Bilag 4: Analyse af spørgeskema (datasæt 3)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 4: Analyse af spørgeskema (datasæt 3)"

Transkript

1 Bilag 4: Analyse af spørgeskema (datasæt 3) 100 % udgøres i Århus af 93 svar og i København af 69 svar. Brugbarhed af oplæg Århus København 1

2 Uddybende kommentarer ift. oplægget Fra forskning til undervisning (Århus/Kbh svar: 93/69 i alt 162 svar) Syntese (tal i parentes angiver antal svar) Oplæg, materialer, metoder og skema var inspirerende, relevante, let tilgængelige og brugbare (54) Citater Forsøg der var lette og materialerne var tilgængelige for os De udleverede værktøjer/skemaer er gode Det er redskaber, som vi vil inddrage i vores fælles faglige samarbejde Det satte nogle fine tankeprocesser i gang Vi fik taget en god snak om, hvad vi i naturfagsteamet egentlig gerne vil med undervisning og naturfaget Inspirerende skemaer, som kan systematisere processen Har fået inspiration til og reflekteret over egen undervisning god model til brug i undervisningen Modellen fra Astra fra forsøg til undersøgelse kan jeg bruge i undervisningen Gav mulighed for at holde sig opdateret i den nyeste forskning og omsætte denne til undervisning på en interessant måde for eleverne (15) Det var fedt at få tid til at reflektere over teorien i forskningen. Og have tid til at tænke og diskutere, hvordan vi kan bruge det i undervisningen Det er meget spændende med ny forskning, og det at kunne omsætte det til god undervisning er utrolig praktisk. Stor inspiration men et stort spring og udfordring ved at omsætte til 7/8 klasse stof Gav anledning til ideudvikling, fordybelse, udveksling og didaktiske diskussioner i lærerteams (14) Dele af gruppearbejdet vil jeg kunne tage med hjem og bruge i min undervisning Gode diskussioner lærerne imellem. Dels fordi det gav en chance for at koble ideerne fra oplægget i et didaktisk perspektiv, plus at man i lærerteamet fik lov at diskutere og udveksle ideerne med hinanden Ikke noget som nyt havde arbejdet med noget lignende før (24) Jeg har arbejdet meget med det før Vi kan selv vurdere didaktisk og der var absolut ikke noget nyt i oplægget, hvorfor vi sprang gruppearbejdet over Der var ikke nogen nyheder i det 2

3 Svært tilgængeligt eller ikke relevant at omsætte i skolehverdagen pga manglende tid eller fordi det var for omstændeligt (15) Det var svært stof at få omsat til elever Det skema Astra har lavet vil i den/min verden aldrig blive brugt, da det er alt alt for tidskrævende, og egentlig ikke giver mig et større udbytte, end det jeg vil gøre pr. automatik i hovedet på 1/10 af tiden. Lidt urealistisk ift. hvor lidt forberedelsestid vi har Andet Kunne godt have undværet gruppearbejdet Det skal bearbejdes en del før det kan bruges Århus København 3

4 Uddybende kommentarer ift. oplægget Fra forsøg til undersøgelse (Århus/Kbh svar: 93/69 i alt 162 svar) Syntese (tal i parentes angiver antal svar) Gode og relevante værktøjer/modeller ift. støtte, vejledning og fokusering af undersøgelsesarbejde / styrker elevernes udvikling af undersøgelseskompetencen (51) Citater Gode redskaber til elevernes arbejde med prøven og formulering af problemstillinger og valg af forsøg ud fra relevans God og relevant model Det gør det nemmere at fokusere på enkelte dele i forhold til naturfagsprøven Det er inspirerende skemaer, som kan systematisere processen For at gøre forsøgene mere relevante og bevidste hos eleverne Jeg bruger i forvejen tankerne omkring undersøgende arbejde, men det har været en fordel at anvende et formaliseret skema. Det lader til at være et rigtigt godt værktøj til at stilladsere elevernes arbejde med kompetencerne Man skal styrke elevernes undersøgelseskompetence. Er meget brugbar ift at styrke elevernes arbejde med undersøgelseskompetencen. Det har sat nogle tanker igang i forhold til det at kvalificerer elevernes arbejde hen imod den kommende prøve. Lige netop der har det været svært godt værktøj at arbejde videre med Jeg tænker at eleverne har behov for at få sat fokus på undersøgelsens funktion og "natur". Det hjælper mig til at strukturere det arbejde. Jeg kan se at det er brugbart til at give eleverne mulighed for at kvalificere deres undersøgelseskompetence. Jeg kan også se, at der er stor gavn i at stilladsere elevernes fokus på, hvad en "undersøgelse" egentlig er. Vi vil videreudvikle det ene ark, så det kan bruges i FFFO. Øger lærerens bevidsthed og kompetence ift. skelnen Igen noget med at blive mere klar på opgaven, og at kunne videregive det til eleverne. 4

5 mellem forsøg og undersøgelse (18) Vi blev præsenteret for nogle gode overvejelser og det fik en til at reflektere over hvordan man selv vil gøre forsøgene til undervisning Det var rigtig interessant, at skelne mellem forsøg og undersøgelse. Godt med konkret materiale fra Astra. Det fungerede godt, da vi skulle udfylde det som elever. En god "lærer" øvelse. Skabte tid til dialog og udvikling på workshop (12) I har skabt tid til dialog og udvikling virkeligt godt Det førte til en god diskussion mellem kollegaer Jeg synes det primært var brugbart fordi lærerteamet efterfølgende kunne udveksle forslag til hvordan de diskuterede materiale Godt med input koblet direkte til lærernes praksis (3) Godt fremført (2) Ligner det vi gør i forvejen / ikke noget nyt (16) Modellen bremser i nogen grad for en undersøgende proces (6) Rart med fagligt input og tiden til direkte at sætte det ind i vores praksis De didaktiske overvejelser var fint viderebragt det er overvejelser vi har gjort i forvejen jeg har pd i naturfagsdidaktik fra århus, jeg har deltaget i ibse, quest...hver gang introduceres der nye didaktiske indgange/teorier omk. forsøget, eller den undersøgende del, måske skal det bare bundfælde, men noget egentligt nyt var der vel ikke. Men den model astra bragte, har jeg svært ved at se hvad det nye i den er ift. den naturvidenskabelige metode. I astras version vil du meget hurtigt komme til en konklusion, og så er forsøget slut, hvor ved den naturvidenskabelige metode, vil du skulle validere din undersøgelse, ved at gennemgå det flere gange, for at sikre dig at dit resultat er validt. Synes der er mangler i forhold til den naturvidenskabelige metode Den minder om den naturvidenskabelige metode og hvis man skal bruge den fra astra ville jeg nok omformulere punkterne. Det er en fin måde at overskueliggøre elevernes arbejde lavpraktisk "kasse tænkning". Dog vil jeg til enhver tid benytte mig af den naturvidenskabelige metode, der er meget mere dynamisk i sit udtryk, end "Tjek din undersøgelse", der i sin udforming er mere statisisk. Dvs. at eleverne får via denne "tjek din undersøgelse" ikke den samme forståelse af, at 5

6 naturvidenskaben skal kan eftervises op til flere gange ud fra den valgte hypotese. Påkrævet tidsforbrug vil ikke matche udbytte / for tidskrævende (4) Gruppearbejdet var mindre brugbart (4) Bedst egnet til dygtige elever eller de ældste klasser (3) Manglede sammenhæng mellem viste forsøg og oplæggets pointe (1) Andet Det var nogle fine tanker men igen passer mængden af tid det kræver at lave ikke med udbytte eller hvor meget tid vi har. Der vil ikke være tid i dagligdagen til at gøre det. Det efterfølgende gruppearbejde mindre godt, da vi først skulle finde på en problemstilling før vi kunne udfylde arket. Giv måske problemstillinger og forsøg med Det kan være svært at opstille hypoteser og derfor bedst egnet for de elever,der er dygtige. Det forudsætter, at man har dygtige elever. Og jeg synes eleverne efterhånden bliver udsat for alt for højt niveau Der manglede sammenhæng mellem præsenterede forsøg og oplæggets pointe. Problemet med at lade eleverne undersøge fremfor at lave forsøg er igen knaphed på tid. Det er vigtigt at natur og teknologilærerne arbejder målrettet med undersøgelser, hvis eleverne skal nå at blive gode til at lave undersøgelser Det gav mig flere undervisningsideer Vi drukner i alle mulige arbejdsmetoder og evaluerings metoder...flytte dk op på PISA lister Århus 6

7 København Uddybende kommentarer ift. markedspladsen (Århus/Kbh svar: 93/69 i alt 162 svar) Syntese (tal i parentes angiver antal svar) Meget relevant fordi den gav: konkrete ideer til egen undervisning mulighed for og anledning til videndeling, sparring/feedback og didaktiske snakke mulighed for at se hvad andre gør anledning til at reflektere over egen undervisning (120) Citater god med dialog og nyttigt at skulle forklare egen praksis Dejligt med kollegial samtale om begrundelse for udvælgelse Videndeling med kollegaer. Nye øjne på emner. Vidensdeling på tværs samt en platform til dette er noget der er meget eftersøgt "mange bække små gør en stor å" her rykker vi i fællesskab i retning af vidensformidling til vores elever (open sources) Det var super spændende at få feedback fra andre, men også at se hvad andre tænker og de vikler de vælger. Det var lærer til lærer undervisning, med stor mulighed for at spørge ind. godt at se hvad andre lærere går og laver, og få ny inspiration Det var interessant at høre ideer til og perspektiver på noget, man selv har afprøvet. Inspiration til hinanden er meget givende og det var også en vigtig ting selv at skulle reflektere over det man havde gjort Den var med til at bevise at vores tilgang til naturfagsprøven var attraktiv Flere af ideerne vil jeg kunne tage direkte med hjem og bruge i min undervisning 7

8 Altid inspirerende at se hvordan kolleger har arbejdet med de ofte abstrakte skabelsesberetninger Jeg fik en række gode, konkrete ideer lige i favnen Nyt undervisnings martriale, til dagligdagen Inspiration og god formidling. Flot, at nogle lærere fortalte om forløb, der ikke var lykkedes særligt godt Både relevant og mindre relevant for efterskolelærere (3) Meget relevant, men havde været endnu bedre, hvis den havde været beskrevet bedre i forvejen (2) Knapt så relevant, fordi den: bar præg af hyggesnak ikke bidrog med noget nyt manglede tydeligere ramme (10) Fysiske rammer kunne være bedre fx akustik (gælder kun Århus) (3) Vi er en efterskole, derfor har vi kun 9. og 10. klasse. Noget af det var relevant. Men dejligt at se hvor meget engagement der var. Fint med videndeling, måske skulle markedspladsen være beskrevet mere detaljeret i forvejen Markedspladsen virkede langt over min forventning. Jeg synes det var lidt svært at forberede mig til den, fordi jeg ikke helt kunne greje, hvad I forventede Det blev for meget hyggesnak og ikke så meget nyt under solen Desvære ikke så meget nyt i forhold til forsøg, undersøgelser og gennemførelse af fælles faglige forløb De fysiske rammer var ikke helt optimale. Akustikken hæmmede udbyttet. for meget kaos omkring bordene til at få pointerne med Århus 8

9 Uddybende kommentarer ift. oplægget om kvantemekaniske problemer (Århus svar: 93) Syntese (tal i parentes angiver antal kommentarer) Citizen science/spil tilgangen er god og har potentiale til at motivere eleverne (23) Citater God idé at koble en "legende tilgang" til at knyttes til noget fagligt forståelsen bag teorien før denne gennemgås (jeg er fan) Det var meget fysikpræget, hvilket ikke er så relevant for mig, men jeg synes at ideen med at hive forskningen tættere på eleverne er rigtigt god, så deres undersøgelser i skolen kan synes mere vigtige for andre. Det var super spændende, og jeg kunne godt finde på at inddrage spil mere i min undervisning. Det er fedt at eleverne kan få mulighed for direkte at påvirke forskning "in real time". Spændende med inddragelse af IT og spilbaseret undervisning meget nyttigt til at motivere mine elever Vi tænker at det kan bruges i uge 39 dejligt med en ny tilgang Spændende for mig / giver ny indsigt (16) Ny viden, indsigt i noget, som jeg ikke vidste noget om, er super spændende. Og så blev det fremlagt på en rigtig god måde ligesom alle de andre oplæg knaldgodt og tankevækkende masser af nyttig viden Oplægget var rigtig godt, måske mest for os som fagpersoner. Selve spillene vil være nemmere at bruge/indfører i undervisningen Kompliceret stof / svært at bringe ned på elevniveau (14) Det er et af de sværeste områder at bringe ned på elevniveau, spil eller ej. spændende men svært for mig at trække ind i undervisningen Spil er altid en god motivationsfaktor, men sværhedsgraden i forståelsen for hvorfor at det "skvulper" er et problem, vil ikke kunne forståes af mange. Spændende men ikke brugbart lige nu (12) Meget spændende oplæg, men kan ikke se det indgå i mit fag Godt med spil i undervisningen, men skal være mere relevant for eleverne Det var meget interessant, men jeg kan ikke bruge det i geografi 9

10 Lige nu kan jeg ikke helt overskue, hvordan jeg kan bruge oplægget, men jeg ved fra deltagelse i "Masseeksperimentet" at eleverne gerne vil bidrage til forskning Jeg tror, at jeg vil få svært ved ikke at lande i en af de to "lejre", som Jacob fortalte om. Enten vil eleverne bare spille spillene og ikke reflektere over relevansen eller læringsperspektivet eller også vil det være modsat. Det var interessant men ikke direkte overførtbart Århus København Løs kommentar andetstedsfra om oplægget om alt det vi ikke ved (Århus):... For lige at skrive noget nyt så stor ros til Ulrik der formåede at holde salen fanget med alt det vi ikke ved super spændende godt I tog det med 10

11 Århus København København 11

12 Århus København Uddybende kommentarer ift. Besøg ved forsøg (Århus/Kbh svar: 93/69 i alt 162 svar) Syntese (tal i parentes angiver antal svar) Brugbart fordi forsøgene var inspirerende og gav konkrete forsøg/aktiviteter, som kunne bruges i undervisningen (64) Citater Alle forsøgene jeg prøvede gav mening, og krævede ofte et minimum af udstyr. Dele af forsøgene vil jeg kunne tage med hjem og bruge i min undervisning. Det er altid godt med nye forsøg og vinkler, samt et indblik i de andre naturfag godt og relevant udvalg af forsøg Fedt med et indspark til forsøg, som man ikke lige selv har lavet før. Og fedt at have tiden til at gennemprøve et forsøg, før man kaster sine elever ud i det, hvor man så tænker "nu må det briste eller bære" 12

13 Inspirerende forsøg, som jeg personligt vil implementere i min fremtidige undervisning. Nogle af forsøgene er relevante ift. fokus forløbene Gav inspiration til geografi forsøg (3) Det var MEGET udbytterigt at se eksempler på forsøg til inspiration til egen undervisning, samt at få et indblik i forsøg i andre naturfag (fx geo), som man ikke selv underviser i, men som kan være gavnligt at have lidt indblik i Der var ting jeg kunne se brugbar i forhold geografi Forsøg med exoplaneter var godt (2) Ikke så brugbart, fordi forsøgene var velkendte (30) Forsøgene omkring galakser m.v. var helt nye for mig Et godt forsøg til at vise, hvordan man kan opdage planeter Jeg havde virkelig håbet på at se noget nyt, men det føler jeg ikke jeg gjorde. Jeg kendte langt størstedelen af forsøgene i forvejen, og det var ikke lige den slags forsøg jeg savnede Forsøgene var for det meste nogle vi kendte Der manglede faglige og didaktiske overvejelser samt bedre sammentænkning med oplægget Fra forsøg til undersøgelse (5) Jeg manglede en dybere introduktion og didaktiske overvejelser til forsøgene. Jeg synes, det var for løst struktureret. Jeg er biologilærer, og det havde været rigtig godt, hvis det var en biologistuderende, som var tovholder på workshoppen. Øvelserne var gode, men de blev ikke serveret ret godt. fx Danmarks morfologi var blot nogle kort på bordet. Det var ikke ryddet op efter de foregående i biologi og geografi Dejligt med forsøg og fedt, at I har lyttet til evalueringen. Forsøgenes kvalitet og relevans var svingende. Men en god ting, at prøve det i praksis. De kunne med fordel have været sammentænkt med teorien fra foredraget om undersøgelser i naturfag. Sjovt at se nye forsøg, også selvom det var klassiske kogebogsforsøg Manglede forsøg til fysik/kemi (3) Der var ikke mange forsøg til fysik/kemi 13

14 Århus København Uddybende kommentarer ift. notatark (Århus/Kbh svar: 93/69 i alt 162 svar) Syntese (tal i parentes angiver antal svar) Arkene blev ikke brugt, fordi: kan ikke lytte og skrive samtidig foretrækker eget notatsystem passede ikke til alle oplæg kunne ikke forstå logikken i arkene (68) Citater Svært at kategorisere al den viden vi blev præsenteret for i et ukendt notatarks logik Ville hellere bare tage noter i mit eget system Jeg lytter bedst uden at skrive ned Svært at bruge... Tænker min egen notatteknik er bedre. Jeg synes det er svært at sætte mine tanker og notatet teknik ind i et skema. Jeg tænker ikke i baner der passer ind her ; ) brugte dem i starten, men fik ikke rigtig så meget udbytte af det så holdt op med at bruge dem De er fine, men kræver lidt regulering fra egen side Brugte ikke rigtigt felterne, skrev bare 14

15 Forskellige notatteknikker men det var måske også mest ment som refleksion måske der bare skulle sættes lidt tid af bagefter til en snak med sidemakker? Det kræver tid til refleksion. Brugbare, fordi: gav anledning til refleksion kunne bruges som huskeliste kunne skabe overblik og struktur (45) Som refleksionsværktøj og huskeliste er de brugbare. Jeg er dog i forvejen en ivrig notattager Det hjalp med at diskutere didaktisk. Havde jeg selv taget noter uden arbejdet, ville jeg have skrevet til mig selv. Nu skrev jeg for at diskutere elevernes læring, og blive opmærksom på, om oplægget kunne bruges Nogle bragte tankerne videre Skabte et godt overblik over det vi hørte og dermed blev det endnu mere brugbart og lettilgængeligt ift. undervisningen God struktur på ens noter som gør oplæggene mere brugbare ved at skulle udfylde arkene undervejs Under foredragene, var det lidt svært at navigere i korrekte punkter og tankegangen omkring arkene. Lige nu, er jeg rigtig glad for dem. Det var godt til at fastholde min koncentration: ) Brugbart ift. egen undervisning og som værktøj til eleverne (11) Fået en ide til hvordan man kan bruge lignende med elever fint med en kasse tilgang for eleverne Jeg tror det bliver mere brugbart,,når/hvis man bruger det i sit eget praktiske arbejde tilbage på skolen God ide til fastholdelse, kan bruges til elever, når de ser andre fremlægge, eller jeg gennemgår nyt Brugbare ift. diskussioner i teamet om elevernes læring (4) Digital og skrivbar version foretrækkes (udsagnet gælder kun Århus, hvor arket ikke lå på web før efter workshoppen) (8) Jeg brugte det til vores gruppearbejde. Ligger ikke digitalt og fungerer bedst ved at være tilstede i det konkrete oplæg et ville efter min mening være bedre hvis det var en fil vi som team kunne dele og skriv i samtidigt. 15

16 Udbytte af besøg på skolen Århus København Århus 16

17 København Århus København 17

18 Uddybende kommentarer om hvordan skolebesøget er blevet brugt i undervisningen (Århus/Kbh svar: 93/69 i alt 162 svar). Syntese (tal i parentes angiver antal svar) Har ikke haft skolebesøg (8) Skolebesøget er ikke blevet brugt, fordi: oplægsholderen ikke kunne fange eleverne niveauet var for højt oplægget levede ikke op til forventningerne timingen var dårlig det ikke var muligt at referere til det (22) Citater Vi har ikke taget imod tilbuddet, da vi var i tvivl om hvordan vi skulle bruge det, så vores elever ville drage udbytte af det Det blev ikke brugt til andet end oplæg til naturfagsugen uge 39. Problemet var at vi kun i ringe grad kunne vælge tidspunktet, Vi havde planlagt andre projekter indtil november og kunne ikke afvige fra disse for et projekt som BB2MM, der skulle afvikles i september. Det kom til at stå meget alene. Niveauet var for svært for 7. klasse Da oplægget kom 3 måneder før 8.klasse arbejdede med BB2MM, formåede få elever at koble oplægget til selve undervisningsforløbet. Det er en god ide, at skolen kan planlægge oplæg samtidig med undervisning af BB2MM Det er ikke blevet brugt, men skulle være med til at fremme elevernes interesse for naturfagene. Men jeg ved ikke hvor meget de fik ud af det Børnene var ikke så positive, så vi har brugt det kortvarigt. Oplægget om Tidslinje var rodet og ikke særligt motiverende Det var ærgerligt at vores årsplansemner ikke passede til foredraget. Hvis vi havde haft om evolution og jordens skabelse i fagene, ville det have været mega fedt og vedkommende for eleverne. Måske var en gruppe på 250 elever også for meget. Det er bedre, hvis det er en mindre gruppe. Skolebesøget er blevet brugt: til at skabe fælles faglig forståelse og reference som kickstart af forløb som afrunding på forløb som inspiration til diskussion som illustration af det store perspektiv som del af skolens deltagelse i uge 39 (84) Vi har brugt det til forløbet. Men også for at kunne give eksempler på, hvordan man bruger naturvidenskab i hverdagen Det startede hele vores årelange forløb med Big Bang Det er blevet refereret til, og så dannede det udgangspunkt for det videre arbejde med BB2M. Det er blevet brugt som intro til et tværfagligt forløb omkring universets opståen og udvikling Som inspiration og filosofisk tankevækker. Vi vender ofte tilbage til det i diskussioner. 18

19 VI havde to oplæg. Ét oplæg for 9. årgang og halvdelen af 8. årgang, samt ét oplæg for 7. årgang og den anden halvdel af 8. årgang. Konkret blev oplægget på 7. årgang brugt til at kickstarte deres projekt om "Missionen til mars". På 8. årgang blev det brug som afslutning af et naturfagsprojekt. Vi har brugt det som en engageringsaktivitet i forhold til vores forløb omkring ekstreme levesteder, som vi har valgt som underemne på BB to MM I Fysik/ kemi blev det brugt som baggrundsviden til et tema om grundstoffer Oplægget var en del af skolens deltagelse i naturfestivalen. Efterfølgende blev der bl.a. arbejdet med evolution Direkte som det perfekte led til en virkelig forskers eksistens dog var niveau lidt for højt for vores klasser og for nogle af os andre nogle gange men det er ligesom at opleve Holger Bech Nielsen: det er så inspirerende selv om ikke forstår det hele (eller ret meget) Besøget blev brugt til at skabe den røde tråd i vores naturfagsuge med overskriften fra big B til moderne menneske. her bød naturfagene ind med hvordan man kan arbejde med emnet hvilket foredraget samlede Som optakt til Sciencecup Skolebesøgets betydning for eleverne: At opleve en studerendes passion for et naturvidenskabeligt emne med til at begejstre eleverne, gøre dem nysgerrige (8) Andet Mine elever taler stadig om besøget, som vi havde i efteråret FEDT Fantastisk at opleve en studerende med passion. Alle eleverne var meget begejstrede for forløbet. Eleverne var ret optagede af det, har hørt at niveauet var i overkanten, men jeg var desværre ikke selv tilstede Det var spændende, men på samme tid kunne man mærke at vores oplægsholder ikke brændte 100% for lige det område inden for videnskaben. Hendes fokus var "laser" og selvom hun fagligt kunne alt det stof hun skulle, så kunne man mærke at det ikke var "hendes område". Dog var det stadig rigtig godt. Min 7. klasse synes det var lidt svært, 8. klasse kunne godt forstå det mest, og 9. klasse havde hørt det hele før. Svært spørgsmål. Foredraget dækker jo et meget bredt i forhold til den måde vi normalt arbejder. Det kan være medvirkende til at eleverne får en bedre forståelse for universet opståen og frem til i dag. Men det vil kræve et længere forløb 19

20 at få eleverne til at kunne bruge det som f.eks perspektivering i forhold til andre emner Det er det ikke på min årgang (7.årgang). Det var for svært og langt til dem. Det ramte nok de klogeste og mest motiverede i 9. klasse. Men jeg syntes, det var superspændende, også selvom det var 2. gang, jeg hørte det. Påvirkning af undervisning og samarbejde siden august workshoppen Århus København 20

21 Uddybning af hvilke dele af stofområdet der er blevet brugt (alle kommentarer en gengivet uden syntese, da denne ikke var mulig at lave for evaluator) Århus De fleste men i mindre skala Grundstofdannelse Inden for de geografiske områder Fotosyntesen Det udleveret materiale er blevet brugt efter en tilpasning Det ved jeg ikke. Hele slideshowet En rejse i tid og rum Vi har lavet et helt forløb der hedder BB2MM i 8. årgang hvor vi ser på de elementer indenfor de tre naturfag, som vi har snakket om her. Vores overemne er at eleverne skal forestille sig at de skal flytte til en anden planet. I fysik/kemi taler vi om raketter, i biologi taler vi evolution og i geografi taler vi Jordens opbygning. Vi havde oplægsholderen ude, som engagereringaktivitet Ppt fra første gang, Troels oplæg (fra youtube), carbon 14 metoden, LUCA Power point fra de forskellige oplægsholdere Universet Noget om universets tilblivelse. Mange af de forskellige slides Nogle af de oplæg der blev udleveret på USB. Desuden arbejdede jeg konkret med Cassini, både naturfagligt og danskfagligt. Inspirationsoplæg BigBang foredraget, ny viden fra de forskellige oplægsholdere, er blevet drysset med lind hånd ud København Tidslinie, menneskets udvikling, Exoplaneter, evolution, jordens opbygning, DNA Vi har har et fællesfagligt fokusområde der hed fra BB2MM Vi har brugt flere af de anvendte slides fra del 1 af kurset i undervisning. Tæt på det hele :-) Tidslinje over universet Ikke denne sommer Tidslinje, emne om astronomi, forløb om beboelse af andre planeter. Det tidligste liv og grundstoffer Vi brugte det ikke på min årgang, da vi var forholdsvis låste i forhold til at vi skulle til eksamen i noget, som vi allerede havde planlagt lang tid i forvejen, men 7. og 8. klasse fik snakket og brugt det en del, og vi tog derfor udgangspunkt i deres undervisning. 8. klasse brugte tidslinien fra universet. Ligeledes har jeg brugt en masse i 6.klasse af de slides vi fik udleveret på USB Tusind tak for dem. Vi bruger lidt af det hele i vores 7. Kl. Men regner med at kunne bruger det videre i de andre klassetrin de kommende år. Så vi får først eksamens oplæg om et par år Jaaaa delvis, med anden titel. Men uanset alle de emner der er gennemgået på konferencen er brugbare Både i forhold til Big bang og livet på jorden. Evolution og liv i rummet. Big bang i projektopgaven 21

22 over de emner hvor det har passet ind. Alle emner har i praksis haft relation til mit arbejde, og jeg har på baggrund af kurset, opnået et fagligt løft. Rigtig meget - kan I ikke bare få vores uv plan ;) 8. årgang har BB2MM i alle tre naturfag i uge 1-6. Pga. manglende tid til fælles forberedelse er der ikke meget koordinering fagene imellem. Big Bang, stjernedannelse, modeller F.eks. grundstofdannelse og exoplaneter Der er små modeller / kort samt tips til forklaringsmodeller Tidslinjen, Cassini og hele astrologien. App'en til exoplaneter og til at fortælle, at det er sandsynligt med liv i rummet Slides vedrørende BB og universets og solsystemets dannelse Livet udvikling og opretholdelse ift Ekstreme levesteder. Jeg har brugt foredraget om BB2MM som baggrundsforståelse for undervisning om universets dannelse og et tema om grundstoffer og atomer Slides, baggrundsdata, inspiration til praktisk arbejde Slides, baggrundsviden, inspiration til forsøg, ark til fra "forsøg til undersøgelse"... Skolebesøget som optakt til FFF Solsystemet opståen, jordens tilblivelse, livets opståen Når underviseren blive klogere på egne, nye metoder og viden- bliver undervisningen automatisk bedre og mere motiverende. Jeg har lavet et fællesfagligt fokusområde ud fra emnet "Fra stof til energi" og "Betingelser for liv" Tidslinje der blev vist på første kursus. Big bang, evalution meget det om celler. Materialer (billeder, videoer, forsøgseksempler) og den nye viden jeg har fået er inddraget og brugt i vores eksisterende forløb. En rejse i rummet Vi har brugt noget af det i 7. Klasse Oplæggene. Dele af viden Modeller og inspiration fra slides. De forskellige omtalte forsøg har givet inspiration til, hvordan oplægene kan inddrages i den daglige undervisning. Lækkert med flot billedmateriale og statistik på USB og oplæg. Vi har brugt mange af de power point fra USB stikket og har også delt dem med resten af naturfagteamet som desværre ikke fik lov at komme med :) Vi havde allerede besluttet os for et emne om biokemi, så det var en spændende udfordring at flette big bang, evolution, livets og jordens udvikling sammen med den teknologiske udvikling inden for bl.a. biokemi Big bang i projektopgave, noget i emne om rummet Vi har lagt forløbet i 7. klasse. Big Bang Vi har arbejdet med tidslinjen og BB2MM kalenderen i F/K og bio, som indledning til et fællesfagligt forløb. Forsøg omkring istiden, forløb omkring hvordan de første jægere kom hertil. I Natur/teknologi har vi arbejdet med istidens landskaber. Vi er stadig under udbygning som skole, så vi har kun haft 22

23 Cytologi, rummet, fotosyntese (lidt af det hele:) Jamen brudstykker af det hele jo - litteraturen har være lettere for eleverne, men jeg har hentet viden og idéer. Emnet bliver opgivet næste skoleår - det er brugt i 8. klasse. Vi har brugt det som inspiration i planlægningen Rummet Evolution Har lavet et powerpoint som inddrager f/k, bio og geo. Emnet er taget fra BBMM, big bang, stjerner, evolution, celler, liv, jorden opbygning osv. BB2MM Universtes historie, dannelse af grundstoffer,, udvikling af liv... oma Vi havde allerede en skabelon for, hvad børnene skal arbejde med, men vi har arbejdet med nogle af metoderne alle 3 naturfag har i en uge givet indput til hvordan man kan arbejde med emnet. formålet er/var at når eleverne kom hjem fra naturfagsugen skal skrive en fællesfaglig rapport Har især brugt slides omkring grundstoffer, livets udvikling og Big Bang som inspiration til at udvikle forløb og workshops. Mange elementer fra diverse oplæg, dog skal det først emplementeres i 18/19 Oplæggene har primært øget min baggrundsviden. Jeg plukker i slidene til mine oplæg om BigBang og evolution Vi arbejdede med at strukturere arbejdsprocessen Evolution, universets skabelse og jordens historie Evolution i biologiundervisningen, Stjerner, måner og planeter i vores galakse (oplæg fra Troels Petersen og desuden uddrag af Anja C. Andersens "En lille 7.klasseselever i et halvt år nu, og har intet opgivet til eksamen, men vi gør os mange tanker omkring tværfaglighed og emner der skal opgives. Alle emnerne: Universet, Jorden, Livet, mennesket. Vi har planlagt at have emner med fra alle 4 overskrifter. Alle emner: universet, jorden, livet og mennesket. Vi har noget fra alle emner :) Livet, jorden, mennesket og universet I stort omfang vil indgå i undervisningen hvor det er relevant, og fortællingen fra bb2mm er en god rygrad Rigtig gode og faglige oplæg af foredragsholderne Troels er en supervært til disse naturfags events Markedspladsen Big bang, universets elementer Globalopvarmning Forfader, DNA, Celler, Det tidligste liv, evolution, arter, det moderne menneske, jordens struktur Universets dannelse i fysik/kemi Flere dele omkring f.eks evolution og Universets byggesten, også som en intro til at arbejde med neutronstjernekollisionen sidste år vi har stråling, teknologi, bæredygtig energi, bæredygtig produktion, vandets kredsløb. Vi slutter af med et forløb der heder Big Bang og drager parelleler til atte forløbene. Viden fra fordrag Materiale fra usb stik Viden fra kolleger fra andre skoler... men det gør vi med næste hold næste skoleår!! Evolution Slides fra oplæggene på 1. Workshop 23

24 bog om Universet", samt besøg på Aarhus Universitet med udgangspunkt i vores skolebesøg af Christian, som blev brugt til vores Science linjehold på skolen. Fotosyntese, jordens struktur, det tidlige liv Vi har brugt de forskellige oplæg. Universets historie universets og jordens dannelse m.m Fra solens energi til mennesket gennem fotosyntesen. Vi arbejder med emnet i 8. klasserne Vi har omformuleret et fordybelsesområde for at bruge viden fra uge 32 Evulotion, Darwin og finkerne Et bredt udsnit/mere eller mindre det hele. 9. klassernes fællesfaglige forløb var allerede aftalt før sommerferien, så det er ikke opgivet til afgangsprøven. Vores 8. klasser har kørt forløb inspireret af workshop 1, og vores 7. klasser har planer om at gøre ligeså, når eleverne kommer i 8, men har altså ikke endnu... Indtil nu noget fra astronomi-oplægget i august Specifikt Big Bang slides og Exoplaneter Uddrag af emnerne er blevet brugt i undervisninger og nogle af slidesne Historiske overblik og helheds forståelsen Tidslinjen Vi havde et lignende forløb hvor vi har tilføjet noget ift. stråling og universets skabelse og udvikling Jeg ved at de I fysik har arbejdet med det. Jeg er ikke kommet til emnet endnu- men har tænkt det nye med klima ind i min uv I grove træk: Eleverne skal bruge deres viden om Universets, Jordens og især livets dannelse til at undersøge, hvordan vi kan leve på Mars. Det meste har indgået i undervisningen i forskellige grader. Fra del 1 har vi brugt de forløb vi lavede sammen til kurset. Jeg underviser i forvejen i de biologi-områder, vi har hørt om. Eleverne har fået viden om grundstoffernes oprindelse 24

25 Århus København Uddybning af hvorfor stofområdet ikke har indgået i fællesfaglige forløb og/eller ikke er blevet opgivet til prøven til sommer (Århus/Kbh svar: 46/39 i alt 85 svar) Syntese (tal i parentes angiver antal svar) Mangel på tid / ikke klar endnu (11) Har kun været brugt til lavere klassetrin end 9. derfor ingen opgivelse til eksamen (21) Citater Det har vi ikke haft tid til at pille fra hinanden og sætte i en større sammenhæng, men det ville være en god ide Forløbene var til 7. årgang Det var til 6 7 klasse. Vi har arbejdet med forløbet i 8. klasse, som ikke skal til prøven endnu. Har ikke eksamens klasser i år Forløb for dette skoleår var planlagt inden deltagelse i BB2Nf (18) 9. klassernes fælles faglige forløb var allerede aftalt før sommerferien, så det er ikke opgivet til afgangsprøven. Fordi vi fra skoleårets begyndelse havde lagt en plan mellem de enkelte naturfag og derfor kom det ikke med i år, men regner med at det er på til det kommende skoleår 25

26 Vi havde planlagt forløbene inden første gang. Men efter besøg på markedspladsen skal det indgå næste år Kommer til foråret (3) Vi planlægger at opgive det til næste skoleår (9) For abstrakt for mange elever (3) Vi vil arbejde med emnet Big Bang til nærste skoleår på den kommende 9. årgang Jeg har 8. klasse, men jeg opgiver det heller ikke til næste år. Det er for flyvsk, for bredt og med for lidt håndgribeligt arbejde Har ikke prioriteret emnet (1) Århus København 26

27 Århus København Uddybning af hvilke dele af stofområdet der er blevet brugt (alle kommentarer en gengivet uden syntese, da denne ikke var mulig at lave for evaluator) Århus Evolution Matematik - eksempler på anvendelse. Valgfag - modellering og programmering, religion (skabelsesteori), vi har desuden taget det op i vores "snakke timer" hvor vi diskuterer naturfaglige emner. Opstart emne om evolution I forbindelse med de udleverede materialer I forbindelse med emnet evolution i Biologi. Dra bigbang til nu Stort set det hele. Evolution, pladetektonik, iskerner, exoplaneter, tidslinjer, jordskælv, universets København Tidslinien Lys, stråling, radioaktivitet Vi har haft inddraget det i et forløb om evolution på 8. årgang og et forløb på 7. årgang om jordens dannelse mm. Vi anvender allerede dele omkring klima Evolution Det tidligste liv Jeg har arbejdet med tidslinier og temperatur i matematik 27

28 opbygning osv. Lidt af hver, alle oplæg var relevante for mere end bare bb2mm I vores linjefagsundervisning og faglige undervisning Kan ikke svare da jeg underviser på mellemtrinet og er med på BigBang for 1. gang Forskellige slides Jeg har brugt det til undervisning på vores sciencelinje, samt i dele af F/K undervisningen Generet om jorden og livets udvikling Altså forløbet lå jo på 8. årgang, så har brugt det, der er relevant på 7. og 9. årgang når det har passet ind i undervisningen. Big Bang, evolution, Jordens dannelse, stjernes liv, grundstofdannelse. Figurer og klip fra foredrag Geografi I geo på 7. kl Universet, Marsforskning Big bang, livets oprindelse og jordens opbygning Perspektivering ifht BB, jorden og livets udvikling. Vi bruger meget af materialet til faglig læring (læringsmål) Se tidligere I forbindelse med introduktionen til områder i astronomi og også i undervisning omkring atomer og det periodiske system Rummets størrelse De ting som omhandlede evolutionsteori inden for biologien Lidt af det hele Astronomi, landskabsdannelse, istid og iskerner. Evolution/celler mm. i forhold til biologi uv om Evolution. Projektopgaven Tidslinjen fra første kursus er blevet brugt Flere af forløbene fra USB stikket vi fik, har jeg brugt meget i undervisningen Det har været god inspiration :-) Det samme som før Jeg har plukket elementer som bliver brugt i bio/geo og f/k i 7-9 kl Forløb om atomer og molekyler Jeg har brugt dele af evolutionsmaterialet i undervisningen. Mange af de power points fra USB stikket, som teoretisk inspiration. Inspiration bredt i fy/kemi Rumrejse, raketter mm Astronomi Se forrige svar Enkeltfagsundervisning bl.a andet omkring evolution og universets byggesten Dele fra august workshoppen Arbejder med en naturfagskanon på skolen hvor big bang er på skemaet fra 1-9 kl Systematik, genetik Forstår ikke spørgsmålet Store dele er jo "pensum" i den enkeltfaglige undervisning.. 28

29 Gået en rute over den geologiske tidsalder og udvikling Evolution i Biologi, Universets dannelse i FK Ved ikke, det var min kollega. Var ikke selv med på august workshop shop Slides fra Troels første oplæg er brugt til optakt til linjeforløb om Astronomi og rumrejser. Masser af situtioner hvor jeg har refereret til viden jeg har fået på del 1. Astronomi-delen Astronomi i 6. klasses N/T er blevet inspireret af dette Big Bang slides og Eftersøgningen af Exoplaneter Klimadelen til bæredygtig energiforsyning og udledning af stoffer Mange - f.eks. Evolution, celler, grundstoffer, astronomi Vi har fag-faglige forløb som så samles i et tværfagligt FFFO-forløb N/T fra kl. Har generelt været meget inspirerende og lærerigt! Kommer gerne igen til del 2! Det med grundstofferne Science linjehold, som jeg stod for På linjedage Klima i forb. med FNs verdensmål. Solsystemets dannelse, universets alder på et kalenderår, Opdagelse af exoplaneter. Dele har været brugt tidligere i natur/teknik Den nye faglige viden bliver brugt i den daglig undervisning. Også materialet på USB stikket Et emne om Darwin Bare generelt om Big bang Universets, Jordens og livets dannelse, teorien om Big Bang, rødforskydning, kernefusion, evolution. Slides til evolutionsteori. Den monofaglige del af biologi. Vi har arbejdet med emnet "Universet" herunder stjerners fødsel og død, Big Bang og leget med tanken om hvad der om var før Big Bang. Giver det 29

30 overhovedet mening at snakke om "før Big Bang"?...Og er der liv andetsteds i rummet? På nogle af de utallige exoplaneter?...og hvordan finder astronomerne disse exoplaneter? Århus København 30

31 Århus København Århus 31

32 København 32

33 Uddybning af hvordan samarbejdet i givet fald er blevet styrket (Århus/Kbh svar: 48/43 i alt 91 svar) Syntese (tal i parentes angiver antal svar) Lærerne oplever at have fået større fælles : forståelse (på tværs af fag) sprog referenceramme faglig opkvalificering (34) Citater Fælles faglig ballast og snakker samme sprog Hele teamet var med til workshoppen, hvilket gav os alle et fælles udgangspunkt Kurset har givet en fælles ramme og forforståelse, samtid med at vi har fået tid til at fordybe os i noget dejlig fagnørdet viden Det har en betydning at opleve en fælles faglig opkvalificering Der er fælles forståelse for hvordan vi griber forskellige naturfaglige problemstillinger an. Fælles fokus på naturvidenskabelig metode Vi fik en anden fælles referenceramme på tværs af udd. Før har det mere være fysik for sig, biologi for sig og geografi for sig. Vi er nok blevet mere skarpe på nogle didaktiske og faglige områder. Vi har fået noget faglig viden med selv fx. har jeg som biologilærer lært noget om universets og jordens skabelse og geologi, som jeg kan bruge. Hvis der kom flere kurser ville det være fedt at det blev en opgradering af faglig viden på tværs af fagene. Netop at jeg, som biologilærer, får forståelse for nogle områder i fysik/ kemi og geografi og vise versa. Lærerne oplever at være kommet tættere på hinanden, herunder: snakker mere sammen videndeler mere har fået større motivation til at samarbejde (34) Vi er kommet tættere på hinanden Vi har snakket langt mere sammen om hvad vi egentlig gerne vil med undervisningen. Det har vi ikke gjort for alvor før. Lysten til at arbejde videre med at opkvalificere naturfagene er sået Mere deling og sparring af gode ideer, materialer e.l. Det styrker at få 4 dage til fælles fordybelse Vi har begrænset tid til samarbejde, desværre, men for hver gang vi har noget at samarbejde om, og vi bruger tid sammen som her, vokser vores kompetence som samarbejdende team 33

34 Har givet anledning til nogle gode faglige snakke omkring hvordan vi godt kunne tænke os at opbygge vores undervisning. Flere fællesfaglige powerpoints som dækker f/k, bio og geo områderne. Erfaringen herfra er at eleverne bedre forstår sammenhængen og oplever emnerne mere interessante. Desværre mangler vi tid til at gennemfører dette i ligeså høj grad som vi gerne ville. BBMM har været med til at vi har kunne gøre det inden for et område hvor vi nu tænker at vi vil genbruge dette som et fællesfaglig fokus område i årene fremover. Synes det har været rigtig godt og meget brugbart ude på vores skole Kender hinanden lidt bedre Vi arbejder ikke kun sammen to og to nu, men faktisk hele teamet: ) Det har bidraget til en bedre koordinering, planlægning og integration på tværs (17) Vi har haft et fælles fagligt udgangspunkt, og bedre fået integreret geografi i naturfagssamarbejde Vi har haft tid til at koordinere på tværs af klasser og årgange Vi er bedre til at mødes og lave overordnet fælles planlægning Vi har holdt flere møder og vi har en fælles forståelse af hvad vi vil Vi planlægger oftere tværfaglige forløb Der er i dag stort ikke samarbejdstid, Så det at være sammen her, har ført til at vi laver to dage hvert år hvor vi planlægger alle forløb sammen. Vi har har kunne planlægge bedre Vi har mere sammen og det har været letterer at planlægge dette forløb Vi bliver inspireret på forskellige måder. Dette oplever jeg vi bruger konstruktivt Lærerne bruger materialet fra BB2MM sammen (1) Samarbejdet er ikke styrket pga. manglende ledelsesmæssig opbakning (1) Når vi har tid til at samarbejde, bruger vi en del af materialet fra aug Der bliver ikke prioriteret at vi som naturfagsteam kan få tid til samarbejde. Det var en lang forhandling overhovedet at kunne deltage i kurset. Vi har alle i naturfagsteamet været glade for at kunne komme til kursusdagene, men vi mangler ledelsesmæssig opbakning på skolen til at kunne lave et ordentligt produkt ude på skolerne til gavn for eleverne. Den tid 34

35 vi har brugt på at være på kursus skal vi efterfølgende selv finde i vores sparsomme forberedelsestid. Århus København Uddybning af hvilke dele af materialet og der bruges og hvordan (alle kommentarer en gengivet uden syntese, da denne ikke var mulig at lave for evaluator) Århus Alt om universet i forløbet en rejse i tid og rum som lærerfaglig viden og til udleveringen til enkelte elever i deres projektorienterede arbejde med emnet Dele af slidsene, billeder og talmateriale. Men det skal tilpasses eleverne Uddybende viden og inspiration Materialer og viden i forbindelse med Jordens udvikling samt menneskets påvirkning af de naturlige København Særligt LUCA - både som et flot indgangsbillede til evolution og et udgangspunkt til at tale om udvikling Lidt af hvert De faglige oplæg blev brugt som inspiration til emner Det hele... Slides fra del 1. 35

36 ressourcer Fotosyntesen - passede ind i et i forvejen planlagt forløb PPT som oplæg til et forløb Slideshowet Har brugt powerpoints fra august workshoppen Jeg har brugt nogle af de slides vi fik delt med os. Specielt i forhold til selv at kunne holde oplæg for klasserne. Diverse ppt, videoer osv. Historien om big bang Forskellige slides Nogle af oplæggene på den udleverede USB. Samt nogle af de ting der blev fortalt om. Cassini. Nattebillede af jorden fra NASA, hvor man sker det elektriske lys. USB pennen der er blevet udleveret, er blevet studeret flittigt, og der er brugt viden/slides fra websiden. Årskalender og egne noter Figurer fra slide shows Tidslinje materiale, Videoen om Cassini app'en til exoplaneter og forskellige ting fra geo delen universet Big bang, jordens opbygning og livets oprindelse. Troelses oplæg Foredraget BB2MM blev brugt. Udvalgte slides. F.eks omkring fotoisyntesen og exo planeter Slides, faglig baggrundsviden, inspiration til forsøg... Pp de forskellige power-point-slides. der er virkelig mange gode imellem Evolution Oplægget om Big Bang til det moderne menneske for at sætte rammen for udskolingens naturfagsundervisning og fortælle eleverne om, hvordan naturfagene spiller sammen også med bl.a. historie for at forklare menneskets plads i universet. Slides fra Det tidligste liv og Grundstoffer. Vil bruger de andre når jeg har klassetrin næste år der passer til Se tidligere svar. Slides fra USB Billeder og filmmateriale Figurer, små film, grafer og billede. Dele af de udleverede pp. Nærmest det hele, men i sær USB stikket Video, links, billeder, vejledninger Har plukket hist og pist Noget PowerPoints som jeg har redigeret i. Præcis billede fra oplæggene samt det overordnede sammendrag fra Big Bang to Modern Man Usb Evolution, liv og muligvis også andre. USBen med de mange power point shows er super gode at tage udgangspunkt i. Og så giver det er kæmpe boost og motivation som lærer at få disse teoretiske oplæg om den seneste forskning. Det er meget inspirerende :) Tak Særligt de fantastiske powerpoints og pointer fra de FAGFAGLIGE oplæg!! Inspiration, enkelte forsøg m.m 36

37 Enkelte PPP slides til forklaring. Dele af powerpoints og skemaer fra oplæggene plus links Alt om rummet, fotosyntese og meget mere Se tidligere Fra Big bang til det moderne menneske Forskellige slides fra oplæggene som var fagligt relevante Oplæg om big bang, evolution eller osv er samlet til et powerpoint Evolutions-pp, Fotosyntes-pp - samt BB2MM-pp kalenderen... powerpoint Slides. Uddybet i andet punkt. Fotos, slides Powerpoints Udleverede PowerPoints. En del slides fra oplæggenes Power point, du med uddybende slides og forklaringer. Teori fra oplæggene til at lave et mini forløb i " Big bang og jordens skabelse" og Universet og galakserne" Mest fotos fra slidene Omkring evolution Dele af power point Vidensdelen - nye begrundelser for ukendt viden Det med grundstofferne Alt hvad der omhandlede rummet, idet det var teamet for det Science hold jeg havde i år - så exoplaneter, stjerner, etc. jf. Hans Kjeldsen og Troels Petersen. Et fremtidigt ønske kunne være at høre et oplæg fra Anja C. Andersen. De andre oplægsholdere var også af meget høj kvalitet og en kæmpe fornøjelse at høre DNA Noget af det udleverede materiale på USB'en Dele af det "hele" Dele af det "hele" Dele af det hele Materialet fra usb Jeg udvælger modeller og diverse slides fra powerpoints og bruger dem til undervisning og udleverer dem til elever som inspiration. De faglige dele Powerpoints er gode, og dele af dem kan bruges som oplæg Powerpoint Særligt modellerne Systematik, genetik Slides fra USBen Slides fra oplæg Jeg klippede ppt filerne ud i mindre bider, slettede det som var for svært, og lod eleverne bruge dem som forberedelse til deres fremlæggelser. Uha - den er svær - igen "astronomi" både illustrationer, links, hjemmesider og selve de informationer, jeg tog ad notam Jeg har brugt nogle af slidesne Slides med historisk overblik Særligt Luca, som inspirations billede Jeg har udvidet og forbedret mine egne powerpoints med figurer, billeder og gode forklaringer fra jeres slides. 37

38 på, selv om det til tider var svært at kapere det hele. Dele af tidslinjen Blandt andet udvalgte slides fra Jordens struktur og Tidlige liv som en del af et læreroplæg Elementer fra foredragene. PowerPoints: Emnet Astronomi - BigBang, Grundstofferne, GalakserStjernerPlaneter, Jordensstruktur, HansKjeldsen_Exoplaneter_BigBang2017 Dele af div powerpoints Slides fra USB Evolution Den større viden inddrages konstant. Slides, billeder og uddrag af filer. Slides fra Troels' fine oplæg "FromBB2modernman" Anbefaling af BB2Nf til andre Århus 38

39 København 39

Evaluering af Big Bang til Naturfag. Februar 2018

Evaluering af Big Bang til Naturfag. Februar 2018 Evaluering af Big Bang til Naturfag Februar 2018 Evalueringen er gennemført af: Nana Quistgaard og Nina Waaddegaard Naturfagenes evaluerings og udviklingscenter Februar 2018 Indholdsfortegnelse Evaluering

Læs mere

Bilag 3: Analyse af interviews (datasæt 2)

Bilag 3: Analyse af interviews (datasæt 2) Bilag 3: Analyse af interviews (datasæt 2) Tema Essens fra interviews Syntese Rekruttering Danmarks fysik og kemilærerforening. Skolekom. Vi har selv taget beslutningen og fik lov af skolelederen til at

Læs mere

Gruppearbejde. Udvikling af tværfagligt forløb

Gruppearbejde. Udvikling af tværfagligt forløb Gruppearbejde Udvikling af tværfagligt forløb Plan Gruppearbejde: Der er afsat tid til at sidde i lærerteams og arbejde på de tværfaglige muligheder i fortælling fra Big Bang til moderne menneske (BB2MM).

Læs mere

Brug fortællingen! Kontekst med stor dybde

Brug fortællingen! Kontekst med stor dybde Brug fortællingen! Kontekst med stor dybde Hvad tænker I? Snak sammen med naboen Tid: 2 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget? Hvad har I noteret? Hvordan passer det til

Læs mere

Big Bang til Naturfag

Big Bang til Naturfag Big Bang til Naturfag Rapport fra fase 1 (2017-2018) Denne rapport giver vores egen vurdering af fase 1 af projektet Big Bang til Naturfag (2017-2018). Den indeholder de erfaringer vi har fået, hvilket

Læs mere

Evaluering, Kerneopgaver, samskabelse og koblingskompetence, E : Distributionsmail sendt til 16 respondenter Besvarelsesprocent: 100%

Evaluering, Kerneopgaver, samskabelse og koblingskompetence, E : Distributionsmail sendt til 16 respondenter Besvarelsesprocent: 100% Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? det handler om det jeg laver! og jeg kan sætte teorierne på min dagligdag Jeg har kun deltaget på 2 af modulets 6 gange, derfor kan jeg ikke vurdere det i

Læs mere

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen 1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af

Læs mere

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed afviklet på AAU på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed afviklet på AAU på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed afviklet på AAU på 4. semester den 25. 26.02.2015 Antal tilbagemeldinger: 131 ud af 138 mulige. 1: Har du fået den fornødne

Læs mere

Bilag 2: Analyse af spørgeskema (datasæt 1)

Bilag 2: Analyse af spørgeskema (datasæt 1) Bilag 2: Analyse af spørgeskema (datasæt 1) I analysen betyder felter markeret med grøn, at succeskriterierne på tidspunktet lige efter workshop 1 var opnået. Felter, som ikke er markeret med en farve,

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro

Læs mere

Girls Day in Science. Evalueringsrapport

Girls Day in Science. Evalueringsrapport Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET

Læs mere

Fra forskning til undervisning

Fra forskning til undervisning Fra forskning til undervisning Esben Eriksen og Nana Quistgaard Didaktisk analyse Indholdsstruktur for videnskabeligt stof Didaktisk analyse: 1. Analyse af naturvidenskabeligt stof 2. Analyse af relevans

Læs mere

Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering. Hvordan har informationen om arrangementet været?

Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering. Hvordan har informationen om arrangementet været? Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering Hvordan har informationen om arrangementet været? god meget god Hvordan var din oplevelse af lokaler og faciliteter? Utilfreds tilfreds meget tilfreds

Læs mere

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang

Læs mere

FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING

FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING Praksiserfaringer med fagteam, planlægning og kvalificering af naturfagsundervisning Naturfag i Spil 23. november 2016 DAGSORDEN Sammenhæng og baggrund Fagteamets struktur

Læs mere

Principper for den fællesfaglige naturfagsundervisning på Parkvejens skole, Odder

Principper for den fællesfaglige naturfagsundervisning på Parkvejens skole, Odder Principper for den fællesfaglige naturfagsundervisning på Parkvejens skole, Odder I skoleåret 2015/2016 har vi fælles som faggruppe besluttet at afprøve den fælles naturfagsprøve for vores 9. årgang. Det

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Ideer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling

Ideer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling Ideer til forsøg Udgangspunkt: Liv og udvikling Morten Medici August 2018 Hvad tænker I? Benyt notatark. Snak sammen med naboen Tid: 3 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget?

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? 1 19.06.2018/Pia

Læs mere

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud:

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud: Naturvidenskab Videnskab handler om at samle ny viden, så natur-videnskab er det ord, vi bruger om at samle ny viden om naturen. Når vi hører ordene videnskab eller naturvidenskab, er det første, der dukker

Læs mere

ÅRSPLANER. Med forløb der tager udgangspunkt i fortællingen fra Big Bang til Moderne Menneske

ÅRSPLANER. Med forløb der tager udgangspunkt i fortællingen fra Big Bang til Moderne Menneske ÅRSPLANER Med forløb der tager udgangspunkt i fortællingen fra Big Bang til Moderne Menneske ÅRSPLAN 1 Årsplan for 8. klasse på Karensmindeskolen Detaljer om de enkelte forløb: Fysik/kemi, Biologi, Geografi

Læs mere

Faglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med

Faglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med Faglig fordybelse - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd i samarbejde med Struktur 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester 8.

Læs mere

Evaluering af ART-træner uddannelsen Uddannelsesforløb for lærere og pædagoger på skoler

Evaluering af ART-træner uddannelsen Uddannelsesforløb for lærere og pædagoger på skoler Evaluering af ART-træner uddannelsen Uddannelsesforløb for lærere og pædagoger på skoler Indledning Følgende evaluering bygger på lærere og pædagogers besvarelser af et spørgeskema i marts/april 2018.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

VIBORGK: Videndeling, Individuel faglig teori, og Brug af Områdets Ressourcer i natur/teknologi-læreres Kompetenceudvikling

VIBORGK: Videndeling, Individuel faglig teori, og Brug af Områdets Ressourcer i natur/teknologi-læreres Kompetenceudvikling VIBORGK: Videndeling, Individuel faglig teori, og Brug af Områdets Ressourcer i natur/teknologi-læreres Kompetenceudvikling Dette efteruddannelsesforløb er en mulighed for natur/teknologi-lærere, der ønsker

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du modulets relevans

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg

Læs mere

Fællesfaglige fokusområder

Fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.

Læs mere

Evaluering, Ledelse af reform og forandring E14

Evaluering, Ledelse af reform og forandring E14 du planlægningen af modulet? du modulets relevans for dig? du modulets faglige indhold? 1 08.02.2015/Lis Carlsen du modulets pædagogiske indhold? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet:

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne

Læs mere

Gode råd til praktikforløbet

Gode råd til praktikforløbet Gode råd til praktikforløbet Dette papir er gode råd fra tidligere studerende som har været i praktik. Papiret er til inspiration for studerende der skal er i praktik. Forslag til vejledning og vejledningens

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Baggrund 2014 Elevernes faglige niveau blandt de laveste i regionen Dækningsgrad af: Naturfagsvejledere 17% Natur - teknologi lærere 46%

Læs mere

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...

Læs mere

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1 Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

INFO OM EKSAMEN I 9.X Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

INFO OM EKSAMEN I 9.X Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi INFO OM EKSAMEN I 9.X 2016-2017 INDHOLD Side 1 Side 2 Side 3 Generelle informationer Formuler en problemstilling Kilde: naturfagsproeven.gyldendal Planlæg forsøg og undersøgelser Kilde: naturfagsproeven.gyldendal

Læs mere

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Resultater af spørgeskemaundersøgelse: Mikroøkonomi 1 - Forelæsninger - Claus Thustrup Kreiner (skemanr = 24, evalid=1552)

Resultater af spørgeskemaundersøgelse: Mikroøkonomi 1 - Forelæsninger - Claus Thustrup Kreiner (skemanr = 24, evalid=1552) Side 1 af 5 Resultater af spørgeskemaundersøgelse: Mikroøkonomi 1 - Forelæsninger - Claus Thustrup Kreiner (skemanr = 24, evalid=1552) 1.a: (enr=573) Er dine generelle forudsætninger for at følge faget

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 2, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? I relation

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

Low Arousal. implementering i praksis

Low Arousal. implementering i praksis L Æ R I N G S B O G Low Arousal implementering i praksis LÆRINGSBOGENS FORMÅL FRA GRUNDLAG TIL PRAKSIS Læringsbogen hjælper jer med at implementere Low Arousal i jeres konkrete, lokale praksis. I ender

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Kurset: Elektriske og magnetiske felter i nanostrukturer

Kurset: Elektriske og magnetiske felter i nanostrukturer Kurset: Elektriske og magnetiske felter i nanostrukturer Gruppe: Nano 3 Grp. 64 OK Bogen: Ganske udemærket, den virker dog lidt tør. Et andet forslag til en bog er: "Introduction to Elctrodynamics, af

Læs mere

Personligt lederskab og coaching, F14

Personligt lederskab og coaching, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering

Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering Udarbejdet af Hugo Alrøe på basis af DJFs online kursusevaluering (11 af 12 mulige besvarelser) og en mundtlig evaluering med de studerende

Læs mere

Evaluering, Politik og Administration, forår 2019, 6. semester

Evaluering, Politik og Administration, forår 2019, 6. semester Evaluering, Politik og Administration, forår 2019, 6. semester Kvalitativ og kvantitativ evaluering De studerende har evalueret semestret både kvalitativt gennem forretningsudvalgsmøder (FU-møder) og kvantitativt

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på infektioner for medicinstuderende og MedIS på 5. semester til

Evaluering af klinikophold med fokus på infektioner for medicinstuderende og MedIS på 5. semester til Evaluering af klinikophold med fokus på infektioner for medicinstuderende og MedIS på 5. semester 15.09.17 til 21.09.17 Antal tilbagemeldinger: 150 ud af 165 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken

Læs mere

I forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været:

I forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været: Navn DM503, efterår 2010 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 7 26,9% 11-15 timer 7 26,9% 16-20 timer 9 34,6% 21-25 timer 2 7,7%

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Forelæserne har alle virket meget engagerede og generelt set været gode til at formidle deres respektive emner.

Forelæserne har alle virket meget engagerede og generelt set været gode til at formidle deres respektive emner. Nævn noget, som har været godt ved kurset: Take home eksamen Mange forskellige emner giver en god ide om hvad studiet omhandler Undervisningen har generelt set været god. Og Rolf har været god til at ligge

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

Hvorfor har du netop valgt læreruddannelsen med naturfag fremfor en mere naturfagligt rettet uddannelse som ingeniør, laborant, universitet?

Hvorfor har du netop valgt læreruddannelsen med naturfag fremfor en mere naturfagligt rettet uddannelse som ingeniør, laborant, universitet? Hvorfor har du netop valgt læreruddannelsen med naturfag fremfor en mere naturfagligt rettet uddannelse som ingeniør, laborant, universitet? Hvorfor bliver man naturfagslærer? Trine Elisabeth Hyllested

Læs mere

Guide til klasseobservationer

Guide til klasseobservationer Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 04.04 10.04.2018 Antal tilbagemeldinger: 184 ud af 204 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken var

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Organisationspsykologi, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet Hvordan vurderer du planlægningen af modulet?

Organisationspsykologi, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Andreas Mogensen Skoleforløb

Andreas Mogensen Skoleforløb Andreas Mogensen Skoleforløb Lærervejledning Intro Bemærkninger til enkelte moduler Forløbet er i sin helhed ret omfattende og kan tage mindst et par måneder at gennemføre med 2 timer ugentlig undervisning.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere