Kortlægning af Antimobbestrategier

Transkript

1 Kortlægning af Antimobbestrategier Afrapportering, Oxford Research, maj 2015 Side 0

2 Indhold INDLEDNING 2 1. MÅLSÆTNINGER OG TILTAG I ARBEJDET MED MOBNING 4 2. OMFANGET AF ANTIMOBBESTRATEGIER 8 3. UDARBEJDELSEN AF ANTIMOBBESTRATEGIER INDHOLDET I ANTIMOBBESTRATEGIER ANVENDELSEN AF ANTIMOBBESTRATEGIER OPSAMLING 24 Side 1

3 Indledning Red Barnet er i samarbejde med landsorganisationen Skole og Forældre samt tre kommuner: Esbjerg, Fredensborg og Herning gået i gang med projektet Dropmob. Dropmob omhandler udviklingen af en strategi til forebyggelse af mobning i børns hverdagsliv, herunder skole, SFO/fritidshjem og klub. Formålet med samarbejdet er således at udvikle eksemplariske forløb og procesværktøjer til udarbejdelsen af antimobbestrategier. Projektet består af en udviklingsfase efterfulgt af en udrulningsfase, hvor fokus i første fase er udvikling og testning af procesværktøjerne, mens fase to handler om udbredelse. Som led i projektets indledende fase gennemføres en kortlægning af, hvor mange skoler, der, på nuværende tidspunkt, har en antimobbestrategi, kvaliteten af disse og om strategierne anvendes i praksis. Undersøgelsen er udsendt direkte til skolebestyrelser på landets folkeskoler via Skolebestyrelsernes organisation Skole og Forældre. Kilden til indeværende kortlægning er således skolebestyrelsesformændene på skolerne. Det er Red Barnet, som har udarbejdet og opsat spørgeskemaet samt gennemført dataindsamling med ekspertbistand fra Oxford Research. Mens Oxford Research forestår analysen af besvarelserne, det vil sige indeværende rapport. Spørgeskemaet er således sendt ud til de skolebestyrelser, som er medlem af Skole og Forældre, hvilket svarer til 82 pct. af landets folkeskoler. Heraf har 316 pr. 27.maj 2015 deltaget. Dette antal betyder, at kortlægningens fund er statistisk repræsentative for folkeskoler generelt i Danmark. 1 De enkelte spørgsmåls svarprocent varierer, da ikke alle spørgsmål er relevante for alle skolebestyrelser. I rapporten er det angivet hvor mange, der har besvaret hvert spørgsmål. Der er gennemført krydstabulering mellem forskellige spørgsmål det er dog udelukkende de krydstabuleringer, hvor der er en statistisk signifikant sammenhæng, som er inkluderet i rapporten. Læsevejledning: Kapitel 1 omhandler skolernes målsætninger og tiltag i arbejdet med mobning, mens kapitel 2 afdækker omfanget af antimobbestrategier. Kapitel 3 undersøger arbejdet med udarbejdelsen af antimobbestrategier, herunder udfordringerne forbundet med dette, hvorimod kapitel 4 afdækker indholdet i strategierne. Mens kapitel 5 omhandler anvendelsen af strategierne, og de udfordringer, der kan opstå i selve anvendelsen. Det sidste kapitel 6 indeholder en kort og præcis opsamling på kortlægningens fund. 1 Udregnet ved brug af UVM s tal over antal folkeskoler i Danmark 2014: Side 2

4 Side 3

5 Procent 1. Målsætninger og tiltag i arbejdet med mobning Nærværende kapitel vil gennemgå, hvilke målsætninger og visioner de forskellige skoler har for deres arbejde med mobning, samt hvilke tiltag de har iværksat, og hvordan disse virker. Målsætninger og visioner Langt størstedelen af skolebestyrelserne angiver, at deres skole har målsætning/visioner for arbejdet med mobning. 56 pct. angiver, at vores skole tolererer ikke mobning og hele 64 pct. angiver, at alle tager ansvar for, at der ikke er mobning på skolen. 8 pct. ved ikke, hvorvidt deres skole har målsætning eller visioner på området, mens 6 pct. mener, at deres skoler ingen målsætning/vision har. Dette betyder, at 14 pct. arbejder uden eksplicit eller aktiv målsætning. Her skal det bemærkes, at det udelukkende er de skoler, som har en antimobbestrategi, eller hvor skolebestyrelsen ikke ved om de har en antimobbestrategi, som er blevet spurgt. Figur 2.1: Målsætninger og visioner N: 158 Hvilke målsætninger/visioner har jeres skole for arbejdet med mobning? 56% Vores skole tolerer ikke mobning 64% Alle tager ansvar for, at der ikke er mobning på skolen 6% 8% Vi har ingen målsætning/vision Ved ikke Foruden ovenstående valgmuligheder, har flere tilføjet deres skolers målsætninger i kommentarfeltet. En skolebestyrelse skriver blandt andet: Vores er formuleret positivt, fx "vi kan lide at være sammen", "vi hjælper hinanden" og "vi taler pænt til hinanden". I tråd med dette skriver en anden skolebestyrelsesformand fra en skole uden målsætninger for arbejdet med mobning, at Det er formålsløst at beskrive, at man ikke tolererer eller accepterer mobning, da det falder ind under kategorien "common sense". Vi har heller ikke beskrevet, at folkeskolens klassetrin er forbeholdt undervisning af børn, og ikke voksne. Forebyggende tiltag Der gives en lang række forskellige eksempler på forebyggende tiltag, som skolerne med antimobbestrategier, eller hvor skolebestyrelsesformanden ikke ved, hvorvidt de har en antimobbestrategi, anvender. Over 60 pct. af de 159, som har besvaret spørgsmålet angiver, at deres skoler har iværksat trivselsforløb i klasserne, legepa- Side 4

6 truljer og klasseregler/værdisæt. Mellem pct. af de adspurgt har svaret, at skolerne har iværksat trivselsforløb på skolen, trivselsforløb på tværs af klasserne og venskabsklasser. Kun 1 pct., hvilket svarer til én person, angiver, at skolen ingen forebyggende tiltag har. Tabel 2:1: Eksempler på forebyggende tiltag Giv eksempler på forebyggende tiltag, som skolen bruger Svarmuligheder Procent Antal Klasseregler/værdisæt 72% 114 Trivselsforløb i klasserne 63% 100 Legepatruljer 60% 95 Trivselsforløb på skolen 50% 79 Trivselsforløb på tværs af klasser 46% 73 Venskabsklasser 46% 73 Regler for digital adfærd 33% 52 Trivsel/mobning som emne for feature/tema/emneuge 29% 46 Fejring af trivselsdagen 25% 40 Trivselsmøder 24% 38 Fri For Mobberi i indskolingen 22% 35 Ved ikke 10% 15 DCUM termometer 8% 13 Antimobberåd 8% 12 Kammeratskabskurser på bestemte klassetrin 7% 11 Antimobbekonsulent op besøg 6% 10 Børns Vilkårs Skoletjeneste 4% 7 Vi har ingen forebyggende tiltag 1% 1 Respondenter i alt: 158 Skolebestyrelserne på de skoler, som har en antimobbestrategi eller, hvor skolebestyrelsesformanden ikke ved om de har det, er blevet adspurgt Hvilke tiltag har haft den bedste virkning som forebyggelse af mobning på jeres skole? Her placerer flertallet af svarene sig i fire overordnede temaer. For det første betoner skolebestyrelserne, at det har været positivt at arbejde med flere forskellige tiltag. En af de adspurgte forklarer, at Summen af flere tiltag har en forebyggende effekt. For det andet angiver flere, at trivselsforløb og arrangementer har en særlig forebyggende effekt. For det tredje påpeges det, at: der bliver talt og handlet på [mobning] kontinuerligt, har haft den bedste virkning. Det kontinuerlige arbejde har altså en forebyggende effekt, mener flere af de adspurgte. For det fjerde betones samarbejdet på tværs af klassetrin, som et forebyggende tiltag, som har haft den bedste virkning på skolerne. I den forbindelse nævnes blandt andet venskabsklasserne og fælles aktiviteter på tværs af klasser: Den fælles musical, som alle skolens klasser samarbejder om at skabe hvert 2. år, tror jeg virker rigtig godt på det sociale sammenhold, og kan være med til at forebygge mobning. Side 5

7 Tiltag, der anvendes når mobning finder sted Når mobning finder sted på skoler, som har en antimobbestrategi, eller hvor skolebestyrelsen ikke ved om de har en antimobbestrategi, anvendes forskellige tiltag til at komme mobningen til livs. Nedenfor er der listet forskellige anvendte tiltag blandt disse skoler og angivelser af, hvor mange skoler, der har benyttet sig af lige netop disse tiltag. Tabel 2.2: Eksempler på tiltag som anvendes når mobning forekommer Giv eksempler på tiltag, som skolen bruger, når der er mobning Svarmuligheder Procent Antal Lærer tager en snak med de involverede elever 78% 124 Samtaler i klassen 77% 122 Eleven skal gå til klasselæreren 69% 109 AKT inddrages 54% 86 Ledelsen inddrages 52% 82 Forældremøde 48% 77 Møde med alle direkte involverede elever, deres forældre, lærer og ledelse 43% 68 Møde med mobbeoffer og forældre 40% 64 Møde med mobber og forældre 38% 61 Coaching til klasselæreren 21% 33 Guidelines til eleverne 16% 26 Skabe nye fællesskaber 14% 22 Bortvisning af mobbere 9% 14 Elever bliver uddannet til antimobbeinstruktører 6% 9 Inklusionskonsulent på besøg 6% 9 Antimobbekonsulent på besøg 4% 6 Orientering til hele skolen 3% 5 Elevmobberåd 3% 5 Børns Vilkårs Skoletjeneste på besøg 1% 2 Vi har ingen tiltag mod mobning 1% 2 Ved ikke 16% 25 Respondenter i alt: pct. af de skoler, som har en antimobbestrategi, eller hvor skolebestyrelsen ikke ved om de har en antimobbestrategi angiver, at en lærer tager en snak med de involverede elever når mobning forekommer. To personer, svarende til 1 pct., angiver, at deres skole ingen tiltag har mod mobning. 16 pct., svarende til 26 personer, ved ikke om deres skoler har nogle tiltag. Da skolebestyrelserne på de skoler, som har en antimobbestrategi, eller hvor skolebestyrelsen ikke ved om de har en antimobbestrategi bliver spurgt om, hvilke tiltag, de mener, har haft den bedste virkning i tilfælde af mobning på deres skoler, nævnes blandt andet: Elevrådet har på eget initiativ iværksat en antimobbekampagne, hvilket har en stærk virkning, når eleverne selv har været med til at underskrive "rigtigt og forkert. Side 6

8 Derudover nævner flere af de adspurgte, at de inddrager elever og forældre når mobning forekommer. En af skolebestyrelserne skriver følgende: At de implicerede elever drøfter mobningen under faciliteringen af lærer, samt, at de ikke-implicerede elever (men dem, der alligevel overhører mobningen) tager aktion og italesætter, at de oplever andre blive mobbet. Samarbejde på tværs af klassetrin bliver også nævnt som en af de afgørende tiltag, når mobning finder sted. Side 7

9 2. Omfanget af antimobbestrategier Dette kapitel vil kortlægge omfanget af antimobbestrategier på samtlige skoler, samt undersøge, hvad der skal til for at få de skoler, der ikke har en antimobbestrategi til at etablere en sådan. Derudover vil afsnittet undersøge kendskab til lovkravene til skolers antimobbestrategi, samt undersøge hvorvidt skolernes strategier er tilgængelige på skolernes hjemmeside og hvem, der kender til skolernes antimobbestrategier blandt de skoler, som har en antimobbestrategi, eller hvor skolebestyrelsen ikke ved om de har en antimobbestrategi. Omfang af og årsag til manglende antimobbestrategier Ud af de 316 adspurgte skolebestyrelser, angiver 57 pct., at de har en antimobbestrategi. 6 pct. angiver, at de ikke har en og 30 pct. angiver, at de ikke har en, men i stedet har et værdiregelsæt. Tabel 3.1: Omfanget af antimobbestrategier Har i en antimobbestrategi på jeres skole? Svarmuligheder Procent Antal Ja 57% 181 Nej 6% 20 Nej, men et værdiregelsæt 30% 95 Ved ikke 6% 20 Total 99% 316 Respondenter i alt: 316 Note: Grundet afrundede tal, summer tabellen til 99 pct. 103 af de adspurgte skolebestyrelser, som ikke har en antimobbestrategi, svarer enten, at antimobbestrategien er under udarbejdelse, processen er udskudt, at der ikke er et behov, eller, at de ikke vidste de skulle have en antimobbestrategi. Procentsatserne er angivet i tabellen nedenfor. Tabel 3.2: Årsager til ikke at have en antimobbestrategi Hvorfor har i ikke en antimobbestrategi? Svarmuligheder Procent Antal Antimobbestrategien er under udarbejdelse 21% 22 Processen er udskudt 16% 16 Der er ikke behov for en antimobbestrategi på vores skole 16% 16 Vi ved ikke, at vi skal have en antimobbestrategi 19% 20 Ved ikke 28% 29 Total 100% 103 Respondenter i alt: 103 Side 8

10 Flere af de, som har besvaret ovenstående spørgsmål angiver efterfølgende i kommentarfeltet, at de har en trivselspolitik eller et værdigregelsæt, hvilket de mener dækker området. En af kommentarerne lyder: Har tænkt, at værdiregelsæt er nok. En anden: Det [antimobbestrategien] ligger implicit i vores værdiregelsæt og generelle regelsæt. Foruden disse kommentarer, skriver en bestyrelsesformand, at vi vil hellere fokusere på at skabe trivsel og dermed undgå mobning, end at lave en eksplicit antimobbestrategi. Da de 103 blev adspurgt om, hvad der skal til for at sætte arbejdet med antimobbestrategien i gang, svarede 37 pct., at tiden var afgørende. 35 pct. svarede, at en konkret person tager initiativet og påtager sig ansvaret for antimobbestrategien. Færrest angiver, at viden og vejledning er årsagen til de ikke har sat arbejdet i gang, hvilket tyder på, at langt de fleste af de adspurgte har den nødvendige viden og ikke har behov for vejledning. Også her nævner flere i kommentarfeltet, at arbejdet allerede er i gang, blot under andet navn såsom trivselspolitik og/eller værdipolitik. Tabel 3.3: Faktorer, der skal gøre sig gældende for at sætte arbejdet med antimobbestrategier i gang Hvad skal der til for at sætte arbejdet med antimobbestrategien i gang? Svarmuligheder Procent Antal Tid 37% 38 At en konkret person tager initiativ og påtager sig ansvaret for antimobbestrategien 35% 36 Konkrete mobbesituationer/trivselsproblemer på skolen 25% 26 Inspiration 19% 20 Vejledning 15% 15 Viden om mobning 10% 10 Ved ikke 17% 17 Respondenter i alt: 103 En skolebestyrelse skriver kræfter udefra initiativ og ressourcer, når der bliver spurgt til hvad, der skal til for at sætte arbejdet med antimobbestrategien i gang. Når vi kigger samlet på de to spørgsmål, er det bemærkelsesværdigt, at så mange nævner tid som afgørende for at få arbejdet med strategien i gang, hvis en stor andel mener jf. udsagn fra kommentarfeltet ovenfor, at et værdiregelsæt eller en trivselspolitik kan stå i stedet for en eksplicit antimobbestrategi. Hvis dette er tilfældet burde tid ikke være en udfordring, da ønsket om at udvikle en antimobbestrategi ikke vil være tilstedeværende. Kendskab til lovkrav om antimobbestrategier Undersøgelsen viser, at kun 9 pct. af de skoler, som har en antimobbestrategi, eller hvor skolebestyrelsen ikke ved om de har en antimobbestrategi ved, at skoler skal have en antimobbestrategi, og hvad denne lovmæssigt skal indeholde. 37 pct. af de Side 9

11 185, som har besvaret spørgsmålet angiver, at de ikke kender lovkravene, hvorimod de resterende 53 pct. angiver, at de ved, at skolerne skal have en antimobbestrategi, men ikke nødvendigvis, hvad den skal indeholde. Tabel 3.4: Kendskab til lovkrav I hvilken grad kender du til lovkravene til skolers antimobbestrategi? Svarmuligheder Procent Antal Jeg kender ikke lovkravene 37% 70 Jeg ved, at skoler skal have en antimobbestrategi 53% 97 Jeg ved, at skoler skal have en antimobbestrategi, og hvad den lovmæssigt skal indeholde 9% 17 Total 99% 184 Respondenter i alt: 184 Note: Grundet afrundede tal, summer procenterne til 99 i figuren. Det er interessant at se, hvorvidt de skoler, som har en antimobbestrategi (se tabel 3.1) også har kendskab til lovkravene. I tabellen nedenfor, er dette kryds foretaget. Tabel 3.5: Skolers omfang af antimobbestrategier eller ej og deres kendskab til lovkrav Har i en antimobbestrategi på jeres skole? I hvilken grad kender du lovkravene til skolers antimobbestrategi? Jeg ved, at skoler Jeg kender Jeg ved, at skoler skal have en ikke lovkravene skal have en AMS* og hvad Total AMS* den lovmæssigt skal indeholde Ja 36% (59) 54% (89) 10% (17) 100% (165) Ved ikke 67% (12) 33% (6) 0% (0) 100% (18) Total 39% (71) 52% (95) 9% (17) 100% (183) Respondenter i alt: 183 *AMS= antimobbestrategi Det er bemærkelsesværdigt, at 36 pct. af de, som har en antimobbestrategi ikke kender til lovkravene. Kun 10 pct. af de, som har en strategi ved, hvad den lovmæssigt skal indeholde. Svarene er signifikante og ovenstående resultater er derfor ikke et udtryk for en tilfældighed. Lovkravet har således ikke som sådan medvirket til, at skolerne har en antimobbestrategi og de eksisterende antimobbestrategier opfylder ikke nødvendigvis de lovmæssige krav. Idet manglende kendskab til lovkravene er så høje blandt skoler, som har en antimobbestrategi, kan det desuden forventes, at kendskabet blandt skoler uden en antimobbestrategi vil være langt lavere. Tilgængelighed på hjemmeside Blandt de skoler, som har en antimobbestrategi eller hvor bestyrelsesformanden ikke ved, hvorvidt skolen har en strategi, er den tilgængelig på 74 pct. af skolernes hjemmesider. Den er ikke tilgængelig på 11 pct. af hjemmesiderne og 15 pct. ved det ikke. I alt har 184 skolebestyrelser besvaret dette spørgsmål, det er dog udeluk- Side 10

12 Procent Procent kende 181 skolebestyrelser, som angiver, at de har en antimobbestrategi. Disse ekstra tre respondenter kommer fra gruppen af bestyrelsesformænd, som ikke ved, hvorvidt deres skole har en antimobbestrategi. Figur 3.1: Antimobbestrategi på skolers hjemmesider Er antimobbestrategien tilgængelig på jeres skoles hjemmeside? N: % 11% 15% Ja Nej Ved ikke Kendskab til antimobbestrategien Kendskabet til skolens antimobbestrategi er meget blandet ifølge skolebestyrelsesformændene. Som figuren nedenfor illustrerer, er det særligt elever og skolens personale, der kender til skolens strategi. Der er stor uvished omkring, hvorvidt forældrene kender til skolernes antimobbestrategier. Figur 3.2: Kendskab til antimobbestrategien Kender elever, forældre og skolens personale til skolens antimobbestrategi? 54% 37% 33% 54% 77% 8% 13% 1% 22% Elever Forældre Skolens personale Ja Nej Ved ikke N: 183 Note: Grundet afrundede tal, summer procenterne ikke til 100 i kategorien elever. Side 11

13 3. Udarbejdelsen af antimobbestrategier Nærværende kapitel vil undersøge hvem, der har deltaget i udarbejdelsen af antimobbestrategierne på de 181 skoler, som har angivet, at de har en antimobbestrategi. Derudover er der yderligere et antal bestyrelsesformænd, som også har besvaret nedenstående spørgsmål til trods for, at de tidligere har indikeret, at de ikke ved, hvorvidt deres skole har en antimobbestrategi. Fokus vil være på deltagelsen blandt elever, forældre, medarbejdergrupper på skolerne samt SFO/fritidsordningerne. Dernæst vil fokus rettes mod hvilke udfordringer, der har været i forbindelse med udarbejdelsen af strategien, for slutteligt at undersøge, hvor skolebestyrelserne har fundet inspiration til udarbejdelsen af antimobbestrategierne. Deltagelse i udarbejdelsen Det er særligt skolens medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse, der har deltaget i udarbejdelsen af antimobbestrategierne på skolerne. Eleverne har i 31 pct. af tilfældene også deltaget, SFO erne i 30 pct. af tilfældene og forældrene kun i 15 pct. af tilfældene. 184 af de skolebestyrelser som har angivet, at de har en antimobbestrategi eller ikke ved hvorvidt de har en antimobbestrategi, har besvaret spørgsmålet. Tabel 4.1: Deltagelse i udarbejdelse af antimobbestrategi Hvem har deltaget i udarbejdelsen af antimobbestrategien på jeres skole? Svarmuligheder Procent Antal Skolebestyrelsen 70% 128 Skolens ledelse 66% 122 Skolens medarbejdere 61% 113 Elever 31% 57 SFO/Fritidsordningen 30% 55 Forældre 15% 27 Ved ikke 28% 51 Respondenter i alt: 184 En af årsagerne til den høje andel, der svarer ved-ikke kan skyldes, at de nuværende skolebestyrelsesformænd, som besvarer spørgeskemaet, ikke var del af skolebestyrelsen, da strategien blev udformet. Derfor har de ikke kendskab til, hvem der udarbejdede den. De 57 bestyrelser, der har angivet, at eleverne har deltaget i udarbejdelsen, fastslår, at den overvejende del består af elevrådet. Side 12

14 Tabel 4.2: Elevdeltagelse Hvilken elevgruppe har deltaget? Svarmuligheder Procent Antal Elevrådet 85% 49 Mellemtrinnet 26% 15 Indskolingen 25% 14 Udskolingen 14% 8 Ved ikke 9% 5 Respondenter i alt: 57 Forældrene har primært deltaget i form af deres repræsentativitet i skolebestyrelsen. Dernæst gennem deres funktion som kontaktforældre og i mindre grad på forældremøder. 66 skolebestyrelser har besvaret spørgsmålet, hvilket er forholdsvis lavt, og et udtryk i sig selv for, at få forældre (ud over skolebestyrelserne) er involveret i arbejdet med udarbejdelsen af antimobbestrategierne. Tabel 4.3: Forældredeltagelse Hvordan har forældrene deltaget? Svarmuligheder Procent Antal I skolebestyrelsen 89% 59 Gennem kontaktforældre 30% 20 På forældremøder 17% 11 Ved ikke 6% 4 Respondenter i alt: 66 På skolerne er det primært lærerne, der har deltaget i udarbejdelsen af antimobbestrategierne. Dernæst pædagogerne og sidst AKT-vejledere. Dette er bemærkelsesværdigt, da trivsel netop er AKT-medarbejdernes arbejdsfelt, de har praktisk og teoretisk viden på området samt tværgående indsigt på skolen omkring trivsel. Sådanne ressourcepersoner bør være mere involveret i udarbejdelsen af en antimobbestrategi, hvilket bør være et opmærksompunkt for Dropmob. Tabel 4.5: Deltagelse blandt medarbejdergrupper Hvilken medarbejdergruppe på skolen har deltaget? Svarmuligheder Procent Antal Lærer 84% 98 Pædagoger 61% 71 AKT 47% 54 Ved ikke 16% 18 Respondenter i alt: 116 Side 13

15 I SFO/fritidsordningerne er det primært ledere, der har deltaget i udarbejdelsen, skarpt efterfulgt af pædagogerne. Hele 35 pct. af de 116, som har besvaret spørgsmålet indikerer, at de ikke ved, hvem der har deltaget fra SFO/fritidsordningerne. Dette kan skyldes, at spørgsmålet også fejlagtigt blev stillet de skolebestyrelser, som ikke angav, at SFO/fritidsordninger deltog i udarbejdelsen. Spørgsmålet krævede et svar for at komme videre i skemaet, hvilket forklarer den høje ved ikke kategori. Tabel 4.6: Deltagelse blandt SFO/fritidsordninger Hvem fra SFO/fritidsordningen har deltaget? Svarmuligheder Procent Antal Leder 58% 67 Pædagoger 44% 51 Ved ikke 36% 41 Respondenter i alt: Udfordringer med at lave antimobbestrategi 10 pct. angiver, at der har været udfordringer i forbindelse med at udarbejde antimobbestrategier på skoler, som har en strategi. 41 pct. svarer, at der ikke har været udfordringer, og hele 49 pct. af de 182, som har besvaret spørgsmålet, ved det ikke. Den høje svarprocent i ved ikke-kategori kan skyldes, at de som har besvaret spørgsmålet, ikke har været med til at lave antimobbestrategien, da den blev udformet før deres tid i skolebestyrelsen, hvorfor de reelt ikke har mulighed for at vide det har besvaret spørgsmålet, hvilket ikke stemmer overens med, at kun 55 tidligere angav, at SFO/fritidsordninger deltog i udarbejdelsen af deres antimobbestrategier. Man må formode, at mange placerer sig i ved ikke-kategorien, men da denne kun indeholder 41 personer og ikke 60 (55-115), må de resterende 19 personer have placeret sig i de to andre svarmuligheder. Der må derfor tages et forbehold over for svarfordelingen. Side 14

16 Procent Figur 4.1: Udfordringer i forbindelse med at få lavet antimobbestrategier N: 182 Har der været udfordringer i forbindelse med at få lavet antimobbestrategien på jeres skole? 10% 41% 49% Ja Nej Ved ikke Udfordringerne lå særligt i uenighed om indhold og mangel på vejledning og retningslinjer. Sidstnævnte er direkte modsat de udfordringer, som blev indikeret blandt skoler, der ikke har en strategi jf. tidligere afsnit. Det kan således tyde på, at behovet for vejledning og retningslinjer først opstår i det konkrete arbejde med antimobbestrategien, og ikke er en barriere for at komme i gang. Her ses derfor et behov for et procesredskab til udvikling af antimobbestrategier, hvilket Dropmob kan bidrage med. Udfordringerne lå ikke i mangel på inspiration og modstand imod at lave en antimobbestrategi (se tabel nedenfor). I alt har 19 skolebestyrelser besvaret dette spørgsmål. Tabel 4.7: Eksempler på udfordringer i forbindelse med at få lavet antimobbestrategier Hvori lå udfordringerne? Svarmuligheder Procent Antal Uenighed om indholdet 42% 8 Mangel på vejledning/retningslinjer 37% 7 Uenighed om formen 32% 6 Uenighed om prioriteringen af arbejdet med antimobbestrategien i forhold til andre opgaver 32% 6 Mangel på formkrav 26% 5 Mangel af tovholder, som tager ansvar for processen 26% 5 Modstand imod at skulle lave en antimobbestrategi 5% 1 Mangel på inspiration 0% 0 Ved ikke 5% 1 Respondenter i alt: 19 Side 15

17 Inspiration til udarbejdelsen af antimobbestrategier Inspirationen til udarbejdelsen af antimobbestrategierne på skolerne, er hentet forskellige steder. Tabellen nedenfor viser en oversigt over disse. Tabel 4.8: Inspiration til udarbejdelse af antimobbestrategi Hvor har I fundet inspiration til udarbejdelsen af antimobbestrategien på jeres skole? Svarmuligheder: Procent Antal Skolens egne principper 46% 73 Hverdagserfaringer fra elever og lærer 46% 72 Inspiration fra andre skoler 24% 38 Skole og Forældre 24% 38 DCUM - Dansk Center for Undervisningsmiljø 16% 25 Pædagogisk Råd 16% 25 Undervisningsministeriet 12% 19 Kommune 11% 17 Børns Vilkår 8% 12 Børnerådet 6% 10 Red Barnet 4% 7 Ved ikke 38% 60 Respondenter i alt: 158 I tabellen ses det, at særligt hverdagserfaringer fra elever og lærer samt skolens egne principper har dannet inspiration til udarbejdelsen af strategien. Inspirationen er kun i ringe grad hentet fra organisationerne Red Barnet, Børnerådet og Børns vilkår. Den høje ved ikke-kategori, kan blandt andet forklares ved, at mange af skolebestyrelserne, som har besvaret spørgeskemaet, ikke var formænd da strategierne blev udformet Antimobbestrategien blev implementeret før min tid i skolebestyrelsen. Dette forklarer, deres manglende viden om inspirationskilder. Side 16

18 Side 17

19 Procent 4. Indholdet i antimobbestrategier Dette kapitel handler om indholdet i antimobbestrategierne og hvorvidt de rækker ud over skolegården. Antimobbestrategierne indeholder i høj grad en overordnet målsætning/vision for arbejdet med mobning og trivsel på skolen, en handlingsplan for forebyggelse af mobning og en handleplan for, hvad der skal gøre, hvis der foregår mobning. De skoler som har en antimobbestrategi har således udarbejdet strategier, som indeholder både skolernes overordnede tilgang til antimobning samt handleplaner for, hvad der kan gøres både forebyggende og efterfølgende. Dette vidner om en forholdsvis høj kvalitet i de eksisterende antimobbestrategier der er i hvert fald tænkt på flere niveauer. Figur 5.1: Antimobbestrategiernes indhold I hvor høj grad indeholder jeres antimobbestrategi 66% 25% en overordnet målsætning/vision for arbejdet med mobning og trivsel på skolen? 46% 36% 53% 33% 6% 3% 14% 4% 10% 4% en handlingsplan for en handlingsplan for, hvad forebyggelse af mobning? der skal gøres, hvis der foregår mobning? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke N: 158 Note: Grundet afrundede tal, summer procenterne til 99 i svarangivelsen en handlingsplan for forebyggelse af mobning Når det handler om mobning via de sociale medier, mener 44 pct., at deres antimobbestrategier tager højde for mobning online og via de digitale medier. 28 pct. af de adspurgte svarer ved ikke og de resterende 28 pct. svarer nej. 25 pct. mener, at deres antimobbestrategi tager højde for mobning, der foregår uden for skoletid. 40 pct. er uenige i dette og hele 35 pct. svarer ved ikke. Det bør være et opmærksomhedspunkt for Dropmob, at inkludere disse aspekter, da mobning via de sociale medier er et mere og mere udbredt fænomen og da mobning uden for skolegården bør forebygges. Side 18

20 Procent Figur 5.6: Online mobning og mobning uden for skoletiden 50 Tager antimobbestrategien højde for % 40% 35% 20 29% 27% 25% 10 0 mobning online/via digitale medier Mobning, der foregår uden for skoletiden Ja Nej Ved ikke N: 157 Side 19

21 Procent 5. Anvendelsen af antimobbestrategier Nærværende kapitel omhandler først, hvorvidt der er udfordringer med at anvende antimobbestrategien, og hvad der karakteriserer disse udfordringer. Dernæst rettes fokus mod, hvorfor antimobbestrategien fungerer på nogle skoler og ikke andre, og hvor ofte antimobbestrategien bliver anvendt på skolerne generelt, når mobning foregår. Slutteligt vil fokus være på, hvor ofte skolebestyrelserne får henvendelser om mobning på deres skole og hvorvidt bestyrelsesformændene ved, hvordan de gå videre med at udarbejde, opdatere og holde tilsyn med skolens antimobbestrategi. Udfordringer med at bruge antimobbestrategier I spørgsmålet om, hvorvidt der er udfordringer med at bruge antimobbestrategien svarer 28 pct. ja. 28 pct. svarer nej og de resterende 44 pct. svarer ved ikke. Figur 6.1: Udfordringer med at bruge antimobbestrategien Er der udfordringer med at bruge antimobbestrategien? % % 28% 10 0 Ja Nej Ved ikke N: pct. angiver, at udfordringerne med at anvende antimobbestrategien er forældrenes manglende kendskab til antimobbestrategien. 42 pct. angiver mangel på ejerskab til antimobbestrategien som en udfordring. Dropmobs tanke om øget involvering af de forskellige aktører for at skabe ejerskab, giver således god mening. Det er ifølge de, som har besvaret spørgsmålet ikke mangel på ledelsesopbakning til antimobbestrategien, som er en udfordring. Side 20

22 Tabel 6.1: Eksempler på udfordringer med at anvende antimobbestrategien Hvilke udfordringer er der? Svarmuligheder Procent Antal Forældrene mangler kendskab til antimobbestrategien 62% 28 Mangel på ejerskab til antimobbestrategien 41% 19 Forskellige holdninger til antimobbestrategien blandt skolens personale/forældre/elever 40% 18 Tidsmangel 38% 17 Skolens personale mangler kendskab til antimobbestrategien 27% 12 Mangel på økonomiske midler 11% 5 Mangel på ledelsesopbakning til antimobbestrategien 11% 5 Ved ikke 11% 5 Respondenter i alt: 45 Det er interessant at undersøge om de skoler, der har haft udfordringer med at anvende antimobbestrategien, også havde udfordringer i forbindelse med udarbejdelse af strategien (se figur 4.1). I tabellen nedenfor, er det angivet, hvordan denne fordeling ser ud. Tabel 6.2: Udfordringer med at udarbejde og anvende antimobbestrategier Er der udfordringer med at bruge antimobbestrategien? Har der været udfordringer i forbindelse med at få lavet AMS* på jeres skole? Ja Nej Ved ikke Total Ja 65% (11) 12% (2) 24% (4) 101% (17) Nej 20% (14) 51% (36) 29% (20) 100% (70) Ved ikke 28% (20) 10% (7) 63% (45) 101% (72) Total 28% (45) 28% (45) 43% (69) 100% (159) Respondenter i alt: 159 Note: Grundet afrundede tal, summer procenterne i to af rækkerne til 101 *AMS= antimobbestrategi 65 pct. af de skoler, som har udfordringer med at udarbejde antimobbestrategien på deres skole, har også udfordringer med at bruge den. Kun 20 pct. af de skoler, som ikke har haft udfordringer med at udforme strategien har haft udfordringer med at bruge den. 51 pct. af de skoler, som ikke har fundet det svært at udarbejde strategien, har heller ikke haft problemer med at arbejde med den. Svarene er signifikante, og ovenstående resultater er derfor ikke et udtryk for en tilfældighed. Årsager til, at antimobbestrategier virker Der er flere forskellige årsager til, at antimobbestrategierne fungerer på visse skoler. Blandt andet nævnes det, at de lærere, som har taget strategien til sig har haft succes med den. Det er altså vigtigt, at medarbejderne føler et ejerskab. En anden årsag til, at strategien har virket er et stort fokus på mobning, forebyggelse og Side 21

23 Procent handling på skolerne: Der er meget stort fokus på trivsel mellem alle elever, på tværs af klassetrin. Anvendelse af antimobbestrategierne Antimobbestrategierne bliver primært brugt på klassemøder og forældremøder. Hele 37 pct. af de 153, der har besvaret spørgsmålet, svarer ved ikke, hvilket kan indikerer en manglende tydelighed på, hvordan antimobbestrategien implementeres. Dertil nævnes det også i kommentarfeltet, at antimobbestrategien aldrig er blevet anvendt, hvilket ikke er inkluderet som en svarmulighed. Det kan antages, at de som ikke har eksempler, fordi strategien ikke bliver anvendt, placerer sig i ved ikkekategorien. I forståelsen af disse svar skal det holdes for øje, at det er skolebestyrelsesansvar at føre tilsyn med antimobbestrategien ifølge lovgivningen. Denne uvidenhed om implementering eller opfattelsen af, at strategien ikke anvendes er således et opmærksomhedspunkt fremadrettet for Dropmob. Tabel 6.3: Eksempler på, hvor antimobbestrategierne anvendes Giv eksempler på, hvor antimobbestrategien bliver brugt på jeres skole Svarmuligheder Procent Antal Klassemøder 54% 83 Forældremøder 48% 74 Personalemøder 25% 39 Ved ikke 37% 57 Respondenter i alt: pct. ved ikke om deres skoles antimobbestrategi bliver brugt, når mobning finder sted. 52 pct. svarer, at skolen anvender antimobbestrategien hver gang eller nogle gange, når der er mobning på deres skole. Dette er igen bemærkelsesværdigt eftersom det er skolebestyrelsernes ansvar at føre tilsyn med antimobbestrategierne. Figur 6.2: Hyppighed af anvendelsen af antimobbestrategier Hvor ofte bliver antimobbestrategien brugt, når der er mobning på jeres skole? 30% 22% 5% 0% 43% Hver gang Nogle gange Sjældent Aldrig Ved ikke N: 153 Side 22

24 Procent Inddragelse af skolebestyrelse i tilfælde af mobning Skolebestyrelsen oplever kun sjældent at få henvendelser om mobning på deres skole. Hele 58 pct. af de 153, som har besvaret spørgsmålet, ligger sig nemlig i kategorien sjældent. 9 pct. oplever en gang imellem at få henvendelse om mobning mens hele 33 pct. aldrig oplever det. Dette kan tolkes som værende både positivt og negativt. Det er umiddelbart positivt, hvis de få henvendelser er et reelt udtryk for antallet af hændelser med mobning på skolen. Omvendt kan det være negativt, da det muligvis er et udtryk for, at skolebestyrelser ikke kontaktes, når der opstår hændelser med mobning på skolen. Dette kan dog også være et udtryk for, at skolebestyrelsen ikke nødvendigvis har en rolle i forhold til de enkelte hændelser med mobning. Figur 6.3: Inddragelse af skolebestyrelse Hvor ofte oplever I som bestyrelse at få henvendelser om mobning på jeres skole? 58% 20 0 N: 153 0% 9% 33% Ofte En gang imellem Sjældent Aldrig 62 pct. ud af 153 bestyrelsesformænd, ved hvordan deres skolebestyrelser skal gå videre med at udarbejde, opdatere og holde tilsyn med deres antimobbestrategier. 38 pct. af bestyrelsesformændene ved ikke, hvordan deres skolebestyrelser skal arbejde videre med antimobbestrategierne. Dette spørgsmål er igen kun blevet stillet til bestyrelsesformænd på skoler, som har en antimobbestrategi eller hvor bestyrelsesformanden ikke ved, hvorvidt skolen har en antimobbestrategi. Det er bemærkelsesværdigt, at 43 pct. af skolebestyrelsesformændene angiver, at de ikke ved, hvor ofte strategierne bliver anvendt, og 91 pct. sjældent eller aldrig oplever, at blive kontaktet, når mobning forekommer på skolerne. Det lader til at skolebestyrelserne udarbejder strategierne, uden at have føling med implementeringen og anvendelsen af strategierne. Dette er et væsentligt opmærksomhedspunkt eftersom, det er skolebestyrelserne som har ansvar for at føre tilsyn med antimobbestrategien. Dette siger dog ikke nødvendigvis noget om graden af implementering af strategierne, men snarere sætter det fokus på, at skolebestyrelserne ikke føre tilsyn med antimobbestrategierne. Side 23

25 6. Opsamling Nærværende afsnit vil kort opsamle de resultater kortlægningen har forelagt, for at give et kort og præcist overblik over, hvor mange skoler, der har en antimobbestrategi, kvaliteten af disse og om strategierne anvendes i praksis. På baggrund af indeværende kortlægning, kan det konkluderes, at der er behov for et procesredskab til udviklingen af antimobbestrategier. Først og fremmest er andelen af skoler, som ikke har en antimobbestrategi høj. Derudover er mangel på vejledning og retningslinjer den næsthøjeste udfordring blandt de skoler, som har stødt på udfordringer i forbindelse med udarbejdelsen af en strategi. I alt har 57 pct. af de adspurgte skolebestyrelser en antimobbestrategi. Det fremgår af nogle af skolebestyrelsernes kommentarer, at de anser værdigregelsættet og trivselspolitik for at være det samme som en antimobbestrategi, idet den implicit indeholder samme regler og værdier. I tråd med dette er der kun 9 pct., som ved hvad antimobbestrategierne lovmæssigt skal indeholde blandt de skoler, som enten har en antimobbestrategi eller hvor bestyrelsesformanden ikke ved, hvorvidt skolen har en strategi. Sammenlagt tyder det på, at der mangler en tydelighed omkring, hvorfor skoler skal have en antimobbestrategi, og hvorfor en trivselspolitik og værdigregelsæt ikke er fyldestgørende. Derudover er der behov for et større kendskab til lovkravene dette vil formegentlig også kaste lyst over, hvorfor en antimobbestrategi er en nødvendighed og ikke kan erstattes af andre tiltag. Stort set alle de skoler, som enten har en antimobbestrategi eller hvor bestyrelsesformanden ikke ved, hvorvidt skolen har en strategi angiver, at de har målsætninger/visioner for deres skoler, kun 6 pct. svarer, at de ingen har. Disse skoler har alle forskellige tiltag igangsat, som har en forebyggende karakter mod mobning, særligt klasseregler/værdisæt samt trivselsforløb i klasserne er populære tiltag. Derudover angiver størstedelen af skolebestyrelserne på disse skoler, at deres skoler anvender forskellige tiltag, når mobning forekommer. Dette er blandt andet, at eleven skal gå til læreren, lærer tager en snak med de involverede elever og samtaler i klassen. Det er primært skolens medarbejdere, ledelse og skolebestyrelsen, der har deltaget i udarbejdelsen af antimobbestrategien. De elever, som har deltaget har primært været fra elevrådet, og forældrene har primært været fra skolebestyrelsen. Af medarbejdergruppen er det primært lærer og pædagoger, der har deltaget og i lavere grad AKT-medarbejdere. Det er bemærkelsesværdigt, at AKT-medarbejderen ikke i større omfang har deltaget i udarbejdelsen, da de netop er ressourcepersonerne. 10 pct. angiver, at de har haft udfordringer med at udarbejde en antimobbestrategi. Udfordringerne ligger primært i uenigheder om indholdet og mangel på vejledning/retningslinjer. 28 pct. angiver, at deres antimobbestrategi ikke tager højde for mobning på de sociale medier og 40 pct. angiver at den ikke tager højde for mobning uden for skoletiden. Disse to aspekter bør Dropmobs procesredskab med fordel have fokus på. 28 pct. mener, at der er udfordringer forbundet med at anvende antimobbestrategien. Udfordringerne er primært forældrenes manglende kendskab og mangel på Side 24

26 ejerskab til antimobbestrategien. I spørgsmålet om, hvor antimobbestrategierne bliver brugt angiver 37 pct. ved ikke. Dette kan naturligvis tolkes som en manglende viden omkring anvendelsen, men det kan også tolkes som et udtryk for at strategien ikke anvendes. Der er nemlig ikke en svarmulighed til de, som ikke anvender strategien. 30 pct. mener, at antimobbestrategien bliver anvendt hver gang der er mobning på skolen. 43 pct. ved det ikke, hvilket er et udtryk for en manglende tydelighed af anvendelsen af strategien. 58 pct. af skolebestyrelserne oplever sjældent at få henvendelser om mobning på skolen og hele 33 pct. har svaret, at de aldrig får henvendelser. Dette kan ses som et udtryk for, at mange skolebestyrelser ikke lever op til deres ansvar om at føre tilsyn med antimobbestrategierne, og derfor. ikke har føling med strategierne efter de er blevet udarbejdet, idet mange ikke ved om den bliver anvendt ved mobning, og flertallet sjældent eller aldrig får henvendelser ved mobning. Dropmobs procesredskab kan med fordel fokusere på inddragelsen af skolebestyrelsen efter antimobbestrategierne er udarbejdet. Side 25

27 Side 26

28 DANMARK NORGE SVERIGE FINLAND BRUXELLES Oxford Research A/S Oxford Research AS Oxford Research AB Oxford Research Oy Oxford Research Falkoner Allé 20 Østre Strandgate 1 Norrlandsgatan 11 Helsinki: C/o ENSR 2000 Frederiksberg 4610 Kristiansand Stockholm Fredrikinkatu 61a, 6krs. 5. Rue Archiméde Danmark Norge Sverige Helsinki, Suomi Box 4, 1000 Brussels Tel: (+45) Tel: (+47) Tel: (+46) office@oxfordresearch.dk post@oxford.no office@oxfordresearch.se office@oxfordresearch.fi office@oxfordresearch.eu Side 27