Pulje til Bedre ressourceforløb

Transkript

1 Ansøgningsskema for Pulje til Bedre ressourceforløb Finanslovskonto Ansøgningen skal sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via til adressen med cc til og Emnefeltet skal udfyldes med: Ansøgning til pulje Bedre ressourceforløb. Ansøgningen må fylde maks. 15 sider. Projektets navn Ressourceforløb med fokus på borgerinddragelse samt tværfaglig, helhedsorienteret og virksomhedsrettet indsats. Ansøger Kommune Albertslund Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig Navn Lene Clausen Adresse Bytorvet 25, 2620 Albertslund Telefon Økonomi Sammen med ansøgningsskemaet skal der indsendes et detaljeret budget, hvoraf projektets samtlige udgifter og eventuelle indtægter skal fremgå. Vær opmærksom på bemærkningerne til budgetposterne i budgetskemaet. Angiv det ansøgte beløb ,00 Er der ansøgt om tilskud til projektet fra anden side (eksempelvis fra andre puljer)? - nej Hvis ja, hvor stort et beløb er der ansøgt om og hvor er tilskuddet ansøgt fra? - 1

2 Projektets målgruppe Projektets målgruppe er samtlige borgere i de deltagende kommuner, som i projektperioden indstilles til møde i rehabiliteringsteamet, hvor kommunen vurderer, at rehabiliteringsteamet sandsynligvis vil indstille borgeren til et ressourceforløb, og samtlige borgere som faktisk tilkendes et ressourceforløb. Det skal fremgå af ansøgningen, hvor mange borgere, der forventes at indgå i projektet. Borgere der indstilles til møde med rehabiliteringsteamet, og som sandsynligvis vil blive tilkendt et ressourceforløb. Borgere der tilkendes et ressourceforløb. Forventet antal deltagere i projektet på månedsbasis Forventet antal deltagere i projektet i den samlede projektperiode. Projektets formål Formålet med puljen er at sprede en model for borgerinddragelse og virksomhedsindsats i ressourceforløb. Modellen skal understøtte, at flere borgere kommer i relevante og meningsfyldte virksomhedsrettede indsatser, som kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Hvilke konkrete forandringer skal projektet medføre for målgruppen i kommunen? Projektet har flere formål: 1. At borgeren oplever en tværfaglig, helhedsorienteret og virksomhedsrettet indsats som adskiller sig fra tidligere indsatser 2. At borger inddrages og tager ejerskab for progressionen i ressourceforløbet ved at koordinerende sagsbehandler arbejder metodisk og systematisk med dette. Dermed forventes det at tilfredsheden med ressourceforløbet også stiger for borgerne. 3. At borgerne genfinder troen på, at de kan indtræde på arbejdsmarkedet i et passende omfang og faktisk gør det via praktik eller få ordinære timer. 4. At borgerne oplever et godt match mellem deres kompetencer og den virksomhed, de placeres i 5. At borgeren og borgerens netværk inddrages i den forberedende proces og tager ejerskab til dette. 2

3 Spor 1 - Fælles forberedelse af sagen Borgerne og deres pårørende/netværk skal inddrages i forberedelsen af deres sag for at skabe ejerskab, indflydelse og motivation for ressourceforløbet. Hvad er hovedelementerne og hvad er nyt i drejebogen ift. kommunens nuværende praksis? Drejebogen vil består af 3 hovedredskaber, som skal anvendes i forberedelse af sagen, før den skal forelægges rehabiliteringsteamet. Omfanget ved brug af redskaberne tilrettelægge og vurderes i forhold til den enkelte borger. Drejebogen skal indeholde konkrete arbejdsbeskrivelser og refleksionsspørgsmålsguide. Der skal henvises til gode eksempler på den forberedende plan. Hovedelementerne i drejebogen vil blive: 1. Systematisk tilgang til kortlægning af borgers netværk. Dette skal ske i den forberedende sagsbehandling inden mødet med rehabiliteringsteamet. Nøgleperson(er) skal inviteres til deltagelse i forberedelsen samt i mødet med rehabiliteringsteamet. Der vil være særligt fokus på, hvem der er medog modspiller for borgerens positive udvikling i ressourceforløbet og gøre modspiller til medspiller. Som et led i borgerinddragelsen er det afgørende at borgeren har den nødvendige viden om processen. Udover samtaler med sagsbehandler skal borger derfor have udleveret pjecer og link til tegnefilm om rehabiliteringsteamet m.m., således at borger sammen med netværket kan forberede sig til mødet. Dette medvirker til at empower borgeren og giver mulighed for at influerer processen. 3

4 Figuren: skal bruge til kortlægning af netværk i samarbejde med borgeren. 2. Systematisk beskrivelse af borgers funktionsniveau via ICF-modellen1. Det vil skabe et fælles sprog/forståelse for de fagprofessionelle i og omkring rehabiliteringsteamet. Formålet med ICF tilgangen er, at det gøre det muligt at kortlægge, beskrive og vurdere borgerens ressourcer og begrænsninger for derefter at udarbejde mål og handleplaner. Denne models svaghed er, at den i mindre grad inddrager borgeren subjektive oplevelse og borgers motivation eller modstand. Der er derfor afgørende, at denne kombineres med punkt 3, se nedenfor. 1 Modellen er en såkaldt bio-psyko-social model, som forsøger at kombinerer alle relevante faktorer. Modellen beskriver funktionsevne som en samlet betegnelse for samspillet mellem kropslige funktioner, aktivitet, deltagelse samt kontekstuelle (omgivelser og personlige) faktorer. Modellen er fra sundhedsstyrelsen hjemmeside. 4

5 3. CV udarbejdelse samt identificerer mulige arbejdsopgaver. Borgere der skal i rehabiliteringsteamet skal forinden sammen med en medarbejder få udarbejdet et CV, som på sigt skal udleveres til arbejdsgiver/praktikplads. Derudover skal der tales med borgere om, hvilke opgaver der matcher borgerens faglige og personlige kompetencer, således at der er min. 3 opgaveforslag inden mødet med rehabiliteringsteamet. Hvordan og af hvem vil drejebogen blive udarbejdet? Drejebogen vil blive udarbejdet af teamleder, udviklingskonsulent, kommende projektleder samt koordinerende sagsbehandler. Derudover er det ambitionen at inddrage et antal borgere for at sikre, at drejebogen også bliver meningsfuld for borgerne og reelt vil skabe ejerskab og indflydelse i ressourceforløbet. Hvordan vil drejebogen blive implementeret? Drejebogen skal implementeres i 3 afdelinger, som forbereder sager til rehabiliteringsteamet: Ungeteamet, kontanthjælpsteamet og sygedagpengeteamet. Implementeringen af drejebogen vil foregå i de enkelte afdelinger ved præsentation og gruppearbejde. Projektlederen er ansvarlig for løbende opfølgning f.eks. igennem arbejdsgruppen jf. ovenfor, som har udarbejdet drejebogen. Drejebogen skal løbende evalueres på baggrund af borgernes kommentarer samt sagsbehandlernes erfaringer. Drejebogen skal være et dynamisk og vedvarende relevant værktøj i sagsbehandlingen. I en opstartsfase vil teamleder og projektleder kvalitetssikre sager, som skal forelægges rehabiliteringsteamet. Det giver mulighed for læringen til forberedende sagsbehandler samt til brugbarheden i 5

6 drejebogen. Beskriv tidsplanen for udarbejdelsen og implementeringen af drejebogen. Tidsplan for drejebogen: Januar 2017: hovedelementerne beskrives mere detaljeret. Februar 2017: to borgere interviews om deres oplevelser i forberedelsesprocessen og præsenteres for og kommenterer på drejebogen. Drejebogen justeres. Marts 2017: drejebogen testes på et par borgere. Sagsbehandler og borgeres kommentarer indarbejdes April 2017: drejebogen implementeres i de 3 afdelinger September 2017: drejebogen evalueres af sagsbehandler, rehabiliteringsteamet og borgere. Herefter løbende evaluering ca. hver 6-8 mdr. Spor 2 Borgerejerskab til mål og indsatsplan Der skal opstilles klare mål for borgerens ressourceforløb, og det skal sikres, at borgeren er tæt involveret i udarbejdelsen af indsatsplanen. Indsatsen skal hurtigt i gang og justeres løbende efter borgerens mål. Hvordan vil kommunen sikre fokus på job og uddannelse på rehabiliteringsmødet? Når sagen forelægges rehabiliteringsteamet jf. punkt 3 i spor 1, vil der foreligge et brugbart CV. Projektets virksomhedskonsulenten har til opgave at bistå borger med at identificeret opgaver, som er forenelige med borgeres helbred, sociale kompetencer mv. Til understøttelse af dette vil funktionsbeskrivelsen (ICFmodellen) også kunne bidrage til en jobrettet samtale. Det gøre ved f.eks. repræsentanten fra sundhedsområdet (typisk en fysioterapeut), som anvender denne model i dagligdagen, vil kunne bidrage med beskrivelser af opgaver, som kan udføres. Eller træning som kan iværksættes for at optræne arbejdsevnen. Ved netværksdeltagelse er der også mulighed for at 6

7 inddrage netværket i at finde og udvikle borgers ressourcer og arbejdsevne. Hvordan vil kommunen skabe øget borgerinddragelse igennem virksomhedskonsulenten og brug af MinPlan og CV? Albertslunds forandringsteori for denne målgruppe bygger bl.a. på, at samtaler skaber ejerskab og vedholder motivationen. Derfor vil vi øge borgerinddragelsen ved hyppige samtaler men også ved at afholde rundbordssamtaler med de professionelle, der arbejder sammen med borgeren. Det drejer sig også om, at den samtaletekniske metode som der anvendes, fordre at borger bliver ansvarstagende og involveret i sin sag. Det er derfor vigtigt, at der er tydelig mål, som borgeren kan arbejde henimod. Derfor skal borger være involveret i at formulere målene, som skrives i MinPlan og ikke mindst i udvælgelsen af indsatserne for at indfri målet. Hvordan forventer kommunen at optimere sine sagsgange for at reducere antallet af uger imellem mødet i rehabiliteringsteamet til den første beskæftigelsesrettede aktivitet igangsættes for borgere i ressourceforløb? Den kommende arbejdsgang vil betyde, at forberedende sagsbehandler efter mødet med rehabiliteringsteamet indkalder til en tid hos kommende koordinerende sagsbehandler inden for 2 uger. Projektets virksomhedskonsulent deltager som udgangspunkt i første samtale med borgeren, hvor indsatsplanen udarbejdes. Når borger går fra første samtale med koordinerende sagsbehandler, skal der iværksættes en indsats inden for 2 uger. Således forventes det, at der højst går 4 uger siden mødet med rehabiliteringsteamet, inden borger er aktivt i gang med første tilbud. Angiv hvilke måltal kommunen har for antallet af uger imellem mødet i rehabiliteringsteamet Måltal sagsbehandlingstider Pr. Oktober 2017 Pr. Oktober

8 beskæftigelsesrettede aktivitet igangsættes. Hvordan vil kommunen sikre en systematisk opfølgning og løbende tilpasning af indsatsplanen sammen med borgeren? 4 uger 4 uger Borger skal indkaldes hyppigt til samtale. Det forventes at borger i udgangspunktet er til samtale hver måned med enten koordinerende sagsbehandler, mentor eller virksomhedskonsulent. Indsatsplanen opdateres ved hver samtale og udleveres i fysisk kopi til borger. Det skal sikre, at borger hele tiden kender sin plan og sikre, at de professionelle skriver tydelige, forståelige mål, som borger kan forstå. Spor 3 Mening og retning i virksomhedsindsatsen For at sikre mening og retning i virksomhedsindsatsen skal der arbejdes med at skabe det gode match mellem borger og virksomhed. Endvidere skal borgeren have den nødvendige tværfaglige støtte og mentorstøtte til at kunne gennemføre en virksomhedsrettet indsats. Hvad er kommunens nuværende andel af borgere i virksomhedsrettet indsats pr. måned, og hvilke måltal har kommunen for virksomhedsrettet indsats? Måltal virksomhedsrettet indsats Niveau for august måned 2016 Pr. Oktober 2017 Pr. Oktober procent. Rapport 20 % 30% august, tal for juli Se kommunale tal i benchmarkrapport fra jobindsats her. Hvad er kommunens nuværende andel af borgere som modtager mentorstøtte pr. måned og hvilke måltal har kommunens for mentorstøtte pr. måned? Måltal mentorstøtte Niveau for august måned 2016 Pr. Oktober 2017 Pr. Oktober procent ifg 50% 50% benchmark rapport august tal fra juli Se kommunale tal i benchmarkrapport fra jobindsats her. 8

9 Hvad er kommunens måltal for andel borgere i ressourceforløb, som opnår ordinære løntimer pr. måned? Udgangspunktet for måltallene er det nationale gennemsnit. Det var i gennemsnit 1 pct. af borgerne i ressourceforløb, der havde registreret ordinære løntimer i hhv. juni, juli og august Hvordan vil kommunen ved tilknytning af en fast virksomhedskonsulent sikre det gode match mellem borger og virksomhed? Måltal ordinære timer Pr. Oktober 2017 Pr. Oktober % 5% Vi forstår det gode match som at borgers kompetencer, ressourcer og skånebehov forenes med arbejdsopgaver/funktioner, som passer til dette. Vi fokuserer derfor på at borgeren får forskellige arbejdsopgaverne og funktionerne uafhængig af branche og evt. tidligere uddannelsesbaggrund. Efterspørgsel på arbejdskraft har i høj grad indflydelse på arbejdsplads placeringen, da vi ønsker borgernes kompetencer øges indenfor områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Projektets virksomhedskonsulent vil med udgangspunkt i CV, funktionsbeskrivelse (ICF) og samtaler med borgeren få fokus på borgers ressourcer og mulige arbejdsfunktioner. Virksomhedskonsulenten vil have en solid viden om borgerens helbred, sociale færdigheder mv. Derudover har virksomhedskonsulenten viden om efterspørgsel på arbejdsmarkedet som sikre et grundlag for den rigtige match. Hvordan vil arbejdet med borgernes sager blive koordineret mellem mentorer, virksomhedskonsulenter og Koordinerende sagsbehandler er ansvarlig for koordineringsopgaven. Det er koordinerende sagsbehandler som indkalder løbende til rundbordssamtaler mellem borger, mentor og 9

10 koordinerende sagsbehandlere? virksomhedskonsulent. Derudover får borgeren en opdateret indsatsplan med efter hver samtale, hvorfor borger også løbende er klar over sine mål og progression. Indsatsplanen er et afgørende værktøj for både koordinerende sagsbehandler, virksomhedskonsulent som mentor, hvorfor der er fokus på løbende at revidere og opdatere ved progression og ny viden. Projektets organisation og ledelse I projektet skal der nedsættes en styregruppe, der sikrer den nødvendige koordination på ledelsesniveau mellem de relevante afdelinger i jobcentret herunder arbejdet i rehabiliteringsteamet, visitation af borgere, virksomhedsindsatser samt social- og sundhedsforvaltningerne. Hvad er projektlederens rolle i henholdsvis styregruppen og projektet? Projektleders roller i projektet er: - sikre og understøtte målopfyldning - ledelsesinformation - opfølgning og revidering af drejebogen - sikre kvalitet og styring i sagsgangen - faglige sparring for sagsbehandler, virksomhedskonsulent og mentor - styrkelse af arbejdsgange og processer Projektlederens rolle i styregruppen: - sikre regelmæssige afholdelse af møderne - bringe viden fra den daglige drift i projektet ind i gruppen - anbefalinger til forbedringer til understøttelse af projektet Hvordan sammensættes styregruppen? Dette arbejde varetages af en styregruppe bestående af: To ledere fra jobcentret + udviklingskonsulent En leder fra genoptræning (sundhedshuset) To leder fra socialafdelingerne hhv. bostøtterne og voksne med særligt behov/myndighedsområdet. 10

11 Denne gruppe fungerer aktuelt for at sikre udvikling og kvalitet i ressourceforløbene, hvorfor det også vil være naturligt at denne gruppe varetager styringen og koordinerende af dette projekt. Hvordan tilrettelægges styregruppens styring og koordinering af projektet? Gruppen mødes regelmæssig, og der er på disse møder at koordineringen af projektet foregår. Gruppen er enige om formålet med ressourceforløb og har via flere dialoger og en workshop udarbejdet en fælles forståelse af, hvilke metoder som skal anvendes for at skabe forandring. Der er således med afsæt i en fælles opgaveforståelse og metode at gruppen skal forankre, styre og koordinere dette projekt. Hvis kommunen modtager midler fra puljen Særlig tilrettelagt virksomhedsforløb (STV), beskriv da hvordan samspillet vil være imellem Bedre ressourceforløb og STV. Ikke aktuelt Virksomhedssamarbejde Kort beskrivelse af jobcenterets samarbejde med virksomhederne om målgruppen, herunder anvendelse af partnerskabsaftaler med virksomheder samt øvrige initiativer, som sikrer et tilstrækkeligt antal relevante virksomhedspladser. Hvad er kommunens nuværende strategi? Virksomhedsservice Albertslund har ansvaret for at matche den ledige med job. Der arbejdes således primært med det gode match mellem virksomheder og den enkelte borger. Der tages ved hver enkelt match kontakt til flere virksomheder for at opnå det mest optimale match mellem borger og virksomhed, med udgangspunkt i de/det mål der er aftalt mellem borger og rådgiver. Virksomhedsservice har mange partnerskabsaftaler. De fleste af disse er målrettet de jobparate borgere. 11

12 Hvad er kommunens strategi under projektperioden vil der ske ændringer som følge af deltagelse i projektet? At få kontakt til flere virksomheder der kan rumme målgruppen og evt. indgå partnerskabsaftaler med disse. Der skal afprøves nye metoder ved kontakt til virksomheder, det kan f.eks. være jobmesser, brug af LinkedIn og lignende. Målet er at have et antal faste pladser til brug for opkvalificering og fastsættelses af arbejdsevne og antal timer. Målet er ligeledes at finde virksomheder, der kan tilbyde ordinær ansættelse til målgruppen, evt. på færre timer alt efter hvad borgeren kan magte. Tværfagligt samarbejde Kort beskrivelse af jobcentrets organisering af den tværfaglige indsats for målgruppen, herunder hvordan samarbejde med sundhedsforvaltningen og socialforvaltningen skal sikre, at borgerens tværfaglige indsats igangsættes hurtigt og koordineres mellem forvaltningerne. Hvad er kommunens nuværende strategi? Processen omkring styrkelse af den tværfaglige indsats er startet, og Albertslund har en tværfaglige gruppe (styregruppen) bestående af ledere fra beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet. Denne gruppe iværksætter og skaber nye initiativer inden for det tværfaglige rehabiliteringsområde. Gruppen har bl.a. faciliteret en workshop for medarbejder fra alle forvaltningsområder. Dette er bl.a. mundet ud i udarbejdelsen af et fælles tilbudskatalog med indsatser på tværs af forvaltningerne og et planlagt fælles opkvalificeringsforløb for de professionelle i kommunen, som samarbejder med ressourceforløbsborgerne. Tilbudskataloget indeholder eksisterende og nye indsatser, som sætter fokus på et aktiv og borgerinddragende ressourceforløb. Denne tværfaglige gruppe fortsætter under projektperioden som styregruppe. Hvad er kommunens strategi under projektperioden vil der ske ændringer som følge af deltagelse i projektet? I forbindelse med implementering af dette projekt vil Jobcentret ændre sin organisering af sagsbehandlingen af ressourceforløbssagerne. Sagerne bliver samlet hos udvalgte sagsbehandlere, som kun vil koncentrer sig om 12

13 netop denne målgruppe. Kommunen påtænker også at etablere et erfaringsudvekslingsforum for de sagsbehandlere/behandlere fra hhv. beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet, som samarbejder med ressourceforløbsborgerne. Forventningen er, at de vil oparbejde en fælles metodisk tilgang til denne målgruppe. Der vil specielt være fokus på at fastholde motivation ved at inddrage borgeren i processen. Projektets tidsplan Udarbejd en plan for projektets gennemførelse, herunder hvornår de forskellige elementer i indsatsrammen forventes implementeret: kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Udarbejdelse af drejebog Ansættelse af virksomhedskon sulent og projektleder Ny organisering af sagsbehandling en Implementering af drejebog Implementering af ny organisation Fælles metodeudvikling for sagsbehandler/beh andler fra social-, sundheds- og beskæftigelsesomr ådet Første evaluering af drejebogen Opfølgning på ny organisering Opfølgning på hvordan rundbordssamtale rne og udarbejdelse af indsatsplanen med virksomhedskons ulenten er forløbet Kvalitetstjek af forberedelsen og iværksættelse af ressourceforløben e Kvalitetstjek af den virksomhedsrett et indsats herunder matchet borger og virksomhed Opfølgning af drejebog Opfølgning på måltal Kvalitetsopfølgn ing på mentors opgaveopløsnin g 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Kvalitetstjek af den virksomhedsrett et indsats herunder Kvalitetstjek af den virksomhedsrettet indsats herunder matchet borger og virksomhed Kvalitetstjek af den virksomhedsrettet indsats herunder matchet borger og Kvalitetstjek af den virksomhedsrett et indsats herunder 13

14 matchet borger og virksomhed Opfølgning af drejebog Opfølgning på måltal Kvalitetsopfølgn ing på mentors opgaveopløsnin g Opfølgning af drejebog Opfølgning på måltal Kvalitetsopfølgning på mentors opgaveopløsning virksomhed Opfølgning af drejebog Opfølgning på måltal Kvalitetsopfølgnin g på mentors opgaveopløsning matchet borger og virksomhed Opfølgning af drejebog Opfølgning på måltal Kvalitetsopfølgn ing på mentors opgaveopløsnin g Opkvalificering af medarbejdere Angiv hvor mange Funktion medarbejdere der forventes Forberedende sagsbehandlere 9 at deltage i opkvalificeringen fra kontanthjælpsteamet samt deres funktioner. Forberedende sagsbehandler fra 4 ungeenheden Forberedende sagsbehandler fra 11 sygedagpengeteamet/jobafklaring Ledere fra Jobcentret 2 Kommende projektleder 1 Virksomhedskonsulent 2 Koordinerende sagsbehandlere 3 Antal Forankring og udbredelse Hvordan tænkes projektet forankret finansielt og organisatorisk efter projektperiodens udløb? Organiseringen af sagsbehandlingen fortsætter efter projektets afslutning dog uden projektlederen. Det bliver herefter teamlederens rolle at viderefører den faglige indsats herunder kvaliteten af virksomhedsindsatsen, drejebogen og mentorindsatsen. Hvordan vil den opnåede viden i projektet blive videreformidlet til relevante aktører? I projektperioden vil relevante aktører løbende blive inddraget og orienteret om projektets resultater og forventelige progressioner. Internt i Jobcenteret vil der ske vidensdeling ift. de medarbejdere, som arbejder med den forberedende del. 14