BLØDERNYT. organisering af behandling. 10: årsmødet : World hemophilia day : Indspark: hæmofilicenter hvorfor det? nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BLØDERNYT. organisering af behandling. 10: årsmødet 2013. 14: World hemophilia day 2013. 18: Indspark: hæmofilicenter hvorfor det? nr."

Transkript

1 MEdlEMSBlAd FoR danmarks BlØdERFoREnIng nr. 1 JUnI : årsmødet : World hemophilia day : Indspark: hæmofilicenter hvorfor det? BLØDERNYT organisering af behandling

2 2 Indhold Tema: Organisering af behandlingen 04 Ændringer og organisering af behandling på Rigshospitalet Portræt af centerfunktionen i Østdanmark 06 Samarbejde om børn og voksne i Aarhus Portræt af centerfunktionen i Vestdanmark Forsidebilledet er fra årsmødet Fotografer: Tem Folmand Tonny Foghmar ISSN NR: X (elektronisk) Danmarks Bløderforening Frederiksholms Kanal 2, 3. sal 1220 København K Telefon: Kontonummer: Redaktion Terkel Andersen (ansvarshavende) Maria Christensen (redaktør) Karen Binger Holm Artikler, kommentarer, ris og ros er velkomne. Eventuelle bidrag sendes til Danmarks Bløderforening på Næste deadline: 1. november 2013 Layout og produktion: Rumfang Tryk: Zeuner Oplag: 900 Kontakt til bestyrelsen Terkel Andersen (formand), tlf Tem Folmand (næstformand), tlf Jacob Bech Andersen (næstformand), tlf Mikael Frausing (kasserer), tlf Theis Bacher, tlf Lisbeth Skjødt Ipsen, tlf Naja Skouw-Rasmussen, tlf Lars Lehrmann, tlf Palle Skovby, tlf Palle Lykke Ravn (suppleant), mail: Tena Jensen (suppleant), tlf Sekretariatet Karen Binger Holm (sekretariatsleder) Maria Christensen (kommunikationsmedarbejder) Susanne Romlund (regnskabsmedarbejder) Marie Louise Plenborg (studentermedarbejder) Sekretariatets åbningstider Mandag-torsdag kl , fredag lukket. 08 ITP-behandlingen varetages på lokale sygehuse om ensretning i behandlingen og mødet med sundhedsvæsenet Årsmødet Resultater fra Livskvalitetsundersøgelsen På årsmødet fremlagdes resultater fra den store undersøgelse fra Generalforsamling 2013 Store udfordringer i 2012 medfører ændringer fra Kronisk ITP hos børn Oplæg ved overlæge Steen Rosthøj 13 Muligheder og udfordringer i sundhedsvæsenet Oplæg ved overlæge Lone Hvitfeldt Poulsen 14 World Hemophilia Day 2013 Danmarks Bløderforening markerede dagen den 17. april 16 Rundt om de unge Fokus på de unge i foreningen 16 Find din facebookgruppe 17 Sekretariatet hvem er hvem? 17 Usikkerhed om hiv- og hepatitis C-aktiviteter Stadig ingen løsning på bevillingsproblematikken 18 Indspark: Hæmofilicenter hvorfor det? Ved Jørgen Ingerslev, professor i hæmostase og trombose 19 Kalender og medlemsaktiviteter

3 Leder 3 Kan vi fortsat tale om en centerfunktion? foto: JoAChim Rode En af de mest afgørende forudsætninger for god behandling af blødersygdomme er 24/7 adgang til højt specialiseret behandling. Det har været i foreningens fokus siden 1970erne, og derfor var det en afgørende milepæl, da et udvalg under Sundhedsstyrelsen i 1978 slog fast, at behandling af blødere bør foregå i regi af hæmofilicentre med klart beskrevne kompetencer på alle de mange områder, som er i spil, når det gælder om at sikre blødernes overlevelse og liv uden svære handicap. Terkel Andersen Formand Hæmofilicentrene blev etableret, og efterhånden samledes diagnostik og behandling på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. Det gjorde en afgørende forskel, at der var læger, som professor Jørgen Ingerslev, der var unikt dedikerede til at stå vagt omkring bløderpatienterne i et stadigt mere komplekst behandlingssystem. For nogle år siden så det ud til, at centret ved Rigshospitalet ville komme ind i en interessant udvikling med etablering af Enhed for Trombose og Hæmostase som selvstændig klinik og med eget ambulatorium. Men i løbet af det sidste år er der sket ting på Rigshospitalet, som gør, at vi lige nu må spørge os selv, om vi fortsat kan tale om en centerfunktion? Først blev den specialiserede bagvagt opsagt, og siden blev Enhed for Trombose og Hæmostase fusioneret ind i Hæmatologisk Klinik og ophørte dermed med at være en selvstændig enhed. Læger og sygeplejersker skal nu blandt andet gå i vagt og være med i behandling af andre patientgrupper. På et møde den 24. april spurgte vi den nye ledelse, hvad fusionen betyder. Intentionerne er givet de bedste i verden, men der er rigtig meget, der fortsat er usikkert. Vi fik på mødet tilsagn om, at man ønsker at kunne tilbyde os et setup, der kan måle sig med det bedste i udlandet. Det vil vi gerne bistå med information om, og vi er selvfølgelig parate til at hjælpe med den viden, foreningen har på enhver måde. Vi vil arbejde for at afklare, hvad der egentlig ligger i at have et center med Comprehensive Caremodel. Hvad er kravene til et hæmofilicenter, og hvad er en specialiseret funktion i Sundhedsstyrelsens forstand? Der er stor interesse for disse spørgsmål i Europa i disse år, og det skal vi anvende til at give vores bidrag til, at der fortsat vil være et gode behandlingstilbud i både Østog Vestdanmark. I mellemtiden vil vi opfordre til, at man som medlem af foreningen hjælper os med input på konkrete oplevelser. Kontakt derfor gerne bestyrelsen eller sekretariatet, hvis I oplever og erfarer, at der kunne være noget at lære.

4 4 Tema Tema om organisering af behandlingen I Danmark foregår behandlingen af mennesker med blødersygdomme på to centre. Vestdanskerne bliver behandlet på Center for Hæmofili og Trombose på Aarhus Universitetshospital, Skejby, mens østdanskerne nu hører til på Enhed for Leukæmi, Koagulation og godartede blodsygdomme på Rigshospitalet. I dette nummer af BløderNyt tegner vi et portræt af organiseringen af behandlingen på de to hospitaler. Har man ITP er behandlingen ikke samlet på samme måde. ITP-patienterne modtager behandling på flere forskellige hospitaler. På side 8 og 9 kan du læse mere om organiseringen af ITP-behandlingen og læse tre personlige fortællinger om diagnosticeringen af ITP og mødet med sundhedsvæsenet. Ændringer og organisering af behandlingen på Rigshospitalet I februar 2013 blev Enhed for Trombose og Hæmostase på Rigshospitalet fusioneret med klinik 3 og ophørte dermed som selvstændig enhed. Omorganiseringen på det østdanske hæmofilicenter vil betyde en række ændringer for patienter og ansatte. I dette portræt af den nye og større Enhed for leukæmi, koagulation og godartede blodsygdomme kan du blive klogere på, hvordan enheden ser ud nu og her. Af Maria Christensen Omorganiseringen har først og fremmest betydet, at hæmofiliområdet nu er blevet en del af en større organisatorisk enhed, hvor der behandles flere forskellige sygdomme. Den gamle klinik er blevet fusioneret med klinik 3, der traditionelt har haft at gøre med godartede blodsygdomme samt akutte og kroniske leukæmier. I venteværelset vil bløderpatienter altså fremover også møde både ITP ere og leukæmipatienter. Hvor den organisatoriske sammenlægning fandt sted allerede den 1. februar i år, ventes den fysiske sammenlægning først at finde sted i løbet af efteråret Den fysiske sammenlægning får ingen betydning for bløderne, mens ITP erne skal til at finde afdeling 4222 ligesom bløderne. Omorganiseringens betydninger Overlæge Peter Kampmann er den lægelige driftsleder af den nye enhed, og han forsikrer bløderne om, at omlægningen ikke vil betyde forringelser i behandlingen: -Det er stadig de samme eksperter, der varetager de samme funktioner. Omorganiseringen er sket uden afskedigelser og uden besparelser, men det er klart, at enhver flytning giver anledning til oprydning, forklarer Peter Kampmann. Den lægelige driftsleder, der hidtil har stået for ledelsen på klinik 3, fortæller også, at man i øjeblikket er ved at udarbejde uddannelsesprogrammer for læger og sygeplejersker, og i den proces gør sig klart, hvilke kompetencer blandt andre hæmofilisygeplejersker skal have. Fusionen giver en større enhed, der vil være knapt så skrøbelig og sårbar overfor personaleudskiftning. De ansatte på afdelingen Overlæge Andrea Landorph har fået ansvaret for behandlingen af personer med hæmofili og von Willebrands sygdom, mens overlæge Jørn Dalsgaard har ansvaret for

5 trombose-delen og den såkaldte antikoagulationsskole, og overlæge Eva Leinøe har ansvaret for blodpladesygdomme. Som bløderpatient er det én af de tre læger, man møder til konsultation. Udover de tre læger består bløder-holdet i enheden også af børnelæge Marianne Hutchings Hoffmann, der er tilknyttet Børneafdelingen, men holder børnehæmofiliambulatorium hver onsdag, og hæmofilisygeplejerske Christian Kongsted Mortensen. Det er meningen, at der skal ansættes en fjerde læge med viden om hæmofili. De nuværende tre overlæger, børnelægen og hæmofilisygeplejersken har ansvar for knapt 400 mennesker med blødersygdomme. En almindelig konsultation Hver patient er tilknyttet en kontaktlæge, der har overblikket over ens behandling, og derfor den person man kan kontakte, hvis man er i tvivl om noget. Overlæge Andrea Landorph fortæller, at blødere i svær grad fortsat tilbydes kontrol to gange om året, og hun forklarer, hvordan en almindeorganisering AF BEhAndlIng 5 FoToS: MARIA ChRISTEnSEn og lærke gade BJERREgAARd Andrea Landorph Marianne Hoffmann Peter Kampmann Jørn Dalsgaard Nielsen Christian K. Mortensen lig konsultation hos hende foregår: - Jeg forsøger altid at tage udgangspunkt i den enkelte patient og hans behov. Vi taler om eventuelle blødningsepisoder siden sidst, om deres generelle helbred og evne til at klare dagligdagen. Jeg tjekker også op på deres medicin og faktorforbrug. Cirka en gang om året sørger vi også for, at især de ældre blødere bliver tilset af en fysioterapeut, så de kan få undersøgt deres ledfunktioner og lavet en ledscore samt få gode råd om træning og forebyggende tiltag. Vi har en fast aftale med to fysioterapeuter, der har mulighed for at komme i ambulatoriet hver tirsdag, forklarer overlæge Andrea Landorph. For Andrea Landorph er det vigtigt, at patienten kender sin sygdom og er inde i og forstår behandlingen. Sygeplejerskens funktioner Der er afsat en halv time til hver konsultation, og derfor er der ikke meget tid for lægerne til at rådgive i andet end behandlingen. I stedet rådgiver hæmofilisygeplejersken Christian Kongsted Mortensen, hvis patienten eller familien har behov for mere viden eller psykosocial vejledning. Hæmofilisygeplejersken sørger bl.a. for stikketræning med børnene, der skal lære at medicinere sig selv. Samme hæmofilisygeplejerske står også klar ved akuttelefonen hver dag mellem 8 og 15. I samråd med den vagthavende læge beslutter han, hvilke tiltag der skal igangsættes, når blødere ringer ind efter fx et fald. Hæmofilisygeplejersken har mange bolde i luften og bruger også meget tid på at koordinere med andre afdelinger og hospitaler og rådgive personalet der, så det sikres, at blødermedicin bliver givet korrekt. Den akutte situation Der er ikke altid en hæmofililæge i bagvagt. Men opstår der en akut situation udenfor dagsarbejdstiden, er det Hæmatologisk Klinik, bløderne skal ringe til. Er den hæmatologiske forvagt og bagvagt i tvivl om, hvilke tiltag, der skal igangsættes, forsøges én af de nuværende tre overlæger, der har stor viden om blødersygdomme, kontaktet. Dette gælder også udenfor deres arbejdstid. BløderNyt nr. 1, 2013 danmarks Bløderforening

6 6 TEMA FOTO: Maria Christensen Hæmofilisygeplejerskerne Helle Sylvest og Inger Adamsen, overlæge Lone Hvitfeldt Poulsen og reservelæge Jesper Farup Revsholm Samarbejde om børn og voksne i Aarhus På Aarhus Universitetshospital i Skejby ligger Center for Hæmofili og Trombose, og her er de cirka 550 voksne og børn med blødersygdomme vest for Storebælt tilknyttet. Centret har et tæt samarbejde med mange af hospitalets afdelinger. Børnehæmofilicenter Vest på afsnit A3 på Børneafdelingen er en nær samarbejdspartner. Af Maria Christensen Overlæge Lone Hvitfeldt Poulsen er hovedansvarlig for diagnostik og behandling af patienter med blødersygdomme på centret. Udover overlægen er der ansat to hæmofilisygeplejersker en på fuldtid og en på deltid og aktuelt en reservelæge, der ligesom Lone ser patienter. ITP-patienter ses på Hæmatologisk Afdeling, og børn med ITP følges af børnehæmatologerne i afsnit A3. Centret ligger på Klinisk Biokemisk Afdeling, og det har den fordel, at der ligger et laboratorium lige rundt om hjørnet. Her tager et særligt hold af bioanalytikere sig af at tage blodprøver og analysere dem, og har derfor ekspertise i, hvordan man udfører de komplicerede analyser. Livskvalitet i behandling Til de planlagte konsultationer er der altid afsat mindst en halv time, og overlæge Lone Hvitfeldt Poulsen fortæller, at hun og patienten kom- mer igennem mange forskellige emner: Til konsultationen snakker vi meget om selve sygdommen. Jeg opfordrer altid til, at mine patienter skriver ned, hvornår de har taget blødermedicin og for hvad. Så kan jeg se, om de passer deres profylakse, og om noget skal justeres. Og så taler vi, om medicinen virker, som den skal, og om der er problemer med at tage den, forklarer Lone Hvitfeldt Poulsen. Konsultationerne bliver også brugt til at snakke om helbredet mere generelt, om motion og træning, og hvad der er sket siden sidst. Spørgsmålene tager udgangspunkt i den enkelte bløder og dennes situation. En anden stor og vigtig opgave er rådgivning og vejledning, både til familierne, blødere med hæmofili i mild grad, som ofte kun har begrænset viden om sygdommen og i forbindelse med fødsler hos bærere eller kvinder med von Willebrand. For Lone Hvitfeldt Poulsen er det vigtigt, at bløderens behandling er så velfungerende som muligt, idet den skal være med til at give bløderen et ordentligt liv. Livskvaliteten kommer med en ordentlig behandling. Planlagte og akutte operationer Inden et planlagt indgreb kalder centret patienten ind til en ambulant kontrol: Ved kontrollen tager vi en række blodprøver, tjekker for inhibitor og ofte også, om blodpladerne fungerer normalt. Og så taler vi med patienten om indgrebet og helbredet generelt. Vi minder om, hvilken medicin de ikke må tage, og så snakker vi om, hvad de kan forvente efter operationen, uddyber Lone Hvitfeldt Poulsen. Centret udarbejder en detaljeret, skriftlig plan, som lægges i bløde-

7 organisering af behandling 7 FOTO: Maria Christensen Hæmofilisygeplejerskerne Susanne Klit Sørensen og Bente Lübker samt overlæge Niels Clausen rens elektroniske patientjournal. Så kan de afdelinger eller det hospital, der skal udføre operationen læse, hvad de skal tage højde for, og hvornår bløderen skal have faktor og hvor meget. Selvom bløderen ikke altid selv ved det, så følger vi med i operationerne, især i de første par dage. Vi følger med i blodprøvesvarene og hører afdelingen, om det er gået som det skal, fortæller Lone Hvitfeldt Poulsen. For at de andre afdelinger har kendskab til blødersygdom og centret især i akutte situationer tager Lone Hvitfeldt Poulsen rundt og underviser læger og sygeplejersker. Et vigtigt budskab er, at de altid kan ringe til centret for vejledning. Børnehæmofilicenter Vest Dagsafsnit A3 på Børneafdelingen har bløderbørn tilknyttet. Overlægerne Niels Clausen og Birgitte Klug Albertsen danner sammen med hæmofilisygeplejerskerne Susanne Klit Sørensen og Bente Lübker det faglige grundlag for afdelingen. Ambulatoriet er åbent for hæmofilibørn hver anden onsdag, og derudover dagligt åbent for akutte situationer, spørgsmål og medicinbestilling. Udredning og diagnostik på centret Hvis man ved, at der er blødersygdom i familien, bliver man først henvist til centret og får en snak med lægerne der. Hvis der er behov for det, tilknyttes barnet herefter Børneafdelingen. Nogle børn kommer også direkte i Børneafdelingen pga. af blødninger og bliver efterfølgende diagnosticeret: Børnene bliver henvist til Børneafdelingen, men udredningen og diagnostikken finder sted på hæmofilicentret. Oplæring af familien i, hvad blødersygdom er og i at give den rette behandling og vurdere blødninger sker hos os på Børneafdelingen, forklarer hæmofilisygeplejerske Susanne Sørensen. I modsætning til centret råder Børneafdelingen over nogle sengepladser, som børn med hæmofili kan indlægges på, hvis det er nødvendigt. Børnene er på afsnit A3, indtil de fylder cirka 15 år. Stikkeskole og andre initiativer Susanne Sørensen står for afsnittets såkaldte Stikkeskole, hvor 4-5 børn i samme aldersgruppe får tilbuddet om at komme og prøve at lære at stikke sig selv: Vi laver det sådan lidt hyggeligt med lidt snolder og sodavand, og så holder vi Stikkeskole. Når børnene er omkring 8 år, øver de sig lidt på en plastikarm, og vi gør dem bevidste om, at de skal lære at stikke sig selv på et tidspunkt. Et halvt år efter indkalder vi børnene igen, og så har nogle måske lyst til at prøve. Vi vejleder og råder, men vi presser ikke børnene til noget, understreger Susanne Sørensen. Udvikling og forskning Hæmofilicentret ønsker at bidrage til udviklingen, og derfor deltager centret også i forsknings- og udviklingsprojekter. For øjeblikket er centret med i et forskningsprojekt vedr. langtidsvirkende faktor VIII, og de deltager også i det europæiske EUHASS-samarbejde omkring indrapportering af forekomst af inhibitor, infektioner, cancer og blodpropsygdomme hos blødere. Det er et stort, men vigtigt arbejde. Børneafdelingen deltager i forskningsprojekter vedr. faktor VIII samt international database (PedNet).

8 8 TEMA ITP-behandlingen varetages på lokale sygehuse ITP ITP Af Maria Christensen Behandlingen af børn og voksne med ITP er spredt på flere hospitaler landet over. Overlæge Steen Rosthøj fra Aalborg Sygehus fortæller her om organiseringen af behandling af børn med ITP. Du kan også læse tre personlige fortællinger om mødet med sundhedsvæsenet i forbindelse med en ITP-diagnose. Steen Rosthøj er børnelæge på Aalborg Sygehus og har i fællesskab med en række andre børnelæger udarbejdet en vejledning for behandling af børn med ITP i regi af Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS). Steen Rosthøj forklarer, at der ikke findes én samlet ekspertise for hverken børn eller voksne med ITP. Mens voksne med ITP bliver tilknyttet landets hæmatologiske afdelinger, bliver børn med ITP tilknyttet en af landets 19 børneafdelinger. Vejledning giver retning Hver børneafdeling skal have en instruks for, hvordan man behandler ITP. For nogle børneafdelinger er den ens, men det er den ikke på alle. Dansk Pædiatrisk Selskabs vejledning er udarbejdet for at skabe en større grad af ensretning. Forfattergruppen bag vejledningen fungerer også som kontaktpersoner, så læger kan ringe og få svar, hvis de har spørgsmål til ITP-behandlingen af børn. Steen Rosthøj fortæller, at ordningen bliver Lene, 28 år, har haft ITP i fire år Der er nogle ting, man lige skal lære For fire år siden blev jeg syg og tabte 10 kg i løbet af 12 uger. Jeg troede egentlig, der var noget galt med mit stofskifte, så jeg bad lægen tjekke det, da jeg alligevel var dernede. Det viste sig, at mit trombocyttal var cirka en tredjedel af, hvad det skulle være, og at hvis jeg fik en blødning, skulle jeg tage direkte på hospitalet. I løbet af de næste 2-3 måneder var jeg til observation og fik taget blodprøver hos min læge hver uge. Han vidste ikke, hvad der var galt, og der skete ingenting. Det var først, da jeg forlangte, at blive henvist til Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, at der kom skred i tingene. Jeg var til undersøgelse i 1½-2 timer, og en uge efter havde de nærmest kortlagt alt, hvad jeg nogensinde havde fejlet. En overlæge fortalte mig så, at jeg havde ITP og fortalte lidt om sygdommen. Det første halve år efter jeg kom på Hæmatologisk Afdeling var rent kaos. Hver gang mødte jeg en ny, ung læge, der fortalte mig, hvad jeg fejlede. Det vidste jeg jo godt! Så det var først efter, at jeg insisterede på at få den samme læge hver gang, at jeg blev tilfreds med behandlingen. Så der er nogle ting, man lige skal lære: For eksempel at man altid skal ringe direkte til afdelingen. De har døgnåbent, og de kender mig. De ved, at hvis jeg siger, det er akut, så er det akut. Nu går jeg til fysisk kontrol hver 12. uge, men har telefonisk kontakt hver fjerde uge. Det fungerer rigtig godt, og jeg er glad for, at jeg har den samme læge hver gang, som kender mig og min sygdom. Tena, mor til 9-årige Ida, der har haft ITP siden april 2010 De spurgte os, hvad vi troede det var Ida var lige fyldt 6 år, da hun en dag fik en næseblødning, der ikke ville stoppe. Vi ringede til vagtlægen og blev hurtigt indlagt på Børneafdelingen i Herning. De fik stoppet næseblødningen og tog en masse prøver. Jeg kan huske, at de spurgte os, hvad vi troede, det var. Det var jo sådan set fint nok, men det var jo gerne dem, der skulle fortælle det til os. Det første døgn var hektisk. Idas trombocyttal var på to eller tre, og lægerne forklarede os, at hun havde ITP med ordene Det er noget, der

9 organisering af behandling 9 Der er mange ting, der er fornuftige at gøre i ITP-behandlingen, og derfor handler den rette behandling også om at finde ud af, hvad der passer bedst til barnet og familien, og hvilken vægt de lægger på forskellige Overlæge Steen Rosthøj risici. brugt af en række læger. På sin vis er vejledningen fra Dansk Pædiatrisk Selskab en erstatning for et centraliseret speciale. Langt de fleste patienter med ITP kan behandles lokalt, og netværkssamarbejdet fungerer fint, når det bliver benyttet, forklarer Steen Rosthøj. Inden for ITP-behandlingen findes der ikke én vej, der er den rigtige at gå. Det afhænger derimod af familien, forklarer Steen Rosthøj: Der er mange ting, der er fornuftige at gøre i ITP-behandlingen, og derfor handler den rette behandling også om at finde ud af, hvad der passer bedst til barnet og familien, og hvilken vægt de lægger på forskellige risici, uddyber Steen Rosthøj. Ifølge Steen Rosthøj har der tidligere været en tendens til at overbehandle børn, og det forsøger Dansk Pædiatrisk Selskab vejledning blandt andet at gøre op med. Der arbejdes i øjeblikket på en fælles nordisk vejledning for børn. går væk igen. Efter tre dage blev Ida udskrevet, og vi havde flere spørgsmål end svar: Jamen, hvornår går det så over igen? I dag, i morgen, om en uge? To dage efter begyndte Ida igen at bløde. Og sådan gik det første år med daglige blødninger og talrige indlæggelser, mens lægerne prøvede forskellige behandlinger. Efter halvandet år bad vi om at blive henvist til Skejby. Lægerne fra Herning konfererede alligevel med dem. På Skejby fik vi en kontaktlæge, og vi blev mødt med de bedste intentioner om at finde ud af, hvad der var bedst for Ida. Vi har to faste læger, som vi går til kontrol ved i Skejby. Og udover det har vi en ordning med Skejby om, at vi ringer til dem, hvis der er noget akut, og at de så koordinerer med Herning Sygehus. Det er en tryghed ikke at skulle igennem en vagtlæge, men at kunne ringe direkte ét sted hen og blive forstået. René, 41 år, har haft ITP siden september 2012 Min læge havde heldigvis forberedt mig en smule Jeg blev undersøgt hos min praktiserende læge i andet øjemed og fik i den forbindelse taget nogle blodprøver. Dagen efter ringede lægen til mig og ville tage en ny blodprøve, fordi han var i tvivl om noget med den første. Han fortalte mig derefter, at jeg kunne have ITP, men han sagde også, at han ikke vidste det. Derfor henviste han mig relativt hurtigt til Rigshospitalets kræftafdeling. Selvom min læge var hurtig til at få mig henvist, gik der yderligere en måned, inden jeg kunne få tid på Rigshospitalet og derefter yderligere en måned i uvished, hvor de tog forskellige prøver på mig. Det blev nogle lange måneder, hvor jeg var bekymret for, om det var kræft, da jeg jo var blevet henvist til en kræftafdeling. Så blev jeg kaldt til samtale på Hæmatologisk Klinik, og her var der en professor, der fortalte mig, at jeg havde ITP. Min læge havde jo heldigvis forberedt mig en smule. Mine tal ligger stabilt på omkring 70, så jeg skal til kontrol hvert halve år hos den samme læge, og det giver en form for tryghed.

10 10 årsmødet FOTO: tem folmand Professor Jakob Bue Bjørner Resultater fra Livskvalitetsundersøgelsen Årsmødet 2013 Der var liv og glade dage, da 57 voksne og 31 børn satte hinanden stævne til Danmarks Bløderforenings årsmøde i Svendborg den april. Foran dem ventede en weekend med lægefaglige oplæg, præsentation af resultaterne fra Livskvalitetsundersøg elsen 2012 og inspirerende arbejdsgruppemøder. På de næste sider kan du læse nærmere omkring årsmødets oplæg. Se billeder fra årsmødet på Af Maria Christensen I 2012 gennemførte Danmarks Bløderforening den tredje livskvalitetsundersøgelse blandt blødere med moderat til svær grad af hæmofili eller von Willebrand type 3. På årsmødet fremlagde professor Jakob Bue Bjørner resultaterne for et interesseret og spørgelystent publikum. Professor Jakob Bue Bjørner fokuserede i sin fremlæggelse både på de nyeste resultater fra 2012 og på den udvikling, undersøgelserne i 1988, 2001 og 2012 viser. Flere ældre blødere En af de positive tendenser, som kan spores i undersøgelsen er, at der i dag er flere blødere: I undersøgelsen kan vi følge grupperne over tid, og her ser vi en klar indikation på, at når der er kommet flere blødere, så er det fordi, bløderne har kunnet overleve længere tid. Og det er jo utrolig godt, konstaterede Jakob Bue Bjørner. En anden positiv udvikling er, at der er sket en halvering af antallet af personer med hepatitis C. Det er meget positivt, da det betyder, at flere har gavn af behandlingen. Ledsmerter stadig et problem Jakob Bue Bjørner kunne også fortælle, at det hyppigste problem for bløderne er ledsmerter. Selvom tallet er faldet med 10 procentpoint siden 1988, oplevede ²/ ³ ⅔af bløderne ledsmerter i Flere blødere oplever også smerter i skulder, nakke, ryg og lænd. Jakob Bue Bjørner forklarede, at netop disse problemer også præger almenbefolkningen, så det kan skyldes, at bløderne er blevet ældre. Jakob Bue Bjørner opsummerede: Så med nogle ting er der positive udviklinger, men man må stadig sige, at blødersygdom er en sygdom, der giver smerter hos rigtig mange. Erhvervsfrekvensen stiger Undersøgelsen viser også, at der er en positiv forbedring af blødergruppen i forhold til valg af uddannelse og erhverv. Flere blødere i alle aldersgrupper står i dag til rådighed for arbejdsmarkedet (stigning i erhvervsfrekvens), og for de yngre aldersgrupper svarer erhvervsfrekvensen til almenbefolkningens. Bevægeindskrænkninger hos unge Deltagerne i undersøgelsen blev også spurgt ind til bevægeindskrænkninger i leddene, og generelt kunne Jakob Bue Bjørner fremlægge en positiv udvikling. Indenfor de sidste 10 år er der dog problemer at spore især blandt de årige: Det ser ud som om, at årene fra er en risikoperiode for at få nogle ledskader. I forhold til 1988-undersøgelsen er risikoen altså blevet skubbet frem til ældre aldersgrupper, men den er der stadig, forklarede Jakob Bue Bjørner. Livskvalitetsundersøgelsen viser, at der på flere om råder er en positiv udvikling i blødernes livskvalitet, og giver foreningen vigtige spor for, hvad der fortsat er vigtigt at have fokus på. Livskvalitetsundersøgelsen er støttet af Baxter, Bayer, Novo Nordisk, Pfizer samt Ernst og Vibeke Husmans Fond/ Frantz Hoffmanns Mindelegat.

11 årsmødet 11 Generalforsamling 2013 Der var fokus på forandringerne i foreningen og deres betydning, da medlemmer fra Danmarks Bløderforening mødtes til den årlige generalforsamling søndag den 14. april. Viceborgmester i Svendborg Kommune, Lars Erik Hornemann, var dirigent og slog tonen an. Af Maria Christensen Formand Terkel Andersen lagde i sin mundtlige beretning ikke skjul på, at 2012 har været et svært år for foreningen. Ikke mindst fordi økonomien har betydet, at man har måttet skære kraftigt i sekretariatet og sige farvel til mange gode medarbejdere. Den generelle faldende indtægt har også betydet, at socialrådgiverfunktionen er blevet nedlagt. Terkel Andersen lagde vægt på, at en af de helt store udfordringer i 2012 har været forringelserne på hæmofilicentret i Østdanmark: - I løbet af 2012 har vi måttet spørge os selv, om vi er på vej til at miste centerfunktionen på Riget. Først blev den specialiserede bagvagt opsagt, og siden blev Trombose og Hæmostase-enheden fusioneret ind i Klinik for Hæmatologi, konstaterede Terkel Andersen. Formanden forklarede, at foreningen pt. er i gang med at drøfte, hvad et hæmofilicenter skal kunne med den nuværende ledelse, og at foreningen også er i dialog med Sundhedsstyrelsen. ses. Det vil blandt andet indebære en øget egenbetaling ved arrangementer og nye lokaler til sekretariatet. Mikael Frausing lagde vægt på, at den frivillige indsats skal styrkes, og man må overveje, hvordan man får mest muligt ud af ressourcerne: 2013 bliver et prøve-år, og opgaven er nu at se fremad og lægge indhold og engagement i opgaverne, som vi skal løfte i fællesskab, sluttede Mikael Frausing. Ny suppleant til bestyrelsen Der var mange, der var interesserede i at bidrage og stille op til be - styrelsen, og det endte i et kampvalg. De fem bestyrelsesmedlemmer, der var på valg blev dog genvalgt. Det drejer sig om Terkel Andersen, Jacob Bech Andersen, Naja Schouw-Rasmussen, Lars Lehrmann og Palle Skovby. Tena Jensen, der er mor til 9-årige Ida med ITP, blev valgt som ny suppleant til bestyrelsen. Se kontaktinfo for bestyrelsesmedlemmerne på Tidligere kasserer, Hans Henrik Paulsen, blev valgt som foreningens interne revisor. Ny forening, ny økonomi Foreningens kasserer, Mikael Frausing, fremlagde årsregnskabet. Han lagde vægt på, at 2012 var det sidste år, hvor foreningens økonomi så ud som vanligt. I 2013 budgetteres med 2,3 mio. kr. det er halvdelen af budgettet for de sidste mange år. Det betyder, at også udgifterne må tilpas- Bestyrelsen: Fra venstre ses Mikael Frausing, Tem Folmand, Naja Skouw- Rasmussen, Palle Skovby, Palle Lykke Ravn, Lars Lehrmann, Terkel Andersen, Lisbeth Skjødt Ipsen, Jacob Bech Andersen og Tena Jensen. Theis Bacher havde desværre ikke mulighed for at være med på billedet. FOTO: tem folmand

12 12 årsmødet Årsmødet 2013 ITP ITP Kronisk ITP hos børn Søndag formiddag kunne foreningens ITP-medlemmer og andre interesserede blive klogere på ITP-området, da overlæge Steen Rosthøj fra Børneafdelingen på Aalborg Sygehus fortalte om kronisk ITP hos børn. Af Maria Christensen I perioden fra var overlæge Steen Rosthøj med til at udføre en nordisk undersøgelse blandt 506 børn med ITP. Af disse børn fik 106 kronisk ITP, dvs. sygdommen varede mere end 6 måneder. En delundersøgelse har beskrevet det videre forløb hos disse børn og givet resultater, som kan have betydning for valg af behandlingsstrategi. Derfor dannede undersøgelsen ramme om ITP-oplægget på årsmødet søndag formiddag. Ikke fokus på tallet Et af resultaterne fra undersøgelsen var, at de fleste børn med ITP oplever et relativt nemt forløb. De fleste vil kun opleve lette blødningsepisoder, som ikke forstyrrer dagligdagen. Det er kun, når pladetallet er under 50, at man bør tage visse forholdsregler, og selv her skal man passe på med for mange restriktioner, så det ikke går ud over livskvaliteten. Steen Rosthøj forklarede, at man ikke skal fokusere for meget på pladetallet: Hvis man har for meget fokus på pladetal, vil det skabe angst. Det vigtigste er ikke nødvendigvis tallet, men derimod blødningerne. Hvis de er der, skal man tage hensyn, anbefalede Steen Rosthøj. Han forklarede dog, at tallet kan være vigtigt at kende i forhold til en lægelig vurdering af blødningsrisikoen i forbindelse med forskellige indgreb. Tallet betyder noget i forhold til risikoen for blødninger men ikke for, om man reelt er syg. Undersøgelsens resultater Nogle af de resultater fra undersøgelsen, Steen Rosthøj fremhævede, var, at over halvdelen af børnene ikke behøvede indlæggelse i hele perioden, og at svære blødninger indtraf hos under 10 pct., og kun mens pladetallet var under 20. Han kunne også fortælle, at de fleste børn, der har sygdommen i længere tid, vil opleve, at sygdommen bliver mildere med årene. Tre krav til behandlingen Læge Steen Rosthøj har i regi af Dansk Pædiatrisk Selskab været med til at udarbejde de generelle retningslinjer for udredning og behandling af børn med primær ITP, og han afsluttede sit oplæg søndag formiddag med at angive de tre krav til behandlingen, som han selv bruger og anbefaler, at man retter sig ind efter: Behandlingen skal være effektiv virker den? Den skal bedre livskvaliteten for patienten. Og man skal hele ti- den spørge sig selv, om der er større risiko forbundet med behandlingen eller sygdommen. Hvis behandlingen ikke opfylder de tre krav, bør man overveje, om det er den korrekte behandling, sluttede overlæge Steen Rosthøj. Overlæge Steen Rosthøj Vil du vide mere? Se Dansk Pædiatrisk Selskabs vejledning for udredning og behandling af børn med primær ITP på Læs mere om den nordiske undersøgelse ved at google NOPHO ITP Working Group artiklerne er betalingsartikler og kan findes på nettet.

13 årsmødet 13 Muligheder og udfordringer for blødere i sundhedsvæsenet Overlæge Lone Hvitfeldt Poulsen fra Center for Hæmofili og Trombose på Aarhus Universitetshospital, Skejby, talte søndag om muligheder og udfordringer for bløderpatienter i det danske sundhedsvæsen. Af Maria Christensen Lone Hvitfeldt Poulsen startede ud med at anerkende, at der i behandlingen af en bløder er utrolig mange ting, der kan gå galt, fordi der er mange aktører indblandet. I kontinuummet mellem patienten og hæmofilicenteret er der en række aktører, fx egen læge, skadestue, tandlæge, kirurger, fysioterapeut m.fl.: Der er mange, der skal hjælpe jer, og hovedparten af dem ved ikke noget om blødersygdom. Og det er jo ikke af ond vilje, men blødersygdom er en sjælden sygdom, og de skal vide alt muligt om de store sygdomme. Blødersygdom fylder meget lidt i deres bevidsthed, og det er en stor udfordring for både jer og os, forklarede Lone Hvitfeldt Poulsen. Ansvar og viden Hun pointerede, at hæmofilicentret har et ansvar og en opgave i at videreformidle deres viden, men at det også er vigtigt, at man som patient med en sjælden sygdom er klædt på og har en viden om sin sygdom og i øvrigt altid bærer sit bløder ID-kort på sig. Lone Hvitfeldt Poulsen understregede dog, at selvom patienten har et ansvar, så er det ikke hensigten, at patienten skal have ansvaret for behandlingen: Engang imellem kan der ske ting, der ikke er så hensigtsmæssige ude på afdelingerne, fordi de ikke kender sygdommen. Der er det godt, at I selv er klædt på, men en mulighed er også at ringe til os. Ikke at man skal ringe om småting, men ring med ting, der er relevante vi er jeres forsikring, understregede Lone Hvitfeldt Poulsen. Register-situationen Om registersituationen i Vestdanmark kunne Lone Hvitfeldt Poulsen forklare, at arbejdet er i gang, men at det it-tekniske arbejde trækker ud. Et år efter at hun havde ansøgt om etablering af et register, blev det bevilget i september I februar 2013 havde it-afdelingen installeret programmet, men data er stadig ikke blevet lagt ind. Hun fortalte, at de har de samme it-tekniske problemer som i Østdanmark. Lone Hvitfeldt Poulsen kunne også forklare, at der er tre klare fordele ved registret: Det kan give behandlerne et bedre og hurtigere overblik over den enkelte patient og dennes sygdomshistorik, det kan bruges til at dokumentere, hvad behandlingen bruges til, og så kan det bruges i FOTO: tem folmand Overlæge Lone Hvitfeldt Poulsen forklarer om muligheder og udfordringer for blødere i det danske sundhedsvæsen. forskningssamarbejde. Lone Hvitfeldt Poulsen opfordrede bløderne til at registrere deres faktorforbrug, så dokumentationen er på plads: I samfundet er der meget fokus på økonomi, men i det øjeblik vi kan vise vores politikere og myndigheder et stykke forskning, der viser, at den dyre behandling virker, så hjælper det. Så får vi valuta for pengene. Så det er en opgave for jer: At indsamle data om, hvordan medicinen bliver brugt og til hvad. Skriv det selv ned og indberet det så til hæmofilicenteret, opfordrede Lone Hvitfeldt Poulsen.

14 14 WoRld hemophilia day 2013 World Hemophilia Day 2013 onsdag den 17. april 2013 var det World hemophilia day den internationale opmærksomhedsdag for blødersygdomme. danmarks Bløderforening markerede dagen ved at sætte startskuddet til det årlige landslotteri og afholde forskellige arrangementer. Af Marie Louise Plenborg På World Hemophilia Day sættes der hvert år fokus på blødersygdomme verden over. Dagen fejres netop den 17. april, fordi grundlæggeren af World Federation of Hemophilia, Frank Schnabel, blev født denne dag. I år var dagen noget ekstra særligt, fordi verdensorganisationen for bløderforeninger, World Federation of Hemophilia, kan fejre 50 års jubilæum. Jubilæet markerer den store udvikling, der har fundet sted inden for bløderbehandlingen og sætter samtidig fokus på, at ikke alle blødere i verden har lige adgang til behandling og medicin. Landsindsamling Omtale i Berlingske I Danmark blev dagen blandt andet markeret ved at skyde det årlige landslotteri i gang. Som noget nyt i år er landslotteriet flyttet, så det starter den 17. april på World Hemophilia Day og slutter den 17. juni Ved landslotteriet sælger medlemmer og andre frivillige skrabelodder til fordel for blødere i Danmark, og de er på den måde både med til at skabe opmærksomhed om blødersygdomme og samle midler ind til foreningens arbejde. Overskuddet går til arbejdet for blødere i Danmark, og gør det blandt andet muligt at afholde medlemsarrangementer som sommerlejr for bløderbørn, forældre/børn-seminarer og weekendophold for 50+erne. Fra i år har foreningen valgt at reducere præmie- summen, så der sikres et større overskud til medlemsaktiviteterne. Formand Terkel Andersen havde til dagen været skribent på et indlæg, som blev bragt i Berlingske den 17. april. Her kunne læserne blive klogere på de store landvindinger, der har været inden for den medicinske udvikling og behandling, og som har medført længere levetid og højere livskvalitet, men også risici for bløderne. Læs indlægget på BløderNyt nr. 1, 2013 danmarks Bløderforening

15 WORLD HEMOPHILIA DAY Arrangement i Novo Nordisk I år samarbejdede Danmarks Bløderforening med medicinalvirksomheden Novo Nordisk om at markere World Hemo philia Day. Hos Novo Nordisk har man også tradition for at markere World Hemophilia Day, så flere medarbejdere havde rødt tøj på, og i kantinen blev udelukkende serveret rød mad. Frivillige fra Danmarks Bløder forening var med til at skabe opmærksomhed om foreningen og sagen. Lars Lehrmann og Poul Eik Jørgensen havde sammen med sekretariatsleder Karen Holm en lille stand, hvorfra de solgte lodder og delte viden og erfaringer om det at leve med en blødersygdom. Desuden holdt Jacob Andersen og Palle Skovby oplæg for medarbejderne, og der var stor spørgelyst blandt tilhørerne, som også havde faglig interesse i sagen. Åbent hus Udover arrangementet i Novo Nordisk afholdt Danmarks Bløderforening åbent hus på selve dagen i sekretariatets lokaler i København. Her blev de fremmødte budt på rødvin, rød saft og røde kager. Formand Terkel Andersen og bestyrelsesmedlem Palle Skovby fortalte om blødermedicinens historiske udvikling, som har betydet en verden til forskel for danske blødere. Hvor gennemsnitslevealderen for blødere i 1943 var mindre end 18 år, er den i dag tæt på gennemsnitsbefolkningens takket være udviklingen af sikker medicin. Terkel Andersen og Palle Skovby delte også ud af alvorlige såvel som muntre anekdoter fra deres eget liv med blødersygdom. Terkel Andersen bød på en af de mere komiske af slagsen, da han fortalte, hvordan han og mange andre blødere på et tidspunkt blev anbefalet at spise jordnødder, fordi det havde sneget sig med i et tidsskrift, at det kunne afhjælpe sygdommen. Det hjalp desværre ikke, men medførte blot, at mange udviklede allergi. Heldigvis kan blødere i dag stole tilstrækkeligt på faktorpræparaterne, så de ikke behøver at eksperimentere med jordnødder eller det, der er værre. Jubilæum i juni foto: Tem Folmand FOTO: karen holm I år er det netop 50-året for oprettelsen af World Federation of Hemophilia (WFH), som Frank Schnabel var med til at oprette. Det skete ved et møde den 25. juni i Moltkes Palæ i København, hvor repræsentanter fra 12 lande mødtes og dannede verdensorganisationen. Danmarks Bløderforening samarbejder med verdensorganisationen om at markere jubilæet og holder på 50-årsdagen den 25. juni 2013 en mindre konference i netop Moltkes Palæ. Programmet vil blandt andet byde på oplæg ved WFH om den globale ulighed i adgang til medicin og behandling. Der vil også være præsentation af resultaterne fra den tredje livskvalitetsundersøgelse blandt danske blødere fra 2012 og oplæg og debat med fokus på morgendagens udfordringer og muligheder for helhedsorienteret behandling (comprehensive care) i et stadigt mere komplekst behandlingssystem.

16 16 kort Nyt Rundt om de unge Flere af de unge medlemmer i Danmarks Bløderforening savner ungefællesskab. Derfor er facebookgruppen Unge i Danmarks Bløderforening blevet oprettet. Af Marie Louise Plenborg have et liv stort set som alle andre. Derfor er det også meget naturligt, at der er mange andre interesser og foreninger, der trækker. Men livet med en blødersygdom er ikke ukompliceret. Derfor er der stadig brug for en forening, der kan varetage blødernes interesser. For at foreningen kan leve videre, er det vigtigt, at de unge bliver en del af foreningen. Fremover skal der være større fokus på, hvordan Danmarks Bløderforening bliver et naturligt tilvalg for flere unge. Når unge i Danmarks Bløderforening fylder 18 år, opfattes de ikke længere som børn. Det betyder blandt andet, at de ikke længere må komme med på sommerlejr, og at de ikke længere går under deres forældres medlemsskab. I stedet tilbydes de unge et ungdomsmedlemsskab, som koster 125 kroner om året, indtil de fylder 25 år. Desværre vælger kun omkring halvdelen af de unge at blive ungdomsmedlemmer. Forening selvfølgelig! Den medicinske udvikling og behandlingsmulighederne har heldigvis gjort det muligt for mange børn og unge med en blødersygdom at Sociale medier og fællesskaber På nuværende tidspunkt har Danmarks Bløderforening 45 ungdomsmedlemsskaber. Flere af de unge i Danmarks Bløderforening har givet udtryk for, at de savner et ungefællesskab, og netop derfor er facebookgruppen Unge i Danmarks Bløderforening blevet oprettet. Håbet er, at gruppen kan være et forum, hvor de unge i foreningen kan udveksle erfaringer med hinanden og planlægge fælles arrangementer. Der er planer om et standup-arrangement til efteråret, med sjov underholdning og god mad. Find din facebookgruppe Farer du også vild i facebook junglen? Her får du en guide til, hvordan du finder frem til netop den gruppe, du leder efter. Danmarks Bløderforenings side Når du synes godt om Danmarks Bløderforening, kan du blandt andet få nyheder og følge med i, hvad der sker i foreningen. Du finder siden ved at skrive Danmarks Bløderforening i søgefunktionen. Siden er Danmarks Bløderforenings officielle kanal og varetages af sekretariatet. Blødernes gruppe Du kan også søge om at blive medlem af gruppen Danmarks Bløderforening. Gruppen er for alle med eller med interesse for blødersygdom. Gruppen bruges flittigt både til at dele nyheder og erfaringer med andre. Gruppen administreres ikke af sekretariatet, men af medlemmerne selv. ITP ernes gruppe ITP Danmark selvhjælpsgruppe er en gruppe for personer med ITP samt deres pårørende. I gruppen debatteres flittigt blandt andet om erfaringer med diagnostik og behandling. Gruppen administreres af ITP ere og ikke af sekretariatet. De unges Facebook Gruppen Unge i Danmarks Bløderforening er et forum for erfaringsudveksling og arrangementer for unge mellem 18 og 30 år med en blødersygdom, eller som er i familie med én med en blødersygdom. Her er det muligt at dele erfaringer med andre unge. Gruppen varetages ikke af sekretariatet, men af unge blødere i Danmark.

17 KORT NYT 17 Sekretariatet hvem er hvem? I sekretariatet er der kommet flere nye ansigter, som du kan se her på siden. Til daglig varetager sekretariatet en række forskellige opgaver årsmøde og andre medlemsaktiviteter, fundraising, BløderNyt, medlemsadministration og meget andet. Sammen med bestyrelsen arbejder sekretariatet også for at varetage blødernes interesser over for myndigheder og institutioner. Telefontid og lokaler Sekretariatets telefon er åben mandag til torsdag mellem klokken 10 og 14. Det er altid muligt at kontakte sekretariatet pr. mail. Adressen er Bestyrelsen har nedsat et flytteudvalg, der skal finde nye lokaler. Sekretariatet har stadig til huse i lokalerne i Frederiksholms Kanal i det indre København, mens der arbejdes for at finde mindre og billigere lokaler. Karen Binger Holm sekretariatsleder (37t/ugtl.) Maria Christensen kommunikationsmedarbejder (32t/ugtl.) Susanne Romlund regnskabsmedarbejder (15t/ugtl.) Marie Louise Plenborg, studentermedarbejder (15t/ugtl.) Ann Kjersgaard Nielsen, frivillig Poul Eik Jørgensen, frivillig Usikkerhed om hiv- og hepatitis C-aktiviteter Foreningens puljebevilling til hiv- og hepatitis C-rettede aktiviteter udløb i Det er stadig ikke afklaret, om der er fortsat kan rejses nye midler. Men sikkert er det, at der stadig er brug for netværk og social støtte blandt blødere med hiv. Af Karen Binger Holm Danmarks Bløderforening har gennem en længere årrække fået puljemidler gennem Sundhedsstyrelsen til foreningens hiv- og hepatitisrettede arbejde. Det har blandt andet betydet, at foreningen har gennemført særlige projekter målrettet blødere med hiv og har haft mulighed for at uddele et legat til hepatitissmittede årligt. Bevillingen udløb i 2012, og selvom der arbejdes på sagen, er det fortsat usikkert, hvorvidt der kan findes midler til uddeling af legatet i Hiv-netværket fortsætter På årsmødet den april diskuterede en arbejdsgruppe behovet for fortsat at mødes. Meldingen var klar: Der er stadig interesse for at mødes i netværket for blødere med hiv, gerne to gange årligt, og der er en arbejdsgruppe, som vil komme med forslag til datoer og program. På lige fod med de øvrige medlemsaktiviteter yder foreningen yder tilskud pr. deltager til netværksmødet. Blødererstatningsfonden At puljemidlerne er bortfaldet har ingen betydning for Blødererstatningsfonden, som er målrettet blødere med hiv. Fonden blev oprindeligt sat til at udløbe i Da der her stadig var 27 af de oprindeligt 91 hiv-smittede blødere i live, lykkedes det for foreningen at få fonden forlænget på ubestemt tid samtidig med, at den blev tilført 10 mio. kr. ekstra.

18 18 INDSPARK Det er vigtigt såvel for patientens smertefrie INDSPARK helbred og livskvalitet som for samfu ndsøkonomien, at eksperter sikrer den rigtigs te Professor Jørgen Ingerslev behandling. Hæmofilicenter hvorfor det? Af Jørgen Ingerslev Blandt danske blødere kan det virke verdensfjernt at stille ovenstående spørgsmål, fordi de udmærket ved, hvad det betyder at have adgang til et hæmofilicenter. I Danmark sammenskrev sundhedsmyndighederne sammen med udvalgte specialister i 1978 en såkaldt betænkning, der fastslog, at der skulle oprettes to hæmofilicentre i Danmark, et på Rigshospitalet og et i Aarhus. Siden er alle personer med kendte blødersygdomme diagnosticeret og tilbudt klinisk kontrol i et af de to centre. Hvordan ser det ud i andre lande? I alle vestlige lande og i talrige andre lande finder man også hæmofilicentre. I England er organiseringen nem at overskue. Her findes et regulært hæmofilicenter for ca. hver 2 million indbyggere, i alt 32 centre rundt omkring i landet. Selv i USA har man regionale hæmofilicentre som samarbejder om retningslinier mv. Hvad er Comprehensive Care? Når lægerne taler om Comprehensive Care og hæmofilicentre, betyder det, at hæmofilicentret har faglig ekspertise til at varetage alle spørgsmål og problemer, som kan opstå hos bløderpatienterne. Der er altså tale om en helhedsorientering. Dels skal centrets læger og sygeplejersker være i stand til med 100 pct. sikkerhed at stille den rigtige diagnose ud fra sygehistorien og laboratorieresultater og gennem sygdommens sværhedsgrad at sikre den mest optimale behandling. Dette er absolut en ekspertfunktion, som kræver træning og videnskabelig orientering. Det indebærer også, at man er læge eller sygeplejerske i alle situationer i hele bløderpatientens levetid. Det er vigtigt såvel for patientens smertefrie helbred og livskvalitet som for samfundsøkonomien, at eksperter sikrer den rigtigste behandling. Man må bl.a. regne med betydelige ekstraomkostninger, uanset om der behandles for meget eller for lidt. Hvilke andre opgaver har sundhedspersonalet i hæmofilicentret Man må forestille sig hæmofilicentret som et edderkoppespind, hvor centret findes i centrum og lægelige samarbejdspartnere findes udenom. Man er i tæt kontakt med børnelæger om bløderbørnene og med infektionsmedicinere omkring de hiv- og hepatitis C-smittede blødere. Desuden har man samarbejde med ortopædkirurger omkring helbredsforbedrende operationer ved kroniske led- og muskelskader. Tandproblemer søges løst i samarbejde med hospitalets tandlæger. Også genetikere deltager i arbejdet med rådgivning om arv af blødersygdom i bløderfamilierne. Endelig kan forskellige sociale problemer optræde, Professor Jørgen Ingerslev arbejdede som overlæge og professor på Aarhus Universitetshospital i perioden og var med til at udvikle det vestdanske hæmofilicenter. og løsninger findes i samarbejde med hospitalets socialrådgivere. Er den danske hæmofilicentermodel anderledes? På ingen måde. Svarende til, hvad man ser i andre lande, er de danske hæmofilicentre fulgt med udviklingen til gavn for patienterne og samfundsøkonomien. Danskere har de samme blødersygdomme som ses i andre lande, og kravene til ekspertfunktionerne er jævnbyrdige. For at sikre blødernes helbred og livskvalitet er det vigtigt at værne om hæmofilicentrenes funktioner og sikre rekrutteringen og videreuddannelsen af læger og sygeplejersker til centrene.

19 medlemsaktiviteter Levende Klumme 19 Kalender Juni 4. Bestyrelsesmøde i Blødererstatningsfonden 17. landsindsamling slutter 25. World Federation of Hemophilia-jubilæum 30. Sommerlejr starter Juli 6. Sommerlejr slutter August 30. Forældre/børn-seminar starter September 1. Forældre/børn-seminar slutter 3. Bestyrelsesmøde i Blødererstatningsfonden seminar 27. Frivillig Fredag Kvindetur November 26. Bestyrelsesmøde i Blødererstatningsfonden December 1. World Aids Day Sekretariatet holder sommerferielukket i uge 27, 28, 29 og 30. Forældre/børn-seminar 30. august - 1. september i Faaborg. I år står den på sundhed og bevægelse, når forældre og børn mødes til forældre/børn-seminar. Weekenden vil både byde på faglige input om træning for blødere, mulighed for erfaringsudveksling og sjove aktiviteter, fx futsal. Der vil også være mulighed for Stikkeskole. Tilmeldingsfrist: 1. august Deltager betaling er kr. pr. familie. Tilmeldingen er bindende. Kvindetur 50+ seminar Hiv-netværket september i Randers: Der er lagt op til en hyggelig weekend med oplæg om von Willebrand og en tur til Graceland Randers, når foreningens kvinder mødes til Kvindetur. Turen er kun for kvinder, og er både for kvindelige blødere og bærere og pårørende. Tilmeldingsfrist: 1. september. Deltagerbetaling er 250 kr. pr. pers. Tilmeldingen er bindende september i Svendborg. Traditionen tro inviteres Bløderforeningens modne medlemmer igen i år til et weekendseminar med faglige indslag, erfaringsudveksling og socialt samvær. Tilmeldingsfrist: 19. august Deltagerbetaling er 350 kr. pr. pers. Tilmeldingen er bindende. En arbejdsgruppe planlægger møder i hiv-netværket, hvor der både vil være tid til faglige indspark og socialt samvær. Netværket er for blødere med hiv og deres familier. Tilmelding vil blive meldt ud på hjemmesiden. Tilmelding til ovenstående aktiviteter kan ske via hjemmesiden eller til sekretariatet på telefon eller

20 20 KoRT nyt PP DANMARK B Id-nr Hvorfor er de faste bidrag så vigtige? Foreningen har hvert år brug for bidrag fra medlemmer og andre, der støtter foreningen. Det har vi for at opretholde status som almen nyttig forening efter ligningslovens 8A og 12 stk. 3. Vi håber, at I også de kommende år vil støtte os med faste årlige bidrag, fx en årlig bankoverførsel af et fast beløb. Godkendelsen, der er uafhængig af antallet af medlemmer, gives kun til foreninger, der bl.a. kan påvise bidrag fra et vist antal bidragsydere i en periode over tre år. Godkendelsen betyder også, at gaver og bidrag til foreningen kan trækkes fra i skat, ligesom det har betydning for foreningens muligheder for fundraising. Derfor er de faste årlige bidrag ud over medlemskontingentet så vigtige for foreningen. Tak for støtten! Husk, at du kan trække små bidrag fra i skat Siden 2012 har det været muligt at trække alle bidrag fra 1 krone til kroner fra i skat til almennyttige foreninger. Det eneste, du skal gøre, er at oplyse dit cpr-nummer, når du indbetaler bidrag til Bløderforeningen, så sørger vi for at indberette det til skattevæsenet. INDBETALINGSKORT KVITTERING Indbetaler 8 7 Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse danmarks Bløderforening Frederiksholms Kanal 2, 3. sal, 1220 København K danmarks Bløderforening Frederiksholms Kanal 2, 3. sal, 1220 København K 8079 Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt. Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering Kroner Øre Gebyr for indbetaling betales kontant Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre.., Dag Måned År Sæt X.., Til maskinel aflæsning Undgå venligst at skrive i nedenstående felt FIK 731 (06.11) +73< <

Danmarks Bløderforening

Danmarks Bløderforening Danmarks Bløderforening Å r s b e r e t n i n g Indhold 3 Danmarks Bløderforening i 2012 4 2012 i tal 5 Aktiviteter i 2012 6 Sommerlejr 7 Blødernes livskvalitet 2012 7 Blødere med hiv har brug for en særlig

Læs mere

Informationsmøde for patienter med blødersygdomme v. / Hæmatologisk Klinik

Informationsmøde for patienter med blødersygdomme v. / Hæmatologisk Klinik Informationsmøde for patienter med blødersygdomme v. / Hæmatologisk Klinik Baggrund for informationsmødet Bekymring for behandlingskvaliteten på baggrund af opsigelser fra to specialister udtrykt af mange

Læs mere

Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik

Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik Danmarks Bløderforening arbejder for at forbedre forholdene for blødere i Danmark. Foreningen arrangerer aktiviteter for medlemmerne, tilbyder støtte

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

04: Blødernes livskvalitet anno : Generalforsamling. 14: Indspark: Ind til kernen. BløderNyt

04: Blødernes livskvalitet anno : Generalforsamling. 14: Indspark: Ind til kernen. BløderNyt Medlemsblad for Danmarks Bløderforening Nr. 1 juni 2012 04: Blødernes livskvalitet anno 2012 06: Generalforsamling 14: Indspark: Ind til kernen BløderNyt Årsmødet 2012 2 Indhold 04 Blødernes livskvalitet

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

BLØDERNYT. Tema: Samarbejde NR. 1 JUNI 2014. 05 Hæmofilicentrets samarbejdspartnere 10 Årsmødet 2014 14 Dansk forskning i ITP

BLØDERNYT. Tema: Samarbejde NR. 1 JUNI 2014. 05 Hæmofilicentrets samarbejdspartnere 10 Årsmødet 2014 14 Dansk forskning i ITP MEDLEMSBLAD FOR DANMARKS BLØDERFORENING NR. 1 JUNI 2014 05 Hæmofilicentrets samarbejdspartnere 10 Årsmødet 2014 14 Dansk forskning i ITP BLØDERNYT Tema: Samarbejde 08 INDHOLD 03 Leder: Centre under pres

Læs mere

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige Resume Der findes knapt 1.000 mennesker i Danmark, som er diagnosticeret med en blødersygdom. En

Læs mere

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum IKTYOSISFORENINGEN Iktyosis en gruppe af arvelige hudsygdomme Iktyosisforeningens 10 års jubilæum sommerarrangement 1.-2. juni 2013 på Hvidbjerg Strand Iktyosisforeningen har i år eksisteret i 10 år. Det

Læs mere

Velkommen til Hæmatologisk Ambulatorium A640

Velkommen til Hæmatologisk Ambulatorium A640 Patientinformation Velkommen til Hæmatologisk Ambulatorium A640 Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 2 Rev. feb. 2011 Personalet i Medicinsk Hæmatologisk Ambulatorium byder dig velkommen Kort

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Skriftligt bidrag til RADS fagudvalg om behandling af blødersygdomme

Skriftligt bidrag til RADS fagudvalg om behandling af blødersygdomme Skriftligt bidrag til RADS fagudvalg om behandling af blødersygdomme Med dette bidrag ønsker Danmarks Bløderforening at uddybe de emner, som foreningen fik mulighed for at tage op og kommentere på møde

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på LUCA Lungemedicinsk Afdeling LUB Aarhus Universitetshospital 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Borgernes sundhedsvæsen fra programerklæring til virkelighed -

Borgernes sundhedsvæsen fra programerklæring til virkelighed - Borgernes sundhedsvæsen fra programerklæring til virkelighed - Forbedringsforslag fra kernekunder gennem 15 år. Ellen og Jens Jørgen Madsen Hovedfokus på rollen som pårørende. Den. 6. Oktober 2016 Rigshospitalet

Læs mere

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011. Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011. Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011 Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Generalforsamling i Mediecentret. Forårslyset så at sige buldrer ind i det propfyldte lokale. De var der fra hele gamle

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Information til patienter og pårørende i Neurointensivt Afsnit NIA

Information til patienter og pårørende i Neurointensivt Afsnit NIA Aarhus Universitetshospital Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Information til patienter og pårørende i Neurointensivt Afsnit NIA Hensigten med denne pjece Med denne pjece vil

Læs mere

X Uddannelsesprogram. X Uddannelsesplan. X Medicinsk ekspert - Læring i rollen som medicinsk ekspert. X Samarbejder - Læring i rollen som samarbejder

X Uddannelsesprogram. X Uddannelsesplan. X Medicinsk ekspert - Læring i rollen som medicinsk ekspert. X Samarbejder - Læring i rollen som samarbejder Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001616 Afdelingsnavn Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Hospitalsnavn Holbæk Sygehus Besøgsdato 28-10-2015 Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig

Læs mere

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige Resume Der findes knapt 1.000 mennesker i Danmark, som er diagnosticeret med en blødersygdom. En

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

BLØDERNYT. Årsmødet 2015 NR. 1 JUNI 2015. 04 Generalforsamling 2015 08 Råd til rejseglade blødere 12 30 år som formand

BLØDERNYT. Årsmødet 2015 NR. 1 JUNI 2015. 04 Generalforsamling 2015 08 Råd til rejseglade blødere 12 30 år som formand MEDLEMSBLAD FOR DANMARKS BLØDERFORENING NR. 1 JUNI 2015 04 Generalforsamling 2015 08 Råd til rejseglade blødere 12 30 år som formand BLØDERNYT Årsmødet 2015 06 INDHOLD 03 Leder: Nedslag i dagbog for april

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN NYHEDSBREV JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN GENERALFORSAMLINGEN NY CAFÈ +35 I ÅRS NY PÅRØRENDEGRUPPE FACEBOOKGRUPPER BØRN/UNGEGRUPPER HALVÅRLIGT PROGRAM NYT FRA FORMANDEN Kære medlemmer. Godt nytår til jer

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012.

Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012. Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012. Tilstede: Susanne Wolfsberg, Carsten Hansen, Natacha Soelberg, Bente Holm, Anne Quitzau og Twiggy Liljehult. Forslag til Møderække

Læs mere

Danmarks Bløderforening

Danmarks Bløderforening Danmarks Bløderforening Å r s b e r e t n i n g Indhold 3 Resultater til fremtiden 4 Imellem blødere i 2009 6 2009 i tal 7 Aktiviteter i 2009 8 Ældre i søgelyset 10 Videre i livet 11 Livskvalitet og ID-kort

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 1/2017

NYHEDSBREV NR. 1/2017 SELVHJÆLP Ringkøbing-Skjern NYHEDSBREV NR. 1/2017 I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om et nyt tilbud: Åben café for alle, der har erhvervet en senhjerneskade samt deres pårørende. Selvhjælp Ringkøbing-Skjern

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

BLØDERNYT. Tema: Ansvar, muligheder og rettigheder. 4: Situationen på Rigshospitalet. 6: Derfor er registrering vigtig

BLØDERNYT. Tema: Ansvar, muligheder og rettigheder. 4: Situationen på Rigshospitalet. 6: Derfor er registrering vigtig MEDLEMSBLAD FOR DANMARKS BLØDERFORENING NR. 2 DECEMBER 2013 4: Situationen på Rigshospitalet 6: Derfor er registrering vigtig 18: Indspark: Ansvaret er (også) dit! BLØDERNYT Tema: Ansvar, muligheder og

Læs mere

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370.

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370. NOTAT Oplæg om større kommunal inddragelse på svangreområdet KL har taget det indledende skridt til at se nærmere på nye måder at organisere svangreområdet på med henblik på at styrke de nære sundhedstilbud

Læs mere

2. Nyt fra landsbestyrelsen 2.1 Landbestyrelses møde d. 14-15. februar (se bilag med headlines)

2. Nyt fra landsbestyrelsen 2.1 Landbestyrelses møde d. 14-15. februar (se bilag med headlines) Dagorden til SDS møde d. 2.3 09 1. Formalia: Tilstede : Kasper, Marie, Anne, Lotte, Mette og Bodil Lisbeth (næstformand er på besøg) Afbud: Louise 1.1 Valg af ordstyrer Marie er ordstyrer 1.2 Valg af referent

Læs mere

Danmarks Bløderforening. Årsberetning 2006 INTERNATIONALT UDSYN INFORMATION UDFORDRING FÆLLESSKAB

Danmarks Bløderforening. Årsberetning 2006 INTERNATIONALT UDSYN INFORMATION UDFORDRING FÆLLESSKAB Danmarks Bløderforening Årsberetning 2006 INTERNATIONALT UDSYN INFORMATION UDFORDRING FÆLLESSKAB Indhold 3 2006 - kort fortalt 4 2006 - i ét blik 6 2006 - i tal 8 Et år med udfordring og forandring 9 Bløderliv

Læs mere

Referat af Bestyrelsesmøde Guldborgsund Frivilligcenter Mandag d. 6. oktober kl. 16 18, Banegårdspladsen 1A. Afbud fra: Erling, Margrit, Susanne, Bo

Referat af Bestyrelsesmøde Guldborgsund Frivilligcenter Mandag d. 6. oktober kl. 16 18, Banegårdspladsen 1A. Afbud fra: Erling, Margrit, Susanne, Bo Referat af Bestyrelsesmøde Guldborgsund Frivilligcenter Mandag d. 6. oktober kl. 16 18, Banegårdspladsen 1A. Afbud fra: Erling, Margrit, Susanne, Bo 1. Bemærkninger til referat den 12. august 2014? Nej

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Nyhedsbrev november 2008

Nyhedsbrev november 2008 Nyhedsbrev november 2008 Europæisk forskningsprojekt om CLL. Tak til de medlemmer der deltog. LYLE fik sidst på sommeren en henvendelse gennem Kræftens Bekæmpelse fra Susanne Durhuus, cand. Mag., konsulent

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skulder Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på NK - ITA Neurokir. Afd. NK Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Redegørelse for Sundhedsstyrelsens indsats i sagen om forgiftning med D- vitamindråber fra Inno Pharma

Redegørelse for Sundhedsstyrelsens indsats i sagen om forgiftning med D- vitamindråber fra Inno Pharma Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 785 Offentligt Dato 18-08-2016 Sagsnr. 1-1810-91/1 Redegørelse for Sundhedsstyrelsens indsats i sagen om forgiftning med D- vitamindråber

Læs mere

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud

Læs mere

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Svendborg, den 28.11.2011 Til elever og forældre Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Vi skriver til jer for at spørge, om I vil deltage i et projekt

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 172 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013 Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede

Læs mere

Generalforsamling Egå Sejlklub 2015-11-03. 1. Valg af dirigent Per Selmose. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år

Generalforsamling Egå Sejlklub 2015-11-03. 1. Valg af dirigent Per Selmose. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år Generalforsamling Egå Sejlklub 2015-11-03 1. Valg af dirigent Per Selmose 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år Storjolle udvalg. Evt. link til film fra Youtube. Kapsejladsudvalg Optimist afdeling

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace

protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace PND protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace Generalforsamling 2011 4 5 6 7 8 Indhold madlavningskursus Samarbejde med PKU Generalforsamlingen 2011 Sjældne Diagnoser

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

ApS. På de følgende sider gengives borgmester

ApS. På de følgende sider gengives borgmester ApS Åbning af Øfeldt Centrets Rødovre-afdeling For at nedbringe Øfeldt Centrets venteliste blev det i forbindelse med overenskomst 2000 med Sygesikringens Forhandlingsudvalg aftalt at forøge behandlingskapaciteten

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Reumatologisk Ambulatorium Holstebro Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Referat fra generalforsamling

Referat fra generalforsamling Referat fra generalforsamling På Rønbækskolen, lokale 151 Tirsdag den 27. marts 2008 kl. 19.30 Dagsorden: Antenneforeningen Rønege www.roenege.dk 1. Valg af dirigent A. Optælling af stemmeberettigede medlemmer

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skelerose Ambulatorium, Viborg Neurologisk Afdeling N Regionshospitalet Viborg, Skive 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Referat Generalforsamling Landsforeningen for Økosamfund (LØS)

Referat Generalforsamling Landsforeningen for Økosamfund (LØS) Referat Generalforsamling Landsforeningen for Økosamfund (LØS) 26. april 2013 kl. 15.00 18.20 på Dyssekilde Deltagere: Leif, Thorkild, Catalina, Ib, Elsebeth, Leif, Henny, MaiBritt, Leanne, Claudio, Birgitte,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Samtidig har vi efter evne bistået med rådgivning til en række medlemmer, der har henvendt sig, samt deltaget som bisiddere i en række tilfælde.

Samtidig har vi efter evne bistået med rådgivning til en række medlemmer, der har henvendt sig, samt deltaget som bisiddere i en række tilfælde. Landsforeningen Autisme Kreds København/Frederiksberg Beretning for 2016 Indledning 2016 var det tredje år, hvor vi har været repræsenteret i såvel Handicapråd, Centerrådet for Handicapcenter København

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Dagkirurgi drift, ortopædi Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Horsens 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Børn Amb Ortopædkirurgisk E Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere