Skoledagen på Dronninggårdskolen

Transkript

1 Skoledagen på Dronninggårdskolen 2018/2019

2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status... 5 Mål... 6 Indsatser... 7 Læringssamtaler... 9 Hjemmearbejde... 9 Samlinger Valgfag Træning og fordybelse Motion og bevægelse Trivsel Supplerende undervisning Fagfaglig støtte Resurseteam Skoledagens opbygning klasse klasse klasse Tydelige forventninger Afslutning

4 Indledning Skoleåret 2018/19 byder på en videreudvikling af de tiltag, som er blevet indført de seneste år, og som efterhånden er blevet en del af skolens almindelige pædagogiske praksis. Læringsmål Vi arbejder stadig med, at eleverne skal kende deres læringsmål og vide, hvordan de bedst når dem, fordi vi tror på, at kan man se meningen med det, man skal lære og begrundelsen for, hvorfor man skal lære det, så vil man lære mere og bedre. 21st century skills Samtidig er vi meget bevidste om at rette fokus mod de kompetencer, som unge mennesker bør besidde, når de forlader skolesystemet og går videre ud i uddannelses- og voksenlivet. Det er fx kompetencer som at kunne samarbejde, være innovativ og kreativ, være problemløsende og at selvigangsættende. Desuden er det væsentligt, at man har opnået en forståelse for teknologis anvendelse og er digital kompetent. Sammenfattende er dette kompetencer, som er indeholdt i det, man kalder 21st century skills, og som, vi ønsker, at vores elever i det daglige understøttes i at opnå, så de kan klare sig i det 21. århundrede. 2

5 Nye ipads Eleverne får nye ipads i begyndelsen af skoleåret. Politisk er det besluttet, at eleverne fra klasse skal basere deres undervisning på brug af ipads, mens eleverne på 8. årgang og 9. årgang er omfattet af det, man kalder Bring your own device og altså har egen bærbare computer med til undervisningen. På Dronninggårdskolen har vi haft økonomisk råderum til også at udstyre eleverne på 2. årgang med ipads næste skoleår, men vi er usikre på, om vi vil kunne gøre dette også i fremtiden. Vi vil gerne være endnu bedre til at udnytte potentialet i ipadsne i forhold til undervisningen, og derfor vil lærere og pædagoger også komme på digitale workshops i løbet af skoleåret, hvor vi skal diskutere, hvilken merværdi ipadsne tilfører undervisningen, og hvordan vi også kan se denne. Vores elevplaner Vi er stadig i gang med at arbejde med udviklingen af vores elevplaner. Vi ser gerne, at de hænger endnu bedre sammen med de hyppige elevsamtaler, som lærerne og pædagogerne har med eleverne. Vores ambition er stadig at give den enkelte elev mulighed for at udvikle sig optimalt og lære så meget som overhovedet muligt og udfolde hele sit potentiale. Det tror vi, at vi bl.a. gør ved til stadighed at arbejde med elevens indsigt i egen læring og måden og give og modtage feedback på. 3

6 Følg din nysgerrighed I Overbygningen har vi omlagt Følg din nysgerrigheds 1 - timerne til sammenhængende projektdage, hvor vi lærer eleverne at gå fra ide til præsentation af færdigt projekt inden for områder, som har elevernes særlige interesse. I Basisskolen beholder vi imidlertid Følg din nysgerrighed med to lektioner om ugen. Dialog med forældre Sidste år skrev vi, at vi har en ambition om altid at være åbne over for at møde forældre og andre interessenter på Dronninggårdskolen. Dette vil jeg gerne gentage her, fordi vi tror på dialogens betydning, når der fx opstår misforståelser imellem skole og hjem. I dialogen møder vi hinanden og kan være nysgerrige på hinandens synspunkter og dermed også være konstruktivt løsningsorienterede. Med disse ord inviteres også til, at forældre altid kan henvende sig til såvel skolens ledelse som andre ansatte på skolen, såfremt der fx er noget i denne folder eller noget i den almindelige pædagogiske praksis på skolen, som vækker undren. Gitte Moltzen Skoleleder 1 FDN er en del af den understøttende tid på Dronninggårdskolen 4

7 Status For at nå målene i skoleåret 2017/2018 planlagde vi at: Vi afholdt fortsat trivselsdage med eleverne Vi afholdt fortsat trivselstimer én gang ugentligt i hver klasse/stamgruppe Vi drøftede med den enkelte årgang regelmæssigt, hvordan lærerne og pædagogerne omkring årgangen arbejdede med trivslen Vi arbejdede med retningslinjer for brug af ipads og mobiltelefoner i løbet af skoledagen for at vende elevernes blik mod hinanden i socialt samspil og væk fra skærmene Vi satte fortsat trivsel i elevgruppen på dagsordenen på møderne med kontaktforældrene Vi fortsatte med læringsmøder med medarbejderne for at understøtte arbejdet henimod et fælles sprog om læring på skolen Vi færdiggjorde vores læsestrategi og præsenterede den for personale og forældre De fleste af vores indsatser understøttede de mål, vi havde stillet op for skolens udvikling, men som i alle sammenhænge, måtte vi også på Dronninggårdskolen justere vores mål og arbejdet mere med vores indsatser. 5

8 I ledelsen ser vi imidlertid frem til endnu et skoleår på Dronninggårdskolen med generelt fokus på den kerneopgave, som alle medarbejdere har formuleret på følgende måde: Dronninggårdskolens kerneopgave består i fælles at samarbejde om, at børnene på Dronninggårdskolen tilegner sig styrke og evner til at leve, lære, fungere og udvikle sig i samarbejde med andre. Læring og faglighed spiller en altafgørende rolle for os, men at trives og at kunne fungere og udvikle sig i samarbejde med andre spiller en lige så stor rolle. Mål Som i indledningen beskrevet, sætter vi ikke nye initiativer eller tiltag i gang på Dronninggårdskolen i skoleåret 2018/19. I stedet søger vi at konsolidere den praksis, vi har ved at gøre os endnu dygtigere til at arbejde med: Elevens individuelle målsætning Elevens relation til læreren/pædagogen med henblik på relevant og transparent feedback Elevens problemorienterede tilgang til læring IT-understøttelse af elevens læring Organiseringen af læringsaktiviteterne i klasserummene 6

9 Hattie 2 har en konklusion om, at skolen opnår de bedste resultater, når eleverne er i stand til selv at tage aktiv del i deres læreproces, og når lærerne selv er i konstant læring ift. hvilken effekt, de har på børnenes læring. Denne vigtige pointe om læring har vi søgt at holde fast i på Dronninggårdskolen. Indsigt i egen læring og forventninger til egen læring er noget af det, der især befordrer udvikling, og lærerens/pædagogens arbejde på den baggrund er at guide eleven, dvs. at hjælpe eleven til at forstå, hvordan eleven når sine mål. Indsatser På Dronninggårdskolen arbejder vi med evaluering på mange niveauer, og også næste år vil eleverne fx give lærerne tilbagemeldinger via spørgeskemaundersøgelser om, hvordan eleverne opfatter lærerne som engagerede og passionerede undervisere i den betydning, som fx Hattie lægger i ordene. Vi vil desuden arbejde med vores evne til at give eleverne brugbar og relevant feedback, så de bedre bliver i stand til at forstå de forventninger, som ligger til dem på næste niveau i deres læring i forhold til enten et specifikt fagområde eller fx en metode. I praksis arbejder flere klassetrin næste skoleår med SOLO taksonomien i den 2 Hattie er metaforsker i den forstand, at han har samlet et utal af forskningsresultater om undervisning og effekten af den på børns læring og progression. 7

10 sammenhæng 3, og i såvel 0. som 1. klasse vil eleverne arbejde med læseindlæring på differentieret niveau (Guided Reading). Folkeskolens fag bliver i stigende samarbejdet i tværfaglige projekter, og næste skoleår vil vi fortsat arbejde med elevernes evne til at kunne opstille undrespørgsmål til emner og også formulere små problemstillinger inden for et givet område. I forhold til elevernes udbytte af ipaden i den daglige undervisning arbejder vi med lærernes og pædagogernes kompetencer til at udnytte alle funktionerne i ipaden optimalt. Vi vil i højere grad rette fokus mod en organisering af undervisningen, hvor indhold og struktur ses i sammenhæng. En afvekslende undervisning, der indeholder situationer, hvor elever arbejder parvis med enten opgaveløsning eller feedback, i specifikke grupper med fx faste roller, alene eller som samlet klasse skal vurderes i forhold til målene for undervisningen. 3 Den australske læringsteoretiker J. Biggs har igennem de sidste 20 år udviklet en taksonomi, over en elevs forståelse af et givent emne eller opgave. Dens fulde navn er Structure of Observed Learning Outcome, altså et system, hvor resultatet af en læringsproces kan følges. 8

11 Læringssamtaler Klasselærerne/stamgruppelærerne (i Overbygningen) har det overordnede ansvar for, at der bliver afholdt læringssamtaler med eleverne, men samtalerne bliver også gennemført af faglærerne. Samtalerne tager udgangspunkt i de ministerielle forventninger til elevplanen, som interesserede forældre kan læse mere om på Som det nævnes i indledningen, har elevplanen de seneste år været et fortsat udviklingsarbejde for os, men vi satser på at finde en fast form i næste skoleår, der gerne skulle leve op til vores fælles forventninger. Hjemmearbejde Der har også i indeværende år været megen diskussion om hjemmearbejde på Dronninggårdskolen, og derfor gentager vi her, hvad vi skrev sidste år. På de klassetrin hvor vi planlægger med mindst to timer ugentligt til træning og fordybelse indeholdt i skoledagen, vurderer vi på skolen, at skolearbejdet så vidt muligt burde/kunne klares på skolen. På visse klassetrin har vi imidlertid kun én enkelt træningstime, og her vil det naturligvis være relevant, at eleverne også arbejder med skolearbejdet hjemme i en størrelsesorden, som aftales mellem lærere og forældre. 9

12 Vi har konstateret, at det for en del forældre er en udfordring at følge med i deres børns læring, hvorfor vi også lægger op til, at man i den enkelte klasse taler sig til rette om, hvordan forældrene reelt kan følge med og følge op på børnenes læring med såvel udgangspunkt i skolens læringscharter som ugeplaner på Intra eller oversigter i Meebook. Samlinger Vi har fortsat samlinger i de to afdelinger. Valgfag Der oprettes også næste år valgfag i samarbejdet med Ny Holte Skole. Valgfagene kan bl.a. være internationalisering, madkundskab, IT/film, økonomi, science, friluftsliv, samfundsfag, spansk og fransk. På 7. klassetrin er valgfagsperioden 1/2 år. Tankegangen er, at valgfagene er en slags appetizer, før eleverne i 8. klasse vælger valgfag. Det valgfag, man har i 9. klasse, afspejles i projektopgaven. Valgfagsmodellen bliver imidlertid ændret fra skoleåret 2019/20, da der kommer nye krav fra Ministeriet, men mere om det i næste års folder. Træning og fordybelse Træning- og fordybelsestiden er en anden del af den understøttende tid på skoledagen. Her kan eleverne lave deres hjemmearbejde eller træne andet stof/materiale, som læreren har givet dem. Eleven kan opsøge læreren og få 10

13 hjælp til præcis den faglige udfordring, som eleven har. I mange klasser lægger lærerne opgaver ind i Meebook, Matfessor eller fx Grammatip, og både elever og forældre kan følge med i, hvad eleverne kan/bør træne for at følge op på deres mål i undervisningen. Motion og bevægelse Principielt tilbydes eleverne tid til at bevæge sig 4, når det er henholdsvis TIB og TIBO - tid. Pædagoger åbner salene, og eleverne tildeles tid på boldbanerne. Samtidig har vi dog også en ambition om, at eleverne får bevæget sig i den daglige undervisning, så de ikke er stillesiddende i den relativt lange skoledag, som blev indført med folkeskolereformen. Eleverne vil dog rigtig gerne bevæge sig endnu mere, jævnfør samtaler med elevrådene. Målet er, at eleverne oplever at komme op at stå og få bevæget sig lidt også i den mere traditionelle fagfaglige undervisning. 4 Et krav i forbindelse med Folkeskolereformen 11

14 Trivsel Udover arbejdet i de konkrete klasser/stamgrupper med trivsel i såvel klassens tid som på lejerskoler og ture ud af huset, arbejder vi på tværs af årgange med DCUM 5 dage, hvor forskellige områder af betydning for børn og unges undervisningsmiljø tages op. Vi arbejder med fællesdage, hvor vi udøver bevægelse, og hvor fx større elever står for poster for mindre elever. Vi inddrager vores elevråd i beslutninger vedrørende eleverne så meget, det overhovedet kan lade sig gøre, og vi værner om vores samlinger, hvor vi i henholdsvis Basisskole og Overbygning bl.a. kan tage elevpræsentationer af projekter op eller drøfte forhold af betydning for eleverne. I kommende skoleår deltager vi i Rynkebyløbet (hvor vi sammen løber for en god sag), og vi vil forsøge at få legepatruljer op at stå igen fx via Følg din nysgerrighed. Vi har udarbejdet en trivselsfolder, som lærere og pædagoger kan hente inspiration i, og hvis trivslen ikke er helt i top i en børnegruppe, inddrager vi vores Resurseteam. Se mere om dette side Dansk Center for Undervisningsmiljø 12

15 Supplerende undervisning Fagfaglig støtte I 1. og 2. klasse har vi RR (reading recovery), hvor 2 særligt uddannede lærere varetager understøttende læseundervisning af de elever, der vurderes at have gavn af dette supplerende tilbud. Der er desuden mulighed for supplerende faglig støtte i matematik fra klasse, ligesom der er mulighed for generel supplerende danskundervisning i 3. klasse. Fra klasse er der tillige pædagoger i ca. en tredjedel af elevernes undervisningstid også med tanke på at skabe et undervisningsmiljø, som understøtter lærerens mulighed for bedre at kunne nå alle elever. Fra 4. klasse er der ingen pædagoger i undervisningen. I stedet er en ekstra lektion pr. klasse, hvor både en dansklærer og matematiklærer er til stede (en træning- og fordybelsestime), og hvor de kan hjælpe de elever, de vurderer har ekstra behov. Derudover er der nu to uddannede læsevejledere på skolen, der i en vis udstrækning har mulighed for at gå med i danskundervisningen i klasserne og hjælpe de børn, der har særligt behov for læse - og skrivestøtte. Denne struktur om den supplerende undervisning er ny fra kommende skoleår og er et resultat af et forsøg på at gennemføre økonomiske tilpasninger, uden at det går ud over kvaliteten. Folkeskoleloven lægger desuden op til periodevis holddeling uden for klassen for bedre at kunne tilgodese den enkelte elevs progression rent fagligt og for bedre at kunne målrette undervisningen til den enkelte elevs 13

16 behov. Konkret betyder det, at vi i højere grad skal vænne os til, at lærerne i fx dansk på ét klassetrin i fællesskab opstiller mål for undervisningen, planlægger organisering og indhold, deler eleverne i hold i forhold til målene for undervisningen og efterbehandler den med henblik på at kunne opstille nye mål. Når lærerne på årgangen forbereder sig samtidig, giver det tillige mulighed for i højere grad at kunne udnytte hinandens resurser. Det kan være, at den ene lærer især er god til at undervise i digitale læreprocesser, mens den anden har en særlig passion for at udvikle små forklaringsvideoer til eleverne (man kalder dette flipped classroom), og disse kompetencer udnytter lærerne hos hinanden til fordel for elevernes læring. Resurseteam Skolen har et Resurseteam bestående af skoleleder, 1 inklusionsvejleder, 2 læsevejledere og 2 inklusionspædagoger. RR lærere, psykolog, dansk som andetsprogs vejleder og talepædagog er desuden tilknyttet Resurseteamet. Resurseteamet rådgiver og vejleder deres kolleger primært ved åbne rådgivningsmøder og i den daglige kontakt med dem. Resurseteamet arbejder også direkte med elever og forældre i forhold til fx elever med særlige udfordringer, der behøver støtte ud over den daglige kontakt med en primær voksen for at få det optimale ud af deres skolegang. Inklusionsvejlederen fungerer som koordinator af teamet. 14

17 Skoledagens opbygning 0. klasse I 0. klasse veksler dagen imellem fagopdelt undervisning, understøttende undervisning, træning og fordybelse samt spisning og rekreative aktiviteter. I løbet af skoleåret tilpasses strukturen til den øvrige struktur i Basisskolen. I 0. klasse møder børnene fra

18 1.-5. klasse Fagmodul Udetid pædagoger varetager tiden Fagmodul Spisning og TIB Fagmodul Udetid Fagmodul klasse Fagmodul Rådighedstid Fagmodul Rådighedstid/gåtid Fagmodul Spisning og rekreativ tid Fagmodul Rådighedstid Fagmodul 16

19 Tydelige forventninger På Dronninggårdskolen arbejder vi stadig på at få et fælles sprog om læring. Udgangspunktet tager vi i vores læringscharter. Derfor gengives det også hvert år i denne folder. 17

20 LÆRING ELEVEN LÆREREN/PÆDAGOGEN MÅL TRIVSEL FORBEREDELSE UDVIKLING FEEDBACK Deltager aktivt i at sætte ambitiøse og opnåelige mål for sin egen læring. Planlægger egen indsats for at kunne nå sine mål. Anerkender andres forskelligheder og viser interesse for og støtter andre. Tager et medansvar for at alle trives. Møder veludhvilet og forberedt. Ved bl.a. altid, at hvad der skal arbejdes med, hvordan og hvorfor. Har ambitiøse og positive forventninger til skoledagen. Ser en værdi i at lære at træne og gøre en aktiv indsats for at lære at lære så meget som muligt. Taler jævnligt med læreren eller pædagogen om sin udvikling. Bruger lærerens og andres feedback som udgangspunkt for at sætte sig nye mål. Bidrager selv med feedback til elever, lærere og pædagoger. Sætter klare, ambitiøse og velbegrundede mål for eleven og gør det tydeligt, hvordan eleven kan nå sine mål. Skaber et klima, hvor alle elever anerkendes. Er empatisk og rummelig og hjælper alle til at være engagerede og føle sig som en del af fællesskabet. Forbereder i forhold til elevernes forskellige læringsmål. Angiver klare forventninger til elevens og egen forberedelse af undervisningen. Har tydelige og synlige forventninger til undervisningen. Har fokus på elevens progression, inspirerer og motiverer eleven. Giver eleven og forældrene brugbar feedback, og bruger feedback på sin undervisning som udgangspunkt for at tilrettelægge næste undervisningsforløb. 18

21 FORÆLDRENE UNDERVISNINGEN Har tydelige forventninger og ambitioner for sit barn. Støtter konstruktivt op om samarbejdet med skolen om elevens læringsmål. Anerkender alle skolens elever, forældre og ansatte. Tager et medansvar for at skabe et fælleskab mellem elever og forældre. Orienterer sig i planer og hjælper eleven med såvel at have en positiv indstilling til læring, at have overblik over, hvad der skal arbejdes med og hvorfor samt det helt praktiske. Støtter eleven i at forstå vigtigheden af at sætte mål for sin læring og yde en vedholdende arbejdsindsats. Anerkender skolens sprog om læring. Fokuserer på synlige og tydelige mål for elevens læring og på elevens tegn på læring. Eleven forstår målene og har selv været med til at udforme dem. Har et trygt og omsorgsfuldt læringsmiljø, der er præget af accept af forskelligheder og gode relationer mellem lærere/pædagoger og elever. Har en klar struktur og indeholder både nødvendig fysisk aktivitet og en variation af undervisningsformer. Tager udgangspunkt i elevens nærmeste zone for udvikling, så den enkelte elev udfordres og når så langt som muligt. Følger aktivt med i elevens udvikling og støtter eleven undervejs ved at give en balanceret feedback. Har en feedback-kultur mellem lærere/pædagoger og elever og omvendt. 19

22 Afslutning Som det forhåbentligt fremgår af denne folder er vores vision til stadighed, at vi sammen vil skabe passende udfordringer for alle og give hver enkelt elev de bedste læringsoplevelser. Vi vil desuden gerne være en attraktiv arbejdsplads for at tiltrække de allerdygtigste lærere og pædagoger. Det vil vi bl.a., fordi dygtige lærere og pædagoger er afgørende for elevernes læring. De voksnes passion og engagement er afgørende for, at eleverne oplever, at de lærer, og at de også lærer at lære i sociale fællesskaber og i trygge rammer. Vores skolechef i kommunen siger ofte, at han har en ambition om, at vi i kommunen sammen kan skabe en skole, hvor eleverne ville komme, også selvom de ikke skulle, fordi indholdet der er så interessant og udviklende, at alle elever oplever at de kan noget i dag, som de ikke kunne i går. Jeg deler vores skolechef flotte ambition her, fordi jeg synes, at den er vigtig at holde fast i, og fordi den siger noget på flere planer. Elevernes trivsel, selvværd og oplevelse af vækst er omdrejningspunktet for os i det daglige sammen med ambitioner om at åbne faglige universer for dem og skabe motivation for læring. Der er derfor, vi kommer på arbejde hver dag og også glæder os til det. 20

23 21

24 Dronninggårdskolen Rønnebærvej Holte Tlf: