Krigens væsen Opposition ved Gorm Harstes disputats
|
|
- Arnold Olsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 politica, 50. årg. nr , Ole Thyssen Krigens væsen Opposition ved Gorm Harstes disputats Afhandlingen er en ægte Harste. Den er lærd ud over alle grænser, den kan ikke se et sidespor uden at følge det til bunds, og den breder sig som olie på en blank vandoverflade. Dens tema er om krigen, men også krigen om krigen og krigen om krigens ord. Hovedpersonen er ikke Aleksander, Cæsar og Napoleon, men krigens væsen eller, med Harstes ord, dens form og formforvandlinger. Tesen er, at når en krigs tyngdepunkt forskyder sig i kampens hede, er det ikke nok at følge krigens faktiske forløb. Krigen må iagttages i et andenordens perspektiv, så dens betingelser inddrages hvordan den kobles sammen med finansiering, militære ressourcer, politisk vilje og folkelig opbakning. Harste beskriver krigen som et lukket system, skønt det altid er koblet til samfundets øvrige funktionssystemer og til psykiske systemer, fx officerers kompetence og soldaters lidelser. Selv om krigen styrer sig selv, styres den også af sine betingelser staten, hærens ledelse, den offentlige mening og adgangen til finansiering. Det er Harste helt opmærksom på. Storheden i hans bog er også den kyndighed, hvormed han sætter krigen i en juridisk, økonomisk og politisk sammenhæng. Et smukt kapitel med en næsten eksistentiel undertone handler om krigens følger for de veteraner, som overlever krigen, men er sårede på sjæl og krop. Som akademiker med strudsemave bliver man lykkelig, når Harste konsistent [vil] undersøge beslutningstagerniveauet for paradoksers kognitive dissonans i fejlende perception og begrænsninger for rationalitet. Eller når han hævder, at en asymmetrisk symmetrisering ud fra formen for en tidslig synkronisering af vilje [kan] anvendes til at iagttage magt over viljers dobbelte kontingens hos kæmpende modparter. Så er alle med. Han dækker et mægtigt område, krigen i tusind år, som undersøges med en ambition om at kombinere teoretisk raffinement med empirisk følsomhed. Jeg vil se på tre grundlæggende greb: 1. Kant, Clausewitz og Luhmann. 2. Andenordens iagttagelse, dvs. selvreference og re-entry, plus Luhmanns tre dimensioner, saglig, social og tidslig. 3. Krig som funktionssystem, koblet til organisationer, hær og stat, samt til funktionssystemer: økonomi, politik, ret, velfærd 32
2 Ad 1: Kant, Clausewitz og Luhmann Harste skaber et lidt forceret fællesskab mellem Kant, Clausewitz og Luhmann, når han følger overgangen fra krigens hvordan dens selvbeskrivelse til krigens hvad et fænomen sui generis, som lukker sig om sig selv. Harste insisterer på, at Kant påvirker Clausewitz via sin elev Kiesewetter. Det skaber en idéhistorisk men ikke en teoretisk forbindelse. Spørgsmålet er, om det er muligt og interessant at bringe Kants tre domsformer, forstand, fornuft og dømmekraft, i forhold til Clausewitz trinitariske formel, folkets naturbetonede følelse, regeringens indsigt og hærens frie læreprocesser? Det er meget forskellige typer teori, så Harste må sluge kameler. Jo, der er analogi mellem krig og kunst. Begge steder aktiveres den reflekterende, ikke den bestemmende dømmekraft, fordi der ikke findes en almen teori om den rene eller absolutte krig. Begge steder dømmes der von unten, fra det enkelte tilfælde, som ikke kan styres. Men behøver Clausewitz inspiration fra Kant for at tale om krig som vilje, vekselvirkning, autonom fornuft versus heteronom praksis? Krige er grænseløst kontingente og endda dobbelt kontingente eller, med Clausewitz udtryk, bestemt af skift i tyngdepunkt og vekselvirkning, når kampen forskydes fra slagmark til logistik, sociale forhold og tidsproblemer. Man kan også spørge, hvor tæt forbindelsen er mellem den tidløse Kant og den tidsorienterede Luhmann. Begge bruger begreber som system og form, men der er store forskelle på Kants æstetiske og biologiske formanalyse af regulative helheder, der lukker sig om sig selv og åbner sig for empirisk kompleksitet, og Luhmanns systemteoretiske formanalyse om autopoietiske kommunikative systemer, der udvikler sig over tid gennem den darwinistiske læringsmekanisme om variation, selektion og retention. Så man må spørge: Er disse tre musketerer én for alle og alle for én? Kant bruges også i Harstes analyse af fredens betingelser, som holdes på et meget abstrakt niveau. Og som Aristoteles siger: Når handlingerne diskuteres, bliver det almene lidt luftigt. Det er svært at se, at Kant har en realistisk teori om det politiske, retlige og moralske potentiale i en fremtidig moderne orden. Det er rigtigt, at krigens parter lærer af hinanden, konvergerer mod hinanden og i teorien kan neutralisere hinanden. Men hvordan bidrager konvergens til evig fred, når hver part stadig vil løbe hurtigere ind i fremtiden end de øvrige, dvs. når konkurrencen fortsætter? Så man må stille et nyt spørgsmål: Kan Kants teori om selvorganiserende systemer kobles til hans føderalisme, og kan denne analyse bruges til analysere det moderne verdenssamfund? 33
3 Ad 2: Andenordensiagttagelse Harstes grundlæggende dobbeltgreb består i dels at skifte fra første- til andenordensiagttagelse, dels at analysere krigens betingelser i Luhmanns tre dimensioner: saglig, social og tidslig. Disse to greb udgør den nogen gange lidt monotone bastone under Harstes analyser. En førsteordensiagttagelse af krig handler om krigens hvad, hvor, hvem og hvornår om konflikter og voldshandlinger, som skal tvinge modstanderens vilje. Den findes i hvad Harste kalder krigens selvbeskrivelse, altså hærføreres, politikeres og historikeres beskrivelse af reale krige, som væves sammen i narrativer. Krig er konflikt, og da ikke alle kan vinde, er der ingen almen løsning. I en andenordensiagttagelse bliver alle de ord, som indgår i krigens narrativer, til variable og hermed til problemer, altså usikkerheder. Harste hævder her, at krigen er en form, som ændrer form og indføres i sig selv i en re-entry, så der ikke blot er krig, men også krig om, hvad der er krig. Alting kommer på gyngende grund i Harstes analyse af krigens semantik i 1000 år. Det åbner for ubestemthed og hermed frihed, så Harste kan gøre, hvad han vil. Låget på Pandoras æske løfter sig, og ud strømmer også Luhmann-eksegesens skolastiske finurligheder, så Harste kan kombinere semantikanalyser, distinktionsanalyser, kodeanalyser, funktionsanalyser, system/omverdens-analyser, differentieringsanalyser, tidsanalyser og risikoanalyser. Hvornår bliver analyseapparatet så kompliceret, at det skygger for sit emne, her krigen, i stedet for at oplyse det? Ender det i begrebs-diarré, et overopbud af teoriinterne analyser. Så man må spørge: Åbnes der for vilkårlighed med et så generøst analyseapparat? Ad 3: Krig som funktionssystem Hos Luhmann er et funktionssystem et system af kommunikation ikke et handlingssystem, som træffer beslutninger og har medlemmer, men et sprog i sproget, som forenkler, motiverer og måler succes og fiasko. Det er ikke besluttet men selvudvikler sig som attraktor for en særlig type kommunikation. Det orienterer sig efter en binær kode og opererer i et medium. Mens Talcott Parsons mente, at der kun kunne være fire sådanne systemer, lod Luhmann antallet være et åbent spørgsmål. Han selv opstillede ti, men siden hans død har der været mange forslag: velfærd, turisme, sport Harste argumenterer for, at krig er et funktionssystem, som Luhmann anerkendte, men af personlige grunde ikke beskæftigede sig direkte med. Den anden Verdenskrig havde gjort ham til et brændt barn. Selv om den enkelte krig er unik og grænseløs kontingent, så det er umuligt at opstille en ren krigsteori, mener Harste alligevel, at der er system i galskaben. Krigen har 34
4 udviklet sig til et lukket system, som har monopol på at bekrive sig selv, så krigen afgør, hvad der er krig, og hvad krig kræver. Denne lukning fandt ifølge Harste sted mellem 1560 og Her bliver krigen selvrefererende, ustyrlig og mobiliserer hele samfundet, hinsides politisk styring og moralske forskelle. Men er det rigtigt? Er en krigs identitet og forløb ikke medbestemt af mange andre systemer og iagttagere? Så man må stille et tredje spørgsmål. Er tesen om krigens autopoietiske lukning et udtryk for krigens selvovervurdering? I denne optik bliver krig et system af kommunikation, hvis medium er kampen, og altså konflikt, men hvis kode er et problem. Hvilken symbolsk forskel er afgørende for iagttagelse af krigen krig/fred, vinde/tabe, kamp/ophør? Man kan spørge, om ikke også sport er krig. Mere alment er konflikt et træk ved ethvert funktionssystem, så krigen ikke er et system per se, men blander sig uigennemsigtigt med andre funktionssystemer, så man kan tale om handelskrig, politisk krig og religionskrig? Ethvert funktionssystem har konflikt og konkurrence som motor. Så man må spørge: Er krig et tværgående træk ved alle funktionssystemer ligesom kultur? Man kan også spørge, om fænomenet krig kan reduceres til én dimension: kommunikation. Selvfølgelig kommunikeres der i en krig, både om de konkrete kampe og om krigen i samfundet. Et kanonskud er information, som meddeles og forstås. Men er krig ikke andet end kommunikation også når al information i krigen bliver usikker og ligger i tåge eller måneskinsbelysning. Selv om en kanon kan tale, består den ikke af kommunikation, og er soldater, våben og fæstningsanlæg blot krigens omverden? Er billeder fra Den første Verdenskrigs slagmarker, med skyttegrave, pigtråd, sønderskudt materiel, ødelagte landskaber og lig blot billeder af kommunikative efterladenskaber? Man kan adskille pengenes og varernes strøm. Men kan man adskille kampens og slagets gang? At der tales om krigen, og at der er krig om talen, er ikke det samme som at krig kan reduceres til én dimension. Så man må spørge: Hvor er krigens krop? Selv om Harste skelner mellem funktionssystemer og organisationer, taler han alligevel om, at krigen har monopol på at beskrive sig selv. Men det jo forkert. Et funktionssystem iagttager ikke, og en organisation gør det heller ikke. Det er mennesker, som iagttager, også når de bruger krigens sprog eller iagttager på vegne af en hær. Luhmann siger, at det er kommunikationen, som kommunikerer. Tilsvarende må Harste sige, at det er krigen, som kriger, krigen som råder over forskellen mellem krig og fred. Vi får et system uden aktører og uden valgfrihed. Men det er jo noget vås. Krigen beslutter og udmatter ikke sig selv. 35
5 Hvorfra stammer krigens dynamis? Hvad er det skabende princip i autopoiesis? Clausewitz taler om en blind naturdrift. Harste indrømmer, at systemteorien ikke har en teori om viljesdannelse. At kalde viljen for en temporalisering af kommunikationens dobbelte kontingens og en strukturel kobling mellem psykiske og sociale systemer er tamt. Hvad er krigens vilje? Konkurrence? Nødvendigheden af at overleve i en fjendtlig omverden? Krigen vil ikke noget, iagttager ikke noget, beslutter ikke noget. Strategi giver ikke sig selv, sådan som man kan se det i Harstes fornemme analyser af tempoforøgelse, opslidning og udmattelse. Luhmann reducerer vilje til en tom fordobling. Men hvad er krig som sådan, adskilt fra politiske, økonomiske, ideologiske og religiøse koder? Hvem er krigen? Er den et system, som tvinger iagttagelsen, eller en ramme, som tillader iagttagelse og hermed konflikt om, hvordan verden skal beskrives? Er det økonomi, politik og religion, som bruger krigen, eller krigen, som bruger dem? Harste taler om strukturelle koblinger. Men det er, systemteoretisk, et forlegenhedsbegreb, som skal forklare, at hvad der er adskilt, alligevel er forbundet. Jeg har stillet nogle spørgsmål til Gorm Harstes mammutværk. Det er imponerende og overvældende, men også en Ausforderung zum Tanz. Så jeg håber, at Kritik af krigens fornuft ikke forbliver en dansk sag, men i en gerne beskåret udgave oversættes til et verdenssprog, så en større offentlighed med bidrage ti diskussionen om det er rigtigt, at krigen blev selv konstitutiv for en verden. 36
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,
Læs mereLÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky
LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis
Læs mereNiklas Luhmann ( )
Disposition Introduktion af centrale begreber fra Niklas Luhmanns teoretiske univers med henblik på at kunne anvende hans tanker på et mere praksis orienteret niveau. Født i Tyskland. Niklas Luhmann (1927-1998)
Læs mereDifferentiering, koblinger og hybrider
Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion
Læs mereKrigens system og mulighederne for politik og (politik?)videnskab Opposition ved Gorm Harstes disputats
politica, 50. årg. nr. 1 2018, 37-44 Ole Wæver Krigens system og mulighederne for politik og (politik?)videnskab Opposition ved Gorm Harstes disputats Gorm Harste har udført et imponerende arbejde baseret
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereDen trojanske kæphest
Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereEr der link til KLIK?
Bilagsliste Et systemteoretisk paradigme..bilag 01 Samfundet og dets sociale systemer...bilag 02 Beskrivelse af organisationen...bilag 03 Referat fra Byrådsmåde(Aak) d. 25. jun.2001...bilag 04 Notat It-Kontoret
Læs mereEn verden af beskrivelser/et udkast/en udfordring/trump
En verden af beskrivelser/et udkast/en udfordring/trump (Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.25/12-16) Det er erfaringen af verden, der kan gøre en verden til forskel i kognitiv forstand. Den sociale
Læs mereforklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik
Billedkunst Faglige mål med kommentarer fra vejledningen 2017 B STX C STX Kommentarer undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori undersøge en problemstilling
Læs mereLivets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen
Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens
Læs mereKommentar til Anne-Marie
Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at
Læs mereKrigen Et ustyrligt system
Krigen Et ustyrligt system Gorm Harste unı vers Krigen Et ustyrligt system unı vers Krigen Et ustyrligt system Af Gorm Harste Krigen Et ustyrligt system Univers 16 Gorm Harste og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereETIK I TEORI OG PRAKSIS
ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling
Læs mereFN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog
FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs
Læs mereFornuft og lidenskab - Kompleksiteten i konkurrerende former for fornuft. Foredrag af Anders Bordum
Fornuft og lidenskab - Kompleksiteten i konkurrerende former for fornuft Foredrag af Anders Bordum Mine budskaber Budskab 1, er at der findes mange konkurrerende former for fornuft, hvilket gør fornuft
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereNA-grupper og medicin
DK Service pamflet 2205 NA-grupper og medicin Dette er oversat World Board godkendt Service materiale Copyright 2010 Narcotics Anonymous Alle rettigheder forbeholdes Som beskrevet i I perioder med sygdom,
Læs mereElementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23)
Georg Kneer og Armin Nassehi Niklas Luhmann - introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzels Forlag, 1997 ISBN 8741229088 Af: Birgitte Michelsen og Torben Heikel Vinther Resume Niklas Luhmanns
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereDen aktive forventningsafstemning
Den aktive forventningsafstemning Scenekunstnerisk produktion er i langt de fleste tilfælde en kollaborativ proces og er derfor dybt afhængig af, at samarbejder fungerer på tværs af faggrupper, specialer
Læs mereSynopsis samfundsfag 1 8. klasse
Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereDemokratikanon Demokratiets udfordringer O M
Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige
Læs mereMagtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse
Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment
Læs mereEN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke
EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE Maria Lykke AGENDA Del I: Den narrative tilgang Den narrative tiilgangs forståelse af mening og identitet Hvad betyder denne forståelse for os som professionelle
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereKONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR
KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,
Læs mereHVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?
Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden
Læs mereEt 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012)
1 B MOSUL MOdel for Socialretlig Udvikling og Læring FORSA-årsmøde den 3.-4. oktober 2013 Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012) 2 B Hvordan kan man understøtte det (gode) sociale forvaltningsarbejde
Læs mereCo-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid
Læs mereKold krig og ideologi
Kold krig og ideologi Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Den sidste store fortælling; modernismen i efter muren. Det kan diskuteres, om den kolde krig er helt slut, men dens vindere kender vi alt for
Læs mereF R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk
1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.
Læs mereSpil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben
Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier
Læs mereDiplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag
Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige
Læs mereKilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.
Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig
Læs merePotentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på
Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.
Læs mereFUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV
Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.
Læs mereNye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori
Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE
Læs merevi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer
Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,
Læs mereIntroduktion til Luhmanns organisationsteori i lyset af hans almene systemteori
Introduktion til Luhmanns organisationsteori i lyset af hans almene systemteori Jeg vil i denne indledning give en udlægning af Luhmanns teori i fugleperspektiv, der ud fra en videnskabsteoretisk og metametodologisk
Læs mereNormalitetens paradoks. Anders Dræby Sørensen, 2015, Sociologisk Institut, KU
Normalitetens paradoks Anders Dræby Sørensen, 2015, Sociologisk Institut, KU Formålet er at undersøge om, hvordan og hvor vidt, eksistentielle lidelser som angst, depression og stress kan forstås og identificeres
Læs mereTeknologifilosofi og -etik. Efterår 2009 Anders Albrechtslund
Teknologifilosofi og -etik Efterår 2009 Anders Albrechtslund 1 Overblik Hvad er etik? To teorier: Konsekvensetik og sindelagsetik Teknologifilosofi 2 Hvad er etik? 3 Moral Etik Værdier Studiet af moral
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:
Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige
Læs mereJames G. March Beslutningsadfærd i organisationer:
James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: March arbejder med 4 forestillinger om, hvordan beslutninger bliver til i organisationer: 1.Bevidst konsekvensstyret handling 2. Identitetslogik regelbaseret
Læs mereDen svære samtale - ér svær
Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,
Læs mereVEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN
VEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN I Hoppelines æstetiske bevægelsesfortællinger arbejder pædagogisk personale og børn sammen om at fortolke
Læs mereJesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil
Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske
Læs mereAKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012
AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mere1864 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereSamfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup
Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 1. forelæsning: a. Luhmanns systemteori: Centrale begreber b. Teorien om uddannelsessystemet og dets funktionelle uddifferentiering
Læs mereLuft fortællingen - Mental frihed
Luft fortællingen - Mental frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Mentalt fangenskab Sindet befries Modstand mod nyfunden frihed Forførelse og bedrag Kampen
Læs mereDa Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en
1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens
Læs merePRÆDIKEN SØNDAG DEN 11. DECEMBER SIA AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Es. 35; 1. Kor. 4,1-5; Matth. 11,2-10 Salmer: 87,78,80,117
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11. DECEMBER 2016 3. SIA AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.30 Tekster: Es. 35; 1. Kor. 4,1-5; Matth. 11,2-10 Salmer: 87,78,80,117 Giv os nåde, mens vi venter, til at leve midt i verden.
Læs mereIld fortællingen - Fysisk Frihed
Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage
Læs mereUngdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser
Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling
Læs mereOM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK
OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK UDDANNELSE OG INTENDERET FORANDRING Når der tales om uddannelse, tænker man først på en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle
Læs mereFRED og den gode vilje
1 FRED og den gode vilje Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRED og den gode vilje Af Erik Ansvang God vilje begynder med gode intentioner. Hvordan omsættes den gode vilje til handling? Hvordan skaber
Læs mere22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han
22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige
Læs mereFælles forenklede mål - folkeskolen
Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan
Læs mereIndhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12
Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereOg nej, jeg har ikke altid så meget energi, som når jeg står på scenen, men jeg skaber nok energi til at leve det liv, som jeg ønsker mig, og du kan
forord 13 Og nej, jeg har ikke altid så meget energi, som når jeg står på scenen, men jeg skaber nok energi til at leve det liv, som jeg ønsker mig, og du kan gøre det samme. 14 Fra energikrise til energiekstase
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mere1 Problematiseringsfelt... 2
Indholdsfortegnelse 1 Problematiseringsfelt... 2 2 Analysestrategi... 5 2.1 Erkendelsesinteresse... 5 2.2 Analysebærende begreber... 6 2.2.1 Et blik for blikke... 6 2.2.2. Hvor bliver mennesket af?...
Læs mereFEEDBACK. NYT LIV TIL ET TRÆT BEGREB
FEEDBACK. NYT LIV TIL ET TRÆT BEGREB INTRO Med denne bog ønsker vi at give dig muligheden for at tænde en gammel gnist og skabe fornyet energi i arbejdet med professionel feedback. Vi præsenterer tre
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereArbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune
Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereKapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING
Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING 11 Hvis du oplever, at du ikke er motiveret til at løse en opgave, du står overfor, så er det sikkert fordi du ikke har truffet en ægte beslutning. Hvad kendetegner en ægte
Læs mereGrænser. Overordnede problemstillinger
Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,
Læs mereMennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.
Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker
Læs mere[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?
[Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs mereHvad sker der efter døden?
Lektion 10 Hvad sker der efter døden? Teorien om alles frelse bliver af modstandere skudt i skoene, at den har et svagt bibelsk belæg, og det er sandt, at skriftstederne, der taler for alles frelse, er
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereGod uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup
God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,
Læs mereSamfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup
Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 2. forelæsning: a. Klassen som interaktionssystem b. Klasseledelse og kompleksitetsreduktion Klassen som interaktionssystem
Læs mereProjekt Almendannelse
Projekt Almendannelse November 2016 Michael Paulsen, SDU Morten Ziethen, AAU Steen Beck, SDU 1 Agenda A. Hvad går projektet ud på? B. Hvad mener vi overordnet set med almendannelse? C. Nogle eksempler?
Læs mereSådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt
Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse
Læs mereKatastrofer i historisk lys
Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereDEL A: SAMVITTIGHEDEN SOM VEJLEDER 17 1: Den indre stemme 35 2: Den upålidelige stemme 51 3: Den uundværlige stemme
Indhold 9 En tak 11 Indledning: Indre renhed DEL A: SAMVITTIGHEDEN SOM VEJLEDER 17 1: Den indre stemme 35 2: Den upålidelige stemme 51 3: Den uundværlige stemme DEL B: SAMVITTIGHED SOM ET SYMPTOM 63 4:
Læs mereRollespil for konfirmander
Rollespil for konfirmander Rollespillerne er gode til at presse konfirmanderne og sætte dem i nogle situationer, som vi ikke kan. Hvis vi som præster gjorde det samme, så ville det ikke virke. De er unge
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 9
Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs merePrincipperne om hvordan man opdager nye sandheder
Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller
Læs mereForvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)
Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme
Læs mereHelheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv.
Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Nis Peter Nissen, MPA synopsis 2001 Umiddelbart lyder det som noget sludder. Hvordan kan en helhed være
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs merePrædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697
Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereCOACHING MENTORING STRESSHÅNDTERING. Hvordan overlever arbejdsmiljøet kriser som fx afskedigelser Lad os tale om det der virker! 16.
Hvordan overlever arbejdsmiljøet kriser som fx afskedigelser Lad os tale om det der virker! 16. januar 2018 Præmis og forløb for workshoppen Fokus: ª Erfaringer ª Handlekraft ª Inspiration Kort oplæg 10
Læs mere