Kvalitetsrapport Egedal Kommunes Skolevæsen

Transkript

1 Kvalitetsrapport Egedal Kommunes Skolevæsen

2 Indhold UDFORDRINGSRET... 3 INDLEDNING... 4 SKOLEVÆSENETS RAMMEBETINGELSER... 5 Budgetaftale Den almene børne- og ungepolitik 6 Den sammenhængende børne- og ungepolitik 6 Budgetmål Ny skolestuktur 9 Brugerundersøgelse 11 Den inkluderende skole 12 Medielæringsstrategi 13 Læsekompetenceplan for Sprog og Læsning 14 Skolernes budget 15 PÆDAGOGISKE PROCESSER Evaluering 17 Skole/hjemsamarbejdet 17 Specialpædagogisk bistand 18 Dansk som andetsprog 19 Ledelse 20 Faglighed 21 Resultater 22 SFO 24 Opfølgning på skolernes kvalitetsrapport 25 Elevstatistik 26 Elevfravær 28 Undervisning 29 Efter/videreuddannelse 30 1

3 Elevudgifter 31 IT 32 Specialklasser 33 DA2 undervisning 35 SFO

4 Udfordringsret Egedal Kommune har gjort brug af udfordringsretten i forsøg med kvalitetsrapporten. Egedal Kommune ønskede at blive fritaget for kravet om, at kvalitetsrapporten udarbejdes hvert skoleår. I stedet ønskede Egedal Kommune, at kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år. Forsøget drejer sig om at videreudvikle kvalitetsrapporten og arbejdsgangene omkring denne. Målet er: At skabe mulighed for en grundigere opfølgning på den foregående rapports konklusioner. En bedre indragelse af lærere, skolebestyrelse i arbejdet med kvalitetsrapporten, så man reelt kan tale om kvalitetsrapporten som udviklingsredskab. Forbedre kvalitetsrapporten som styringsredskab. Skabe bedre sammenhæng mellem kvalitetsrapport, politiske budgetmål og skolernes egne udviklingsmål. Kvalitetsrapporten bliver et værktøj, der optimerer kommunalbestyrelsens og skolernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af Egedal Kommunes skolevæsen. Egedal Kommunes ønske om dispensation blev imødekommet således, at forsøgsperioden strækker sig fra til , dvs. at der udarbejdes en delrapport for kommunens skoler i 2011 og 2013, mens der i 2012 udarbejdes en fuld kvalitetsrapport. Undervisningsministeriet anbefaler, at kommunalbestyrelsen i 2011 og 2013, hvor der ikke udarbejdes en kvalitetsrapport, drøfter opfølgning på den seneste rapport 3

5 Indledning Denne rapport er en sammenfatning af de initiativer, der er iværksat for at sikre et skolevæsen i udvikling i Egedal Kommune. Rapporten tager udgangspunkt i to spørgeguider, hvor skolerne har beskrevet fakta og pædagogiske processer på skolerne. Skolernes kvalitetsrapport indeholder også skolens års- og udviklingsplan. På den måde indeholder kvalitetsrapporten alle ledelsesmæssige dispositioner og refleksioner på skolerne i Egedal Kommune, sammenholdt med de initiativer der vedrører folkeskolerne i Egedal Kommune: Politiske budgetmål Den almene Børne- ungepolitik Den sammenhængende Børne- ungepolitik Lokale indsatsområder Medielæringsstrategi Læsepolitik Inklusionsstrategi Formål Formålet med kommunens årlige kvalitetsrapport er at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, at give kommunalbestyrelsen et grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens skoler samt at træffe beslutning om opfølgning. Rapporten skal også bidrage til at fremme dialogen, systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem alle aktører samt skabe åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Skolernes rapport med års og udviklingsplanen skal anvendes i den løbende evalueringsproces, herunder arbejdet i skolebestyrelserne og i samarbejdet mellem elever, forældre og medarbejdere. Proces. Udarbejdelsen af kvalitetsrapporten kan opdeles i fem faser: 1. Lærerteam. Skolens lærere/klasseteam er vigtige i arbejdet med kvalitetsrapporten. Med udgangspunkt i teamets årsplaner dokumenterer teamet de pædagogiske processer. På baggrund af elevtest, prøver og anden dokumentation foretager klasseteamene en vurdering af elevernes faglige niveau. 2. Skolens ledelse beskriver: rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater og laver en vurdering. I de tilfælde, hvor der viser sig særlige udsving i de oplysninger, der indsamles, skal der beskrives baggrund eller hypoteser, der forklarer de eventuelle udsving. 3. Skolebestyrelsen. Skolens besvarelse drøftes i skolebestyrelsen inden, den fremsendes til forvaltningen. 4. Center for Skole og Dagtilbud Skolernes rapporter udgør grundlaget for Center for skole og Dagtilbuds udformning af Egedal Kommunes kvalitetsrapport. Kommunens kvalitetsrapport indeholder både samlede konklusioner på kommunalt plan og vurderinger af den enkelte skole. I de tilfælde, hvor der viser sig særlige udsving i de oplysninger, der indsamles til rapporten, skal der redegøres for baggrunden for udsvingene. Afsnittet om Fakta om Egedal Kommunes skolevæsen bygger på oplysninger indhentet dels fra skolerne og fra centralt hold. Afsnittet om pædagogiske processer er blevet til dels ved skolernes beskrivelser af egen praksis i deres egen kvalitetsrapport samt ved opfølgende samtaler mellem ledelsesteamene og Center for Skole og Dagtilbud. 5. Skolebestyrelsen. Egedal Kommunes Kvalitetsrapport sendes i høring i skolebestyrelserne 4

6 Egedal Kommunes kvalitetsrapport er under fortsat udvikling og skal betragtes som et skridt på vejen mod etablering af en evalueringskultur, hvor det at evaluere på og undersøge egen praksis bliver en naturlig del, der fremgår af årshjulet. 5

7 Skolevæsenets rammebetingelser Budgetaftale I budgetaftalen for har Egedal Kommune besluttet at forbedre serviceniveauet på en række driftsområder. Folkeskolerne får til og med 2016 tilført i alt 24,5 millioner kroner til flere undervisningstimer, dermed hæves elevernes undervisningstimetal fra minimumstimetal til maksimumstimetal fra skoleåret 2013/14, desuden er der afsat midler til bedre it-infrastruktur i folkeskolerne. Den almene børne- og ungepolitik Egedal Kommune vedtog i sommeren 2009 den almene børne- og unge politik. Politikken er en generel beskrivelse, der skal skabe gode og trygge rammer for børn og unges opvækst i Egedal Kommune. Visionen Egedal Kommune skal være et godt sted at være for børn og unge. De skal have trygge rammer i deres opvækst, udfoldelsesmuligheder, udfordringer og rammer for gode oplevelser. De er næste generation af borgere vores fremtid. Det er derfor målet at skabe fleksible tilbud, der rummer mangfoldige tilbud. Børne- og ungepolitikken skal udgøre fundamentet for personalets samarbejde om det enkelte barn. Den skal være med til at sikre at børn og unge udvikler de rette kompetencer, så de er i stand til at håndtere nye krav. Politikken skal sikre et forpligtende samarbejde mellem alle, der har med børn og unge at gøre, således at børn, unge og deres forældre oplever en sammenhængende og helhedsorienteret indsats - en rød tråd. Politikken er ikke udtømmende, men retningsgivende. Den inkluderer delpolitikker/afsnit, hvor der er formuleret konkrete mål og resultatkrav. Den almene børne- og ungepolitik skal ses som den ramme, hvori det enkelte dagtilbud, klub, skole, frivillige organisation m.v. kan afspejle sin praksis. Børn skal lege og lære, unge skal have en spændende og aktiv hverdag og inspireres til uddannelse. Den pædagogiske indsats skal være genstand for stadig udvikling både i den enkelte institution og skole men også på tværs af faggrænser. Læs børne- ungepolitikken på Egedal Kommunes hjemmeside. Den sammenhængende børne- og ungepolitik Den sammenhængende børne- og ungepolitik i Egedal Kommune er rettet mod alle kommunens børn og unge med behov for særlig støtte. Politikken beskriver forholdet mellem normalsystemets generelle forebyggende arbejde og den målrettede specialiserede indsats fra Center for Social Service over for børn og unge med behov for særlig støtte. Visionen Den sammenhængende børne- og ungepolitik i Egedal Kommune tager afsæt i at: Børn og unge sikres en god barndom med omsorg, tryghed, trivsel, læring og udfordringer. Alle børn skal have lige mulighed for at udvikle og udfolde sig. Læs den sammenhængende børne- ungepolitik på Egedal Kommunes hjemmeside. 6

8 Budgetmål På hver folkeskole arbejdes der med en tydelig lokal evalueringskultur, nuanceret og tilpasset børnenes alder og muligheder. Der sættes løbende individuelle og fælles mål for undervisningen og indlæringen, og målopfyldelsen vurderes løbende. De fælles mål fastsættes af kommunalbestyrelsen. På baggrund af skolebestyrelsens principper opstiller hver folkeskole klare og gennemskuelige mål for såvel den faglige undervisning som for det sociale liv i den enkelte klasse. Den enkelte folkeskoles leder er ansvarlig for at sikre, at det enkelte lærerteam gennemfører undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elevs elevplan. Der arbejdes med klare faglige og sociale, fremadrettede mål og succeskriterier i hver elevs elevplan. Elevplanen skal synliggøre elevens egen vurdering af udbyttet af den modtagne undervisning, og lærernes vurdering af elevens udbytte af den gennemførte undervisning. Elevplanerne formidles til den enkelte elevs forældre og skal foreligge i elektronisk form. Kommunalbestyrelsens overordnede forventning er at eleverne i Egedal Kommunes folkeskoler over en 4-årig periode ( ) forbedrer sine resultater. Ligeledes at antallet af fagligt usikre elever reduceres. Kommunalbestyrelsen har i tillid til skolens ledelse og lærere en forventning om, at eleverne i Egedal Kommunes folkeskoler til stadighed udvikler sig positivt. Ligeledes forventer kommunalbestyrelsen, at der bliver færre fagligt usikre elever. Det bør prioriteres, at der uddannes lærere på hver skole til at sikre, at fagene kan læses af linjefagsuddannede lærere Forventningerne skal sættes i forhold til såvel de menneskelige som de økonomiske ressourcer i kommunens folkeskoler. Derfor er resultat- og effektmål formuleret som, at skolerne skal kunne vise den størst mulige fremgang under hensyntagen til de givne betingelser. Læs budgetmålene på Egedal Kommunes hjemmeside. \\Ege0-Data02\ Grupper\SkoleCentret 7

9 8

10 Skolestruktur Egedal Kommune består af flere typer skoler: Skole klassetrin specialklasser Balsmoseskolen Autisme spektrum forstyrrelser Boesagerskolen Generelle indlæringsvanskeligheder og læseklasse Bækkegårdsskolen Ganløse Skole ADHD og læseklasse Lærkeskolen Generelle indlæringsvanskeligheder Hampelandskolen Maglehøjskolen Slagslunde skole Stengårdsskolen Søagerskolen Pusterummet Toftehøjskolen Generelle indlæringsvanskeligheder Veksø Skole Ny skolestuktur I lyset af det faldende børnetal, de økonomiske udfordringer og ønsket om at skabe en stærk og faglig velfunderet skole i Egedal Kommune har Skoleudvalget igangsat en debat om den fremtidige skolestruktur. Processen. På skoleledermøder og skoleledernetværksmøder er en ny skolestruktur drøftet, og der er blevet udarbejdet et inspirationsmateriale, som blev drøftet på en skolekonference d. 7. september På skolekonferencen deltog Skoleudvalg, skolebestyrelser, elevrepræsentanter, skoleledelser, Egedal Lærerkreds, BUPL og Center for Skole og Dagtilbud. Formålet med skolekonferencen var at udarbejde ideer til debatoplæg til brug for dialogmøder på skolerne i november/december En arbejdsgruppe har arbejdet videre med materialet, og dette materiale er redigeret af en projektgruppe. Debatoplægget dannede således udgangspunkt for dialogmøder på skolerne for skolebestyrelse, skoleledere, medarbejdere, forældre og elever. På baggrund af tilbagemeldinger fra dialogmøderne udsendte Skoleudvalget forslag til ny skolestruktur, til høring i skolebestyrelser og MED udvalg. Høringssvarene dannede baggrund for Skoleudvalgets beslutning om at udsætte strukturændringerne. Efterfølgende er der lavet aftale mellem Egedal Kommune og konsulentfirmaet Brøndum og Fliess om udarbejdelse af skoleanalyse i Egedal Kommune. Aftalen omfatter udarbejdelse af en skoleanalyse ud fra følgende delmål: Samlet analyse og vurdering af skolevision og struktur i en proces, som fokuserer på både indhold og struktur Opstille scenarier for fremtidens skole i Egedal Kommune Høj grad af inddragelse af interessenter i processen Analysen indebærer dataindsamling, besøgsrunder på skolerne, visionsworkshops, scenarieworkshop samt endelig analyserapport. Endelig analyserapport ligger klar 10. sep og indgår i den politiske behandling af skolestrukturen. Skoleudvalget har i oktober drøftet skoleanalysen fra konsulentvirksomheden Brøndum & Fliess, der i en række scenarier lægger op til en mere effektiv folkeskole i ny skolestruktur. 9

11 Politikerne har på den baggrund besluttet, at administrationen til november 2012 skal udarbejde et forslag til det videre arbejde med en ny skolestruktur. - Analysens anbefalinger indgår som en del af de muligheder, der skal drøftes i Skoleudvalget til november. Fokus er stadig på at bruge pengene på folkeskolen smartere og bedre, ikke på at spare. Der lægges op til en bred debat, hvor alle muligheder skal drøftes. Skoleudvalget skal efter planen drøfte det nye forslag til det videre arbejde med en fremtidig skolestruktur på sit møde den 14. november, hvorefter forslaget kan sendes i høring 10

12 Brugerundersøgelse I foråret 2012 gennemførtes en brugerundersøgelse blandt elever fra 6.-9.klasse og forældre til alle elever i folkeskolen i Egedal Kommune. Et godt fagligt niveau, udvikling af sociale kompetencer og glade børn er blandt de områder, der scorer de højeste kararakter blandt de forældre, der har deltaget i Egedal Kommunes store brugertilfredshedsundersøgelse. Blandt eleverne i 6. til 9. klasse er det især undervisningen, trafiksikkerheden til og fra skole, samt lærernes evne til at udvikle børnenes faglighed, som scorer højt. I alt elever og forældre har deltaget i brugertilfredshedsundersøgelsen, der giver pæne karakterer til Egedal Kommunes 12 skoler. Således svarer hele 74 procent af eleverne og 68 procent af forældrene, at de er tilfredse eller meget tilfredse, mens 14 og 8 procent af henholdsvis forældrene og eleverne svarer, at de er utilfredse eller meget utilfredse med skolerne. Forældrene peger især på mulighederne for bedre ledelse og flere lærere, mens eleverne er fokuserede på bedre undervisningsmaterialer og de fysiske rammer. Skolernes niveauforskelle skal analyseres. Brugerundersøgelsen drøftes på møderne om kvalitetsrapporten mellem den enkelte ledelse og Center for Skole og Dagtilbud. Målet med undersøgelsen er blandt andet at synliggøre, hvor det går særlig godt, så skolerne kan lære af hinandens erfaringer. Undersøgelsen viser da også, at der er markante niveauforskelle skolerne imellem med udsving fra 52 til 99 procent, når forældrene skal svare på, hvor tilfredse de er med den lokale skole. Spredningen er næsten den samme, når eleverne svarer - nemlig fra 58 til 95 procent. Resultaterne for den enkelte skole findes på skolernes hjemmesider. 11

13 Den inkluderende skole Der skal fortsat sættes fokus på at udvikle den inkluderende skole. Dette fokus holdes i et tæt samarbejde mellem Center for Social Service og Center for Skole og Dagtilbud. Inklusionsindsatsen indebærer ambitionen om, at et stigende antal børn og unge inkluderes i de almene fællesskaber. Børn og unge kan have behov for særlig indsats af mange forskellige grunde. De særlige behov kan blandt andet have sit afsæt i vanskeligheder med at indlære, sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, nedsat fysisk funktionsevne eller høj begavelse og særlige talenter. Skolerne skal fortsætte med deres arbejde med at skabe fællesskaber, der kan inkludere alle børn uanset deres særlige behov. Center for Skole og Dagtilbud vil derfor også fremadrettet vægte videreudviklingen af den faglige kvalitet. Der skal blandt andet ske en kompetenceudvikling af lærerne. Center for Skole og Dagtilbud har tilrettelagt en toårig uddannelse for 36 AKT-lærere (adfærd, kontakt og trivsel) på folkeskolerne, der skal sikre en opkvalificering af lærerne i deres arbejde med børn med særlige behov. Der vil dog stadig være behov for at skolerne prioriterer en bredere efter- og videreuddannelse for at sikre, at personalet på skolerne føler sig i stand til at inkludere børn med særlige behov. Læsekompetencecenter I Egedal Kommune er der oprettet et læsekompetencecenter, der skal sikre, at elever med svære læse- og Skrivevanskeligheder på lang sigt bevarer skolegang i deres egen klasse. Dette sikres ved at denne gruppe elever tilbydes et 8 ugers kursus på læsekompetencecenteret eller at lærerne på læsekompetencecenteret medvirker til at opgradere lærerne i almen skolen. LP model Egedal Kommune har besluttet at alle Folkeskolerne skal arbejde med LP model fra skoleåret 2010/11. LP-modellen er en pædagogisk analysemodel, hvor resultaterne baserer sig på forskning i forståelse af læringsmiljøets betydning for elevernes sociale og faglige læring. LP-modellen har til formål at opnå en utvetydig forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i skolen. LP-modellen skal anvendes systematisk over tid. Der lægges vægt på, at lærerne skal have fokus på interaktionen mellem eleven og omgivelserne, og sammen med dette også se kritisk på egen undervisning og klasseledelse. Tilbageførsel af ressourcer I forbindelse med inklusionsarbejdet er der truffet politisk beslutning om tilbageførsel af midler til normalområdet i skoleåret er folkeskolerne tilført 2,5 mill. kr. fra specialområdet samt omfordeling fra specialklasserne på 2,5 mill. kr.. Samlet er der tilført normalundervisningen 10 mill. kr. over en toårig periode. 12

14 Medielæringsstrategi I september 2012 har Familie- og Skoleudvalg godkendt Medielæringsstrategi for 0-18 års området udarbejdet af Center for Skole og Dagtilbud. Medielæringsstrategien skal være med til at sikre, at børn og unge i dagtilbud og folkeskole møder et læringsmiljø, der kan sikre deres læring. Medielæringsstrategien tager afsæt i, at det samfund vi lever i, ikke længere er statisk og genkendeligt, men er omskifteligt og hyperkomplekst, og at vores børn og unge skal møde de udfordringer og forandringer, der er i en globaliseret verden, på bedst mulig måde. Strategien lægger op til en til en model, hvor alle elever i folkeskolen i Egedal Kommune har en mobil enhed. Alle Dagtilbud i Egedal Kommune har x antal mobile enheder til børnene. Der udarbejdes en implementeringsplan for medielæringsstrategien, der tager hensyn til økonomi og pædagogik. Egedal Kommunes medielæringsstrategi er banebrydende, da planen rummer både dagtilbud og folkeskole. I strategien er der fokus på at sikre den røde tråd fra dagpleje/dagtilbud til afslutningen af folkeskolen, med et særligt fokus på overgangen fra dagtilbud til folkeskole. Læs mediestrategien på Egedal Kommunes hjemmeside.. 13

15 Læsekompetenceplan for Sprog og Læsning Skoleudvalg og Familieudvalg har i efteråret 2012 besluttet Læsekompetenceplan for Sprog og Læsning. Læsekompetenceplan for Sprog og Læsning udstikker den overordnede ramme for arbejdet med og unges sprog-, læse og skriveudvikling i kommunen. Institutionerne og skolerne udarbejder på baggrund af Læsekompetenceplan for Sprog og Læsning sin egen lokale handleplan, som lægges på skolens hjemmeside. Hovedsigtet med Læsekompetenceplan for Sprog og Læsning er, at alle voksne omkring et barn kender til, hvordan der kan arbejdes med sprog, læsning og skrivning på måder, der fremmer børn og unges sprogforståelse, læseskrivetilegnelse og læring. I fokus er også at skabe en fælles indgang til arbejdet med sprog og læsning blandt de professionelle. Der har været forsket meget i området de senere år, og læsepolitikken og de underliggende handleplaner er baseret på kendte forskningsresultater, hvilket er med til at sikre de professionelle voksne målrettet gør det, man ved virker. 14

16 Skolernes budget Tildelingsmodel Den klassetal - baserede tildelingsmodel er et værktøj til at tildele lønbudget til skolerne. Modellen er baseret på, at skolernes tildeles ressourcer svarende til Undervisningsministeriets minimums timetal pr. klasse i skoleåret på4.-9. årgang, på årgang tildeles klasserne 25 lektioner om ugen. Herudover fordeles den resterende del af budgettet til hold/deletimer, specialundervisningstimer, vikartimer, timer til specialklasser og timer til dansk som andetsprog. Hver skole får i modellen beregnet et stillingsantal. Stillingsantallet omsættes herefter til et lønbudget på baggrund af den fastsatte gennemsnitsløn for hver skole. Det er således lønbudgettet (og ikke antallet af stillinger) skolerne kan disponere over. Budget til materiale- og aktivitetsudgifter er fordelt efter elevtal. Ved budgettildeling er elever i klasse vægtet med 1,0 og elever i klasse er vægtet med 1,6. I 2011 udgør beløbet pr. elev kr. vedr klasse og kr. vedr klasse. I 2012 udgør beløbet pr. elev kr. vedr klasse og kr. vedr klasse. Desuden tildeles midler til teknisk servicemedarbejdere, skolesekretærer, SFO-ledere, uddannelse, IT, inventar, grunde og bygninger, vedligeholdelse af udenoms arealer, skatter og afgifter, el, varme, vand og vandafledningsafgift samt renovation og uddelegeret del af indvendig vedligehold tildelt efter objektive kriterier. Udenfor tildeles rammen midler til rengøring. Skolernes budget (i 1000 kr.) Budget 2011 Budget 2012 Bækkegårdsskolen Hampelandskolen Toftehøjskolen Stengårdsskolen klasse centeret Maglehøjskolen Søagerskolen Boesagerskolen Balsmoseskolen Lærkeskolen Ganløse Skole Slagslunde Skole Veksø Skole SFO ernes budget (i 1000 kr.) Budget 2011 Budget 2012 Bækkegårdsskolen Hampelandskolen Toftehøjskolen Stengårdsskolen Maglehøjskolen Søagerskolen Boesagerskolen Balsmoseskolen Lærkeskolen Ganløse Skole Slagslunde Skole Veksø Skole SFO 1 og 2 15

17 Totalrammestyring Egedal Kommune anvender totalrammestyring. Totalrammestyringen betyder, at den enkelte leder, inden for visse rammer, stilles frit med hensyn til sammensætningen af forbrug mellem løn og drift. Hensigten er, at lederne af enheder får et så stort handlerum som muligt med ansvar for eget personale, faglig kvalitet, økonomi, udvikling og opfyldelse af centrale mål og fælles politikker. Totalrammestyring giver lederne et øget handlerum i forhold til økonomien, og har derfor også indflydelse på lederens øvrige ansvarsområder. Det giver en række nye muligheder for, at lederen selv kan beslutte, hvordan midlerne skal bruges - for eksempel at penge, der spares på en midlertidig vakance, bruges til et seminar for medarbejderne. 16

18 Pædagogiske Processer Evaluering Alle folkeskolerne i Egedal Kommune har en evalueringskultur. På skolerne bruges der en mangfoldighed af metoder til at gennemføre evalueringen bl.a. sprogscreening og motorik test i børnehaveklassen, nationale test, kommunale test, egne test, elevsamtaler, elevplaner og forældresamtaler. På nogle af skolerne anvendes endvidere forskellige systematiske evalueringsmodeller som Smtte modellen, målcirkler, port folio m.m.. Ved skoleårets start afleverer teamene årsplaner med både sociale og faglige mål i de enkelte fag. Teamet evaluerer løbende i relation til de mål, der er opstillet i årsplanerne. Skoleledelserne evaluerer løbende i forbindelse med medarbejdersamtaler, teamsamtaler og klassekonferencer de mål, der er opstillet for eleverne/klasserne. Alle skolerne gennemfører undervisningsmiljøundersøgelser blandt eleverne, resultaterne af disse undersøgelser er tilgængelige på skolernes hjemmesider. På skolerne gennemføres de obligatoriske nationale og kommunale test, flere af skolerne bruger flere test til at supplere de nationale og kommunale test. Testresultaterne bruges er udgangspunkt for tilrettelæggelsen af undervisningen for klassen/ den enkelte elev. Der foregår således en række ensartede og systematiske evalueringer i Egedal Kommune samtidig med at den enkelte skole udvikler egne evalueringstiltag. Skole/hjemsamarbejdet Kommunikation Kommunikation på klasseniveau og elevniveau mellem hjem og skole foregår i vid udstrækning via forældreintra. Information på skoleniveau udsendes via forældreintra eller offentliggøres på folkeskolernes hjemmesider. Folkeskolerne arbejder med at skabe et anerkendende miljø, hvor samarbejdet tager udgangspunkt i den enkelte elev. Skolebestyrelserne Forældresamarbejdet foregår overordnet i skolebestyrelserne. På alle folkeskolerne har skolebestyrelserne vedtaget principper for skole/hjemsamarbejdet. Skolebestyrelserne har kontakt til klasserne via kontaktforældre og deltager i klassernes forældremøder. Kontaktforældre På klasseniveau er der mange steder oprettet kontaktforældreråd, der i samarbejde med klassens lærere er med til at planlægge forældremøder og sociale arrangementer i klasserne. Hyppigheden af forældremøder og sociale arrangementer varierer fra klasse til klasse. Elevplaner På elevniveau udsendes 1-2 elevplaner med efterfølgende forældresamtaler. Elevplanerne foreligger elektronisk på Forældreintra. Elevplanerne er et brugbart redskab og værktøj i forhold til dialog og evaluering og målfastsættelse for den enkelte elev 17

19 Specialpædagogisk bistand I den sammenhængende børne- ungepolitik for Egedal Kommune hedder det: Børne- og ungepolitikkens målsætning er via et højt kompetenceniveau: At sætte fokus på forebyggelse og tidlig indsats ved iværksættelse af den mindst indgribende, men tilstrækkelige foranstaltning for barnet/den unge/familien. At medvirke til inklusion, således at børn og unge med særlige behov i videst mulig omfang kan fastholdes i et rummeligt normalsystem Børneteam. På skolerne afholdes børneteammøder, hvor forældre, lærere, skoleleder og psykolog deltager. På mødet drøftes fælles støtte til barnet/den unge, mødet kan resultere i en indstilling til PPR. Alle skoler vurderer børneteammøderne som særdeles vigtige og konstruktive i forhold til forebyggelse og tidlig indsats for det enkelte barn. Forebyggende indsats. Skolerne tilrettelægger specialundervisningen ud fra princippet med tidlig indsats / mindst indgribende foranstaltning. Via skolernes forebyggende indsats i indskolingen bliver de fleste af børnene hjulpet godt på vej. Samtidig arbejdes der med læseløft for de elever i 1. og 2. klasse som endnu ikke har knækket læsekoden, denne indsats afspejles i en positiv udvikling i læsestandpunktet. Det forebyggende arbejde på skolerne har flere steder resulteret i at færre børn indstilles til undersøgelse hos PPR. Indgribende indsats. For de elever der ikke har profiteret af den forebyggende indsats iværksættes en indgribende indsats. Undervisningen i den indgribende specialundervisning tilrettelægges forskelligt afhængig af den problemstilling det enkelte barn har. På skolerne evalueres den specialpædagogiske bistand løbende, det foregår i samarbejde med PPR. AKT. Et antal timer anvendes til AKT- arbejde (adfærd, kontakt og trivsel). Det gælder både forebyggende indsatser på visse klassetrin, projekter for klasser, hvor særlige problemer opstår med enkelte elever eller med klassens sociale liv, samarbejde mv. Denne funktion udbygges på nogle skoler i det kommende skoleår, da der har vist sig et stort behov for netop denne type socialpædagogisk bistand. Specialtilbud. Egedal Kommune har en række specialtilbud, hvortil elever med specifikke behov visiteres via kommunens visitationsudvalg. Der er gruppeordninger for autisme spektrum forstyrrelser på Balsmoseskolen og ADHD på Ganløse Skole, specialklasserækker på Toftehøjskolen, Lærkeskolen og Boesagerskolen samt læseklasser på Boesagerskolen og Ganløse skole. Lovændring Pr 1. aug er der vedtaget ny lov om specialundervisning. Fra kommende skoleår kommer der en ændring hvor PPR får ny rolle på skolerne. 18

20 Dansk som andetsprog Der er etableret modtageklasse på Stengårdsskolen, hvor elever uden dansk sproglige forudsætninger modtager et specielt tilrettelagt undervisningsforløb, før de sluses ud til normalklasse i eget distrikt. Elever med behov for dansk som andetsprog modtager undervisning enten i form af støtte i klassen eller som undervisning af den enkelte elev uden for klassen. Undervisningen i modtageklasserne og i DA2 varetages af lærere med stor erfaring og kompetence indenfor området. Lærerne har enten DA2 som linjefag eller efteruddannelse, der giver tilsvarende kompetencer. 19

21 Ledelse Ledelsesgrundlag I Egedal Kommune er der fokus på ledelse. God skoleledelse giver tilfredse elever, forældre og medarbejdere større arbejdsglæde og fastholdelse af personale. I en tid med mange pædagogiske og ressourcemæssige udfordringer bliver god ledelse særdeles vigtig. Ledelsesgrundlaget indeholder de overordnede principper for skoleledelse i Egedal Kommune, og er et fælles fundament for at varetage og videreudvikle de mange vigtige opgaver, Egedals skolevæsen har ansvaret for, dvs. en grundskole i udvikling der tilstræber at rangere blandt landets bedste folkeskoler. Ledelsesgrundlaget for skoleledelse i Egedal Kommune er udarbejdet for: At styrke sammenhængskraften på skoleområdet, fra Skolecenteret til de enkelte skoler. At styrke den interne dialog mellem de forskellige ledelsesområder -niveauer og mellem ledelse og medarbejder. At sikre en fælles retning og helhed i analyse af indsats og resultater. At skabe et fælles grundlag og sprog for styring og ledelse af skolerne i Egedal kommune. At gøre det klart hvad der forventes af skoleledelsen. At få fælles afsæt/grundlag i skolevæsenet. Ledelsesgrundlaget består af 4 anbefalinger, der skal betragtes som pejlemærker for den ledelsespraksis, der ønskes i Egedal Kommune. Ledelsesgrundlaget tager udgangspunkt i Egedal Kommunes ledelsesgrundlag og de eksisterende værdier i Egedal Kommune: Helhed, Respekt, Engagement, Ansvarlighed og Resultatorientering og handlekraft. 20

22 Faglighed Fra politisk side er der sat fokus på faglighed i Egedal Kommune. Der er sat mål for læsning, matematik og naturfag. I forbindelse med disse mål er kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde vigtige elementer. Folkeskolerne beskriver et højt fagligt niveau og et højt ambitionsniveau. Det er kendetegnende for alle skoler, at der arbejdes målrettet med fagligheden. Folkeskolerne har fokus på både lærernes professionelle faglighed igennem videreuddannelse, videndeling og læringsmiljøet for eleverne. Folkeskolerne arbejder med at skabe en inkluderende skole. Folkeskolerne arbejder med forskellige modeller for holddeling, så eleverne kan tilbydes de nødvendige udfordringer, det gælder både elever med særlige forudsætninger og for elever med manglende forudsætninger. Undervisningen i Egedal Kommune er kendetegnet ved mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering. Grundlaget for undervisningen er en værdsættende og anerkendende tilgang til det enkelte barn. Folkeskolerne opnår tilfredsstillende til meget tilfredsstillende resultater i forskellige test og ved afgangsprøverne. Folkeskolerne har udarbejdet handleplaner for de politiske og egne indsatsområder, handleplanerne er tilgængelige på skolernes hjemmesider. Niveau Folkeskolerne vurderer det faglige niveau ved hjælp af lokale, kommunale, nationale test afgangsprøver samt elevplaner og årsplaner. Det faglige niveau i folkeskolerne i Egedal Kommune vurderes til at ligge på det forventelige til over det forventelige niveau. Folkeskolerne er opmærksomme på, at der er områder, der kræver mere fokus og en målrettet indsats 21

23 Resultater Nationale test De nationale obligatoriske test for Egedal Kommune samlet viser et tilfredsstillende resultat. Et samlet billede af testresultaterne for Egedal Kommune viser et niveau over landsgennemsnittet. Testresultaterne viser en fremgang eller status quo i forhold til resultatet af de nationale test i med undtagelse af dansk i 4. kl., hvor der har været en mindre tilbagegang. I nogle af fagområderne viser resultaterne markant forskel på skolerne i kommunen. Skolecenteret vil på møder med skolerne i september 2012 drøfte forskellene for nærmere analyse. Kommunale test Dansk Læserapporten indeholder resultater fra de kommunale test i læsning for skoleåret Det er femte år, at Egedal Kommune gennemfører test i læsning på 1., 3., 5. og 7.klassetrin. Det overordnede politiske mål er at få flere hurtige og sikre læsere i Egedal Kommune. Kommunen har gennem den 5-årige periode benyttet de samme tests fra Dansk Psykologisk Forlag. 1.klasse MiniSL 3.klasse SL60 5.klasse LÆS5 7.klasse TL2 Man kan ikke direkte sammenligne de forskellige årgange, da de benyttede tests er af forskellig karakter og med et forskelligt system af kategorier. Dog er der mulighed for at sammenligne de fire udvalgte årgange med samme årgange fra tidligere skoleår. I indskolingen er andelen af elever i 1 kl., der læser sikkert og med god læsseforståelse, faldet i forhold til sidste år. Samtidigt er andelen af elever, der læser usikkert og meget usikkert, steget. I 3. klasse er andelen af læsere, hvor læsningen er sikker, og prøveresultatet er uproblematisk (kategori A) steget, men resultatet ligger dog stadig under landsnormen. På mellemtrinnet, i 5. klasse, ses, i forhold til sidste år, en tilbagegang af elever med god læseforståelse jævn til god læsehastighed (kategorierne K1 og K2). Egedal kommunes 5.klasses elever befinder sig i disse kategorier stadig over landsnormen. Andelen af elever med meget usikker læseforståelse, uanset tempo (kategorien K9) er steget. I udskolingen, 7.klasse er andelen af elever med god læseforståelse tempo er ikke langsomt (kategori G1) faldet i forhold til sidste års resultat i to af de tre delopgaver. Læsevejlederne sætter yderligere fokus på at sikre en målrettet indsats på læseområdet i forhold til de resultater, som prøverne viser. Matematik Egedal Kommune gennemførte i juni og august 2012 den kommunale test i matematik, alle elever på 1., 2., 4. og 7. klasse testes. I skoleåret 2010/2011 blev testtidspunktet ændret fra april/maj til slutningen af juni, for at give eleverne mulighed for at have været gennem grundbøgernes forskellige kapitler. Eleverne testes med en MAT test, hvor deres resultat opgøres i en C Værdi, hvor C 0 tyder på meget store matematikvanskeligheder og C 10 er en præstation langt over det forventelige. Flytningen af testtidspunktet betød sidste år en fremgang i elevernes præstationer i matematik, når vi så på resultaterne af MAT-testen. Ser vi på resultaterne fra 2012, så viser det sig, at eleverne faktisk præsterer bedre, når de først testes i juni frem for i april, de sidste måneders undervisning viser sig at være af betydning. De samlede resultater for år 2012 er meget lig resultaterne fra år Der er kun få elever, der præsterer klart under middel, og altså opnår en C- Værdi på C 0 til C 2, i alt 101 elever ud af i alt 2474 testede elever. Det viser sig endvidere, at de fleste af de elever, der præsterer lavt i MAT testen, befinder sig i 7. klasse, og derfor arbejder med mere skriftlig og problemorienteret matematik. 22

24 Til gengæld er der mange elever, der præsterer lige over middel eller langt over middel. I alt er der 1541 elever ud af 2474, der har opnået en C Værdi på C 6 til C 10, en andel af elever svarende til 62 %. Til juni 2013 skal de første elever prøve kræfter med den nye mundtlige prøve i matematik. Det har vist sig, at der er en sammenhæng mellem mundtlig matematik og elevernes præstationer i skriftlig matematik, så det bliver spændende at se, om de elever, der lige nu præsterer lavt i udskolingen i MAT testen kan opnå bedre resultater, når der arbejdes mere med mundtlig matematik. Folkeskolens afgangsprøver/ 10. klasse prøver Der henvises til skolernes hjemmesider. Overgange ungdomsuddannelser Der henvises til skolernes hjemmesider. 23

25 SFO På hver af de tolv skoler er der oprettet en skolefritidsordning (SFO). Skolefritidsordningen er et socialpædagogisk pasnings-og fritidstilbud for børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Børnene er her sammen med deres venner og har mulighed for at knytte nye venskaber på tværs af årgange. Der er daglige tilbud med forskellige aktiviteter, hvor børnene i et udviklende og lærerigt miljø bliver stimuleret fysisk som psykisk. Børnene bliver eksempelvis introduceret for nye metoder i forhold til den kreative udvikling samt for aktiviteter, som inspirerer og stimulere deres fantasi og lysten til bevægelse. Aktiviteterne vil både være voksenstyrede og selvvalgte. Alle SFO erne har udarbejdet Mål og indholdsbeskrivelse for arbejdet i SFO en. Mål og indholdsbeskrivelser findes på skolernes hjemmesider. I Egedal Kommune er der etableret mini SFO, alle kommende børnehaveklassebørn begynder i mini SFO den 1. april. I mini SFO en er der stort fokus på, at børn og forældre føler sig trygge i SFO. I mini SFO en fortsætter arbejdet fra dagtilbuddet med at lære børnene at indgå i større sociale sammenhænge, og tilstræbe at børnene udvikler nye færdigheder som kan gøre dem mere skoleparate. 24

26 Opfølgning på skolernes kvalitetsrapport Center for Skole og Dagtilbud følger op på skolernes kvalitetsrapporter ved møder på skolerne i september. I møderne deltager skoleleder, viceskoleleder, afdelingsleder, SFO leder skolechef, afdelingsleder og pædagogisk administrativ konsulent i Center for Skole og Dagtilbud. På møderne er der en fælles dagsorden, der sætter fokus på temaer, som Center for Skole og Dagtilbud ønsker drøftet. Temaerne for møderne i 2012 har været 1. Årsplaner i skole og SFO 2. Efter/videreuddannelse i skole og SFO 3. LP arbejdet i skole og SFO 4. Brugerundersøgelsen på skolerne forår Undervisningsmiljøundersøgelser og handleplaner 6. Resultater, kommunale test, nationale test og afgangsprøver 7. Læsepolitik 8. Medielæringsstrategi Drøftelserne på skolerne har vist, at der arbejdes med alle temaer på skolerne/sfo. Men også at skolerne arbejder forskelligt med udviklingen. Referater fra møderne kan læses på skolernes hjemmesider. 25

27 Fakta Egedal Kommunes skolevæsen Elevstatistik Egedal Kommunes elev-, klassetal og klassekoefficienter 5. september 2011 antal normal undervisnings klasser antal normal undervisnings elever klassekvotient normal undervisnings elever antal specialklasser antal specialklasseelever Balsmoseskolen , Boesagerskolen , Bækkegårdsskolen ,5 Ganløse Skole , Hampelandskolen ,5 Lærkeskolen , Maglehøjskolen ,0 10, klasse center ,4 Slagslunde skole ,8 Stengårdsskolen ,3 Søagerskolen ,7 1 0 Toftehøjskolen , Veksø Skole , , Egedal Kommune Skolens elev- og klassetal for henholdsvis normalundervisningen og specialklasserne. Antallet af elever i specialklasserne er elever, der er visiteret til den pågældende klasse af Visitationsudvalget. elevtal normalklasser Diagrammet viser antallet af elever fordelt på skolerne 5. september

28 klassekoefficient normalklasser Diagrammet viser klassekoefficienten på skolerne i Egedal Kommune 5. september ,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 elever pr. fuldtidstilling normalklasser Diagrammet viser antallet af elever pr fuldtidsstilling på skolerne i Egedal Kommune 5. september

29 Elevfravær 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 sygefravær i % Diagrammet viser sygefraværet i % pr. elev, Bækkegårdsskolen indberetter lektionsfravær, lektionsfraværet er omregnet til hele dage. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 lovligt fravær i % Diagrammet viser det ulovlige fravær i % pr. elev, Bækkegårdsskolen indberetter lektionsfravær, lektionsfraværet er omregnet til hele dage. 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 ulovligt fravær i % Diagrammet viser det ulovlige fravær i % pr. elev, Bækkegårdsskolen indberetter lektionsfravær, lektionsfraværet er omregnet til hele dage. 28

30 Undervisning Arbejdstid der anvendes til undervisning lærernes undervisningsprocent ,0 41,0 40,0 39,0 38,0 37,0 36,0 35,0 Diagrammet viser den andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning opgjort i %. Undervisningstimer der gennemføres Egedal andel gennemførte Skemaet viser variationsbredden i procent af omfanget af de årlige undervisningstimer, der gennemføres i forhold til det årlige timetal på skolerne i

31 Efter/videreuddannelse Efteruddannelse timer til efteruddannelse pr fuldtidsansat lærer Diagrammet viser skolernes forbrug af timer til efteruddannelse pr. fuldtidsansat lærer. Udgifter til Efteruddannelse udgifter pr. fuldtidsstilling til efteruddannelse Diagrammet viser skolernes anvendelse af midler til kursus og intern kompetenceudvikling. 30

32 Elevudgifter gennemsnitlig udgift pr. elev Diagrammet viser skolernes gennemsnitlige udgifter pr. elev til løn samt elevrelaterede udgifter. Oplysningerne Er baseret på regnskabstallene pr.31. december undervisningsmidler, gennemsnitlig udgift pr. elev Diagrammet viser skolernes afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev. 31

33 IT 25 elever pr nyere pc Diagrammet viser antal elever pr. pc. Kun nyere pc ere. (max. 5 år gamle) indgår i opgørelsen. Tilbageholdelse af midlerne til udskiftningsplanen for it har betydet et væsentligt fald i standarden på skolerne. Alle skoler overholder pt. ikke den politiske vedtagne standard med 6 elever pr. nyere pc. 32

34 Specialklasser specialklasser Diagrammet viser antallet af specialklasser i Egedal Kommune elevtal specialklasser Diagrammet viser antallet af elever i specialklasser 5. september 2011 i Egedal Kommune særskilte udgifter til uv.-midler pr. specialklasseelev Diagrammet viser de særskilte udgifter pr. specialklasseelev i Egedal Kommune. Boesagerskolens beløb er ekstra tildeling til specialklasseelever i forhold til normalklasseelever. 33

35 Specialpædagogisk bistand særskilte ressourcer pr. specialelev til spec.pæd. Indsats Diagrammet viser skolernes særskilte udgifter pr elev til specialundervisning. Beløbets størrelse er afhængig af skolernes principper for budget. På nogle skoler er der er der et særskilt budget for specialundervisningen på andre er specialundervisningsressourcerne udlagt til klasse/årgangsteam eller i afdelingerne. 34

36 DA2 undervisning 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 andel tosprogede elever Diagrammet viser andelen af tosprogede elever på skolerne i procent andel af tosprogede elever der modtager DA2 undervisning Diagrammet viser andelen af tosprogede elever på skolerne der modtager undervisning i DA særskilte ressourcer pr. elev til DA2 undervisning Diagrammet viser skolernes særskilte udgifter pr elev til DA2 undervisning. Beløbets størrelse er afhængig af skolernes principper for budget. På nogle skoler er der er der et særskilt budget for DA2 undervisningen på andre er DA2 ressourcerne udlagt til klasse/årgangsteam eller i afdelingerne. 35

37 SFO antal børn i SFO Diagrammet viser det samlede antal børn i SFO pr 5. september , , , , ,5 andel i % Diagrammet viser andelen af elever der går i SFO pr 5. september

38 Center for Skole og Dagtilbud Egedal Kommune Rådhustorvet Stenløse Tlf skoleogdagtilbud@egekom. dk Åbningstid Mandag-onsdag kl torsdag kl fredag kl