Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv."

Transkript

1 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv hvordan skolen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? Skolens prioritering af hovedindsatsen på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er:4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3 Med udgangspunkt i Fælles Mål er opgaven med udformning af mål for klassen og den enkelte elev udlagt til de selvstyrende team. Der arbejdes med at opstille klare mål for klassen og for den enkelte elev. Fra skolens side lægges der vægt på, at alle elever lærer mest muligt, og der er derfor formuleret krav om, at der udformes faglige mål for de enkelte fag og sociale mål for klassen som helhed. Mål for den enkelte elev formuleres i elevplanen. Årsplanerne udfærdiges, så de er klar til at lægge ud på lærer- forældre og elevintraen senest 30. september. Der arbejdes på tredje år med implementering af LP-modellen, hvilket giver et mere nuanceret billede af de enkelte opgaver. Det kræver en anerkendende tilgang til den enkelte elev, og ved hjælp af det analysearbejde, der er indeholdt i modellen, er viften af muligheder blevet bredere, samtidig med at det, man ikke kan gøre noget ved, bliver sorteret fra. Samarbejdet med PPR giver et fagligt løft, hvor konsulenten kan gå ind og anvise nye måder at tackle de forskellige problemer på. Der arbejdes løbende med evaluering i form af logbog, test, målcirkler, portfolio og samtaler. Elevplanen skrives i intraen og sendes/udleveres til forældre og elev mindst 3 dage før den ene af de to årlige forældresamtaler. Hovedparten af lærerne vælger at skrive elevplanen i efteråret, så den kan følges op i foråret. Der afholdes 1-2 forældresamtaler om året. Forældrene kan ønske en eller to samtaler, hvis de har behov og fravælge, hvis de finder samtalen overflødig. Vi oplever, at mange forældre vælger 2. samtale fra og tolker det, som de føler sig velinformeret. Lærerne kan på samme måde invitere de forældre, de vurderer, det er nødvendigt at afholde samtaler med. Alle forældre er velkomne til en samtale, hvis der i løbet af året opstår problemer, som de gerne vil have drøftet Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. Der gennemføres de standardiserede læsetest og andre test, bl.a. MG prøver i matematik efter behov og skøn fra den enkelte lærer. Desuden gennemføres de nationale test. Pædagogerne gennemfører sprogscreeningen i slutningen af 0. årgang. Læsevejlederen er vejleder i vurderingen af de enkelte resultater og giver anvisninger til, hvad der kan gøre for at opnå forbedringer. Der anvendes karakterer i 8. klasse. Undervisningen drøftes løbende i de enkelte team og i den sparring, der er mellem ledelse og lærere. Endvidere drøftes den enkelte lærers undervisning i forbindelse med MUS. Skolen har deltaget i SundSkoleNettets sundhedsmålinger. Barometer-undersøgelse er gennemført september/oktober 2013 UVM- gennemføres efterår 2013 Side 1 af 16

2 Det er skolens vurdering, at de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende Opfølgning på seneste rapport. De tre indsatsområder for skoleåret Elevernes inddragelse i undervisningen 2. Forældresamarbejde 3. ledelsen og organisationen 1. Med udgangspunkt i evalueringen såvel af undervisningen som af elevernes udbytte tilrettelægger lærere og pædagoger undervisningen. Eleverne medinddrages i planlægningen af undervisningen i størst mulig omfang. Der differentieres såvel i den enkelte lektion, som overfor den enkelte elev. I 75% af undervisningen i den samordnede indskoling, er der en pædagog med til at understøtte differentieringen. 2. Forældre orienteres generelt ved forældremøder og via Forældreintra, og specielt ved forældresamtaler hvor udgangspunktet for den mundlige samtale er elevplanerne. De Nationale Test-resultater, videregives til forældrene, og der gives mulighed for at kontakte læreren, for uddybning af resultatet. Forældrene vejledes i at støtte deres barn ved f.eks. læsning, idet Læsevejlederen deltager i forældremøder i de yngste klasser. Forældre støtter deres børn så meget som de formår. Der er i vores område store udsving i hvor meget man magter at støtte sit barn faglig som socialt. 3. En stor del af skoleåret 12/13, har der ledelsesmæssigt været fokus på at sammenlægge Flynder og Møborg Skoler. I den forbindelse har der været afholdt kurser med Bolette Van Ingen for hele personalet og skolebestyrelsen med stor fokus på sammenlægningens stærke og svage sider på alle områder. Der har været ambitiøse mål om at tage det bedste fra de to kulturer og skabe en ny Yderligere midlertidige indholdskrav. Der er ikke anmodet om yderligere midlertidige indholdskrav fra Børne- og Undervisningsministeriet stk. 2.1 Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. Side 2 af 16

3 Det er skolens mål at nå 85 % på denne ønskede tilstand. 01 Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen. P: 4. V: Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. P: 3. V: Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte. P: 4. V: Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte elevers udbytte og behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med elevbehovet med henblik på at opnå progression for den enkelte elev. P: 4. V: stk. 2.1 Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt og ift. kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervsningen i forhold hertil. Det er skolens mål at nå 75 % på denne ønskede tilstand. 01 Lærerteam inddrager jævnligt ny faglig viden i deres fælles refleksioner over, hvordan de bedst tilrettelægger undervisningen. P: 4. V: Lærerteamet tilrettelægger undervisningen forskelligt afhængig af den enkelte elevgruppes behov. P: 4. V: 3. Vurderingen er, at der er store udsving i inddragelsen af eleverne. Elevinddragelsen i undervisningen er størst i udskoling. Ledelsen vurderer, at diverse test danner baggrund for den enkelte lærers tilrettelæggelse af undervisningsforløb. Denne viden formidles fra den ene faglærer til den anden. Fortrinsvis fra dansklærer til de øvrige lærere. Effekten af at inddrage eleverne i undervisningen er svær at måle stk Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse (E-plan). Det er skolens mål at nå 75 % på denne ønskede tilstand. Side 3 af 16

4 01 Eleverne er bekendt med målene for undervisningen og med deres egne individuelle mål. P: 4. V: Eleverne bliver udfordret i undervisningen. P: 5. V: Eleverne er bekendt med, hvilken indsats der forventes, for at de kan opnå progression fagligt såvel som i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. P: 4. V: 3. Der anvendes elevplaner fra klasse. Elevplanerne udarbejdes en gang årligt. Elevplaner danner baggrund for forældresamtalerne stk. 2.2 Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af undervisningen. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav til, at eleverne får et øget udbytte af undervisningen. P: 3. V: Den kommunale forvaltning og skoleledelsen indgår løbende i dialog om, hvordan mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau hænger sammen, bl.a. understøttet af kvalitetsrapporten. P: 3. V: Politikere, forvaltning og skoler oplever, at arbejdet med kvalitetsrapporten og opfølgningen herpå har fokus på at fremme elevernes udbytte af undervisningen. P: 3. V: Udfordringer for alle stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udfordringer for alle er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv hvordan der arbejdes med den sammenhængende børne- og ungepolitik. Der arbejdes på at samle op på skoleteam og specialcentermøder, men det kniber stadig med at få øje på resultaterne af en tilstrækkelig indsats. Der går stadig lang tid fra underretning/indstilling til PPR til synlig handling. Vi har en stor gruppe elever, som har behov Side 4 af 16

5 for særlig støtte både fagligt og socialt. Specialundervisningen tilrettelægges sammen med PPR. Der bruges mange kræfter på den sociale del, velvidende at det faglige ikke overses og 9 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog. Beskrivelse og vurdering af, hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig set i forhold til eleverne set under ét.det er særligt de skoler, der har to-sprogede, der beskriver her (Christinelystskolen og nr. Nissum Skole). Vurderingen af om de indsatser skolen har er tilstrækkelige, og om de giver en synlige effekt Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen.og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. 01 Andelen af elever, som undervises i den almene undervisning og ikke i specialundervisning, er stigende. P: 4. V: Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 4. V: Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3. V: Specialtilbud og almene undervisningstilbud samarbejder med henblik på at understøtte, at eleverne undervises i den almene undervisning. P: 4. V: Ressourcetildelingen understøtter inklusion. P: 5. V: Ressourcepersoner og PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde i undervisningen. P: 5. V: 3. KvaRap 2. Se på de historiske data i forhold til elevtallet på skolen og den andel, der en visiteret til inkluderende og ekskluderende tilbud. Hvilke overvejelser gør skoleledelsen sig i forhold til at opnå, at flere undervises i nærmiljøet? Se også på KvaRap His (08_Ressourcer), og vurder om en anden fordeling af de økonomiske midler vil kunne gavne inklusionen , 2.3.2, og stk. 2.3 Faktabox: 2.3.1, 2.3.2, og Specialpædagogisk bistand på den enkelte skole. Specialpædagogisk bistand på den enkelte skole gives i dag som supplerende undervisning. Hvis skolebestyrelsen har formuleret principper for den supplerende undervisning, så fortæl lidt om disse principper. Side 5 af 16

6 Udfordringer for alle. I skoleåret 2012/13 har vi afholdt 4 kompetanceudviklingsmøder med PPR og specialundervisningslærer og undertegnede. På disse møder er elevernes udvikling blevet gennemdrøftet. Det er drøftet og iværksat nye tiltag. Der er 1 elev, der har modtaget sprogstøtte hele året og i forbindelse med sprogscreeningen blev vi opmærksom på 2 elever, der lå meget lavt i deres sprogudvikling. De har fået den støtte, det har været muligt at give, og den ene er indstillet til udredning. Der har i de aldersblandede hold været et tilbud om læseløft 4 gange om ugen 4 elever har deltaget hele året og 2 halvdelen af året. I 3. kl. har der været 6 elever, der har modtaget støtte i dansk en del af året. 2 af dem er blevet bevilget it-rygsæk og skal i it-klasse i 4. kl. I 4. kl. har 6 elever fået støtte skiftende i klassen og på et lille hold. De 2 af dem har været i it-klasse og har fået it-rygsæk. 2 andre er blevet bevilget it-rygsæk og ophold i it-klasse i 5. kl. Der er en ny-indstillet, som har behov for støtte i 5. kl. I 5. kl. er 8. elever blevet undervist på hold en del af skoleåret. Der er arbejdet meget med itkompenseret læseundervisning. 1 elev har it-rygsæk og var i it-klasse i 4. kl. hvilket ikke blev den store succes for ham. Der arbejdes meget individuelt både som støtte i og uden for klassen. 2 elever er blevet bevilget it-rygsæk til næste år. I 6. kl. har 2 elever it-rygsæk, hvilket er en stor hjælp for dem. I 7. kl. er der 2 enkeltintegrerede elever og desuden 4 elever, der har fået støtte i dansk hele året. Derudover er der 2 elever, der har fået et kortere kursus i retstavning. I 8. kl. valgte 1 elev støtten fra, hvilket er gået fint. Han har fulgt klassens niveau. Læsevejlederen har derudover arbejdet med begrebsudvikling - talemåder - faglig læsning. Der er uddannet læsemakkere i 8. kl., som i en periode har læst med 4. kl stk. 2.3 Fleksibel tilrettelæggelse, anvendelsen af holddannelse. 00 Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 4. V: stk. 2.4 Tilrettelæggelse af dansk som andetsprog. Christinelystskolen giver et billede af indsatsen i forhold til IFS og IS stk. 6 Faktabox: 2.6 Antal elever, der er henvist til undervisning i specialtilbud. Side 6 af 16

7 Skolens andel af elever med særlige behov, afspejler den indsats som vi kan tilbyde. I tilfælde en større inklusionsprocent, kræves der mere efteruddannelse og flere økonomiske ressourcer , stk. 4. Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til FS 51. Der er ingen klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning stk Inkluderende undervisning 02 Der er en fælles forståelse af, at alle elever har potentialer. P: 5. V: Gode relationer understøtter elevernes selvværd. P: 5. V: Det pædagogiske personale giver hyppige tilbagemeldinger til eleverne på selv deres mindste fremskridt. P: 4. V: Faglighed Skolens prioritering af hovedindsatsen på Faglighed er: 5. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau. Skolen har ingen afgangsprøver. Det er ny skoleleders vurdering, at der arbejdes målrettet med resultaterne af de nationale tests. Dette vil fortsat være et fokuspunkt i samarbejdet mellem lærere og ledelse og 9 stk. 1, 3 Der er en tidlig og målrettet læseindsats og en hurtig opfølgning på identificering af elevens behov Det er skolens mål at nå 85 % på denne ønskede tilstand. Side 7 af 16

8 02 Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov. P: 4. V: Undervisningsforløbene er strukturerede. P: 3. V: 3. Skoleledelsens vurdering af de nationale læsetests i.2,4.,6.,8. klasse. Ledelsen vurderer, at resultaterne for skolen afviger i alt for høj grad. Der sættes fokus på målrettet læseindsats, ligeledes er der fra skolebestyrelsen taget initiativ til en belysning af fordele og ulemper ved samordnet indskoling og stk. 1.1 Faktabox: og Karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøver stk. 1.2 Faktabox: 3.3 Resultater af nationale test. Der vil fremover blive sat væsentlig fokus på elevernes læring og udbytte af undervisningen. (Ny leder) stk. 1.3 Faktabox: 3.4 Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og den enkeltes indsats, resultater og progression (fagligt og i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde) og justerer undervisningen i forhold hertil. 01 Innovation. P: 4. V: Kreativitet. P: 4. V: Problemløsning. P: 4. V: Samarbejde. P: 4. V: 3. Side 8 af 16

9 04 Udviklings- og læremiljø stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udviklings- og læremiljø er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen Det er skolens mål at nå 85 % på denne ønskede tilstand. 01 Eleverne har et højt selvværd og en positiv indstilling til skolen. P: 4. V: Eleverne reflekterer over deres egen læring. P: 4. V: Elevernes indsats og præstationer bliver anerkendt gennem det pædagogiske personales positive feed-back. P: 4. V: 3. Det vurderes, at der er er en høj grad af anerkendende tilgang til den enkelte elev. Der er generelt en positiv og tydelig tilbagemelding på alle fremskridt.eleverne har en positiv indstilling til skolen og inddrages i beslutningsprocesser bl.a. via et aktivt elevråd. Eleverne i klasse har stor udbytte af morgenidræt. Ligeledes er X-tra Skoletid et godt tilbud til de to ældste klassetrin. 05 Overgange stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Overgange er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og sfo'en / skolen, mellem skolen / ungdomsuddannelserne. Hvordan evaluerer skolen overgangene, og hvordan følges der op? Der har været konstruktivt samarbejde imellem skolen og de to tilknyttede børnehaver. Flynder-Møborg skole har en ekstra overgang fra 3. til 4. klasse, som der har været meget fokus på stk. 2 Faktabox: 5.2 Side 9 af 16

10 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. Skolen slutter efter 8. klasse. 06 Forældresamarbejde stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Forældresamarbejde er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv samarbejdet med forældrene og hvordan forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner Følgende tiltag afspejler samarbejdet med forældrene; - Åbent Hus dage - Forældremøder - Forældresamtaler - Kommunikation via Forældreintra - K-forældrearrangementer.hvis der er særlige forhold omkring nogle elever, indkaldes der til ekstra møder for at løse de problemer, der opstår. 6.2 Bek. 8 stk. 2 Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner 01 Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen. P: 3. V: Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 3. V: Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 3. V: Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. P: 3. V: 2. Den Ønskede Tilstand er: Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner Tegnene er: Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen Side 10 af 16

11 Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. 07 Ledelse og organisation stk. 2 Beskriv den strategiske, personalemæssige og den pædagogiske ledelse? Hvordan tilrettelægges efter- og videreuddannelse? Skoleåret har båret præg af sammenlægningen af de to skoler. Ledelsen har fokuseret på at skabe en god proces for såvel elever, forældre og personale stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Ledelse og organisation er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på om målene nås. (A) Strategisk ledelse. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Ledelsens krav til konstant forbedrede resultater er kendt af alle i skolens organisation. P: 3. V: Ledelsen arbejder proaktivt på at omsætte skolens mål til praksis. P: 4. V: Ledelsen følger konsekvent op på resultaterne af undervisningen. P: 3. V: Ledelsen er fysisk til stede i skolens undervisningsmiljø. P: 3. V: 2. Skoleåret har båret præg af sammenlægningen af de to skoler. Ledelsen har fokuseret på at skabe en god proces for såvel elever, forældre og personale stk. 2 Side 11 af 16

12 Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. (B) Personaleledelse. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Ledelsen tydeliggør, at det er et centralt mål for skolens evalueringskultur, at evalueringserfaringer understøtter skolens kvalitetsudvikling af undervisningen. P: 3. V: Ledelsen indgår i en involverende dialog med det pædagogiske personale om mål og indhold i evalueringen af undervisningen. P: 5. V: 4. Skoleåret har båret præg af sammenlægningen af de to skoler. Ledelsen har fokuseret på at skabe en god proces for såvel elever, forældre og personale stk. 2 Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. (C) Pædagogisk / faglig ledelse. Det er skolens mål at nå 85 % på denne ønskede tilstand. 01 Ledelsen er vidende om, hvad der sker i undervisningen. P: 4. V: Ledelsen er sparringspartner og vejleder for det pædagogiske personale, når de udvikler undervisningen. P: 4. V: Det pædagogiske personale oplever en målrettet pædagogisk ledelse, der bidrager positivt til at nå de ønskede resultater. P: 4. V: Skolens pædagogiske personale efterlever ledelsens tydelige forventning om tryghed og arbejdsro på skolen. P: 3. V: 3. Skoleåret har båret præg af sammenlægningen af de to skoler. Ledelsen har fokuseret på at skabe en god proces for såvel elever, forældre og personale stk. 2 Beskriv resultaterne af skolens Arbejdspladsvurdering (APV).APV erne kan indeholde temaer, som det er relevant for skoleledelsen at reflektere over. Side 12 af 16

13 7.5 7 stk. 5 (2-4) Faktabox: 7.5 Linjefag eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse i: stk. 5.5 Faktabox: 7.6 Midler til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne stk. 5, 3 Principper fastsat af skolebestyrelsen i h t 44 i FS. 08 Ressourcer Skolens prioritering af hovedindsatsen på Ressourcer er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Beskriv hvordan skolen prioriterer skolens resourcer - evt. i forhold til særlige indsatser stk. 2, 1 Faktabox: 8.1 Klassetrin. Vi satser på at få etableret en 9. klasse indenfor de kommende to år stk. 2.2 Faktabox: 8.2 Side 13 af 16

14 Antal af spor pr. klassetrin stk. 2.3 og 4 Faktabox: 8.3 Antal af elever stk. 3.1 Faktabox: 8.4 Gns. udgift per elev stk. 3.1 Faktabox: 8.5 Udgift til specialpædagogisk bistand stk 3.2 Faktabox: 8.6 Udgift per elev undervisning i dansk som andetsprog stk. 4.1 Faktabox: 8.7 Antal elever pr. klasse. Vi vurderer at klassekvotienten er ok, men der er store aldersblandede hold i indskolingen stk. 4.2 Side 14 af 16

15 Faktabox: 8.8 Antal elever pr. lærer (elev/lærer-ratio) stk. 4.3 Faktabox: 8.9 Elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister. I skoleåret har der været en elev med meget stort fravær stk. 4.4 Faktabox: 8.10 Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling stk. 4.5 Faktabox: 8.11 Udgift per elev til undervisningsmidler stk. 4.6 Faktabox: 8.12 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning stk. 4.7 Faktabox: 8.13 Antal planlagte timer jf. FS stk. 5.1 Side 15 af 16

16 Faktabox: 8.14 I hvilket omfang er planlagte timer gennemført. Side 16 af 16

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Harboøre SKole 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Beskriv hvordan skolen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv?

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide PARTNERSKAB om Folkeskolen STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide Indhold STATUSANALYSEN Læsning, fortolkning og dialog - en guide...3 Formål...3 Fremadrettet anvendelse...3 Valg

Læs mere

S A M M ENLIGNET MED 200 7

S A M M ENLIGNET MED 200 7 S TATUSANALYSEN 2009 S A M M ENLIGNET MED 200 7 R E SULTATER OG TENDENSER 1. Om statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen... 2 2. Mere glæde og tryghed... 3 3. Bedre læsekompetencer... 4 4. Udfordrende

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Kvalitetsrapport for Thyborøn Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 18. 1.0 02 stk. 2

Kvalitetsrapport for Thyborøn Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 18. 1.0 02 stk. 2 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 5. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Beskriv hvordan skolen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen

Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse KL, den 23. august 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Målinger ved brug af Rambøll Results 3 3. Elevernes udbytte af undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning

Evaluering af skolens samlede undervisning Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Udvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge

Udvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Udvalgsplaner og resultataftale Politikker Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Den sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge har som overordnet vision, at Alle børn og unge

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017 2015/2016 2016/2017 ØREBROSKOLEN 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 6 Indsatsområder

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010. Politikker, mål og resultataftale

Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010. Politikker, mål og resultataftale Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010 Politikker, mål og resultataftale Politikker på folkeskoleområdet...3 Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge...3 Horsens Kommunes Børnekulturpolitik...5

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Formål Formålet med evalueringen er at vurdere om målene for de enkelte fag nås, om metoderne er gode nok, og om det enkelte barn udfordres

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning EVALUERING 2016 Skolens undervisningstilbud Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning Skolens daglige

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Lemvig Kommune. Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13. folkeskoler

Lemvig Kommune. Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13. folkeskoler Lemvig Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13 folkeskoler Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Læsevejledning... 5 01. Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling... 6-1.1 Vurdering af de

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...

Læs mere