Fedmerelateret!sygdom!efter!graviditet!og!fødsel.! Et!follow5up!studie!af!88.000!mødre!i!Den!Nationale!Fødselskohorte.!
|
|
- Lone Jessen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2
3
4
5 Fedmerelateretsygdomeftergraviditetogfødsel. Etfollow5upstudieaf88.000mødreiDenNationaleFødselskohorte. Ph.D.protokol Jordemoder,cand.scient.san.MetteBliddal Gynækologisk ObstetriskafdelingD,OUH LektorEllenAagaardNøhr Inst.forFolkesundhed,SektionforEpidemiologi,AU Specialeansvarligoverlæge,Ph.d.JanStenerJørgensen Gynækologisk ObstetriskafdelingD,OUH ProfessorJørnOlsen Inst.forFolkesundhed,SektionforEpidemiologi,AU Professor Thorkild IA Sørensen, Institut for Sygdomsforebyggelse, Københavns Universitet. Lektor Naja Hulvej Rod, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.
6 MetteBliddal Baggrund Etforuroligendeaspektveddenglobalefedmeepidemier,atdenharværetsærligtudtaltideyngre aldersgrupper,ogidagsesidenvestligeverdenenhøjfedmeprævalensblandtkvinderidenfødem dygtigealder. 1;2 IDanmarkstegprævalensenaffedmebodymassindexBMI)30+ 3 )blandtfødem dygtigekvinderfra3,0%i1986til13,2%i2011, 4;5 ogudviklingenharværetendnumereudtaltide landligeområder.iregionsyddanmarksåssåledesisammeperiodeenstigningfra3,5til16,6%. 4;5 DesenestetalfraSundhedsstyrelsenviser,at35%afallegravidekvindervarovervægtigeBMI25+) indengraviditet. 5 Fedmensbetydningforgraviditetogfødselervelundersøgt.Overvægtigeogfedekvinderharen øgetrisikoforsubfertilitet, 6 ogundergraviditethardeofteregestationeldiabetesogpræeclampsi. 7 Desudenerfedmeforbundetmedenrækkefødselskomplikationersåsomlangvarigefødselsforløb, instrumentelleforløsningerogkejsersnit. 8 Endelkvinderudviklerfedmeirelationtilengraviditet, 9M 11 formentligtforårsagetafhormonelleændringersamtdelivsstilsforandringer,somgraviditeten medfører.ethalvtårefterfødslenhavdegodt20%afallemødresåledesenvægtretentionpå5kim loellermereiforholdtilderesudgangsvægt,12%afdekvinder,dervarnormalvægtigeførgravidim tet var blevet overvægtige eller svært overvægtige, og 13% af de initialt overvægtige var blevet sværtovervægtige. 8 Omdennegraviditetsrelateredefedmeharenandenprognoseendfedmeved graviditetens start vides ikke. Fedtvæv er hormonproducerende og et vigtigt lagringsmedie for fedtopløseligetoksiskestoffer.derforkanvarighedenaffedme,såvelsomårsagentilfedme,have prædiktivbetydningforsenerehelbred. Selvomdetsynesklart,atsværtovervægtigenybagtemødreerensærligsårbargruppe,vedman kun lidt om de helbredsmæssige konsekvenser af fedme efter fødslen. En væsentlig grund er, at fedmemrelateret sygelighed blandt yngre kvinder sjældent medfører hospitalsindlæggelse. Helt op til25%afallemødreergeneretafurininkontinens, 12;13 ogrisikofaktorerinkludererudoverfødselsm måde,storebristningeroginstrumentelleforløsninger 14M16 ogsåfedme. 17 DerfindesdogkunfålonM gitudinelle studier af uromgynækologiske helbredsproblemer efter fødslen og typisk med kortvarig followmup. 18M20 Efterfødslenersværtovervægtigegravideiøgetrisikoforkomplikationer,somkanpåvirkederes fysiskeogmentalehelbred,såsombækkenløsning,infektionefterkejsersnit,blødning,ognedsat evnetilatamme. 21;22 Hosnybagtemødresynesfedmeatøgerisikoenfordepressivelidelser,og mødre 23 medpostpartumdepressionharstørrevægtretentionetårefterfødslen. 24 Desudentyder flerestudierpå,atfedmeisigselverenrisikofaktorfordepressivelidelser. 25;26 Samspilletmellem fedmeogmentalthelbredblandtmødreerdogkunringebelyst. Fedmeidengenerellepopulationerassocieretmedlavsocialstatussamtdårligearbejdsforhold 27 ogøgerrisikoenforenlangrækkesomatiskesygdomme, 28;29 herunderlidelserimuskelmskeletapm paratet. 30 Talrigestudierharfundetensammenhængmellemfedmeogsygefravær,førtidspension ogmistedearbejdsår. 31;32 Selvomlangtdeflestetrivesmedbådeatværemødreoghaveettravlt arbejdsliv,erenafdestørsteudfordringerimoderskabetdenøgedearbejdsbyrde, 33 somkanvære 2
7 MetteBliddal sværereathåndtere,hviskvindenogsåharenkronisklidelse.kombinationenaffedmeogmoderm skabsynessåledesatudgøreensærligrisikoforfortsattilknytningtilarbejdsmarkedet,menkunet enkeltlilleskandinaviskstudieharundersøgtsammenhængenmellemgraviditetogsygefravær. 34 Hersyntesetletforhøjetsygefraværblandtsværtovervægtigeatkunneforklaresafflereufaglærte ogmanuellearbejdereidennegruppe. 34 Dennationalefødselskohorte BedreSundhedforMorogBarn BSMB) 35 rekrutteredeiårene1996m 2002godt92.000gravidekvinderogindhentededetaljeretinformationunderogeftergraviditeten. Dergennemføresnu 12M15årefterfødslen enstorwebbaseretspørgeskemaundersøgelsepå dissekvinder,somudgørenunikmulighedforatstuderesamspilletmellemfedmeimoderskabet ogfysiskogmentalthelbred samtrisikoforsygefraværogtidligudfasningfraarbejdsmarkedet, bådepåkortoglangsigt. Formåloghypotese Formålet) meddetteprojekteratstuderefedmerelateredefølgesygdommeblandtdanskemødre de første 12 M 15 år efter fødslen. Vivil skelne mellem risiko relateret til prægravid fedme og til fedme,dererudvikletiforbindelsemedgraviditet. Hypotesen er, at fedme øgerrisikoenforfysiskegener, dårlig mental trivsel, depressive lidelser samtlangtidsfravær.ydermereformodesdet,attimingenaffedmensopståenerafbetydningfor risikoforsygdom. Vivilførstfokuserepåsygelighed,derermåleligidanskeregistrevedatundersøgesammenhænM genmellemfedmetyperog 1. hospitalskrævende sygelighed relateret til depressive lidelser og sygdomme i muskelm skeletapparat. 2. langtidssygefravær,fleksjobogførtidspensionering. Vivilherefterfokuserepålidelser,somtypiskikkevilføretilhospitalskontakt,mensomalligevel harstorbetydningforkvinderneslivskvalitetogarbejdsevne.vivilherbrugeselvrapporterededata tilatundersøgesammenhængenmellemfedmetyperog 3. urininkontinens. 4. mentalthelbredsamtsmerter/generframuskelmogskeletapparat. Materiale AlleredeindsamlededataiBSMB ProjektettagerudgangspunktideninitialedataindsamlingiBSMB,hvorkvinderneiårene1996M 2002deltogi4omfattendetelefoninterviewsførogeftergraviditetenogbidrogmeddetaljerede oplysningeromdereshelbred,livsstilogarbejdsforholdsewww.bsmb.dk).studietvilafgrænsestil degodt88.000kvindermedoplysningeromprægravidtbodymassindexbmi).desudenfindesder oplysninger om den totale vægtstigning under graviditet og vægt 6 og 18 måneder efter fødslen, 3
8 MetteBliddal somgørdetmuligtatfastsættefedmeudvikletiforbindelsemedgraviditet.vivildesudeninddrage oplysningeromenlangrækkevigtigefaktorersåsomkost,motion,rygning,arbejdsmæssigeogsom cialeforholdsamttrivselogbelastningeridettidligemoderskab. I 2010 blev en 7Mårs opfølgning på børnene afsluttet, som indeholdt nogle helbredsm og arbejdsm mæssigeoplysningerommødrenesamtderesvægtogtaljemål7årefterfødslen. DennyeMødreopfølgningiBSMB Vivilanvendedatafraennystoropfølgningblandtmødrene,somnueristartenaffyrrerne.Denne Mødreopfølgningstartesidecember2012ogforventesafsluttetindenudgangenaf2013.Denhar fokus på fysisk og mentalt helbred herundersøvn), fysisk og psykisk arbejdsmiljø, belastninger i moderskabetogprivatlivet,livsstilsåsomkostogmotion,samtvægtudvikling,reproduktionshistom rieogurogynækologiskegener.spørgeskemaeterudvikletitætsamarbejdemedeksperterikvinm desygdomme,stress,arbejdsmiljøsamtgenerfrabevægeapparatet,ogderersåvidtmuligtbenytm tetvalideredespørgsmålogskalaer. Viforventerat55M60%afkvindernevildeltageeftereninvitationog2rykkere.SpørgeskemaunM dersøgelsenviludgåfrastatensseruminstitut,hvorkohortensprojektmanagererplaceret.hun harstorerfaringiwebmbaseretindsamlingafdataikohorten. Registerdata Landspatientregistret 36,eralleredeløbendekobletmedBSMB,ogderfindesoplysningeromhospiM talsindlæggelserforalledeltageresiden1978.dissedatasamtdatafrafødselsregistretharværet anvendt til at identificere alle graviditetskomplikationer og fødselsudfald samt anden sygelighed hosmorogbarn.vivilidentificerehospitalskontakterpågrundafpsykiskelidelsersamtsygdomme ibevægeapparatet.ilægemiddelregistret 37,vilpsykisksygelighedpga.depressionogangstidentifiM ceresvedhjælpafindløsterecepterpåantimdepressivmedicin.fraarbejdsmarkedsstyrelsensform løbsdatabasedream 38 vilviindhenteoplysningeromlangtidssygefravær,fleksjobsamtførtidspenm sionering.dreamerdannetvedkoblingafenrækkeadministrativearbejdsmarkedsregistreoginm deholderugentligedataomforskelligetyperoverførselsindkomster.ensygemeldtlønmodtagervil registreresidreamefter14dagessygemelding.årsagtilsygemeldingellerførtidspensioneringfinm desikkeidatabasen. Forskningsplan Dervil fraforåret2013ogfremtilsommeren2014mudførestostudier,hvorudfaldeneerbaseret påregisterdata.dissebeskrivesmeredetaljeretnedenfor:)))) Substudie1og2 Formål:) At undersøge sammenhængen mellem prægravid fedme og graviditetsrelateret fedme BMI 30)og 4
9 MetteBliddal hospitalskrævende sygelighed relateret til psykiske lidelser og sygdomme i muskelmskelet apparatsubstudie1) langtidssygefravær,fleksjobogførtidspensioneringsubstudie2) Design:Etkohortestudiemedca.12årsfollowMup. Studiepopulation:)De88.000mødremedsingletonfødslerogoplysningomprægravidBMI.IanalyM serne af betydningen af fedme, udviklet i forbindelse med graviditet, vil studiepopulationen indm skrænkestildeca mødre,derhardeltagetide2postpartuminterview6og18måneder efterfødslen.isubstudie2omarbejdsmarkedsforholdvilderogsåkonditionerespå,ommødrene vartilknyttetarbejdsmarkedetfør/underderesgraviditet77%afkohorten). Udfald:)1)Depressivelidelser,somharmedførtentenambulantbehandlingellerindlæggelse.DeM pressionvilogsådefineresudfraindløsterecepterpåantidepressivmedicin.2)sygdommeimum skelmskeletapparatsåsomslidgigtogdiskusprolaps,somharmedførthospitalskontakt.3)udbetam ling af overførselsindkomst på grund af langtidssygefravær4 uger eller mere), fleksjob samt førm tidspensionering. Metode:SammenhængenmellemfedmetyperogrisikofordeovenståendehelbredsforholdvilunM dersøges ved hjælp af overlevelsesanalyse Cox regression) med mødre, som var normalvægtige bådeførogundergraviditetsomreferencegruppe.followmupvilstartevedbarnetsfødsel,ogcenm soreringforetagesvedførstehospitalskontaktpga.sygdom,død,emigrationellervedudgangenaf 2012.VivilogsåundersøgesammenhængenmellemfedmetyperogdetgennemsnitligelangtidssyM gefravær i followmup perioden. Analyserne vil justeres for a priori definerede konfoundere såsom alder,paritetogrygning. Substudie3og4 Mødreopfølgningenforventesafsluttetistartenaf2014,ogdatakanværeklartilanalyseisommeM ren Der vil herefter udføres to studier, hvor udfaldene er baseret på de nye data fra disse mødre.) Formål:)Atundersøgesammenhængenmellemprægravidfedmeoggraviditetsrelateretfedmeog urininkontinenssubstudie3) mentalthelbredsamtsmerter/generframuskelogskeletmapparatsubstudie4) Design:Etkohortestudiemedca.15årsfollowMup. Studiepopulation:)Deca mødremedsingletonfødslerogoplysningomprægravidBMI,som forventesatdeltageimødreopfølgningen.ianalyserneafbetydningenaffedme,udvikletiforbinm delsemedgraviditet,vilstudiepopulationenindskrænkestildeca mødre,derhardeltageti detopostpartuminterviews6og18månederefterfødslen.) Udfald: 1) Urin inkontinens vil bestemmes ud fra 12 detaljerede spørgsmål om vandladning og vandladningsgener,sominkludererinkontinensstress/urge),hyppighedognocturia.spørgsmålene 5
10 MetteBliddal er en dansk oversættelse af det engelske Bristol Female Lower Urinary Tract Symptoms QuestiM onnnaire 39 ogbrugesogsåtilmødreneidetengelskealspacmstudie,somvisamarbejdermed.2) MentalthelbredvilmålesvedhjælpafArbejdsmarkedsforskningsinstituttetsvalideredespørgsmål omudbrændthed,stress,depressivesymptomerogsøvnbesvær. 40 DererdesudenselvrapportereM deoplysningeromdepressivelidelser,storelivsbegivenheder,fysiskogpsykiskarbejdsmiljø,sociale belastninger,netværksamtselvtillid/tropåegneevner.3)smerter/generframuskelmogskeletapm paratvilbestemmesudfraetspørgsmålomsmertemlokalisationogintensitetsamtbrugafsmertem stillendemedicin.vivildesudenbrugeselvrapporteredeoplysningeromsygdomimusklerogled.) Metode: Sammenhængen mellem fedmetyper og risiko for de ovenstående udfald vil fastsættes vedrelativerisici,beregnetvha.logmbinominalregression.mødre,somvarnormalvægtigebådefør ogundergraviditet,vilværereferencegruppe.isubstudie3vilviisærfokuserepåsamspilletmelm lem fedme og fødselskomplikationer på risikoen for vandladningsgener. I substudie 4 af mentalt helbredvilviundersøge,hvordanfedmeerassocieretmeddårligtrivsel,såveliprivatlivetsomiarm bejdslivet.derviljusteresforaprioridefineredekonfounderesåsomalder,paritetogrygning. Organisering Projektetviludføressometph.d.projektvedGynækologisk ObstetriskAfdelingD sforskningsenm hedouh.mettebliddaleransvarligfordeiprotokollenbeskrevnestudier.hunvilklargøredata, udføredestatistiskeanalyseogskriveførsteudkasttildevidenskabeligeartikler.projektetviludføm resitætsamarbejdemedprojektetssamarbejdspartnere.endviderevilderværeettætsamarbejde medph.d.mstuderendevedaarhusuniversitethelenekirkegaard,somogsåarbejdermedfedmeog helbredsmæssigekonsekvensereftergraviditet,baseretpåbsmb. Projektetforventesatresulterei5videnskabeligeartikleripeerMreviewedeinternationaletidsskrifM ter. Parallelt med publicering vil resultaterne præsenteres på Bedre Sundhed for Mor og Barn s hjemmeside. Desuden vil der udarbejdes danske artikler til sundhedsfaglige tidsskrifter, afholdes foredragvedtemadage,møderogkongresser,ogresultaternevilpræsenteresfordagspressen. Etik Deltagernei BedreSundhedforMorogBarn haralleredegivetskriftligtinformeretsamtykketilat deltageidenlongitudinelledataindsamling,ogtilatdatabrugesiforskningibarnetsogdereseget helbred. Indsamling af nye data vil følge gængse videnskabsetiske regler og omfatter ingen interm ventionellerinvasiveprocedurer.dervilansøgesomtilladelsetilbrugafdatahosdatatilsynetsamt hosstyregruppenforbsmb. Perspektivering Detteprojektvilbidragemednyvidenomfysiskeogpsykosocialefølgeraffedmeefterfødselhos mødreienperiodeafderesliv,hvordefortsatertravleforældre,erhvervsorienteredekvinderog endnu ikke har nået menopausen. Denne viden er vigtigt i et samfundsmæssigt perspektiv, fordi kvindernesdeltagelsepåarbejdsmarkedeteruundværlig,ogderifremtidensynesatblivemangel påarbejdskraft.timingenaffedmeudviklingogårsagentildenneerkunsparsomtbelysthidtil.ved 6
11 MetteBliddal at analysere data med hensyntagende til ovenstående, vil projektet fremme forståelsen for disse faktorersprædiktivebetydningforkvinderssenerehelbredoglivskvalitet.denneforståelsekanbim dragemedvigtigvidentilfremtidensprofylakseisundhedsvæsenetogpåarbejdsmarkedet. Referencer) 1)FlegalKM,CarrollMD,OgdenCL,CurtinLR.PrevalenceandtrendsinobesityamongUSadults, 1999M2008.JAMA2010;303:235M241. 2)HeslehurstN,EllsLJ,SimpsonH,BatterhamA,WilkinsonJ,SummerbellCD.Trendsinmaternal obesity incidence rates, demographic predictors, and health inequalities in 36,821 women over a 15Myearperiod.BJOG2007;114:187M194. 3)World Health Organization. Obesity:, preventing, and, managing, the, global, epidemic. Geneva, Switzerland:WorldHealthOrganization, )NøhrEllenAagaard.Obesity,in,pregnancy.,Epidemiological,studies,based,on,the,Danish,National, Birth,Cohort.,PhD,thesis.FacultyofHealthSciences.UniversityofAarhus; )TheDanishNationalBoardofHealth.Unpublisheddata )Metwally M, Ledger WL, Li TC. Reproductive endocrinology and clinical aspects of obesity in women.ann,n,y,acad,sci2008;1127:140m146. 7)CatalanoPM.Managementofobesityinpregnancy.Obstet,Gynecol2007;109:419M433. 8)Nohr EA, Vaeth M, Baker JL, Sorensen TI, Olsen J, Rasmussen KM. Combined associations of prepregnancybodymassindexandgestationalweightgainwiththeoutcomeofpregnancy.am,j, Clin,Nutr2008;87:1750M )Linne Y, Dye L, Barkeling B, Rossner S. LongMterm weight development in women: a 15Myear followmupoftheeffectsofpregnancy.obes,res2004;12:1166m )Ohlin A, Rossner S. Maternal body weight development after pregnancy. Int, J, Obes 1990;14:159M )OlsonCM,StrawdermanMS,HintonPS,PearsonTA.Gestationalweightgainandpostpartum behaviorsassociatedwithweightchangefromearlypregnancyto1ypostpartum.int,j,obes,relat, Metab,Disord2003;27:117M )MacArthur C, Glazener CM, Wilson PD, Lancashire RJ, Herbison GP, Grant AM. Persistent urinaryincontinenceanddeliverymodehistory:asixmyearlongitudinalstudy.bjog2006;113:218m )RortveitG,DaltveitAK,HannestadYS,HunskaarS.Urinaryincontinenceaftervaginaldelivery orcesareansection.n,engl,j,med2003;348:900m )HandaVL,BlomquistJL,KnoeppLR,HoskeyKA,McDermottKC,MunozA.Pelvicfloordisorders 5M10yearsaftervaginalorcesareanchildbirth.Obstet,Gynecol2011;118:777M )Sundquist JC. LongMterm outcome after obstetric injury: a retrospective study. Acta, Obstet, Gynecol,Scand2012;91:715M )Thom DH, Brown JS, Schembri M, Ragins AI, Creasman JM, Van Den Eeden SK. Parturition eventsandriskofurinaryincontinenceinlaterlife.neurourol,urodyn2011;30:1456m
12 MetteBliddal 17)KhongSY,JacksonS.Obesityandurinaryincontinence.Menopause,Int2008;14:53M56. 18)Brown SJ, Gartland D, Donath S, MacArthur C. Effects of prolonged second stage, method of birth,timingofcaesareansectionandotherobstetricriskfactorsonpostnatalurinaryincontinence: anaustraliannulliparouscohortstudy.bjog2011;118:991m )Fritel X, Ringa V, Quiboeuf E, Fauconnier A. Female urinary incontinence, from pregnancy to menopause: a review of epidemiological and pathophysiological findings. Acta, Obstet, Gynecol, Scand2012;91:901M )Wesnes SL, Hunskaar S, Bo K, Rortveit G. The effect of urinary incontinence status during pregnancy and delivery mode on incontinence postpartum. A cohort study. BJOG 2009;116:700M )BieringK,NohrEA,OlsenJ,AndersenAM,HjollundNH,JuhlM.Pregnancyrelatedpelvicpainis morefrequentinwomenwithincreasedbodymassindex.acta,obstet,gynecol,scand )Nohr EA, Timpson NJ, Andersen CS, Davey SG, Olsen J, Sorensen TI. Severe obesity in young womenandreproductivehealth:thedanishnationalbirthcohort.plos,one2009;4:e )LacoursiereDY,BarrettMConnorE,O'HaraMW,HuttonA,VarnerMW.Theassociationbetween prepregnancy obesity and screening positive for postpartum depression. BJOG 2010;117:1011M )HerringSJ,RichMEdwardsJW,OkenE,RifasMShimanSL,KleinmanKP,GillmanMW.Association of postpartum depression with weight retention 1 year after childbirth. Obesity, Silver, Spring) 2008;16:1296M )Luppino FS, de Wit LM, Bouvy PF et al. Overweight, obesity, and depression: a systematic reviewandmetamanalysisoflongitudinalstudies.arch,gen,psychiatry2010;67:220m )McElroySL,KotwalR,MalhotraS,NelsonEB,KeckPE,NemeroffCB.Aremooddisordersand obesityrelated?areviewforthementalhealthprofessional.j,clin,psychiatry2004;65:634m51. 27)Wamala SP, Wolk A, OrthMGomer K. Determinants of obesity in relation to socioeconomic statusamongmiddlemagedswedishwomen.prev,med1997;26:734m )HaslamDW,JamesWP.Obesity.Lancet2005;366:1197M )Koster A, Harris TB, Moore SC et al. Joint associations of adiposity and physical activity with mortality: the National Institutes of HealthMAARP Diet and Health Study. Am, J, Epidemiol 2009;169:1344M )LawrenceVJ,KopelmanPG.Medicalconsequencesofobesity.Clin,Dermatol2004;22:296M )Neovius K, Johansson K, Rossner S, Neovius M. Disability pension, employment and obesity status:asystematicreview.obes,rev2008;9:572m )NeoviusK,JohanssonK,KarkM,NeoviusM.Obesitystatusandsickleave:asystematicreview. Obes,Rev2009;10:17M27. 33)BerntssonL,LundbergU,KrantzG.GenderdifferencesinworkMhomeinterplayandsymptom perception among Swedish whitemcollar employees. J, Epidemiol, Community, Health 2006;60:1070M
13 MetteBliddal 34)SydsjoA,ClaessonIM,EkholmSK,JosefssonA,BrynhildsenJ,SydsjoG.Influenceofobesityon the use of sickness absence and social benefits among pregnant working women. Public, Health 2007;121:656M )OlsenJ,MelbyeM,OlsenSFetal.TheDanishNationalBirthCohortMMitsbackground,structure andaim.scand,j,public,health,2001,dec1929;300m )LyngeE,SandegaardJL,ReboljM.TheDanishNationalPatientRegister.Scand,J,Public,Health 2011;39:30M33. 37)KildemoesHW,SorensenHT,HallasJ.TheDanishNationalPrescriptionRegistry.Scand,J,Public, Health2011;39:38M41. 38)BurrH,PedersenJ,HansenJV.WorkenvironmentaspredictoroflongMtermsicknessabsence: linkageofselfmreporteddwecsdatawiththedreamregister.scand,j,public,health2011;39:147m )JacksonS,DonovanJ,BrookesS,EckfordS,SwithinbankL,AbramsP.TheBristolFemaleLower Urinary Tract Symptoms questionnaire: development and psychometric testing. Br, J, Urol 1996;77:805M )Pejtersen JH, Kristensen TS, Borg V, Bjorner JB. The second version of the Copenhagen PsychosocialQuestionnaire.Scand,J,Public,Health2010;38:8M24. ) 9
Komponenter i gestationel vægtstigning
Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar
Læs mereRund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide
Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide Inge Øster 30. november 2011 Specialeprotokol udført ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Aarhus Universitet Faglig
Læs mereDen Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereAssociation mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn
BSMB j. nr 2010-35 Titel Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn Protokol Udarbejdet af Susanne Eifer Møller, studerende på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, SDU. Sundhedsplejerske.
Læs mereForskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereMixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.
Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører
Læs mereGenetisk og epi-genetisk studie af børn fra ekstrem fede mødre baseret på. den danske fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn
Genetisk og epi-genetisk studie af børn fra ekstrem fede mødre baseret på den danske fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn Protokol, juni 2013 Thorkild IA Sørensen, Ellen Aagaard Nøhr og Camilla
Læs mereBørn af forældre med psykiske lidelser
1. December 2016 Institut for Folkesundhed Sektion for Epidemiologi Vingsted seminar Baggrund Psykiske lidelser udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. I 2011 indløste 460.000 danskere recept på antidepressiva
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereFastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen
Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker, ph.d. Birgit Aust, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Mit foredrag 1. Udbredelse og
Læs mereSociale relationers betydning for helbred
Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur
Læs mereMåling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereLuftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af
d. 9.4.2015 Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af graviditetsdiabetes, graviditetsudløst forhøjet blodtryk og målinger
Læs mereFamiliedannelse efter assisteret befrugtning
Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereSamlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA)
Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Ida E. H. Madsen, Ph.D, Seniorforsker Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs mereStress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen
Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle
Læs mereEt nyt redskab til at måle arbejdsevnen (1436)
Til Arbejdsmiljøforskningsfonden, Arbejdstilsynet Rapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden 02.02.2017 Et nyt redskab til at måle arbejdsevnen (1436) 26-2009-03 Sammenfatning Arbejdsevne kan, i overensstemmelse
Læs merePisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?
+ Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereSocial ulighed i overvægt
Overvægt Social ulighed i overvægt Af Carina Sjöberg Brixval og Camilla Schmidt Morgen Biografi Carina Sjöberg Brixval er kandidat i folkesundhedsvidenskab og arbejder som akademisk medarbejder på Statens
Læs mereNår overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn
Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme
Læs mereGestationel diabetes
Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred
Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Ida E. H. Madsen, phd, seniorforsker Stressbehandlingskonferencen, d. 18. januar, 2018 Indhold Oversigt over psykosocialt arbejdsmiljø og depression Komplekse
Læs mere1ste Nationale Jordemoderfaglige Forsknings- og udviklingsdag Rigshospitalet, København 3. okt 2008 Mette Juhl
Motion i graviditeten og vækstmål ved fødslen 1ste Nationale Jordemoderfaglige Forsknings- og udviklingsdag Rigshospitalet, København 3. okt 2008 Mette Juhl Baggrund (1) 3 okt 2008 Mette Juhl Statens Institut
Læs mereViden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og
Læs mereCytologisk årsmøde, 2016
Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende
Læs mereBetydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie.
Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Formål Formålet med studiet er at undersøge fertiliteten, samt risikoen for fødselskomplikationer, blandt
Læs mereCurriculum. Publications
Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født
Læs mereGraviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?
Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /
Læs mereHealth literacy. Dagens program
Health literacy Temadag for ledere i sundhedscentre, Marts 2017 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og
Læs mereHøringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-54/3
Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-54/3 Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne Jordemoderforeningen har følgende kommentarer til Sundhedsstyrelsens arbejde med forebyggelsespakkerne: På det
Læs mereTeknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg
Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011 Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Berit L Heitmann, Målrettet forebyggelse af fedme et handlingsoplæg
Læs mereSociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs merePublikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet
Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739
Læs mereDet indre kaos og den ydre disciplin.
Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt
Læs mereDefinition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner
Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene
Læs merePositive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø
faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er
Læs mereSocial ulighed i overvægt blandt børn
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 18, 2015 Social ulighed i overvægt blandt børn Matthiessen, Jeppe Published in: E-artikel fra DTU Fødevareinstitutet Publication date: 2014 Document Version Forlagets
Læs mereProjektprotokol. Titel: Prolapskirurgi efter Hysterektomi. Undersøgelsesansvarlig: Rune Lykke Læge, MPH
1 Projektprotokol Titel: Prolapskirurgi efter Hysterektomi Undersøgelsesansvarlig: Rune Lykke Læge, MPH Baggrund. Hysterektomi for benigne uteruslidelser er det hyppigste større gynækologiske operative
Læs mereWorkshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen
Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet
Læs mereSocial ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten
Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mereProgram for Konsensus konference om småbørnstraumer
Program for Konsensus konference om småbørnstraumer 16. januar 9.00-10.00: Indregistrering 10.00-10.05: Velkomst v. Professor Ask Elklit (Syddansk Universitet) 10.05-11.00: Dr. Miri Keren (Tel Aviv University):
Læs mereForebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også
Læs mereFørtidspension til mennesker med psykiske lidelser
Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad
Læs mereBlødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede
Læs mereFertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet
Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel
Læs mereKortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereSundhedseffekter. Vægtkontrol
Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol
Læs mereSociale relationer betydningen for vores helbred og aldring
Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab DGS Årsmøde 2015 Dias 2 DGS Årsmøde 2015
Læs mereHvorfor forebyggelse af fedme blandt normalvægtige højrisikobørn?
Hvorfor forebyggelse af fedme blandt normalvægtige højrisikobørn? Berit L. Heitmann Prof., Ph.D. Enheden for Epidemiologisk Kostforskning, Institut for Sygdomsforebyggelse Research Unit blh@ipm.regionh.dk
Læs mereStudie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014
Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Jordemoderfaglig problemstilling: I Anbefalinger for svangeromsorgen står,
Læs mereOvervægt hos børn og unge betydningen af fysisk inaktivitet
Overvægt hos børn og unge betydningen af fysisk inaktivitet Bente Klarlund Pedersen Torsdag den 7.februar ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK Svært overvægtige børn rapporterer
Læs mereTEMAMØDE OM AMNING Region Syddanmark 8. Oktober 2012. Ingrid Nilsson, sygeplejerske, IBCLC, ph.d. studerende
TEMAMØDE OM AMNING Region Syddanmark 8. Oktober 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, IBCLC, ph.d. studerende Program Amning i Danmark Faktorer af betydning for ammevarigheden Hvordan arbejder vi med dem
Læs mereHvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start
Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereSammenhængen mellem sygdom og ledighed med fokus på psykisk sygdom
Sammenhængen mellem sygdom og ledighed med fokus på psykisk sygdom Konference: Beskæftigelse og sundhed 1. Oktober 2015 Jacob Nielsen Arendt Professor KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners
Læs mereUddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge
Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret
Læs mereLinguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish
Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish The linguistic and cross-cultural adaptation process of KOOS-child from Swedish to Danish followed international guidelines
Læs mereUlighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Læs mereFjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler.
Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler. Fjordblinks vejledning til vand som smertelindring samt vandfødsler. Da der ikke foreligger danske nationale guidelines eller
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereReproduktiv historie og seksuelt helbred et historisk kohortestudie i den danske kohorte Bedre Sundhed i Generationer
Dansk titel Reproduktiv historie og seksuelt helbred et historisk kohortestudie i den danske kohorte Bedre Sundhed i Generationer Engelsk titel Reproductive history and sexual health a follow-up in the
Læs mereX M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition
What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis
Læs mereDansk ArbejdstidsDatabase (DAD) Registerbaseret epidemiologi med særligt fokus på forskning i arbejdsmiljø 5. oktober 2017 Helene Garde
Dansk ArbejdstidsDatabase (DAD) Registerbaseret epidemiologi med særligt fokus på forskning i arbejdsmiljø 5. oktober 2017 Helene Garde Forskning i arbejdstid på NFA Hvordan påvirker tilrettelæggelsen
Læs mereDiabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling
AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og
Læs mereFINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt
Afsluttende formidlingsmøde FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Professor Karen Søgaard, SDU Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA 26. og 28. oktober 2011 Overordnet
Læs mereApril 2018 Notat. Notat til ledelseskommissionen. Ledelseskvalitet
April 2018 Notat Notat til ledelseskommissionen Ledelseskvalitet NOTAT Ledelseskvalitet Baggrund Ledelseskommissionen ønsker at belyse offentlig ledelse fra mange forskellige vinkler for at kunne skabe
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mereUnges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016
Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end
Læs mereMaternal request Sandbjerg 2007
Maternal request Sandbjerg 2007 Medfører elektivt setio i en lavrisikopopultion øget risiko for neonatal og maternel død efter fødslen? I 2006 blev publieret 2 epidemiologiske studier som indierer at elektivt
Læs mereMäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme
Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af
Læs mereINDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED
INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED JANNI NICLASEN, PH.D., LEKTOR CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER Stigning i antallet af ældre over 65 år: Efterkrigsgenerationer
Læs mereSocial ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne
Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne - fund fra CAMB Charlotte Juul Nilsson, lektor, PhD Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred (PAS)
Psykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred (PAS) Projekt 03-2008-09 Reiner Rugulies, Ida E.H. Madsen, Pernille U. Hjarsbech, Maj Britt D. Nielsen, Katja Løngaard, Simone Visbjerg Møller Det Nationale Forskningscenter
Læs mereSundhed og trivsel hos 0-7 årige børn
Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn
Læs mereNyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens
Læs mereDanske registerdata dokumenterer, at hjemløshed skader i flere generationer
Forfatter: Post Doc Sandra Feodor Nilsson Ph.d.-afhandlingens titel: Homelessness and psychiatric morbidity in Denmark From a public health perspective Ph.d.-grad opnået/godkendt: 4. April 2018 Ph.d.-skoleleder:
Læs mereHjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering
Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering Temaeftermiddag Hjemmefødsler 23.11.2010 Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser og Jordemoderforeningen Motivation Opgavens struktur
Læs mereApplication form for access to data and biological samples Ref. no
Application form for access to data and biological samples Ref. 2016-02 Project title: Applicant: Other partners taking part in the project Names and work addresses: "Skilsmisse og selvvurderet mentalt
Læs mereCamilla van Deurs. Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design. Gehl Architects. Menneskevenlige byer er sunde byer!
Menneskevenlige byer er sunde byer! Middelfart april 2013 Camilla van Deurs Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design Vores filosofi arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -
Læs mereDen tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet
Den tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet Videncenter for Forbyggelse 7. Februar 2019 Kim Fleischer Michaelsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet
Læs mereDanskernes seksuelle trivsel anno 2011
Danskernes seksuelle trivsel anno 2011 Oplæg ved National konference om seksuel sundhed i Danmark Hotel Nyborg Strand, d. 31/10-2011 Morten Frisch Overlæge, dr.med., ph.d. Afdeling for epidemiologisk forskning
Læs mere