Fornuft og lidenskab - Kompleksiteten i konkurrerende former for fornuft. Foredrag af Anders Bordum

Transkript

1 Fornuft og lidenskab - Kompleksiteten i konkurrerende former for fornuft Foredrag af Anders Bordum

2 Mine budskaber Budskab 1, er at der findes mange konkurrerende former for fornuft, hvilket gør fornuft komplekst. Budskab 2, er at fornuft ikke kan være privat og rent personbunden, men hænger sammen med fællesskab og fælles praksis.

3 Fornuftsideen har siden Platon og Aristoteles handlet om at gøre det rette. Etik, logik, retfærdighed og rationalitet er alle kilder til at gøre det rette - "doing the right thing". Fornuft har siden været godt, og ufornuft skidt. Allerede Platon adskiller det sande, det gode og det skønne, og lader indsigt heri vejlede fornuften.

4 Fornuft: Er godt Ufornuft: Er skidt Siden Platon har fornuft været et samfundskrav, et krav og en forventning til samfundets borgere. Skellet mellem fornuft som godt, og ufornuft som ikke godt er opretholdt, men har været forsøgt omkonstrueret ved at sætte fornuft lig en enkelt fornuftsform, eller sætte fornuften overfor noget specifikt og dermed indirekte omkonstruere meningen med fornuft.

5 Fornuft som samfundsdrivkraft Fornuft og rationalitet har på måde været en nødvendig drivkræft bag samfundsudviklingen. Uansvarlige kritikere ville måske sige at fornuften er en ideologisk konstruktion der disciplinerer mennesket til produktivitet, et fængsel i et jernbur af instrumentel fornuft, en begrænsning i vores konstruktion af egen identitet, eller at fornuften ikke er universel, men noget vi vilkårligt kan vælge til og fra som vi lyster.

6 Fornuft Fx. Omtanke - gennemtænkt Reflekteret Rationalitet Gøre det rette Ufornuft Fx. Lidenskab Passioner Følelser Ufornuft Inklinationer (ikke generaliserbare) Gøre det man har lyst til

7 Rationalitetsformer, arbejdsdeling, og samfundets udvikling Max Weber - De kulturelle sfærer: Videnskab og teknologi (sandhed og effektivitet) Ret og moral (retfærdighed og rigtighed) Kunst (skønhed og autencitet)

8 Generaliserede kommunikationsmedier Talcott Parsons - Generaliserede kommunikationsmedier : (Penge og Magt) Niklas Luhman's systemteori syntetiserer generaliserede kommunikationsmedier, med autopoetiske systemer, der er selvudviklende og specialiserede (om-sig-selv-lukkede).

9 Subsystem: Com. Media: Code: Functional role: Economy Money Pay / not pay Profit-optimization Politics Power Power / non- power Power- optimization Science Knowledge True / false Knowledge-production Law Legality Legal / illegal Legal integration via sanction Intimacy Love Loves / loves not Integrates the family Morality Morality Right / wrong Informal integration Pedagogic Education Educated / not educated Socialization and integration by adaption Religion Faith Faith / no faith Religious integration Art Art Authentic / nonauthentic Institutionalizes taste

10

11 Alternativt findes non-kognitive kriterier som det religiøse tror på / tror ikke på, normative bør / bør ikke, eller det subjektive kan lide / kan ikke lide, etc., der af grupper lokalt kan betragtes som fornuftige. Alf Ross...eksempel. Et argument for emotivisme.

12 Fornuft afgøres i fællesskab og offentligt Fornuftig praksis: Ludwig Wittgenstein (Livsform, sprogspil, regelfølge, privatsprogsargument, fornuft kan ikke være privat men er et fælles anliggende).

13 Fornuft er ikke vilkårligt, privat, subjektivt Public reason (Rawls, Habermas, Scanlon) Det at være fornuftig / rationel er at kunne begrunde sine handlinger og forståelse overfor sig selv og andre.

14 Jeg håber jeg trods alt har fået mine nedenstående budskaber begrundet, så de også giver mening for jer Budskab 1, er at der findes mange konkurrerende former for fornuft, hvilket gør fornuft komplekst. Budskab 2, er at fornuft ikke kan være privat og rent personbunden, men hænger sammen med fællesskab og fælles praksis.