Tilbudsviften skal kunne understøtte denne bevægelse, og derfor har der været foretaget en analyse af denne:

Transkript

1 Vejen frem /SOCIALE AKTIVITETER Baggrund: Ballerup Ungdomspension har fået til opgave at se nærmere på, hvilke muligheder kommunen har for at optimere tilbuddet til unge, som efter endt anbringelse i en plejefamilie eller på en institution, kan tilbydes støtte. Vi kalder indsatsen Vejen frem for dermed at indikere en positiv bevægelse hen mod selvstændighed og selvforsørgelse. Børne- og Ungestrategien vægter, at alle børn og unge oplever sig som en del af et betydningsfuldt fællesskab så tæt på det almindelige hverdagsliv som overhovedet muligt. Fællesskabsmodellen understøtter denne strategi ved kontinuerligt at have fokus på, at barnet eller den unge gradvist reduceres i.f.t. indsatser. På anbringelsesområdet betyder det at kunne blive flyttet til mindre indgribende tilbud. Tilbudsviften skal kunne understøtte denne bevægelse, og derfor har der været foretaget en analyse af denne: Med Fællesskabsmodellen arbejdes endvidere med at sikre et ændret anbringelsesmønster samt et øget fokus på, at børn og unge bevarer en tilknytning til hverdagslivet. Ballerup Kommune har en særlig opmærksomhed på at sikre tilbud til de unge, der har været anbragt og som kommer hjem til kommunen og som har behov for støtte i forhold til uddannelse, netværk og arbejde. I samme analyse konkluderes det, at tre områder har behov for en justering og udvikling af tilbudsviften. I pkt. 2 beskrives indsatsen i forhold til efterværn: Sociale aktiviteter, der kan understøtte relationskompetencer hos børn og unge med henblik på inkluderende fællesskaber. Målgruppe Tilbuddet retter sig mod tidligere anbragte unge i alderen år, der har været anbragt i plejefamilie, på døgninstitution, på opholdssted, i hybel eller lignende, og som efter denne anbringelse tager ophold i Ballerup. Målgruppen er bred, og spænder fra den stille indadvendte unge over unge med psykiatriske problemstillinger til udadreagerende unge med kriminalitets- og/eller misbrugsproblemer. Beskrivelse af tilbuddet Generelt peger forskning på, at opfølgende indsatser/efterværn har en positiv effekt på tidligere anbragte unges overgang til voksentilværelsen. Erfaringer og forskning viser endvidere, at tidligere anbragte klarer sig dårligere end andre senere i livet. Ofte står unge, der ophører med en anbringelse, meget alene, når de skal ud på egen hånd og klare voksentilværelsen, og ofte flytter anbragte unge tidligere fra anbringelsesstedet, end andre unge, der flytter hjemmefra. Ved anbringelsens ophør er gruppen karakteriseret ved: 1. at have problemer med manglende skole, uddannelse og/eller svag arbejdsmarkedstilknytning 2. at have svært ved at finde egnet bolig 3. at have et spinkelt socialt netværk og sociale relationer

2 4. at være dårligt stillet sundhedsmæssigt 5. at have dårlig økonomi og ringe økonomisk sans 6. at være inaktive i fritiden. På den baggrund ønsker Center for Børne- og Ungerådgivning at udarbejde en såkaldt velkomstpakke til alle unge, som efter endt anbringelse tilbydes Vejen frem hvad enten de hjemskrives til eller allerede bor i Ballerup Kommune. Velkomstpakken skal indeholde et tilbud om en kontaktperson, der tilknyttes den unge et halvt til et helt år inden anbringelsens ophør. Undersøgelser viser, at de unge ikke altid er blevet forberedt godt nok i overgangen fra anbragt til at skulle klare sig selv. Kontaktpersonen bliver opsøgende nøgleperson i denne proces. Formålet med den tidlige tilknytning er at forberede den unge på overgangen fra en indgribende anbringelse til en mere selvstændig tilværelse, og samtidig skabe mulighed for et samarbejde med alle omkring den unge allerede inden den unge f.eks. flytter tilbage til Ballerup Kommune. Kontaktpersonen skal bruge den opsøgende periode til at styrke relationerne til den unge og sammen med den unge få afklaret den unges støttebehov. Det er vigtigt, at kontaktpersonen besøger den unge på anbringelsesstedet, så den unge får mulighed for at vise kontaktpersonen noget af sin historie ved f.eks. at vise rundt på anbringelsesstedet og i nærområderne; skole, aktiviteter. Det er af stor betydning for fremtidige samarbejde, at den unge og kontaktpersonen har en fælles forståelse af, hvor og hvad den unge kommer fra, og at den unges historie mødes med respekt og accept. Ligeledes er det vigtigt, at den unge inviteres til Ballerup, hvor kontaktpersonen introducerer og viser den unge rundt, således den unge nemmere kan skabe sig sit eget billede af, hvordan det mon vil blive at flytte tilbage til Ballerup; hvilke fritidsmuligheder er der, i hvilke byområder er der ungdomsboliger, hvilke relevante uddannelsesinstitutioner forefindes, transportmuligheder m.m. Et bærende metodeophæng i tilbuddet er elementerne i Samarbejdsmodellen. Det vil sige, at der er fokus på at sikre en samlet indsats, hvor alle relevante personer inddrages fra den unges private og professionelle netværk. Sagsbehandler/koordinator/kontaktperson fungerer som tovholder og der afholdes hyppigt netværksmøder for at sikre, at der sker en udvikling. Alle personer, i såvel fagligt som personligt netværk, skal arbejde aktivt og konkret for at der sker en udvikling. Den unge skal sikres medbestemmelse og medinddragelse så tidligt i processen som muligt, og skal være med til at definere de opgaver, der skal medvirke til et godt forløb. Det er yderst vigtigt, at den unge ikke klientgøres, men støttes i egne ambitioner og fremtidsdrømme, således den unge ikke risikerer at blive passiviseret og afhængig af det sociale system. Alle afklaringer, aftaler og handleplansmål skal således være på plads inden den unge flytter, så der ikke opstår tvivl og usikkerhed for den unge og alle omkring. Derfor vil kontaktpersonen i samarbejde med den unge og en ungdomscoach tilrettelægge et forløb, hvor der efter den enkeltes behov er særligt fokus på: Skole, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning

3 Bolig Styrkelse af den unges netværk Sundhed Økonomi Tilknytningen til et uddannelsessted eller et arbejde er afgørende for, at den unge kommer godt videre og kan forsørge sig selv. Ungdomscoachen skal medvirke til afklaring og kontakt til uddannelsessteder eller arbejdsmarkedet. Mange tidligere anbragte unge, kan opleve at føle sig ensomme og anderledes fordi de har været anbragt. Vejen frem vil have fokus på at etablere et netværk omkring den unge både blandt de andre tidligere anbragte i Vejen frem ved fælles arrangementer og andre netværksskabende aktiviteter. Kontakten til almenområdet vil ske både til klubområdet og til forskellige typer foreninger. I udvikling af tilbuddet er også inddraget - erfaringer fra det efterværnsprojekt, som UP kørte i Baglandet et værested og rådgivningstilbud for tidligere anbragte i København - SFI, Anbragte børn og unge en forskningsoversigt, Fagbladet Socialpædagogen, nr. 10/2017/28. juli - Socialstyrelsens guide Kort fortalt en praktisk guide Organisering Vejen frem etableres i Center for Børne- og Ungerådgivning og under Ballerup Ungdomspension/DUT som et tilbud efter Servicelovens 52, stk. 3, nr. 6 og 76 for unge over 18. Økonomi Forventede udgifter ved Vejen frem i tilbudsviften Udgifter Mio. kr. Motivationsfase 4 dagsmøder med 5 unge á 7,4 timer 0,038 Kontaktfase Hver ung modtager i gennemsnit 6 timers kontaktpersonforløb i 52 uger svarende til 312 timer pr. år. Timeforbruget for 5 unge er på timer i et år. 0,405 Ungdomscoach Opsøgende arbejde med at etablere uddannelse eller arbejde sammen med den unge. Timeforbruget er sat til 2 timer ugentligt. 0,135

4 Forventede udgifter incl. mulighed for tilvalg 0,578 Finansiering Omlægning af brugen af eksternt købte kontaktpersonydelser -0,193 Intern brug af uddannelseskoordinator i C-BUR -0,135 Finansiering i alt fra C-BUR -0,328 Restfinansiering der kan indgå i budgetforhandlingerne ,250 Forudsætninger: Casen er beregnet for et aktivitetsniveau på 5 unge. Timeløn for kontaktperson: 260 kr. Aktuelt koster køb af en ekstern kontaktperson i gennemsnit kr. pr. måned, svarende til kr. pr. år. Finansieringsbehovet på 0,193 mio. kr. vedrørende reduktion af brug af eksternt køb af kontaktpersonydelser svarer til 1,4 helårsforløb. Aktuelt er der 26 forløb i C-BUR, som der et nødvendigt at reducere til forløb. Beløbet vil blive hentet ind ved den tættere kontakt og mulighed for samtaleforløb med rådgiveren i forbindelse med Fællesskabsmodellen samt ved den tættere opfølgning på alle kontaktpersonforløb, så der tidligere tages stilling til nedsættelse eller ophør af indsatsen. Tilbuddet skal ses som et samlet tilbud, for at skabe den nødvendige sammenhæng og opnåelse af målene om selvforsørgelse. Evalueringsmetode Udarbejdelse af et måleinstrument fra en skala fra 1 til 5, hvor succesparametrene tager udgangspunkt i syv færdighedsmål, som der i forvejen arbejdes med i Ungdomspensionen: 1. Den unge kan fremstå velsoigneret 2. Den unge kan holde sin lejlighed, så en gæst føler sig velkommen 3. Den unge kan lave 5 forskellige retter mad 4. Den unge kan passe en uddannelse eller et arbejde 5. Den unge kan administrere sin egen økonomi 6. Den unge kan begå sig i den samfundsmæssige struktur 7. Den unge deltager i proaktive fællesskaber Det samlede kvantitative materiale vil kunne give et systematisk overblik over, hvorvidt vi opnår den ønskede effekt. Endvidere vil der løbende blive foretaget kvalitative anonymiseret interviews med de unge, mens de er tilknyttet Vejen frem, og igen ved endt tilknytningsperiode. På den måde kan vi dels få en løbende indikation af om der er ting i tiltaget/metoden som

5 skal ændres, og dels får vi mulighed for at opsamle viden på andre parametre, end de syv færdighedsmål, hvor vi benytter os af en mere kvantitativ måling.