faglig udvikling på skolerne

Transkript

1 Udviklingsprogrammer 2003/2004 En informationspjece til lærere og ledelser om: Klare mål og delmål faglig udvikling på skolerne Integration af faglige og almene mål Omfatter såvel undervisning som den samlede skoles liv og læringsrum

2 Tager udgangspunkt i elevernes faglige udvikling

3 Programgruppe Programledelse: Claus Detlef, Skole- og Institutionsudvikling, Sten Nicolaisen, B/U-området, Programgruppe: Leif Petersen, CI Dorte Olsen, CU Søren Lærkner, CV Mona Engelbrecht, Tosprogsudvikling Ulla Fog, B/U-området Programmets hjemmeside:

4 Velkommen! til et fælles skole- og institutionstilbud med individuelt præg Udviklingsprogrammerne fokuserer på udviklingsarbejde i tæt tilknytning til efteruddannelse og netværksarbejde. I vurderingen af ansøgninger til udviklingsprogrammerne vil vi lægge vægt på de involverede læreres og pædagogers vilje, lyst og konkrete muligheder for at bruge udviklingsprogrammerne som støtte til skolens og institutionens arbejde med elementer af det enkelte programs indhold. Når I skriver jeres ansøgning, er det vigtigt at I beskriver i skemaet, hvordan I vil skabe sammenhæng mellem skolens/institutionens generelle udviklingsplan og det ansøgte program, og hvordan I ser indholdet i jeres udviklingsprojekt som en del af udviklingsprogrammets indhold. Af hensyn til bedømmelsen er det vigtigt, at I tilkendegiver, hvordan I bidrager med ressourcer til jeres del af udviklingsprogrammet i forbindelse med netværksarbejde og udviklingsarbejde internt, netværksarbejde ekstemt, intern evaluering af eget projekt, efteruddannelse og evt. andre tidskrævende elementer af det samlede program. For skolernes vedkommende skal det nævnes, at udviklingsprogrammerne er organiseret på en måde, som giver skolerne mulighed for at anvende lærernes udviklingstid til arbejdet med eget udviklingsprojekt og til skolens interne netværksarbejde og evaluering. Tilsvarende kan fritidshjemmene anvende den tid de har til 'andet arbejde'. Ansøgningerne vil blive behandlet af den enkelte programledelse. De fremsender en indstilling til et tværgående forum, som foretager den endelige udvælgelse. Brug pjecen og kontakt os, hvis I har brug for mere. Vi glæder os til samarbejdet og til at modtage jeres ansøgninger. Med venlig hilsen Dorrit Christensen Udviklingschef

5 Hvorfor? De centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for hele skolens fagkreds inklusive de obligatoriske emner bliver nu strammet kraftigt op. Samtidig er det pålagt skolebestyrelserne på de enkelte skoler at ændre skolernes læseplaner så der formuleres delmål efter fx 2., 4., 6. og 9. klassetrin, delmål som beskriver hvor langt eleverne forventes at være nået i forhold til de centralt bestemte slutmål. Kommunalbestyrelsen (hos os skoleborgmesteren) skal godkende skolernes ændrede læseplaner. Ministeriet har udsendt de nye mål for den obligatoriske fagkreds som enten er trådt i kraft eller gør det fra august Samtidig har ministeriet udsendt vejledende mål for elevernes almene kompetencer. Her er det pålagt kommunerne at sikre at de mål som skolerne beslutter, indskrives i skolernes handleplaner. Så vidt formalia. Men også andre forhold har gjort det nødvendigt at se nærmere på de faglige mål: De ændringer i skolens organisering der finder sted i disse år, bl.a. udløst af de omfattende ombygninger. Den etablering af selvstyrende team som lærernes arbejdstidsaftale peger på. Det forhold at skolerne i stadig højere grad lever op til folkeskolelovens bestemmelser om tværgående emner og problemstillinger. Skolernes multikulturelle sammensætning må nødvendigvis afspejle sig i delmålenes udformning.

6 Hvad kunne det gå ud på for jer? Skal vores skole være med? Alle skoler skal arbejde efter mål og delmål som er besluttet af skolebestyrelsen og efterfølgende godkendt af skoleborgmesteren. Men skal det arbejde udføres seriøst, kræver det tid og formentlig også en udvikling af lærerkvalifikationer især da hvis tanken er at udvikle fagligheden på skolen og bruge sådanne refleksioner som udgangspunkt for evaluering og dialog med elever og forældre. Udviklingsprogrammet skal skabe rum for et sådant arbejde med skolens faglige udvikling. Samtidig inddrages elevernes almene kompetencer som ubrydeligt knyttet til de faglige mål. Udviklingsafdelingen udarbejder støttemateriale til formuleringen af disse mål. Dette materiale vil kunne bruges også uden at skolen deltager i udviklingsprogrammet. Det er sidste gang udviklingsprogrammet tilbydes. Under alle omstændigheder må alle skoler gøre sig overvejelser over hvordan de vil bruge de nye mål og delmål som grundlag for dialogen med forældrene om deres forventninger til deres børns faglige udvikling. De tre grundprincipper - besluttet af Uddannelses- og Ungdomsudvalget 1. Målene bør være rettet mod hele skolen hvis liv, læringsrum og undervisning som en samlet enhed skal skabe forudsætning for at målene nås. 2. Overvejelser over elevernes alsidige personlige udvikling skal indgå i arbejdet med at formulere de faglige mål og delmål. 3. Progressionen i delmålene skal beskrives i forhold til børnenes faglige udvikling snarere end i forhold til stoffet.

7 Fem scenarier Skolerne skal selv formulere udviklingsprojekter under udviklingsprogrammerne, projekter som skolen umiddelbart kan se brugbare i deres arbejde med programmet. Men gennem sin tilknytning til programmet er skolen bundet af de principper for arbejdet med målene som politikerne har besluttet, og som er gengivet på forrige side. Følgende temaer kan foreslås: Tema: Skolens liv og læringsrum Skolen iværksætter en sammenhængende beskrivelse af skolen liv: værdier, holdninger, interkulturelle kompetencer, menneskelige og faglige resurser læringsrum i fysisk forstand: rammer, adgangen til at udnytte dem, deres indretning og funktionalitet læringsrum opfattet mentalt: mulighederne for de enkelte elever til at få erfaringer med forskellige læringsstrategier og mulighederne for at bruge erfaringerne i forskellige sammenhænge). Dernæst drøftes disse forhold i relation til de opstillede faglige mål og delmål. Hvor styrker skolens liv og læringsrum mulighederne for at indfri målene, og hvor skal skolen arbejde med at udvikle disse områder? Tema: Mål og delmål i teamsamarbejdet Skolen etablerer et udviklingsprojekt hvor nogle (stor)team arbejder med fælles planlægning og evaluering baserer sig på klare mål. Der skabes erfaringer med hvordan disse mål kan fungere på tværs af fagene om hvordan de kan fungere i teamets drøftelser af fælles værdier og holdninger. Parallelt hermed arbejder udvalgte faggrupper systematisk med de klare mål som grundlag, herunder beskriver den fag-faglige udvikling på skolen, behov for efteruddannelse, principper for anskaffelse af læremidler etc.

8 Tema: Målformuleringer i skole-hjem-samarbejdet Skolen gennemfører et udviklingsprojekt hvor afdelingsteamene udarbejder et baggrundsmateriale til forældrene om de klare mål samt udarbejder evaluerings- og samtaleark som afspejler dem. Baggrundsmateriale og skemaer drøftes i skolebestyrelsen, og det overvejes hvordan skolens prioriteringer (lærerresurser, efteruddannelse, special- og sprogcenteropgaver etc.) kan afstemmes i forhold til konstaterede mangler mht. målopnåelse. Dialogen med forældrene på baggrund af målformuleringer evalueres sammen med de involverede forældre. Tema: Faglig udvikling og undervisningsmidler Skolen gennemgår sit behov for undervisningsmidler ud fra de tre grundprincipper. Hvordan skal undervisningsmidler se ud i de forskellige faglige sammenhænge hvis de skal udfordre elevernes mange intelligenser, være sansemættede og fremme elevernes faglige og personlige udvikling? Og hvordan skal de bruges? På det grundlag gennemgås eksisterende materiale i faggrupper, og der udarbejdes en strategi for skolens materialebenyttelse og -anskaffelse. Tema: Klare mål for skolen i en multietnisk virkelighed Skolen gennemfører et udviklingsprojekt hvor skolen i sine mål og delmål tager udgangspunkt i den virkelighed at en stor del af skolens elever har dansk som deres andet sprog. Skolens fagteam drøfter og formulerer delmål i fagene. Det indtænkes hvorledes sproglige og kulturelle aspekter kan spille en rolle for tilegnelsen af faget og opnåelsen af målene, hvorledes der tages højde for at dansk som andetsprog er en dimension i fagene for mange af skolens elever. Skolens sprogcenterteam og/eller modtagelsesklasseteam drøfter og formulerer delmål for faget dansk som andetsprog. I denne drøftelse forholder de to team sig til hvorledes samspillet mellem sprogcentrets og faglærernes arbejde med dansk som andetsprog kan spille sammen.

9 Hvordan? Skole 1 Skole 2 Skole Programgruppe Programgruppe Pædagogiske serviceinstitutioner Konsulentteam Udviklings- og Planlægningsområdet U/P-området Resursegruppe for udviklingsprogram Hver skole har en programgruppe bestående af interesserede lærere. Hele programgruppen deltager i et 30 timers efteruddannelsesprogram. 1-2 fra programgruppen udpeges som resursepersoner. De opdateres senere med to pd-moduler. Udviklingsprogrammet har en resursegruppe der fungerer i et netværk og som består af resursepersonerne og et konsulentteam fra Udviklings- og Planlægningsområdet, B/U-området og konsulenter fra nogle af de øvrige serviceinstitutioner. Dette netværk udgør et videns- og udviklingscenter for programmet.

10 Efteruddannelse under udviklingsprogrammet Programgrupperne på skolerne Efteruddannelsen skal sigte på at kvalificere programgrupperne på skolerne (de tilmeldte lærere) til at udvikle, beskrive og gennemføre arbejdet med klare mål og delmål på de enkelte skoler, således at de tre principper for kommunens arbejde med målene bliver synlige i skolens hverdag: Der etableres programgrupper inden for fag som skolen selv vælger. Kurserne gennemføres for de skoler som indgår i pågældende programnetværk. Efteruddannelsen omfatter 10 kursusgange á 3 timer. Nogle af kursusgangene er generelle mens andre tager udgangspunkt i målene for elevernes generelle kompetencer Generelle kompetencer Skolen med dens liv, læringsrum og undervisning skal sikre at børnene udvikle personlig frihed og identitet gennem selvværd og indsigt i personlige og kulturelle rødder forholde sig til verden med nysgerrighed, lærelyst, undren og kritisk udfordring, herunder håndtere følelser tænke og fungere systematisk og kreativt, målrettet og divergent etablere projekter som er personligt, socialt og/eller kulturelt meningsfulde kende og anvende strategier som kan virkeliggøre og udvikle projekter samt opsøge og anvende opsøge, nyde og skabe udtryk som er af kropslig, praktisk eller æstetisk karakter vedligeholde, udvikle og bruge kroppen hensigtsmæssigt og sikkert samarbejde herunder også lede og formidle som lyttende, udfordrende og demokratiske medspillere

11 Sideløbende med kurset arbejder den enkelte skole i faggrupper med målene. Det diskuteres hvordan man vil formulere egne målformuleringer og tilpasse dem lokale forhold. Dette sker ud fra de mål som Udviklingsog planlægningsområdet udsender inden udgangen af Endvidere drøftes hvad man kan gøre på skolen for at leve op til de mål man har besluttet. Endelig overvejer gruppen hvordan fagene kan bidrage til opfyldelse af de almene mål og på hvilken måde den faglige målopfyldelse afhænger af de almene mål. Gruppernes arbejde vil på den måde kunne bidrage såvel til ajourføring af skolens læseplaner som til en generel skoleudvikling. Resursepersonerne på skolerne 1-2 personer på hver skole vil det andet år skolen deltager i udviklingsprogrammet, få tilbudt støtte til to pd-moduler. Disse er ved at blive udformet som fagpædagogiske moduler der skal kvalificere de studerende til at reflektere over og træffe begrundede valg i forhold til at agere på en skole/institution med et komplekst samspil mellem fx fysiske rammer, organisatoriske forhold, samarbejdskultur, værdier og holdninger. Det er tanken at der skal knyttes forskning til studiet. Arbejdet i eksterne netværk Det forudsættes at resursepersonerne deltager i et eksternt netværk med andre skoler og programgruppen. Det giver mulighed for at udveksle erfaringer og inspirere hinanden. Oplysninger til ansøgningsskemaet Følgende overføres til ansøgningsskemaets side 4: Centrale aktiviteter Antal lærere / pædagoger Efterudddannelse programgruppens medlemmer. Antal timer totalt/uva s andel 30/20

12 Sådan kan det gøres Idégruppe (fx udviklingsgruppen) arbejder med ideer, overvejer de lokale muligheder og udarbejder et forslag til PR og skolebestyrelsen Forslaget diskuteres i PR og skolebestyrelsen. Måske skal nogle spørgsmål undersøges nærmere. Eventuelt tages kontakt til andre skoler Programansøgning Udviklingsavis 2 Svar på ansøgning Tilmelding Efter behandling i gruppen udarbejdes en ansøgning om deltagelse i udviklingsprogrammet. Indebærer obligatorisk efteruddannelse og mulighed for egne projekter. Ansøgningen forelægges skolebestyrelsen som sender den til Udviklingsafdelingen. 6. marts: Udviklingsavis 2 med tilbud om supplerende efteruddannelse, og 12. marts: svar på ansøgning om udviklingsprogram. Skolen nedsætter programgruppe og -ledelse. Der tages stilling til evt. supplerende efteruddannelse Skolen træffer valg i forbindelse med den obligatoriske 30-timers efteruddannelse af programgruppen og tilmelder sig evt. supplerende efteruddannelse Tilmelding suppl. efteruddannelse Resurseudmelding

13 Øvrige udviklingsprogrammer Samtænkning Udviklingsprogrammet betyder en intensivering af samtænkningen der fik sin begyndelse fra skoleåret 2001/2002. Formålet er at de skoler og fritidshjem der er godt i gang med samtænkningen, får mulighed for længerevarende og dybere projekter. Når man tilslutter sig udviklingsprogrammet, er man i FASE 2. Det betyder at man er særlig optaget af samtænkningens muligheder, og at man allerede har gjort sig nogle erfaringer som gør at man vil et skridt videre. Læs mere i pjecen om programmet. Læring med IT Formålet med Udviklingsprogrammet er en kvalificering af proces- og vejlederopgaverne i relation til IT og medier, såvel i udvikling af elevernes læringsstrategier som i relation til generelle IT- og mediekompetencer og udvikling af de enkelte fags centrale områder. Udviklingen støttes dels ved at kvalificere skoleledere til at varetage skolens overordnede IT-strategiske udvikling, dels ved kvalificering af centerteamet til proaktiv IT- og medievejledning, og ved at tilbyde alle lærere det pædagogiske IT-kørekort. Læse mere i pjecen om programmet. Grøn skole og institution i København Udgangspunktet for deltagelse i udviklingsprogrammet om bæredygtighed er den enkelte skole eller institutions eget behov, og man kan starte forskellige steder. Målet er et bæredygtigt pædagogisk tiltag som passer til skolens eller institutionernes kultur mulighederne er utallige. Indholdet kan strække sig fra miljø, natur og kultur over naturvidenskab, samfundsvidenskab, teknik, krop, sundhed til sansning og æstetik. Fokus kan lægges lokalt, regionalt eller internationalt og kan tage udgangspunkt i fortid, nutid eller fremtid. Læse mere i pjecen om programmet.