eksempel handle om: Hvilke arbejdsmodeller eller samarbejdsformer i kommunen og i forhold til virksomhederne påtænker kommunen at anvende? Hvilke værktøjer og metoder tænker kommunen kan bidrage til at styrke arbejdet med progression i fleksjob på få timer? Er der særlige tilbud eller parallelle indsatser, som kommunen allerede har taget i brug eller overvejer at benytte i projektet? Hvilke særlige indsatsområder, tilgange, metoder og værktøjer vil kommunen for eksempel bringe i anvendelse? Hvordan påtænker kommunen at inddrage offentlige og private virksomheder i projektet? Målet er at udvikle en model for fleksjobborgere på lavt timeantal, der effektivt kan bidrage til at øge den enkelte fleksjobborgers timeantal. Projektet vil afprøve og teste, om den opstillede Gladsaxe model baner vejen for progression og udvikling blandt målgruppen. Hensigten er at videreudvikle på erfaringer fra kommunens deltagelse i forsøg med fleksjobværksteder og nå frem til en model, som også kan anvendes efter forsøgsperiodens afslutning. Gladsaxe lægger op til følgende tre-trins-model: 1. Placering af borger i fleksjob på lavt timeantal I og med at målgruppen er fleksjobansatte på timeantal under 10 timer om ugen, kan Gladsaxe med fordel udvælge fleksjobborgere, som har deltaget i forsøg med fleksjobværkstederne. En gruppe på borgere hvor det vurderes, at arbejdsevnen eller den effektive arbejdstid kan udvikles, udvælges ved projektets start. I udgangspunktet understøttes den enkeltes arbejdsidentitet bedst muligt ved at skabe et match mellem virksomhed og fleksjobansat. Borgere fra fleksjobværksteder er allerede startet i fleksjob og matchet med en virksomhed, hvilket betyder at jobcentrets samarbejde med den pågældende virksomhed allerede er etableret på forhånd. Udvælgelse af borgere fra fleksjobværkstederne forventes at ville bidrage med erfaringsmæssige fordele og reducere antallet af transaktionsomkostninger, som ellers kunne knytte sig til opstarten af projektet. 2. Fastholdelse i fleksjob Projektgruppen vil løbende følge op på arbejdsforholdet på virksomheden. Dette har til hensigt at sikre trivsel og udvikling for den fleksjobansatte og fastholde dialogen med virksomheden omkring borgerens eventuelle behov for støtte til at udvikle arbejdsevnen. Som hovedregel vil al samarbejde og op- 5

6 følgning primært foregå ved, at projektgruppen besøger virksomheden. Det er i den forbindelse vigtigt, at virksomheden oplever et højt serviceniveau og professionalisme fra jobcentrets side. Derfor skal projektgruppen være i dialog med virksomheden omkring de jobfunktioner og opgavetyper, der kan løses af den fleksjobansatte samt bistå med fastsættelse af timeantal, ansøgning om hjælpemidler etc. I forhold til fleksjobansatte tages udgangspunkt de konkrete problemstillinger den enkelte har, og den motiverende samtale anvendes som det primære dialogværktøj ud fra den betragtning, at denne samtaleform har vist sig at bidrage med fornyet motivation og giver borgeren nye perspektiver på fremtiden. 3. Arbejdet med progression Gladsaxe vurderer, at det bedste udgangspunkt for arbejdet med progression skal findes blandt de borgere, som allerede er placeret i et fleksjob på få timer og har været det over en længere periode. Dette bygger på en antagelse om, at de største udfordringer og usikkerheder i forbindelse med opstarten af fleksjobbet skal have lagt sig førend, der effektivt kan arbejdes med borgerens progression. Fra gang til gang vil projektgruppen i samspil med fleksjobborger og virksomhed tage stilling til, hvorvidt borgeren har brug for yderligere støtte eller er klar til, at der stilles større krav i ansættelsen. Behovet for yderligere støtte kan modsvares af målrettet støtte fra virksomheden til et konkret udviklingsområde eller yderligere opbakning fra projektgruppen. Er barriererne for en øgning af arbejdstid væsentlige, kan det være relevant for den pågældende fleksjobborger at deltage i et kommunalt mestringstilbud. Hvis udfordringerne er komplekse, kan der forud tilrettelægges et kort udredningsforløb, der sikrer, at der sættes ind med det mest målrettede tilbud med henblik på at skabe progression i arbejdsevnen. Dette sker i regi af jobcentrets Afklaringsvifte, hvor relevante tværfaglige kompetencer inddrages i tilrettelæggelsen af forløbet (konferenceforum). Gladsaxe ønsker at integrere Afklaringsviften i nærværende model på baggrund af følgende antagelser: Den tværfaglige kompetenceinddragelse udgør en brugbar metode til at planlægge og koordinere den tværfaglige og rehabiliterende indsats for målgruppen. En tværfaglig indsats er nødvendig og afgørende for at skabe progression blandt borgere i fleksjob på få timer. Dette skyldes, at visse barrierer er nødvendige at reducere eller helt fjerne, før arbejdsevne og progression kan opnås. Udredningen af fleksjobborgerens udfordringer samt planlægning og koordinering af indsatsen forestås af konferenceforummet i Afklaringsviften. På baggrund af planen for mestringsforløbet henvises til relevant tilbud, som altid sammensættes individuelt afhængig af den enkeltes situation og behov. Tilbuddene tilknyttet nærværende projekt udbydes foruden af Afklaringsviften af Træningscenter Gladsaxe og Forebyggelsescentret, og omfatter pakkerne Terapeutisk udredning, Målrettet fysisk træning, Funktionsbeskrivelse, Et sundere liv, Tro på dig selv og Smertehåndtering. I tillæg kan kommunens åbne tilbud anvendes i indsatsen. Jobcenter Gladsaxe har en formodning om, at brugen af tekniske hjælpemidler kan anvendes langt mere kreativt, end det sker i dag. På den baggrund vil projektgruppen understøtte en øget brug af tekniske hjælpemidler indenfor nærværende projekt. En person med handicap kan få bevilget hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, som kan kompensere for et givet handicap. Målet med en større anvendelse af handicapordningen er at tilpasse de fysiske rammer, så det 6

7 bliver muligt for gruppen af fleksjobborgere at varetage flere arbejdstimer. Kompenserende hjælpemidler kan f.eks. indbefatte mindre arbejdsmaskiner til personlig brug, særlige arbejdsstole, håndgreb m.m. Det kan også indbefatte typer af hjælpemidler, som retter sig imod kognitive funktionsnedsættelser. F.eks. apps og computerprogrammer, der kan støtte borgeren med at strukturere arbejdsopgaver. Projektgruppen vil søge inspiration fra kommunens hjælpemiddeldepot, patientforeninger og diverse handicaporganisationer. Ved at prioritere en tværfaglig og intensiv indsats i forhold til fleksjobbere på lavt timetal, forventes det, at der skabes progression for den enkelte. Den enkelte borgers udvikling i forløbet beskrives i en progressionsmåling. Denne er bygget op omkring et spørgeskema inspireret af Beskæftigelsesindikatorprojektet, og måler progression med et spørgeskema, der på tilsvarende vis har været anvendt i forbindelse med fleksjobværkstederne. 4. Vedlagte bilag Angiv eventuelle vedlagte bilag Bilag 1: Budget 7