Tilsynsrapport Næstved Kommune. Center for Sundhed og Ældre Ældrecentret Jasminvej

Transkript

1 Tilsynsrapport Næstved Kommune Center for Sundhed og Ældre Ældrecentret Jasminvej Uanmeldt tilsyn November 2017

2 INDHOLD 1.0 Vurdering samlede anbefalinger Indledende oplysninger grundlag Aktuelle vilkår og status Det skriftlige grundlag Pleje, omsorg og praktisk bistand Pleje og omsorg i nattetimer Hverdagsliv Mad og måltider Kommunikation og adfærd Selvbestemmelse og medindflydelse Kompetencer og udvikling formål og metode Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse Præsentation af BDO 11

3 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder en kortfattet gengivelse af de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og gennemgang af skriftligt grundlag. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

4 VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Ældrecentret Jasminvej er, at forholdene i omsorgsboligerne kan karakteriseres som: Tilfredsstillende Tilsynet vurderer, at dokumentationen lever op til kommunens kvalitetsstandarder, og videre er det tilsynets, at der er iværksat en målrettet proces, der sikrer god overgang til det nye system. Der arbejdes med løbende opfølgning og revidering af dokumentationen, og dokumentationen fungerer som et aktivt redskab for hverdagens praksis. Tilsynet vurderer, at borgerne modtager relevante pleje- og omsorgsydelser, og at ydelserne leveres efter en tilfredsstillende faglig standard og med et rehabiliterende sigte. Vurderingen er, at der kunne gives en øget opmærksomhed på klippekortsordningen til de enkelte borgere og sikres dokumentation for borgers ønsker i borgers journal. Der er en hygiejnemæssig forsvarlig standard. Tilsynet vurderer, at borgerne får den hjælp, de ønsker og har behov for i nattetimerne, og at kompetencer og ressourcer tilpasses efter behov. Tilsynet vurderer, at der er tilfredsstillende fokus på mad og måltider. Medarbejderne kan på en tilfredsstillende måde redegøre for deres rolle og ansvar i forhold til at skabe de rette omgivelser for måltidet for den enkelte borger. Videre vurderer tilsynet, at medarbejderne på tilfredsstillende vis kan redegøre for, hvordan de sikrer borgerne en god ernæringstilstand. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd er kendetegnet ved at være respektfuld og anerkendende. Tilsynet vurderer, at borgerne har tilfredsstillende medbestemmelse og indflydelse på hverdagen og eget liv, som tilrettelægges ud fra borgernes ønsker og behov. Tilsynet vurderer videre, at medarbejderne har viden omkring selvbestemmelse og medindflydelse, men at denne viden kunne komme tydeligere til udtryk ved at arbejde reflekterende med emnet, så det i højere grad fremstår tydeligere for borgerne. Tilsynet vurderer, at medarbejdere har relevante faglige kompetencer og mulighed for faglig sparring og vidensdeling på tværs, og medarbejderne opleves engagerede og kompetente svarende til uddannelsesniveau. Videre vurderer tilsynet, at der er en fælles oplevelse af, at det vil kunne øge faglighed og refleksion yderligere ved overlap og vagter i skiftende rul. Afslutningsvist vurderer tilsynet, at der er en tilfredsstillende hygiejnemæssig standard. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at leder holder fokus på, at hun får indmøde i de respektive teams og på at optimere mødestrukturen, så der gives øget mulighed for tværfaglig sparring. 2. Tilsynet anbefaler, at der fortsat er fokus på den igangværende proces omkring implementering af FS3, så data på de enkelte borgere fremstår samlet. 3. Tilsynet anbefaler, at give en øget opmærksomhed på klippekortsordningen til de enkelte borgere og sikre dokumentation for borgers ønsker i borgers journal 2

5 4. Tilsynet anbefaler, at der gives opmærksomhed på, at medarbejderne udnytter deres viden om medindflydelse og selvbestemmelse gennem en større grad af refleksion, så de i endnu højere grad er opmærksomme på, hvordan det kan komme til udtryk, at borgerne oplever, at de har indflydelse på eget liv. 5. Tilsynet anbefaler, at processen med at implementere rullende vagter styrkes, så aftenvagtkulturen og dagvagtkulturen smeltes sammen, og at der skabes en fælles kultur præget af fælles faglighed og et øget refleksionsniveau. 3

6 INDLEDENDE OPLYSNINGER Adresse Jasminvej 1, 4700 Næstved Leder Susan Lykke Antal boliger 24 Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 8. november 2017, kl deltagerkreds Tilsynet blev indledt og tilrettelagt i samarbejde med teamleder. Tilsynet interviewede: Leder, to borgere og to medarbejdere. Tilsynet havde endvidere dialog med medarbejdere og borgere på fællesarealerne undervejs gennem tilsynet. Tilsynet har gennemgået dokumentation for to borgere. Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding til teamleder om tilsynsforløbet. Tilsynsførende Manager Else Marie Seehusen, sygeplejerske, SD Senior Consultant Michela Nygaard, socialrådgiver, cand.pæd.ant. 4

7 DATAGRUNDLAG 3.1 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Leder oplyser, at hun har været teamleder siden maj i år. Ud over Jasminvej er hun også teamleder for Kildegårdsvej og for et udekørende team. Teamleder har sit kontor på Marskvej. Jasminvej er omsorgsboliger uden døgnvagt. Der er personale fra kl alle ugens dage. Borgerne er visiteret til individuelle ydelser. Der arbejdes ikke ud fra en basispakke. Leder fortæller, at hun opfatter, at det er et velfungerende sted, og at borgerne er glade for personalet. Implementeringen af FS3 er i fuld gang, og leders opfattelse er, at det bliver rigtigt godt, når det et fuldt kørt ind, og alle data er overført. Det kræver en del ressourcer, men de er ved at være i mål. Derudover fortæller leder, at de har fokus på tværfaglighed og samarbejde dag og aften. Aktuelt arbejdes der ikke i blandede vagter, men leder er påbegyndt en proces, hvor der arbejdes hen imod, at medarbejderne overgår til blandede vagter. Nye medarbejdere ansættes på disse vilkår. Indtil videre har de dog valgt, at de, der er ansat i faste vagter, ikke skal gå i skiftende vagter. Leder oplever, at være lettere udfordret på at have 3 teams på tre forskellige adresser og har selv kontor et fjerde sted. Hun er derfor ved at indarbejde en struktur, hvor hun har indmøde i de forskellige teams. Leder er derudover ved at afdække og tilpasse tidspunkter for diverse møder, da den eksisterende struktur ifølge leder ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser de tværfaglige mødefora. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG Processen med implementering af FS3 er fortsat i gang, og oplysningerne findes derfor delvis i begge systemer. De interviewede medarbejder oplyser, at det mest er social- og sundhedsassistenterne, der arbejder med at flytte data over til FS3. Tilsynet har fået udleveret døgnrytmeplaner på tre borgere, og disse er ikke fuldt opdateret efter FS3, der mangler fx beskrivelser omkring borgernes egne indsatser. Medarbejderne fortæller, at alle har modtaget undervisning i det nye system, og at det har været en god proces. Medarbejderne oplyser, at der arbejdes med triagering, men de synes dog, at de kunne være bedre til at opdatere tavlen. Medarbejderne fortæller videre, at de dokumenterer dagligt under observationer i journalen. Tilbuddet anvender en kalender til at føre regnskab og dokumentere klippekortsordningen for borgerne. Aktiviteterne dokumenteres endnu ikke i døgnrytmeplaner, fx oplyser de, at har de spurgt den ene af de besøgte borgere mange gange, men at han ikke er interesseret. Dette er ikke dokumenteret i hans journal. Under interviewet opleves medarbejderne positive og engagerede i deres tilgang til det nye system. Tilsynet vurderer, at dokumentationen lever op til kommunens kvalitetsstandarder, og videre er det tilsynets, at der er iværksat en målrettet proces, der sikrer god overgang til det nye system. Vurderingen er, at der kunne være en øget opmærksomhed på klippekortsordningen til de enkelte borgere og sikre dokumentation for borgers ønsker i borgers journal. Der arbejdes med løbende opfølgning og revidering af dokumentationen, og dokumentationen fungerer som et aktivt redskab for hverdagens praksis. 5

8 3.3 PLEJE, OMSORG OG PRAKTISK BISTAND Tilsynet har besøgt to borgere. De udtrykker begge stor tilfredshed med den hjælp, de får. De oplever, at de får den hjælp, de har brug for, og de er meget glade for medarbejderne. De synes også, at der foregår mange gode ting. Den ene af de besøgte borger giver dog udtryk for, at der er meget langt til alting, og han savner, at der er forretninger i nærheden. Borger kan selv tage bussen og har flextrafik. Han siger, at han selv sørger for indkøb af mad mm. Borger fortæller, at han får hjælp til rengøring, og at personalet vasker for ham. Han fortæller, hvordan han er medinddraget, og hvordan han i øvrigt selv stadig klarer mange opgaver. Den anden af de besøgte borgere ved ikke helt, hvad hun får hjælp til, men hun synes, at hun får den hjælp, hun har brug for og kan slet ikke tænke sig noget, der skulle være anderledes. Den ene af de besøgte borgere kender til klippekortsordningen, men bruger den ikke til noget endnu og er ikke interesseret i at bruge ordningen. Borger kører selv to gange om ugen ud i byen, mødes med venner og drikker en øl og går så også til aktiviteter i huset. Den anden af de besøgte borgere fortæller, at hun deltager i aktiviteter i fællesskabet, men hun kender ikke til klippekortsordningen. Medarbejderne redegør for, hvordan de medinddrager borgerne i de daglige opgaver, og hvordan de guider dem, motiverer dem og for nogle, hvordan de hjælper dem med at holde struktur på hverdagen. Endvidere fortæller medarbejderne, at de arbejder tværfagligt med ergo-og fysioterapeut omkring træning af borgerne. Medarbejderne oplever, at de har været gode til at informere borgerne om mulighed for anvendelse af klippekortet, og at borgerne er rigtige gode til at bruge klippekortsordningen og giver en række eksempler på forskellige aktiviteter. Det er plejepersonalet, der varetager rengøring i boligerne, og en servicemedarbejder der to gange ugentlig rengør fællesarealerne. De besøgte borgere giver udtryk for, at de er tilfredse med den rengøringsstandard, de nu en gang har. Ved rundgang observerer tilsynet, at boliger og center fremstår rene og ryddelige. Tilsynet vurderer, at borgerne modtager relevante pleje og omsorgsydelser, og at ydelserne leveres efter en meget tilfredsstillende faglig standard og med et rehabiliterende sigte. Der er en hygiejnemæssig forsvarlig standard 3.4 PLEJE OG OMSORG I NATTETIMER Leder redegør for, at der løbende er et samarbejde med borgerne, deres pårørende og personalet om en af behov for besøg i nattevagten, samt at der sker en tilpasning ud fra en konkret. Opgaverne hos de terminale borgere varetages primært af natsygeplejersken De planlagte natbesøg hos borgerne varetages af udekørende hjemmepleje. Den ene af de besøgte borgere modtager natbesøg og er tryg og tilfreds ved dette. Den anden borger får ikke tilsyn, men ved, hvordan han skal få fat på hjælp. Dette er borger tryg ved. Der er lavet aftale med den enkelte borgere om tilsyn eller ej, og dette er dokumenteret i døgnrytmeplanen. Tilsynet vurderer, at borgerne får den hjælp, de ønsker og har behov for i nattetimerne, og at kompetencer og ressourcer tilpasses efter behov. 6

9 3.5 HVERDAGSLIV Mad og måltider Alle, der bor på Jasminvej, har individuelle visitationer. De vælger selv, hvor de får maden fra, og nogle laver selv mad. Der er derfor ikke fast struktur omkring måltider i fællesskabet. Det er forskelligt, hvornår på dagen og hvor, borgerne spiser den varme mad. Medarbejder fortæller, at for det meste er der 5-6 borgere, der spiser på fællesarealet, og her er medarbejderne behjælpelige med, at de får maden varmet og at der er hyggeligt ved bordet. Til de øvrige borgere forgår hjælpen i egen bolig ud fra den visitation, som den enkelte har. Borgerne har en kaffeklub, hvor de mødes to gange dagligt til kaffe, og om søndagen er der fælles brunch. Borgerne laver selv kaffen, og medarbejderne sørger for, at der er kaffekopper osv., og de forsøger at sidde sammen med borgerne. Medarbejderne redegør for, at de holder øje med, hvor meget borgene spiser og tilbyder vejning en gang om måneden eller oftere, hvis de kan se, at en fx taber sig. Ved afvigelser triageres borgernes op på det gule felt. Medarbejderne fortæller, at de får tilsendt en liste fra diætisten, og at der bliver udarbejdet en plan for de borgere, der har brug for det. Den ene af de besøgte borgere fortæller, at han er for tynd, og at medarbejderne opfordrer ham til at spise noget mere. Tilsynet vurderer, at der er tilfredsstillende fokus på mad og måltider, og medarbejderne kan på tilfredsstillende vis redegøre for deres rolle og ansvar i forhold til at skabe de rette forhold for måltidet for den enkelte. Videre vurderer tilsynet, at medarbejderne på tilfredsstillende vis kan redegøre for, hvordan de sikrer borgerne en god ernæringstilstand Kommunikation og adfærd Borgerne giver samlet udtryk for, at medarbejderne er søde og rare, og omgangstonen er god og respektfuld, og at det er et godt sted at være. De oplever, at medarbejderne er hjælpsomme, og der bliver talt i en god og ordentlig tone. Under interview med medarbejderne omtaler de borgerne anerkendende og respektfuldt, fx at de lytter til borgerne og gør meget ud af at skabe de rette relationer. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd er kendetegnet ved at være respektfuld og anerkendende Selvbestemmelse og medindflydelse Generelt giver de to borgere udtryk for, at de har stor indflydelse på eget liv, og at de selv bestemmer de nære ting. Den ene af de besøgte borgere siger dog, at medarbejderne kan finde på at bestemme, fx hvornår han skal have skiftet tøj, men at han i store træk selv bestemmer og er meget tilfreds. Medarbejderne kan forklare og gøre rede for, at de lægger vægt på det individuelle kendskab til borgerne, og at de skal have lov til at sige til og fra, og at de ikke er umyndiggjorte. Tilsynet vurderer, at borgerne har tilfredsstillende medbestemmelse og indflydelse på hverdagen og eget liv, som tilrettelægges ud fra borgernes egne ønsker og behov. Tilsynet vurderer videre, at medarbejderne har viden omkring selvbestemmelse og medindflydelse, men at denne viden kunne komme tydeligere til udtryk ved at arbejde reflekterende med emnet, så det fremstår tydeligere for borgerne, at de har fuld selvbestemmelse. 7

10 3.6 KOMPETENCER OG UDVIKLING Leder oplyser, at der aktuelt er ansat et miks af social-og sundhedsassistenter og hjælpere. Det er en lille personalegruppe, da mange af borgerne ikke har det helt stor behov for hjælp. Det tilstræbes, at der fremover ansættes social- og sundhedsassistenter. Leder er i gang med en af, om der skal være er overlap mellem vagter eller om det skal være en medarbejder med sen dagvagt. Desuden er leder i gang med at planlægge en proces til omlægning af mødevirksomhed, så tværfaglige møder bliver formiddag eller ved vagtskiftet. Der er plan om personalemøde hver fjerde uge på 2 timer med dagsorden og referat. Aktuelt er det udekørende hjemmepleje, der har planlagte besøg til de borgere, der skal have hjælp af to personer og til dem, der har natbesøg. Det er udekørende ergo- og fysioterapeuter, der står for ADL og for træning, og distriktets tværgående sygeplejerske har faglig supervision. Alle tre deltager i META møder, hvor den tværfaglige indsats evalueres og planlægges. Leder vurderer, at der med baggrund i klientellet ikke aktuelt er behov for en særlig pædagogisk indsats. Der er ikke fast læge tilknyttet, da centret ikke er omfattet af ordningen. Medarbejderne fortæller, at der aktuelt ikke er overlap mellem vagterne. De er selv ansvarlige for at planlægge ruter og i deres planlægning tilgodese, at fx afløsere ikke får de svære borgere. Medarbejderne giver udtryk for, at de får tilbudt mange kurser, og at der er rig mulighed for tværfaglig sparring i hverdagen. Medarbejderne læser fælles borgerjournal ved indmøde, så de er opdaterede på borgerne. Under interview giver medarbejderne udtryk for, at det er en skøn arbejdsplads. De bedste kollegaer, gode borgere og de kan altid få fat på leder. Tilsynet vurderer, at medarbejdere har relevante faglige kompetencer og mulighed for faglig sparring og vidensdeling på tværs, og medarbejderne opleves engagerede og kompetente svarende til uddannelsesniveau. Videre vurderer tilsynet, at det vil kunne øge faglighed og refleksion yderligere ved overlap og vagter i skiftende rul. 8

11 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at Borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som Borgerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 9

12 4.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af Borgerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig og akademisk baggrund. 10

13 4.5 PRÆSENTATION AF BDO BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 11

14 Partneransvarlig BIRGITTE HOBERG SLOTH Partner m: e: Projektansvarlig MARGIT KURE Senior Manager m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr