Værdigrundlag læringssyn og helhedslinje. Fællesemnet We are all mad Med afsæt i eventyret om Alice i Undreland
|
|
- Tove Johnsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Værdigrundlag læringssyn og helhedslinje Fællesemnet We are all mad Med afsæt i eventyret om Alice i Undreland
2 Bikuben, vores førskole Yngste trin klasse Mellemtrin klasse Ældste trin klasse Ældste trin klasse Der er en rød tråd i vores læringssystem fra børnene begynder i skolen og indtil, de går ud af skolen. Vi kalder det vores helhedslinje
3 Bikuben brobygning
4 Hvad vægter vi? De personlige sociale faglige/tværfaglige kompetencer
5 Portalen rummer dels kampesten som symbol på naturen dels stængerne, der er menneskeskabt og er symbol på samfundet. Glæden er afgørende for trivsel og udvikling. Fællesskabet er symboliseret ved gruppen af glade mennesker. De står under regnbuen, symbol på nysgerrighed, evnen til at bygge bro mellem hvad vi kender og alt det nye. Som regnbuen skal skolevejen være farverig.
6 Menneskesyn og samfundssyn Smilet symbol for glæden og lysten til at være og lære. Rygsækken symbol for hvad vi bærer med os af livserfaringer og vilkår. Cyklen symbol på at vi både mentalt og fysisk må bevæge os, når vi skal lære noget nyt. Vi kan vælte og få skrammer, slå os. Og så er det godt, der er nogle voksne til at støtte og guide barnet. Nogle gange kræver det meget af barnet, når det skal lære noget nyt. Og af de voksne. Sammen kan vi finde løsninger.
7 Det vigtige er ikke det, vi oplever. Det vigtige er det, vi fortæller om, hvad vi oplever. Fortællingen er afgørende vigtig. Vi arbejder altid med et emne, så børnenes oplevelser og arbejde kan sættes ind i en sammenhæng. Evnen til at undre sig og stille spørgsmål Evnen til at fortælle
8 Kunsten giver mulighed for involvering Vi kan genkende noget fra os selv Ufarligt at tale om fx billedet, det handler ikke om mig, men hvad jeg er optaget af etiske og eksistentielle samtaler Spørgsmål undren tilgang til livet, giver håb om en bedre verden/liv Ingen rigtige svar alle kan være med, fællesskab Lytte til hinanden måde at være sammen på, flere vinkler Respekt og tolerance overfor forskellighed Ordforråd vigtigt, når vi aflæser/tolker og taler med hinanden Lægger op til undersøgelse og fordybelse, hvad vil jeg vide mere om Lægger op til faglighed, nødvendig indsigt og kunnen Lægger op til sammenhæng, jf. virkeligheden ikke er delt op i fag Muligheder for alle fra konkret til filosofisk/abstrakt tænkning og tilgang
9 We are all mad fællesemne august 2016
10 Det er et godt emne, fordi se emneinformation
11 Hent Emneinformation på hjemmesiden
12 Research-fase til emnet indledes i januar
13 Forberedelse på emnet og faget (læseplan)
14 Fælles og individuel involvering og engagement og vilje til samarbejde. Samt fælles læringssyn
15 Undre sig og se muligheder gælder både børn og voksne
16 Oplevelsesfasen - involvering Åbningen af emnet har flere vinkler, som kan konfrontere og provokere børnene. Sommergaven er en af dem. Mødet med det store hul, Alice og vi falder ned i, er et andet. Installation med tekopper, der hænger fra et træ. Indenfor er der et lille hus med et stort menneske (dukke), der er nøglehuller, og måske er der også nøgler, der kan låse, et rødt rum, et bornholmerur, spillekort i forskellige størrelser, skakspil med særlige regler, vrøvlerier, gåder, kroketspil, transformation af en person, billedkunst, fægtekamp, filosofi-område, labyrinter, skilte der viser vej, saft med forskellige smag, forstørrelser og forvrængninger, optisk bedrag, verdenskort, udstilling af koloniting.
17 Alle oplevelser/aktiviteter/udstillinger fordeles mellem de voksne Sammen kan vi meget
18 Placering ude og inde Det summer af emnets muligheder overalt
19 Sommergaven sidste dag før sommerferien
20 Klargøring vi glæder os Oplevelsesfasen
21 1. Skoledag - Oplevelsesfasen
22
23 1. Fase Oplevelsesfasen for alle Hvad gør indtryk? Hvad har du set? Hvad har du tænkt? Hvilken ny viden fik du? Hvad har du undret dig over? Hvad betyder de forskellige aktiviteter og udstillinger? Hvilke sammenhænge ser du? Hvad betyder titlen på emnet? Hvad gjorde specielt indtryk på dig? Hvilke spørgsmål har du nu?
24 Inspirationsfasen på trin Yngste trins tema Fabler Dialogisk læsning Stemningsmusik Øvelser og opgaver med afsæt i bogens herlige figurer Fællesbillede med afsæt fra sommergaven Studietur til Undreland - Skovsnogen
25 Dialogen om indtryk og aktiviteter foregår på trinnet
26 Det gode arbejde Hoved og hænder hænger sammen. Det gode arbejde, handler om, at børnene ved, at en arbejdsproces består af mange faser.
27 En naturlig tilgang, når børnene leger Faser i et godt arbejdsforløb Idé Beslutning Planlægning Udførelse Formidling Værdsættelse/evaluering
28
29 Fagene er nødvendige viden og færdigheder er nødvendige for at forstå sammenhænge og undersøge nye samt udtrykke sig Faste kurser: - Dansk - Matematik - Engelsk - Idræt - Musik Aktuelle kurser: Billedkunst, biologi, geografi, filosofi, osv. Fælles Mål Kan se på undervisningsministeriets hjemmeside & i alle kompendier
30 Viden og færdigheder
31 Fabler viden og færdigheder = fagene Efter inspirationsfasen skal vi i gang med fagene. Vi har valgt at tage udgangspunkt i temaet fabler. Vi vil fokusere på det at tale med dyr. Følgende er en kort beskrivelse af, hvordan vi vil arbejde med emnet/temaet i fagene. Dansk: I dansk tager vi udgangspunkt i fabler skrevet og fortalt for børn. Vi skal bl.a. arbejde med Æsop, Kaalund, Kipling og Morgenthalers fabler. Vi skal nærlæse, undersøge og tolke dem på forskellige vis. Derud over skal vi også arbejde med fabeldyr som Fugl Føniks og Enhjørningen. Matematik: Vi tager udgangspunkt i historien om Alice. Opgaverne er bygget kronologisk op, sådan de passer med kapitlerne i bogen. Se i matematikhæftet for de faglige mål. Engelsk: Hovedvægten i engelskundervisningen lægges på det mundtlige arbejde gennem leg og aktivitet. Emneområderne vil være konkrete, dagligdags og virkelighedsnære, og vil appellere til børnenes fantasi. Vi skal lege gættelege, ordlege, rollespil, synge sange mm. Musik: Forvandling i musik og musik i forvandling. Med fokus på stemninger, dur, mol og klange. Skørmusik med Spike Jones til morderne kompositionsmusik. Kursus: Asop, Grækenlnad, overnaturlige væsner, mytologi, fabeldyr i kunsten, fakta om dyr udgangspunkt i fabler, klokken/tiden, spillekort, England/geografi, Rousseau mm. Værksteder: Værkstederne vil tage udgangspunkt i de oplevelser Alice har og møder i første del af bogen.
32 Anvendt viden og færdigheder De tre værksteder repræsenterer tre forskellige - Arbejdsmetoder - Udtryksformer - Resultat - Type viden og ny indsigt
33 Indhold og mål i værkstederne Læse-skrivestuen - forfatteren
34
35
36 Laboratorium som videnskabsmanden
37
38
39 Atelier - kunstneren
40
41 Arbejdsseddel Beslutning - Valg af værksted (metode, viden) - Valg af aktivitet Planlægning - Af aktivitet, arbejdsplads, samarbejde Udførelse - Indre styring, jf. eget valg og plan Værdsættelse og evaluering - Beslutning Planlægning Udførelse - Materialer - Arbejdsstil metode - Resultat
42 Værdsættelse og evaluering med børnene
43 Tage stilling lytte få nyt perspektiv Være aktiv bidrage
44 Læse/skrive stuen Lærer: Nu skal alle tænke på en opgave fra læse/skrive - stuen. Vincent: Den med hvor man skulle læse ord jeg var lidt god. Jeg lærte at læse alle ord. Det var en let opgave. Jeg har også prøvet at læse Alice-ord. Det var sjovt at farve dem Clara: Jeg kunne godt li det med gåderne. Det var sjovt. Jeg ved ikke helt om det var rigtigt med jeg prøvede. Jeg prøvede også at lave gåder selv. Asta: Det var sjovt at lave rebus. Man lærte at skrive ord. Jo flere jeg lavede jo bedre blev jeg. Det var den svære jeg lavede. Karla: Jeg syntes også det var sjovt med rebus. Jeg lærte også at stave ord. Mert: Det var sjovt at vi kunne bruge computeren. Jeg lærte CD ord. Så nu kender jeg programmet. Smilla: Det var sjovt da man skulle trække 8 ord. Og så skulle jeg selv finde på en historie med de 8 ord. Man skulle bruge sin fantasi. Det var godt jeg skulle trække 8 ord fordi så kom det til at handle om Alice. Det var godt at bruge computeren. Så lærte jeg også det. Mads: Det var sjovt at lave en historie på computeren. Og bruge CD ord. Det er smart med CD ord fordi hvis man skriver forkert sætter den en rød streg. Og man kan se at den ude i siden skriver ord man kan vælge fra. Isabella: Det var godt at lave CD ord. Osv. osv. osv.
45 Læse/skrive stuen I læ/sk stuen havde vi valgt at lave små hæfter med opgaver af fire stk. pr hæfte. Dette viste sig at være en god ide, som vi vil gentage i næste forløb. Børnene fik lavet betydelige mere arbejde, end de tidlige havde fået lavet, da de fik mere ro og fordybelse ind i arbejdet og ikke hele tiden skulle op til en voksen for at hente nye opgaver. Mange børn blev så inspireret af arbejdet med rebus, så de hjemme har arbejdet videre i købte rebus hæfter. I dette arbejdsforløb introducerede vi arbejde med CD-ord på computere. Det viste sig, at vi havde fået lavet for svære opgaver, da børnene i første omgang havde nok i at lære at benytte computeren og CD-ord. Vi havde i flere af værkstedstimerne en ekstra lærer med, og i disse timer hjalp hun børnene ved computerne. Dette gav børnene en god oplevelse og rutine ved computerne. Arbejdet med computere og CD-ord vil vi fortsat have fokus på i læ/sk stuen i næste forløb. Resten af opgaverne i læ/sk passede niveaumæssigt fint til børnene. Atelier I atelieret skulle børnene lave deres egen sprællemand. Jeg havde forinden taget billeder af alle børnene og printet dem. Børnene skulle i første omgang male striber i to selvvalgte farver. Det gik rigtig godt og de var alle gode til både at få forklæde på og rydde pænt op efter sig. Da malingen var tør skulle de lave mønstre på striberne med carens dach farver. Vi talte meget om hvilke forskellige mønstre man kunne lave og børnene blev også meget inspireret af hinanden. Børnene skulle selv klippe deres ansigt ud. Vi var forinden lidt spændte på om de små 0. klasser kunne klippe pænt nok men det viste sig at de var meget koncentreret og havde fin styr på saksen. Børnene skulle selv sætte deres sprællemand sammen. Her var det rigtig godt at de store børn kunne hjælpe de små. Alt i alt et rigtig vellykket forløb hvor vi kom omkring mange forskellige færdigheder idet de både skulle male, tegne, klippe og sætte sprællemanden sammen. Lærernes egen værdsættelse og evaluering af forløbet Laboratoriet I laboratoriet skulle børnene lave en opgave om sandsynlighed og en opgave om tid. Børnene var sammen på tværs af alder. Derudover skulle de lave en hypotese og en rapport. Børnene fik et fælles oplæg, så alle var klar over hvad opgaverne gik ud på. Jeg satte børnene sammen, så der var en fra 0.klasse, en fra 1. klasse og en fra 2. klasse. Denne sammensætning gjorde det muligt for børnene at løse opgaverne. De store kunne guide de mindre børn. Børnene havde tidligere lavet deres egne timeglas som de brugte i opgaverne, det synes de var sjovt. Jeg kunne se i rapporterne, hvad børnene havde fået ud af forløbet, og der var en god forståelse for opgaverne. Jeg havde lavet nogle opgaver alle kunne finde ud af, og kunne differentiere individuelt mellem børnene. Børnene i 2. klasse havde også mulighed for at lave en ekstra opgave på computeren, hvor de kunne sætte deres resultater i et Excel regneark.
46 Vi kender ikke fremtiden, og derfor må vi lære vore børn at kæmpe med det ukendte og at klare sig i hvilket som helst miljø i hele spektret mellem kaos og orden at tackle indre og ydre konflikter at finde egne målsætninger at finde og foretage vurderinger Inspiration fra Matti Bergström, hjerneforsker Vi skal skelne mellem formål og mål
47 Mellemtrinnet Vælg mellem minitemaer - Hvem er jeg - Tid - Målestok Hvem er jeg, altså personlig udvikling, bl.a. De fire temperamenter, hvad er det, hvilke træk kan du genkende fra dig selv? Dertil kommer fænomenerne Tid og Målestok. Nogle mennesker er store mennesker. Nogle kan aldrig få tiden til at hænge sammen. Hvordan vil jeg være? Samtidig er det konkrete temaer.
48
49
50
51
52 Problemformulering Ældste 1 (6. og 7. klasse) Verden forandrede sig, da dronning Victoria havde magten. Den industrielle revolution var med til, at England fik større handelsmuligheder og styrkede deres imperium. I dag lever mange lande under demokrati. Under Victoriatiden frygtede mange diktatur. I dag er der mange der frygter krig, og nogen er på flugt. Et samfund er kun ligeså godt som dets styreform. Ikke alle har mod nok til at kunne udtrykke sig, og lever med frygten for ikke at blive hørt eller at gøre en forskel for sig selv eller andre mennesker. Hvis vi alle tog ansvar for vores handlinger, ville vi kunne bygge en bedre verden. Et bedre fællesskab ville måske kunne få os til at acceptere andre, som de er, så ingen bliver undertrykt. Det globale hierarki er skabt uretfærdigt, og kan være skyld i undertrykkelse. * Hvad er forskellen på udviklingen i dag og i Victoriatiden? * Hvorfor har vi ofte svært ved at acceptere hinandens forskelligheder? * Hvad er, og hvordan kan vi skabe en bedre verden?
53 Problemformulering Ældste 2 (8. og 9. klasse) Imagination is the only weapon in the war against reality. Alice er på dannelsesrejse igennem en fantastisk verden, hvor det kan være svært at skelne mellem virkelighed og fantasi. Dog lærer hun at træffe egne beslutninger, som også kan bruges i den virkelige verden. I nutidens verden kan det være svært at passe ind i de rammer, vi som samfund sætter. Klasseforskelle har negative effekter på os som mennesker, men klasseforskelle kan også være nødvendige for at udvikle et velfungerende samfund. Under kolonitiden drog man ud til nye steder af verden for at udforske og udvikle imperier, hvilket har haft en væsentlig indflydelse på hele verden. Hvordan påvirker fantasien vores liv? Hvad kræver det at opbygge et godt samfund? Hvilken indflydelse har kolonitiden haft på nutidens verden?
54 Vælg et relevant tema, der kan uddybe den fælles problemformulering Klasseforskelle Samfundsopbygninger Drømme Det europæiske fællesskab Styreformer Imperialisme Psykiske lidelser Videnskab Den industrielle revolution Det britiske Imperium Renæssancen Matematikkens nødvendighed Kolonitid Slavehandel Opdagelsesrejser Filosofi osv
55 Tværfaglig undersøgelse Oversigt over rapportens indhold 1. Problemformulering 1.1 Provokation/konfrontation 1.2 Inspiration 1.3 Fælles problemformulering 2. Præcisering af problemformulering 2.1 Begrundelse for temavalg 2.2 Individuel problemformulering 3. Data (Den tværfaglige undersøgelse, jf. metoder fra værkstederne 3.1??? 3.2??? 3.3??? 3.???? 4. Vurdering og konklusion 4.1 Vurdering 4.2 Konklusion 5. Diskussion Musisk udtryk - Idé og budskab - Musisk sprog Litteraturliste Bilag
56 Problemformulering Ældste 2 Imagination is the only weapon in the war against reality. Alice er på dannelsesrejse igennem en fantastisk verden, hvor det kan være svært at skelne mellem virkelighed og fantasi. Dog lærer hun at træffe egne beslutninger, som også kan bruges i den virkelige verden. I nutidens verden kan det være svært at passe ind i de rammer, vi som samfund sætter. Klasseforskelle har negative effekter på os som mennesker, men klasseforskelle kan også være nødvendige for at udvikle et velfungerende samfund. Under kolonitiden drog man ud til nye steder af verden for at udforske og udvikle imperier, hvilket har haft en væsentlig indflydelse på hele verden. Hvordan påvirker fantasien vores liv? Hvad kræver det at opbygge et godt samfund? Hvilken indflydelse har kolonitiden haft på nutidens verden?
57 Eget tema Flygtninge tolerance af mennesker
58 Den flyvende kuffert af HCA En rejsekuffert Landkort Hun har indtalt livsfortællingen om en syrisk flygtning, der rejste igennem 9 lande, før han kom til Danmark Drømme, håb, vilje
59 Fremlæggelse af Eget tema, ny viden, perspektivering Musisk udtryk (kultur i udtryk og handling) Lægge op til debat og være ordstyrer Gruppens værdsættelse og evaluering Selvevaluering og vejlederevaluering - Processen - Resultatet rapport og musisk udtryk - Fremlæggelse og debat
60
61
62 Fra yngste trin har børnene lært at fordybe sig i ét tema. Og samle al skolearbejde i en mappe med en sigende forside á la ældste trin gør, når de skriver deres projekt-rapport. Vi kalder det vores helhedslinje.
63 Bidrage til fællesskabet trinnet - Aktuelt Hvad er relevant? Afgrænsning af emnet Perspektivering emnet uden for skolen og folde emnet ud fra forskellige vinkler Gør sig klar ting, budskab Stå foran en forsamling tale højt Fra yngste trin erfarer børnene, hvordan man fremlægger. Fra mellemtrinnet fremlægges systematisk et helt arbejdsforløb. Vi kalder det vores helhedslinje.
64 Læringsmiljøet der laves udstillinger og opslag
65 Indsigt i nødvendigheden den nødvendige indsigt At lære verden og sig selv at kende
66 De fire omdrejningspunkter i al læring på Bifrost Indsigt i nødvendigheden / den nødvendige indsigt - skabe mening Oplevelsen Dialogen Det gode arbejde
67
68 Læringssyn Kvalitativ læreproces
69 Være/blive bæredygtig og stor Vandfontæne Bære sin lille taske Sætte skoene op, når man går hjem Smøre madpakke, selv lægge den i køleskabet Garderobe-orden Osv. Læringsmuligheder
70 Nyhedsbrev til alle - Forældreinvolvering
71
72 Facebook Børneskolen Bifrost
73 Livet på Bifrost Farverig livsvej (skolevej) Den enkelte - Fællesskabet Fantasi Virkelighed Fortid Fremtid Sanselighed - Følelser Fornuft Kunst videnskab håndværk Barn voksen
74 We are all mad -
75 Ideal-skema
Opgaver fra læse/skrive stuen
1 2 3 Opgaver fra læse/skrive stuen 4 5 6 7 8 9 Laboratoriet 10 11 12 13 14 15 Atelier 16 17 18 Evaluering med hele Yngste trin 19 20 Evaluering Læse/skrive stuen Lærer: Nu skal alle tænke på en opgave
Læs mereEN VÆRDIBASERET SKOLE
Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det
Læs mereWe are all mad. Selvevaluering mellemtrin Oktober 2016
We are all mad Selvevaluering mellemtrin Oktober 2016 1 Dialog efter en række inspirationer, kommer børnene med forslag til minitemaer og aktiviteter. Disse sammenholdes med lærernes research. Tre minitemaer
Læs merePauser uden gårdvagt Evalueret fællesmøde
Pauser uden gårdvagt Evalueret fællesmøde 23.5.2013 Vores lange pauser med plads til legemæssig fordybelse & udvikling af social kompetence, samt at vi ikke har faste gårdvagter, er ifølge Hans Henrik
Læs mereDet er titlen på årets første fællesemne på Bifrost. Og lidt skøre er vi vel altid
Emneinformation, We are all mad Bifrost august 2016 Dette dokument indeholder en beskrivelse af, hvorfor emnet er relevant at arbejde med. Dertil kommer i foto og ord en beskrivelse af oplevelsesfasen,
Læs mereDansk 0.klasse. Selvevaluering Bifrost
Arbejdsplan dansk 0.klasse fabler start august Emne: We are all mad Tema: Fabler Historien Alice i Undreland er en god historie og fabel, hvori der indgår en masse dyr, som har menneskelige egenskaber.
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs merewww.børneskolenbifrost.dk - Det gode arbejde
Et godt arbejdsforløb er rev. 29.5.2011 I det gode arbejde er der en sammenhæng mellem det, hovedet tænker og det, hånden gør. Barnet involveres i alle arbejdsforløbets faser, fra idé til beslutning, planlægning,
Læs mereFarver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost
Farver i en grå tid En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Vi kender ikke fremtiden, og derfor må vi lære vores børn at kæmpe med det ukendte og at klare sig i hvilket som helst miljø i hele spektret
Læs mereAfrapportering pædagogisk læreplan :
Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven Essenbækken. Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur
Læs mereDen største oplevelse et menneske kan have, er mysteriets
Den største oplevelse et menneske kan have, er mysteriets Albert Einstein Nogle gange finder magien og mysteriet sted i en anden verden, og nogle gange er de magiske elementer en del af en verden, der
Læs mereAlle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.
Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.
Læs mereLæseplan for børnehaveklasserne
Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereI arbejdet med børnene vil jeg lægge vægt på, at de får gode arbejdsvaner i timerne. Derfor skal børnene lære at: Være undervisningsparate
Arbejdsplan dansk 1.klasse fabler start august Emne: We are all mad Tema: Fabler Historien Alice i Undreland er en god historie og fabel, hvori der indgår en masse dyr, som har menneskelige egenskaber.
Læs mereDen største oplevelse et menneske kan have, er mysteriets Albert Einstein
Den største oplevelse et menneske kan have, er mysteriets Albert Einstein Formål Nogle gange finder magien og mysteriet sted i en anden verden, og nogle gange er de magiske elementer en del af en verden,
Læs mereFatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereSelvevaluering - Fællesemnet We are all mad med afsæt i Alice i Undreland August 2016
Selvevaluering - Fællesemnet We are all mad med afsæt i Alice i Undreland August 2016 Projektmodel - Ældste Trin, dvs. henholdsvis 6. og 7. klasse (Ældste 1) samt 8. og 9. klasse (Ældst2 2) Fase 1 Notater
Læs merePædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.
Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Lære barnet respekt for sig selv og
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs mereIDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE
IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE DEN KONKRETE FREMGANGSMÅDE Tekstliggørelse er med vilje en meget enkel metode, som ikke kræver specielle indkøb eller nye færdigheder. Det er vigtigt, fordi dagligdagen
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs mereEvaluering af pædagogiske læreplaner
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,
Læs mereEvaluering af matematik 0. klasse
Evaluering af matematik 0. klasse Undervisningsplan Emne: Af jord er du kommet Tema: Hedens dyr og planter Opstart: August 2013 Lyngen er et pragtfuld tæppe skrev H. C. Andersen efter han i 1860 var på
Læs mereDet grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.
Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereGenerelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mereKrone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015
Krone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015 Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Sammenhæng også i overgange Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Sprogindsatsen
Læs mereSMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog
SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde
Læs mereVærdigrundlag Undervisningen foregår med afsæt i skolens målsætning og forståelse af Den kvalitative læreproces.
Evaluering af skolens samlede undervisning, Bifrost januar 2009 Værdigrundlag Undervisningen foregår med afsæt i skolens målsætning og forståelse af Den kvalitative læreproces. Forståelsen og tolkningen
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs meredet naturvidenskabelige det humanistiske og det praktisk/musiske fagområde
Modbillede til Picassos Guernica Et spor på Børneskolen Bifrost det naturvidenskabelige det humanistiske og det praktisk/musiske fagområde Hvilke forhold understøtter tankegang og handlekompetence bag
Læs mereSelvevaluering Bifrost 2016 Matematik 0. klasse
Undervisningsplan 1 Faglige mål 2 Indholdsfortegnelse 3 To eksempler på en lukket opgave den samme opgave løst af to forskellige børn 4 5 To eksempler på en åben opgave den samme opgave løst af to forskellige
Læs mereFormål for den private daginstitution Bikuben
Formål for den private daginstitution Bikuben Ved at etablere en førskolegruppe vil vi gerne gøre overgangen fra børnehave til skole og SFO så let som mulig. Det vil vi bl.a. gøre ved at introducere børnene
Læs mereLæs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn
Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereSpecialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE
Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE På Platanhaven bygger vi med klodser, hopper, leger med dukker, kigger i bøger, spiller på computer, taler sammen og løber
Læs mereDialogisk læsning med fokus på barneperspektivet
Dialogisk læsning med fokus på barneperspektivet Efteråret 2018, Børnehus Indledning Vi vil med denne dokumentation beskrive, hvordan vi arbejder med børneperspektivet gennem dialogisk læsning med styrkelse
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs merePædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering
Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering I Børnehaven Landsbyhaven er de pædagogiske læreplaner en ganske naturlig del af vores dagligdag. Vi arbejder meget målrettet med at synliggøre de overordnede
Læs mereÅrsplan engelsk 1. klasse 2017/18
Årsplan engelsk 1. klasse 2017/18 Hovedvægten i engelskundervisningen i 1. klasse lægges på det mundtlige arbejde. Gennem leg og aktivitet opbygges elevernes sproglige selvtillid. Undervisningen tilrettelægges
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mere0. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK
2017-18 Lærer: Maibritt Olsen Forord til faget i klassen: I 0. Klasse bygges fundamentet for det skrevne og læste sprog. Dansk indgår i de fleste aktiviteter i 0. Klasse, ligesom andre kompetenceområder
Læs mereKLASSENS ÅRSPLAN. 1 ÅRSPLAN FOR DANSK. 2 ÅRSPLAN FOR ENGELSK. 3 ÅRSPLAN FOR IDRÆT. 4 ÅRSPLAN FOR KRISTENDOM. 5 ÅRSPLAN FOR KUNST. 7 ÅRSPLAN FOR MUSIK
Årsplaner for 1x KLASSENS ÅRSPLAN... 1 ÅRSPLAN FOR DANSK... 2 ÅRSPLAN FOR ENGELSK... 3 ÅRSPLAN FOR IDRÆT... 4 ÅRSPLAN FOR KRISTENDOM... 5 ÅRSPLAN FOR KUNST... 6 ÅRSPLAN FOR MATEMATIK... 7 ÅRSPLAN FOR MUSIK...
Læs mereVelkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning
1 Skoleåret 2017 / 2018 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Om overgangen fra daginstitution til skole... 4
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereI henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:
Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg
Læs mereSelam Friskole. Fagplan for 0. klasse
Selam Friskole Fagplan for 0. klasse Formål Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereEn god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole
En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre
Læs merePunkt 1: Barnets alsidige og personlige udvikling.
Læreplan for institutionen Bøgen - afd. Spirerne. Aldersgruppe: Førskolegruppe. Lavet med udgangspunkt i de seks læreplanstemaer og SMITTE-modellen. Juni 2018 Punkt 1: Barnets alsidige og personlige udvikling.
Læs mereÅrsplan 2015/2016 Engelsk 1. Klasse
Årsplan 2015/2016 Engelsk 1. Klasse Hovedvægten i engelsk undervisningen lægges på det mundtlige arbejde. Gennem leg og aktivitet opbygges elevernes sproglige selvtillid. Emneområderne vil være konkrete,
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereFÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Læs mereEn digter med en malers vinger
Kilde: www.paintinghere.com En digter med en malers vinger Marc Chagall Emneinformation, august 2011, 0.-9. klasse I kunsten som i livet er alt muligt, forudsat at det bygger på kærlighed Marc Chagall
Læs mereTværfaglighed er også vores kronjuvel
Hvis vi alvorligt mener, at vi vil leve af at skabe idéer og viden i et demokratisk samfund, har det konsekvenser for, hvad vi er sammen om og hvordan. At fag kan spille sammen er nødvendigt for at kunne
Læs mereFaglig dialog. Selvregistrering. Sociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats
Selvregistrering Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten arbejdet med sociale relationer. Dette kommer f.eks. til udtryk ved: Børn og voksne bliver budt godmorgen med smil og øjenkontakt.
Læs mereBørnehavens lærerplaner 2016
Børnehavens lærerplaner 2016 I børnehaven er fri for mobberi i en stor del af hverdagen og derfor et det også en del af lærerplanerne. To gange om ugen arbejder vi med fri for mobberi til bamse samling.
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereNote fra Slangerup Børnehave
Note fra Slangerup Børnehave Vi har i vores evaluering af de pædagogiske læreplaner, måtte erkende at vores mål omkring flere af temaerne ikke er blevet gennemført. Det skyldes at vi har været optaget
Læs mereNy skolegård efter påskeferien.
FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereBLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave
BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk
Læs mereÅrsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:
Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014: Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs mereEvaluering af matematik 2. klasse
Evaluering af matematik 2. klasse Undervisningsplan Emne: Af jord er du kommet Tema: Hedens dyr og planter Opstart: August 2013 Lyngen er et pragtfuld tæppe skrev H. C. Andersen efter han i 1860 var på
Læs mereVærksteder. Mellemtrinnet 2013 Selvevaluering. Læseskrivestuen Laboratoriet Atelier
Værksteder Mellemtrinnet 2013 Selvevaluering Læseskrivestuen Laboratoriet Atelier 1 Dialog Heden Oskar: Hjalte: Mads 4.: Mathilde: Kirstine: Anna: Sofie: Kristine: Cecilie: William: Natasja: David: Karl
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs mereIndskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen
Årsplan for 2.a Tingagerskolen 2013/2014 LK JS og DG Overordnede mål for 2.a: Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og styrke deres evne til at
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereScience og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU
Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik
Læs mereMålsætning for Gul gruppe menneskeligt/socialt
Jeg synes, at Gul Gruppe er en meget åben gruppe. Man har ikke altid lige de samme holdninger, men man skal da i hvert fald ikke være bange for at sige det, man så føler. Emma P (elev i 6. klasse). Målsætning
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereBLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale
Læs mereSpørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Læs mereMalebøger til børn og voksne
Malebøger til børn og voksne Et pædagogisk- og billedkunstfagligt materiale. Mit materiale er i stadig udvikling, da jeg er sammen med børn hver dag. Jeg udvikler konstant nye fortællinger igennem mine
Læs mereBørnehaven Guldklumpens læreplaner
Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets
Læs merePædagogisk materiale i tilknytning til Silja min Silja af Lis Pøhler
Pædagogisk materiale i tilknytning til Silja min Silja af Lis Pøhler Silja min Silja Af Inge Duelund og Birde Poulsen Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig 2018 Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig har
Læs mereDaginstitutionen Ejbyvang
Daginstitutionen Ejbyvang Pædagogiske mål og værdier: At barnet forlader Ejbyvang med så mange kompetencer som muligt, til at klare sig videre i livet Nærvær: Gennem anderkendelse, respekt, udfordring
Læs mereSelvevaluering Bifrost 2016 Matematik 1. klasse
Undervisningsplan 1 Faglige mål 2 Indholdsfortegnelse 3 To eksempler på en lukket opgave den samme opgave løst af to forskellige børn 4 5 To eksempler på en åben opgave den samme opgave løst af to forskellige
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs merePædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm
Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske
Læs mereLæreplan - uddrag. Målsætning
Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og
Læs mereSELVEVALUERING: Frihed og folkestyre
Pkt. Evaluerings område 5.a Frihed og folkestyre de humanistiske fag Her og nu (beskrivelse af praksis) Stort fokus på respekten for andre;; at der er plads til alle og at alle er vigtige. Alle har noget
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereAfrapportering pædagogisk læreplan :
Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven, Orkestervej Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur
Læs mereUdvikling af demokratisk handlekompetence på Børneskolen Bifrost Rev.4.4.2010
Udvikling af demokratisk handlekompetence på Børneskolen Bifrost Rev.4.4.2010 Børneskolen Bifrost arbejder med - aktiv involvering - sammenhæng mellem mig og verden - det at kunne forestille sig, at ting
Læs mereLæreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1
Læreplan for Huset på Bakken 2013-2014 Tema Mål Metoder Handleplan Alsidig personlig Tage udgangspunkt i Sprogligt vil vi støtte udvikling At have indlevelse i andre barnets nærmeste børnene i at kunne
Læs mereSkolens målsætning og værdigrundlag
Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mere