December 2015 Afsluttende dokumentation. Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

Transkript

1 December 2015 Afsluttende dokumentation Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund og formål 3 2. Sammenfatning Rammerne for projektet Værktøjer, indsatser, videreførelse og forankring Progressionsresultater 6 3. Rammerne for projektforløbet Opstart og visitation Udvikling og afprøvning i forløbet Afslutning og forankring Værktøjer, indsatser og forankring Værktøjer, der understøtter arbejdet med progression Aktiviteter og indsatser Forankring og videreførelse af projekterfaringer Progressionsresultaterne Hvad er progression i fleksjob? Måling af progression Borgernes progression i timetal Borgernes progression på andre faktorer Jobcentrenes interne udvikling Målgrupper, indsatser og progression Sammenhængen mellem progression og indsats Borger- og virksomhedsperspektivet på progression 31 2 Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

3 1. Indledning Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i løbet af 2014 og 2015 gennemført projektet Fleksjob født med progression. Projektet har haft til formål at understøtte udvikling af værktøjer og metoder til at understøtte progression i og udvikling af fleksjob på få timer. 32 kommuner har deltaget i projektet. Denne rapport indeholder et samlet overblik over de resultater, der er skabt i projektet Baggrund og formål Med reformen af fleksjobordningen, der trådte i kraft 1. januar 2013, blev der sat fokus på, at fleksjobordningen i langt højere grad også skal være for borgere, der kun kan arbejde få timer om ugen. Sigtet er, at den fleksjobansattes arbejdsevne udvikles over tid. 32 kommuner fra hele landet har deltaget På den baggrund har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) gennemført projektet Fleksjob født med progression, hvor der er arbejdet med at udvikle værktøjer og metoder til at sikre progression og fastholdelse i fleksjob på få timer, herunder udvikling af arbejdsevne og forøgelse af timetal. Progression i fleksjob handler om, at borgerens arbejdsevne udvikles og forbedres, og om, at arbejdsevnen udnyttes bedre, så borgeren kan arbejde flere timer på den eksisterende arbejdsplads eller kan få et andet eller et supplerende fleksjob. Men progression for borgere i de små fleksjob kan også handle om andet end en stigning i timetallet. Faktorer som reduceret sygefravær, udvikling i opgaveporteføljen, fastholdelsesgrad i fleksjobansættelsen og overgang fra ledighedsydelse til fleksjobansættelse er også udtryk for en positiv udvikling for borgeren. Derfor har der i projektet været fokus på at udvikle og afprøve en bred vifte af værktøjer og metoder, der er målrettet arbejdet med progression. Ved brug af disse værktøjer og metoder er der også blevet arbejdet med udviklingen af borgernes selvtillid, faglige og sociale kompetencer og deres fysiske og psykiske helbred. Denne rapport indeholder en beskrivelse af projektet og projektforløbet, en beskrivelse af de værktøjer og indsatser, der har været arbejdet med, en beskrivelse af, hvilke elementer der videreføres fra projektet, og en analyse af progressionen blandt de borgere, der har været omfattet af projektet. 3 Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

4 Der henvises i øvrigt til værktøjskataloget, der indeholder en række læringspunkter og konkrete værktøjer, der understøtter arbejdsprocessen for progression. Værktøjerne i kataloget kan både inspirere til det videre arbejde med progression, og de kan introduceres og tages i anvendelse med det samme. Grundlaget for denne afrapportering er data fra et registreringsværktøj, som alle deltagende projekter har anvendt, data fra surveys gennemført blandt de borgere og virksomheder, der har været involveret i projektet, og blandt projektlederne i de involverede kommuner. Derudover er der gennemført uddybende interview med alle projektledere. Læsevejledning I kapitel 2 sammenfattes rapporten, og i kapitel 3 beskrives rammerne for projektet og projektforløbet. I kapitel 4 beskrives de typer værktøjer og indsatser, der er blevet arbejdet med i projektet, og der ses på, hvilke metoder og værktøjer kommunerne forventer at videreføre. Kapitel 5 indeholder en analyse af progression for borgerne i projektet. 4 Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

5 2. Sammenfatning Dette kapitel indeholder en kort sammenfatning af projektet Fleksjob født med progression, herunder i forhold til rammerne for projektet, værktøjer, indsatser, forankring og videreførelse af projekterfaring samt progressionsresultaterne Rammerne for projektet Projektet Fleksjob født med progression blev igangsat i midten af 2014 og er afsluttet med udgangen af august Rammerne for projektet: 32 kommuner har deltaget i 30 projekter 1, og i alt 880 borgere har været omfattet af projektet. Der er lagt forskellige kriterier til grund for udvælgelsen af borgere i projekterne, for eksempel at borgerne var etableret i et fleksjob (69 procent), at borgerne har sagt ja til deltagelse (cirka halvdelen), tilfældig udvælgelse (cirka en fjerdedel) og/eller uudnyttet restarbejdsevne (cirka en fjerdedel). Samlet set har der været flere kvinder (63 procent) end mænd i projektet, og cirka halvdelen var over 50 år. Projekterne har samlet set haft en tidsmæssig ramme på måneder til at definere og igangsætte deres projekt, udvikle metoder og værktøjer, visitere borgere til projektet og endelig afprøve metoder og værktøjer i arbejdet med progression sammen med borgerne. I gennemsnit har borgerne i projektet været omfattet af projektet i knap 8 måneder, og ved afslutningen af projektet var der gennemsnitligt cirka 25 borgere i hvert projekt. Den gennemsnitlige varighed af indsatsen for borgerne i projektet varierer fra knap 6 måneder til cirka 10 måneder. Antallet af borgere, der er omfattet af projektet, varierer fra 15 til 45 borgere på tværs af projekterne. Der har i projektet været stort fokus på at sikre forankring af projektet og de anvendte metoder og værktøjer. Alle projekter har derfor udarbejdet en forankringsplan. I godt en tredjedel af kommunerne har mere end halvdelen af medarbejderne på fleksjobområdet været involveret i projektet. En høj involveringsgrad blandt medarbejderne er også en vej til at sikre forankring Værktøjer, indsatser, videreførelse og forankring Projekterne har løbende udviklet og afprøvet værktøjer og indsatser i arbejdet med progression. 1 Jobcenter Hørsholm har samarbejdet med Jobcenter Allerød og Jobcenter Rudersdal. 5 Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

6 Alle projekter har anvendt og afprøvet en række værktøjer til understøttelse af arbejdet med progression 19 af de 30 projekter (63 procent) har udviklet nye værktøjer. Der har især været fokus på udvikling og anvendelse af samtaleguides og informationsmateriale, men også på spørgeskemaer, progressionsværktøjer og it-værktøjer, for eksempel apps til strukturering af hverdagen. Som led i progressionsarbejdet har projekterne igangsat og gennemført en række aktiviteter og indsatser, som borgerne har deltaget i. 26 projekter har arbejdet med hyppigere opfølgning, og halvdelen (51 procent) af borgerne har deltaget i et individuelt samtaleforløb, mens cirka hver tiende borger (9 procent) har deltaget i gruppebaserede samtaleforløb. I 24 af de 26 projekter er kadencen for den hyppigere opfølgning fastlagt individuelt, og der er typisk sket opfølgning med en kadence på mellem 1 og 3 måneder. De to sidste projekter har arbejdet med en fast kadence på opfølgningen. Borgere og virksomheder er enige om, at der er brug for hyppigere opfølgning. Over halvdelen af virksomhederne (62 procent) og lidt under halvdelen af borgerne (45 procent) mener, at mindst halvårlig opfølgning er relevant. 9 ud af 10 projekter peger på, at den tidlige italesættelse af progression er afgørende for arbejdet med progression. Den tidlige italesættelse sker blandt andet allerede på rehabiliteringsmødet. Der er desuden blevet arbejdet med forskellige typer understøttende indsatser, for eksempel virksomhedspraktik, mentorer og hjælpemidler. 4 ud af 10 projekter (41 procent) har haft stort fokus på virksomhedspraktik, og hver fjerde borger (25 procent) i projektet har deltaget i virksomhedspraktik i projektperioden. 12 projekter har haft særligt fokus på hjælpemidler, mens en mindre andel af borgerne har modtaget disse. På baggrund af projekternes erfaring med værktøjer og indsatser er der en stor del af disse, der videreføres i jobcentrene fremadrettet, for eksempel: Alle projekter, der har haft fokus på den tidlige italesættelse af progression, viderefører denne praksis. Borger- og virksomhedsrettet information om mulighederne for progression videreføres i næsten alle jobcentre (95 procent). Mere end 80 procent af de projekter, der har haft stort eller meget stort fokus på arbejdet med intern information i jobcentret om mulighederne for progression, fortsætter dette arbejde. Alle de 8 projekter, der har arbejdet intenst med tilbud om personlig assistance, fortsætter dette arbejde. 13 projekter har anvendt fleksible fleksjobaftaler, hvor der har været elastik i timetallet. 11 ud af de 13 projekter viderefører arbejdet med de fleksible fleksjobaftaler. 8 af de 10 projekter, der har haft fokus på oprettelse af supplerende fleksjob, viderefører arbejdet hermed efter projektets afslutning Progressionsresultater Progression er i dette projekt defineret som både en forøgelse af den enkelte fleksjobansattes effektive ugentlige timetal og som en forøgelse af andre progressions- 6 Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

7 faktorer, for eksempel udvikling i arbejdsopgaver, selvværd, struktur i hverdagen og socialisering på arbejdspladsen. Mere end hver tredje borger i fleksjob (35 procent) har oplevet en stigning i det effektive timetal. Det er mere end det, tidligere analyser har vist. Næsten 3 ud af 10 (28 procent), der har oplevet progression, har mere end fordoblet deres effektive timetal. De borgere, der har oplevet progression, har i gennemsnit oplevet en stigning fra 4,7 til 7 timer om ugen (effektive timer). 72 procent af borgerne i projektet var ansat i et fleksjob ved projektets begyndelse, men i løbet af projektperioden er tallet steget til 88 procent. Denne stigning er også et udtryk for progression. Desuden er mere end 4 ud af 5 af de borgere, der har fået et fleksjob i løbet af projektperioden, enten forblevet på deres effektive timetal eller er steget i timer. Hver femte (22 procent) af de borgere, der i projektperioden har været ansat i et fleksjob, har fået flere arbejdsopgaver i løbet af projektet. Cirka 3 ud af 10 fleksjobansatte, virksomheder og projektledere tilkendegiver endvidere, at borgerne i løbet af projektperioden har fået mere selvtillid, er blevet en større del af det sociale liv på arbejdspladsen og har fået mere struktur på deres hverdag. Det øgede fokus på progression har bredt sig i jobcentrene. Således vurderer lidt over halvdelen (55 procent) af projekterne, at der med dette projekt er kommet øget fokus på progression på tværs af jobcentret. Der er ikke entydige tendenser i forhold til, hvilke grupper borgere der opnår mest progression. Uanset hvilken type funktionsnedsættelse borgerne har, er det stort set den samme andel, der oplever progression (mellem 32 og 38 procent). Der er dog en tendens til, at de borgere, der udelukkende har en psykisk funktionsnedsættelse, generelt har oplevet en større stigning (76 procent) i deres effektive timetal end borgere med andre typer funktionsnedsættelser (67-68 procent). Henholdsvis 4 ud af 10 (39 procent) og 6 ud af 10 (62 procent) af de fleksjobansatte, der har modtaget den hyppigere opfølgning (gruppebaseret eller individuelt samtaleforløb), har oplevet progression. Der er generelt registreret relativt høje progressionsgrader (mellem 62 og 109 procent) blandt de borgere, der har modtaget vejledning og støtte til jobsøgning, virksomhedspraktik, sundhedstilbud eller mentor. Generelt ser virksomhederne en fordel i jobcentrets indsats i forhold til progression. Langt størstedelen af virksomhederne lægger vægt på den løbende opfølgning fra jobcentret (82 procent), og at der sker en forventningsafstemning mellem virksomhed, jobcenter og borger inden fleksjobbets etablering (78 procent). 7 Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

8 3. Rammerne for projektforløbet Fleksjob født med progression er et projekt, hvor 32 jobcentre har arbejdet med progression i fleksjob på få timer. Jobcentrene har gennem projektet udviklet og struktureret deres egen indsats på området og har deltaget i fælles udviklingsaktiviteter og erfaringsopsamling målrettet udarbejdelsen af værktøjer og metoder, som resten af landets kommuner kan finde inspiration i. De 30 projekter (32 kommuner) 2, der deltager i projektet Fleksjob født med progression, er blevet udvalgt og igangsat ad to omgange. Første bølge bestående af 18 projekter påbegyndte udvikling af projektmodel og visitationsprocedure i august og september 2014, mens 12 projekter fulgte efter i en anden bølge og gennemførte disse aktiviteter i oktober og november Figur 1. Opstarten af de to bølger af projekter Første bølge af projekter Projektopstart Projektdesign og kvalificering Visitation af borgere til projektet August og september Start september 1. halvdel af oktober Anden bølge af projekter Projektopstart Projektdesign og kvalificering Visitation af borgere til projektet September og oktober Oktober 2. halvdel af november I løbet af projektperioden har projekterne deltaget i en række aktiviteter, der har haft til formål at understøtte projekterne i arbejdet med udvikling og afprøvning af metoder og værktøjer. 2 Hørsholm, Allerød og Rudersdal kommuners jobcentre har deltaget i projektet som ét projekt. 8 Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

9 Antal registrerede borgere Processtøtte i Projekt fleksjob født med progression Opstartsmøder Deloitte har afholdt opstartsmøder med projektlederen og involverede medarbejdere i alle projekter. Kvalificeringsseminarer Afholdelse af regionale kvalificeringsseminarer, hvor Deloitte, arbejdsmarkedskontorerne og projekterne internt gav feedback på hinandens projektmodeller. Projektledermøder Der har været afholdt kvartalsvise projektledermøder med deltagelse af alle projektets projektledere. Formålet har været at yde støtte til projektlederne i den løbende projektplanlægning. Projektlederne har på tværs af projekter delt og nyttiggjort hinandens erfaringer. På møderne har der endvidere været drøftelser om og håndtering af projektrisici, visitering af borgere og indsatser og værktøjer til afprøvning i projektet. Netværksseminar Cirka halvvejs i projektet blev der afholdt netværksseminar med deltagelse af alle projektledere og involverede medarbejdere i projekterne med henblik på forankring af arbejdet med progression. Her var der fokus på erfaringsudveksling, videndeling og inspiration både projekterne imellem og med input fra eksterne eksperter. Løbende dialog Deloitte har løbende været i dialog med projekterne, når der har været behov for støtte. Afsluttende oplæg Alle projektledere og jobcenterchefer inviteres til afsluttende oplæg om projektets resultater og perspektiver på forankring af projektets erfaringer i jobcentrene Opstart og visitation Projekterne har løbende i projektperioden optaget borgere, der har været visiteret til et fleksjob på under 10 timer om ugen, til deltagelse i projektet. Visitationen er primært foregået i de 3-4 første måneder i projekterne. Samlet set har projekterne visiteret 880 borgere til projektet, og optaget er foregået løbende fra oktober 2014 til og med februar 2015, jf. Figur 2. Figur 2. Forventet og realiseret visitation Indledende forventede visitationer pr. måned Forventede visitationer (akkumuleret) Realiserede visitationer pr. måned Realiserede visitationer (akkumuleret) Sep-nov '14 dec-feb '14 mar-maj '15 jun-aug '15 Kilde: Deloittes registreringsværktøj, 1. september 2015, og projekternes egne angivelser af forventet visitation til projektet. Note: 4 projekter har ikke kunnet estimere et forventet antal projektdeltagere. Deloitte har foretaget estimat på baggrund af de øvrige projekters gennemsnitlige fordeling af visitation per måned. Der har i alt været 880 borgere i projektet. Den samlede målsætning om gennemsnitligt cirka 30 borgere i hvert projekt (897 i alt) er dermed nået. 140 af disse borgere har forladt projektet i løbet af projektperioden, for eksempel på grund af fraflytning fra kommunen, førtidspension eller ønske om ikke at deltage i projektet længere eller 9 Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

10 lignende. Det betyder, at der ved projektets afslutning fortsat er 740 borgere i projektet, svarende til gennemsnitligt cirka 25 borgere i hvert projekt. Visitationsstrategier Projekterne har haft forskellige strategier og kriterier i forhold til at udvælge og invitere borgere til at deltage i projektet. Nogle projekter har først kontaktet og engageret virksomheder til arbejdet, siden borgerne. Andre projekter har først kontaktet borgerne og siden virksomheder. Nogle projekter (i alt fire) har helt undladt at informere borgere og virksomheder, at de indgik i projektet. De fleste projekter (69 procent) har udvalgt borgerne ud fra et kriterie om, at borgerne allerede var etableret i et fleksjob. Halvdelen af projekterne har lagt vægt på, at borgerne har sagt ja til deltagelse, og cirka en fjerdedel har henholdsvis lagt vægt på tilfældig udvælgelse, og at borgerne har haft en uudnyttet restarbejdsevne, jf. figur 3. Figur 3. Projekternes strategi for visitation af borgere til projektet At borgerne på forhånd var i et etableret fleksjob 69% At borgerne sagde ja til at deltage i projektet 48% At borgerne havde en restarbejdsevne 28% At udvælgelsen af borgerne foregik tilfældigt 28% At borgerne var ledighedsydelsesmodtagere 21% Andet 34% 0% 20% 40% 60% 80% Andel projekter, der har svaret i høj eller meget høj grad Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse blandt projektledere, august 2015, n=29. Note: Projektlederne har haft mulighed for at angive mere end ét svar på spørgsmålet. Projekter, der angiver at have udvalgt borgerne ud fra andet udvælgelseskriterie (34 procent), har for eksempel visiteret borgere med en bestemt type funktionsnedsættelse, visiteret borgere med særlig høj motivation for at arbejde med progression, og/ eller visiteret borgere, der netop havde fået deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet. 10 Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

11 Kvinder Mænd år år år år 60 år + Fysisk Fysisk og psykisk Psykisk Fleksjob Ledighedsydelse Andel aktive borgere Figur 4. Beskrivelse af borgerne i projektet 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 63% 37% 4% 16% 31% 41% 8% 58% 20% 22% 72% 28% Kilde: Deloittes registreringsværktøj, 1. september Den samlede målgruppe er kendetegnet ved, at der er en overvægt af kvinder i projektet (63 procent), at cirka halvdelen af målgruppen er over 50 år, og at 6 ud af 10 har en funktionsnedsættelse, der alene er fysisk betinget. De øvrige cirka 40 procent har en psykisk funktionsnedsættelse, eventuelt kombineret med fysisk funktionsnedsættelse. 7 ud af 10 borgere i projektet var i fleksjob ved projektets start (72 %) 72 procent af borgerne i projektet var allerede ansat i et fleksjob, da de blev del af projektet, mens i alt 88 procent har været ansat i et fleksjob i løbet af projektperioden. 80 procent af borgerne var ansat i et fleksjob, da projektet blev afsluttet 31. august Udvikling og afprøvning i forløbet Projekterne har samlet set haft en tidsmæssig ramme på måneder til at definere deres projekt, opbygge en projektorganisation (ansætte projektleder, nedsætte styregruppe og lignende), udvikle metoder og værktøjer, visitere borgere til projektet og endelig afprøve metoder og værktøjer i arbejdet med progression sammen med borgerne. Den varierende visitationsstrategi og igangsættelsen af projekterne i to bølger betyder, at der er forskel på, hvor længe borgerne har været omfattet af projektet, og dermed også hvor lang en udviklings- og afprøvningsperiode der har været tale om i projektet. I gennemsnit har borgerne i projektet været omfattet af projektet i knap 8 måneder, og ved afslutningen af projektet var der gennemsnitligt cirka 25 borgere i hvert projekt. 11 Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

12 Antal borgere i det enkelte projekt Figur 5. Omfang og varighed af projekter Gennemsnitligt antal måneder, jobcentrets borgere har været i projektet Jobcentre i første bølge Jobcentre i anden bølge Gennemsnitligt antal måneder, borgerne har været i projekterne på tværs af alle 30 jobcentre Gennemsnitligt antal borgere i projekterne på tværs af alle 30 jobcentre Kilde: Deloittes registreringsværktøj, 1. september Der er betydelig variation på tværs af projekterne, i forhold til hvor længe borgerne har været omfattet af projektet, og hvor stor en andel af kommunens borgere der har været med i projektet. Den gennemsnitlige varighed varierer fra knap 6 til cirka 10 måneder på tværs af projekterne, jf. figur 5. Der er således op til fire måneders forskel i projekternes gennemsnitlige tid med borgerne. 3 Figuren viser også, at der er en tendens til, at borgerne i projekterne fra anden bølge gennemsnitligt har været i projektet i kortere tid, omend denne tendens ikke er entydig. Antallet af borgere, der er omfattet af projektet, varierer fra 15 til 45 borgere. Projekterne har dermed både arbejdet indenfor forskellige rammer for afprøvningsperioden og arbejdet med forskellige strategier i forhold til udbredelsen af projektet. Afprøvningen af værktøjer, selve arbejdet med progression og registreringen i Deloittes registreringsværktøj er primært sket i foråret og forsommeren De forskellige typer værktøjer, der er udviklet og anvendt i projektet, er beskrevet i kapitel Afslutning og forankring Der har i projektet været et betydeligt fokus på at sikre jobcentrenes forankring af projektet og de metoder og værktøjer, de har haft succes med at anvende i projektperioden. Blandt andet har alle projekterne arbejdet med en forankringsplan. 3 Forskellen mellem projekterne kan også forklares med, at nogle projekter har foretaget løbende optag i projektperioden. Ligeledes kan projektledernes registreringspraksis være en faktor, idet nogle har valgt at registrere samme dag, som de har holdt møde med borgeren, og andre samler til bunke og registrerer én gang om måneden. 12 Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

13 Andel medarbejdere i fleksjobenheden, som er tilknyttet projektet Betydningen af arbejdet med forankring øges særligt af to forhold: 1) bevillingen til ansættelse af projektlederen udløber i forbindelse med projektets afslutning. Projektlederne vil således fremadrettet ikke nødvendigvis kunne have det samme intensive fokus på progression i de små fleksjob, og 2) 1 ud af 3 projektledere overgår enten til andre enheder eller forlader helt jobcentret i forbindelse med projektafslutningen. I de resterende 20 projekter fortsætter projektlederen arbejdet med fleksjobvisiterede borgere efter projektets afslutning. Herigennem sikres således et vist element af forankring af projektets resultater. En anden vej til at sikre en stærk forankring har været gennem en høj grad af involvering af medarbejdergruppen på fleksjobområdet. I godt en tredjedel af kommunerne har mere end halvdelen af medarbejderne på fleksjobområdet været involveret i projektet. Antallet af medarbejdere varierer fra 1 til 16. Variationen skal ses i lyset af, at fleksjobområdet har forskellig størrelse afhængigt af kommunens størrelse. Figur 6. Antal og andel af medarbejdere, der arbejder på fleksjobområdet, og som har været involveret i projektet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Jobcentre Antal medarbejdere tilknytte projektet Gennemsnitligt antal medarbejdere, der er tilknyttet projekterne på tværs af alle 30 jobcentre Gennemsnitlig andel af fleksjobenhedernes medarbejdere, der er tilknyttet projektet på tværs af alle 30 jobcentre Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse blandt projektlederne, august 2015, n=29. Holbæk Kommune har ikke besvaret spørgeskemaet. Der er samtidig en gruppe kommuner, hvor der har været en mindre grad af medarbejderinvolvering. Her har der været involvering af mellem 10 og 40 procent af medarbejderkredsen på fleksjobområdet. På trods af at der har været forskellig grad af medarbejderinvolvering i projekterne, er der en klar tendens til, at projektet Fleksjob født med progression har været med 13 Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

14 til at forandre tænkningen omkring progression i de små fleksjob. Således vurderede halvdelen (49 procent) af alle landets jobcentre inden projektet, at der var stort fokus på progressionsarbejdet for de fleksjobansatte, hvor det efter projektet er 2 ud af 3 (66 procent) af projektlederne, der vurderer, at der er et stigende fokus på progression i det effektive timetal for borgere ansat i de små fleksjob, jf. figur 7. Figur 7. Jobcentrenes arbejde med progression i fleksjob inden og efter projektet Fleksjob født med progression Jobcentrenes arbejde arbejde med med progression i fleksjob i fleksjob henholdsvis inden/efter inden og efter projekt projektet fleksjob Fleksjob født født med med progression Inden (n=68) 10% Efter (n=29) 66% Stort fokus på progression i den fleksjobansattes effektive timetal, efter ansættelse i fleksjob 49% 14% 66% 86% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 14% 86% Andel Andel projekter, projekter, der i høj der eller I høj meget eller høj meget grad vurderer, høj grad at der har er stort arbejdet fokus med på arbejdet ovenstående med progression hhv. inden i fleksjobansattes effektive timetal projektets efter ansættelse opstart i og fleksjob, efter henholdsvis projektet er inden afsluttet projektets opstart og efter projektet er afsluttet Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets jobcentre, juni 2014 (n=68) og Deloittes spørgeskemaundersøgelse blandt projektledere i projekt fleksjob født med progression, august n=29. Holbæk har ikke besvaret spørgeskemaet. Et andet udtryk for fokus på forankring er, at alle projekterne (i varieret omfang) viderefører praksis og/eller værktøjer fra deres projekt. Afsnit 4.3 præsenterer de arbejdsmetoder og værktøjer, der ifølge projekternes vurdering har afgørende betydning for arbejdet med progression, og som derfor videreføres efter projektets afslutning. 14 Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

15 4. Værktøjer, indsatser og forankring I de 30 projekter er der både arbejdet med udvikling og afprøvning af værktøjer, der understøtter progressionsarbejdet, og anvendelse af understøttende aktiviteter og indsatser. Erfaringerne hermed har givet anledning til, at elementer fra projektet i stort omfang videreføres til arbejdet på fleksjobområdet i jobcentret. I dette kapitel beskrives de typer værktøjer, aktiviteter og indsatser, der er blevet arbejdet med i projektet, og der ses på, hvilke metoder og værktøjer der er blevet udviklet i projektet, og hvilke der nu er forankret og videreføres fremadrettet Værktøjer, der understøtter arbejdet med progression Projekterne har alle anvendt en række værktøjer til understøttelsen af arbejdet med progression. 19 af de 30 projekter (63 procent) har udviklet nye værktøjer alle projekter har arbejdet med at afprøve forskellige værktøjer og metoder. Projekterne har anvendt forskellige værktøjer og metoder i projektet. Der har især været fokus på udvikling og anvendelse af samtaleguides og informationsmateriale, jf. figur 8. En mindre gruppe af projekterne har arbejdet med udvikling af spørgeskemaer, herunder egentlige progressionsværktøjer til måling og dialog, og udvikling af it-værtkøjer, for eksempel apps til strukturering af hverdagen. Figur 8. Andel projekter, der har udviklet forskellige typer værktøjer til projektet Fleksjob født med progression Samtaleguides målrettet borgere 53% Informationsmateriale om fleksjob målrettet borgere Informationsmateriale om fleksjob målrettet virksomhederne Information om hjælpemidler m.m. 37% 37% 37% Interne arbejdsgange i jobcentret 32% Samtaleguides målrettet virksomhederne Information om jobcentrets tilbud/nye tilbud Spørgeskema til borgere i fleksjob om deres udvikling/situation 26% 26% 26% It-værktøjer fx Apps, progressionsværktøjer mm. 21% Andet 11% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Andel projekter, der har udviklet værktøjer i forbindelse med projektet (n=19) 15 Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

16 Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse blandt projektledere, august 2015, n=29. Jobcenter Holbæk har ikke besvaret spørgeskemaet. Note: Opgørelsen indeholder de 19 projekter, der har udviklet værktøjer i forbindelse med projektet Fleksjob født med progression. De udviklede værktøjer adresserer alle et eller flere af de centrale elementer i arbejdet med progression i de små fleksjob. Disse centrale elementer er beskrevet sammen med en række læringspunkter for arbejdet med progression i de små fleksjob i værktøjskataloget. Kataloget indeholder en samling af værktøjer, der er anvendelige i de forskellige faser i arbejdet med progression Aktiviteter og indsatser Til understøttelse af progression har projekterne igangsat og gennemført en række aktiviteter og indsatser, som borgerne har deltaget i. De anvendte aktiviteter og indsatser afspejler blandt andet, at projekterne har haft fokus på hyppigere opfølgning. Det fremgår af figur 9, at halvdelen (51 procent) af borgerne i projektet har deltaget i et individuelt samtaleforløb, mens 9 procent har deltaget i gruppebaserede samtaleforløb. Projekterne har desuden arbejdet med understøttende indsatser for både ledighedsydelsesmodtagere og borgere ansat i fleksjob. Det drejer sig for eksempel om sundhedstilbud, virksomhedspraktik og mentorer. Figur 9. Andel borgere i projektet, der har modtaget indsatser Individuelt samtaleforløb 51% Virksomhedspraktik 25% Sundhedsrettede tilbud Vejledning og støtte til jobsøgning m.m. Mentor Gruppebaseret samtaleforløb Udvikling af erhvervsrettede kompetencer Anden indsats 15% 13% 12% 9% 7% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Deloittes registreringsværktøj, 1. september 2015, n=740. Hyppigere opfølgning 26 projekter tilkendegiver, at de i deres projekt har arbejdet med hyppigere opfølgning med borgere og/eller virksomheder, og at samtaleforløbet har været den primære indsats. Lidt over halvdelen af borgerne i projektet (54 procent) 4 har gennemgået enten et individuelt eller et gruppebaseret samtaleforløb (se figur 9), og alle borgere i projektet har haft mere kontakt med jobcentret end lovkravet om opfølgning efter 2½ år. Nogle projekter har arbejdet intensivt med individuelle samtaleforløb procent af borgerne har gennemgået et individuelt samtaleforløb, 9 procent har gennemgået et gruppebaseret samtaleforløb 54 procent af borgerne har enten gennemgået et individuelt eller et gruppebaseret samtaleforløb. 16 Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

17 Nogle har struktureret opfølgningerne med samtaleguides, udviklingsplaner og progressionsværktøjer, og nogle har forøget kadencen for opfølgning. Der er i projektet anvendt forskellige kadencer for samtaleforløbet. Størstedelen af projekterne oplyser, at der er arbejdet med en individuel tilrettelæggelse af samtaleforløbet, hvor der tages hensyn til borgernes forskellige parathedsniveauer i forhold til progressionsarbejdet. 2 af de 26 projekter, der har haft fokus på den hyppigere opfølgning, har arbejdet med en fast kadence for opfølgningen på henholdsvis en gang om måneden og en gang i kvartalet. I de øvrige projekter er kadencen for den hyppigere opfølgning individuelt bestemt. Figur 10 nedenfor viser, at halvdelen (55 procent) af projekterne typisk har fulgt op på borgernes udvikling en gang om måneden, hver fjerde (27 procent) projekt har fulgt op en gang hver anden måned, og fire projekter har fulgt op henholdsvis en gang i kvartalet og cirka en gang hver femte måned. Figur 10. Den typiske kadence for den individuelt tilrettelagte opfølgning % % 0% 4% 0% 0% 100% % 27% Mindst en gang om måneden Hver anden måned Hver tredje måned Hver fjerde måned Hver femte måned Halvårligt Sjældnere Total Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt projektlederne, august 2015, n=29. Holbæk Kommune har ikke besvaret spørgeskemaet. Note: 3 jobcentre har ikke haft en høj eller meget høj grad af fokus på den hyppigere opfølgning. 2 af de 26 jobcentre, der har haft fokus på den hyppige opfølgning, har kørt med en fast kadence. Ovenstående figur viser data for de 24 jobcentre, der har haft en høj eller meget høj grad af fokus på den hyppigere opfølgning, og som har fastlagt en individuel kadence for denne. Borgere og virksomheder er forholdsvis enige om, hvor høj kadencen for jobcentrets opfølgning skal være, omend der er en svag tendens til, at virksomhederne ser en fordel i en lidt hyppigere opfølgning, end borgerne gør, jf. figur 11. Over halvdelen af virksomhederne (62 procent) og lidt under halvdelen af borgerne (45 procent) mener, at halvårlige eller hyppigere opfølgning fra jobcentret er relevant. En tredjedel af borgerne (30 procent) og hver fjerde virksomhed (25 procent) angiver imidlertid, at de mener, at årlig opfølgning fra jobcentret er relevant. 17 Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

18 Figur 11. Borgeres og virksomheders vurdering af, hvor ofte opfølgning fra jobcentret er relevant 35% 30% 31% 30% 25% 24% 22% 25% 20% 17% 15% 14% 10% 6% 6% 8% 10% 6% 5% 0% 0% 1% Ugentligt Månedligt Kvartalvist Halvårligt Årligt Hvert andet år Sjældnere/aldrig Borgere (n=246) Virksomheder (n=178) Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt 183 virksomheder og 279 borgere, august Note: 33 borgere og 5 virksomheder har svaret ved ikke og er således udgået af opgørelsen for dette spørgsmål. Information og tidlig italesættelse 90 procent af projektlederne i projektet peger på, at den tidlige italesættelse af progression er essentiel for arbejdet med progression. I de fleste projekter er der arbejdet med at italesætte progression tidligt, for eksempel allerede på rehabiliteringsteammødet eller ved borgerens første møde med jobcentret. Der er også arbejdet med at sikre italesættelse, hvor der tages hensyn til den enkeltes situation, der for eksempel kan være præget af manglende arbejdsintensitet og selvtillid. Information til borgere og virksomheder 3 ud af 4 (74 procent) virksomheder mener, at de i høj eller meget høj grad har modtaget tilstrækkelig information om fleksjobordningen og mulighederne for progression. 45 procent af borgerne mener, at de i høj eller meget høj grad har fået tilstrækkelig information. Hver fjerde (28 procent) svarer, at de i mindre grad eller slet ikke har fået information. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt 183 virksomheder og 279 borgere, august Et væsentligt led i den tidlige italesættelse af progression er information om fleksjobordningen og mulighederne for understøttelse fra jobcentret. Over halvdelen (53 procent) af de projekter, der har udviklet værktøjer til projektet Fleksjob født med progression, har udviklet sådant informationsmateriale til borgerne. Deloittes spørgeskemaundersøgelse blandt de fleksjobansatte, der har deltaget i projektet, viser, at næsten halvdelen af borgerne mener, at de i høj eller meget høj grad har modtaget tilstrækkelig information fra jobcentret. Mere end hver fjerde (28 procent) fleksjobansatte svarer imidlertid, at de i mindre grad eller slet ikke har modtaget tilstrækkelig information fra jobcentret. Et andet redskab, som projektlederne fremhæver som effektivt i forbindelse med den tidlige italesættelse af progression, er fleksible fleksjobaftaler, hvor der er elastik i timetallet. Formålet med disse fleksible fleksjobaftaler er at give både borgere og virksomheder mulighed for at skrue op eller ned for arbejdsmængden i perioder, hvor det er nødvendigt (og muligt). 18 Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

19 Andel af de 112 hjælpemidler, der er blevet tildelt i perioden (fordelt på 80 borgere) Virksomhedspraktik Virksomhedspraktikken har været et meget anvendt redskab i løbet af projektperioden. 4 ud af 10 projekter (41 procent) har haft stort eller meget stort fokus på virksomhedspraktik, og hver fjerde borger (25 procent) i projektet har deltaget i virksomhedspraktik i projektperioden. Etablering af virksomhedspraktik kan være et effektivt værktøj til progression for borgerne i form af overgang fra ledighedsydelse til fleksjobansættelse. Projekterne har anvendt virksomhedspraktikken som et middel til at: Skabe kontakt mellem jobcenter og virksomhed. Fremvise borgernes evner. Kvalificere arbejdsprøvningen af borgerne og sikre det rette match ved en eventuel fleksjobansættelse. Etablere et supplerende fleksjob for borgere, der allerede er ansat i fleksjob. 7 ud af 10 (69 procent) borgere, der har været i virksomhedspraktik, er efterfølgende blevet ansat i et fleksjob. Hver tredje af disse (33 procent) har siden oplevet progression i dette fleksjob. 11 af de 12 jobcentre, der i høj eller meget høj grad har haft fokus på virksomhedspraktik, har valgt at videreføre dette fokus efter projektets afslutning. Tildeling af hjælpemidler 12 projekter har i høj eller meget høj grad haft fokus på tildelingen af hjælpemidler som redskab til at skabe progression hos de fleksjobansatte. 80 borgere har i projektperioden fået tildelt hjælpemidler, og der er i alt blevet tildelt 112 hjælpemidler. Især hjælpemidler i form af værktøjer og arbejdsredskaber (45 procent) er blevet tildelt, mens arbejdspladsindretning (34 procent) er anvendt i mindre grad. Figur 12. Fordeling af hjælpemidler % % 6% 1% 1% 100% % 50 45% Værktøjer og arbejdsredskaber Personlig assistance IT, software og apps Arbejdspladsindretning Tilgængelighedsløsninger Undervisningsmaterialer Total (n=112) Kilde: Deloittes registreringsværktøj, 1. september Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

20 Blandt de fleksjobansatte, der har fået tildelt værktøjer og/eller arbejdsredskaber har 4 ud af 10 (42 procent) haft progression i deres effektive timetal denne progression har i gennemsnit været på 73 procent. For de fleksjobansatte, der har fået hjælp til arbejdspladsindretning, er andelen med progression på 38 procent. Blandt disse fleksjobansatte har progressionsgraden været 53 procent. 11 af de 12 jobcentre, der har arbejdet målrettet med anvendelsen af hjælpemidler, fortsætter dette arbejde efter projektets afslutning Forankring og videreførelse af projekterfaringer I alle de projekter, hvor der har været fokus på den tidlige italesættelse af progression, videreføres denne praksis i jobcentrene fremadrettet. Borger- og virksomhedsrettet information om mulighederne for progression videreføres i næsten alle jobcentre (95 procent). Figur 13. Antal projekter, der i høj eller meget høj grad har haft fokus på projektelementer, og andel projekter, der viderefører disse Antal projekter, der i høj eller meget høj grad har haft fokus på nedenstående projektelementer Andel projekter, der viderefører nedenstående projektelementer Tidlig italesættelse af progression % Personlig assistance 8 100% Virksomhedsrettet information om mulighederne for progression 21 95% Borgerrettet information om mulighederne for progression 27 93% Virksomhedspraktik 12 92% Hjælpemidler 12 92% Intern information om mulighederne for progression 21 86% Fleksible fleksjobaftaler 13 85% Mentor Etablering af nyt/ekstra fleksjob % 80% Intern kulturbearbejdning % Coaching/motivation/mindfulness 17 65% Fyraftensmøder 11 55% Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse blandt projektlederne, august 2015, n=29. Holbæk Kommune har ikke besvaret spørgeskemaet. To tredjedele af projekterne oplyser, at de har haft en høj eller meget høj grad af fokus på arbejdet med intern information i jobcentret om mulighederne for progression mere end 8 ud af 10 af disse jobcentre fortsætter dette arbejde. Alle de 8 projekter, der har arbejdet intenst med tilbud om personlig assistance, fortsætter dette arbejde. Af interview med projektlederne fremgår det, at fokus i forhold til personlig assistance særligt har været på at hjælpe borgere, der har svært ved at strukturere deres hverdag. Samme fokus har der været for brugen af mentorer. 8 ud af de Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

21 jobcentre, hvor der i projektperioden har været en høj eller meget høj grad af fokus på brug af mentorer, vil fremadrettet fortsætte brugen heraf. 11 af de 12 projekter, der har haft særligt fokus på brugen af virksomhedspraktik, fortsætter efter projektets ophør med anvendelsen af dette som et middel til at opnå progression. Af interviewene fremgår det, at intentionen er, at virksomhedspraktikken kan fungere som døråbner til virksomheden i forhold til at etablere et samarbejde om at få ledighedsydelsesmodtageren i job. Desuden peger projektlederne på, at virksomhedspraktik anvendes til at arbejdsprøve borgerne, når man forsøger at finde et supplerende fleksjob til en borger, der allerede er ansat i fleksjob. 13 projekter har anvendt fleksible fleksjobaftaler, hvor der har været elastik i timetallet. Fleksible aftaler betyder, at borger og virksomhed ikke forpligter sig til et bestemt timetal per uge, men har fleksibilitet indenfor en timeramme. Brugen af sådanne aftaler kan for eksempel være hensigtsmæssig for virksomheden, når omfanget af de arbejdsopgaver, der løses, varierer. Det kan også være hensigtsmæssigt for borgeren, der kan have perioder eller dage med mere eller mindre overskud. 10 projekter har haft fokus på at understøtte progression ved at etablere et supplerende fleksjob. I projektperioden har 16 borgere fået etableret et supplerende fleksjob 7 (44 procent) af dem har oplevet en vedvarende progression herigennem. 8 af de 10 projekter, der har haft fokus på oprettelse af supplerende fleksjob, viderefører arbejdet hermed efter projektets afslutning. 21 Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

22 5. Progressionsresultaterne Progression i fleksjobbet handler om, at borgernes arbejdsevne udvikles, så de bliver i stand til at arbejde flere timer eller øge intensiteten i arbejdet. Men progression for borgere i de små fleksjob kan også handle om andet end en stigning i timetallet. Faktorer som reduceret sygefravær, udvikling i borgernes opgaveportefølje, fastholdelsesgrad i fleksjobansættelsen og overgang fra ledighedsydelse til fleksjobansættelse er også et udtryk for en positiv udvikling for borgerne. I det følgende præsenteres udviklingen for de deltagende jobcentre og borgere Hvad er progression i fleksjob? Progression er indenfor rammerne af dette projekt både defineret som en forøgelse af den enkelte fleksjobansattes effektive ugentlige timetal og som en forøgelse af andre progressionsfaktorer. Øget timetal x øget intensitet Udnyttelse af arbejdsevnen Forbedring af arbejdsevnen Det effektive ugentlige timetal er det ugentlige fremmødetal gange arbejdsintensiteten. Arbejdsintensiteten er afgørende for størrelsen af arbejdsgiverens betaling for det arbejde, den fleksjobansatte udfører. Hvis en fleksjobansat er ansat på 10 timer om ugen med en arbejdsintensitet på 50 procent, betaler arbejdsgiveren alene timeløn for 5 timer. Progression i fleksjob kan ifølge denne definition opnås ved, at borgeren: Får flere timer på den eksisterende arbejdsplads (øget fremmødetal). Øger intensiteten af det leverede arbejde på den eksisterende arbejdsplads. Ansættes i et supplerende fleksjob, så borgerens arbejdsevne udnyttes fuldt ud. Ansættes i et andet fleksjob, hvor mulighederne for fuld udnyttelse af borgerens arbejdsevne er bedre. For at lykkes med at skabe progression i fleksjob skal minimum en af disse ovenstående dimensioner adresseres. I dette kapitel vil denne definition af progression imidlertid blive suppleret med en række andre væsentlige forhold for de fleksjobansatte borgere. Kapitlet vil således også forholde sig til udviklingen i de fleksjobansattes arbejdsopgaver, selvværd, struktur i hverdagen, socialisering på arbejdspladsen mv. 22 Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

23 5.2. Måling af progression På baggrund af projektet Fleksjob født med progression er der en tendens til, at når der ydes en intensiveret indsats for de fleksjobvisiterede borgere, kan der opnås progression i de små fleksjob. Mere end hver tredje borger (35 procent), der i perioden har været ansat i et fleksjob, har oplevet en stigning i det effektive timetal. Deloittes analyse af de små fleksjob fra december 2014 viste, at 22,7 procent af alle landets borgere ansat i fleksjob på under 10 timer om ugen har oplevet progression, siden de begyndte i et fleksjob på under 10 timer om ugen. Progressionen dækker over en kombination af udvikling i borgernes arbejdsintensitet og fremmødetal. De fleksjobansattes progression er typisk sket i de første tre måneder af fleksjobansættelsen, hvorefter der er tendens til stagnering. I projektperioden har hver femte fleksjobansatte endvidere fået flere arbejdsopgaver. Derudover tilkendegiver cirka 3 ud af 10 fleksjobansatte, virksomheder og projektledere, at borgerne i projektet i løbet af projektperioden har fået mere selvtillid, er blevet en større del af det sociale liv på arbejdspladsen og har fået mere struktur på hverdagen. Internt i jobcentrene er der i løbet af projektperioden også sket en ændring af henholdsvis mindset og organisering i form af en udbredelse af progressionsfokus i jobcentret og ændrede arbejdsgange. Således har 93 procent af jobcentrene gennem projektet fået større fokus på progression og udbredt dette til andre dele af jobcentret end fleksjobenheden, og 40 procent af disse jobcentre taler nu progression med borgerne tidligere, for eksempel i rehabiliteringsteamet Borgernes progression i timetal Blandt de borgere, der i projektperioden har været i fleksjob, har mere end hver tredje (35 procent) haft en stigning i det effektive timetal. For cirka halvdelen (48 procent) har der ikke været nogen udvikling i det effektive timetal, og for hver sjette (17 procent) har der været et fald i det effektive timetal i løbet af projektperioden (se figur 14 nedenfor). Projektlederne i projektet sammenkæder progressionen med det øgede fokus på progression i jobcentrene, den tidlige italesættelse og den hyppigere opfølgning. Blandt de 35 procent, der har oplevet progression i form af en stigning i deres effektive timetal, har næsten 3 ud af 10 (28 procent) mere end fordoblet deres effektive timetal i løbet af deres fleksjobansættelse. Denne udvikling dækker over en stigning fra i gennemsnit 2,6 effektive timer om ugen til 6,9 effektive timer om ugen. Blandt alle borgere, der har oplevet en stigning i det effektive timetal, er det gennemsnitlige antal effektive timer om ugen steget fra 4,7 til 7 timer om ugen. 23 Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

24 Figur 14. Andel borgere i projektet, der har oplevet progression (målt som udvikling i det effektive timetal), og graden heraf Andel af projektets borgere*, som har oplevet progression i det effektive timemødetal (n=591) Grad af progression for de borgere*, der har oplevet progression i det effektive timemødetal (n=207) Status quo 48% Over 100 procent 28% procent 18% Progression 35% Regression 17% 0-50 procent 54% Kilde: Deloittes registreringsværktøj, 1. september * Analysen er foretaget blandt de 591 borgere, der har været ansat i et fleksjob i projektperioden, og som har registreret reelt fremmødetal og godkendt arbejdsintensitet. 61 borgere har været ansat i et fleksjob i perioden, men har ikke et registreret timetal i Deloittes registreringsværktøj. For alle de borgere, der har været ansat i et fleksjob, gælder det, at de i gennemsnit havde 5,5 effektive ugentlige timer i den første måned af deres fleksjob, og at de havde 6 timer i deres sidste måned. Denne stigning er i gennemsnit sket i løbet af en periode på 7½ måned. Den primære del af borgernes stigning i antallet af effektive timer er sket i de første tre måneder af fleksjobansættelsen, efterfulgt af en noget mindre stigning fra tredje til sjette måned, hvorefter der igen er en væsentlig stigning i det gennemsnitlige effektive timetal (se figur 15 nedenfor). 24 Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater

25 Gennemsnitligt antal effektive timer Figur 15. Udvikling i de fleksjobansattes gennemsnitlige antal effektive timer hver måned fra fleksjobbets start (fleksjobansatte, der har oplevet progression, og som har været ansat i et fleksjob i minimum 8 sammenhængende måneder) 30 27, ,1 20,5 22,5 23,0 25,2 24,9 25, måned 2. måned 3. måned 4. måned 5. måned 6. måned 7. måned 8. måned Kilde: Deloittes registreringsværktøj, 1. september Note: 1. måned er udtryk for det tidspunkt, hvor borgere, der allerede har et fleksjob, omfattes af projektet, og hvor borgere, der får et fleksjob i løbet af projektperioden, påbegynder det. Figuren er baseret på de fleksjobansatte, der har oplevet progression, og som har været minimum 8 sammenhængende måneder i deres fleksjobansættelse indenfor projektperioden, n=140. Fra første til tredje måned er det gennemsnitlige antal effektive timer om måneden (for fleksjobansatte med minimum 8 måneders sammenhængende fleksjobansættelse, der har oplevet progression) steget med cirka 17 procent. Fra sjette til ottende måned var stigningen på cirka 10 procent. 72 procent af borgerne i projektet var ansat i et fleksjob ved projektets begyndelse. I løbet af projektperioden har næsten 9 ud af 10 borgere (88 procent) i projektet været i et fleksjob. Ved projektafslutning var 80 procent fortsat ansat i et fleksjob. Denne stigning i antallet af borgere, der er ansat i et fleksjob (hvor mere end 4 ud af 5 af disse enten er forblevet på deres effektive timetal eller er steget i timer, jf. figur 14), er også et udtryk for progression. Hver femte (22 procent) af de 652 borgere, der i projektperioden har været ansat i et fleksjob, har fået flere arbejdsopgaver i løbet af projektet Borgernes progression på andre faktorer En stor del af borgerne i projektet har også oplevet en positiv udvikling på andre faktorer end en stigning i det effektive ugentlige timetal. 28 procent af de borgere, der har været ansat i et fleksjob i projektperioden, tilkendegiver, at de i høj eller meget høj grad har oplevet at få et bedre selvværd. Virksomheder og projektledere i jobcentrene peger også på en sådan udvikling hos borgerne i noget højere grad, end de fleksjobansatte selv vurderer det. Således mener 4 ud af 10 projektledere (41 25 Fleksjob født med progression Projektforløb og resultater