Konflikter og konfliktløsning mellem børn

Transkript

1 Konflikter og konfliktløsning mellem børn Navn: Muhabad Salih Praktik: Første lønnet praktik Praktik Periode: Praktiksted: Saxoly Børnehus Projektvejleder: Kurt Bendix Olsen Praktikvejleder: Ingelise 0

2 INDHOLDSFOTEGNELSE Indledning...Side.1 Problemformulering Side 1 Afgrænsning Side 1 Metodevalg Side 1 Præsentation af en konflikt..side 2 Hvad er årsager til konflikter...side2 Præsentation konfliktløsningsmodellerne...side 3 Mediation.Side4,5 Girafsprog..Side. 6 Diskussion af de to konfliktløsningsmodeller Side 8 Min menig...side8 Hvordan kan man løse konflikter Side9,10 Der er tre slags løsninger på en konflikt...side11 Konklusion. Side.12 Litteraturliste. Side.13 1

3 Indledning: I dag lever vi i et samfund, hvor rigtig mange børn opholder sig meget af deres vågne tid i daginstitutionerne. Derfor synes jeg at det er vigtigt for os som kommende pædagoger at have en viden inden for de forskellige opgaver som vi vil støde på til dagligt. Ud fra dette har jeg valgt at skrive om konflikter og konfliktløsning mellem børn i alderen til mit praktikprojekt, fordi jeg synes, at det er et meget relevant emne for pædagoguddannelsen. Jeg mener at konflikter er en del af børnenes hverdag i en institution, hvilke er forståeligt da der i en institutioner er forskellige børn, som hver især har forskellige behov, interesser og måder som de handler på. Den praktik institution som jeg har praktik i, er en børnehave som beliggende i hjertet af vestbro og er normeret til 50 børn i alderen 3-6 år fordelt på 2 stuer. Huset består af et fælles puderum, som er en stue med mange forskellige slagspuder. Børnene plejer at være meget glad for puderrumet især drengene, hvor jeg synes de leger lidt for vildt derinde og der opstår også tit konflikter. Efter jeg har startet min praktik i børnehave gruppen, har jeg oplevet hvor mange konflikter der opstår i løbet af en dag mellem børnene, og det gik op for mig at jeg ikke har så meget viden og erfaring om at tackler konflikte, for hver gang der var en konflikt vidste jeg ikke rigtigt hvordan jeg skulle gribe den derfor begyndte jeg at læse om konfliktløsning mellem børn med det samme for at lære nogle metoder om konfliktløsning og blev efter hånden meget interesseret i emnet. Som kommende pædagog vil jeg lære hvordan jeg kan løse konflikter bedst muligt mellem børn. Derfor, har jeg tænkt mig at beskæftige mig med emnet for at prøve og se på hvilken måde det er bedst at gøre det på, ud fra det over stående er jeg nået frem til en problem formulering der lyder således. For at kunne nå frem til min problem formulering vil jeg prøver og besvare følgende under punkter: - Hvad er konflikt? - Hvad er årsager til konflikt? - Hvad er meditationsmetodens grund principper? - Hvad er Giraf sprog? Metoder: Udover bøger vil jeg finder svar på min problemstilling i Afgrænsning: 2

4 Jeg har valgt at beskæftig mig med børn i børnehave alderen, da det er jeg selv har erfaring fra praktik. Præsentation af en konflikt Begrebet konflikt stammer fra det latinske ord; Conflictus: og betyder sammenstød. For at løse en konfliktsituation, er det vigtigt for pædagogen af kunne gennemskue hvilke faktorer der har udløst konflikten. Formår pædagogen at gennemskue konflikten, er det et grundlag, for at den kan omdannes, til en konstruktiv situation, der ikke udvælger en taber og en vinder Leif Askland beskæftiger sig med børns konflikter, som han inddeler konflikter i to konflikttyper. 1. Interessekonflikter En konflikt opstår, når to parters interesse støder sammen. Interessen kan dreje sig om andre personer eller ting, som man ønsker at opnå. Mit eksempel: Søren og Ali kigger på hinanden og siger: Hvad skal vi lege? De har besluttet, at de skal lave en skyder, og de vil begge to bygge noget ud af lego klodser. Men Søren opdager hurtigt, at han ikke har nok klodser for at bygge en rigtigt stor skyder. Så han spørger Ali, om han kan får nogle af hans. Det må han ikke, fordi Ali synes, at han selv har brug for mange klodser. Søren har svært ved at forstå, at han ikke kan bygge sin interessante fantasifulde skyder. Derfor begynder han at tage nogle af Alis klodser, selv om han ikke må, og derved opstår der nogle skænderier, og så begynder de at slås. 2. Værdikonflikter En Værdikonflikt opstår, når barnet begynder at danne sine egne værdier og normer for, hvad der er retfærdigt og uretfærdigt. Mit eksempel: Sara og Mia leger sammen. Sara bestemmer, at hun skal være mor, og Mia skal være far. Men Mia vil ikke have, at Sara bestemmer over hende. Mia vil nemlig selv være mor, og derfor bliver hun sur på Sara og siger Hvorfor skal du altid være mor? Sara siger: fordi jeg siger det, og derved opstår der nogle konflikter. Hvad er årsager til konflikter? Der kan være mange forskellige årsager til at konflikter opstår. Jeg vil i det følgende nævne nogle af dem, jeg mener, er de væsentligste. 3

5 - En af de årsager jeg vil ofte ser, er jeg havde den først, hvor to børn for eksempel er blevet uenige om, hvem der havde bolden først. - Det ses også ofte, at en konflikt starter, fordi et barn ikke må være med i en leg. Afvisning af barnet kan eksempelvis medføre, at han enten slår eller driller børnene. - En anden årsager kan være interessemodsætninger. En gruppe piger og drenge leger i et puderrumet, drengene vil gerne hoppe rundt, medens pigerne gerne vil høre musik. - Den sidste årsag jeg vil fremhæve er forskellige holdninger. Det er ved at være spisetid, pædagogen beder pigerne om at vaske hænder, pigerne bliver siddende og svarer, det skal jeg ikke hjemme hos min far. Konfliktløsningsmetoder: I dag har vi mange forskellig former for konfliktløsningsmetoder. Dette tror jeg bunder i, at vi lever i et samfund hvor vi sakker meget sammen, nu skal børn høres og ses. Vi tager generelt børnene mere alvorligt, og er opmærksomme på, at barnet bliver mere kompetent i konfliktløsning. Jeg har nedenstående beskrevet to former for konfliktløsning. Konfliktløsning ved mediation: Mediation stammer fra latin medius og betyder i midten. Metoden bruges når to personer har en konflikt, hertil kommer mæglerens roller som tredje person. Pædagogen fungerer som en igangsætter til samtalen og virker derudover, som en vejleder, for selve mediationsprocessen. Mediation bygger på neutralitet, det betyder at mægleren ikke er partisk, overfor de involverede i konflikten. Grundtanken bag mediation bygger på at børn selv finder en løsning på deres konflikt. Når man medierer, hjælper Man stridende parter med at finde en løsning på en løsning på en konflikt.man fungerer som en neutral tredjeperson- en slags mægler. Parterne får hjælp til at lære at tale sammen på en sådan måde, at de selv bliver i stand til at finde en løsning på konflikten at mærke en løsning, som de begge kan være tilfredse med. Man kan skabe løsning, som alle parter er tilfredse med, og undgå at en af parterne kommer ud af konflikten som taber. 4

6 Principper bag metoden: I dette afsnit vil jeg beskriver grundprincipperne for mediationsmetoden ud fra bogen Slå til af Susse Humle. Susse Humle er uddannet psykolog og har mange års erfaring som terapeut og konsulent for virksomhed og arbejdspladser. Hvis jeg kort skal fortælle hvad metoden går ud på, er det at parter der har problemer, får hjælp til at snakke om problemerne, så de selv kan finde en vej ud af problemerne. Metoden bygger på nogle principper som går ud på følgende 6 punkter. 1- Konflikten er parternes ejendom: For at børnene til at blive gode konfliktløse, skal vi som voksne ikke overtage ansvaret fra børnene men lade dem selv tage ansvaret for deres konflikt. 2- Konflikten er en udviklingsmulighed: En konflikt er ikke negativ eller positiv, det er, hvordan vi som pædagoger håndterer den, der afgør om den fører til forsoning og udvikling eller uvenskab og vold. 3- Børnene er eksperter: Selvværd og selvtillid styrkes når man yder en indsats. Børnene ved bedst, hvordan konflikten kan løses, da de ved, hvad der ligger forud for konflikten. 4- Tag altid udgangspunkt i barnets egne oplevelse: Det er som voksen vigtigt, ikke at definere hvad der er sket og placere skylden men om, hvordan vi bedst muligt finder en løsning, begge parter er tilfredse med. 5- Vinder- princippet: Konflikter løst efter vinder- princippet betyder, at børnene får, hvad de har brug for og afgiver, hvad de kan undvære. Det er vigtigt, at der er dialog mellem børnene. 6- Neutralitet: De er vigtigt at den voksne forholder sig neutralt og ikke støtter den ene part i konflikten, men lader børnene fortælle og selv finde frem til en fælles løsning af konflikten. 5

7 Her er følgende 6 trin der deles op, til at udføre samtalen om konflikt: Trin 1. Den voksne foreslår 4 regler, som skal sikre at samtalen gennemføres i en positiv atmosfære. De 4 regler lyder som følgende: Regel 1. Børnene må ikke afbryde hinanden. Regel 2. Børnene må ikke kalde hinanden øgenavne eller på andre måder tale nedladende om hinanden. Regel 3. Børnene skal være villige til at gøre deres bedste for at finde en løsning. Regel 4 Alle har tavshedspligt. Begge børn skal være enige om, at overholde disse regler. Den voksne fortæller børnene, hvilken rolle hun vil have Trin 2 Børnene fortæller om deres oplevelse af konflikten. det kan være en god ide at starte med det barn, der er mest følelsesmæssigt oprevet, da det kan være svært at lytte, hvis man er meget vred eller ked af det. Hvis der er stor forskel på børnenes sproglige evner, er det her en god ide at lade barn, som har sværest ved at udtrykke sig starte. Trin 3 På trin 3 skal børnene blive enige om konfliktens kernepunkter. Den voksne skal hjælpe børnene med at finde ud af, hvilke behov der skal opfyldes, for at finde en acceptabel løsning. Børnene finder det virkelig problem. Trin 4 Børnene finder på løsninger, som skal skrives ned af en voksen. Det er børnene der skal have love til at komme med forslag, men hvor den voksne hjælper til, hvis et af børnene går i stå. Det er vigtigt at den voksne er opmærksom på, at barnet ikke bliver kritiseret af det andet barn, når det kommer med forslag til løsning. Trin 5. Her skal den voksne spørge Børnene, hvilken af forslagene der kan bruges, som de hver især har brug for, til handling af deres konflikt, men at nå til en aftale, dette kræver også at børnene skal kunne give og modtage, og at den voksnes opgave er at motivere børnene i at kunne tage det de har bruge for og undvære det de kan til at nå frem til en løsning. Trin 6. Børnene laver en aftale, efter der er blevet enige om, hvilke forslag der skal gælde, som skal være enkelt, og indeholde hvem gør hvad hvornår. Parterne skal have lige ansvar for at aftalen fungerer, og også for at parterne for mulighed for opfylde opgaven. 6

8 Svagheder ved metoden. Denne metodes svaghed for mig, ligger i, at børn der kan have svært ved at give udtryk for deres følelser, vil have det svært med denne metode. Jeg mener også at svagheden er at det er en tidskrævende metode, da der skal brugers tid til at gå fra med de børn, hvilke ikke kan lade sig gøre i en daginstitution, ud fra min erfaring, eftersom der i forløbet af en dag oftest opstår konflikter, og ikke nok personale til at gå fra hver gang. Styrker ved metoden. Denne metodes styrke for mig, ligger i at den voksne ikke overtager konflikten men lader børnene selv klare den, ved at få hjælp af den voksne. Jeg mener at denne metode hjælper børnene til at være selvstændig, som ville give dem en stor hjælpe i deres senere voksne tilværelse, hvor de kan stå på gene ben, når de støder på konflikter. Børnene ved ofte selv, hvordan konflikten kan løses da de ved hvad der ligger til grunds for konfliktens opståen.. Ved at vise børnene at de selv godt kan klare konflikterne, ved at de selv finder en løsning, styrker vi børnenes selvværd og selvtillid. Jeg mener også at metodens styrke er at, hver barn fortæller sin egen oplevelse af situationen. Som giver børnene en følelse af, at de bliver taget alvorligt og lyttet til dem, hvilke styrker barnets selvværd. Børn i denne metode, lærer også at tage hensyn til det andet barns oplevelse af situationen, ved at de lytter til hinandens opfattelse af episoden, der kan give dem et indtryk af at man er forskellig og derfor godt kan handle forskelligt i konflikt situationer. Men alt i alt mener jeg at denne metode godt kan være brugbart i arbejdet med håndtering af konflikter i børnehavebørn. Konfliktløsnings ved Girafsprog: Girafsprog er et pædagogisk værktøj, som oprindeligt er opfundet Marshall Rosenberg, som er en amerikansk psykolog, der i 1960erne udviklede Kommunikationsmodellen: Girafsprog. Siden er girafsprog blevet brugt i forskellige sammenhænge og bl.a. brugt inden for det pædagogiske arbejdsfelt. Formålet med modellen er, er at løse konflikt mellem stridende parterer. 7

9 Girafsprog taler fra hjertet og tager udgangspunkt i følelser og behov, her udtrykker både modtager og afsender sig, dette medfører empati imellem parterne. Rosenberg taler også om Ulvesprog, der i modsætning til Girafsprog taler fra hovedet dvs. afsender konfronterer modtager med direkte kritik, hvilket medfører vrede, skyld, aggression, afstand og depression hos begge parter. Ydermere kan konfrontationen udvikle sig til en endnu større konflikt. Girafsprog er et sprog, men kan også anvendes som mægling.. Girafsprog er delt op i 4 trin: - Iagttagelse: Fortæller modparten hvad man har observeret der er sket i konflikten, helt objektivt altså uden egen mening. - Følelser: Hvordan har jeg det med det der er sket, forklare ens følelser, uden at dømme modpartens handlinger. - Behov: Fortælle hvad man har brug for, uden det bliver til krav. Hvis det kommer til udtryk som et krav vil modparten straks sætte kløerne i da der bliver talt Ulvesprog i stedet for Giraf. - Anmodning: Spørge om modparten vil opfylde de behov der blev fortalt om i ovenstående (i behov trinnet). Her i anmodningen kan man også få modparten til at gentage hvad man har fortalt, for at der ikke forekommer nogen misforståelser. Modparten kan her få mulighed for at fortæller om sine tanker og følelser der ligger til grunds for konflikten. Diskussion af de to konfliktløsningsmodeller: Begge former for konfliktløsning kan bruges som mægling, men der er visse forskelle. I girafsprog vil pædagogen omdanne ulvessprog til Girafsprog, Hvis børn ikke behersker sproget. I mediation lægges der vægt på at de børn, er i stand til at kommuniker på et niveau, hvor de er nødt til at 8

10 respektere hinandens holdninger. Dvs. at under girafsprog kan pædagogen få en vejledende rolle i forhold til løsningen af konflikten, hvorimod mægleren i Mediation kan kun bruges i selve konfliktløsnings situationer, men kræver refleksion fra begge parter. Dvs. i selve konflikten kan den ikke bruges. Ligheden mellem konfliktløsningsmodeller, er at begge modellerne er opdelt i faser, dog er der nuanceforskelle mellem de to, i det at Girafsprog ikke nødvendigvis skal følges slavisk. Min menig: Der er mange måde at løse konflikter på det kommer an på hver enkeltes holdning og erfaring om konfliktløsning, men jeg synes, at en ting er sikkert og det er, at støtte børn i at forfølge deres behov og interesser, når det de gerne vil, anses som acceptabelt. O g noget andet er, at være social og give barnet opbakning der, hvor barnet vil noget andet end det, den voksne ønske. Man skal prøve at støtte børn i at udvikle selvbestemmelse og selvtillid, også der hvor deres interesse går mod den voksnes. Jeg synes, det er vigtigt at barnet udvikle selvbestemmelse, for gennem Selvbestemmelse får barnet et godt kendskab til sig selv og egne følelser, behov og interesser. Når et barn får lov til at udvikle selvbestemmelse får han/ hun også en god selvtillid til sig selv. For selvtillid handler om som vi kan. Det vi er gode og dygtige eller dårlige til. Manglende selvtillid hos børn, skyldes de voksne omkring barnet, hvor de konstant kritiserer barnet. Derfor mener jeg, at man bør være opmærksom på hvad man sige til børn når man står som konfliktmægler. En konfliktmægler er:. God til at lytte.. Lader de børn, der har konflikt, taler ud. Er god til at samarbejde. Tager ikke parti.. Hjælpe uden at bestemme.. Sladrer ikke. 9

11 En konfliktmægler er ikke:. En, der dømmer. En, der holder mere med den ene part.. En, der afbryder. En, der bestemmer, hvordan en konflikt skal løses.. En, der fortæller om andres konflikt Hvordan kan man løse konflikter? Politibetjent, Dommer, Købmand, Offer eller Afpresser? Når dine børn lad os kalde dem Martin og storbror Jesper skændes om husets eneste computer, og Jesper kalder Martin for en halvhjerne, de burde smides på lossepladsen, og Martin synes, Jesper er den værste storbror, der findes på denne planet- så kommer vi ofte til kort. De er brødre og burde have det rart og så skændes de, så gulvet gynger, og decibelene når smertegrænsen. 1. Politibetjenten: Du: Hold op med at skændes, Martin og Jesper! Jesper, der er godt gammeldages arrig over at føle sig uretfærdigt behandlet, nærmest skriger: sig noget til ham, det er min tur til at spille. Du: Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvis tur det er. Hold op med at skændes, Nu! Er det ikke tilstrækkeligt med kommandotonen, kan du sætte magt bag, f.eks. ved fysisk at flytte et af børnene værk fra computeren eller med andre ubehageligheder som f.eks. Du: Hvis I ikke gør, som jeg siger, er der ingen af jer, der får lov til at bruge den. 2. Dommer: Du: Jesper, hvorfor skændes I? Jesper: Det er min tur til at spille på computeren. Martin: Han lyver, det er min tur - han lyver altid. Du: Ok. Siden I ikke kan bliver enige, så bestemmer jeg. Martin får computeren i en halv time, så er det Jespers tur. Jesper: Det er skide uretfærdigt. Det var jo min tur. Eller måske Du: Så må I trække lod om, hvis tur det er! 10

12 3. Købmanden: Du: Hvis I holder op med at skændes om computeren, køber jeg det nye spil i centret på lørdag! Samtidigt tænker du måske på, hvornår der kan bliver råd til at køber en computer til, så slipper for alt det ævl og kæv! 4. Offeret: Du: Det kan I altså ikke være bekendt unger. Jeg har knoklet for at kunne købe den computer, og det eneste, der kommer ud af det, er, at I skændes. Det er ikke til at holde ud at høre på. Jeg får hovedpine af den råben 5. Afpresseren: Du: Hvis I skal skændes om den computeren, så går vi ikke i biografen i aften. Jeg gider slet ikke være sammen med jer! (Kilde: Slå til af Susse Humle) Der er tre slags løsninger på en konflikt: En taber løsning: Det er en løsning, hvor begge parter går ud af konflikten med en følelse af at have tabt. Forstil dig, at to elver har en konflikt om, hvem der skal fremkalde billeder i et mørkekammer. En lærer overværer konflikten og bestemmer, at ingen af de to må fremkalde billeder. De har begge tabe. En vinder taber løsning: Det er en løsning, hvor den ene elev går ud af konflikten med en følelse af at have tabe, og den anden elve går ud af konflikten med en følelse af at have vundet. Hvis læren i det netop omtalte eksampel bestemmer, at den ene må fremkalde og den anden ikke må, så har den ene vundet, og den anden tabt. En vinder løsning: Det er en løsning, hvor begge parter har fået deres behov og interesser tilgodeset og derfor går ud af konflikten med en følelse af at have vundet. Eleverne i ovenstående eksempel kan deles om jobbet med at fremkalde, og den anden udfører noget, som vedkommende mener, er lige så godt. ( Kilde: Konflikter løser vi selv! af Hans Boserup og Susse Humle 11

13 Konklusion: Efterhånden som jeg har fået samlet en hel masse bøger, og materialer om konflikter og konfliktløsning og læste så meget som muligt af dem, blev jeg meget bevidst om, at hvor vigtigt det er at løse konflikter på den rigtigt måde altså efter vinder metoden. Pædagogen kan påtage sig forskellige roller i forhold til løsningen af konflikten. Pædagogen kan f.eks. fungere som en mægler, en samtalepartner efter en konflikt, Initiativtager til løsning af konflikter, dette sker ved at fremkalde følelser og behov hos den enkelte. Jeg har valgt to forskellige konflikthåndterings i min opgave; mediation og girafsprog, jeg vurderer begge tager udgangspunkt i barnets oplevelser og følelser. Begge metoder lægger vægt på at barnet forholder sig til og udtrykker egne følelser, samt at barnet lærer at lytte til og respekterer andre. Når pædagogen benytter mediation eller girafsprog i konflikthåndtering, deltager begge børn aktivt i processen. For at få en fornemmelse af om barnet syntes at konflikten er blevet løst på en tilfredsstillende måde, må pædagogen være opmærksom på hvordan barnet reagerer. Hun må aflæse barnets kropssprog og lytte til hvad barnet siger. Til slut vil jeg sige, at jeg synes, at jeg har lært rigtigt mange ting om konfliktløsning, som er noget, som jeg kan bruge både til hverdagen og til mit arbejde som kommende pædagog. 12

14 Litteraturliste: Konflikter løser vi selv. Lære- og elev matriale til undervisning i konfliktløsning efter mediationsmetoden. Hans Boserup & Susse Humle Konfliktløsning ved mediation. Lin Adrian Konfliktløsning efter en vindermetode. Hans Boserup& Susse Humle Slå til! Når ungerne skændes. Susse Humle Ikke voldelig kommunikation Marshall B. Rosenberg. Tanker og handling Leif Askland 13