BLØDERNYT. Tema: Samarbejde NR. 1 JUNI Hæmofilicentrets samarbejdspartnere 10 Årsmødet Dansk forskning i ITP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BLØDERNYT. Tema: Samarbejde NR. 1 JUNI 2014. 05 Hæmofilicentrets samarbejdspartnere 10 Årsmødet 2014 14 Dansk forskning i ITP"

Transkript

1 MEDLEMSBLAD FOR DANMARKS BLØDERFORENING NR. 1 JUNI Hæmofilicentrets samarbejdspartnere 10 Årsmødet Dansk forskning i ITP BLØDERNYT Tema: Samarbejde

2 08 INDHOLD 03 Leder: Centre under pres Tema: Samarbejde 05 Hæmofilicentrets samarbejdspartnere 06 Tre patienter fortæller: Sådan oplevede vi samarbejdet 08 Nye europæiske standarder Nyt fra centrene Årsmødet Sport og motion for blødere 11 Generalforsamling Diagnosejagt på ITP 13 Genetikkens betydning Dansk forskning i ITP 15 Kalender og efterårets medlemsaktiviteter 16 Støt Danmarks Bløderforening ISSN NR: X (elektronisk) Danmarks Bløderforening Kompagnistræde 22, København K Telefon: Kontonummer: Redaktion Terkel Andersen (ansvarshavende) Maria Christensen (redaktør) Karen Binger Holm Artikler, kommentarer, ris og ros er velkomne. Eventuelle bidrag sendes til Danmarks Bløderforening på Næste deadline: 1. november 2014 Layout og produktion: Synergi Reklamebureau Webbureau Oplag: 900 Kontakt til bestyrelsen Terkel Andersen (formand), tlf Jacob Bech Andersen (næstformand), tlf Theis Bacher (næstformand), tlf Tem Folmand (kasserer), tlf Mikael Frausing, tlf Naja Skouw-Rasmussen, tlf Lars Lehrmann, tlf Palle Skovby, tlf Christian Krog Madsen, tlf Palle Lykke Ravn (suppleant), mail: Henrik Kejlberg (suppleant), tlf Sekretariatet Karen Binger Holm (sekretariatsleder) Maria Christensen (kommunikationsmedarbejder) Susanne Romlund (regnskabsmedarbejder) Cammilla Bundgård Toft (studentermedarbejder) Sekretariatets åbningstider Mandag-torsdag kl , fredag lukket

3 Leder Centre under pres Som optakt til den internationale hæmofilidag den 17. april 2014 afholdt den europæiske sammenslutning af bløderforeninger, European Haemophilia Consortium (EHC), et seminar om standarder for god bløderbehandling. Anledningen var, at nogle af de førende europæiske behandlere offentliggør helt opdaterede anbefalinger i tidskriftet Haemophilia. I artiklen anføres blandt andet, at det er vigtigt, at der på nationalt plan etableres et formelt koordinerende organ, hvor læger, forening og myndigheder kan drøfte udvikling i behandling, herunder også organisering af behandling, af bløderne som patientgruppe. Hvorvidt det lige er et formelt koordinerende organ, der vil være bedst i en dansk kontekst, kan diskuteres. Pointen er, at vi i Danmark skal tilbage til 1978 for at finde et udvalg, som i sammensætning og formål svarede til det, der her efterlyses. Betænkningen fra dette udvalg har dannet afsæt for de retningslinjer om varetagelse af bløderbehandlingen, som er organiseret i hæmofilicentrene i dag. Retningslinjerne beskrives ofte med udtrykket comprehensive care. Med dette menes, at der tages udgangspunkt i blødersygdommen, og at det altdominerende problem for mennesker med blødersygdom altid vil være håndtering af blødning og blødningsrisiko, herunder også i forhold til alle andre kontakter i sundhedsvæsenet. Derfor bør al behandling, hvor der kan være en blødningsrisiko, søges koordineret og afstemt via blødercentre med højest mulig ekspertise i sygdommen. HIV/AIDS- og hepatitis-problematikken kom i en snes år til at skygge for denne relativt enkle sandhed. Nu er disse udfordringer i vid udstrækning blevet håndterbare. Vi er dermed på en måde back to normal. Og så alligevel ikke. Den danske hæmofilibehandling ligger på et højt niveau internationalt målt på faktorforbrug. Men centrene, der skal sikre at medicinen anvendes korrekt og optimalt, er udfordret på ressourcer, hvilket for eksempel gør det svært at opretholde 24/7-dækning på højt specialiseret niveau. Ligesom vi har set det på Rigshospitalet, er der også steder i udlandet, hvor centre er blevet integreret i hæmatologiske klinikker med risiko for udtynding af ekspertise og erfaring. Bløderpatienter er frontløbere i hjemmebaseret behandling og derfor ofte eksperter i egen sygdom, men når uheldet er ude, er hurtig adgang til reel ekspertviden helt afgørende. Derfor giver vi ikke køb på centermodel og 24/7-sikkerheden. Der arbejdes hårdt på at genetablere et godt niveau på Rigshospitalet og få tingene til at fungere efter et ret dramatisk år. Men i den tid, der er gået, har en del patienter tilkendegivet, at de i konsekvens af den usikkerhed, de har oplevet, har besluttet at klare ærterne selv. Det vil jeg gerne advare stærkt imod. Behandling i et nyt set up kræver, at der etableres et erfaringsgrundlag. Det sker kun, hvis vi som patienter bruger den specialiserede funktion også uden for normal dagvagt. Vi skal bruge dem, så snart der er behov for det, insistere på vores egen viden og melde ind om erfaringer, gode som dårlige. Patientfortællingerne i dette nummer illustrerer, at man selv gør en afgørende forskel i kontakten og forløbet. Bløderbehandlingen vil i de kommende år stå overfor både store muligheder og udfordringer. Både som følge af nye behandlinger og som resultat af, at blødere nu bliver gamle. Derfor kunne der være god mening i at nedsætte et udvalg til at analysere hæmofilibehandlingens fremtid i Danmark. Terkel Andersen, formand Vi skal bruge dem, så snart der er behov for det, insistere på vores egen viden og melde ind om erfaringer, gode som dårlige. Foto: Joachim Rode BLØDERNYT 01/14 3

4 TEMA Blødersygdom er en omsiggribende sygdom. Blødere vil vide, at de i alle sundhedsmæssige sammenhænge bør fortælle om sygdommen, fordi den pludselig kan vise sig at have betydning. En ukompliceret tandudtrækning kan ende i et mindre blodbad. laboratoriet Gynækologi Psykosocialt arbejde Ortopæd- kirurgisk afdeling Hæmofili- center Organ- kirurgisk afdeling Illustrationen stammer fra overlæge Lone Hvitfeldt Poulsens oplæg på foreningens årsmøde i Tand-, mund-, kæbe- kirurgisk afdeling Fysioterapi Blødersygdom er også en sjælden sygdom. Der er begrænset viden om sygdommen blandt fagpersonalet på landets lægehuse og sygehuse. Det betyder, at hæmofilicentret med dets samling af ekspertviden har en stor opgave i at koordinere med en lang række af andre specialer. I dette nummer af BløderNyt sættes der fokus på nogle af hæmofilicentrets mange samarbejdspartnere set fra lægens, sygeplejerskens og patientens synsvinkel. Temaet afrundes med en artikel om de nye europæiske krav til centrene. Hæmofilicentrets samarbejdspartnere Af Maria Christensen Mave-, tarm- afdeling Som overlæge på hæmofilicentret på Aarhus Universitetshospital har Lone Hvitfeldt Poulsen fast samarbejde med en hel række afdelinger. De hyppigste samarbejdspartnere er ortopædkirurgerne, gynækologerne og tandlægerne. - Generelt forsøger vi at være meget imødekommende og hjælpsomme over for vores samarbejdspartnere. Det er jo et spørgsmål om patientsikkerhed, forklarer overlægen. medicinsk afdeling Børne- afdeling Lone Hvitfeldt Poulsen Foto: Maria Christensen 4 BLØDERNYT 01/14

5 Tæt samarbejde en nødvendighed Center for Hæmofili og Trombose består af ambulatoriet, hvor patienterne kommer til kontrol, og koagulationslaboratoriet, hvor bioanalytikere tager sig af blodprøverne. Laboratoriet har med årene oparbejdet en stor ekspertise, og samarbejdet er tæt: En sygeplejerske fortæller - Vi har en meget direkte tilgang til bioanalytikerne, fordi vi sidder det samme sted. De kender vores patienter, så når der er brug for en akut og ekstraordinær indsats, kan de hurtigt sætte sig i bløderens sted. De ved, at de ikke bare kan behandle vores blodprøver som alle mulige andre blodprøver, fastslår Lone Hvitfeldt Poulsen. Detaljerede behandlingsplaner Det tætte samarbejde med andre afdelinger bliver særligt vigtigt, når det drejer sig om kirurgi: Maj Friberg Birkedal Foto: Maria Christensen behov for det, forklarer sygeplejersken og fortsætter: - Jeg forsøger at samle både institution, forældre og også gerne kommunen til et møde. Det er godt for kommunen at vide, at støttebehovet kan opstå hurtigt, så de er parate til at træde til, fortæller Maj og forklarer, at de har oplevet, at møderne hjælper på visitationen senere hen. - Hvis ikke, der er et tæt og godt samarbejde, hvor alle ved, hvad de skal, så er kirurgi slet ikke en mulighed for blødere, understreger overlægen. Hæmofilicentret sørger derfor altid for at udarbejde detaljerede behandlingsplaner for den enkelte patient, hvad enten det drejer sig om en henvisning til gynækologer, ortopædkirurger, tandlæger eller nogle helt fjerde: - Hvis patienten for eksempel skal opereres og indlægges på ortopædkirurgisk afdeling, sørger vi for at sende en skriftlig plan til afdelingen, så de ved, præcis hvordan de skal forholde sig hvornår. Nederst på planen står selvfølgelig vores telefonnumre, så de kan få fat i os døgnet rundt, hvis det bliver aktuelt, fortæller overlægen. Undervisning sikrer samarbejde Overlæge Lone Hvitfeldt Poulsen er løbende i kontakt med de enkelte afdelinger, og for fortsat at sikre de gode samarbejdsgange sørger hun også for at tage ud på de enkelte afdelinger og undervise i blødersygdom. Senest har hun bl.a. undervist tandlægerne og hjulpet dem med deres instruks og undervist på urinvejskirurgisk afdeling og mave/ tarm-afdelingen. På Rigshospitalets børnehæmofilicenter bruger sygeplejerske Maj Friberg Birkedal en del af sin tid på psykosocialt arbejde. Når der er noget, hun ikke kan ordne selv, kan hun henvise til børneafdelingens socialrådgiver: - Når vi får nye blødere, ved vi, at der er en række problematikker, som man skal kunne kende reglerne for at få hjælp til. Der kan en socialrådgiver hjælpe, forklarer Maj Friberg Birkedal. Netværksmøder med institution og kommune På centret er de særligt opmærksomme på start i henholdsvis vuggestue, børnehave og skole, hvor der kan være behov for, at de omsorgspersoner, der er omkring bløderbarnet, kender til sygdommen og hvornår og hvordan, de skal reagere. - Vi har et tilbud om, at man kan komme herind med sin institution og få undervisning af mig. Jeg vil gerne have, at institutionen kommer herind, for så kender de os, og de kender turen herind, hvis de får Børnehæmofilicentret træder også gerne til, når de oplever, at et enkelt barn har brug for en særlig indsats. Så forsøger de at samle alle relevante personer om barnet til netværksmøder, så der kan lægges en helhedsplan. Samarbejdet og undervisning Det psykosociale arbejde er blot én af børnehæmofilicentrets mange indsatsområder. En anden meget nær samarbejdspartner er voksenhæmofilicentret: - Jeg har min daglige gang deroppe, og vi laver mange ting på tværs af centret. Vi er ikke fysisk sammen, men vi er i hinandens bevidsthed, og der er et godt flow mellem os, forklarer Maj Friberg Birkedal. Hæmofilisygeplejersken bruger også en del af sin tid på at undervise andre afdelinger i blødersygdom. Et af de mange tiltag er undervisning af alle nye læger i afdelingen, som får individuel undervisning i blødersygdomme af både hæmofilisygeplejerske og -læge som led i introduktion til afdelingen. BLØDERNYT 01/14 5

6 Tre patienter fortæller: Sådan oplevede vi samarbejdet Poul Arnø, Christian Krog Madsen og Laila Ehlers har indenfor de seneste år alle haft brug for hæmofilicentrets forskellige funktioner. Her kan du læse deres historier og oplevelser med centerfunktionen og sundhedssystemet generelt. Poul kommer herefter hurtigt i kyndig behandling: - Efter jeg kom ind på centrets hospital har jeg fået en meget professionel behandling. Centret har været en del af det hele og fulgt godt op på mig. Men forløbet indtil jeg kom derind har gjort, at jeg har mistet tilliden til sundhedssystemet og praktiserende læger, fortæller Poul og afslutter: - Min helt klare opfattelse er, at sundhedssystemet udenfor centret ikke er gearet til at behandle en bløder. Derfor bruger jeg fremover primært hæmofilicentret, når jeg har problemer. Jeg ringer til dem først! Af Maria Christensen Poul Foto: Privat Foto: Tem Folmand I efteråret 2013 går Poul Arnø til sin egen læge med et problem, han tror, er i småtingsafdelingen. En smule blod i afføringen giver ham anledning til at hilse på den nye læge, der netop har overtaget, efter den gamle er gået på pension. Lægen vil henvise Poul til en kikkertundersøgelse. I første omgang glemmer lægen at sende henvisningen, og bagefter glemmer hun at skrive, at Poul er bløder: - Da jeg endelig kommer op på det lokale sygehus for at få foretaget kikkertundersøgelsen, kigger lægen meget mystisk på mig, da jeg viser mit id-kort og fortæller, at jeg er bløder. Det står ikke i henvisningen, fortæller Poul. Sygehuslægen kontakter straks hæmofilicentret, der insisterer på, at Poul skal have foretaget kikkertundersøgelsen på centrets hospital. I fællesskab med syge huslægen og Poul selv lægger centret en klar plan for det videre forløb. Alt går som planlagt, indtil en uge efter undersøgelsen, hvor blodet pludselig står ud af Poul søndag nat: 6 BLØDERNYT 01/14 Poul er 69 år og har hæmofili B i moderat grad. - Jeg ringer til vagtlægen og fortæller, at jeg er bløder og skal på hæmofilicentrets hospital. Men lægen forholder sig ikke til det. På et tidspunkt siger han til mig, at han meget gerne vil hjælpe mig og sende en ambulance, men at jeg må acceptere, at det er til det lokale sygehus. Ellers kan han ikke hjælpe. Og det er jo lidt som at sætte mig en pistol for panden jeg er nødt til at acceptere, fortæller Poul. Vagtlægen foreslår dog Poul, at han selv kan ringe til centret, hvilket han gør. Han får også overtalt ambulancefolkene til at tale med centret, men ambulancen drøner videre mod samme destination. Til sidst lykkes det at få ambulancen omdirigeret formodentlig med hjælp fra centret og Christian er 36 år og har hæmofili A i moderat grad. Christian I foråret 2012 går Christian Krog Madsen til sin praktiserende læge. Han har længe haft ondt i venstre side af kroppen og føler sig halvsløj. Lægen undersøger Christian og sender ham til en ultralydsscanning. - Jeg forbandt ikke selv mine smerter med min blødersygdom, og derfor gik jeg naturligvis til min egen læge i første omgang. Da scanningen viser, at mine smerter har noget at gøre med lymfesystemet, kobler lægen det straks til min blødersygdom, og hun kontakter derfor hæmofilicentret, fortæller Christian. Allerede dagen efter bliver Christian kontaktet af centret, der indkalder ham.

7 Her bliver han undersøgt for både hiv, hepatitis og inhibitor og får også taget en række infektionstests. Prøverne viser intet unormalt, og det kan udelukkes, at smerterne har forbindelse til blødersygdommen. Derfor bliver Christian overført til en anden klinik, hvor nye scanninger viser forandringer i lymfekirtlerne i brystet. Selvom Christian nu hører til en anden klinik, sørger centret for at holde øje med ham: - De holder konferencer med klinikken og sørger for at udarbejde og gennemgå behandlingsplanen med både mig, klinikken og den afdeling, der skal lave en biopsi af lymfeknuden, forklarer Christian. Selvom behandlingen er foregået på en anden afdeling, har hæmofilicentret gennem hele forløbet holdt godt øje med mig. Jeg har haft oplevelsen af, at de fulgte op på mig og sørgede for at være med hele vejen. Da heller ikke biopsien viser noget, bliver det i efteråret 2012 besluttet, at Christian skal have fjernet milten. Også her er centret hurtige til at udarbejde en behandlingsplan, som bliver gennemgået for både Christian og den kirurgiske afdeling. Operationen går i første omgang godt, men morgenen efter er det nødvendigt at operere igen. Den kirurgiske afdeling kontakter hæmofilicentret og får hurtigt justeret behandlingsplanen, så operationen kan finde sted. Christian har under hele forløbet haft oplevelsen af at være i trygge hænder: - Selvom behandlingen er foregået på en anden afdeling, har hæmofilicentret gennem hele forløbet holdt godt øje med mig. Jeg har haft oplevelsen af, at de fulgte op på mig og sørgede for at være med hele vejen, slutter Christian Krog Madsen. Willi Laila Ehlers er bærer af blødersygdom, og da hun i efteråret 2013 venter en dreng, tager hun kontakt til hæmofilicentret: - For mig var det vigtigt at vide, om Willi havde blødersygdom, inden jeg fødte ham, så han kunne komme til verden i sikre omgivelser, fortæller hun. En fostervandsprøve i uge 35 afslører Willis blødersygdom, og da centret tidligere har tilbudt at sætte fødslen i gang under trygge forhold, tager hun kontakt til dem. Laila er mor til Willi, der har hæmofili A i svær grad. Aftalen bliver, at Laila skal sættes i gang på centrets hospital to uger før termin og vil blive kontaktet af en fødselslæge. Da Laila ikke bliver kontaktet, beslutter hun selv at ringe til fødeafdelingen: - Da jeg er blevet kastet rundt i systemet et par dage, og det hverken er lykkedes mig at få fat i en fødselslæge eller en hæmofililæge, ringer jeg som en sidste udvej til den hæmofiliansvarlige børnelæge, hvor jeg grædende får fremstammet, at jeg er meget opgivende og utryg. Børnelægen er meget forstående og hjælper mig videre hvordan, husker jeg ikke. Når jeg tænker tilbage, har det været et meget forvirrende forløb, husker Laila. Foto: Privat Herefter kommer Laila til samtale med en fødselslæge: - Han er meget interesseret og meget forvirret. Han spørger mig gentagne gange om, hvem der har henvist mig, om jeg er sikker på, at jeg er bærer, og hvem, der har fortalt, at min søn er syg. Det er både ydmygende og pinligt at møde den mistillid, fortæller Laila Ehlers, der får overtalt fødselslægen til at ringe til centret og få hendes tilknytning dertil bekræftet. Fødselslægen ønsker ikke at sætte fødslen i gang to uger inden termin, og centret mener, at fødselslægen skal tage beslutningen. På trods af Lailas protester bliver det vedtaget, at Laila skal sættes i gang to dage før termin. - Jeg græd hele vejen hjem den dag. Jeg var utryg, og jeg følte, at den behandlingsplan, jeg havde aftalt med hæmofililægen, var blevet syltet, forklarer Laila. - Jeg fødte tre dage før termin. Det gik meget stærkt, og jeg nåede ikke ind til centrets hospital. Jordemødrene på det lokale sygehus tog det meget alvorligt og ringede til hæmofilicentret, som guidede dem, fortæller Laila. Willi kom hurtigt og i god behold til verden, men Laila følte sig utryg og dårligt informeret: - Selvom fødslen endte godt, må jeg indrømme, at klappen gik ned, da Willi blev født. Jeg kan ikke huske noget fra de første uger, andet end frygten for, at der skulle ske ham noget, fortæller Laila Ehlers og afslutter: - Da jeg fandt ud af, at jeg ventede et bløderbarn, kom jeg via foreningen i kontakt med andre kvinder, der har født et bløderbarn. En kvinde, jeg talte med, sagde, at hvis jeg skulle være i det her behandlingssystem, så skulle jeg udvikle mig et seriøst sæt nosser. Det lyder måske ikke så pænt, men det siger det hele. BLØDERNYT 01/14 7

8 Nye europæiske standarder Ligesom der er forskel mellem forskellige landes sundhedssystemer, er der også forskel i, hvordan bløderbehandlingen er organiseret. Derfor er der nu udviklet et fælles sæt standarder for europæiske hæmofilicentre. Af Karen Binger Holm Blødersygdom er både en sjælden og meget kompleks sygdom at behandle. Derfor er det af hensyn til blødernes sikkerhed afgørende, at behandlingen er helhedsorienteret (comprehensive care) og varetages af hæmofilispecialister i en centerorganisation. Et amerikansk studie fra 2000 har således vist, at overlevelsesraten blandt blødere er markant højere blandt dem, der er tilknyttet et hæmofilicenter, sammenlignet med blødere, der modtager behandling andre steder. Certificeringskrav For mange danske blødere er centermodellen en selvfølge. Men der er store forskelle de europæiske lande imellem, både hvad angår organisering af bløderbehandling og hvor meget faktor, der er. For at fremme en større ensretning har den europæiske sammenslutning af hæmofilicentre, EUHANET, i juni 2013 offentliggjort en række standarder for, hvordan hæmofilibehandlingen i Europa bør organiseres. Her skelnes mellem mindre behandlingscentre og comprehensive care centre (CC-centre). For at blive certificeret som enten et behandlingscenter eller et CC-center skal det enkelte center gennem en længere ansøgningsprocedure og opfylde en række krav: Et CC-center skal være ansvarligt for behandlingen af mennesker med blødersygdom og kunne yde rådgivning 24/7 til blødere og deres familier, andre hospitaler og afdelinger og til praktiserende læger. Behandlingen skal varetages af et tværfagligt team bestående af læger og sygeplejersker med erfaring i diagnosticering og behandling af blødersygdomme, herunder også inhibitor. Teamet skal også inkludere laboranter og laboratorieservice, der 24/7 kan hjælpe med blodprøver. Også vagtberedskabet er et krav. Således skal der i et CC-center være 24/7 beredskab ved en lægefaglig hæmofiliekspert. Som det fremgår af de foregående sider, skal et CC-center kunne koordinere behandling med en lang række andre specialer. Centret skal også have mulighed for at inddrage fysioterapeut, psykolog og socialrådgiver. Dataindsamling og patientregister er også et krav, og der skal i organisationen være afsat ressourcer til det. Ligeledes er forskning og deltagelse i kliniske forsøg også opgaver, der forventes at blive løftet i et CC-center. Højt specialiseret funktion Ingen af de danske hæmofilicentre er endnu certificeret efter EUHANETs standarder. Til gengæld er der en række nationale krav, som centrene skal leve op til. Begge centre har nemlig status som højt specialiserede funktioner, som Sundhedsstyrelsen har opstillet en række krav til. Mange af kravene er sammenfaldene med EUHANETs standarder. Sundhedsstyrelsens krav indbefatter blandt andet, at specialfunktionen skal kunne opretholdes 24/7, at der er det nødvendige antal speciallæger til at opretholde og udvikle funktionen, og at der indberettes til relevante kliniske databaser. Læs de europæiske standarder på EUHANETs hjemmeside: euhanet.org/mappedcentres.aspx Sammen med en række andre europæiske hæmofilispecialister var professor Jørgen Ingerslev fra Aarhus Universitetshospital i 2008 med til at udarbejde de principper, der ligger til grund for EUHANETs nye standarder. Læs professor Jørgen Ingerslevs debatindlæg om hæmofilicentre og comprehensive care i Blødernyt juni 2013: 8 BLØDERNYT 01/14

9 Nyt fra centrene ØST VEST Læge Eva Funding Læge Eva Funding starter som hæmofiliansvarlig læge på voksenhæmofilicentret på Rigshospitalet den 1. juli Eva Funding er nyuddannet speciallæge i hæmatologi med uddannelse indenfor hæmofili. Hun kommer med en erfaring fra hæmofilicentret på Aarhus Universitetshospital, Skejby, og har også tidligere arbejdet på koagulationslaboratoriet på Esbjerg Sygehus. Læge Jindrich Mourek er nyuddannet speciallæge i hæmatologi. Han startede på voksenhæmofilicentret den 1. marts Jindrich Mourek har før været ansat i den tidligere Enhed for Trombose og Hæmostase. Hæmofilisygeplejerskerne Susanne Klit Sørensen fra Aarhus Universitetshospital og Maj Friberg Birkedal fra Rigshospitalet deltager i år begge i Danmarks Bløderforenings sommerlejr den 28. juni - 5. juli i Middelfart. Her sørger de for, at børnene får deres faktormedicin, og de afholder Stikkeskole, hvor de børn, der har lyst, kan lære at blive fortrolige med nålen. Foto: Tem Folmand Overlæge Lone Hvitfeldt Poulsen Overlæge Lone Hvitfeldt Poulsen har via en legatansøgning fået ressourcer til et projekt med to fysioterapeuter. I foreløbigt et år vil de to fysioterapeuter have deres faste gang i hæmofilicentret to timer hver mandag, hvor de foretager ledscores. Tilbuddet om en grunding måling af ledscores gives til alle blødere med hæmofili i moderat eller svær grad. Det er Lone Hvitfeldt Poulsens håb, at tilbuddet kan gøres permanent. Hæmofilisygeplejerske Susanne Klit Sørensen Foto: Maria Christensen Foto: Maria Christensen Pr. 1. juni blev læge Margrethe Mau Pedersen ansat i Center for Hæmofili og Trombose. Margrethe har erfaring med koagulation, og vil løbende komme til at se hæmofilipatienter i centret. I april stod Lone Hvitfeldt Poulsen som faglig leder i spidsen for et todages symposium for sygeplejersker. Her mødtes landets hæmofilisygeplejersker fra både Aarhus og København og fik opdateret viden om blødersygdom og gode råd til hæmofilisygeplejerskens rolle. Hæmofilisygeplejerske Maj Friberg Birkedal Foto: Maria Christensen BLØDERNYT 01/14 9

10 ÅRSMØDET En weekend i motionens tegn I weekenden april satte 73 voksne og 31 børn hinanden stævne til Danmarks Bløderforenings årsmøde. Temaet for weekenden var sport og motion for blødere, og næstformand Jacob Bech Andersen indledte med et oplæg om motionens betydning for blødere. 10 BLØDERNYT 01/14 Foto: Tem Folmand Af Maria Christensen Et 38-årigt langt liv med både blødersygdom og sport har lært næstformand Jacob Bech Andersen, at begge ting hører med i ligningen om et godt liv: - Sport og motion er noget, vi altid har snakket om. Hvor meget må og kan man? Og hvad med kontaktsport? Selvom behandlingen er blevet bedre, er der stadig meget usikkerhed og mange spørgsmål, forklarede Jacob Bech Andersen. Udgangspunkt i individet Før i tiden blev bløderne direkte frarådet at dyrke sport og motion. I stedet var de i lange perioder indlagt og bundet til en hospitalsseng. I dag er anbefalingen en ganske anden. Næstformanden havde allieret sig med den hæmofiliansvarlige børnelæge på Rigshospitalet, Marianne Hutchings Hoffmann, der på en video fortalte om sine anbefalinger: - Sport er godt for os alle sammen og dermed også blødere. Det har indvirkning både fysisk, psykisk og socialt. Min anbefaling er først og fremmest, at vi tænker individuelt. Vi skal tage udgangspunkt i den enkelte, og motionen skal være tilpasset den enkelte bløder, fortalte børnelægen. Hun lagde også vægt på, at hun altid passer på med ikke at være definitiv heller ikke når det kommer til kontaktsport: - Det er meget forskelligt, hvad der gør os glade, og hvad, der gør os godt, understregede Marianne Hutchings Hoffmann. Erfaringsudveksling og gode råd Jacob Bech Andersens oplæg blev afsluttet med en paneldebat, hvor både panelet, som bestod af Grith Dalsø, Christian Krog Madsen og Oliver Michelsen, og tilhørerne var aktive med at udveksle holdninger og erfaringer. En midaldrende bløder påpegede bl.a., at man bør være opmærksom, hvis en sportsgren forårsager gentagne blødninger i det samme led. Han har nemlig selv oplevet, at hans smerter og skader er opstået efter mange små blødninger i de samme led. Generelt var alle enige om, at man som bløder bør starte langsommere ud med sin træning og være meget opmærksom på blødninger og skader. Langt de fleste i forsamlingen gav udtryk for, at de tænkte ekstra meget over at være fysisk aktive netop pga. deres blødersygdom. Læs mere om årsmødet og se billeder på aarsmoede2014.

11 Foto: Karen Binger Holm Fra venstre ses Tem Folmand, Naja Skouw-Rasmussen, Lars Lehrmann, Jacob Bech Andersen, Theis Bacher, Christian Krog Madsen, Palle Lykke Ravn, Henrik Kejlberg og Mikael Frausing. Terkel Andersen og Palle Skovby havde desværre ikke mulighed for at være med på billedet. ÅRSMØDET Generalforsamling 2014 Søndag den 6. april afholdt foreningen den årlige generalforsamling i Faaborg. Frivilligkonsulent og lokalpolitiker Hans Stavnsager Rasmussen (S) var dirigent. Af Maria Christensen Næstformand Jacob Bech Andersen aflagde den mundtlige beretning og lagde heri ikke skjul på, at det især er arbejdet med Rigshospitalet, der har fyldt i Tabet af hæmofilibagvagten i 2012 og de to overlægers opsigelser i 2013 har skabt utryghed blandt østdanske blødere, og næstformanden understregede, at bestyrelsen fortsat holder fast i sine argumenter overfor centre og Sundhedsstyrelsen: - Som bløder skal man kunne være sikker på, at der er hjælp at hente, når man står i en akut situation, man ikke selv kan håndtere. Derfor arbejder vi fortsat intenst på at dæmme op for det pres, vi oplever, de danske hæmofilicentre er kommet under, understregede næstformanden. Jacob Bech Andersen fortalte om årets mange aktiviteter og sendte en stor tak til sekretariatet og de frivillige hænder, der med en ekstraordinær indsats har betydet, at foreningen har kunnet holde det samme aktivitetsniveau på trods af drastiske nedskæringer. Økonomien Foreningens kasserer, Mikael Frausing, fremlagde årsregnskabet. Han fortalte, at foreningen siden 2012 har taget en række tiltag for at tilpasse sig den økonomiske virkelighed. Foreningen er bl.a. flyttet til nye og mindre lokaler, og sekretariatet er reduceret fra 6,7 fuldtidsmedarbejdere i 2012 til 2,5 i Men indtægterne er også markant lavere end tidligere, og foreningen går ud af 2013 med et driftsunderskud på kroner. Mikael Frausing bemærkede, at det må opfattes som beskedent, idet det er lavere end budgetteret. Kassereren fortalte, at såvel medlemstallet som de årlige bidrag er dalende. På vegne af bestyrelsen opfordrede han derfor alle til at give faste årlige bidrag, således at foreningen kan opretholde sin status som almennyttig forening. Det har stor betydning for foreningens økonomi. Han afsluttede sin beretning med at understrege, at omstillingsprocessen er kommet godt på vej, men endnu ikke er tilendebragt: - Foreningen er lykkedes med at tilpasse en del af organisationen til en mindre økonomi, men der er fortsat behov for opmærksomhed, afsluttede Mikael Frausing. Ny bestyrelse sammensat Der var mange interesserede til bestyrelsesposterne, og efter kampvalg blev Mikael Frausing, Tem Folmand og Theis Bacher alle genvalgt til bestyrelsen. Christian Krog Madsen, der har hæmofili A i moderat grad, blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem. Palle Lykke Ravn blev genvalgt som suppleant til bestyrelsen for en toårig periode, mens Henrik Kejlberg løb med titlen som suppleant for en etårig periode. Henrik Kejlberg har hæmofili A i svær grad. Se kontaktinfo for bestyrelsesmedlemmerne på BLØDERNYT 01/14 11

12 ÅRSMØDET Diagnosejagt på ITP Overlæge Peter Kampmann fra Rigshospitalets hæmofilicenter var i bedste Jørgen Clevin-stil klar til at tegne, fortælle og forklare årsmødets ITP-interesserede om sygdommens beskaffenhed og om diagnosejagt på den sjældne sygdom. Af Maria Christensen - Blodet og dets bestanddele bliver dannet i knoglemarven, men det primære problem hos patienter med ITP er lymfesystemet, fortalte overlæge Peter Kampmann de fremmødte, mens han tegnede lymfeknuderne i halsen, armhulerne, lysken, brystet og maven på en imaginær mand. Huskecellen tager fejl - ITP er en erhvervet tilstand, hvor kroppens immunforsvar i form af lymfesystemet tager fejl af, hvad der er én selv, og hvad der er fremmed, fortsatte han, og forklarede ITP-processen med en sammenligning: - Ved en almindelig vaccination opfatter kroppen, at noget er fremmed, og lymfesystemet reagerer ved at danne lymfeceller, hvoraf nogle er huskeceller. Lymfecellerne begynder at danne antistoffer også kaldet immunglobuliner mod det fremmede, mens huskecellerne sørger for at kunne genkende det fremmede, så kroppen er i beredskab til næste gang. ITP en opstår, fordi immunsystemet tager fejl og begynder at genkende ens egne blodplader som noget fremmed, forklarede Peter Kampmann og understregede, at ens eget immunforsvar dermed begynder at bekæmpe elementer i ens egen krop. Peter Kampmann ITP en udelukkelsesdiagnose I modsætning til blødersygdommen hæmofili, hvor man ved en blodprøve kan påvise, hvilket faktor i blodet, patienten mangler, er det noget sværere at diagnosticere ITP. 60 procent af alle ITP ere har målbare antistoffer i blodet, mens op imod 20 procent af alle ikke-itp ere ligeledes har antistoffer, der ligger latent, i blodet. Derfor kan en blodprøve, hvor man måler antistofferne, hverken be- eller afkræfte ITPdiagnosen. Overlæge Peter Kampmann viste og forklarede, at lægen må en hel række andre diagnoser igennem, inden han til sidst kan stille diagnosen ITP som en udelukkelsesdiagnose. Individuelt sygdomsforløb individuel behandling Peter Kampmann forklarede, at normalværdien for blodpladetallet ligger på , men at man også kan se ITP patienter med et etcifret blodpladetal, der har ganske få blødninger i forhold til, hvad man ville forvente. Mange ITP ere kan mærke (fx ved udtalt træthed), når deres blodpladetal er lavt, men sygdomsforløbene hos ITP ere er utroligt individuelt. Derfor forklarede overlægen afslutningsvist om mulige behandlingsformer af ITP og understregede, at lægen i hvert enkelt tilfælde systematisk må prøve sig frem for at finde den behandling, der passer bedst til den enkelte ITP er. - Der er retningslinjer for valg af første-, anden- og tredjelinjebehandling, og sygdommen behandles efter samme principper på Danmarks hæmatologiske afdelinger, afsluttede Peter Kampmann. Foto: Tem Folmand Læs mere om mulige behandlingsformer af ITP på 12 BLØDERNYT 01/14

13 Foto: Tem Folmand ÅRSMØDET Eva Funding Eva Funding er fra 1. juli 2014 ansat ved Rigshospitalet som hæmofiliansvarlig læge. Læs mere under Nyt fra centrene, side 9. Genetikkens betydning Læge Eva Funding fra Hæmatologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital førte de hæmofili-interesserede på årsmødet gennem en informativ tour de force i genetikkens udvikling og betydning for den enkelte familie. Af Karen Binger Holm Man har længe vidst, at blødningstendens kunne være arveligt betinget, og allerede i 1902 opdagede man, at arvegang har forbindelse til kromosomerne. Lægerne Watson og Crick opdagede i 1953, at kromosomer består af DNA, der er vores arvemateriale. Den opdagelse fik de ni år senere Nobelprisen for. DNA et består af fire baser med hver sit forbogstav, og det er kombinationen af dem, der udgør et gen; koden for eller opskriften på et protein i kroppen. - Til eksempel kræver proteinet faktor VIII en kode på ca bogstaver. Det er de komplicerede kombinationer, der skal kopieres fra celle til celle, når man skal lave et barn, forklarede Eva Funding og illustrerede sin pointe med et billede af en samlevejledning til en Lego-bil. Genetisk udredning Hæmofili opstår, fordi der sker en fejl i genet; en ændring af bogstavkombinationen, og det kan man undersøge ved genetisk udredning: - Genetisk udredning handler om at finde ud af, hvilken fejl i bogstavkombinationen, der gør, at vi ikke kan samle Lego-bilen. Når der er mere end bogstaver, der skal kopieres, så kan der nogen gange ske en fejl, forklarede Eva Funding. Små og store mutationer Man skelner mellem store ændringer, også kaldet mutationer, hvor hele stykker af bogstavkombinationen er tabt, og små mutationer, hvor et enkelt bogstav i DNA-koden er ændret. De kaldes punktmutationer. De forskellige mutationer er registreret i en stor international database, som fagfolk indberetter til, når de opdager nye mutationer. Den systematiske registrering og indberetning har blandt andet vist, at 45 procent af alle tilfælde af svær hæmofili A skyldes en mutation, der kaldes Inversion 22. Tilsammen har man fundet forskellige mutationer alene inden for hæmofili A og nogle kun inden for én enkelt familie! Databasen kan også være med til at afdække, om der er øget risiko for inhibitor ved specifikke mutationer: - Generelt er der større risiko for inhibitor ved store mutationer end ved små, fordi der slet ikke dannes faktor VIII. Og det giver god mening, fordi kroppen jo ikke genkender faktor VIII, og at det derfor er nyt for kroppen, når det tilføres, fortalte Eva Funding. Der findes også en international database for hæmofili B, men her har man ikke fundet en gennemgående mutation, som man har ved hæmofili A. Bærerdiagnostik Eva Funding rundede sit oplæg af med at opfordre alle med hæmofili i familien, herunder også bærere, til at blive udredt: - På den baggrund kan man opsøge rådgivning og træffe valg på et informeret grundlag. Kvindelige bærere har ofte større problemer med menstruationer, næseblod og lignende. Derfor er det en god ide at få målt faktorniveauet hos bærere tidligt i livet, så der kan iværksættes behandling, der kan forbedre livskvaliteten, afsluttede læge Eva Funding. BLØDERNYT 01/14 13

14 Dansk forskning i ITP Fra marts 2006 til november 2011 gennemførte ni danske hæmatologiske afdelinger det hidtil største kliniske forsøg med nydiagnosticerede voksne med primær immun trombocytopeni. Forsøget konkluderer, at en kombinationsbehandling med både dexamethason og rituximab er at foretrække frem for behandling med dexamethason alene. Af Maria Christensen I marts 2006 påbegyndte danske hæmatologer et klinisk studie af voksne nydiagnosticerede med primær ITP. I alt deltog 133 patienter i studiet, der skulle afdække forskellen mellem behandling med dexamethason og rituximab og med dexamethason alene hos nydiagnosticerede voksne ITP-patienter. Forsøgsdeltagerne Alle 133 patienter var over 18 år og havde blodpladetal på 25 eller derunder, eller et blodpladetal på 50 og derunder samt blødningssymptomer. De 133 patienter blev opdelt i to tilfældige grupper: 71 patienter blev behandlet med dexamethason alene, mens 62 patienter fik en kombinationsbehandling med dexamethason og rituximab. Opfølgningskontroller De 133 patienter gik løbende til kontrol, hvor de bl.a. fik målt deres blodpladetal. Allerede efter seks måneder kunne det ses, at 58 pct. af patienterne, der modtog kombinationsbehandlingen, reagerede positivt på behandlingen, mens det kun gjaldt 37 pct. af patienterne, der modtog behandling med dexamethason alene. Den samme tendens gjorde sig gældende efter 12 måneder, hvor 53 pct. af den første gruppe reagerede positivt, mens det kun gjaldt 33 pct. i den anden gruppe. Patienterne har gået til kontroller i op til fire år, og de sidste resultater fra opfølgningskontrollerne forventes at udkomme i Bivirkninger Bivirkningerne i begge grupper blev også noteret. Generelt var de milde, og de mest markante var træthed, svimmelhed, hovedpine, smerter i mellem gulvet og angst. Der var en overrepræsentation af feber og muskelog ledsmerter i kombinationsgruppen, mens den gruppe, der kun modtog dexamethason, havde en overrepræsentation af angst. Konklusioner Studiet peger i retningen af, at behandlingen med dexamethason og rituximab hos nydiagnosticerede voksne med ITP fremkalder en mere vedvarende og højere grad af respons hos patienterne, end behandling med dexamethason alene. Studiet viser en signifikant forskel, der favoriserer kombinationsbehandlingen, selv efter fire år. Selvom der stadig er bekymringer om langtidsbivirkningerne ved rituximab, anbefaler det danske studie behandling med dexamethason og rituximab frem for behandling udelukkende med dexamethason, når det drejer sig om nydiagnosticerede voksne med ITP. Artiklen er bragt i Blood den 14. marts 2013 og kan hentes på bloodjournal.hematologylibrary.org. Taken together, our findings show that RTX + DXM is superior to DXM monotherapy in the treatment of newly diagnosed ITP. Gudbrandsdottir et al, Blood BLØDERNYT 01/14

15 Kalender Medlemsaktiviteter Juni 23. Bestyrelsesmøde i Blødererstatningsfonden 28. Sommerlejr starter Juli 5. Sommerlejr slutter September 1. Bestyrelsesmøde i Blødererstatningsfonden Forældre/børn-seminar Nordisk møde i København seminar Kvindetur 26. ITP-dag Oktober Frivillig Fredag 15. Ansøgningsfrist, Forsknings- og Støttefonden November 24. Bestyrelsesmøde i Blødererstatningsfonden December 1. World Aids Day Sekretariatet holder sommerferielukket i uge Forældre/børn-seminar september i Faaborg Tag hele familien med på en weekend med Bløderforeningen, hvor I som familie får ny viden om blødersygdom og mulighed for at møde andre, der står i samme situation som jer selv. Tilmeldingsfrist: 6. august. Deltagerbetaling er kr. pr. familie. 50+ seminar september i Vejle Blødere og pårørende over 50 år kan deltage i det årlige seminar for ældre blødere. Der er lagt op til en social weekend med faglige input om livet med en blødersygdom. Tilmeldingsfrist: 11. august. Deltagerbetaling er 350 kr. pr. person. Hiv-netværket Der planlægges et møde i hivnetværket i løbet af året. Tid, sted og tilmelding vil blive meldt ud på hjemmesiden. Kvindetur september i Højbjerg Er du kvinde med en blødersygdom tæt inde på livet, har du mulighed for at deltage i foreningens kvindetur. Her er der rig mulighed for at møde foreningens kvinder og udveksle erfaringer om livet som kvindelig bløder, bærer eller pårørende. I år sættes der fokus på gynækologi, og de helt unge piger, der døjer med voldsomme menstruationer. Tilmeldingsfrist: 11. august. Deltagerbetaling er 250 kr. pr. person. Tilmelding til ovenstående aktiviteter kan ske via hjemmesiden eller til sekretariatet på telefon eller Tilmelding er bindende. BLØDERNYT 01/14 15

16 Støt Danmarks Bløderforening Helt nye regler har overhalet Danmarks Bløderforening indenom. Allerede fra i år skal foreningen bruge mindst 100 personlige bidrag på mindst 200 kroner hver for at kunne bevare sin status som almennyttig forening. Det er en lidt kompliceret og kedelig forklaring. Til gengæld er det utroligt vigtigt! Danmarks Bløderforening har hvert år brug for mindst 100 bidrag fra myndige personer. Helt nye regler dikterer, at bidraget skal være på mindst 200 kroner for at tælle med i opgørelsen. Det betyder, at Danmarks Bløderforening har brug for din kontante opbakning allerede fra i år. 50 kroner i kvartalet Giver du 200 kroner årligt (fx ved at lave en fast overførsel på 50 kroner hvert kvartal), kan du hjælpe Danmarks Bløderforening et skridt nærmere til at bevare sin status som almennyttig forening. Uden den er foreningen bl.a. frataget muligheden for at søge en lang række fonde, der er en væsentlig del af finansieringen af medlemsaktiviteterne. Således kan et fast årligt bidrag fra dig hurtigt blive til mange penge for foreningen. Sådan gør du Du kan støtte Danmarks Bløderforening ved at indbetale dit bidrag på foreningens konto Hvis du oplyser foreningen om dit CPR-nummer, kan bidraget trækkes fra i skat. Tak for din støtte!

BLØDERNYT. organisering af behandling. 10: årsmødet 2013. 14: World hemophilia day 2013. 18: Indspark: hæmofilicenter hvorfor det? nr.

BLØDERNYT. organisering af behandling. 10: årsmødet 2013. 14: World hemophilia day 2013. 18: Indspark: hæmofilicenter hvorfor det? nr. MEdlEMSBlAd FoR danmarks BlØdERFoREnIng nr. 1 JUnI 2013 10: årsmødet 2013 14: World hemophilia day 2013 18: Indspark: hæmofilicenter hvorfor det? BLØDERNYT organisering af behandling 2 Indhold Tema: Organisering

Læs mere

Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik

Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik Danmarks Bløderforening arbejder for at forbedre forholdene for blødere i Danmark. Foreningen arrangerer aktiviteter for medlemmerne, tilbyder støtte

Læs mere

BLØDERNYT. Årsmødet 2015 NR. 1 JUNI 2015. 04 Generalforsamling 2015 08 Råd til rejseglade blødere 12 30 år som formand

BLØDERNYT. Årsmødet 2015 NR. 1 JUNI 2015. 04 Generalforsamling 2015 08 Råd til rejseglade blødere 12 30 år som formand MEDLEMSBLAD FOR DANMARKS BLØDERFORENING NR. 1 JUNI 2015 04 Generalforsamling 2015 08 Råd til rejseglade blødere 12 30 år som formand BLØDERNYT Årsmødet 2015 06 INDHOLD 03 Leder: Nedslag i dagbog for april

Læs mere

Informationsmøde for patienter med blødersygdomme v. / Hæmatologisk Klinik

Informationsmøde for patienter med blødersygdomme v. / Hæmatologisk Klinik Informationsmøde for patienter med blødersygdomme v. / Hæmatologisk Klinik Baggrund for informationsmødet Bekymring for behandlingskvaliteten på baggrund af opsigelser fra to specialister udtrykt af mange

Læs mere

Danmarks Bløderforening

Danmarks Bløderforening Danmarks Bløderforening Å r s b e r e t n i n g Indhold 3 Danmarks Bløderforening i 2012 4 2012 i tal 5 Aktiviteter i 2012 6 Sommerlejr 7 Blødernes livskvalitet 2012 7 Blødere med hiv har brug for en særlig

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige Resume Der findes knapt 1.000 mennesker i Danmark, som er diagnosticeret med en blødersygdom. En

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige Resume Der findes knapt 1.000 mennesker i Danmark, som er diagnosticeret med en blødersygdom. En

Læs mere

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

BLØDERNYT. Tema: Kvinder og blødersygdom NR. 2 DECEMBER 2014

BLØDERNYT. Tema: Kvinder og blødersygdom NR. 2 DECEMBER 2014 MEDLEMSBLAD FOR DANMARKS BLØDERFORENING NR. 2 DECEMBER 2014 04 Kvinder og blødersygdom 12 Ny ITP-håndbog udgivet 14 Hepatitis C virussen er (måske) død BLØDERNYT Tema: Kvinder og blødersygdom 04 INDHOLD

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Så optimistisk lød budskabet, da Benny Sørensen entusiastisk indledte sit oplæg.

Så optimistisk lød budskabet, da Benny Sørensen entusiastisk indledte sit oplæg. Bløderbehandling Blødersygdom fremtidig forskning og behandling komplekst? Oplæg ved Benny Sørensen, MD, Ph.D., Director of HRU og Associate professor ved Haemostasis Research Unit, Centre for Haemophilia

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum IKTYOSISFORENINGEN Iktyosis en gruppe af arvelige hudsygdomme Iktyosisforeningens 10 års jubilæum sommerarrangement 1.-2. juni 2013 på Hvidbjerg Strand Iktyosisforeningen har i år eksisteret i 10 år. Det

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"

Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt "Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene

Læs mere

protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace

protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace PND protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace Generalforsamling 2011 4 5 6 7 8 Indhold madlavningskursus Samarbejde med PKU Generalforsamlingen 2011 Sjældne Diagnoser

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Danmarks Bløderforening. Livet med ITP

Danmarks Bløderforening. Livet med ITP Danmarks Bløderforening Livet med ITP Livet med ITP ISBN 978-87-90861-04-9 ITP er en svær sygdom, Redaktion Terkel Andersen (ansvh.) Thilde Marie Skaanning (red.) Lene Jensen Design og produktion Synergi

Læs mere

04: Tema: ITP og livskvalitet. 12: Afsked med Lise Colstrup. 14: Nye retningslinjer inden for ITP. BløderNyt. Ny bog om blødersagen Side 11

04: Tema: ITP og livskvalitet. 12: Afsked med Lise Colstrup. 14: Nye retningslinjer inden for ITP. BløderNyt. Ny bog om blødersagen Side 11 M e d l e m s b l a d f o r D a n m a r k s B l ø d e r f o r e n i n g Nr. 1 JUNI 2010 04: Tema: ITP og livskvalitet 12: Afsked med Lise Colstrup 14: Nye retningslinjer inden for ITP BløderNyt Ny bog

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Hæmofili. - en introduktion. Danmarks Bløderforening

Hæmofili. - en introduktion. Danmarks Bløderforening Hæmofili - en introduktion Danmarks Bløderforening Hæmofili en introduktion ISBN: 978-87-90861-21-6 Teksten er en revideret udgave af pjecen At være Bløder udgivet af Danmarks Bløderforening i 2003 og

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850 REFERAT af åbent bestyrelsesmøde tirsdag den 11. marts 2008. I mødet deltog følgende: Dynes Skovkjær Sand (skoleleder deltog fra kl. 18.20), Ole Pedersen, pædagog (deltog ikke under punkt 6 og 7), Helle

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Skriftligt bidrag til RADS fagudvalg om behandling af blødersygdomme

Skriftligt bidrag til RADS fagudvalg om behandling af blødersygdomme Skriftligt bidrag til RADS fagudvalg om behandling af blødersygdomme Med dette bidrag ønsker Danmarks Bløderforening at uddybe de emner, som foreningen fik mulighed for at tage op og kommentere på møde

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Rejsebrev Australien Forår 2011 modul 11

Rejsebrev Australien Forår 2011 modul 11 Rejsebrev Australien Forår 2011 modul 11 Navn: Karen Sloth, email: 98402@viauc.dk, Viborg Sygeplejeskole. Holdnr. 98402. UTAS University of Tasmania. Concord Hospital, Sydney. Operations afdeling fra den

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL 2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april

Læs mere

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En

Læs mere

Danmarks Bløderforening. hæmofili. en introduktion

Danmarks Bløderforening. hæmofili. en introduktion Danmarks Bløderforening hæmofili en introduktion Hæmofili en introduktion ISBN 978-87-90861-16-7 Teksten er en revideret udgave af pjecen At være Bløder udgivet af Danmarks Bløderforening i 2003. Design

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret Forskning gennem mere end 20 år I 60 erne opmærksomhed på familier med arvelig kræft Siden identifikation af de første

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere