Mentorordning for nye socialrådgivere i kommunerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mentorordning for nye socialrådgivere i kommunerne"

Transkript

1 Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne Mentorordning for nye socialrådgivere i kommunerne Værktøj til den nyuddannede socialrådgivers mentor 0

2 2 Indhold Indledning 3 Indhold i en mentorordning 4 Mentorordning bygger oven på en introduktionsordning 5 Mentorordningens forberedelsesfase 6 Mentorordningens opstartsfase 7 Forventningsafstemning 7 Mentorordningens læringsfase 8 Læringsbehov og læringsmål 8 Mentors mange roller 9 Mentees redskaber 9 Dagsorden for et møde mellem mentor og mentee 10 Socialrådgiverfaglig vejledning 12 Procesjournal 12 Sags- og episodeanalyse 13 Mentor som coach 14 Mentorordningens afslutningsfase 15 Henvisninger 15 Materialer til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 16 Et fælles projekt mellem KL & Dansk Socialrådgiverforening KL og Dansk Socialrådgiverforenings overenskomstprojekt om udvikling af introduktions- og mentorordninger skal bidrage til rekruttering og fastholdelse af nyuddannede socialrådgivere i kommunerne, herunder understøtte videndeling, øge kvaliteten i arbejdet samt give de erfarne kolleger mulighed for at opnå nye kompetencer og perspektiver på deres arbejde ved at fungere som kontaktpersoner og mentorer.

3 3 Indledning KL og Dansk Socialrådgiverforening har udarbejdet en række publikationer og værktøjer om introduktions- og mentorordninger, som henvender sig til kommunale arbejdspladser, der ansætter nyuddannede socialrådgivere. Dette værktøj er særligt målrettet dig, som skal være mentor for en nyuddannet socialrådgiver. Værktøjet giver dig inspiration til, hvordan du kan forberede og gennemføre en mentorordning for nyuddannede socialrådgivere på jeres arbejdsplads. Det giver også et bud på, hvordan mentor og mentee kan forberede sig på den nye rolle. Værktøjet giver ideer til en dagsorden for mentormøder, inspiration til en logbog til den nye socialrådgiver og eksempler på metoder, som mentor kan bruge bl.a. analysemetoder og coachingspørgsmål. Undervejs henvises til skabeloner, der kan downloades på nysoc og tilpasses mentors og arbejdspladsens særlige behov og ønsker. Denne publikation er en ud af flere materialer til introduktions- og mentorordninger på kommunale arbejdspladser. Materialerne kan downloades på dk/nysoc. God læselyst! KL og Dansk Socialrådgiverforening 0

4 4 Indhold i en mentorordning En nyuddannet og nyansat socialrådgiver har brug for at komme på faglig omgangshøjde med sine kolleger. En mentorordning kan sikre en systematisk dialog med den nye socialrådgiver, så denne udvikler professionel kompetence i løsning af sine arbejdsopgaver. Mentorordningen styrker den nye socialrådgivers fagprofessionelle udvikling. Historisk set har mentorfunktionen gennemgået en udvikling: fra et snævert fokus på at gøre karriere over vejledning og videndeling til i dag, hvor mange mentorordninger også er fokuseret på den gensidige læring og det udbytte, der er for både mentee og mentor. Mentorordningen kan udgøre et forum, hvor den nyuddannede socialrådgiver får mulighed for at udvikle sine fagprofessionelle kompetencer, f.eks. gennem en kobling mellem teori fra studiet med den praksis, han eller hun nu er en del af. Mentoren kan desuden give støtte til at håndtere de udfordringer, som den nye socialrådgiver møder i forbindelse med arbejdsopgaverne. Den nye socialrådgivers mentor vil som oftest være en erfaren socialrådgiver, der evner at koble teori med praksis, og er i stand til at igangsætte refleksion. Mentoren kan være en kollega, som arbejder i en anden afdeling eller team på arbejdspladsen, men kan med fordel besidde et godt kendskab til den nye socialrådgivers arbejdsopgaver. Mentorordningen kan deles op i fire faser: forberedelse, opstart, læring og afslutning. Forberedelse Opstart Læring Afslutning Forberedelsesfase: Opstartsmøde: Læringsfase: Afslutningsmøde: Mentor og mentee gør sig overvejelser om forløbet og deres egen rolle heri Forventningsafstemning Planlægning af indhold og tidspunkt for kommende møder Spilleregler En række dialogmøder om relevante temaer, som hænger sammen med de læringsmål, som er opstillet eller opstår undervejs. Mentor og mentee ser tilbage og evaluerer forløbet med udgangspunkt i aftaler og de opstillede læringsmål Læringsmål Det anbefales, at mentorforløbene altid tager afsæt i et opstartsmøde og afsluttes med et afslutningsmøde. Dels giver det et afrundet forløb, som har en begyndelse og en afslutning, dels øger det opmærksomheden på, at tiden bruges mest muligt hensigtsmæssigt. Læringsfasen består af et antal møder mellem mentor og den nye socialrådgiver, hvor der tages udgangspunkt i mentees læringsbehov, dilemmaer, udfordringer osv. Det kan være emner som f.eks. håndtering af myndighedsrollen, vidensbaseret praksis, håndtering af vanskelige borgere osv. Præcis hvor mange møder en mentorordning skal indeholde, og over hvor lang tid den skal løbe, kommer an på, hvad der er muligt og relevant på arbejdspladsen samt hvilket behov, den nye socialrådgiver har. Det kan ofte være meningsfuldt med hyppigere møder i starten og sjældnere møder i slutningen af mentorforløbet. Men det afhænger helt af mulighederne og behovene.

5 5 Mentorordning bygger ovenpå en introduktionsordning En introduktionsordning og en mentorordning er to forskellige ting. En introduktionsordning er det forløb, som den nye socialrådgiver mødes med i starten af sin ansættelse. Her er fokus på formidling af den viden og de færdigheder, der skal indlæres for at kunne varetage arbejdsopgaverne og kunne begå sig på arbejdspladsen. Det kan tage form af instruktion og vejledning, følordninger, sidemandsoplæring, sparring osv. Mentorordningen har en helt anden karakter. Her er der tale om en systematisk tilrettelagt dialog med fokus på kompetenceudvikling og professionalisering af den nye socialrådgiver. En mentorordning bygger ovenpå og supplerer introduktionsforløbet. Introduktionsordning Viden og færdigheder Introduktionsordning for nye socialrådgivere i kommunerne. Mentorordning Kompetencer Læs publikationen Introduktionsordning for nye socialrådgivere i kommunen værktøj til den nyuddannede socialrådgivers kontaktperson samt de tilhørende skabeloner på nysoc.

6 6 Mentorordningens forberedelsesfase I forberedelsesfasen kan både mentor og den nye socialrådgiver gøre sig overvejelser om, hvilke forventninger de hver især har til mentorforløbet. Mentee skal gøre sig særlige overvejelser om, hvilke udfordringer eller læringsmål hun eller han selv har brug for at få drøftet. Mentoren skal tilsvarende gøre sig overvejelser om, hvad der er typiske udfordringer og læringsbehov hos nye socialrådgivere, og eventuelt egne styrker og svagheder i forhold til at påtage sig opgaven. Det er for eksempel en god idé, at mentor har kendskab til nye teorier og metoder. Mentoren kan også overveje, om der i opgaven som mentor kan indtænkes en udviklingsproces hos mentor selv. Mentor kan bede den nye socialrådgiver om at forberede sig til det første møde f.eks. ved at sende nogle spørgsmål, der kan bruges til mentees egen refleksion og til den gensidige forventningsafstemning. Mentors overvejelser om mentoropgaven Hvilke kompetencer har jeg i forhold til rollen som mentor? Hvad kan jeg tilbyde en mentee, fagligt og personligt? Hvad motiverer mig til at tage mentorrollen? Hvilke forventninger har jeg til eget udbytte og egen læring? Hvilke muligheder har jeg for tidsmæssig prioritering af mentorrollen? Hvilke udfordringer og læringsbehov har en nyuddannet socialrådgiver typisk? Mentees overvejelser om at være mentee Hvilke forventninger har min ledelse og mine kolleger til mig? Hvilke konkrete og langsigtede mål ønsker jeg at opnå gennem mentorordningen? Hvilke problemstillinger og udfordringer ønsker jeg at vende med min mentor? Har jeg mod på at åbne mig og få mine antagelser og værdier udfordret? Hvad, synes jeg, bør kendetegne en god mentee og en god mentor? Hvad, synes jeg, bør kendetegne en god mentor? Hvilke forventninger har jeg til mentee?

7 7 Mentorordningens opstartsfase Normalt er det mentor, som tager initiativ til at invitere til det første møde. Her er forventningsafstemning det vigtigste nøgleord. Mentor og den nye socialrådgiver skal på det første møde drøfte forventninger til metode, form, indhold, udbytte, mål, praktik osv. Forventningsafstemning om mentorordningen Rammer Spilleregler Læringsbehov Metoder Antal møder Åbenhed Formål med ordningen Mentors rolle Varighed Fortrolighed Læringsmål Redskaber Lokale Ansvarlighed Uforstyrrethed Velforberedthed Feedback Osv. Forventningsafstemning Hvilke spilleregler er der for mentorforløbet? Afklaringen af det spørgsmål udgør en central del af forventningsafstemningen. Her fastlægges de to parters ønsker til, hvordan relationen skal være. Eksempelvis at begge er åbne om eventuelle bekymringer og behov, at man møder velforberedt op, hvordan man giver feedback osv. Fortrolighed er et særligt vigtigt emne, som bør drøftes på det første møde. Som udgangspunkt bør samtalerne være fortrolige. Det er ikke hensigtsmæssigt, at mentor eller mentee refererer fra samtalerne til andre. Det kan ødelægge tilliden og relationen mellem parterne. Det kan endvidere være en god ide at planlægge 2-3 møder frem. Det giver begge parter mulighed for at forbe- rede sig og fastholde et udviklingsfokus under møderne. Risikoen ved at planlægge fra gang til gang eller efter behov er, at mentorordningen får karakter af brandslukning eller løber ud i sandet. På det første møde bør man gennemgå arbejdspladsens formål med mentorordningen. Man kan også tage en drøftelse af, hvilke læringsbehov mentee har, og sætte nogle foreløbige læringsmål op. Samarbejdsaftale Læringsbehovene vil typisk ændre sig undervejs i mentorforløbet, så drøftelsen af mål og indhold for mentormøderne kan foregå løbende. Det første møde mellem mentor og mentee kan eventuelt rundes af med en samarbejdsaftale, hvor de vigtigste elementer kan fremgå. På kan man downloade en skabelon til en samarbejdsaftale for mentor og den nyuddannede socialrådgivermentee. Det er muligt at tilpasse skabelonen til egen arbejdsplads.

8 8 Mentorordningens læringsfase Mentoren vil som erfaren socialrådgiver have gode forudsætninger for at tilrettelægge forslag til indholdet på møderne. Selvom det er fornuftigt at gennemtænke temaerne på mødet, er det dog vigtigt ikke at fastlåse al indholdet på møderne på forhånd. Der bør efterlades plads til nye læringsmål, som kan opdages undervejs. Læringsbehov og læringsmål Den nye socialrådgiver må meget gerne udfordres med spørgsmål, som kan afklare læringsmålene: Hvad vil du gerne blive bedre til? Hvad vil du gerne kunne? Hvad synes du er særligt vanskeligt? Hvad er du mest i tvivl om? Eksempler på læringsmål i mentormøder Arbejdstilrettelæggelse At være professionel, personlig og privat Den svære samtale Etiske dilemmaer Håndtering af borgere, der bliver vrede eller kede af det Håndtering af egne følelser Håndtering af krydspres med modsatrettede forventninger Håndtering af stress Kobling af teori og praksis på specifikke problemstillinger Myndighedsrollen Praksischok Psykiatriske diagnoser hos borgerne Sags- og episodeanalyse Samarbejdsrelationer Skurkerollen, når man skal lukke for kassen/give afslag Systematisk sagsarbejde Tydelighed i formidling af afgørelser Tværfaglig koordinering Vidensbasering og inddragelse af viden i opgaveløsningen Osv.

9 9 Mentors mange roller Som mentor påtager man sig mange roller. Rollerne modsvarer de mange forskellige metoder, der kan anvendes på mentormøderne. Listen over roller er god at notere sig bl.a. i forbindelse med en forventningsafstemning mellem mentor og den nye socialrådgiver om hvilken metode, der er relevant at anvende på mentees aktuelle læringsmål. Italesættelse af dette kan forebygge mange misforståelser og vil være en metode, som den nye socialrådgiver i en vis udstrækning vil kunne genbruge i sin kontakt med borgerne. Mentors roller Metoder Socialfaglig vejleder...kobler teori med praksis Coach...stiller spørgsmål, som giver nye indsigter Rådgiver...giver gode råd og handleforslag Videndeler...deler ud af sin professionelle viden efter behov Historiefortæller...fortæller egne historier til inspiration Sparringspartner...diskuterer med og udfordrer mentee Kritiker...giver konstruktiv kritik og feedback Netværker...støtter mentees udvikling og brug af netværk Døråbner...åbner døre og giver referencer Sponsor...guider mentee i forhold til karrieren Ven...opmuntrer og støtter mentee Mentees redskaber Mentor kan foreslå den nye socialrådgiver at benytte sig af en logbog til refleksion. Logbogen kan anvendes som et godt redskab for mentee til at fastholde gode pointer, ny viden og tanker. Nogle vil foretrække at skrive i logbogen i løbet af mentormødet. Andre vil bruge logbogen som forberedelse til mentormødet og efter mødet til at fastholde de nye indsigter, ideer osv. Formål med logbogen At reflektere aktivt og selvstændigt Meningen er At tage stilling og tage ved lære At få nye måder at opfatte sig selv og verden på At skabe mening og forståelse At få nye tanker og ideer At huske det der er vigtigst Hvad skal med i logbogen? Det jeg er i tvivl om Det nye jeg har lært Det jeg vil huske Det jeg kunne tænke mig at gøre noget ved Det som jeg har behov for at vide mere om Gode råd til den nye socialrådgiver På kan man downloade publikationen Velkommen til den nye socialrådgiver gode råd til den nyuddannede socialrådgiver i kommunen. Her findes også denne vejledning i brugen af logbogen.

10 10 Dagsorden for et møde mellem mentor og mentee Indholdet på mødet mellem mentor og den nye socialrådgiver kan variere fra gang til gang. Det er en god idé, at tage udgangspunkt i en fast dagsorden, som sikrer, at man kommer omkring et emne, der aktuelt fylder mentalt hos mentee og et planlagt tema. Desuden er det godt med en opsamling på mødet samt planlægning eller justering af emnet til det næste møde. Det kan anbefales at begynde med at spørge til, hvordan den nye socialrådgiver egentlig har det, selvom det er fristende med det samme at kaste sig over dagens tema. For en ny socialrådgiver kan det være en spændende men også stor udfordring at forlade professionshøjskolen og krydse tærsklen til en kommunal forvaltning. Det kan skabe et behov for eksempelvis at vende en sær eller svær oplevelse, som hun eller han tumler med, men som er svær at få taget hul på. Når der er talt om det, der fylder hos den nye socialrådgiver, kan der bagefter ofte blive mentalt plads til det planlagte tema. Det planlagte tema kan f.eks. handle om at sætte fokus på at koble teori og praksis i forhold til et bestemt emne. Eller en drøftelse af problemstillinger, som mentee har brug for input til. Eller en drøftelse af samarbejdsrelationer, arbejdstilrettelæggelse eller et etisk dilemma. Det planlagte tema kan afsluttes med, at mentee selv samler op på samtalens indhold, f.eks. hvad den nye socialrådgiver særligt har hæftet sig ved eller er blevet klogere på. Når man selv får lejlighed til at sige højt, hvad man har lært, huskes det også bedre. Det er en god idé, at indlægge en kort feedback på processen i afslutningen af hvert møde. Både mentor og mentee kan forsøge at se kritisk og konstruktivt på både sig selv og den anden part. Formålet er naturligvis, at både mentor og den nye socialrådgiver skal blive bedre til at gennemføre mentormødet med bedst muligt resultat og proces. Feedbacken fra den nye socialrådgiver til mentor er ikke mindst lærerig for mentor, som kan bruge kommentaren til at justere på sin egen metode, kommunikationsstil m.v. Til sidst på mødet kan mentor og mentee aftale næste mødes tema. Måske er der allerede aftalt et tema. I så fald kan man drøfte, om det fortsat er relevant og om timingen er rigtig. Måske er der et andet emne, som er mere presserende. Endelig kan man aftale, hvis der skal ske en forberedelse til næste møde, f.eks. noget der skal skrives, læses eller øves. Er der f.eks. noget, mentee kan arbejde med at opnå eller forbedre til næste møde? Og kan mentor understøtte dette? Samtalen struktureres og ledes af mentor, som også har ansvaret for at overholde tiden, og at man når det, der er planlagt. Dagsorden til et mentormøde 1. Det, der fylder lige nu Hvordan har mentee det? Oplevelse, der har gjort et særligt indtryk siden sidst. F.eks. en positiv, udfordrende eller svær oplevelse. 2. Dialog om planlagt tema Konkret læringsmål. 3. Opsamling Hvad har mentee særligt hæftet sig ved under samtalen, hvad har især været nyttigt? 4. Feedback Hvordan er samtalen forløbet? Hvad har især fungeret godt? Er der noget, der kan fungere bedre? 5. Næste møde Aftale om næste mødes tema (læringsmål) Evt. aftale om forberedelse. Dagsorden for et mentormøde med den nyuddannede socialrådgiver På nysoc kan man downloade dagsordenen, og tilpasse den til eget brug.

11 11 Mentorrummet Mødet mellem mentor og mentee opfattes som et særligt rum, der er adskilt fra det daglige arbejde, og som derfor giver en kærkommen anledning til at træde et skridt tilbage og se på sig selv. Hvad er det jeg gør i de situationer, hvor jeg lykkes og hvordan kan jeg gøre mere af dette? Hvad er det jeg gør i andre situationer som ikke fungerer og hvordan kan jeg ændre på dette? Poulsen og Wittrock: Mentor ordninger i virksomheder og organisationer.

12 12 Socialrådgiverfaglig vejledning Mange mentorsamtaler vil have fokus på at koble viden om teori med arbejdet i praksis. Nogle samtaler mellem mentor og den nye socialrådgiver vil være baseret på dialog, evaluering og refleksion om et konkret møde eller en kontakt, som den nye socialrådgiver har haft med en konkret borger. Her kan mentor og mentee i fællesskab gennemføre en analyse af handlingsmønstre, vidensgrundlag og værdigrundlag og på den baggrund blive klogere på den situation, som den nye socialrådgiver har været i. Det er vigtigt at mentor minder den nye socialrådgiver om at bruge sin viden fra uddannelsen og får den bragt i spil i konkrete sager. Dermed bindes teori og praksis sammen, og den nye socialrådgiver kan få vedligeholdt sin viden fra uddannelsen. Mentor kan give anerkendende og konstruktiv feedback eller foreslå andre forståelsesrammer og alternative handlemuligheder, som den nye socialrådgiver kan bruge næste gang, der er en mulighed. Mentor kan selv give teoretiske input eller bede mentee om selv at læse op på et emne. Hvad skal man eksempelvis være opmærksom på, hvis man gerne vil skabe en god kontakt med en borger, der har en borderline-diagnose? Materialer fra praktikvejledning Mentor kan med fordel lade sig inspirere af de materialer, som praktikvejlederne anvender. Hvis arbejdspladsen ikke har en praktikvejleder, kan materiale downloades fra professionshøjskolernes hjemmesider. Se f.eks. Aalborg Universitets Praktikhåndbog for socialrådgiveruddannelsen. Procesjournal Den socialrådgiverfaglige vejledning kan også tage afsæt i konkrete metodikker. F.eks. kan man anvende en procesjournal, som den nye socialrådgiver har skrevet på baggrund af et møde eller en kontakt med en borger. Formål Defintion Udformning At gøre sig sine arbejds metoder bevidst En detaljeret beskrivelse af en samtale/et handlingsforløb mellem borger og socialrådgiver Et redskab til socialrådgiverens egen læring (kan ikke bruges i formel sagsbehandling) Anonymiseret, med kort oversigt over borgerens data og forhold og skitse over borgerens problemstilling samt resume af sagen indtil nu. Detaljeret referat af samtalen/kontakten mellem socialrådgiver og borger, herunder observationer af mimik og tonefald, evt. citater Socialrådgiverens egne tanker og følelser under samtalen/kontakten Socialrådgiverens refleksioner efter samtalen/ kontakten Procesjournal til den nyuddannede socialrådgivermentee På nysoc kan man downloade en skabelon til en procesjournal, som kan tilpasses til eget brug, og som mentor kan udlevere til den nyuddannede socialrådgivermentee. Inspireret af Aalborg Universitets Praktikhåndbog for socialrådgiveruddannelsen

13 13 Sags- og episodeanalyse Den socialfaglige vejledning kan også tage afsæt i en sags- og episodeanalyse af en konkret social problemstilling. Denne systematiske analysemodel udvikler den faglige forståelse for, hvordan der skal handles i en konkret sag eller situation med en borger. Metoden er udviklet med henblik på at styrke (tvær)fagligt samarbejde, og er derfor god at anvende i teams, der arbejder sammen om samme sag. Men metoden kan også inspirere den nye socialrådgivers mentor, som kan anvende sags- og episodeanalyse til at hjælpe den nye socialrådgiver med at udvikle sine socialfaglige kompetencer. Sags- og episodeanalyse 1. Hvad ved vi? Facts, borgerens oplevelser og udsagn, observationer, objektive kilder 2. Hvilke hypoteser har vi? Brainstorm, brug af begreber og teori 3. Hvilke hypoteser er p.t. mest sandsynlige? Udvælgelse af de mest sandsynlige hypoteser 4. Hvilken overordnet handle retning peger hypoteserne på? Formulering af overordnede handleretninger (ikke konkrete handlinger) 5. Hvilke konkrete tiltag kan sættes i værk? Bestemmelse af konkrete tiltag på hver handleretning (pkt.4) med afsæt i det vi ved (pkt.1) og de rammer der er for arbejdet. Inspireret af Gitte Duus Sags- og episodeanalyse

14 14 Mentor som coach Mødet mellem mentor og mentee foregår som oftest i dialog og fælles refleksion. Både om det, der udfordrer den nye socialrådgiver, og det, mentee skal nå for at blive bedre rustet til at møde og tackle udfordringerne i jobbet som socialrådgiver. Det indebærer, at mentor indtager en lyttende, interesseret og anerkendende position overfor den nye socialrådgiver. Erfarne socialrådgivere er i reglen godt rustet til at tilrettelægge og gennemføre samtaler, der er inspireret af coaching og anerkendende samtaleteknikker. En god coachingsamtale gennemløber flere faser, hvor problemet afdækkes, udforskes og afsluttes med en eller flere nye handlemuligheder. Coachingsamtales forløb Afgrænsning og afdækning af problem Udforskning af relationer og sammenhænge Nye ideer og muligheder Målsætning, planlægning og handling Coachingspørgsmål Afdækkende spørgsmål Udforskende spørgsmål Idégenererende spørgsmål Handlingsskabende spørgsmål Hvordan viser problemet sig? Hvordan er du berørt af situationen? Hvor udspiller problemet sig? Hvornår opdagede du/i problemet? Hvordan er relationerne mellem de involverede? Hvordan opfatter forskellige personer situationen? Hvordan ville problemet se ud i en anden kontekst? Hvad forhindrer dig i at tage problemet op? Hvad har du tidligere gjort i lignende situationer? Hvad drømmer du om at kunne gøre? Hvis X skulle give dig et uventet godt råd, hvad ville det så gå ud på? Hvilken virkning ville det have, hvis du...? Hvad kan du gøre herfra? Hvilke mulige konsekvenser kan understøtte eller modvirke, at du faktisk handler? Hvem kan støtte og hjælpe dig? Hvad er dit første skridt? Er der noget, vi har talt om i dag, som du kan bruge i andre sammenhænge?

15 15 Mentorordningens afslutningsfase Mentor og den nye socialrådgiver kan aftale en afslutningssamtale, hvor man både ser tilbage og evaluerer forløbet men også ser fremad og f.eks. reflekterer over muligheder for eventuel nødvendig kompetenceudvikling. Evalueringen kan bl.a. omhandle indhold, læringsmål, relevans, form, rammer, metode og udbytte. Mentor og den nye socialrådgiver kan også reflektere over den nye relation, som de fremover kan have med hinanden. De er ikke længere mentor og mentee, men ligeværdige kolleger på arbejdspladsen. Hvis der er en tovholder på introduktions- og mentorordninger på arbejdspladsen, er det oplagt, at tovholderen inddrages i evalueringen. En god mentorordning lever op til de mål, der er sat for ordningen, og fungerer i praksis for de personer, der indgår. Den nye socialrådgiver som på dette tidspunkt har gjort sig mange erfaringer og ikke længere er helt så ny kan desuden mødes med sin leder for at drøfte fremtiden. Det kan også foregå ved en MUS-samtale eller en samtale om individuel kompetenceudvikling. Henvisninger Gitte Duus: Sags- og episodeanalyse, Akademisk Forlag, Kirsten M. Poulsen og Christian Wittrock: Mentorprogrammer i virksomheder og organisationer, Jurist- og Økonomforbundets forlag, 2013 Aalborg Universitet: Praktikhåndbog Socialrådgiveruddannelsen, forår 2014

16 2015 Materialer til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne KL og Dansk Socialrådgiverforening har i fællesskab udarbejdet inspirationsmaterialer om introduktions- og mentorordninger for nyuddannede socialrådgivere i kommunerne. Materialerne kan downloades på Etablering af introduktions- og mentorordninger for nye socialrådgivere i kommunen Guide til beslutningstagere og tovholdere Viden om den nye socialrådgiver i kommunen Inspiration til udbyttet af introduktions- og mentorordninger og viden om de nye socialrådgiveres afsæt fra uddannelsen Introduktionsordning for nye socialrådgivere i kommunen Værktøj til den nye socialrådgivers kontaktperson Værktøj til den nye socialrådgivers mentor Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere Skabeloner til introduktionsordning Huskeliste til udarbejdelse af introduktionsprogram for nyuddannede socialrådgivere Introduktionsskema til den nyuddannede socialrådgiver Videnspersoner og tjekliste til introduktion af nyuddannede socialrådgivere Dagsorden til statusmøde mellem kontaktperson og den nyuddannede socialrådgiver Skabeloner til mentorordning Samarbejdsaftale for mentor og den nyuddannede socialrådgivermentee Dagsorden for mentormøder med den nyuddannede socialrådgiver Procesjournal til den nyuddannede socialrådgivermentee Konsulent Jakob Sloth Petersen KL Weidekampsgade 10, Postboks København S 0 Konsulent Elisabeth Huus Pedersen Dansk Socialrådgiverforening Toldboldgade 19B 1253 København K

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte

Læs mere

Etablering af introduktionsog mentor ordninger for nye socialrådgivere i kommunen

Etablering af introduktionsog mentor ordninger for nye socialrådgivere i kommunen Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunen Etablering af introduktionsog mentor ordninger for nye socialrådgivere i kommunen Guide til beslutningstagere og tovholdere om introduktionsog

Læs mere

Viden om den nye socialrådgiver i kommunen

Viden om den nye socialrådgiver i kommunen Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne Viden om den nye socialrådgiver i kommunen Inspiration til udbyttet af introduktions- og mentorordninger og viden om de nye socialrådgiveres

Læs mere

Introduktionsordning for nye socialrådgivere i kommunerne

Introduktionsordning for nye socialrådgivere i kommunerne Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne Introduktionsordning for nye socialrådgivere i kommunerne Værktøj til den nyuddannede socialrådgivers kontaktperson 0 2 Indhold Indledning 3

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1 12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES S MENTORPROGRAM 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 KAPITEL 1: FORBEREDELSES.... 4 1.1 ROLLEN SOM MENTOR.... 5 1.2 ROLLEN SOM MENTEE... 6

Læs mere

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Formål dagen Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Kick-off 25. februar 2010 Kirsten M. Poulsen AT SKABE FUNDAMENT for mentor/mentee-samarbejdet for netværket for at opnå et godt udbytte af programmet

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Introduktion basisemner og tilvalg Medarbejderudviklingssamtalen kan tage udgangspunkt i 4 basisemner: tilbageblik på det seneste år se fremad det kommende

Læs mere

Ansættelse & velkomst

Ansættelse & velkomst Ansættelse & velkomst Ansættelse I Møllehuset prioriterer vi stor tværfaglighed, som tidligere beskrevet. Vi ser det som en ressource og en nødvendighed, at der i organisationen er mange faglige indgangsvinkler

Læs mere

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning nå næste NIVEAU Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning - introduktion og inspiration til Mentee Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor

Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby Mentorsamtalen metoder og værktøjer til mentee og mentor Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Karrierementor. Skyd karrieren i gang!

Karrierementor. Skyd karrieren i gang! Karrierementor Skyd karrieren i gang! Hvad er en mentor? En mentor en erfaren person, som gennem rådgivning, sparring, vejledning, coaching og feedback deler ud af sin erfaring og sine kompetencer for

Læs mere

Temadag for praktikvejledere

Temadag for praktikvejledere Temadag for praktikvejledere 11. Feb. 2013. V/Gina Søndergaard Lydersen Hvad er vejledning? Ingen fast definition Få forventningsafstemt med praktikanten Socialrådgiverfaglig vejleding (novice/ekspert)

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Mentors rolle og ansvar. Lise Krogh Løvschal lise@kmpplus.com

Mentors rolle og ansvar. Lise Krogh Løvschal lise@kmpplus.com Mentors rolle og ansvar Lise Krogh Løvschal lise@kmpplus.com Lise Krogh Løvschal Executive Mentorcoach & Senior Konsulent Ansvarlig for Executive Business+Mentorkorpset Arriva Deloitte, Advodan Roche Helsingør

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Nykredits interne mentorordning

Nykredits interne mentorordning Nykredits interne mentorordning Et tilbud om at blive klogere på sig selv og på ledelse Nykredits mentorordning / Personalestyrelsen 20. maj 2010 1 HR Området i Nykredit Planlægning & sekretariat HR Service

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

Den Eksterne Mentorordning

Den Eksterne Mentorordning AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Den Eksterne Mentorordning Håndbog for mentorer og mentees I Homers "Odysseen" betror Odysseus opdragelsen og vejledningen af sit eneste barn til sin nære ven Mentor,

Læs mere

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Hvor var det nu vi kom fra?

Hvor var det nu vi kom fra? Hvor var det nu vi kom fra? Korte møder: Sidste gang arbejdede vi med den professionelle samtale samtalens faser og spørgeteknik. Hvilke refleksioner har det givet dig efterfølgende? Har du anvendt nogen

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Dato: 27/11 2013 Ref. Lars Haase Indhold Indledning... 1 Fordeling af de studerende i CenterCampo... 2 Forbesøget... 2 Roller og ansvar... 3 Vejledning...

Læs mere

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner

Læs mere

Konsulentens forberedelse til Karriereudviklingssamtalen

Konsulentens forberedelse til Karriereudviklingssamtalen Konsulentens forberedelse til Karriereudviklingssamtalen hvad skal være din næste bevægelse? Formålet med samtalen Formålet med karriereudviklingssamtalen er at understøtte din karriereudvikling. Samtalen

Læs mere

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017 Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg

Læs mere

Delpolitik om Udviklingssamtaler i Gentofte Kommune

Delpolitik om Udviklingssamtaler i Gentofte Kommune Delpolitik om Udviklingssamtaler i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål med udviklingssamtaler Denne delpolitik beskriver formål og retningslinjer for udviklingssamtaler i kommunen, herunder hvordan

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.

Læs mere

Superbruger Guide. Projekt. Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Superbruger Guide. Projekt. Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Superbruger Guide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Indledning Denne superbrugerguide er til dig, der skal være superbruger, og som derfor skal varetage sidemandsoplæring

Læs mere

AAU Alumnis mentorprogram. værktøjshæfte. til mentorer og mentees. aau alumni 1

AAU Alumnis mentorprogram. værktøjshæfte. til mentorer og mentees. aau alumni 1 AAU Alumnis mentorprogram værktøjshæfte til mentorer og mentees 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 KAPITEL 1: Forberedelsesfasen.... 4 1.1 Rollen som mentor.... 5 1.2 Rollen som mentee... 6 1.3 Fordeling af ansvarsområder....

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk TEMADAG. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet

Giv volden en skalle. forebygvold.dk TEMADAG. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet TEMADAG forebygvold.dk OPSKRIFTEN PÅ EN TEMADAG OM VOLD OG TRUSLER Sæt vold og trusler på dagsordenen Vold

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Fagligt og personligt udbytte af netværk i DJØF 27. sept. 2010

Fagligt og personligt udbytte af netværk i DJØF 27. sept. 2010 Fagligt og personligt udbytte af netværk i DJØF 27. sept. 2010 Ved Christian Ahlefeldt Laurvigen Netværksdag 2010 Medico Industrien Hvad er DJØF? Faglig organisation for nøglemedarbejdere og ledere Medlemmer

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych.

Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Forberedelse - Hvad er mit problem? UDKLIP FRA FORBEREDELSESARK: - Hvilke

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Mentoring. Hvad, hvorfor, hvordan 12. juni 2012 for TALENT-DK

Mentoring. Hvad, hvorfor, hvordan 12. juni 2012 for TALENT-DK Mentoring Hvad, hvorfor, hvordan 12. juni 2012 for TALENT-DK v/kirsten M. Poulsen, KMP+ Business Partner of the International Cross-Mentoring Program www.kmpplus.dk Hvordan defineres mentorskabet? Sage

Læs mere

Karriereudviklingssamtalen

Karriereudviklingssamtalen Karriereudviklingssamtalen Denne guide indeholder inspiration til emner, der sætter fokus på konsulentens karriereudvikling: Konsulentens ønsker om bevægelse og karriereudvikling i tæt sammenhæng med organisationens

Læs mere

Vejledning til MUS-skemaet

Vejledning til MUS-skemaet Vejledning til MUS-skemaet Denne vejledning har til formål at give inspiration til dialogen om de forskellige emner i MUS-skemaet. Vejledningen henvender sig både til ledere og medarbejdere. Hvis du under

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere