Skoledagen på Dronninggårdskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoledagen på Dronninggårdskolen"

Transkript

1 Skoledagen på Dronninggårdskolen 2014/2015

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Implementeringsperiode... 4 Folkeskolereformen... 5 Rudersdal Kommune... 5 Dronninggårdskolen... 6 Fakta... 7 Den understøttende undervisning... 8 Hyppige elevsamtaler... 8 Primærgrupper i 6. og 7. klasse... 9 Faglig fordybelse Følg din nysgerrighed... 9 Motion og bevægelse i TIB og TIBO Træning og fordybelse Pauser To afdelinger Basisskolen Den fagfaglige undervisning Klasselæreren Læsebånd Morgensamling Overbygningen Struktur Klasselæreren Den fagfaglige undervisning Samlinger Valgfag Supplerende undervisning Fagfaglig støtte Resurseteam Skoledagens opbygning Digitalisering Kontakt med lærerne Afsluttende

3 Indledning Skolens ledelse har i samarbejde med Bestyrelsen, personalet og Elevrådet besluttet, hvordan Folkeskolereformens version 1 skal implementeres på Dronninggårdskolen. Derudover er der lagt en strategi for inddragelse af ipads i den daglige undervisning. Undervejs i processen har vi ladet os inspirere af såvel Buskelundskolen i Silkeborg, Hornbæk Skole og undertegnedes oplevelser og indtryk i New Zealand. Vi har søgt at indarbejde det bedste af det, vi har set og oplevet i såvel intentionerne i Folkeskolereformen som i de pejlemærker for skoleudvikling, der er vedtaget i Rudersdal Kommune. Sidstnævnte kan der læses mere om på Denne folder har til formål at informere elever og forældre om de ændringer, som gennemføres konkret på Dronninggårdskolen samt begrundelserne for disse ændringer. God læselyst! Gitte Moltzen Skoleleder 3

4 Implementeringsperiode Reformen vil på Dronninggårdskolen have en implementeringsperiode på 2 3 år, for grundholdningen er, at vi vil tage små skridt på vores vej mod målene. Vi har pt. en rigtig god skole, som forældre, elever og personale er glade for. Vi har vore FRAMST 1 værdier, som er godt indarbejdet i alles bevidsthed, og vi opnår rigtig gode resultater langt over landsgennemsnittet. Vores ry og professionelle stolthed ved vores arbejde skal selvfølgelig bevares, og det vil vi bl.a. sikre ved, at alle medarbejdere forstår baggrunden for de ændringer, vi indfører, at de bakker op om dem og kan forklare formålet med dem til elever og forældre. Vi glæder os til at Dronninggårdskolen videreudvikles som et sted, hvor elevernes læring er omdrejningspunktet for alt, hvad vi foretager os. Vi er ambitiøse omkring vores elevers læring og trivsel, og vi tør godt gøre ting på nye måder, fordi vi er optaget af, hvad der giver mening i den konkrete situation og i den konkrete udfordring. Vores vision er, at vi sammen vil skabe passende udfordringer for alle og give hver enkelt elev de bedste læringsoplevelser. Vi tror ikke, at læring foregår i takt, men vi går i samme retning, og vi vil sammen skabe mangfoldige og varierede fællesskaber, hvor den enkelte elev, i endnu højere grad, bliver set og mødt på sit niveau. Vi har desuden som mål, at ingen elever oplever, at de står alene, og at alle elever opnår læringsstrategier, de kan gøre brug af, når de står over for udfordringer i en fremtid, som ingen kender. 1 Faglighed, Rummelighed, Anerkendelse, Menneskesyn, Synlighed, Tryghed 4

5 Folkeskolereformen Folkeskolereformen, som er baggrunden for ændringerne på skolen næste år, har følgende 3 mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Rudersdal Kommune Dronninggårdskolen skal tillige kunne spejle sig i de pejlemærker for undervisningen i Rudersdal Kommune, der blev vedtaget i efteråret 2013: Undervisning og aktiviteter skal løfte alle elever fagligt, personligt og socialt. Undervisning og aktiviteter skal understøtte og udvikle elevernes engagement. Undervisning og aktiviteter skal understøtte og udvikle elevernes trivsel. Undervisning og aktiviteter skal differentiere og skabe rammer for at understøtte elevernes mulighed for at forfølge deres egne interesser i deres læring. 5

6 Dronninggårdskolen På Dronninggårdskolen har såvel Folkeskolereformen som pejlemærkerne betydet, at vi i Folkeskolereformens version 1 har opstillet følgende 3 konkrete delmål for skoleåret 2014/15: 1. Alle elever får en samtale med en primærvoksen om deres læring og progression ca. hver tredje uge. 2. Alle elever får mulighed for at forfølge deres interesser i deres læring i løbet af ugen Der udvikles en udviklingsbog for eleven, som læringssamtalerne tager udgangspunkt i 3. 2 Denne tid kaldes i Reformens år 1 for Følg din nysgerrighed. 3 Elevens udviklingsbog vil blive en fysisk eller digital portfolio. 6

7 Fakta Folkeskolereformen indeholder bl.a. et nyt begreb understøttende undervisning, men dertil kommer, at eleverne skal have flere lektioner, hvoraf nogle har obligatoriske timetal, mens andre har vejledende timetal. I boksen herunder ses fakta samlet: Elevernes gennemsnitlige skoleuge vil være på 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4. til 6. klasse og 35. timer i 7. til 9. klasse. Indtil næste folketingsvalg er to til tre af disse timer afsat til træning og fordybelse på skolen. Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes på de forskellige klassetrin. Der indføres engelsk på 1. og 2. klassetrin og 2. fremmedsprog (tysk på DRG) på 5. klassetrin. Der indføres obligatorisk valgfag fra 7. klasse. Motion og bevægelse skal indgå i skoledagen med gennemsnitlig 45 minutter om dagen. Faget håndværk og design erstatter sløjd og håndarbejde. Den nye understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger eller andre medarbejdere Eleverne tilbydes træning og fordybelse fra 2 3 timer hver uge. Der indføres minimumstimetal for dansk, matematik og historie på alle klassetrin. 7

8 Den understøttende undervisning Den understøttende undervisning rummer mange forskellige elementer. Det kan fx være: - faglig fordybelse - lektiehjælp - opgaver med direkte fagrelateret indhold - praktiske og projektorienterede forløb - anvendelsesorienterede læringsformer - træning og automatisering af færdigheder - hyppige elevsamtaler med feedback og opfølgning - motion og bevægelse i det omfang, eleverne ikke får det i forbindelse med undervisning i fagene - samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv - samarbejde med ungdomsuddannelser og UU - samarbejde med erhvervslivet I det følgende foldes enkelte af elementerne i den understøttende undervisning nærmere ud: Hyppige elevsamtaler I Folkeskolereformen lægges der op til, at hver enkelt elev får jævnlige samtaler med en voksen om egne mål, og hvordan man når målene. Læreren taler med eleven om, hvordan det går undervejs, og hvad det næste mål skal være. Alle elever får mulighed for at sætte sig mål i samarbejde med læreren inden for det faglige, det personlige og det sociale område. Grundlæggende vil samtalerne tage udgangspunkt i en portfoliotankegang, hvor lærer og elev med jævne mellemrum lægger materiale i en portfolio, der fortæller om elevens udvikling og 8

9 nye læringsmål. Samtalerne kan foregå som 1 til 1 samtaler eller i mindre grupper. Primærgrupper i 6. og 7. klasse Fra skoleåret 2014/15 deles 6. og 7. klassetrin op i 4 primærgrupper og 3 stamhold på hvert klassetrin. Primærgrupperne er sammen i primærtiden, mens de 3 stamhold udgør grundstammen i alle fag med undtagelse af dansk, matematik og engelsk. Disse fag er tilrettelagt med holddeling som udgangspunkt. Den første holddelingsperiode, hvor eleverne dog er på stamholdene i alle fag, er fra august til efterårsferien, den anden er fra efterårsferien til jul, den tredje fra jul til påske, mens den sidste ligger fra påske til sommerferien. Primærlæreren afholder de hyppige læringssamtaler med eleverne og er desuden ansvarlig for timeløse fag som fx færdsel og sexualundervisning. Eleverne vælger sig ind på hold i engelsk, dansk og matematik på baggrund af rådgivning og vejledning af deres primærlærer. Faglig fordybelse Følg din nysgerrighed Dronninggårdskolen prioriterer at anvende en stor del af den understøttende undervisning til Følg din nysgerrighed. I Følg din nysgerrighed får eleverne mulighed for at forfølge deres interesser og sammen med en lærer eller pædagog, opstiller de egne læringsmål og vælger egne læringsstrategier. Desuden skal eleven vælge, hvordan han eller hun kan vise andre, hvad han eller hun har lært i perioden. Indledningsvis vil lærere/pædagoger tilbyde en vifte af muligheder, som eleverne kan vælge iblandt og med rådgivning fra lærerne forme deres egne projekter. Det kan eksempelvis dreje sig om etablering af interessehold inden for matematik, skakspil, opdagelsesture i skoven, udforskning af svampe, 9

10 etablering af band, digital elevavis, økonomi m.m. Det vigtige er, at eleverne lærer at sætte sig mål for, hvad de vil opnå/lære i Følg din nysgerrigheds-tid, som bygger på styrker og interesser hos eleverne. Motion og bevægelse i TIB og TIBO Folkeskolereformen indeholder forventning om motion og bevægelse i gennemsnit 45 minutter hver dag. På Dronninggårdskolen bibeholdes TIBBEN, som eleverne allerede kender fra de seneste to skoleår i for de yngste elever. Den bliver med små justeringer et af de tidsrum i løbet af skoleugen/skoledagen, hvor eleverne tilbydes strukturerede bevægelsesaktiviteter. Den resterende tid, der ligger i forventningen om bevægelse i 45 minutter i gennemsnit om dagen, vil ligge i den fagfaglige undervisning eller på idrætsdage af forskellig karakter. Når en eller to årgange har TIB, leger de andre elever almindeligt på skolens areal i deres pausetid under tilsyn af pædagoger. Det er SFO-pædagogerne, der står for TIBBEN 10

11 I lighed med TIBBEN, oprettes der TIBO for de ældste elever. En årgang har TIBO én gang om ugen, og også her tilknyttes som udgangspunkt pædagoger til aktiviteten. Den resterende tid, der ligger i forventningen om bevægelse 45 minutter i gennemsnit om dagen, vil også for de ældste elever ligge i den fagfaglige undervisning eller på idrætsdage af forskellig karakter. Træning og fordybelse Træning og fordybelse er en del af den understøttende undervisning. I forlængelse af skoledagen skal der frem til næste folketingsvalg ligge et tilbud til eleverne om træning og fordybelse sidst på eftermiddagen. Lærerne giver ikke længere hjemmearbejde for. Det er i stedet forventningen, at lærerne i fællesskab tilrettelægger indholdet af tiden til træning og fordybelse, så eleverne får mulighed for træning i nødvendige færdigheder i fagene og/eller får mulighed for fordybelse i stofområder, som er præsenteret i den daglige undervisning. Såfremt elever og forældre vælger ikke at benytte sig af 11

12 træningstilbuddet, forpligter de sig til at sørge for, at barnet får trænet det nødvendige derhjemme. Det vil fremgå af elevens mødeplan, hvornår tiden til træning og fordybelse ligger i skemaet, og såfremt eleven ikke skal benytte sig af tilbuddet, beder hjemmet eleven fritaget. Pauser Rekreative pauser er også en del af den understøttende undervisning. Generelt varetages pausetilsyn næste skoleår af pædagoger. Behovet for øvrige pauser lægges fleksibelt i løbet af undervisningstiden som brain-breaks, eller som konkrete bevægelsesaktiviteter indlagt af lærerne i den fagfaglige undervisning. To afdelinger Dronninggårdskolen vil i hovedskolen fra næste skoleår være delt i 2 afdelinger i stedet for 3. De 2 afdelinger kalder vi henholdsvis Basisskolen og Overbygningen. Basisskolen omfatter eleverne fra klasse, mens Overbygningen går fra klasse. Ændringen betyder på sigt mere kontinuitet for eleverne i deres læring og færre lærerskift. 12

13 Basisskolen Den fagfaglige undervisning Fagene dansk, matematik og engelsk lægges parallelt, så der gives mulighed for holddeling både inden for klassens rammer og på tværs af årgangen med bl.a. specifikke faglige kurser, undervisning på flere niveauer, undervisning rettet mod køn eller mod interesser. Klasselæreren I Basisskolen bibeholdes klasserne med hver sin klasselærer i Folkeskolereformens år 1. Klasselæreren får ansvaret for de hyppige elevsamtaler, der kan gennemføres med eleverne enkeltvis eller i mindre grupper i Play and talk-tiden. Læsebånd Hver morgen fra tirsdag til fredag indledes undervisningen i Basisskolen med 30 minutters læsebånd. Hver elev ved præcis, hvad eleven skal træne, når eleven møder om morgenen og skriver efterfølgende i sin læselog, hvor langt vedkommende er nået. Læseloggen er en del af elevens portfolio/udviklingsbog. I læsebåndet kan eleven desuden modtage såvel RR (Reading Recovery) som anden form for supplerende læseundervisning. Morgensamling Mandag er der ikke læsebånd. I stedes samles elever og personale fra Basisskolen og synger sammen, taler om ugen, der venter og har et element af bevægelse tilknyttet morgensamlingen. Klasserne står på skift står for arrangementet. 13

14 Overbygningen Struktur Skoleåret i Overbygningen deles op i 4 perioder i en såkaldt 8 2 model med ca. 8 uger i et grundskema med parallellagt undervisning i dansk, matematik og engelsk. De resterende ca. 2 uger i hver periode har lærerne valgt en række temaer/projekter/emner, som undervisningen tilrettelægges i forhold til. I de 2 uger kan undervisningen tværtænkes både med fokus på tværfaglig undervisning, og med fokus på nye tanker inden for fx kreative fag som håndværk og design. Der kan eksempelvis både arbejdes med kønsdelt- og interessedelt undervisning. Det er her, eleverne går i dybden med forskellige værktøjer og metoder, andre samarbejdsformer og kommunikationsformer. Alle fag kan bidrage, og små fag som kristendom, historie, natur/teknik samt timeløse fag kan få samlet undervisningen i længere forløb. Klasselæreren I 8. og 9. klasse vil klasselærerrollen, som vi kender den i sin nuværende form, kunne bibeholdes næste skoleår, men udfases naturligt med udgangen af 15/16. Den hyppige kontakt til eleverne deles blandt flere primærvoksne, som varetager samtaler og andet socialt trivselsfremmende samvær med eleverne i primærtiden. Den fagfaglige undervisning Fagene i dansk, matematik og engelsk lægges, som i Basiskolen, parallelt, så der gives mulighed for holddeling på tværs af årgangen med bl.a. specifikke faglige kurser, undervisning på flere niveauer, undervisning rettet mod køn eller mod interesser m.m. 14

15 Som konsekvens af det parallellagte skema på årgangen, arbejdes der ikke længere med fleksible skemaer. Det fleksible vil i stedet bestå i et samarbejde og aftaler imellem de enkelte faglærere i de enkelte moduler. Samlinger Hver fredag møder Overbygningen om morgenen til samling. Her tales om emner af betydning for Overbygningens elever. Der synges gerne sammen, og et element af bevægelse er oftest føjet til. Primærgrupperne/klasserne står på skift for samlingerne. Valgfag Der oprettes 4-5 valgfag. Det kan bl.a. dreje sig om billedkunst, materielt design, økonomi, robotteknologi/lego, madkundskab, IT/film, økonomi, science, musik/drama/medier og fransk. På 7. klassetrin er valgfagsperioden 1/2 år. Tankegangen er, at valgfagene er appetizere, som eleverne kan snuse til, før de i 8. klasse vælger det valgfag, som de ønsker i klasse. Dette valgfag afspejles i projektopgaven. 15

16 Supplerende undervisning Fagfaglig støtte Den ændrede skoleuge med henholdsvis 30, 33 og 35 timer gør det vanskeligt at tilrettelægge supplerende undervisning efter skoletid på den måde, vi kender det i dag. I stedet vil den fagfaglige støtte primært gives som en ekstra dansklærer og ekstra matematiklærer på årgangen, således, at årgangens faglærere får mulighed for at danne hold på tværs af årgangen, så de elever, der har særlige udfordringer inden for det faglige område, eller som har brug for ekstra faglige udfordringer kan støttes så godt som muligt. Resurseteam Der oprettes desuden et Resurseteam bestående af en inklusionsvejleder, en inklusionspædagog og en til to AKT lærere. Resurseteamet rådgiver og vejleder deres kolleger primært ved åbne rådgivningsmøder og i den daglige kontakt med dem. Desuden arbejder Resurseteamet direkte med elever og forældre i forhold til elever med særlige udfordringer, der behøver støtte ud over den daglige kontakt med den primære voksne, for at få det optimale ud af deres skolegang. Inklusionsvejlederen fungerer som koordinator af teamet. Skoledagens opbygning I det følgende vises konkret, hvordan skoledagens opbygning i modelform vil se ud på Dronninggårdskolen fra næste skoleår: 16

17 I Basisskolen bygges skoledagen fx således op: 0. klasse klasse klasse Læsebånd Læsebånd I 0. klasse veksler dagen imellem fagopdelt Fagopdelt undervisning Fagopdelt undervisning undervisning, understøttende TIB/Play and talk TIB/Play and talk undervisning, træning og fordybelse samt spisning Spisning Spisning og rekreative aktiviteter. I løbet af skoleåret tilpasses strukturen til den øvrige struktur i Basisskolen Fagopdelt undervisning, understøttende undervisning og træning og fordybelse Fagopdelt undervisning, understøttende undervisning og træning og fordybelse I Overbygningen bygges skoledagen således op: Uger med skoledage der er fagopdelt (Basisuger) Fagopdelt undervisning, understøttende undervisning Rådighedstid Fagopdelt undervisning Spisepause Fagopdelt undervisning, Primærtid, Træning og fordybelse, TIBO Uger med skoledage, der ikke er fagopdelt (15.15) Fordybelse i fag, tværfaglig tilrettelagt undervisning, understøttende undervisning, timeløse fag, lejrskoler, praktikperioder m.m. 4 Bemærk den ændrede morgenmødetid for Overbygningen. Den er nødvendig af hensyn til det pligtige timetal, som eleverne skal være på skolen. 17

18 Digitalisering Alle elever fra klasse får udleveret en ipad. Fra klasse vil eleverne være 3 elever om 1 ipad, mens eleverne i 9. klasse forventes at medbringe deres egen tablet/ipad. Digitaliseringen betyder naturligt, at eleverne får langt flere muligheder for at arbejde sammen og kommunikere på kryds og tværs, og læringen vil i højere grad blive understøttet af billeder, film og lyd. Digitaliseringen rummer ikke mindst på den baggrund mange nye muligheder for det enkelte barn. Begrebet IT-didaktik forstås på Dronninggårdskolen som viden om, hvordan man tilrettelægger, målsætter og gennemfører IT-understøttede læringsforløb, samt hvordan man efterfølgende evaluerer dem og opstiller nye læringsmål for den enkelte elev. Dette forudsætter, at alle medarbejdere på Dronninggårdskolen har en udbredt viden om: Vidensmål Digitale læremidler hardware og software Vidensprodukter og deling Elevens egne kompetencer og didaktiske designs Stilladsering af eleven (balancegangen mellem det barnet selv lærer og det barnet lærer med hjælp fra andre mennesker) Evaluering Alle medarbejdere på Dronninggårdskolen deltager pt. i kursusvirksomhed i forhold til ovenstående, og der nedsættes desuden et first mover team blandt lærerne, der bl.a. har til opgave at støtte op om lærernes inddragelse af ipads i den daglige praksis. 18

19 Kontakt med lærerne Ændrede arbejdstidsregler for lærerne medfører, at kontakten imellem hjem og skole fremover vil foregå inden for lærernes almindelige tilstedeværelsestid på skolen. Den enkelte lærer vil være på skolen ca. 39 timer, og inden for denne tidsramme lægger læreren selv tidspunkter, hvor han eller hun kan ringes op eller selv kan ringe op. Disse tidspunkter meddeler hver lærer hjemmet. Forældrene skriver på Intra, at de ønsker at blive ringet op evt. med angivelse af, hvor påtrængende ønsket om samtalen er, og læreren ringer efterfølgende forældrene op på aftalt tidspunkt. Forældrene kan dog i helt særlige tilfælde kontakte læreren uden for arbejdstid, når det drejer sig om fx alvorlig sygdom eller andet. Eller forældrene kan i sådanne tilfælde ringe til skolens kontor, som efterfølgende vil formidle kontakten til læreren. Afsluttende På Dronninggårdskolen er det ambitionen, at alle ændringer, der indføres fra næste skoleår skal understøtte vores beskrevne mål. Vi vil med mellemrum evaluere, hvordan det er gået med vores intentioner og tiltag ved at spørge forældre, børn og medarbejdere med henblik på at justere praksis. Med afsæt i dette går vi dernæst i gang med at formulere Folkeskolereformens version 2, som vi på samme måde som i denne folder vil udsende til børn og forældre inden skolestart 2015/16. 19

20 Dronninggårdskolen Rønnebærvej Holte Tlf:

21 Folkeskolereformen på Dronninggårdskolen Version 1 Skoleåret

22 Vi vil gerne ruste jeres børn til fremtiden, men men! Det er svært at spå... Især om fremtiden... Storm P

23 Hvis viden og kreativitet er de afgørende evner i fremtiden? Jesper Bo Jensen

24 Kreativitet og evnen til at tænke selv Fleksibilitet evnen til at leve under konstante forandringer Faglighed og faglig fleksibilitet evnen til at udvikle sin egen forståelse Evnen til at lære Social navigationsevne Rummelighed og bredde

25 opøve elevernes evne til at tænke selv opøve elevernes evne til at lære selv

26 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

27 Undervisning og aktiviteter skal løfte alle elever fagligt, personligt og socialt Undervisning og aktiviteter skal understøtte og udvikle elevernes engagement Undervisning og aktiviteter skal understøtte og udvikle elevernes trivsel Undervisning og aktiviteter skal differentiere og skabe rammer for at understøtte elevernes mulighed for at forfølge deres egne interesser i deres læring.

28 Alle elever får en samtale med en primærvoksen om deres læring og progression ca. hver fjortende dag Alle elever får mulighed for at forfølge deres interesser i deres læring i løbet af ugen.* Der udvikles en udviklingsbog for eleven, som læringssamtalerne tager udgangspunkt i.*

29 Træning Mødelommer Bevægelse Pauser Følg din nysgerrighed Holddeling Hyppige samtaler med eleven

30 Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes på de forskellige klassetrin. Der indføres engelsk på 1. og 2. klassetrin og 2. fremmedsprog (tysk på DRG) i 5. klasse. Der indføres obligatorisk valgfag fra 7. klasse. Motion og bevægelse skal indgå i skoledagen med gennemsnitlig 45 minutter om dagen. Faget Håndværk og design erstatter sløjd og håndarbejde. Den nye understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger eller andre medarbejdere Eleverne tilbydes træning og fordybelse fra 2 3 timer hver uge.

31 Alle elever får en samtale med en primærvoksen om deres læring og progression ca. hver fjortende dag Alle elever får mulighed for at forfølge deres interesser i deres læring i løbet af ugen Der udvikles en udviklingsbog for eleven, som læringssamtalerne tager udgangspunkt i

32 Samtaler mellem barn og voksen finder sted i Play and talk (Basisskolen) og Primærtid (Overbygningen) I begge afdelinger opfindes Følg din nysgerrighed Der lægges TIB og TIBO ind i elevernes mødeplan sammen med forventning om bevægelsesaktiviteter i den fagfaglige undervisning Der udvikles trænings- og fordybelsestilbud på alle klassetrin.

33 Alle ændringer skal understøtte 2 ben hos den enkelte elev: 1. Eleven skal hjælpes til bedre kunne sætte sig mål for egen læring 2. Eleven skal hjælpes til at bedre at kunne vælge læringsindhold

34 Basisskolen Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pædagog/BØ BØ.leder alene Pædago/BØ alene BØ.leder alene BØ.leder alene Pædagog/BØ BØ.leder alene Pædagog/BØ BØ.leder alene BØ.leder alene Pædagog/BØ Play and talk Pædagog/BØ Pædagog/BØ Play and talk Pædagog/BØ Pædagog/BØ Play and talk Spise voksen på skift i timen Spise 1 voksen på skift i timen Spise 1 voksen på skift i timen Spise 1 voksen på skift i timen Pædagog/BØ Pædagog/BØ Pædagog/BØ Pædagog alene Pædagog/BØ Pædagog/BØ Pædagog/BØ Pædagog alene Spise 1 voksen på skift i timen Pædagog/BØ Pædagog/BØ

35 Basisskolen Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Morgensamling Læsebånd Læsebånd Læsebånd Læsebånd Fag Fag Fag Fag Fag TIB/Play and talk TIB/Play and talk TIB/Play and talk TIB/Play and talk TIB/Play and talk Spise Spise Spise Spise Spise Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag/Følg din nysgerri ghed Træning Træning Træning Træning. Fag/Følg din nysgerri ghed

36 Basisskolen Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Morgensamling Læsebånd Læsebånd Læsebånd Læsebånd Fag Fag Fag Fag Fag TIB/Play and talk TIB/Play and talk TIB/Play and talk TIB/Play and talk TIB/Play and talk Spise Spise Spise Spise Spise Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Træning Følg din nysgerring Fag Fag. Fag Følg din nysgerrighed Træning Træning

37 Overbygn Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fag Fag Fag Fag Samling/Føl g Fag Fag Fag Fag Følg din nys Fag Fag Fag Fag Følg din nys * Rådighedsti d Rådighedsti d Rådighedsti d Rådighedsti d Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Spise Spise Spise Spise Spise Rådighedsti d Primærtid Fag/TIBO Fag/TIBO Fag/TIBO Fag/TIBO Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Træning Træning Træning Træning

38 Overbygning Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Emne Emne Emne Emne Emne Model for uger, Emne der er tilrettelagt Emne med ikke fagfaglig Emne tilrettelagt Emne undervisning Emne Emne Emne Emne Emne Emne Emne Emne Emne Emne Emne Emne Emne Emne Emne Emne Spise Spise Spise Spise Spise Emne Træning Træning 6.kl Træning Emne Emne

39 Der er jo også lige det med digitaliseringen! - Hvert barn fra 3. klasse til 8. klasse får hver sin ipad - 9. klasse medbringer eget device - Det stiller nye og store krav til vores lærere og pædagoger

40 Vi går med små skridt Vi ændrer med rettidig omhu Vi har sjælen med Vi gør en god skole bedre! - Og vi glæder os!

Skoledagen på Dronninggårdskolen

Skoledagen på Dronninggårdskolen Skoledagen på Dronninggårdskolen 2014/2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Implementeringsperiode... 4 Folkeskolereformen... 5 Rudersdal Kommune... 5 Dronninggårdskolen...

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Velkommen til fælles forældremøde. Tommerup Skole 19.06.14 Vedr. Folkeskolereformen

Velkommen til fælles forældremøde. Tommerup Skole 19.06.14 Vedr. Folkeskolereformen Velkommen til fælles forældremøde Tommerup Skole 19.06.14 Vedr. Folkeskolereformen Fællessang Orientering om reformens væsentlige ændringer og hvordan, vi har planlagt kommende skoleår på Tommerup Skole

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

Folkeskolereform 2014. Åben Skole

Folkeskolereform 2014. Åben Skole Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

MØLLESKOLEN August 2014

MØLLESKOLEN August 2014 MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Understøttende undervisning. Møde 4. marts 2014

Understøttende undervisning. Møde 4. marts 2014 Understøttende Møde 4. marts 2014 Omfanget af understøttende Pausetid Tid til bevægelse (45 minutter om dagen) Lektiehjælp og faglig fordybelse (2-3-2 klokketimer) Indhold i understøttende Undervisning

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING KRAI, skoleåret 2016-17 En ny skolestart i Nim Skole og Børnehus, udarbejdet april 2016 KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING Øget faglighed, øget trivsel og større sammenhæng i

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

Ansgarskolen skoleåret 2014/2015. -information til forældre

Ansgarskolen skoleåret 2014/2015. -information til forældre Ansgarskolen skoleåret 2014/2015 -information til forældre Forord Når Ansgarskolen onsdag d. 13. august slår dørene op, venter der alle en helt ny skole. Dels er Ansgarskolen en helt ny skole, som er opstået

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed udvikling trivsel KOMPASSET projekter Vi kvalificerer til fremtiden På Vestre Skole ønsker vi at kvalificere vores elever bedst muligt til det samfund, de

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014 Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Den nationale Folkeskolereform Dragør kommunes sigtelinjer for Dragør kommunes skolevæsen indgår fint i den nye nationale skolereform, der

Læs mere

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Vejen ind i reformen En rejse, vi indledte i efteråret 2013 Vores WHY hvad er vores

Læs mere

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj 1 Indskoling aug. 2014 Dagsorden & velkomst kl.17.00 Fællessang (5 min.) Præsentation en tak, lidt historik og forventninger til i dag (15 min.) Folkeskolereformen, det kommunale grundlag (5 min.) Den

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de

Læs mere