Philips Søvnapnø-rapport 2018 Danmark og Sverige. Resultater fra danske og svenske patientforeninger
|
|
- Jonas Laugesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Philips Søvnapnø-rapport 2018 Danmark og Sverige Resultater fra danske og svenske patientforeninger
2 2 Om undersøgelse og respondenter Undersøgelsen er gennemført i december 2017 januar 2018 af Kompas Kommunikation for Philips i samarbejde med Dansk Søvnapnø Forening, Apnéföreningarna Stockholm Väst-Öst og Apnéföreningen Syd. To førende læger på området har uhonoreret været behjælpelige med fagligt input til spørgerammen: Philip Tønnesen (overlæge ved Dansk center for søvnmedicin, Rigshospitalet-Glostrup) og Jan Hedner (professor ved Department of Sleep Medicine, Respiratory Medicine and Allergology, Sahlgrenska University Hospital). Respondenterne er rekrutteret gennem de deltagende søvnapnøforeninger, YouGovs survey-panel og Facebookgrupper om søvnapnø i Danmark og Sverige. I alt danske og svenske respondenter, som enten har søvnapnø, søvnforstyrrelser eller en partner hermed, har besvaret undersøgelsen er fra Danmark, og er fra Sverige. 284 patienter med søvnapnø har deltaget gennem Dansk Søvnapnøforening, og 345 patienter med søvnapnø har deltaget gennem Apnéföreningarna Stockholm Väst-Öst og Apnéföreningen Syd. I denne rapport kan disse gruppers svar sammenlignes med de øvrige respondenter med søvnapnø.
3 3 Kommentarer til undersøgelsen Danmark Philip Tønnesen er overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet-Glostrup og dermed førende ekspert på området i I virkeligheden står det nok endnu værre til med konsekvenserne, fordi undersøgelser som denne typisk omfatter de patienter, der har det bedst. Og konsekvenserne ved søvnapnø skal man ikke tage for let på. Ved ubehandlet søvn-apnø får man ikke ilt nok rundt i kroppen om natten, hvilket bl.a. kan medføre forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdom. Det er beklageligt, at hver tredje ventede mindst 5 år med at tale med lægen om deres symptomer, især set i lyset af behandlingens store effekt. Hvis man snorker, holder vejrtrækningspauser om natten, nemt døser hen om dagen og måske endda er overvægtig, bør man derfor tale med sin læge om søvnapnø. Ellinor Wolff, der er formand for Dansk Søvnapnø Forening, efterlyser større fokus på at finde de mange patienter, som har søvnapnø uden at vide det: Når man tænker på konsekvenserne af søvnapnø, er det dybt bekymrende, at så mange danskere går rundt med søvnapnø uden at vide det. Konsekvenserne kan jo være alvorlige følgesygdomme som blodprop og hjerne-blødning samt andre hjerte-karlidelser, diabetes og KOL. Dertil kommer betydelig nedsat livskvalitet og risiko for trafik- og arbejdsulykker, som kan koste samfundet mange penge. Sverige Gert Grundström, ordförande för Apnéföreningen i Stockholm, önskar större fokus på att hitta de många patienter som har sömnapné utan att veta det: Obehandlad sömnapnésyndrom kan orsaka dramatiska förändringar i människors liv. Därför är det djupt oroande att så många svenskar har sömnapné utan att veta det. Konsekvenserna kan vara allvarliga komplikationer som hjärt- och kärlsjukdomar, blodpropp och diabetes. För att inte tala om vad som kan hända i trafiken när man inte är utsövd. Slutligen skall man inte glömma bort partnern som får utstå att lyssna på snarkningar och kanske ännu värre - uppleva tystnaden när partnern har andningsuppehåll. Det visade sig att jag hade katastrofala värden över 80 andningsuppehåll i timmen. Inte konstigt att jag fick en stroke. Allt detta hade kunnat undvikas om jag hade haft förstånd att söka hjälp för min snarkning i tid. Ända sedan jag fick behandling mot min apné har det inneburit ett nytt liv för både mig och min fru, som numera får sova ostörd och utan att behöva vara konstant orolig för mig.
4 4 Hvor længe har du haft søvnapnø? 35% af patienterne fra den danske søvnapnøforening har haft søvnapnø i op til 5 år. 19% har haft det i 6-9 år, og 38% har haft det i mindst 10 år. 10% af patienterne fra de svenske søvnapnøforeninger har haft søvnapnø i op til 5 år. 19% har haft det i 6-9 år, og 66% har haft det i mindst 10 år. Dermed har de svenske patienter fra søvnapnøforeningerne haft søvnapnø i længere tid end patienterne fra den danske forening. Resultaterne i denne rapport skal ses i det lys. Hvor længe har du haft søvnapnø? (vælg ét svar) Under 2 år 8% 10% 1% 4% 2-5 år 27% 28% 9% 18% 6-9 år 19% 16% 19% 19% 10 år eller mere 38% 28% 66% 41% Ved ikke 7% 18% 5% 18% Respondenter med søvnapnø
5 5 Snorker du eller holder du pauser i vejrtrækningen under søvn? 94% af patienterne fra den danske søvnapnøforening holder pauser i vejrtrækningen under søvn. 97% af patienterne fra de svenske søvnapnøforeninger holder pauser i vejrtrækningen under søvn. 60% af patienterne fra den danske søvnapnøforening snorker ofte eller næsten altid. 54% af patienterne fra de svenske søvnapnøforeninger snorker ofte eller næsten altid. Snorker du eller holder du pauser i vejrtrækningen under søvn? (vælg evt. flere svar) Ja, jeg snorker ofte eller næsten altid 60% 65% 54% 65% Ja, jeg holder pauser i vejrtrækningen under søvn 94% 86% 97% 83% Respondenter med søvnapnø
6 6 Hvem har du talt med om søvnapnø? I Danmark har flest patienter fra søvnapnøforeningen talt med en læge på et søvncenter på et hospital (70%), en søvn-sygeplejerske (53%), en øre-, næse-, halslæge (51%) og/eller en praktiserende læge (48%) om deres søvnapnø. I Sverige har flest patienter fra søvnapnøforeningerne talt med en læge på et søvncenter på et hospital (41%), en læge på et privat søvncenter (38%), en øre-, næse-, halslæge (31%) og/eller en praktiserende læge (23%). Hvem har du talt med om søvnapnø? (vælg evt. flere svar) Praktiserende læge 48% 52% 23% 37% Øre-, næse-, halslæge 51% 55% 31% 38% Læge på et søvncenter på et hospital 70% 62% 41% 41% Læge på privat søvncenter 14% 12% 38% 19% Anden læge 3% 5% 5% 7% Søvn-sygeplejerske 53% 42% 30% 25% Ingen 0% 0% 0% 0% Respondenter med søvnapnø
7 7 Fik du foretaget en søvnundersøgelse? 99% af patienterne fra den danske søvnapnøforening har fået foretaget en søvnundersøgelse heraf 86% derhjemme. 100% af patienterne fra de svenske søvnapnøforeninger har fået foretaget en søvnundersøgelse heraf 83% derhjemme. Fik du foretaget en søvnundersøgelse? (vælg evt. flere svar) Ja, jeg fik foretaget en søvnundersøgelse derhjemme 86% 82% 83% 76% Ja, jeg fik foretaget en søvnundersøgelse på et hospital, søvncenter eller lignende Nej, men jeg venter på at få foretaget en søvnundersøgelse 23% 20% 25% 25% 0% 2% 0% 3% Nej, og jeg står heller ikke på ventelisten 1% 2% 0% 4% Ved ikke 0% 0% 0% 0% Respondenter med søvnapnø
8 8 Hvor længe havde du symptomer, før du talte med lægen? 34% af patienterne fra den danske søvnapnøforening havde symptomer i mindst 5 år, før de talte med lægen om det. 36% af patienterne fra de svenske søvnapnøforeninger havde symptomer i mindst 5 år, før de talte med lægen om det. Hvor længe havde du symptomer på søvnapnø, før du talte med lægen om det? (vælg ét svar) Under 1 år 8% 7% 3% 6% 1-2 år 15% 16% 14% 13% 3-4 år 17% 16% 21% 21% 5-9 år 12% 17% 17% 15% 10 år eller mere 22% 24% 19% 19% Ved ikke 25% 20% 27% 26% Respondenter med søvnapnø
9 9 Hvor lang tid gik der, fra du talte med lægen til diagnosen? 86% af patienterne fra den danske søvnapnøforening ventede under et år, fra de talte med lægen om søvnapnø første gang, til de fik stillet diagnosen. 79% af patienterne fra de svenske søvnapnøforeninger ventede under et år, fra de talte med lægen om søvnapnø første gang, til de fik stillet diagnosen. Hvor lang tid gik der, fra du første gang talte med lægen om søvnapnø, til du fik stillet diagnosen? (vælg ét svar) Under 1 år 86% 81% 79% 71% 1-2 år 7% 8% 10% 16% 3-4 år 2% 5% 3% 4% 5-9 år 2% 1% 2% 3% 10 år eller mere 1% 1% 1% 1% Ved ikke 2% 3% 4% 5% Respondenter med søvnapnø
10 10 Hvor lang tid gik der, før du fik foretaget søvnundersøgelsen? 85% af patienterne fra den danske søvnapnøforening ventede højst 4 måneder på søvnundersøgelsen, fra de blev henvist af lægen. 83% af patienterne fra de svenske søvnapnøforeninger ventede højst 4 måneder på søvnundersøgelsen, fra de blev henvist af lægen. Hvor lang tid gik der, fra lægen henviste dig til en søvnundersøgelse, til du fik foretaget søvnundersøgelsen? (vælg ét svar) Under 1 måned 40% 35% 34% 22% 1-2 måneder 33% 36% 32% 32% 3-4 måneder 12% 12% 17% 20% 5-6 måneder 5% 4% 6% 7% 7-8 måneder 1% 2% 1% 3% 9-10 måneder 0% 1% 1% 1% måneder 0% 1% 0% 1% Mere end 1 år 3% 1% 1% 3% Jeg har ikke fået foretaget en søvnundersøgelse 0% 4% 0% 6% Ved ikke 5% 5% 7% 7% Respondenter med søvnapnø
11 11 Får du behandling for din søvnapnø? 98% af patienterne fra den danske søvnapnøforening får behandling 1% har gjort tidligere. 97% af patienterne fra de svenske søvnapnøforeninger får behandling 1% har gjort tidligere. Får du behandling for din søvnapnø? (vælg ét svar) Ja 98% 86% 97% 68% Nej, men jeg har gjort 1% 6% 1% 17% Nej, og jeg har ikke fået det 2% 7% 1% 14% Ved ikke 0% 1% 0% 1% Respondenter med søvnapnø
12 12 Hvilken behandling får / fik du? Hos patienter fra den danske søvnapnøforening, som er i behandling for søvnapnø, behandles 98% med CPAP. 5% behandles med apnøskinne, mens 4% er blevet opereret i svælg eller næse. Hos patienter fra de svenske søvnapnøforeninger, som er i behandling for søvnapnø, behandles 97% med CPAP. 16% behandles med apnøskinne, mens 11% er blevet opereret i svælg eller næse. Hvilken behandling får / fik du? (vælg evt. flere svar) Apnøskinne 5% 5% 16% 23% CPAP-behandling (maske og maskine der giver luft når man sover) 98% 93% 97% 81% Jeg er blevet opereret i svælg eller næse 4% 6% 11% 8% Jeg er blevet opereret mod overvægt 0% 1% 1% 3% Postionsbælte (f.eks. Night Balance Vibrationsbælte) 1% 0% 0% 0% Andet 0% 2% 1% 1% Ved ikke 0% 1% 0% 0% Respondenter i behandling
13 13 Bruger du din CPAP-behandling? 95% af patienterne fra den danske søvnapnøforening, som er i CPAP-behandling, bruger den stort set hver nat. 96% af patienterne fra de svenske søvnapnøforeninger, som er i CPAP-behandling, bruger den stort set hver nat. Bruger du din CPAP-behandling? (vælg ét svar) Ja, stort set hver nat 95% 93% 96% 89% Ja, engang imellem 2% 3% 2% 5% Nej, jeg kunne ikke vænne mig til maske og maskine 3% 3% 1% 4% Nej, jeg er aldrig kommet i gang med den 0% 0% 0% 1% Andet 0% 1% 1% 1% Ved ikke 0% 0% 0% 0% Respondenter i CPAP-behandling
14 14 Hvordan påvirkede søvnapnø din hverdag, før behandling? Søvnapnø påvirkede hverdagen for 90% af patienterne både fra den danske og de svenske søvnapnøforeninger, før de kom i behandling. Af de danske patienter fra søvnapnøforeningen var 69% meget trætte, 66% var aldrig udhvilet, når de stod op, og 49% skulle ofte op at tisse om natten. Af de svenske patienter fra søvnapnøforeningerne var 65% meget trætte, 68% var aldrig udhvilet, når de stod op, og 43% skulle ofte op at tisse om natten. Hvordan påvirkede søvnapnø din hverdag, før du fik behandling? (vælg evt. flere svar) Jeg var meget træt 69% 77% 65% 68% Jeg var aldrig udhvilet når jeg stod op 66% 77% 68% 70% Jeg var bekymret for at falde i søvn i løbet af dagen 22% 24% 21% 19% Det var pinligt at falde i søvn i løbet af dagen 18% 20% 19% 16% Jeg havde et mindre aktivt sexliv 13% 21% 10% 13% Mit selvværd blev dårligere 19% 24% 9% 11% Jeg var deprimeret 20% 28% 13% 21% Jeg var mindre fysisk aktiv 36% 42% 19% 29% Jeg fravalgte sociale arrangementer 19% 29% 10% 17% Jeg havde ofte svært ved at koncentrere mig og huske 36% 51% 22% 30% Jeg blev let irriteret, i dårligt humør eller uopmærksom 29% 44% 21% 35% Jeg fik problemer i mit forhold 8% 9% 5% 8% Jeg var bekymret, når jeg skulle køre bil og samtidig var træt 30% 26% 27% 18% Jeg har været tæt på at køre galt eller kørte galt i bil, fordi jeg var træt 13% 13% 8% 8% Jeg kørte helst kun korte ture i bil, hvor jeg selv var chauffør, fordi jeg var træt 8% 9% 9% 6% Jeg skulle ofte op at tisse om natten 49% 54% 43% 38% Andet 6% 6% 4% 7% Søvnapnø påvirkede ikke min hverdag 8% 5% 8% 10% Ved ikke 2% 0% 2% 2% Respondenter i behandling
15 15 Hvordan påvirkede søvnapnø dit arbejdsliv, før behandling? Inden behandlingen påvirkede søvnapnø arbejdslivet hos 72% af patienterne fra den danske søvnapnøforening (som er / var i arbejde). 59% var ofte meget trætte på arbejdet, 27% havde tendens til at døse eller blunde på arbejde, mens 26% blev meget trætte pga. stillesiddende arbejde og måtte derfor holde sig ekstra aktive. Inden behandlingen påvirkede søvnapnø arbejdslivet hos 69% af patienterne fra de svenske søvnapnøforeninger (som er / var i arbejde). 54% var ofte meget trætte på arbejdet, 30% havde tendens til at døse eller blunde på arbejde, mens 23% blev meget trætte pga. stillesiddende arbejde og måtte derfor holde sig ekstra aktive. Hvordan påvirkede søvnapnø dit arbejdsliv, før du fik behandling? (vælg evt. flere svar) Jeg var ofte meget træt på arbejde 59% 64% 54% 61% Jeg måtte stoppe på arbejde pga. min søvnapnø enten fast eller i en periode 9% 7% 3% 5% Jeg blev meget træt, når jeg udførte stillesiddende arbejde og måtte derfor holde mig ekstra aktiv på arbejdet 26% 33% 23% 25% Jeg havde tendens til at døse eller blunde på arbejde 27% 25% 30% 27% Søvnapnø påvirkede ikke mit arbejdsliv 25% 20% 24% 22% Andet 6% 5% 4% 6% Ved ikke 3% 2% 7% 4% Respondenter i behandling og i arbejde
16 16 Hvordan tror du, søvnapnø påvirkede din partner, før behandling? 85% af patienterne fra den danske søvnapnøforening, som har en partner, mener at deres søvnapnø påvirkede partneren, inden de kom i behandling. 66% partnere var bekymrede, 33% partnere blev irriterede, og 24% partnere oplevede også selv søvnunderskud. 87% af patienterne fra de svenske søvnapnøforeninger, som har en partner, mener at deres søvnapnø påvirkede partneren, inden de kom i behandling. 59% partnere var bekymrede, 36% partnere blev irriterede, og 41% partnere oplevede også selv søvnunderskud. Hvordan tror du, at søvnapnø påvirkede din partner, før du fik behandling? (vælg evt. flere svar) Min partner havde (også) søvnunderskud pga. mine søvnproblemer 24% 31% 41% 43% Min partner var bekymret for mig 66% 62% 59% 56% Min partner blev irriteret over det 33% 36% 36% 38% Andet 2% 2% 3% 2% Jeg tror ikke, at det påvirkede min partner 12% 13% 9% 10% Ved ikke 3% 3% 4% 5% Respondenter i behandling med partner
17 17 Hvordan har behandling af din søvnapnø påvirket dit liv? 87% af patienterne fra den danske søvnapnøforening mener, at behandlingen har påvirket deres liv. 68% er meget mindre trætte, 64% får god nattesøvn og 55% har fået mere overskud/energi, mens 42% oplever bedre koncentration. Derudover føler 36% at de har fået et nyt liv. 91% af patienterne fra de svenske søvnapnøforeninger mener, at behandlingen har påvirket deres liv. 79% er meget mindre trætte, 65% får god nattesøvn og 48% har fået mere overskud/energi, mens 41% oplever bedre koncentration. Derudover føler 38% at de har fået et nyt liv. Hvordan har behandling af din søvnapnø påvirket dit liv? (vælg evt. flere svar) Jeg er meget mindre træt 68% 74% 79% 69% Bedre koncentration 42% 43% 41% 37% Mere overskud/energi 55% 61% 48% 49% Bedre samliv med min partner 22% 16% 13% 13% God nattesøvn 64% 66% 65% 57% Som at få et nyt liv 36% 37% 38% 28% Andet 4% 4% 4% 5% Behandlingen har ikke påvirket mit liv 9% 6% 6% 11% Ved ikke 4% 4% 3% 3% Respondenter i behandling
18 18 Hvorfor får du ikke behandling, selvom du har søvnapnø? Kun 7 danske og 8 respondenter fra søvnapnøforeningerne har besvaret dette spørgsmål. Derfor konkluderes kun på respondenter fra andre kilder. 45% af danske patienter, som ikke har fået behandling for deres søvnapnø, vil hellere leve med søvnapnø end fx sove med maske og maskine. 23% oplyser, at lægen ikke fandt behandling nødvendigt, mens 20% prøvede behandling, men opgav igen. 25%, svenske patienter vil hellere leve med søvnapnø end fx sove med maske og maskine. 24% prøvede behandling, men opgav igen, mens det for 23% er noget andet end de listede svar. Hvorfor får / fik du ikke behandling, selvom du har søvnapnø? (vælg evt. flere svar) Jeg fik ikke information om behandlingsmuligheder 14% 5% 50% 11% Lægen mente, at jeg skulle tabe mig, før jeg kom i behandling 0% 14% 0% 14% Lægen mente ikke, at det var nødvendigt med behandling 14% 23% 13% 13% Jeg vil hellere leve med søvnapnø end fx sove med maske og maskine 57% 45% 13% 25% Jeg prøvede behandling men opgav 29% 20% 25% 24% Det er for besværligt 14% 14% 0% 11% Andet 29% 13% 38% 23% Ved ikke 14% 2% 0% 5% Respondenter uden behandling
19 19 Jeg er tilfreds med forløbet hos min praktiserende læge 71% af patienterne fra den danske søvnapnøforening, som har talt med en praktiserende læge om søvnapnø, er tilfredse med forløbet hos denne. 17% er ikke. 81% af patienterne fra de svenske søvnapnøforeninger, som har talt med en praktiserende læge om søvnapnø, er tilfredse med forløbet hos denne. 8% er ikke. Hvor enig er du i følgende udsagn om forløbet, hvor det blev undersøgt, om du havde søvnapnø? Jeg er tilfreds med forløbet hos min praktiserende læge Meget enig 44% 47% 46% 38% Enig 27% 31% 35% 31% Hverken enig eller uenig 9% 11% 10% 16% Uenig 10% 6% 4% 4% Meget uenig 7% 3% 4% 7% Ved ikke 4% 2% 1% 3% Resp: Talt med praktiserende læge
20 20 Min praktiserende læge vidste nok om søvnapnø 48% af patienterne fra den danske søvnapnøforening, som har talt med en praktiserende læge om søvnapnø, mener at denne vidste nok om søvnapnø. 19% gør ikke. 81% af patienterne fra de svenske søvnapnøforeninger, som har talt med en praktiserende læge om søvnapnø, mener at denne vidste nok om søvnapnø. 8% gør ikke. Hvor enig er du i følgende udsagn om forløbet, hvor det blev undersøgt, om du havde søvnapnø? Min praktiserende læge vidste nok om søvnapnø Meget enig 25% 22% 48% 38% Enig 23% 27% 33% 29% Hverken enig eller uenig 24% 22% 8% 19% Uenig 9% 16% 4% 6% Meget uenig 10% 8% 4% 6% Ved ikke 9% 5% 5% 2% Resp: Talt med praktiserende læge
21 21 Ventetiden på at få diagnosen var for lang 22% af patienterne fra den danske søvnapnøforening mener, at ventetiden på diagnosen var for lang. 56% gør ikke. 20% af patienterne fra de svenske søvnapnøforeninger mener, at ventetiden på diagnosen var for lang. 49% gør ikke. Hvor enig er du i følgende udsagn om forløbet, hvor det blev undersøgt, om du havde søvnapnø? Ventetiden på at få diagnosen var for lang Meget enig 12% 7% 9% 10% Enig 10% 10% 11% 13% Hverken enig eller uenig 16% 23% 25% 23% Uenig 26% 30% 22% 24% Meget uenig 30% 24% 27% 26% Ved ikke 6% 5% 6% 5% Respondenter med søvnapnø
22 22 Tilfreds med forløbet hos øre-, næse-, halslægen / søvncenteret 74% af patienterne fra den danske søvnapnøforening er tilfredse med forløbet hos øre-, næse-, halslægen / søvncenteret. 13% er ikke. 84% af patienterne fra de svenske søvnapnøforeninger er tilfredse med forløbet hos øre-, næse-, halslægen / søvncenteret. 4% er ikke. Hvor enig er du i følgende udsagn om forløbet, hvor det blev undersøgt, om du havde søvnapnø? Jeg er tilfreds med forløbet hos øre-, næse-, halslægen / søvncenteret Meget enig 48% 46% 54% 40% Enig 28% 32% 30% 28% Hverken enig eller uenig 7% 9% 8% 16% Uenig 6% 4% 3% 5% Meget uenig 7% 2% 1% 4% Ved ikke 3% 7% 3% 6% Respondenter med søvnapnø
23 23 Ville ønske, jeg tidligere var gået til lægen med symptomerne 67% af patienterne fra den danske søvnapnøforening ville ønske, at de tidligere var gået til lægen med symptomerne. 9% er uenige. 77% af patienterne fra de svenske søvnapnøforeninger ville ønske, at de tidligere var gået til lægen med symptomerne. 4% er uenige. Hvor enig er du i følgende udsagn om forløbet, hvor det blev undersøgt, om du havde søvnapnø? Jeg ville ønske, at jeg tidligere var gået til lægen med symptomerne Meget enig 44% 47% 56% 41% Enig 23% 23% 21% 23% Hverken enig eller uenig 13% 12% 12% 22% Uenig 4% 3% 2% 3% Meget uenig 5% 4% 2% 3% Ved ikke 12% 10% 8% 7% Respondenter med søvnapnø
24 24 Hvad var din reaktion, da du fik at vide, at du havde søvnapnø? 68% af patienterne fra den danske søvnapnøforening blev lettede over at få klarhed, da de fik diagnosen søvnapnø. 39% blev overraskede. 73% af patienterne fra de svenske søvnapnøforeninger blev lettede over at få klarhed, da de fik diagnosen søvnapnø. 30% blev overraskede. Hvad var din reaktion, da du fik at vide, at du havde søvnapnø? (vælg evt. flere svar) Jeg blev bekymret / ked af det 20% 22% 11% 12% Jeg blev nervøs / bange 9% 11% 4% 10% Jeg blev lettet over at få klarhed 68% 68% 73% 60% Jeg blev overrasket 39% 29% 30% 22% Andet 5% 5% 3% 7% Ved ikke 2% 2% 3% 7% Respondenter med søvnapnø Andre
25 25 Hvem har du talt med om din søvnapnø? 83% af patienterne fra den danske søvnapnøforening har talt med familien om deres søvnapnø, mens 80% har talt med partneren og 75% med deres venner. 52% har talt med kollegaer og 33% med deres chef. 78% af patienterne fra de svenske søvnapnøforeninger har talt med familien om deres søvnapnø, mens 79% har talt med partneren og 74% med deres venner. 43% har talt med kollegaer og 21% med deres chef. Hvem har du talt med om din søvnapnø? (vælg evt. flere svar) Min kæreste / ægtefælle 80% 74% 79% 73% Min familie 83% 79% 78% 64% Mine venner 75% 69% 74% 57% Mine kollegaer 52% 45% 43% 32% Min chef 33% 31% 26% 21% Andre 16% 13% 19% 13% Jeg taler helst ikke med andre om det 3% 1% 1% 3% Ved ikke 1% 1% 0% 2% Respondenter med søvnapnø
Patientinformation. Søvnambulatoriet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken
Patientinformation Søvnambulatoriet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken Velkommen i søvnambulatoriet Søvnambulatoriet modtager patienter der er henvist fra egen læge eller special læge
Læs mereI M SLEEPING MY DAY AWAY
Søvnapnø blandt borgere med type 2 diabetes Ditte Hjorth Laursen, Udviklingskonsulent, Ph.D. Center for Diabetes København I M SLEEPING MY DAY AWAY AGENDA Obstruktiv søvnapnø og diabetes Behandlingsmuligheder
Læs mereNordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport
Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan
Læs mereVelkommen til CPAP årskontrol
Rigshospitalet Neurofysiologisk Klinik Dagens program: Velkommen til CPAP årskontrol Velkomst, evt. nyt fra Dansk Center for Søvnmedicin Husk: At blive tjekket ind At aflevere SD-kort og ESS-Skema At få
Læs mereEr du i risikogruppen? En enkel vejledning til at vurdere, om du er i risikogruppen for obstruktiv søvnapnø (OSA)
Er du i risikogruppen? En enkel vejledning til at vurdere, om du er i risikogruppen for obstruktiv søvnapnø (OSA) Vejledning til vurdering af obstruktiv søvnapnø (OSA): Se, om du er i risikozonen a Almindelige
Læs merePatientvejledning snorken/snorkeoperation
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereSpørgeskema. Opfølgning på behandling for søvnapnø. Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert.
SAU- Spørgeskema Opfølgning på behandling for apnø Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak. OM BRUGEN AF DIT APPARAT
Læs mereGRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte
Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål
Læs mereUndersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom
Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs mere1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs merePatientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece
Patientinformation Søvnambulatoriet Informationspjece Kvalitet Døgnet Rundt Øre- næse- halsafdeling - Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNH- afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een
Læs merePårørendes erfaringer med aflastningsophold til deres nærtstående danske pårørende til personer med alvorlig kronisk sygdom eller handicap
Pårørendes erfaringer med aflastningsophold til deres nærtstående 1.215 danske pårørende til personer med alvorlig kronisk sygdom eller Resultater fra undersøgelse (2019) side 1 Forord I denne undersøgelse
Læs mereInterviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)
Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.
Læs mereDe længste apnøperioder forekommer under REM-søvnen, det vil sige drømmesøvnen.
Obstruktiv søvnapnø Hvad er obstruktiv søvnapnø? Hvis der er vejrtrækningspauser i eller over 10 sekunders varighed under søvn efterfulgt af snorken, har du formentlig søvnapnø. APNØ betyder vejrtrækningspause.
Læs mereUndersøgelse blandt epilepsipatienter Rapport udarbejdet af Molecule Consultancy
Undersøgelse blandt epilepsipatienter Rapport udarbejdet af Molecule Consultancy Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget i oktober 2013 af blandt 260 epilepsipatienter, i behandling med receptpligtig
Læs mereNordisk Inkontinensundersøgelse 2011-2012 Uddrag fra den danske rapport
Uddrag fra den danske rapport Om undersøgelsen og respondenterne Undersøgelsen er foretaget af Kompas Kommunikation på vegne af Astellas fra den 6. oktober 2011 til den 29. november 2011. Mand 27% 6.462
Læs mereObstruktiv søvnapnø. Regionshospitalet Silkeborg. Friklinik Silkeborg Søvnklinikken
Obstruktiv søvnapnø Regionshospitalet Silkeborg Friklinik Silkeborg Søvnklinikken HVAD ER OBSTUKTIV SØVNAPNØ? Hvis der er vejrtrækningspauser i eller over 10 sekunders varighed under søvn efterfulgt af
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereRapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.
LEDDEGIGT I DANMARK ANNO 2008 700.000 danskere har muskel- og skeletsygdomme som f.eks. gigt. Denne rapport handler om de ca. 35.000 danskere, som lever et hæmmet liv med leddegigt. 4 ud af 10 af dem forventer
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs mereUudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine!
Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine! Hvad er Horton Hovedpine Horton Hovedpine er en meget Smerterne varer typisk fra 15 min. smertefuld hovedpine, som består til 3 timer. De kan
Læs mereSov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin
Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer
Læs mere"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa
1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mere"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa
1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereVeje til at mestre langvarige smerter
Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.
Læs mereNr.6: Da du ankom, var du da i tvivl om, hvor du skulle henvende dig? (Kommentar)
Bilag 10 Telefonsurvey med patienter Ønsker du at medvirke Ja 41 Nej 7 Kan ikke gennemføres 2 Træffes ikke efter 3 forsøg 8 Intet telefonnummer 11 I alt 69 Køn Kvinde 21 Mand 20 Median alder 44,5 år 21
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereUndersøgelse om pårørende i Danmark i samarbejde med foreningen Pårørende i Danmark og AbbVie
- i samarbejde med foreningen Pårørende i Danmark og AbbVie Indholdsfortegnelse Forord... 4 Om undersøgelsen og respondenterne... 5 Den demografiske fordeling... 6 UNDERSØGELSEN... 7 1. Er du primær eller
Læs mereHvorfor skal jeg køres af en portør til operationsafdelingen, når jeg er rask nok til at gå selv?
Hvorfor skal jeg køres af en portør til operationsafdelingen, når jeg er rask nok til at gå selv? Sygeplejerske Julie Gry Sandberg og Rebecca Næsby Øre-næse-hals kirurgisk afdeling, Vejle Sygehus FS25
Læs mereUNGEUNDERSØGELSE. Om unges psykiske sygdomme samt forhold til og erfaring med behandling
UNGEUNDERSØGELSE Om unges psykiske sygdomme samt forhold til og erfaring med behandling OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om unges forhold til og erfaringer med åbenhed om egen psykisk sygdom
Læs mereForskellen på obstruktiv søvnapnø og central søvnapnø samt behandling herfor.
1 Særnummer februar 2015 Forskellen på obstruktiv søvnapnø og central søvnapnø samt behandling herfor. 2 Forord Der sker hele tiden noget på behandlingsområdet for søvnapnø. Der forskes løbende og der
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereCases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24
Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs merePatientvejledning. Snorken. Snorkeoperation
Patientvejledning Snorken Snorkeoperation Snorken kan være meget generende både for dig selv og omgivelserne. Det kan være med til at give en dårlig søvnkvalitet og dermed træthed om dagen. Årsager til
Læs mereStress hvad er det og hvordan håndterer vi det. AM-Gruppen A/S
1 Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det AM-Gruppen A/S Mads Trampedach Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 E-mail: kontakt@am-gruppen.dk bringer mennesker og organisationer i balance... 2 bringer
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs merePatienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden
Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden 01-05-2018-01-08-2018 Patientdeltagelse i procent 35% Kønsfordeling 59% 39% 30,0 22,5 15,0 Hvor mange år har du benyttet den læge, du vurderer
Læs mereSagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp
Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp
Læs mereTelemedicinsk monitorering af patienter med søvnapnø. Marts 2016
Telemedicinsk monitorering af patienter med søvnapnø Marts 2016 Søvnapnøklinikken på Sjællands Universitetshospital Søvnapnø symptomer & behandling Telemedicinsk projekt Metoder Foreløbige resultater Søvnapnøklinikken
Læs mereHer er symptomerne: Opdag diabetes i tide
Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele
Læs mereEr borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?
Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center
Læs mereIndholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig
Læs merePatientvejledning. Snorken. Snorkeoperation
Patientvejledning Snorken Snorkeoperation Snorken kan være meget generende både for dig selv og omgivelserne. Det kan være med til at give en dårlig søvnkvalitet og dermed træthed om dagen. Årsager til
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af
Læs merePersonaer af patienter
Personaer af patienter Persona: Et fiktivt eksempel på en patient, som illustrerer patientens udfordringer og andre ting, man skal være opmærksom på, når man skal udvikle løsninger til den pågældende patientgruppe
Læs mereSøvnløshedens fortvivlede stemme
Søvnløshedens fortvivlede stemme 05. marts 2018 kl. 06:00 Interview Digter Cindy Lynn Brown lider af søvnløshed. Evnen til at sove gik i stykker allerede i barndommen, da hendes lillebror døde af kræft.
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereSPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM
NMU-2 SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM SØVN OG
Læs mereSådan bruger du positionstræneren Nightbalance
Du skal i gang med at bruge en positionstræner til behandling af din søvnapnø. SÅDAN VIRKER BEHANDLINGEN Positionstræneren behandler positionsudløst søvnapnø og er et behandlingstilbud til dem, hvor rygleje
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereUNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres venner
UNGEUNDERSØGELSE Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom i forhold til deres venner OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om unges forhold til og erfaringer med åbenhed om egen psykisk sygdom
Læs mereTræthed. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium
Træthed Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium At tale om træthed Det er svært at tale om træthed. Dilemmaet imellem det, man gerne vil, og det man ikke kan, fører ofte til frustrationer. Det kan nogle
Læs mereVærd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte
Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?
Læs mereDeltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE
Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og
Læs mereUNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres familie
UNGEUNDERSØGELSE Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom i forhold til deres familie OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om unges forhold til og erfaringer med åbenhed om egen psykisk sygdom
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs mereForældre til børn med type 1-diabetes. - En undersøgelse af hvordan det er at have et barn med type 1diabetes
Forældre til børn med type 1-diabetes - En undersøgelse af hvordan det er at have et barn med type 1diabetes Titel: Forældre til børn med type 1- diabetes Ansvarlige/forfattere: Berivan Duman og Tue Helms
Læs mereHvad siger patienterne selv? - Patienternes oplevelse af deltagelse i Net-KOL
Hvad siger patienterne selv? - Patienternes oplevelse af deltagelse i Net-KOL Lene Nissen, sygeplejerske Lungemedicinsk ambulatorium Bispebjerg hospital Net-KOL var et randomiseret projekt på 4 hospitaler
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs mereVelkommen til CPAP årskontrol
Dagens program: Velkommen til CPAP årskontrol Velkomst, evt. nyt fra Dansk Center for Søvnmedicin Husk: At blive tjekket ind At aflevere SD-kort og ESS-Skema At få seddel til Hjælpemiddelcentralen, hvis
Læs mereBORGER- PANEL. Overskud på den mentale konto. 29. marts 2011
BORGER- PANEL 29. marts 2011 Overskud på den mentale konto De fleste borgere i Region Syddanmark har overskud på den mentale konto. De har gode sociale kontakter, selvtillid, bliver anerkendt og holdt
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereInformation til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereReferat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI)
Referat af patientfeedbackmøde 29.4 2019 vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Møde: Patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser Dato: 29. april 2019 Kl.: 16.00 18.30 Sted: Region Hovedstadens
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester til
Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 10.12. 2013 til 13.12. 2013. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 183 mulige 1: Oplevede du, at personalet
Læs mereVejledning om helbredskrav til kørekort
Vejledning om helbredskrav til kørekort Styrelsen for Patientsikkerhed August 2017 4.2.3.1 Vilkår om tidsbegrænsning Hvis der er risiko for, at sygdommen forværres, bør kørekortet udstedes, fornyes eller
Læs mereLyt til din krop. Sundhedsdansk. NYE ORD Tegn på sygdom?
Sundhedsdansk Lyt til din krop Her kan du lære danske ord for tegn på sygdom. Du kan også få viden om, hvad det er vigtigt at gå til læge med. NYE ORD Tegn på sygdom? Skriv det rigtige ord under billederne.
Læs mereLyt til din krop. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Lyt til din krop. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Tegn på sygdom? Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Lyt til din krop Her kan du lære danske ord for tegn på sygdom. kan også få viden om, hvad det er vigtigt at gå
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereHvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det?
Hvad er og stress og hvordan kan man behandle det? Poul Videbech Professor, overlæge, dr.med. Center for Neuropsykiatrisk sforskning Psykiatrisk Center Glostrup Facts og fordomme om Om Deprimerede mennesker
Læs mereHVORDAN DU TAKLER TRAUMER
GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske
Læs mereReferat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015
Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital
Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation
Læs mereBørn på 12 og 13 (selvrapporteringsformat)
Børn på 12 og 13 (selvrapporteringsformat) Spørgsmålene er beregnet til børn som dig, der har cystisk fibrose. Dine svar vil hjælpe os med at forstå, hvordan det er at have sygdommen, og hvordan behandlingerne
Læs mereLivskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom
COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit
Læs merePost polio syndrom og vejrtrækning
Post polio syndrom og vejrtrækning Årsager-udredning-behandling 7.9-18 Michael Felding Overlæge Respirationscenter VEST Aarhus Universitetshospital Skejby Respirationscenter Vest Et af tre centre i Danmark
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs merePOLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay
POLIO OG POSTPOLIO Overlæge Lise Kay Temaer Hvad skete der? Under den akutte polio? Under genoptræningen? Hvad sker der senere hen? Polio senfølger Postpolio Syndrom Leve med postpolio Polio og medicin
Læs mereBilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet
Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling
Læs mereBilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers
Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):
Læs mere1. udkast af spørgeskema testet i pilotundersøgelsen til specialet oto-rhino-laryngologi
1. udkast af spørgeskema testet i pilotundersøgelsen til specialet oto-rhino-laryngologi - fælles kerne af spørgsmål til alle specialer - inkl. baggrundsvariable - inkl. specialespecifikke spørgsmål (spørgsmål
Læs mereAf læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen
Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar
Læs mereVentet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet
Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering
Læs mereSagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 76 Ansøgt om: Medicinhjælp
Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 76 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp + gangstativ
Læs mereSAMTALEARK. Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper
SAMTALEARK Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper 46 SAMTALEARK Samtalearkene kan du bruge til at vække
Læs mereType 2 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Ny med type 2 diabetes Du har fået konstateret type 2 diabetes, og du vil opleve at få mange råd og anbefalinger om sund livsstil og medicinsk behandling. Du kan sagtens have
Læs mere