Mentorordning for nye socialrådgivere i kommunerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mentorordning for nye socialrådgivere i kommunerne"

Transkript

1 Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne Mentorordning for nye socialrådgivere i kommunerne Værktøj til den nyuddannede socialrådgivers mentor 0

2 2 Indhold Indledning 3 Indhold i en mentorordning 4 Mentorordning bygger oven på en introduktionsordning 5 Mentorordningens forberedelsesfase 6 Mentorordningens opstartsfase 7 Forventningsafstemning 7 Mentorordningens læringsfase 8 Læringsbehov og læringsmål 8 Mentors mange roller 9 Mentees redskaber 9 Dagsorden for et møde mellem mentor og mentee 10 Socialrådgiverfaglig vejledning 12 Procesjournal 12 Sags- og episodeanalyse 13 Mentor som coach 14 Mentorordningens afslutningsfase 15 Henvisninger 15 Materialer til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 16 Et fælles projekt mellem KL & Dansk Socialrådgiverforening KL og Dansk Socialrådgiverforenings overenskomstprojekt om udvikling af introduktions- og mentorordninger skal bidrage til rekruttering og fastholdelse af nyuddannede socialrådgivere i kommunerne, herunder understøtte videndeling, øge kvaliteten i arbejdet samt give de erfarne kolleger mulighed for at opnå nye kompetencer og perspektiver på deres arbejde ved at fungere som kontaktpersoner og mentorer.

3 3 Indledning KL og Dansk Socialrådgiverforening har udarbejdet en række publikationer og værktøjer om introduktions- og mentorordninger, som henvender sig til kommunale arbejdspladser, der ansætter nyuddannede socialrådgivere. Dette værktøj er særligt målrettet dig, som skal være mentor for en nyuddannet socialrådgiver. Værktøjet giver dig inspiration til, hvordan du kan forberede og gennemføre en mentorordning for nyuddannede socialrådgivere på jeres arbejdsplads. Det giver også et bud på, hvordan mentor og mentee kan forberede sig på den nye rolle. Værktøjet giver ideer til en dagsorden for mentormøder, inspiration til en logbog til den nye socialrådgiver og eksempler på metoder, som mentor kan bruge bl.a. analysemetoder og coachingspørgsmål. Undervejs henvises til skabeloner, der kan downloades på nysoc og tilpasses mentors og arbejdspladsens særlige behov og ønsker. Denne publikation er en ud af flere materialer til introduktions- og mentorordninger på kommunale arbejdspladser. Materialerne kan downloades på dk/nysoc. God læselyst! KL og Dansk Socialrådgiverforening 0

4 4 Indhold i en mentorordning En nyuddannet og nyansat socialrådgiver har brug for at komme på faglig omgangshøjde med sine kolleger. En mentorordning kan sikre en systematisk dialog med den nye socialrådgiver, så denne udvikler professionel kompetence i løsning af sine arbejdsopgaver. Mentorordningen styrker den nye socialrådgivers fagprofessionelle udvikling. Historisk set har mentorfunktionen gennemgået en udvikling: fra et snævert fokus på at gøre karriere over vejledning og videndeling til i dag, hvor mange mentorordninger også er fokuseret på den gensidige læring og det udbytte, der er for både mentee og mentor. Mentorordningen kan udgøre et forum, hvor den nyuddannede socialrådgiver får mulighed for at udvikle sine fagprofessionelle kompetencer, f.eks. gennem en kobling mellem teori fra studiet med den praksis, han eller hun nu er en del af. Mentoren kan desuden give støtte til at håndtere de udfordringer, som den nye socialrådgiver møder i forbindelse med arbejdsopgaverne. Den nye socialrådgivers mentor vil som oftest være en erfaren socialrådgiver, der evner at koble teori med praksis, og er i stand til at igangsætte refleksion. Mentoren kan være en kollega, som arbejder i en anden afdeling eller team på arbejdspladsen, men kan med fordel besidde et godt kendskab til den nye socialrådgivers arbejdsopgaver. Mentorordningen kan deles op i fire faser: forberedelse, opstart, læring og afslutning. Forberedelse Opstart Læring Afslutning Forberedelsesfase: Opstartsmøde: Læringsfase: Afslutningsmøde: Mentor og mentee gør sig overvejelser om forløbet og deres egen rolle heri Forventningsafstemning Planlægning af indhold og tidspunkt for kommende møder Spilleregler En række dialogmøder om relevante temaer, som hænger sammen med de læringsmål, som er opstillet eller opstår undervejs. Mentor og mentee ser tilbage og evaluerer forløbet med udgangspunkt i aftaler og de opstillede læringsmål Læringsmål Det anbefales, at mentorforløbene altid tager afsæt i et opstartsmøde og afsluttes med et afslutningsmøde. Dels giver det et afrundet forløb, som har en begyndelse og en afslutning, dels øger det opmærksomheden på, at tiden bruges mest muligt hensigtsmæssigt. Læringsfasen består af et antal møder mellem mentor og den nye socialrådgiver, hvor der tages udgangspunkt i mentees læringsbehov, dilemmaer, udfordringer osv. Det kan være emner som f.eks. håndtering af myndighedsrollen, vidensbaseret praksis, håndtering af vanskelige borgere osv. Præcis hvor mange møder en mentorordning skal indeholde, og over hvor lang tid den skal løbe, kommer an på, hvad der er muligt og relevant på arbejdspladsen samt hvilket behov, den nye socialrådgiver har. Det kan ofte være meningsfuldt med hyppigere møder i starten og sjældnere møder i slutningen af mentorforløbet. Men det afhænger helt af mulighederne og behovene.

5 5 Mentorordning bygger ovenpå en introduktionsordning En introduktionsordning og en mentorordning er to forskellige ting. En introduktionsordning er det forløb, som den nye socialrådgiver mødes med i starten af sin ansættelse. Her er fokus på formidling af den viden og de færdigheder, der skal indlæres for at kunne varetage arbejdsopgaverne og kunne begå sig på arbejdspladsen. Det kan tage form af instruktion og vejledning, følordninger, sidemandsoplæring, sparring osv. Mentorordningen har en helt anden karakter. Her er der tale om en systematisk tilrettelagt dialog med fokus på kompetenceudvikling og professionalisering af den nye socialrådgiver. En mentorordning bygger ovenpå og supplerer introduktionsforløbet. Introduktionsordning Viden og færdigheder Introduktionsordning for nye socialrådgivere i kommunerne. Mentorordning Kompetencer Læs publikationen Introduktionsordning for nye socialrådgivere i kommunen værktøj til den nyuddannede socialrådgivers kontaktperson samt de tilhørende skabeloner på nysoc.

6 6 Mentorordningens forberedelsesfase I forberedelsesfasen kan både mentor og den nye socialrådgiver gøre sig overvejelser om, hvilke forventninger de hver især har til mentorforløbet. Mentee skal gøre sig særlige overvejelser om, hvilke udfordringer eller læringsmål hun eller han selv har brug for at få drøftet. Mentoren skal tilsvarende gøre sig overvejelser om, hvad der er typiske udfordringer og læringsbehov hos nye socialrådgivere, og eventuelt egne styrker og svagheder i forhold til at påtage sig opgaven. Det er for eksempel en god idé, at mentor har kendskab til nye teorier og metoder. Mentoren kan også overveje, om der i opgaven som mentor kan indtænkes en udviklingsproces hos mentor selv. Mentor kan bede den nye socialrådgiver om at forberede sig til det første møde f.eks. ved at sende nogle spørgsmål, der kan bruges til mentees egen refleksion og til den gensidige forventningsafstemning. Mentors overvejelser om mentoropgaven Hvilke kompetencer har jeg i forhold til rollen som mentor? Hvad kan jeg tilbyde en mentee, fagligt og personligt? Hvad motiverer mig til at tage mentorrollen? Hvilke forventninger har jeg til eget udbytte og egen læring? Hvilke muligheder har jeg for tidsmæssig prioritering af mentorrollen? Hvilke udfordringer og læringsbehov har en nyuddannet socialrådgiver typisk? Mentees overvejelser om at være mentee Hvilke forventninger har min ledelse og mine kolleger til mig? Hvilke konkrete og langsigtede mål ønsker jeg at opnå gennem mentorordningen? Hvilke problemstillinger og udfordringer ønsker jeg at vende med min mentor? Har jeg mod på at åbne mig og få mine antagelser og værdier udfordret? Hvad, synes jeg, bør kendetegne en god mentee og en god mentor? Hvad, synes jeg, bør kendetegne en god mentor? Hvilke forventninger har jeg til mentee?

7 7 Mentorordningens opstartsfase Normalt er det mentor, som tager initiativ til at invitere til det første møde. Her er forventningsafstemning det vigtigste nøgleord. Mentor og den nye socialrådgiver skal på det første møde drøfte forventninger til metode, form, indhold, udbytte, mål, praktik osv. Forventningsafstemning om mentorordningen Rammer Spilleregler Læringsbehov Metoder Antal møder Åbenhed Formål med ordningen Mentors rolle Varighed Fortrolighed Læringsmål Redskaber Lokale Ansvarlighed Uforstyrrethed Velforberedthed Feedback Osv. Forventningsafstemning Hvilke spilleregler er der for mentorforløbet? Afklaringen af det spørgsmål udgør en central del af forventningsafstemningen. Her fastlægges de to parters ønsker til, hvordan relationen skal være. Eksempelvis at begge er åbne om eventuelle bekymringer og behov, at man møder velforberedt op, hvordan man giver feedback osv. Fortrolighed er et særligt vigtigt emne, som bør drøftes på det første møde. Som udgangspunkt bør samtalerne være fortrolige. Det er ikke hensigtsmæssigt, at mentor eller mentee refererer fra samtalerne til andre. Det kan ødelægge tilliden og relationen mellem parterne. Det kan endvidere være en god ide at planlægge 2-3 møder frem. Det giver begge parter mulighed for at forbe- rede sig og fastholde et udviklingsfokus under møderne. Risikoen ved at planlægge fra gang til gang eller efter behov er, at mentorordningen får karakter af brandslukning eller løber ud i sandet. På det første møde bør man gennemgå arbejdspladsens formål med mentorordningen. Man kan også tage en drøftelse af, hvilke læringsbehov mentee har, og sætte nogle foreløbige læringsmål op. Samarbejdsaftale Læringsbehovene vil typisk ændre sig undervejs i mentorforløbet, så drøftelsen af mål og indhold for mentormøderne kan foregå løbende. Det første møde mellem mentor og mentee kan eventuelt rundes af med en samarbejdsaftale, hvor de vigtigste elementer kan fremgå. På kan man downloade en skabelon til en samarbejdsaftale for mentor og den nyuddannede socialrådgivermentee. Det er muligt at tilpasse skabelonen til egen arbejdsplads.

8 8 Mentorordningens læringsfase Mentoren vil som erfaren socialrådgiver have gode forudsætninger for at tilrettelægge forslag til indholdet på møderne. Selvom det er fornuftigt at gennemtænke temaerne på mødet, er det dog vigtigt ikke at fastlåse al indholdet på møderne på forhånd. Der bør efterlades plads til nye læringsmål, som kan opdages undervejs. Læringsbehov og læringsmål Den nye socialrådgiver må meget gerne udfordres med spørgsmål, som kan afklare læringsmålene: Hvad vil du gerne blive bedre til? Hvad vil du gerne kunne? Hvad synes du er særligt vanskeligt? Hvad er du mest i tvivl om? Eksempler på læringsmål i mentormøder Arbejdstilrettelæggelse At være professionel, personlig og privat Den svære samtale Etiske dilemmaer Håndtering af borgere, der bliver vrede eller kede af det Håndtering af egne følelser Håndtering af krydspres med modsatrettede forventninger Håndtering af stress Kobling af teori og praksis på specifikke problemstillinger Myndighedsrollen Praksischok Psykiatriske diagnoser hos borgerne Sags- og episodeanalyse Samarbejdsrelationer Skurkerollen, når man skal lukke for kassen/give afslag Systematisk sagsarbejde Tydelighed i formidling af afgørelser Tværfaglig koordinering Vidensbasering og inddragelse af viden i opgaveløsningen Osv.

9 9 Mentors mange roller Som mentor påtager man sig mange roller. Rollerne modsvarer de mange forskellige metoder, der kan anvendes på mentormøderne. Listen over roller er god at notere sig bl.a. i forbindelse med en forventningsafstemning mellem mentor og den nye socialrådgiver om hvilken metode, der er relevant at anvende på mentees aktuelle læringsmål. Italesættelse af dette kan forebygge mange misforståelser og vil være en metode, som den nye socialrådgiver i en vis udstrækning vil kunne genbruge i sin kontakt med borgerne. Mentors roller Metoder Socialfaglig vejleder...kobler teori med praksis Coach...stiller spørgsmål, som giver nye indsigter Rådgiver...giver gode råd og handleforslag Videndeler...deler ud af sin professionelle viden efter behov Historiefortæller...fortæller egne historier til inspiration Sparringspartner...diskuterer med og udfordrer mentee Kritiker...giver konstruktiv kritik og feedback Netværker...støtter mentees udvikling og brug af netværk Døråbner...åbner døre og giver referencer Sponsor...guider mentee i forhold til karrieren Ven...opmuntrer og støtter mentee Mentees redskaber Mentor kan foreslå den nye socialrådgiver at benytte sig af en logbog til refleksion. Logbogen kan anvendes som et godt redskab for mentee til at fastholde gode pointer, ny viden og tanker. Nogle vil foretrække at skrive i logbogen i løbet af mentormødet. Andre vil bruge logbogen som forberedelse til mentormødet og efter mødet til at fastholde de nye indsigter, ideer osv. Formål med logbogen At reflektere aktivt og selvstændigt Meningen er At tage stilling og tage ved lære At få nye måder at opfatte sig selv og verden på At skabe mening og forståelse At få nye tanker og ideer At huske det der er vigtigst Hvad skal med i logbogen? Det jeg er i tvivl om Det nye jeg har lært Det jeg vil huske Det jeg kunne tænke mig at gøre noget ved Det som jeg har behov for at vide mere om Gode råd til den nye socialrådgiver På kan man downloade publikationen Velkommen til den nye socialrådgiver gode råd til den nyuddannede socialrådgiver i kommunen. Her findes også denne vejledning i brugen af logbogen.

10 10 Dagsorden for et møde mellem mentor og mentee Indholdet på mødet mellem mentor og den nye socialrådgiver kan variere fra gang til gang. Det er en god idé, at tage udgangspunkt i en fast dagsorden, som sikrer, at man kommer omkring et emne, der aktuelt fylder mentalt hos mentee og et planlagt tema. Desuden er det godt med en opsamling på mødet samt planlægning eller justering af emnet til det næste møde. Det kan anbefales at begynde med at spørge til, hvordan den nye socialrådgiver egentlig har det, selvom det er fristende med det samme at kaste sig over dagens tema. For en ny socialrådgiver kan det være en spændende men også stor udfordring at forlade professionshøjskolen og krydse tærsklen til en kommunal forvaltning. Det kan skabe et behov for eksempelvis at vende en sær eller svær oplevelse, som hun eller han tumler med, men som er svær at få taget hul på. Når der er talt om det, der fylder hos den nye socialrådgiver, kan der bagefter ofte blive mentalt plads til det planlagte tema. Det planlagte tema kan f.eks. handle om at sætte fokus på at koble teori og praksis i forhold til et bestemt emne. Eller en drøftelse af problemstillinger, som mentee har brug for input til. Eller en drøftelse af samarbejdsrelationer, arbejdstilrettelæggelse eller et etisk dilemma. Det planlagte tema kan afsluttes med, at mentee selv samler op på samtalens indhold, f.eks. hvad den nye socialrådgiver særligt har hæftet sig ved eller er blevet klogere på. Når man selv får lejlighed til at sige højt, hvad man har lært, huskes det også bedre. Det er en god idé, at indlægge en kort feedback på processen i afslutningen af hvert møde. Både mentor og mentee kan forsøge at se kritisk og konstruktivt på både sig selv og den anden part. Formålet er naturligvis, at både mentor og den nye socialrådgiver skal blive bedre til at gennemføre mentormødet med bedst muligt resultat og proces. Feedbacken fra den nye socialrådgiver til mentor er ikke mindst lærerig for mentor, som kan bruge kommentaren til at justere på sin egen metode, kommunikationsstil m.v. Til sidst på mødet kan mentor og mentee aftale næste mødes tema. Måske er der allerede aftalt et tema. I så fald kan man drøfte, om det fortsat er relevant og om timingen er rigtig. Måske er der et andet emne, som er mere presserende. Endelig kan man aftale, hvis der skal ske en forberedelse til næste møde, f.eks. noget der skal skrives, læses eller øves. Er der f.eks. noget, mentee kan arbejde med at opnå eller forbedre til næste møde? Og kan mentor understøtte dette? Samtalen struktureres og ledes af mentor, som også har ansvaret for at overholde tiden, og at man når det, der er planlagt. Dagsorden til et mentormøde 1. Det, der fylder lige nu Hvordan har mentee det? Oplevelse, der har gjort et særligt indtryk siden sidst. F.eks. en positiv, udfordrende eller svær oplevelse. 2. Dialog om planlagt tema Konkret læringsmål. 3. Opsamling Hvad har mentee særligt hæftet sig ved under samtalen, hvad har især været nyttigt? 4. Feedback Hvordan er samtalen forløbet? Hvad har især fungeret godt? Er der noget, der kan fungere bedre? 5. Næste møde Aftale om næste mødes tema (læringsmål) Evt. aftale om forberedelse. Dagsorden for et mentormøde med den nyuddannede socialrådgiver På nysoc kan man downloade dagsordenen, og tilpasse den til eget brug.

11 11 Mentorrummet Mødet mellem mentor og mentee opfattes som et særligt rum, der er adskilt fra det daglige arbejde, og som derfor giver en kærkommen anledning til at træde et skridt tilbage og se på sig selv. Hvad er det jeg gør i de situationer, hvor jeg lykkes og hvordan kan jeg gøre mere af dette? Hvad er det jeg gør i andre situationer som ikke fungerer og hvordan kan jeg ændre på dette? Poulsen og Wittrock: Mentor ordninger i virksomheder og organisationer.

12 12 Socialrådgiverfaglig vejledning Mange mentorsamtaler vil have fokus på at koble viden om teori med arbejdet i praksis. Nogle samtaler mellem mentor og den nye socialrådgiver vil være baseret på dialog, evaluering og refleksion om et konkret møde eller en kontakt, som den nye socialrådgiver har haft med en konkret borger. Her kan mentor og mentee i fællesskab gennemføre en analyse af handlingsmønstre, vidensgrundlag og værdigrundlag og på den baggrund blive klogere på den situation, som den nye socialrådgiver har været i. Det er vigtigt at mentor minder den nye socialrådgiver om at bruge sin viden fra uddannelsen og får den bragt i spil i konkrete sager. Dermed bindes teori og praksis sammen, og den nye socialrådgiver kan få vedligeholdt sin viden fra uddannelsen. Mentor kan give anerkendende og konstruktiv feedback eller foreslå andre forståelsesrammer og alternative handlemuligheder, som den nye socialrådgiver kan bruge næste gang, der er en mulighed. Mentor kan selv give teoretiske input eller bede mentee om selv at læse op på et emne. Hvad skal man eksempelvis være opmærksom på, hvis man gerne vil skabe en god kontakt med en borger, der har en borderline-diagnose? Materialer fra praktikvejledning Mentor kan med fordel lade sig inspirere af de materialer, som praktikvejlederne anvender. Hvis arbejdspladsen ikke har en praktikvejleder, kan materiale downloades fra professionshøjskolernes hjemmesider. Se f.eks. Aalborg Universitets Praktikhåndbog for socialrådgiveruddannelsen. Procesjournal Den socialrådgiverfaglige vejledning kan også tage afsæt i konkrete metodikker. F.eks. kan man anvende en procesjournal, som den nye socialrådgiver har skrevet på baggrund af et møde eller en kontakt med en borger. Formål Defintion Udformning At gøre sig sine arbejds metoder bevidst En detaljeret beskrivelse af en samtale/et handlingsforløb mellem borger og socialrådgiver Et redskab til socialrådgiverens egen læring (kan ikke bruges i formel sagsbehandling) Anonymiseret, med kort oversigt over borgerens data og forhold og skitse over borgerens problemstilling samt resume af sagen indtil nu. Detaljeret referat af samtalen/kontakten mellem socialrådgiver og borger, herunder observationer af mimik og tonefald, evt. citater Socialrådgiverens egne tanker og følelser under samtalen/kontakten Socialrådgiverens refleksioner efter samtalen/ kontakten Procesjournal til den nyuddannede socialrådgivermentee På nysoc kan man downloade en skabelon til en procesjournal, som kan tilpasses til eget brug, og som mentor kan udlevere til den nyuddannede socialrådgivermentee. Inspireret af Aalborg Universitets Praktikhåndbog for socialrådgiveruddannelsen

13 13 Sags- og episodeanalyse Den socialfaglige vejledning kan også tage afsæt i en sags- og episodeanalyse af en konkret social problemstilling. Denne systematiske analysemodel udvikler den faglige forståelse for, hvordan der skal handles i en konkret sag eller situation med en borger. Metoden er udviklet med henblik på at styrke (tvær)fagligt samarbejde, og er derfor god at anvende i teams, der arbejder sammen om samme sag. Men metoden kan også inspirere den nye socialrådgivers mentor, som kan anvende sags- og episodeanalyse til at hjælpe den nye socialrådgiver med at udvikle sine socialfaglige kompetencer. Sags- og episodeanalyse 1. Hvad ved vi? Facts, borgerens oplevelser og udsagn, observationer, objektive kilder 2. Hvilke hypoteser har vi? Brainstorm, brug af begreber og teori 3. Hvilke hypoteser er p.t. mest sandsynlige? Udvælgelse af de mest sandsynlige hypoteser 4. Hvilken overordnet handle retning peger hypoteserne på? Formulering af overordnede handleretninger (ikke konkrete handlinger) 5. Hvilke konkrete tiltag kan sættes i værk? Bestemmelse af konkrete tiltag på hver handleretning (pkt.4) med afsæt i det vi ved (pkt.1) og de rammer der er for arbejdet. Inspireret af Gitte Duus Sags- og episodeanalyse

14 14 Mentor som coach Mødet mellem mentor og mentee foregår som oftest i dialog og fælles refleksion. Både om det, der udfordrer den nye socialrådgiver, og det, mentee skal nå for at blive bedre rustet til at møde og tackle udfordringerne i jobbet som socialrådgiver. Det indebærer, at mentor indtager en lyttende, interesseret og anerkendende position overfor den nye socialrådgiver. Erfarne socialrådgivere er i reglen godt rustet til at tilrettelægge og gennemføre samtaler, der er inspireret af coaching og anerkendende samtaleteknikker. En god coachingsamtale gennemløber flere faser, hvor problemet afdækkes, udforskes og afsluttes med en eller flere nye handlemuligheder. Coachingsamtales forløb Afgrænsning og afdækning af problem Udforskning af relationer og sammenhænge Nye ideer og muligheder Målsætning, planlægning og handling Coachingspørgsmål Afdækkende spørgsmål Udforskende spørgsmål Idégenererende spørgsmål Handlingsskabende spørgsmål Hvordan viser problemet sig? Hvordan er du berørt af situationen? Hvor udspiller problemet sig? Hvornår opdagede du/i problemet? Hvordan er relationerne mellem de involverede? Hvordan opfatter forskellige personer situationen? Hvordan ville problemet se ud i en anden kontekst? Hvad forhindrer dig i at tage problemet op? Hvad har du tidligere gjort i lignende situationer? Hvad drømmer du om at kunne gøre? Hvis X skulle give dig et uventet godt råd, hvad ville det så gå ud på? Hvilken virkning ville det have, hvis du...? Hvad kan du gøre herfra? Hvilke mulige konsekvenser kan understøtte eller modvirke, at du faktisk handler? Hvem kan støtte og hjælpe dig? Hvad er dit første skridt? Er der noget, vi har talt om i dag, som du kan bruge i andre sammenhænge?

15 15 Mentorordningens afslutningsfase Mentor og den nye socialrådgiver kan aftale en afslutningssamtale, hvor man både ser tilbage og evaluerer forløbet men også ser fremad og f.eks. reflekterer over muligheder for eventuel nødvendig kompetenceudvikling. Evalueringen kan bl.a. omhandle indhold, læringsmål, relevans, form, rammer, metode og udbytte. Mentor og den nye socialrådgiver kan også reflektere over den nye relation, som de fremover kan have med hinanden. De er ikke længere mentor og mentee, men ligeværdige kolleger på arbejdspladsen. Hvis der er en tovholder på introduktions- og mentorordninger på arbejdspladsen, er det oplagt, at tovholderen inddrages i evalueringen. En god mentorordning lever op til de mål, der er sat for ordningen, og fungerer i praksis for de personer, der indgår. Den nye socialrådgiver som på dette tidspunkt har gjort sig mange erfaringer og ikke længere er helt så ny kan desuden mødes med sin leder for at drøfte fremtiden. Det kan også foregå ved en MUS-samtale eller en samtale om individuel kompetenceudvikling. Henvisninger Gitte Duus: Sags- og episodeanalyse, Akademisk Forlag, Kirsten M. Poulsen og Christian Wittrock: Mentorprogrammer i virksomheder og organisationer, Jurist- og Økonomforbundets forlag, 2013 Aalborg Universitet: Praktikhåndbog Socialrådgiveruddannelsen, forår 2014

16 2015 Materialer til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne KL og Dansk Socialrådgiverforening har i fællesskab udarbejdet inspirationsmaterialer om introduktions- og mentorordninger for nyuddannede socialrådgivere i kommunerne. Materialerne kan downloades på Etablering af introduktions- og mentorordninger for nye socialrådgivere i kommunen Guide til beslutningstagere og tovholdere Viden om den nye socialrådgiver i kommunen Inspiration til udbyttet af introduktions- og mentorordninger og viden om de nye socialrådgiveres afsæt fra uddannelsen Introduktionsordning for nye socialrådgivere i kommunen Værktøj til den nye socialrådgivers kontaktperson Værktøj til den nye socialrådgivers mentor Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere Skabeloner til introduktionsordning Huskeliste til udarbejdelse af introduktionsprogram for nyuddannede socialrådgivere Introduktionsskema til den nyuddannede socialrådgiver Videnspersoner og tjekliste til introduktion af nyuddannede socialrådgivere Dagsorden til statusmøde mellem kontaktperson og den nyuddannede socialrådgiver Skabeloner til mentorordning Samarbejdsaftale for mentor og den nyuddannede socialrådgivermentee Dagsorden for mentormøder med den nyuddannede socialrådgiver Procesjournal til den nyuddannede socialrådgivermentee Konsulent Jakob Sloth Petersen KL Weidekampsgade 10, Postboks København S 0 Konsulent Elisabeth Huus Pedersen Dansk Socialrådgiverforening Toldboldgade 19B 1253 København K

Introduktionsordning for nye socialrådgivere i kommunerne

Introduktionsordning for nye socialrådgivere i kommunerne Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne Introduktionsordning for nye socialrådgivere i kommunerne Værktøj til den nyuddannede socialrådgivers kontaktperson 0 2 Indhold Indledning 3

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Formål dagen Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Kick-off 25. februar 2010 Kirsten M. Poulsen AT SKABE FUNDAMENT for mentor/mentee-samarbejdet for netværket for at opnå et godt udbytte af programmet

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater

Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater -------------------------------------------------------------------- Kirsten M. Poulsen Direktør og Management Konsulent, KMP+ Formål Denne artikel beskriver

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Mentorens værktøjskasse

Mentorens værktøjskasse Mentorens værktøjskasse Den vigtigste forudsætning for at kunne fungere som en god mentor i DJ mentor, er et oprigtigt ønske om at stille sin erfaring og opmærksomhed til rådighed for et mindre erfarent

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Guidebook. Mentorprogrammet

Guidebook. Mentorprogrammet Guidebook Mentorprogrammet Tryckt på grönt papper. Scandia 2000 är FSC-märkt och gjort av träd från miljöcertifierade svenska skogar. Foto: Mikael Göthage Photographs. Produktion: Campus Varberg. Tryck:

Læs mere

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1 12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES S MENTORPROGRAM 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 KAPITEL 1: FORBEREDELSESFASEN.... 4 1.1 ROLLEN SOM MENTOR.... 5 1.2 ROLLEN SOM MENTEE...

Læs mere

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Skolen søger mentorer

Skolen søger mentorer Data mentee: Data mentor: Data mentorkoordinator: VIL DU GERNE GØRE EN FORSKEL? BLIV MENTOR Skolen søger mentorer Kunne du tænke dig at blive mentor for en elev på skolen? En del af vores elever ønsker

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Mentor for socialt udsatte. Tom Thinggaard Pedersen

Mentor for socialt udsatte. Tom Thinggaard Pedersen Mentor for socialt udsatte Tom Thinggaard Pedersen Indhold oplæg Kort om mig Mentorordningens historie i Danmark Baggrunden for bogens tilblivelse Bogens indhold Værktøjskassen Kort om mig! Grundfos A/S

Læs mere

Fremtidens Mentor. -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan

Fremtidens Mentor. -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan Fremtidens Mentor -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan Kursusplan - Fremtidens Mentor Kursistmålgruppe Fokus for kurset: Mål: Arbejdsløse lærere, pædagoger, socialrådgivere og jobkonsulenter,

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Emner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS.

Emner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS. MUS koncept Indhold Medarbejderudviklingssamtalens formål Afsnittet beskriver formålet med MUS. Samtalen skal dels evaluere det forgange års arbejdsopgaver og udviklingsplaner, dels se fremad med henblik

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen

Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen KMP+ Business Partner of the International Cross-Mentoring Program KMP+ mission og min kæphest! Løfte kvaliteten af organisatoriske

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

IDA Mentor. 1:1 sparring

IDA Mentor. 1:1 sparring IDA Mentor 1:1 sparring IDA Mentor Større indsigt i og bedre muligheder for udvikling af dig selv Søger du erfaringsudveksling og personlig udvikling i en fortrolig atmosfære, er du på rette vej med en

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

grunduddannelse som anklager

grunduddannelse som anklager 4 9 grunduddannelse som anklager 6 Indhold Indhold 2 Velkommen 3 Hvorfor grunduddannelse? 4 Læring hvad giver effekt? 7 Om uddannelsen 8 De enkelte moduler 10 Hjælp til dig 13 Dit ansvar og hvad du kan

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Karriereudviklingssamtalen

Karriereudviklingssamtalen Karriereudviklingssamtalen Denne guide indeholder inspiration til emner, der sætter fokus på konsulentens karriereudvikling: Konsulentens ønsker om bevægelse og karriereudvikling i tæt sammenhæng med organisationens

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere Kursuskatalog Ergoterapeutforeningens 2015 for tillidsvalgte og ledere I 2015 kan Etf s og F, AMiR og ledere vælge mellem uddannelse, kurser og workshops og glæd dig til flere nye tilbud på programmet

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN IT-frivillige giver værdi til borgere med funktionsnedsættelser Og borgere med funktionsnedsættelse giver værdi til IT-frivillige IT-frivillighed i samskabelse mellem civilsamfund,

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

MENTOR ET KOLLEGIALT SKUB FREMAD

MENTOR ET KOLLEGIALT SKUB FREMAD Kvægkongres 2015 Eva Gleerup Akademiet, Økonomi og Virksomhedsledelse MENTOR ET KOLLEGIALT SKUB FREMAD OVERSKRIFTER Om pilotprojektet Krav til mentor og landmand Resultater fra pilotprojektet Konklusioner

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Kort beskrivelse af Nystadens Børne og Ungdomshus

Kort beskrivelse af Nystadens Børne og Ungdomshus Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Nystadens Børne- og Ungdomshus Januar 2010 Forord I Sydslesvig er der i alt 11 Fritidshjem. I dag ligger fire institutioner i Flensborg (Sortevej, Nystadens Børne-

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

I SKAL IKKE VÆRE VENNER

I SKAL IKKE VÆRE VENNER 14 af Mette Engell Friis magisterbladet@dm.dk foto: Henrik Petit I SKAL IKKE VÆRE VENNER Diskussionen går livligt på Københavns Universitet, da mentorer fra erhvervslivet og deres KU-mentees mødes for

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD

GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD Overvej mens du lytter Hvad hæfter du dig særligt ved af det, du hører i dag? - Er der noget der overrasker eller undrer? Hvad bliver du inspireret til at gå hjem og gøre lidt

Læs mere