Skoledagen på Dronninggårdskolen

Transkript

1 Skoledagen på Dronninggårdskolen 2017/2018

2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 Status... 4 Mål... 7 Indsatser... 8 Læringssamtaler... 8 Hjemmearbejde... 9 Samlinger Valgfag Træning og fordybelse Motion og bevægelse Supplerende undervisning Fagfaglig støtte Resurseteam Skoledagens opbygning klasse klasse klasse Tydelige forventninger Afslutning

4 Indledning For fjerde gang siden implementeringen af folkeskolereformen udgiver vi en folder om skoledagens opbygning på Dronninggårdskolen. Denne folder vedrørende skoleåret bygger videre på de seneste års foldere. Vi arbejder videre med det centrale indhold i det kommunale udviklingsprojekt synlig læring, som I som forældre kan læse meget mere om på som netop er kommunens kommunikationskanal vedrørende skolevæsenets udvikling i Rudersdal. Sidste skoleår havde vi især fokus på, at eleverne skulle kende deres læringsmål og vide, hvordan de nåede dem. Vi ville desuden som personalegruppe blive bedre til at målrette undervisningen til den enkelte bl.a. på baggrund af relevante tests, og vi arbejdede meget med det fysiske læringsmiljøs betydning. Vi ville (især i Basisskolen) væk fra den traditionelle måde at indrette et klasseværelse på med stole i rækker med front mod læreren og i stedet understøtte, at det fysiske læringsmiljø understøttede den måde, som eleverne skulle arbejde og lære på. I forhold til de allermindste elever ville vi desuden gerne skabe et miljø, der gjorde, at eleverne kunne trives i det i et klokken perspektiv. En analyse af skolens resultater (nationale tests, afgangsprøvekarakterer, elevernes trivselsundersøgelse og forældrenes tilfredshedsundersøgelse) sammenholdt med vores almindelige fornemmelse af, hvad, der kunne give 2

5 mening i den konkrete kontekst, har ført til, at vi i det kommende skoleår vil rette fokus mod nogle konkrete mål og områder. I forhold til ændringer i kølvandet på folkeskolereformen oplever vi, at vi er kommet rigtig godt på vej nu. Vi har fundet gode og brugbare måder at afholde læringssamtaler med eleverne på, vi har fundet en god balance i forholdet imellem undervisning i egen klasse/stamgruppe og på hold, og vi er i fortsatte overvejelser om, hvordan vi skal tilrettelægge Følg din nysgerrighed. Her vil vi i endnu højere grad i det kommende år arbejde med at lære at stille undrende spørgsmål til emner, der optager eleverne og forfølge dem i små projekter. Vores ambition er stadig at give den enkelte elev mulighed for at udvikle sig optimalt og lære så meget som overhovedet muligt og udfolde hele sit potentiale. Det tror vi, at vi bl.a. gør ved til stadighed at arbejde med elevens indsigt i egen læring og måden fx at give andre feedback og selv modtage feedback på. Vi har en ambition om altid at være åbne over for at møde forældre og andre interessenter på Dronninggårdskolen, fordi vi tror på dialogens betydning, når der fx opstår misforståelser eller der blot er forskellige opfattelser af dispositioner imellem skole og hjem. I dialogen møder parterne hinanden, de kan være nysgerrige på hinandens synspunkter og dermed også være mere konstruktivt løsningsorienterede. Med disse ord inviteres også til, at forældre altid kan henvende sig til såvel skolens ledelse som andre ansatte på skolen, såfremt der fx er noget i denne 3

6 folder eller noget i den almindelige pædagogiske praksis på skolen, som vækker undren. God læselyst! Gitte Moltzen Skoleleder Status Skoleåret havde overordnet følgende 3 mål, som gennemsyrede vores praksis. Et af dem handlede om elevernes trivsel og gik ud på, at en større procentdel af eleverne, end der kunne aflæses i den aktuelle elevtrivselsundersøgelse, skulle opleve at trives i skolen, såvel fagligt som socialt med følgende fokus: Alle elever skal i højere grad opleve at de har den mulige indflydelse på undervisningens indhold og tilrettelæggelse Alle elever skal i højere grad opleve, at undervisningen møder den enkelte på sit niveau Alle elever skal i højere opleve, at de føler sig som en del af et lærende fællesskab Alle elever skal have fokus på at kunne give og modtage feedback i forhold til opstillede succeskriterier i arbejdet 4

7 Vores vejledere på skolen har i løbet af året sammen med skolens ledelse besøgt alle klasser, og eleverne har besvaret diverse spørgeskemaundersøgelser, så vi har haft en vis evidens at drage konklusioner ud fra. Flere elever end året før synes fx, at undervisningen er spændende og giver dem lyst til at lære mere. Flere synes, at de er med til at bestemme, hvad der skal arbejdes med i klassen, og at lærerne hjælper dem med at lære på måder, som virker godt for dem. Flere synes også, at de gør gode faglige fremskridt, og at lærerne synes om deres fremskridt. Desuden synes flere, at det lykkes dem at lære det, de gerne vil i skolen, og at deres opfattelse af at være glad for deres klasse er øget. Eleverne føler sig også mere trygge i skolen. Til gengæld skal vi fortsat arbejde mere med ro og orden i klasseværelserne og med, at ingen store elever skal føle sig alene i fællesskabet. Den overordnede pædagogiske praksis på Dronninggårdskolen er i høj grad præget at et fokus på læring og udvikling af læringskompetence hos eleverne og er funderet i Hatties 1 konklusion om, at skolen opnår de bedste resultater når eleverne er i stand til selv at tage aktiv del i deres læreproces, og når lærerne selv er i konstant læring ift. hvilken effekt, de har på 1 Hattie er metaforsker i den forstand, at han har samlet et utal af forskningsresultater om undervisning og effekten af den på børns læring og progression. 5

8 børnenes læring. En af de vigtigste pointer i Hatties forskning er, at indsigt i egen læring og forventninger til egen læring er noget af det, der især befordrer udvikling i elevens læring, og at lærerens/pædagogens arbejde på den baggrund er at guide eleven til, dvs. at hjælpe eleven til at forstå, hvordan eleven når sine mål. I den daglige praksis på Dronninggårdskolen møder vi som ledelse engagerede og dygtige medarbejdere, der gør deres bedste for at give alle elever optimale udviklingsbetingelser, og i ledelsen ser vi frem til endnu et skoleår på Dronninggårdskolen, hvor den enkelte elevs sociale, personlige og faglige udvikling er i fokus sammen med en ambition om at skabe forpligtende fællesskaber for alle elever, hvor de kan trives og udvikle sig. 6

9 Mål Målene for skoleåret udspringer af vores konkrete arbejde hver dag, af nationale tests og andre tilbagemeldinger i sammenhæng med vores egen sunde fornuft. Vores elevers tilbagemeldinger til os i trivselsundersøgelsen spiller desuden en rolle sammen med vores forældres tilbagemeldinger til os i forældretilfredshedsundersøgelsen, bestyrelsens input og vores medarbejderes tilbagemeldinger til os osv. Næste skoleår vil vores fokus ligge på: Hvordan vi kvalificerer vores evne til at opstille læringsmål og nedbryde disse til succeskriterier, så eleven forstår, hvordan han eller hun selv kan se, om eleven er godt på vej i sin udvikling inden for det enkelte fagområde. Hvordan vi, elever og lærere/pædagoger, opnår et fælles sprog omkring læring på skolen, så vi forstår det samme ved de ord, vi bruger i den daglige undervisning. Fortsat at arbejde med at udvikle vore læsestrategi for at fastholde vores gode læseresultater. Fortsat at arbejde med handleplaner for elevernes trivsel på de enkelte årgange. 7

10 Indsatser For at nå målene planlægger vi med mindst følgende indsatser: Vi afholder fortsat trivselsdage med eleverne Vi afholder fortsat trivselstimer én gang ugentligt i hver klasse/stamgruppe Vi drøfter med den enkelte årgang regelmæssigt, hvordan lærerne og pædagogerne omkring årgangen arbejder med trivslen Vi arbejder med retningslinjer for brug af ipads og mobiltelefoner i løbet af skoledagen for at vende elevernes blik mod hinanden i socialt samspil og væk fra skærmene Vi sætter fortsat trivsel i elevgruppen på dagsordenen på møderne med kontaktforældrene Vi fortsætter med læringsmøder med medarbejderne for at understøtte arbejdet henimod et fælles sprog om læring på skolen Vi færdiggør vores læsestrategi og præsenterer den for personale og forældre Læringssamtaler I Basisskolen har vi benævnelsen klasser, mens vi i Overbygningen kalder de nye klasser, som vi danner efter 5. klasse for stamgrupper for at understrege, at der er tale om noget nyt. Klasselærerne/stamgruppelærerne har det overordnede ansvar for, at der bliver afholdt læringssamtaler med eleverne, men samtalerne bliver også gennemført af faglærerne. 8

11 Samtalerne tager udgangspunkt i minimumsforventningerne til den beskrivelse af den digitale elevplan, som interesserede kan læse mere om på på Ministeriets hjemmeside. Vi arbejder til stadighed for at gennemføre samtalerne og udforme den digitale elevplan på en endnu bedre måde, men vi erkender, at vi nok ikke har fundet den helt rigtige form endnu på såvel samtalerne som elevplanen. På dette områder er vi derfor fortsat på vej. Hjemmearbejde Der har været megen diskussion om hjemmearbejde på Dronninggårdskolen. På de klassetrin hvor vi planlægger med mindst to timer ugentligt til træning og fordybelse indeholdt i skoledagen, vurderer vi på skolen, at skolearbejdet så vidt muligt burde/kunne klares på skolen. På visse klassetrin har vi imidlertid kun én enkelt træningstime, og her vil det være relevant, at eleverne også arbejder med skolearbejdet hjemme i en størrelsesorden, som aftales mellem lærere og forældre. Vi lægger samtidig op til, at man taler sig til rette om, hvordan forældrene reelt kan følge med og følge op på børnenes læring med såvel udgangspunkt i skolens læringscharter som ugeplaner på Intra eller oversigter i Meebook. 9

12 Samlinger Vi har ofte samlinger i de to afdelinger. Valgfag Der oprettes næste år næsten dobbelt så mange valgfag, som vi plejer. Det skyldes, at vi samarbejder med Ny Holte Skole om valgfagsudbuddet og dermed kan udbyde langt flere fag. Valgfagene kan bl.a. dreje internationalisering, madkundskab, spansk, IT/film, økonomi, science, friluftsliv, samfundsfag og fransk. På 7. klassetrin er valgfagsperioden 1/2 år. Tankegangen er, at valgfagene er en slags appetizer, før eleverne i 8. klasse vælger valgfag. Det valgfag, man har i 9. klasse, afspejles i projektopgaven. Træning og fordybelse Træning og fordybelse er den tid på skoledagen, hvor eleven kan opsøge læreren og få hjælp til præcis den faglige udfordring, som eleven har. I mange klasser lægger lærerne opgaver ind i Meebook, så både elever og forældre kan følge med i, hvad eleverne kan/bør træne for at følge op på deres mål i undervisningen. 10

13 Motion og bevægelse Vi drøfter til stadighed i personalegruppen, hvordan vi får sørget for, at eleverne oplever, at de får bevæget sig nok ud over TIB, TIBO, den ekstra idrætstime, som vi har lagt på nogle årgange i Overbygningen og de timer, som vi anvender på årsbasis på idrætsdage på langs ad skolen. Eleverne vil rigtig gerne bevæge sig endnu mere, og vi er da også bekendte med, at flere af lærerne giver eleverne opgaven på skift med at komme med forslag til brainbreaks, som kan indlægges i den almindelige undervisning. Målet er, at eleverne oplever at komme op at stå og få bevæget sig lidt også i den mere traditionelle fagfaglige undervisning. 11

14 Supplerende undervisning Fagfaglig støtte I 1. og 2. klasse har vi RR (reading recovery), hvor 2 særligt uddannede lærere varetager understøttende læseundervisning af de elever, der vurderes at have gavn af dette supplerende tilbud. Der er desuden mulighed for supplerende faglig støtte i matematik fra klasse, ligesom der er mulighed for generel supplerende danskundervisning i 3. klasse. Fra klasse er der tillige pædagoger i ca. en tredjedel af elevernes undervisningstid også med tanke på at skabe et undervisningsmiljø, som understøtter lærerens mulighed for bedre at kunne nå alle elever. Fra 4. 12

15 klasse er der ingen pædagoger i undervisningen. I stedet er en ekstra dansklærer og matematiklærer tilknyttet klasse, for at lærerne kan give eleverne de rigtige faglige udfordringer på tværs af klasserne eller inden for klassens rammer. Folkeskoleloven lægger op til periodevis holddeling uden for klassen for bedre at kunne tilgodese den enkelte elevs progression rent fagligt og for bedre at kunne målrette undervisningen til den enkelte elevs behov og nærmeste udviklingszone. Konkret betyder det, at vi i højere grad skal vænne os til, at fx et klassetrin har tre eller fire lærere i matematik, og at disse fire lærere i fællesskab opstiller mål for undervisningen, planlægger organisering og indhold, deler eleverne i hold i forhold til målene for undervisningen og efterbehandler den med henblik på at kunne opstille nye mål. I dansk og matematik tildeles årgangene den supplerende lærer, således at der reelt er 4 lærere til at løfte undervisningsopgaven. Mindst 1 af de 4 lærere vil til stadighed have fokus på elever, der har behov for særlig hjælp og støtte i undervisningen og enten gå ind i klasserne/stamgrupperne på skift eller netop samle elevgrupper i små hold, når der er behov for dette. Når de 4 lærere forbereder sig samtidig, giver det tillige mulighed for i højere grad at kunne udnytte hinandens resurser. Det kan være, at den ene 13

16 lærer især er god til at undervise i digitale læreprocesser, mens den anden har en særlig passion for at udvikle små forklaringsvideoer til eleverne (man kalder dette flipped classroom), og disse kompetencer udnytter lærerne hos hinanden til fordel for elevernes læring. Resurseteam Skolen har desuden et Resurseteam bestående af 1 inklusionsvejleder, 1 læsevejleder og 2 inklusionspædagoger. Resurseteamet rådgiver og vejleder deres kolleger primært ved åbne rådgivningsmøder og i den daglige kontakt med dem. Resurseteamet arbejder også direkte med elever og forældre i forhold til fx elever med særlige udfordringer, der behøver støtte ud over den daglige kontakt med en primær voksen for at få det optimale ud af deres skolegang. Inklusionsvejlederen fungerer som koordinator af teamet. 14

17 Skoledagens opbygning 0. klasse I 0. klasse veksler dagen imellem fagopdelt undervisning, understøttende undervisning, træning og fordybelse samt spisning og rekreative aktiviteter. I løbet af skoleåret tilpasses strukturen til den øvrige struktur i Basisskolen. I 0. klasse møder børnene fra

18 1.-5. klasse Fagmodul Udetid pædagoger varetager tiden Fagmodul Spisning og TIB Fagmodul Udetid Fagmodul klasse Fagmodul Rådighedstid Fagmodul Rådighedstid/gåtid Fagmodul Spisning og rekreativ tid Fagmodul Rådighedstid Fagmodul 16

19 Tydelige forventninger På Dronninggårdskolen arbejder vi stadig på at få et fælles sprog om læring. Udgangspunktet tager vi i vores læringscharter. Derfor gengives det også igen i år i denne folder. 17

20 LÆRING ELEVEN LÆREREN/PÆDAGOGEN MÅL TRIVSEL FORBEREDELSE UDVIKLING FEEDBACK Deltager aktivt i at sætte ambitiøse og opnåelige mål for sin egen læring. Planlægger egen indsats for at kunne nå sine mål. Anerkender andres forskelligheder og viser interesse for og støtter andre. Tager et medansvar for at alle trives. Møder veludhvilet og forberedt. Ved bl.a. altid, at hvad der skal arbejdes med, hvordan og hvorfor. Har ambitiøse og positive forventninger til skoledagen. Ser en værdi i at lære at træne og gøre en aktiv indsats for at lære at lære så meget som muligt. Taler jævnligt med læreren eller pædagogen om sin udvikling. Bruger lærerens og andres feedback som udgangspunkt for at sætte sig nye mål. Bidrager selv med feedback til elever, lærere og pædagoger. Sætter klare, ambitiøse og velbegrundede mål for eleven og gør det tydeligt, hvordan eleven kan nå sine mål. Skaber et klima, hvor alle elever anerkendes. Er empatisk og rummelig og hjælper alle til at være engagerede og føle sig som en del af fællesskabet. Forbereder i forhold til elevernes forskellige læringsmål. Angiver klare forventninger til elevens og egen forberedelse af undervisningen. Har tydelige og synlige forventninger til undervisningen. Har fokus på elevens progression, inspirerer og motiverer eleven. Giver eleven og forældrene brugbar feedback, og bruger feedback på sin undervisning som udgangspunkt for at tilrettelægge næste undervisningsforløb. 18

21 FORÆLDRENE UNDERVISNINGEN Har tydelige forventninger og ambitioner for sit barn. Støtter konstruktivt op om samarbejdet med skolen om elevens læringsmål. Anerkender alle skolens elever, forældre og ansatte. Tager et medansvar for at skabe et fælleskab mellem elever og forældre. Orienterer sig i planer og hjælper eleven med såvel at have en positiv indstilling til læring, at have overblik over, hvad der skal arbejdes med og hvorfor samt det helt praktiske. Støtter eleven i at forstå vigtigheden af at sætte mål for sin læring og yde en vedholdende arbejdsindsats. Anerkender skolens sprog om læring. Fokuserer på synlige og tydelige mål for elevens læring og på elevens tegn på læring. Eleven forstår målene og har selv været med til at udforme dem. Har et trygt og omsorgsfuldt læringsmiljø, der er præget af accept af forskelligheder og gode relationer mellem lærere/pædagoger og elever. Har en klar struktur og indeholder både nødvendig fysisk aktivitet og en variation af undervisningsformer. Tager udgangspunkt i elevens nærmeste zone for udvikling, så den enkelte elev udfordres og når så langt som muligt. Følger aktivt med i elevens udvikling og støtter eleven undervejs ved at give en balanceret feedback. Har en feedback-kultur mellem lærere/pædagoger og elever og omvendt. 19

22 Afslutning Som det forhåbentligt fremgår af indholdet i denne folder arbejder vi til stadighed med at udvikle os for at skabe så god en skole som overhovedet muligt for vores elever. Vores vision er, at vi sammen vil skabe passende udfordringer for alle og give hver enkelt elev de bedste læringsoplevelser. Vi vil desuden gerne være en attraktiv skole som arbejdsplads for at tiltrække de allerdygtigste lærere og pædagoger. Vi skal fx næste skoleår have en pædagogisk weekend for at blive klogere på begrebet intelligens, og hvordan vi bedst muligt kan understøtte de evner, som vores elever bringer med sig ind i skolen. Vi tror ikke på, at læring foregår i takt, vi tror til gengæld på, at går vi i samme retning, kan vi sammen skabe mangfoldige og varierede fællesskaber, hvor den enkelte elev, i endnu højere grad, bliver set og mødt på sit eget niveau. Ambitionen er, at alle vore elever bør opleve at stå på tæer, og alle elever skal opnå læringsstrategier, de kan gøre brug af, når de står over for udfordringer i en fremtid, som ingen af os kender. 20

23 21

24 Dronninggårdskolen Rønnebærvej Holte Tlf: