Marianne Schøler. Mentorhåndbogen. Fastholdelse i uddannelseslivet

Transkript

1 Marianne Schøler Mentorhåndbogen Fastholdelse i uddannelseslivet

2 Mentorhåndbogen

3 Mentorhåndbogen Fastholdelse i uddannelseslivet Af Marianne Schøler Turbine udgave, 1. oplag Omslag og sats: Peder Hovgaard Omslagsfoto: istock Tryk: Toptryk Alle rettigheder forbeholdes ISBN: Tak til Jan Tønnesvang fra Århus Universitet for stor inspiration og mange vigtige drøftelser om vitalisering af sårbare unge. Og tak til Mette Lebech Andersen for at give vitaliseringsmodellen ben at gå på. Sidst men, ikke mindst, tak til Rene D. C. Juhler for udviklingen af Relationsanalysen.

4 Marianne Schøler Mentorhåndbogen Fastholdelse i uddannelseslivet

5

6 Kapiteloversigt 1. Indledning Mentorskabet i et moderne samfund Mentorskabet handler om at påtage sig lederskab Læringsbehov og læringsmål Fem overordnede faser i et mentorforløb Kontaktfasen Særlige udfordringer i kontaktfasen Kontraktfasen Særlige udfordringer i kontraktfasen Undersøgelsesfasen Særlige udfordringer i undersøgelsesfasen Udviklingsfasen Særlige udfordringer i udviklingsfasen Afslutningen Særlige udfordringer i afslutningsfasen Teori og metodik 1: Vitaliseringspsykologi Det vitaliserende arbejde De indledende manøvrer Afdækning af aktuelt selvsyn Afdækning af ønskeligt selvsyn Livsudfordringer Særligt sårbare emner Arbejdet med delproblematikker Teori og metodik 2: Den kognitive grundforståelse Mentorstøtte med afsæt i kognitiv metodik Sokratisk dialog

7 7.3 Situationsanalysen Trin 1: Analyse Trin 2: Omstrukturering Den motiverende samtale Relationsanalysen De tre fokusområder Modellens resterende områder Ydre faktorer Støttebehov ved konkrete diagnoser Autismedpektrumforstyrrelser (ASF) Opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD/ADD) Personlighedsforstyrrelser Angst Depression Stress Etik og lovgivning Etik i mentorarbejdet Tavshedspligt og underretningspligt Supervision og/eller kollegial sparring At være mentor en afsluttende kommentar Bilag Alle bogens materialer kan frit downloades på: For overblikkets skyld kan det være en fordel at have materialerne printet ud ved første gennemlæsning af håndbogen. 6 Mentorhåndbogen

8 1 Indledning 7

9 Denne håndbog henvender sig til dig, der skal varetage mentoropgaven over for sårbare unge på en ungdomsuddannelse. Når der skrives sårbare unge, dækker dette begreb over mange typer af vanskeligheder i den unges liv. Alt fra diagnostiske og emotionelle udfordringer såsom angst, depression eller personlighedsforstyrrelser til funktionsnedsættelser, der begrænser den unges evne til at skabe overblik, fastholde koncentration og indarbejde daglige rutiner i forbindelse med studiet. Det kan også være unge, der har behov for en mentor på grund af sociale og familiære omstændigheder, misbrug eller forskellige former for belastningsreaktioner. Uanset hvilken type af vanskeligheder den enkelte unge kæmper med, er der dette overordnede kendetegn: at vanskelighederne står i vejen for den unges muligheder for et trygt, givende og frugtbart uddannelsesliv. Det er hér, mentoropgaven for alvor har sin berettigelse netop i støtten til nogle af de allermest udsatte og sårbare unge i Danmark. For nogle af de unge, der får tildelt en mentor, foreligger der en klar opgavebeskrivelse. Det vil sige en tydelig beskrivelse af den unges behov for støtte, og måske er der også en plan for det forestående mentorarbejde. Men denne tydelighed er bestemt ikke en selvfølge. Selv om en ung fx har en diagnose eller klare beskrivelser af de aktuelle psykiske udfordringer, er hverken diagnostik eller beskrivelser ensbetydende med en gennemskuelig og lettilgængelig oversigt over den kommende støtteindsats som mentor for den unge. Oftest vil mentoropgaven i de fleste tilfælde være både diffus og indholdsmæssig uklar for den, der skal varetage støtten. Dette indebærer, at opgaven som mentor på ingen måde kan beskrives ud fra et lineært perspektiv, men derimod må betragtes som et stykke indi- 8 Mentorhåndbogen

10 viduelt tilpasset og dynamisk arbejde i hver eneste unikke mentorrelation. Rigtig meget af det støttende, virksomme og dokumenteret effektfulde i mentorfunktionen udspringer netop af relationen mellem mentor og mentee. Den tillid, dialog og sparring, der foregår, når en god relation er skabt, kan overvinde mange forhindringer og for nogle unges vedkommende være den direkte årsag til, at de gennemfører en ungdomsuddannelse. Ikke to relationer er ens. Alle mentorrelationer er unikke. Mentorrollen kan således aldrig blive en entydig eller forudsigelig rolle med klart udstukne retningslinjer og metodikker, og der er derfor ikke noget rollehæfte eller nogen endegyldig mentormanual. Når vi alligevel binder an med denne håndbog, er det for at opstille nogle pejlemærker og konkrete redskaber i forsøget på at sikre en høj grad af faglighed og tydelighed i denne værdifulde relation. For at sikre, at en mentor netop forbliver en mentor og ikke ender som behandler, lærer, søster, bror, far eller mor. Ikke at der på nogen måde er noget galt med disse roller. Mentorfunktionen er bare noget andet. Og skal fagligt betragtes som noget andet. Mentorhåndbogen er bygget op omkring en forståelse af den faglige opgave i det menneskelige møde. En mentorrelation er hverken en rent faglig relation eller en rent menneskelig relation. Det er en relation, der balancerer mellem disse to yderpunkter, og netop skal formå at høste det bedste fra begge verdener i en langvarig og dynamisk relation. Uanset hvordan den faglige opgave som mentor varetages, vil det alt andet lige altid være en relation båret af (optimalt set) lige dele kærlighed og faglighed. Man er altså ikke bare fagperson som mentor, men også et menneske, der glædes og sørger på vegne af sin mentee. Indledning 9

11 MODEL 1 Faglig/Personlig/Privat FAGLIG PERSONLIG PRIVAT De rent faglige relationer kan sammenlignes med en bog og indebærer fx vidensdeling og undervisning: Man behøver ikke have en personlig relation for at få den fornødne indsigt. Den private sfære er den vi har med vores familie og nærmeste venner. Følelser og fælles historie er i spil, og vi glædes og sørger på vegne af hinanden og er derigennem vidner til hinandens udvikling. Den personlige relation skal se som et balanceret mix af faglig viden og evne til videreformidling uden at blive kold samt en følelsesmæssig og emotionel relation der ikke bliver for varm. Bogen vil indledningsvis pege på, hvordan mentorfunktionen er en del af og griber ind i en aktuel samfundsmæssig forståelse af og visioner om uddannelse og læring for alle. I afsnittet om læring vil der kort blive skelnet mellem de mere generelle og overordnede læringsbehov versus de helt konkrete læringsmål for den enkelte elev for på den måde at skabe et tidligt fokus og overblik over den enkelte mentees behov for støtte. De fem faser i et mentorforløb gennemgås i afsnit 5: Kontaktfasen beskriver den indledende etablering 10 Mentorhåndbogen

12 af kontakten mellem mentor og mentee og de særlige udfordringer, der i nogle tilfælde kræver lidt ekstra opmærksomhed for at få etableret en god mentorrelation. Herefter indledes den egentlige kontraktfase, inklusive helt lavpraktiske punkter som forventningsafstemning og udarbejdelse af aftaletidspunkter, indhold med videre. Det lange træk i mentorrelationen foregår i undersøgelses- og udviklingsfaserne, hvor arbejdet med mentees udfordringer for alvor kommer i gang. De to faser overlapper og beriger hinanden, og det kan til tider være svært at skelne mellem, om arbejdet primært er undersøgende eller udviklende. Til slut berøres elementer omkring afslutningen af en mentorrelation. For alle faser beskrives vigtige faldgruber, der kan være værdifulde at forberede sig på som mentor dog uden at det skal indikere disses selvfølgelighed. Det første teori- og metodik afsnit, afsnit 6, lægger ud med en komprimeret beskrivelse af Vitaliseringsmodellen udviklet af professor Jan Tønnesvang fra Aarhus Universitet. Modellen anvendes primært med fokus på forståelsen af menneskets psykologiske grundbehov, samt begrebet psykologisk ilt, hvorfra en universel forståelse af menneskets grundformer af motivation kan udledes. Koblet med klassisk kognitiv tradition og metodik, afsnit 7, fremkommer en samlet teoretisk og metodisk tilgang, der rummer afgørende aspekter af den unges livsbaneskabelse, sårbare som ressourcefyldte. Metoden integrerer helt konkrete samtaleværktøjer til støtte, indsigt, udfordring og overvindelse af den enkelte unges vanskeligheder. Herunder problemliste, situationsanalyse, sokratisk dialog, motiverende samtale og meget mere. Relationsanalysen i afsnit 8 er udviklet ud fra den overbevisning, at en tillidsfuld og vitaliserende relation mellem en Indledning 11

13 ung og en professionel er en af de afgørende forudsætninger for skabelsen af positive forandringer. Men også at denne relation til stadighed må undergå kritiske blikke for løbende at kunne forbedre og fastholde den professionelle indsats. Analysemodellen rammesætter den professionelles arbejde og anvendes primært i sparrings- eller supervisionssammenhænge. Dels for at skabe overblik over arbejdsopgaven og de delelementer, der løbende skal justeres, men den kan særligt bruges til at undersøge udfordrende relationer eller deciderede konfliktsituationer der kan opstå ung og professionel imellem. Bogens sidste del afsnit 9 om de specifikke diagnoser og problemområder bør læses som korte beskrivelser og forslag til vigtige støttepunkter for mentor. Det er ingenlunde tiltænkt som gennemgående beskrivelser, hverken symptomatisk, diagnostisk eller behandlingsmæssigt, af de pågældende diagnoser eller vanskeligheder. Men udelukkende korte beskrivelser af særlige opmærksomhedsområder, man som mentor med fordel kan have over for en mentee med disse vanskeligheder. Der henvises i øvrigt til litteratur og links, der yderligere kan støtte til opgaven med specifikke diagnoser. Afslutningsvis berører mentorhåndbogen en række etiske fordringer og undersøger de lovgivningsmæssige krav, der stilles til opgaven som mentor. Alt om sårbare, vanskelige og udsatte unge kan naturligvis ikke indeholdes i Mentorhåndbogen. Men det er et stort ønske, at håndbogen kan bidrage til en øget forståelse af mentorrollen og præsentere nyttige redskaber til arbejdet og dermed være med til at udvikle mentoropgaven som en fagligt stærk, tydelig og velbeskrevet indsats i arbejdet med at støtte frafaldstruede unge. 12 Mentorhåndbogen