VI SUPPLERER HINANDENS VIDEN, OG DET ER LIVSVIGTIGT FOR PATIENTERNE

Transkript

1 Psykologernes fagmagasin Nr årgang VI SUPPLERER HINANDENS VIDEN, OG DET ER LIVSVIGTIGT FOR PATIENTERNE Reportage fra landets største psykiatriske hospital, hvor læger og specialpsykologer er det perfekte team side 4

2 Får jeg et godt afkast? Bliver mine penge investeret ansvarligt? Hvornår er næste dialogmøde????????? Bliv klogere på pension. Følg os på Facebook. facebook.com/mppension

3 Psykoanalyse på Wall Street Samfundet og arbejdsmarkedet skaber konstant usikkerhed hos mennesker og ansatte. Derfor skal vi lære at tænke som en børsmægler, mener Larry Hirschhorn, stifter af International Society for the Psychoanalytic Study of Organizations. 12 Velkommen til den postfaktuelle æra Både medier, universiteter og forskere er hovedaktører i en udvikling, der sætter den gode historie over seriøs forskning, mener en række danske forskere. 16 Traumet efter Islamisk Stat Det svære, psykologiske efterarbejde er begyndt for de yazidi-kvinder, der blev kidnappet af den islamistiske bevægelse til huslige og seksuelle formål, men nu er sat fri. 24 Billedligt set havde Atlanterhavet, som adskilte mig fra min familie og mit land, udvisket alle spor. Jeg kunne ikke selv komme hjem. 30 Indhold 3

4 I to år har et hold specialpsykologer under uddannelse arbejdet side om side med lægerne på Psykiatrisk Center Sct. Hans. De blev mødt med skepsis, men efterhånden har lægegruppen fået øjnene op for deres kvaliteter, oplever Tine Wøbbe, chefpsykolog. For læge Carl Leffler har samarbejdet med specialpsykologerne været fantastisk. Vi supplerer hinandens viden, og det er livsvigtigt for patienterne Af Henning Due, journalist Foto af Marie Hald 4 Reportage

5 Ja, så er konferencen gået i gang. Hvem skal vi starte med? Klokken er lidt over 12 en torsdag i december, og klinikchef Jakob Krarup tager hul på lægekonference på Afdeling M, Psykiatrisk Center Sct. Hans. Rundt om bordet sidder han sammen med en vikarierende psykiater, tre psykologer og en læge under uddannelse. Psykolog Christian Elian begynder med at fremlægge status på en patient, som han har indlagt samme dag. Patienten har diagnosen bipolar lidelse og er blevet videresendt til Sct. Hans fra en anden psykiatrisk afdeling i Region Hovedstaden. Patienten beskriver flere psykotiske symptomer og har forsøgt at behandle sig selv med bl.a. amfetamin, kokain og lsd, men uden større virkning. Det er uklart, om patienten er psykotisk, siger Christian Elian. Jakob Krarup beslutter, at en af afdelingens læger skal foretage en somatisk undersøgelse af den nye patient senere på dagen. Godt, det var den ene, lad os komme videre, siger klinikchefen. For Christian Elian og hans to psykologkolleger, Neringa Aasdal og Per Ingebrigtsen, er det sidste dag på Afdeling M. De har arbejdet på afdelingen i et års tid og hører til det første hold af specialpsykologer under uddannelse de såkaldte SPU ere på Psykiatrisk Center Sct. Hans. På Afdeling M har de været med til at behandle nogle af psykiatriens mest komplicerede patienter med dobbeltdiagnoser psykisk lidelse og misbrug og kravene har været store. Vi har investeret rigtig meget i dem, men vi har også fået rigtig meget igen, siger Jakob Krarup over en kop kaffe på sit kontor. Afdeling M beskæftiger i forvejen syv psykologer, men det er første gang, Psykiatrisk Center Sct. Hans tager opgaven på sig med at uddanne specialpsykologer. Ifølge Jakob Krarup har det overordnet set været en positiv oplevelse. Det er lykkedes at gøre SPU erne til en accepteret del af afdelingen, og vores strategi med at behandle dem som yngre, uddannelsessøgende læger har givet mening, siger han. I det store hele er der mange lighedspunkter mellem arbejdsdagen for en specialpsykolog under uddannelse og en læge under uddannelse på Afdeling M, fortæller han. SPU ere er med i lægegruppen ligesom yngre læger. De er tilknyttet et sengeafsnit, de refererer til afsnittets overlæge, de har en daglig leder, som er overlægen, de deltager i lægeundervisning og er med på en tværfaglig konference om morgenen og en lægefaglig konference ved frokost. Og de går dagligt stuegang hos deres egne patienter. Derudover får de ugentligt lægefaglig vejledning af en tidligere klinikchef og modtager dagligt supervision af den nærmeste overlæge. For Neringa Aasdal, en af de tre SPU er fra Afdeling M, har uddannelsesforløbet betydet, at hun har haft sine egne patienter og har haft fuldt overblik over patienternes behandling. Også patienternes medicinske behandling, siger hun. Neringa Aasdal blev færdiguddannet som psykolog i 2007 og fik efterfølgende job på Psykiatrisk Center Sct. Hans, hvor hun begyndte sit uddannelsesforløb som specialpsykolog for to år siden. På Afdeling M har jeg lavet patientindlæggelser, og ved indlæggelserne var det mig, der optog psykiatrisk anamnese, vurderede patientens tilstand og skrev journal, mens en læge lavede den somatiske undersøgelse af patienten, fortæller hun. Grænsen går ved medicin Grænsen for specialpsykologens arbejde går bl.a. ved medicinen. Fx når en patient skal startes op med ny medicin eller skal have justeret sin medicin. Det skal en overlæge ind over at ordinere. Netop spørgsmålet om grænser eller mere præcist faglige grænser i psykiatrien skabte for nyligt stor debat i onlinemediet Altinget, da Dansk Psykolog Forening i november sidste år præsenterede et udspil til en ny psykiatriplan. I planen foreslår psykologforeningen bl.a., at specialpsykologer skal have behandlingsansvar på lige fod med læger i psykiatrien. Udspillet blev køligt modtaget af Overlægeforeningen og Foreningen af Speciallæger, som i en efterfølgende replik skrev, at organisationerne ikke støtter forslaget. Psykiske sygdomme kan udløses og påvirkes af fx infektioner, blodpropper, hovedtraumer, alkohol, stofmisbrug og så videre. Disse faktorer er psykologerne ikke uddannet i at vurdere. Derfor risikerer man, at psykisk syge får en forkert og potentielt livstruende behandling, hvis de lægelige forhold overses af den behandlingsansvarlige psykolog, skrev Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen og Foreningen af Speciallæger, bl.a. i replikken i Altinget. Men den problematisering har Neringa Aasdal svært ved at genkende fra sin hverdag på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Det er der mange her, der har svært ved, siger hun. Hun mener, debatten bliver for firkantet, når man kun taler om enten eller. Altså om enten lægen eller specialpsykologen skal have ansvaret for patienten. I virkeligheden er det jo både og. Vi indgår i et samarbejde, og når en specialpsykolog er behandlingsansvarlig for en patient, udelukker det jo ikke, at en læge har ansvaret for den somatiske undersøgelse af patienten eller for patientens medicin, siger hun. Neringa Aasdal vil hellere fremhæve samarbejdet end de faglige skillelinjer mellem læger og psykologer. Lægerne har nogle enestående kompetencer ift. somatik og medicin, men der er også et sammenfald mellem Reportage 5

6 deres og specialpsykologernes kompetencer i forhold til vurdering, udredning og styring af behandlingsforløb. Det er netop forståelsen for og indsigten i vores fælles og forskellige kompetencer, der har betydet, at samarbejdet mellem mig og lægerne her på Afdeling M har fungeret rigtigt fint, siger Neringa Aasdal (foto). Hun ser derfor heller ikke noget problem i, at specialpsykologer har det overordnede ansvar for en psykiatrisk patient. Også selvom psykologerne ikke har en medicinsk uddannelse. Vores afdeling har fx haft en almen mediciner ansat, som har taget sig af det somatiske, og selvom overlægen selvfølgelig vurderer patienterne, henvises de komplicerede somatiske sager til en almen mediciner, forklarer hun. Neringa Aasdal understreger dog, at det forudsætter, at der skabes gode arbejdsgange på den psykiatriske afdeling, og at det tværfaglige samarbejde optimeres. Især i forhold til det somatiske arbejde. At tage behandlingsansvaret kræver meget koordinering og et overblik af indsatserne mellem de tværfaglige interventioner, siger hun. Samme budskab lyder fra Tine Wøbbe (foto s. 8). Hun er chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans og er uddannelsesansvarlig for centrets otte SPU er. Jeg mener sagtens, at specialpsykologer kan have behandlingsansvaret for såvel ambulante patienter som indlagte patienter. Hvis vi ser bort fra somatikken og medicinsk behandling, siger hun. Tine Wøbbe henviser til notatet Psykologer i psykiatrien i Region Syddanmark fra 2014, som er godkendt af regionens psykiatridirektioner, og som påpeger, at der i sundhedsvæsenet ikke er noget lovmæssigt begreb, der medfører, at det er læger, der skal være behandlingsansvarlige. Det betyder, at specialpsykologer godt kan være ansvarlige for behandling af både ambulante patienter og patienter på døgnafsnit. Undtagelserne hvor der er delegationsforbud er ifølge notatet udfærdigelse af recepter, anvendelse af tvang i henhold til psykiatriloven og ansvaret for retspsykiatriske patienter. Men Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag, og selvom SPU er på Psykiatrisk Center Sct. Hans arbejder med mange af de samme opgaver som lægerne, skal der mere til for at ryste det århundreder gamle fundament, som sundhedsvæsenets hierarki er bygget på. Alligevel er Tine Wøbbe positivt stemt. Da Sct. Hans besluttede at tage et hold specialpsykologer under uddannelse, var der modstand i visse dele af overlægegruppen. Det handlede formentlig om en frygt for, at de kom og tog lægernes arbejde, siger hun. Siden har noget ændret sig, og i det seneste års tid har hun oplevet små forandringer og en stigende anerkendelse og accept af specialpsykologernes faglighed. Jeg kan huske sidste sommer, da jeg på en morgenkonference hørte en kollega sige, Der er ingen overlæge til indlæggelse af en ny patient. Er der ikke en SPU er til stede. Ordene kom fra en af de kolleger, der i begyndelsen var mest kritisk over for specialpsykologerne, og den morgen tænkte jeg, at vi allerede er kommet langt, fortæller Tine Wøbbe. 6 Reportage

7 Fortsat modstand I lægegruppen er der dog fortsat modstand mod at fordele behandlingsansvaret anderledes, end man gør det i dag, oplever hun. Klinikchef Jakob Krarup hører til det kritiske kor, og han har svært ved at forestille sig, at specialpsykologer kan gå ind og tage hele behandlingsansvaret for patientforløbene. Hvis du ved behandlingsansvar forstår, at specialpsykologer skal kunne lede og være ansvarlige for et senge- afsnit, sådan som en overlæge gør det i dag, vil jeg sige nej, siger han. Jakob Krarup understreger, at specialpsykologerne bringer rigtig meget godt til bordet. Men de er ikke naturvidenskabeligt uddannede eller uddannede i behandlingsansvar, som det ligger i lægeuddannelsen fra første dag, siger Jakob Krarup. Han ser specialpsykologerne som en vigtig partner til speciallægen og mener, at endemålet for special- Reportage 7

8 fagfolk. Men vi har ligesom alle andre også oplevet en mangel på lægeressourcer, så det er også mangelsituationen, der har udløst øvelsen, siger Bo Andersen. psykologer er at komme længere væk fra psykologkulturen og tættere på en tilnærmet lægekultur. Som faggruppe vil de partielt overlappe med lægerne, siger han. På centerchef Bo Andersens kontor i Psykiatrisk Center Sct. Hans administrationsbygning er budskabet et andet. Jeg er ikke særligt optaget af, hvad en specialpsykolog må og ikke må. Jeg er mere optaget af, at vores ansatte leverer på de effektmål, jeg mener, bør stå i centrum i psykiatrien og sundhedsvæsenet generelt. Bo Andersen mener, at debatten i Altinget starter et helt forkert sted. Udgangspunktet må være, om et nyt tiltag gavner patienten, og om det forbedrer behandlingen, siger han. Bo Andersen har ikke noget problem med at give specialpsykologer behandlingsansvaret for dele af patientforløbet altså fx den psykoterapeutiske behandling af en patient. Men mange af patientforløbene her hos os er medicintunge, og her vil specialpsykologer ikke kunne bære opgaven, for det kræver, at der er lægelig supervision, lyder budskabet fra centerchefen. Han forklarer, at Psykiatrisk Center Sct. Hans satsning på at uddanne specialpsykologer først og fremmest handler om at skabe mere kvalitet i behandlingen. Vi har selv budt ind til Danske Regioner, fordi vi kunne se, at vores patientgrupper kunne få gavn af de her Samarbejde var en øjenåbner På Afdeling M er dagens lægekonference ved at runde af, og Jakob Krarup holder en kort afskedstale for de tre psykologer. Til jer alle tre (specialpsykologer, red.) vil jeg gerne sige, at jeg synes, det har været en succes at have jer her. For Carl Soelberg Leffler er det også sidste dag. Han har været under uddannelse som til speciallæge i psykiatri på Afdeling M og fortæller i sin afskedstale, at det har været hårdt, men lærerigt at have det overordnede ansvar for patienterne på Afdeling M. Han fremhæver især samarbejdet med SPU er Per Ingebrigtsen, som han kalder fantastisk. Da Magasinet P efterfølgende spørger ham om samarbejdet med specialpsykologerne, svarer han: Jeg elsker det! Jeg anede ikke, hvem Per (Ingebrigtsen, red.) var, da han pludselig stod en dag og skulle vises rundt på afdelingen. Jeg tog ham med rundt for at se patienterne, og den rutine udviklede sig hurtigt til, at vi begyndte at tale åbent om, hvordan vi så patienterne og deres problemer, og hvorvidt vi var enige i hinandens faglige vurderinger af patienterne, fortæller Carl Soelberg Leffler. Samarbejdet åbnede hans øjne for specialpsykologernes kvaliteter. Jeg tror, de kan være med til at løfte psykiatrien til noget andet og noget bedre. Specialpsykologer fanger flere detaljer i patienternes historik, end mine psykiaterkolleger gør, og de er virkelig gode til at tænke patientforløb systematisk, siger han. Carl Soelberg Leffler fortæller også, at han aldrig har haft problemer med at fordele arbejdet mellem sig selv og specialpsykologerne. Jeg er bedre til at træffe akutte 8 Reportage

9 beslutninger, og jeg ved mere om diagnosticering af tungere psykiatriske lidelser, end de gør. Det betyder, at jeg godt kan komme med indvendinger over for deres vurderinger, uden at de oplever, at det er et forsøg på at trumfe dem fagligt, siger han. Det er især specialpsykologernes tilgang til patienterne og deres relationsarbejde med patienterne, som Carl Soelberg Leffler mener kan spille en afgørende positiv rolle i fremtidens psykiatri. Psykologerne kigger ikke bare på patientens symptomer, og det gør psykiatere typisk. Psykologer begynder i stedet med at betragte patienten ud fra patientens case og har fokus på, hvad patientens historie har gjort ved patienten. Vi supplerer hinandens viden, og det er livsvigtigt for patienterne, siger han. SPECIALPSYKOLOGER I DANMARK Specialpsykologuddannelsen er en fireårig uddannelse, som består af to uddannelsesforløb med både klinisk praksis og teoretiske kurser. Psykologen ansættes i en uddannelsesstilling i alle 4 år. Der arbejder cirka 160 færdiguddannede specialpsykologer i Danmark, 95 af dem er ansat i en af landets fem regioner. Hvert år afslutter cirka 35 nye psykologer specialpsykologuddannelsen. Fortsætter væksten, vil der være mellem 300 og 400 specialpsykologer i Danmark om 10 år. HVAD MÅ SPECIALPSYKOLOGER I PSYKIATRIEN? Varetage klinisk psykopatologisk undersøgelses-, behandlings- og forløbsplaner varetage psykopatologisk diagnostisk udredning varetage psykologisk behandling medvirke til sikring af formidling, vejledning og behandling med henblik på at fremme psykisk sundhed og forebygge følgevirkninger af psykisk sygdom. PSYKOLOGERS BEHANDLINGSANSVAR I SUNDHEDSVÆSENET Psykologer, der arbejder i sundhedsvæsenet, er selvstændigt ansvarlige for den behandling, de har ydet, medmindre det er anført i journalen, at en anden sundhedsperson (typisk en læge) har ansvaret for behandlingsforløbet. Hvis en psykolog skal udføre behandling med receptpligtige lægemidler eller andet, som er lægeforbeholdt virksomhed, skal dette ske ved delegation fra en læge, ifølge autorisationslovens paragraf 74. Hvis psykologer arbejder på delegation af en læge eller som medhjælp og har fulgt de givne instrukser, er den behandlingsansvarlige læge ansvarlig for behandlingen. Kilde: Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børneog ungdomspsykiatri og psykiatri og Dansk Psykolog Forening Reportage 9

10 KULTURBLIK Af redaktionen Radiodokumentar Et år uden Anja DR P1 Dokumentar (2017) Tidsskrift Erhvervspsykologi nr. 3 Dansk Psykologisk Forlag (2017) I oktober 2016 begik Anja Holdt selvmord ved at springe ud fra Rundetårn i København, kun 17 dage efter at hun og kæresten Anders var blevet forældre til deres første barn, Alfred. Anja var blevet ramt af en kraftig fødselsdepression, som hverken sygehuset eller kæresten Anders indså omfanget af, før det var for sent. P1 dokumentars Jonas Damstrup Fried møder Anders et år efter tragedien for få historien om en far, der pludselig står alene med et lille spædbarn, efter at barnets mor har taget livet af sig selv. Motivation af vidensmedarbejdere og ledere, der udvikler organisatorisk tunnelsyn, er nogle af overskrifterne på artiklerne i årets tredje nummer af tidsskriftet Erhvervspsykologi. Nummeret er et åbent nummer, og artiklerne spænder over temaer som kerneopgaven, motivation, intern kommunikation og målinger. Tv-serie Mindhunter Netflix (2017) Podcast Når fars pige er til piger Radio24syv Dokumentar (2017) I denne anmelderroste serie på 10 afsnit handler det om adfærdspsykologi og psykologisk profilering af kriminelle i slutningen af 1970 erne hos amerikanske FBI. Serien byggen på en bog af FBI-agenten John E. Douglas, der selv introducerede og arbejdede med profilering af fx seriemordere i FBI. Serien er på den måde også en fascinerende historie om, hvordan seriemordere bliver til. I gymnasiet bliver Katrine kæreste med en pige. Det er Katrines far ikke glad for, så han bliver lettet, da forholdet stopper. 10 år efter er Katrine igen kærester med en af samme køn. Hun er voksen nu og lever sit eget liv, men det er afgørende for hende at få sin fars accept og en konfrontation er uundgåelig. Sådan begynder første del af i alt tre afsnit af denne radiodokumentar om seksualitet, Katrine og hendes far. Longread The Family That Built an Empire of Pain The New Yorker (2017) Hvert år bliver tusinder af amerikanere afhængige af smertestillende opioider mange dør af en overdosis. En af de mest kendte opioder er OxyContin, et præparat, udviklet af Purdue Pharma, som blev markedsført som et smertestillende middel næsten uden risiko for at skabe afhængighed og derfor er blevet udskrevet i flæng. Men OxyContin blev startskuddet til det, der nu kaldes en egentlig opioid-epidemi i USA. Dette longread går bag om Purdue Pharmas forretningsstrategi og den stenrige, Stackler-familie, der står bag Udgivelser

11 MINDFUL COMPASSION 5-stjernet kursus og retreat i Thailand med Dr. Chris Irons i november 2018 Dette kursus og retreat vil med udgangspunkt i Compassion Focused Theraphy (CFT) og integrationen af Mindful Compassion have fokus på arbejdet med og udviklingen af medfølelse i os selv, for os selv og hos vores klienter. Det primære fokus er lagt på anvendelse af Mindful Compassion i forhold Afrejse: 16. november kr. inden den 15. juni Herefter er prisen kr. til personlig udvikling og herigennem vil deltagerne få mulighed for en dybere forståelse af teorien, den oplevelsesorienterede tilgang og færdighederne i CFT, hvilket kan overføres til deres kliniske arbejde. Retreatet består bl.a. af oplevelsesorienterede øvelser med udgangspunkt i Mindful Compassion. Dette Mindful Compassion retreat har været og bliver skelsættende for min fremtid, Hanne Otte, A lifechanging experience!, John Lerche, Specialistuddannelse i kognitiv terapi Mindwork og Cektos udbyder for tredje gang i fællesskab, og med et stærkt hold af erfarne og kompetente undervisere, en specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi for psykologer og læger. Du vil blive undervist af bl.a. Christian Møller Pedersen, Mikkel Arrendt, Christian Frøkjær, Chris Irons og Deborah Lee. Voksenmodulet Et obligatorisk kursusforløb, der med temaerne personlighedsforstyrrelser og personlighedsteori, assessment, lovgivning og etik samt psykoterapeutisk behandling adresserer det brede virke som psykolog på voksenområdet. Du vil blive undervist af bl.a. Christian Møller Pedersen, Mikkel Arendt, Michael Kaster og Sebastian Simonsen kr. for hele uddannelsen Kursstart: 16. april kr. inkl. forplejning Kursusstart: 18. april 2018 Psykologisk Undersøgelsesmetodik Dette kursus giver både mulighed for at arbejde indgående med udvalgte tests samt indføring i rammerne for og strukturen i et undersøgelsesforløb, hvor såvel kognitive som personlighedspsykologiske forhold skal udredes. Du vil blive undervist af psykolog Louise Brückner Wiwe og specialpsykolog Christian Møller Pedersen. Parent Development Interview 3-dages kursus i Parent Development Interview og kodning af Refleksiv Funktion (PDI-RF) med psykolog Michelle Sleed fra Anna Freud Centeret. Kurset har til formål at give deltagerne en grundlæggende forståelse af forældres refleksive funktioner/ mentalisering og giver samtidig deltagerne mulighed for træning og certificering i kodning af PDI kr. inkl. forplejning Kursusstart: 27. februar kr. inkl. forplejning Kursusdage september 2018 Annonce 11

12 Psykoanalyse på Wall Street AF HENNING DUE, JOURNALIST Samfundet og arbejdsmarkedet befinder sig i en historisk højrisikotilstand, som skaber konstant usikkerhed hos mennesker og ansatte. Derfor skal vi lære at tænke som en børsmægler, mener Larry Hirschhorn, stifter af International Society for the Psychoanalytic Study of Organizations, ph.d. i økonomi og amerikansk ledelseskonsulent, som hjælper topchefer i erhvervslivet med at lære deres ansatte at træffe bedre og mere rationelle beslutninger. 12 Organisationspsykologi

13 I 2009 gik Larry Hirschhorn, stifter af International Society for the Psychoanalytic Study of Organizations (ISPSO), og kollegaen Sharon Horowitz i gang med at undersøge, hvad der var gået galt i et investeringsfirma på Wall Street, den berømte finansgade på Lower Manhattan in New York City, USA. Firmaet, der havde haft en række succesfulde år i 00 erne med glade investor-kunder, fandt nemlig pludselig sig selv i et dødvande i efterspillet af den globale finanskrise. Magasinet P møder ham på Hotel Kong Arthur i København, mens han holder pause fra et møde i ISPSO, der har inviteret nogle af de mest centrale og vigtige tænkere inden for psykoanalytiske studier af organisationer til København til en stor international konference. Han fortæller, at Wall Street-eksemplet gav ham et unikt indblik i børshandlens psykologi og var en gylden mulighed for at studere, hvordan det føltes at befinde sig lige dér midt i orkanens øje i en amerikansk investeringsvirksomhed under og efter finanskrisen i 2007 og Sharon Horowitz var forinden blev hyret som ledelseskonsulent af investeringsfirmaets ejer til at løse en strid mellem to børshandlere, som styrede en større investeringsfond, firmaet ejede, og som på det seneste var begyndt at tabe penge. De to børshandlere bebrejdede hinanden for derouten, og sammen med Larry Hirschhorn satte Sharon Horowitz sig for at lave en psykodynamisk analyse af virksomheden og bruge analysen som afsæt til at udvikle en mere effektiv konsultationsmetode, som kunne bruges til at rådgive andre direktører og ansatte i ekstreme arbejdsmiljøer. Forskerparret mente, at nøglen til at opnå ny viden om psykodynamikken i højrisikobetonede arbejdsmiljøer var at forstå, hvad der motiverer de ansatte, og hvornår og hvorfor de bryder sammen. Resultat af deres analyse blev udgivet i et kapitel i bogen Social Defences against Anxiety i 2015, og deri konkluderer Hirschhorn og Horowitz bl.a., at den på tidspunktet udbredte analyseramme til at forstå organisationers psykodynamik samspillet mellem arbejde, angst og sociale forsvarsmekanismer (social defense, red) var utilstrækkelig til at kunne forstå den turbulente tid, som arbejdsmarkedet og samfundet befinder sig i i dag. Med afsæt i Wall Street-case-studiet mener Hirschhorn, der bl.a. har en ph.d. i økonomi fra MIT, arbejder både som forsker og ledelseskonsulent og rådgiver direktører og topledere i, hvordan de lærer deres ansatte at træffe de bedste, rationelle beslutninger, og Horowitz derimod, at man bør interessere sig for samspillet mellem fare, spænding og beskyttende rammer. Wall Street-eksemplet gav ham et unikt indblik i børshandlens psykologi og var en gylden mulighed for at studere, hvordan det føltes at befinde sig lige dér midt i orkanens øje i en amerikansk investeringsvirksomhed under og efter finanskrisen i 2007 og Vi var interesseret i at undersøge, hvad der fik dem til at træffe de beslutninger, som de traf hver eneste dag på jobbet, siger Larry Hirschhorn. I bogen identificerer han og Horowitz et stort sammenfald mellem Wall Street-børshandel og ekstremsport, og ifølge Hirschhorn kan almindelige arbejdende mennesker lære noget af begge typer job. Organisationspsykologi 13

14 Ekstremsport er en måde, hvorpå kulturen hjælper folk til at leve i mere ekstreme miljøer, som er forbundet med høje risici, og hvor det er sværere at forudse, hvad der kommer til at ske. Fra ekstrem-handel lærer vi på samme måde, hvordan folk klarer sig i de rammer, siger han. TRE BESKYTTENDE RAMMER I analysen af Wall Street-virksomheden identificerede Larry Hirshhorn og Sharon Horowitz tre beskyttende rammer, som de mener kan tilskrives de to børshandleres succes. Da det gik godt, var børshandler-parret for det første dygtige til at fokusere på selve processen børshandlen frem for på resultatet, profitten. For det andet var de i stand til at betragte arbejdet som et spil, og for det tredje komplimenterede de to hinanden ekstremt godt og skabte magi sammen. For at forklare makkerparrets succes henter Larry Hirschhorn et metafor fra sportsverdenen. Hvis en dygtig golfspiller kun fokuserer på at ramme hullet frem for at koncentrere sig om at ramme bolden rigtigt, vinder han ikke, siger han. Fællesnævneren for børshandlere og udøvere af ekstremsport er ifølge Hirschhorn, at de er yderst disciplinerede, de er velorganiserede, og de er ekstremt dygtige til deres fag. De er ikke på jagt efter et gys, men de stoler på deres egen kapacitet, siger han. Under et interview med Larry Hirschhorn forklarede en af børsmæglerne, at han elskede arbejdet med børshandel, fordi det på én gang satte ham i en mindre, men samtidig mere bevidst tilstand end det normale liv. Efter det er man i stand til at se bunden af sig selv, sagde børsmægleren. En anden fællesnævner blandt Wall Streets børshandlere er, at de tiltrukket af ideen om at få indsigt i sandheden om dem selv, siger Larry Hirschhorn. Arbejdets natur provokerer dem til at grave dybere og finde indre ressourcer frem, som gør dem i stand til at kunne håndtere det. De oplever deres arbejde som utroligt livgivende, siger han. Larry Hirschhorn bladrer lidt på sin ipad, finder et citat frem fra en af børsmæglerne og læser det langsomt op. Livets hastighed er meget langsommere end børshandlens hastighed. Når man arbejder med at handle, er man nødt til at se sine drager i øjnene. De kæmper mod dig her og nu. Da aktiemarkedet nærmest over natten brød sammen i efteråret 2008, og USA s dengang fjerdestørste investeringsbank Lehmann Brothers gik konkurs, lykkedes det makkerparret at skabe et afkast på 20 procent til deres investorkunder, alt i mens de fleste andre børshandlere tabte enorme summer på deres investeringer. På rekordtid ændrede de to børshandlere status fra små fisk til investeringsvirksomhedens guldfugle, og seks måneder efter Lehmann Brothers-konkursen administrerede de investeringer til en værdi af mere end seks milliarder kroner. Men i sidste ende vandt markedet, og i løbet af 2011, på blot seks måneder, mistede parret halvdelen af deres aktiver. Tabet af penge og presset fra investorkunderne og virksomhedens direktør rystede makkerparret, og de tre beskyttende faktorer smuldrede mellem fingrene på dem. Faren og risikoen ved arbejdet, som før virkede spændende og tiltrækkende, udløste nu angstlignende symptomer hos dem. De mistede tilliden til hinanden, bebrejdede hinanden for nedturen, og virksomhedens direktør endte med at lukke investeringsfonden, som de styrede. ET METAFOR FOR ARBEJDSMARKEDET Historien om de to Wall Street-handlere var en øjenåbner for Larry Hirschhorn. Jeg blev tiltrukket af casen, fordi den repræsenterer, hvad det indebærer at arbejde og leve i et højrisiko-miljø. Wall Street er et metafor for nutidens arbejdsmarked og de rammer, som mennesker lever i i dag, siger han og uddyber: I et ekstremt arbejdsmiljø handler det om at holde fast i fokus i sammenhæng med en vurdering af risiko. Et ekstremt miljø lærer os, at det modsatte af impulsivitet: et højt niveau af disciplin og høj faglighed er nødvendigt for at kunne klare sig. Det gælder også for arbejdsmarkedet i dag, siger han. At kunne håndtere usikkerhed og risiko kræver dels en villighed til at tabe og en villighed til at forstå, at tabet ikke betyder, at man ikke kan komme tilbage og lege næste dag, mener Larry Hirschhorn. På Wall Street har de ansatte en spil -tilgang til jobbet. Ja, de kan tabe meget, men det er ikke et spørgsmål om liv eller død, siger han. Studiet af børshandlerne gav også Larry Hirschhorn en anden unik indsigt i tankegangen på Wall Street. Selvom markedet er hårdt og brutalt, sætter børshandlerne pris på dets skønhed. De fortalte mig, at deres arbejde gav dem adgang til en slags virkelighedens skønhed. 14 Organisationspsykologi

15 Børshandlerne talte også om markedet som en slags objektiv realitet, som de også værdsætter, fordi de oplever, at markedet hverken er manipulerende eller varetager specifikke interesser, men altid dømmer objektivt. For dem er markedet et sted med sine egne regler og konfigurationer, som de ikke kan kontrollere, men som de kan være i og arbejde i. De udtrykte en påskønnelse af markedet, der nærmest minder om den måde, vi andre påskønner naturen på. De sætter pris på størrelsen og omfanget af markedet, og det er en meget interessant relation, siger Larry Hirschhorn. I børshandlernes optik er markedet ikke noget, der straffer, men noget smukt, retfærdigt og objektivt, som de forklarede ham. Samme anskuelse kan man ifølge Hirschhorn finde hos entreprenører, der starter virksomheder op. Enten klarer man sig succesfuldt, eller også gør man ikke, men markedet uanset om det er finansmarkedet, app-markedet eller jobmarkedet er aldrig ude efter dig, siger Larry Hirschhorn. Det er en vigtig indsigt, som vi alle kan bruge, mener han. HÅNDTÉR SITUATIONEN Arbejdsmarkedet er et meget upersonligt sted. Det er ligeglad med dig, når du fyres og hyres, og det evaluerer dig ene og alene på dit bidrag til markedet. At lære at acceptere det og ikke forvente at blive elsket, men blot være på arbejdsmarkedet, er et spørgsmål om at modnes. Både som ansat og som menneske, siger Larry Hirschhorn. Du siger, vi lever i et højrisikosamfund, som også omfatter arbejdsmarkedet. Hvordan lærer vi at håndtere risikoen for at blive fyret, en frygt som flere og flere går rundt med bl.a. på grund af den digitale omstilling af arbejdsmarkedet? At blive fyret er ikke verdens undergang. Selvfølgelig forudsat at man kan klare sig økonomisk uden et job. Selvfølgelig er samfundet nødt til at tage sig af dem, der mister jobbet, men jeg mener, det er vigtigt ikke at blande socialpolitik med arbejdsmarkedets egne logikker. Vi er nødt til at have jobordninger og ansættelsesformer, der gør arbejdsmarkedet så fleksibelt, at det kan allokere folk derhen, hvor de kan bidrage bedst. I disse år tales der meget om prekariatet en voksende gruppe på arbejdsmarkedet især fra kreative fag, som ikke skal regne med at få tilbudt fast arbejde, løn under sygdom og 30 års pensionsordning. Hvordan skal de klare den usikkerhed? Som ansat handler det ikke om at være sikker og føle sig tryg, men om at håndtere risikoen og usikkerheden. Om at lære hvordan man bevæger sig mod risiko på en oplyst og struktureret måde. Jeg tror, det er måden at sikre sig på. Du skal opfatte risiko som din ven, ikke din fjende. Det er mit indtryk, at alt for mange mennesker i dag ser risiko som deres fjende. Så vi lever i et senmoderne risikosamfund, hvor også arbejdet er en usikkerhedsfaktor, og det må vi affinde os med? Jeg ser relationen til risiko som en fundamental psykologisk og sociologisk akse i den senmoderne periode. Ikke bare risikoen for at blive skadet, men risikoen for at skabe og opnå resultater. Men alle mennesker kan vel ikke uden videre finde deres indre ressourcer frem og lære at håndtere risiko uden at risikere at vælte? Mennesker ved ikke, hvilke ressourcer de har, før de tvinges til at grave dybt. Med andre ord underudnytter vi alle vores ressourcer. Uanset om vi taler om vores færdigheder eller vores temperament. Men det er klart, at når vi taler om sårbare mennesker, bør vi overveje, hvordan vi kan hjælpe dem med at opbygge deres ressourcer. LARRY HIRSCHHORN Ph.d i økonomi, Massachusetts Institute of Technology, MIT. Seniorforsker ved Wharton Center for Applied Research Stifter af konsulentvirksomheden, CFAR, der i 2017 lå på Forbes liste over de bedste amerikanske konsulentfirmaer side om side med Deloitte, IBM, McKinsey &Company og PricewaterhouseCoopers. Har siden 1980 erne udgivet en stribe bøger, der alle kredser om relationen mellem organisationen, lederen, den ansatte og arbejdet bl.a. Autoritetsrelationen i nye sammenhænge, om de psykologiske og kulturelle konsekvenser af moderne organisationers forandringer og nye psykologisk krav til de ansatte. Organisationspsykologi 15

16 DET KEDELIGT KORREKTE SÆLGER IKKE AVISER Af Thomas Davidsen, journalist Illustration af James Steinberg

17 Medierne, universiteterne og forskerne selv er hovedaktører i en udvikling, der sætter den gode historie og de farverige undersøgelsesresultater over seriøs forskning, mener en række danske forskere. For snart et år siden - en lørdag i april gik forskere og videnskabsfolk i universitetsbyer over hele verden i demonstrationer på gaden for at protestere mod en ifølge dem stærkt bekymrende global tendens: Angrebet på videnskab, forskere og politikudformning, der er baseret på evidens. I Danmark gik marchen, March for Science, fra Niels Bohr Instituttet i København til Christiansborg Slotsplads. Og siden er der ikke blevet mindre snak i den offentlige debat om begreber som fake news, fake science eller alternative fakta. Begreberne holdt for alvor deres indtog i offentligheden, da en nyindsat amerikansk præsident sidste år stædigt fastholdt, at aldrig før var så mange mennesker mødt op til en indsættelsesceremoni. De sammenlignende luftfotos, holdt op mod Trumps insisteren på det åbenlyst forkerte, blev begivenheden, som indvarslede den postfaktuelle æra, hvor man iscenesætter sin egen virkelighed. Og hvor evnen til at genkende en iscenesat virkelighed udråbes til at være en af de vigtigste kompetencer, skolen kan lære eleverne. Men hvad er konstruktion, og hvad er information? Ifølge den amerikanske forsker i partikelfysik på Niels Bohr Instituttet, Ian Bearden, skal vi passe på ikke at fokusere for meget på personen Trump, som blot er den udløsende faktor, der har tydeliggjort et strukturelt problem: Det har alle dage været sådan, at videnskabelige sandheder kan fornægtes eller manipuleres, hvis de ikke passer ind i politiske agendaer og økonomiske interesser, siger han. Men selvom det kan være svært at dokumentere, så føles det unægteligt, som om problemet aldrig før har været så stort, som det er i dag, siger Ian Bearden, der medgiver, at videnskabelig sandhed kan være svær at tale om uden at lyde arrogant og elitær. Men virkeligheden er, at det kræver en hel del indsigt at kunne skelne mellem skidt og kanel inden for forskning, mener han. Lige så nemt det kan være at gennemskue, hvornår Trump lyver, lige så kompliceret kan det være at gennemskue den brede mainstream strøm af forskningsformidling. Og der har vi fået et stort problem: De seriøse medier er ved at miste den gatekeeper funktion, de trods alt har haft førhen. Et billede på det er, at den videnskabelige redaktion på Danmarks Radio mere eller mindre er blevet nedlagt. Det er en farlig udvikling, ikke mindst fordi nyhedsstrømmen i det hele taget er løbet løbsk. Resultatet er, at vi meget ofte oplever, at undersøgelsesresultater, som en journalist vurderer ser ud til med overvejende sandsynlighed at kunne være sand, bliver udråbt til offentlig sandhed. Eller bliver taget alvorligt på et niveau, der sår tvivl om mere seriøse forskningsresultater. Specielt inden for kontroversielle områder som klima, flygtninge, sundhed, uddannelse, arbejdsmarked og kønsforskning, siger Ian Bearden, der mener, at der er grund til at være ekstra på vagt over for den del af nyhedsstrømmen, som viderebringer forskningsresultater. Folk har meget nemmere ved at forstå en historie, end de har ved at forstå numeriske data. Det kedeligt korrekte sælger ikke aviser. Læg dertil, at der rent psykologisk er markant større modtagelighed over for historier og forskningsresultater, der bekræfter ens fordomme og synspunkter, end der er over for hårde data, som afkræfter det, man troede i forvejen. De seriøse medier ser ud til at ligge mere og mere under for disse fænomener. Derfor ser vi en glidebane, som der er al mulig grund til at være bekymret for. Universiteterne, der i dag har ambitiøse pr-strategier, kan heller ikke sige sig fri for at være en del af en udvikling, som sætter farverige undersøgelsesresultater over tørre facts, siger Ian Bearden. FORSKERE NEUTRALISERER HINANDEN Fake news er et trefoldigt problem i relation til forskningsformidling, vurderer Hans Henrik Knoop, professor Forskning 17

18 på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU): 1) Hvis forskere fremfører urigtige påstande. 2) Hvis forskere fremfører rigtige påstande, som derefter bliver fordrejede eller slørede af medierne. 3) Hvis rigtigt fremført, og journalistisk korrekt videreformidlet, forskning anvendes på måder, der ikke er belæg for af politikere eller andre. Der er en simpel og effektiv metode til at give offentligheden indtryk af, at der er fake news forbundet med både punkt 1, 2 og 3, mener han. Metoden er en debat, hvor én forsker fx hævder, at antidepressiv medicin øger risikoen for selvmord, og en anden hævder det modsatte. Det er en meget almindelig debatform, som effektivt formidler et indtryk af, at forskning ikke rigtig er til at stole på. Virkemidlerne varierer, men det gælder generelt, at man med denne debatform gør det tydeligt, at mindst én af de debatterende per definition hævder noget, som ikke passer. Typisk uden at man kan være sikker på, hvem det er, siger Hans Henrik Knoop. En anden metode er, at man slører forskningsresultater i forvirrende debat, vurderer han. De debatterende forskere neutraliserer gensidigt hinanden, hvilket gør det nemt og bekvemt for politikere at vælge den forskning, der passer dem bedst. Hvorved forskningen reelt bliver ligegyldig, fordi politikerne i den situation kunne have gjort det samme uden den. Og skulle nogen alligevel kritisere politikernes valg af forskning, har politikerne de opponerende forskere til at forsvare sig. Det er svært at forestille sig en mere effektiv måde at afvæbne forskningsbaseret kritik på, siger Hans Henrik Knoop. MISBRUG STARTER MED ENSIDIGHED Næsten hver eneste gang vi har en forskningsrapport, så har vi også nogen til at stå på spring for at udnytte den, mener Per Schultz Jørgensen, professor på DPU. På børneområdet, som jeg kender til, har vi et hav af rapporter med undersøgelser, der viser først det ene og så det andet om børns standpunkter, dygtiggørelse, og hvad ved jeg. Der er hele tiden en risiko for, at de bliver misbrugt, som oftest politisk. Der er fx masser af evidens, der viser, at hvis børn får en klar og præcis tilbagemelding på dem selv, så præsterer de bedre. Det står fast. Men det er jo ikke ensbetydende med, at det er godt at måle dem fra top til tå og give dem karakterer fra de er syv år gamle. Ja, en vis positiv tilbagemelding og nogle tydelige forventninger støtter op om børnene, så de lærer hurtigere. Men betyder det, at man skal rulle en massiv målstyringsagenda ud over hele uddannelsessystemet?, spørger Per Schultz Jørgensen. Misbrug af forskning starter næsten altid med ensidighed, mener han. Det er, når nogen tager patent på sandheden og er uvillige til at lade forskellige forskningsresultater tale ind i den samme virkelighed og sætte deres fingeraftryk, at det kan køre helt af sporet. Det er en slags scientisme, når man fx har det udgangspunkt, at naturvidenskaberne udtømmende kan forklare hele virkeligheden. På børneområdet låser tingene ofte fast i skyttegravskrige. Skal børn målstyres hårdt, eller skal de lære at være sociale og kreative og ansvarlige? Det handler både om børnesyn, eksistentielle dilemmaer og forskning, og mon ikke der er nogle situationer, hvor det rigtige er at støtte sig til ét forskningsresultat, og andre situationer, hvor det er på sin plads at begrunde ud fra et andet? Hvis vi forfalder til at tro, at det kun er det ene synspunkt, der har værdi, så mister vi den levendegjorte dialog, der skal udvikle vores samfund, siger Per Schultz Jørgensen. REHABILITERING Den vægt, som beslutningstagere lægger på forskellige forskningsresultater, bliver særligt afgørende, når forskning bruges til at legitimere nedskæringer. Et eksempel på, hvordan staten vægter den forskning, der passer til dens politiske agenda, er begrebet rehabilitering, mener adjunkt på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet Chalotte Glintborg. Der er solid dokumentation for, at hvis man ikke tænker hele vejen rundt om en borger og kigger både på de fysiske komplikationer og de psykologiske og sociale eftervirkninger af dem, så kommer man ikke i mål. Det viser bl.a. min egen forskning. Oprindeligt flugtede ordet rehabilitering med den viden. Siden er det blevet vinklet og drejet, så det passer ind i en ny praksis, siger hun. I 2006 blev det i overensstemmelse med FNs handicapkonvention slået fast, at rehabilitering er en helhedsorienteret tilgang til mennesker med funktionsnedsættelser. Det var der en grund til, pointerer Chalotte Glintborg. For hvad nu hvis borgeren sidder tilbage med selvmordstanker eller store sociale problemer, selvom der er kommet styr på det fysiske? Sådan var forståelsen, indtil vi pludselig bliver vi præsenteret for begrebet hverdagsrehabilitering. Og hvad betyder så det? Det betyder i virkeligheden bare, at nu skal borgerne være selvhjulpne. Selv tage strømper på, hvis de på nogen måde kan. Her kan man så støtte sig til al den forskning, der kan vise, at jo mere man selv kan tage ansvaret for sig eget liv, jo bedre et liv får man. Og så kan man i øvrigt glemme al den anden forskning, der viser, at hvis man ikke tænker hele vejen rundt, så er man lige vidt, siger Chalotte Glintborg. Det, der rigtig ofte sker, er, at den sundhedsøkonomiske forskning går ind og overtrumfer den psykologiske forskning, vurderer hun. Man tænker ensidigt i at få gjort borgeren selvhjulpen nok til at spare hjemmehjælperen. Da jeg selv undersøgte udbyttet af de nuværende rehabiliteringsindsatser hos 82 hjerneskadepatienter i et forskningsprojekt, så det ganske pænt ud på det selvhjulpne parameter. De fleste kunne klare sig selv med hjælpemidler. Men en tredjedel af dem viste tegn på depression, og over halvdelen havde en væsentlig forringet livskvalitet. Flere internationale studier har vist, hvor stor en psykologisk udfordring det er at 18 Forskning

19 Forskning 19

20 få en hjerneskade, også når de fysiske udfordringer er stabiliseret. Men det kan man altså komme afsted med at overhøre med finurlige sproglige ændringer, der får store negative praktiske konsekvenser for borgerne, siger Chalotte Glintborg. ROBUSTHED Kraftig kritik af skævvredet psykologisk forskning er også haglet ned over HR- og managementmiljøernes brug af det psykologiske begreb robusthed. En af kritikerne, sociologen Rasmus Willig, ser i særlig grad robusthedsbegrebet blive nyfortolket på måder, der tilsidesætter den seriøse forskning, i de konsulentbøger om robusthed, som synes at dominere arbejdsmarkedet. Den litteratur vil jeg personligt tillade mig at være meget forbeholden overfor. Den seriøse forskning fortæller klokkeklart, at du kan gøre folk robuste ved at sætte dem i den rigtige kontekst. Men nu serveres der teknikker, så medarbejderen kan blive mere hårdfør. Man kan ligefrem galvanisere selvet. Det er jo en bestemt man fristes til at sige menneskerace, der efterspørges i denne sammenhæng. Hvis man støttede sig til den oprindelige psykologiske forskning, ville man slet ikke komme i tanke om at efterspørge robusthed i en jobannonce, som om det var en individuel kompetence. Men så tryller man lidt med ordet, så det peger væk fra arbejdsforholdene og direkte ind på den individuelle medarbejder, som allerede i stillingsannoncen er blevet gjort opmærksom på, at her skal man kunne tåle mosten, siger Rasmus Willig. Der er mange interesser på spil, når videnskaben bliver brugt til at legitimere 20 Forskning

21 agendaer på arbejdsmarkedet, pointerer han. Robusthed er et stærkt politiseret begreb, som ikke kan reduceres til et spørgsmål, om man støtter sig til det ene forskningsresultat eller det andet. For det generelle menneskesyn er en del af historien. Derudover skal vi huske på, at samfundsvidenskaberne og de humanistiske videnskaber, herunder psykologien, per definition er fortolkningsvidenskaber. Også derfor bliver diskussionerne værdibaserede, hvilket absolut ikke skal ses som noget negativt, tværtimod. Man skal blot være klar over, at når psykologisk forskning bliver udslagsgivende i arbejdsmarkedsspørgsmål, så er en del af opgaven at være ideologikritisk. Mange af tidens fænomener skal ses i et sådant lys, siger Rasmus Willig, som ikke er i tvivl om, hvilket idégrundlag, der først og fremmest legitimerer, at robusthedsbegrebet springer ud i en helt ny form. Idéen om robusthed passer alt for godt som et overbygningsfænomen i forlængelse af den positive psykologi. Du er herre i eget hus. Du er din egen lykkes smed. Du kan tænke dig succesfuld, du kan tænke dig glad, og du kan også tænke dig selv robust. Den tankegang har indtaget en meget dominerende position på arbejdsmarkedet. Det er en ultra liberalistisk psykologisk retning, der passer som fod i hose til konkurrencestatens ønske om at individualisere snart sagt hvad som helst, siger Rasmus Willig. POSITIV PSYKOLOGI Hans Henrik Knoop, som i 2013 udkom med bogen Positiv Psykologi, deler ikke Rasmus Willigs vurderinger. Det er en ensidig kritikform, som indirekte bidrager til at tabuisere forskning, som den fx er sammenfattet af verdens største psykologforening, American Psychological Association (APA). Her fremgår det, at robusthed ikke alene er et spørgsmål om konteksten, men også i høj grad er afhængig af, hvordan en person tænker og handler. Lige som du ikke er din egen lykkes smed i et og alt, er det heller ikke samfundets skyld alt sammen. Konteksten betyder meget, men det gør din egen indstilling også. Det er vigtigt at forstå denne dobbelthed også når det gælder resiliens. Inden for positiv psykologi forskes der også ud fra dette brede, sammenhængende perspektiv, uanset hvad der måtte versere af fake news herom, siger Hans Henrik Knoop. Man vildleder folk, når man kamuflerer veldokumenterede dobbeltheder, mener han. Alle, der kender til det videnskabelige grundlag for positiv psykologi, ved, at det ikke er nogen ultra-liberalistisk psykologisk retning, men blot en psykologisk forskning rettet mod en dybere forståelse af, hvad der gør livet værd at leve, og hvordan vi i højere grad kan forebygge, at folk låses fast i oplevelser af, at livet er værdiløst. Positiv psykologi bidrager med andre ord til at forebygge og løse også de problemer, Willig er optaget af. Han kunne sagtens selv bruge positiv psykologi i sin argumentation for et bedre arbejdsliv i stedet for at forsøge at holde denne videnskab nede ved at fremstille den i karikeret og misvisende form, siger Hans Henrik Knoop, som mener, at debatten om robusthed er et typisk eksempel på, hvordan forskere inden for samme felt spilles ud mod hinanden, og spiller sig selv ud mod hinanden. Ofte uden man som tilskuer kan vurdere, hvem der har ret. OBJEKTIV ANALYSE ER STADIG MULIG Videnskaben har ifølge Ian Bearden mistet en del status i befolkningen. Hr. og fru Danmark har ikke længere den samme respekt for, hvad eksperterne siger, som de har haft engang. Tænk bare på, hvor mange patienter, der møder op til lægen i dag som eksperter på deres egen sygdom. Mange tror mere på den viden, de har indhentet på internettet, end de tror på lægen. Respekten for det evidensbaserede er blevet udhulet i en lang bevægelse. Alle meninger er vigtige og skal respekteres. Det er der mange positive ting at sige om. Men det er også en meget betænkelig udvikling, siger Ian Bearden, som mener, at forskerne selv må tage en del af ansvaret for den. Som eksperter skal vi være bedre til at forklare, hvad vi går og laver, og hvorfor det er vigtigt. Min personlige mening er, at der er mange gode videnskabsfolk, som har været alt for tilbageholdende i den offentlige debat. Jeg ved ikke, om det skyldes misforstået ydmyghed eller mangel på mandsmod. Men det ser ud som om, man er virkelig påpasselig med at udtale sig om ting, hvor man ikke er 100 procent sikker, siger Ian Bearden. Når forskerne selv er så usynlige i debatterne, så er den røde løber rullet ud til dem, der har stærke agendaer på forskningens vegne, vurderer han. Det er ikke længere nok at lave god forskning. Der er kommet en konkurrencestruktur, som gør, at mange forskere føler sig presset i retning af det nye, det spændende, det transformative og opsigtsvækkende. Det skulle meget nødig ende med, at vejen til succes i forskning går gennem et oversalg af resultaterne. For en forsker er det godt at få opmærksomhed, og risikoen, der er forbundet med at servere en lige lovlig frisk konklusion, bliver mindre og mindre. Forskerne må sammen med først og fremmest medierne og universiteterne kæmpe for en fremtid, hvor man ikke mister troen på, at en nogenlunde objektiv analyse faktisk er mulig. Forskning 21

22 Ny forskning Kulturskabt normalitet om ultraslanke kroppe I grænselandet mellem sundhed og sygdom er spiseforstyrrelser ofte centrum for diskussionen om, hvornår en overoptagethed og dyrkelse af sundheds- og skønhedsidealer bliver patologisk. Især nyere fænomener som ortoreksi, træningsafhængighed og tvangsoverspisning (BED) intensiverer debatten om kulturskabte sygdomstilstande. De typiske symptomer på klassiske spiseforstyrrelser (anoreksi og bulimi) er en overoptagethed af ønsket om at slanke sig samt et forstyrret selvbillede med fokus på kropsstørrelse. Netop disse kernesymptomer overlapper med tidens idealisering af den ultraslanke kvindekrop. I dette studie undersøger forskere fra Schweiz, Frankrig og Belgien 113 (eksklusiv en kontrolgruppe N = 20 og en gruppe med klinisk anoreksi N = 20) kvinders evne til at klassificere forskellige kropstyper inden for et spektrum af ekstrem undervægt til ekstrem overvægt samt forskellen mellem deres ønskede (ideelle) kropstype og selvrapporterede (reelle) kropstype. Omkring 46 % af deltagerne vurderede, at de var større, end de i virkeligheden var, og omkring 72 % havde et ønske om at blive slankere, end de var. Samtidig fandt forskerne, at ud af 27 forskellige kropstyper var det kropstypen på grænsen til anorektisk, som deltagerne havde sværest ved at klassificere korrekt. Deltagerne kvalificerede denne kropstype som værende normal og ikke undervægtig/ekstrem undervægtig. Forskerne diskuterer resultaterne ud fra tesen om, at eksponeringen af slanke kropsidealer er medskyldig i denne kropslige utilfredshed i selv-evalueringsopgaverne, samt den ukorrekte vurdering af den anorektiske kropstype. Udviklingen af en regulær spiseforstyrrelse er multidimensionel, og man er ikke syg, blot fordi man ønsker at slanke sig. Men resultaterne fra dette studie er vigtige at tage alvorligt. Moussally, J. M., Grynberg, D., Goffinet, S., Simon, Y., & Van der Linden, M. (2016). NovelAssessment of Own and Ideal Body Perception Among Women: Validation of the Computer Generated Figure Rating Scale. Cognitive Therapy and Research, 41(4), Den semiotiske hud og mere I et tæt samarbejde mellem Aalborg Universitetshospital, privatpraktiserende speciallæger og psykologi på Aalborg Universitet udvikles i denne artikel en ny kommunikationsmodel. Centralt heri er ideen om et kommunikativt partnerskab, der er både verbalt og kropsligt meningsgivende og -skabende for både patienter og fagpersonale. Den teoretiske tilgang introducerer begreber som semiotisk hud, den kollektive patient og den kollektive læge. Den semiotiske hud skal forstås som en socio-somatisk-semiotisk og dynamisk membran, hvori er indlejret forståelsen af semi-permeabilitet samt en kommunikativ grænseflade. På basis af en undersøgelse af aspekter af interaktioner mellem mennesker udvikles selve idéen om en individuel grænseflade, hvori den kommunikative fortolkning er indlejret. Den kollektive patient samt -læge introduceres i beskrivelsen af den praktiske kommunikation mellem patient og læge, idet disse begreber dækker over forståelsen for de multiple dynamikker af den semiotiske hud som udtryk for et individs personlige perception af interaktionen med et enkelt andet menneske. Begge disse individer bærer multiple aspekter fra andre mennesker og oplevelser, der kommer i spil i en hvilken som helst interaktion. Foreningen af disse teoretiske og praktiske livtag, med en asymmetrisk og til tider udfordrende kommunikation, er grundlaget for en nytænkende og mestringsskabende undervisning af læger, sygeplejersker og administrativt personale på AUH og hos privatpraktiserende speciallæger, der indgår i den beskrevne udvikling og forskning. Artiklen har en ambition om at introducere nye teoretiske og praktiske kommunikative tiltag i krydsfeltet mellem sundhedssystemet, patienter og psykologien. Denne specifikke, kommunikative mestring medfører øget forståelse for eget ansvar i en asymmetrisk kommunikation uanset hvilken rolle, der indtages. Forhåbentligt vil dette tiltag i fremtiden føre til færre oplevelser af fejlslået kommunikation imellem patienter og sundhedspersonale. Nedergaard, J. I. (2017, in press). The Semiotic Skin Theory: Holding the communicative partnership between more than two. Human Arenas. 22 Videnskab

23 Af Lene Tanggaard, professor i psykologi, Aalborg Universitet Sociale medier og spiseforstyrrelser Sociale medier og deres betydning i vores kultur har stor interesse også i forskningen. Med en systematisk gennemgang af 20 forskellige studier satte to australske professorer sig for at undersøge forskningens status quo på området om sammenhægen mellem brugen af sociale medier og spiseforstyrret adfærd. Der er en stigende bekymring om, hvordan virtuelle virkeligheder bliver et spejl i unges selvopfattelse. Bevægelser som proana/ promia, hvor spiseforstyrret adfærd bliver opfordret som et middel til at opnå den perfekte krop, popper op i stadig større grad, og der sker en langsom kulturel legitimering af praksisser, som ellers er forbundet med sygdom. De 20 udvalgte undersøgelser repræsenterer forskellige forskningsmetoder med inklusion af både køns- og kulturfaktorer. De overordnede konklusioner er, at brugen af sociale medier har en negativ indflydelse på deltagernes kropsbillede, selvtilfredshed og spiseforstyrrede adfærd. Men at det i højere grad handler om, hvilke aktiviteter brugerne af sociale medier deltager i, og ikke så meget hvor lang tid, de bruger på medier, som fx Facebook. Særligt aktiviteter som billeddeling viser sig at have en negativ indflydelse på deltagernes egne kropsbilleder. Forskerne konkluderer, at billeddelingsaktiviteter forstærker deltagernes lyst til at slanke sig og opnå urealistiske kropsidealer på baggrund af den intense sammenligningskultur, der ofte ses på sociale medier som Instagram. Et af midlerne til at opnå disse idealer er spiseforstyrret adfærd. Forskerne fremhæver bl.a. et studie, hvor man ikke fandt en signifikant sammenhæng mellem spiseforstyrret adfærd og brugen af sociale medier. En af grundene, diskuterer de, kunne være, at 91 % af deltagerne i dette studie havde en latinamerikansk baggrund. Holland, G., & Tiggemann, M. (2016). A systematic review of the impact of the use of social networking sites on body image and disordered eating outcomes. Body image, 17, Håndværk, imitation og mesterlære Ældre metoder vinder indpas i moderne læringsteori. Vi har fået øjnene op for den gamle mesterlærefilosofi, og de, som uddannes i åndvidenskaber, betragtes nu i højere grad som håndværkere. Vi flytter os langsomt fra den uretmæssige hierarkisering af fagområder og bevæger os tættere på et uddannelsessystem, hvor teori og praksis forenes tidligere i læringsprocessen end før. De misforståelser, der før har været hæmsko for at inkludere læringsstile som mesterlære, omhandler bl.a. en nedsættende idé om, at det er en laverestående udøvelsespraksis at kopiere, hvad andre før har gjort. Vores kreativitetsparadigme har sat innovation og nytænkning på dagsordenen, hvilket har fjernet fokus fra dybdegående specialisering. Men for at kunne udvide sit felt må man først mestre det. Forskeren Selena Chan undersøger forskellige elementer af mesterlære. Hun understreger, hvordan alle kompetencer må omsættes og tilpasses den arena, hvori de skal bruges, i enhver faglig udvikling. Uanset hvornår i læreprocessen denne tilpasning indtræffer, er den et nødvendigt onde for at forstå og blive en del af en virksomhed, institution eller anden form for fagfællesskab. Chan ser i sin undersøgelse af forskellige faggrupper, hvordan observation af mester, gentagelser af opgaver, fokuseret øvelse og feedback under træningen fremmer den situerede læring og minimerer kløften mellem teori og praksis. Chans fine distinktion mellem observation, kopiering, øvelse, træning og andre lignende praksisser, er en begyndelse til på ny at genopdage læring og talentudvikling som processer, hvori specialisterne tager sig af novicerne. Man kan sagtens lære af andres erfaringer. Det bliver vi ikke mindre innovative eller kreative af tværtimod. Chan, S. (2017). The Reciprocity of Imitative Learning through Apprenticeship. Vocations and Learning, 10(3), Videnskab 23

24

25 EFTER ISLAMISK STAT Tekst og foto af Bengt Sigvardsson, journalist, Dohuk Den islamistiske bevægelse mister stykke for stykke erobret terræn. Det betyder også, at flere og flere af de tusindvis af yazidi-kvinder, der blev kidnappet af bevægelsen til huslige og seksuelle formål, bliver sat fri. De fleste kommer i teltlejre, hvor det psykologiske efterarbejde begynder en kompleks og problematisk proces. To og et halvt år gamle Ala cykler rundt på en trehjulet cykel i et telt, der kun er få kvadratmeter. Han har Downs syndrom, og hans mor, 21-årige Sheerin, ved ikke, hvor meget han husker af det, de lige har været igennem sammen. Han var i samme rum som mig, når de misbrugte og voldtog mig. Han skreg og græd, men mændene var ligeglade, siger Sheerin. Med mænd mener hun medlemmer af Islamisk Stat (IS). Sheerin er en af de tusindvis af kvinder og piger fra mindretallet yazidier, der blev kidnappet, da IS erobrede deres hjemstavn i Sinjar-distriktet i Irak tilbage i august Nu er et par tusinde af dem undsluppet fra fangenskab og taget til irakisk Kurdistan. Jeg har mareridt om det hver nat. Så går jeg ud af teltet. Men jeg får panikanfald og åndenød. Jeg vil bare væk fra Irak, så langt væk fra IS som muligt, siger Sheerin. Sheerin bor lige nu med sin mand, deres søn og syv andre slægtninge i to telte i lejren. Lejren er en af ca. 25 flygtningelejre i irakisk Kurdistan, hvortil titusinder af yazidier flygtede, da IS erobrede Sinjar. Hun går i psykoterapi hos en organisation og får det bedre under sessionerne, men når hun vender tilbage til teltet kommer angsten og minderne tilbage. Hendes enkle, men trygge liv i en lille landsby i Sinjar blev lagt i ruiner i august Hun var nygift og gravid - fire måneder henne. Hendes mand var medlem af den kurdiske hær og på tjenesterejse, da IS angreb landsbyen. Sheerin blev kidnappet og taget til Sinjar City sammen med tilfangetagne yazidier. Her blev mænd adskilt fra kvinder og børn. Sheerin blev så sammen med andre unge kvinder transporteret til byen Mosul. Der blev hun husslave hos familien hos en IS-leder. De fortalte hende, at de havde ret til at gøre, hvad de ville med hende, fordi hun tilhørte en forkert religion. Det nordvestlige Irak var hjemsted for et utal af mindretal som yazidier, kristne og shabaker. Alle blev drevet på flugt. Tusinder blev dræbt. De var i laveste kurs, fordi IS opfatter deres religion som hedensk. Efter et par dage blev Sheerin sat til salg på et slavemarked i byen Tel Afar. Der var tusindvis af yazidi-kvinder og yazidi-piger. Mænd kom derhen, tog de kvinder, de ville have, selv små piger. De viste ingen medlidenhed, selvom pigerne skreg, råbte og gjorde modstand, siger hun. Sheerin blev solgt som en husslave mellem forskellige mænd i Irak, før hun blev købt af en mand i Syrien. Der fødte hun sin søn. 28 dage efter fødslen blev de købt af en mand, som låste dem inde i en lejlighed. Da hun bliver spurgt, om manden forgreb sig på hende, bliver hun tavs. Øjnene bliver blanke. Så nikker hun og brister i gråd. Jeg blev voldtaget mange gange, ikke kun af Islamisk stat 25

26 den mand, der havde købt mig, men også af andre mænd, siger hun. De tog ingen notits af hendes søn. De slog mig altid først. Derefter voldtog de mig, siger hun. RENERE END ENGLE Efter fem måneder i lejligheden blev de solgt videre mellem forskellige mænd i Syrien. Til sidst havnede de i Mosul, hvor de blev solgt en sidste gang. Denne gang til Sheerins familie, der havde hyret en gruppe af aktivister, som sporer IS-slaver. I 4 september 2016 blev hun genforenet med sin familie i lejren. Det yazidiske samfund er konservativt. Det er forbudt at gifte sig uden for sin egen gruppe, og det er forbudt for kvinder at have sex med ikke-yazidiske mænd. Den patriarkalske fortolkning af sex omfatter voldtægt. Jeg troede, det var umuligt for mig at leve sammen med min familie igen efter det, der var sket, fortæller hun. Men mens hun var i fangenskab, havde den øverste religiøse yazidiske leder, Baba Sheikh, i februar 2015 proklameret, at IS-ofre er renere end engle, og at det er alle yazidiers pligt til at tage imod dem. Det var en stor lettelse at høre, siger Sheerin. Hendes familie er en stor støtte, men hun lider af psykiske problemer. Familien mangler konstant penge, og deres fremtid er usikker. Selv om det meste af Sinjar er tilbageerobret fra IS, er ødelæggelserne enorme. Hendes drøm er at flytte mod vest. Jeg tror ikke, jeg vil kunne føle mig tryg i Sinjar igen, siger hun. Familien lever i konstant bekymring over, hvad der er sket med de pårørende, som blev kidnappet. Min bror og min far er stadig forsvundet. Vi har ingen idé om, hvor de er, siger Na am Abbas Elias. INTET HÅB Jiyan Salih Jamil er psykolog i organisationen SEWAN, der har et center i lejren, hvor kvinderne kan deltage i psykosociale aktiviteter og gruppeterapi. Det hjælper en del at forsøge at leve i nuet og forsøge at komme videre. Vi har også workshops om selvværd. Mange har store selvværdsproblemer efter at have levet som slaver, siger Jiyan Salih Jamil. Kvindernes mest udbredte problemer er mareridt, resignation, PTSD og panikangst, fortæller hun. Flere har forsøgt at begå selvmord. De har mistet håbet for fremtiden og har mistet livslysten, siger Jiyan Salih Jamil. Mange isolerer sig. Hvis de går ud og ser nogen eller noget, der minder om IS, går de i panik, siger psykologen. Jiyan Salih Jamil tilbyder også individuel psykoterapi, men mange forbliver apatiske. Næsten alle har slægtninge, som stadig er i IS varetægt, eller hvis skæbne er ukendt. De lever og bor under primitive og fattige forhold. SELVMORDSFORSØG I et andet telt bor 30-årige Na am Abbas Elias fra byen Kojo i Sinjar med sin mand og to sønner. Hun vil heller ikke vende tilbage til Sinjar. Jeg ville blive konstant mindet om, hvad jeg har set og været udsat for, siger hun. Hendes mand kæmpede ved fronten mod IS, da Kojo blev angrebet. Na am Abbas Elias og hendes sønner blev kidnappet. Hun vil ikke gå i detaljer med, hvad hun oplevede, men de blev alle solgt mellem forskellige mænd, før det lykkedes dem at flygte på egen hånd efter ti måneder. Jeg forsøgte at tage livet af mig selv, da jeg kom til lejren, men en tysk psykiater hjalp mig til at få behandling i Tyskland, fortæller Na am Abbas Elias. Efter 10 måneder i Tyskland kom hun tilbage til lejren. Hun lider af PTSD og tager nu psykofarmaka. Jeg er begyndt at ryge, og nogle gange drikker jeg alkohol for at berolige nerverne, siger hun. 26 Islamisk stat

27 De bekymrer sig konstant om deres økonomi. Det påvirker deres evne til at komme i bedring. Mange har også mistet håbet om en fremtid i Irak. Ifølge yazidierne er IS massakre 74. gang, de er blevet angrebet gennem historien. Selvom IS er besejret, er kvinderne stadig bange for at vende tilbage til Sinjar. Det kom som en fuldstændig overraskelse, da IS angreb Sinjar. Så mange er bange for, at noget lignende sker igen, siger Jiyan Salih Jamil. NYE PROBLEMER KOMMER TIL Survivor Centre i byen Dohuk er det eneste sted i irakisk Kurdistan, hvor kvinder og piger kan få gratis professionel psykologhjælp. Her har man registreret mere end kvinder og piger, som næsten alle har været udsat for seksuelle overgreb. 12 procent af dem er under 15 år. Den yngste er en otte-årig pige, der blev udsat for gentagne gruppevoldtægter. Vi har kvinder, der er fyldt 60 år. De er ikke blevet voldtaget, men har været udsat for andre overgreb. Fx har de været tvunget til at taget al tøjet af og er derefter nøgne blevet verbalt ydmyget eller slået, siger Dr. Luma Hazim Hurmiz, der er direktør for centret. Centret har psykologer, psykoterapeuter og en enkelt psykiater ansat og de tilbyder primært kognitiv adfærdsterapi. Kvinder med lettere psykiske lidelser, der kommer til centret, henvises til frivillige organisationer, hvor de får tilbud om at deltage i psykosociale aktiviteter og afslapningsøvelser. Man har også psykologer, der tager ud og besøger lejrene, men der ikke personale nok til at dække alle behov. I takt med, at IS mister terræn, bliver flere og flere kvinder befriet, og så kommer de her. Men samtidig oplever vi også, at de, der allerede har fået behandling, får forværret deres mentale sundhedstilstand, siger Dr. Luma Hazim Hurmiz. Når kvinderne bliver frigivet, er de i første omgang lykkelige for at blive genforenet med familiemedlemmer. Men så indser de, at intet er, som det plejede at være, og spørger sig selv: Hvad sker der nu? Hvor længe skal jeg bo i lejren? Hvad er der sket med mine andre familiemedlemmer?, fortæller direktøren. Fattigdom og lediggang medvirker også til at skabe psykiske lidelser, siger hun. Når de kommer til de psykologiske sessioner, tager de alle de nye problemer i lejrene med sig, som de skal håndtere, mens de lider under deres gamle traumer. Hvis kvinderne kunne få arbejde, ville det kunne bryde deres isolation og give dem en indtægt, men arbejdsløsheden i irakisk Kurdistan er skyhøj. Mange har mistet deres ægtemænd og er blevet eneforsørgere for op mod 10 børn. Og hvis børnene også har levet i fangenskab, bliver byrden på kvinderne endnu tungere. Islamisk stat 27

28 Børnene har ofte svære psykiske problemer efter at være blevet hjernevasket og misbrugt af IS, siger Dr. Luma Hazim Hurmiz. TRE TRAUMER Mellem februar 2015 og august 2016 blev i alt yazidiske kvinder og børn evalueret til Tyskland. Initiativet blev taget af klinisk psykolog og Mellemøst-ekspert Jan Ilhan Kizilhan, der er specialist i traumebehandling og transkulturel psykiatri ved universitetet i den tyske delstat Baden-Württemberg og instituttet for Psykoterapi og Psykotraumatologi på Dohuk Universitet i Nordirak. Han har mødtes med flere end tidligere kvindelige IS-fanger, og han konkluderer, at kvinderne lider af tre forskellige traumer, der ikke kan adskilles fra hinanden. Igennem hundredvis af år er yazidierne blevet angrebet, dræbt og tvunget til at konvertere til islam. Det betyder, at der har været en transgenerationelt traume, der føres videre fra den ene generation til den næste, siger Jan Ilhan Kizilhan. IS angreb i 2014 resulterede i et kollektivt traume. IS mål var at udrydde alle yazidier. Det var ikke det enkelte individ, der var truet. Men samtidig oplever hver enkelt sit eget individuelle traume, siger han. Derfor mener Jan Ilhan Kizilhan, at det kræver nytænkning, hvis behandlingen af de yazidiske kvinder skal have effekt. I Vesten beskæftiger vi os hovedsageligt med individuelle traumer, som vi kan behandle uden større problemer. Men hos de yazidiske kvinder kan vi kun lindre symptomerne. Vi kan ikke hele traumet, fordi det også er historisk og kollektivt, siger han. Ifølge Jan Ilhan Kizilhan betyder det, at behandlingen er kompliceret, og han er selv i gang med at forsøge at udvikle en ny behandlingsmetode. Efter han tog til Irak for første gang i 2014, har han sammen med sit team arbejdet på flere parallelle spor i traumebehandlingen. De kvinder, der kom til Tyskland, var de allermest sårbare. For dengang, i 2014, vidste vi ikke, om det yazidiske fællesskab ville acceptere dem, fordi de havde været udsat for seksuelle overgreb af ikke-yazidier, siger Jan Ilhan Kizilhan. LOVÆNDRING Jan Ilhan Kizilhan og hans team havde flere møder med yazidiernes øverste religiøse leder Baba Sheikh, før han ændrede den 800 år gamle religiøse lov, der udelukker kvinder, der har haft sex med ikke-yazidiske mænd fra fællesskabet. Det var utrolig vigtigt for det psykoterapeutiske arbejde, at kvinderne vidste, hvor de hørte til. De befandt sig i en identitetskrise og vidste ikke længere, om de var yazidier. Dette var det første skridt i stabiliseringsfasen, siger Jan Ilhan Kizilhan. At komme til Tyskland var en svær omvæltning for kvinderne. De fleste havde tidligere levet hele deres liv i små isolerede landsbyer. De første seks måneder af deres ophold, gennemgik de derfor en stabiliserings-, trygheds- og orienteringsfase. Det omfattede også sikkerhedsforanstaltninger på deres opholdssteder. IS så jo kvinderne som deres ejendele, og en del af dem fik trusler via telefon, siger Jan Ilhan Kizilhan. De havde svære mentale problemer. Ud over PTSD led de også af depression, angst og havde somatiske problemer. De fleste havde aldrig gået i skole, og de havde aldrig hørt om traumer før. De ved ikke, hvordan de skal fortælle om psykisk smerte. De beskriver det som kropssmerter. Derfor underviser vi kvinderne i kropslige smerter og mentale lidelser sideløbende med, at de får behandling, siger Jan Ilhan Kizilhan. INTEGRATION De terapeuter, der har kvinderne i behandling, er blevet undervist i yazidiernes traditioner og historie. En del kvinder slås med selvbebrejdelser de lægger skylden for, hvad de er blevet udsat for, på sig selv. Derfor bliver der i behandlingen lagt stor vægt på at tale om, at de ikke er de første yazidi-kvinder i historien, der har været udsat for seksuelle overgreb og er blevet slavegjorte. Det handler om at få dem til at indse, at de er en individuel del af det større yazidiske fællesskab, siger Jan Ilhan Kizilhan. Skal det transgenerationelle traume heles, ligger svaret uden for psykoterapiens rammer, mener han. Det kræver fred og sikkerhedsgarantier for yazidier og andre etno-religiøse mindretal i Irak og Syrien. De yazidiske kvinder i Tyskland er stadig i en tilstand, der kræver fortsat behandling og bearbejdning, men Jan Ilhan Kizilhan vurderer, at deres mentale sundhedstilstand er forbedret betydeligt. Trygheden og stabiliteten har gjort det muligt at sætte fremtidige mål. Kvinderne har lært tysk og nogle har fundet arbejde. De fleste børn har det godt i skolen. Tyskerne har været en kæmpe støtte. Mange pensionerede læger, lærere og andre har meldt sig frivilligt til at hjælpe kvinderne i processen med at blive integreret. De bor nu i 12 forskellige byer. Det er vigtigt, at de lever spredt, hvis integrationsprocessen skal lykkes, siger Jan Ilhan Kizilhan. Oversat fra svensk af Ulrikke Moustgaard 28 Islamisk stat

29 Dansk Psykolog Forenings Generalforsamling 2018 Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Dansk Psykolog Forening lørdag til søndag den marts 2018 Radisson Blu Scandinavia Margrethepladsen Aarhus C Dagsorden, praktisk information m.v. vil blive annonceret i de kommende numre af Magasinet P. Hold også øje med nyt på eller i vores elektroniske nyhedsbreve. Dagsorden, lovændringer m.v. Reglerne for generalforsamlingens afholdelse følger Dansk Psykolog Forenings vedtægter 6, som kan læses på Har du forslag til andre dagsordenspunkter, ud over de obligatoriske punkter, fx forslag til lovændringer, skal dit forslag sendes til formanden senest 8 uger før generalforsamlingen, dvs. senest 19. januar Forslag til arbejdsprogrammet og ændringsforslag i øvrigt kan fremsættes helt frem til og på generalforsamlingen. Kandidater For opstilling til posten som formand for Dansk Psykolog Forening og til bestyrelsen gælder en 6-ugers regel: Er der opstillet én eller flere formandskandidater og 11 eller flere bestyrelseskandidater 6 uger før generalforsamlingen dvs. senest 2. februar 2018 lukkes opstillingen. Hvis ingen formandskandidater/færre bestyrelseskandidater har meldt sig inden fristen, kan man stille op indtil på selve generalforsamlingen. 6-ugers fristen gælder også opstilling til posten som formand for etiknævnet. Der gælder ikke frister for opstilling til poster som medlem af etiknævnet eller kritisk revisor. Alle kandidater, der stiller op til personvalg i 2018 skal deltage i generalforsamlingen. Valg Selve valghandlingen foregår efter generalforsamlingen ved urafstemning blandt alle foreningens medlemmer. Urafstemningen afsluttes 3 uger efter generalforsamlingen. Ønsker du at stille op, anbefales det, at du meddeler dit kandidatur i god tid inden generalforsamlingen. På den måde får medlemmerne et godt grundlag at tage stilling på. Du kan anmelde dit kandidatur på kandidat@dp.dk. Præsentation af kandidater Hvis du har meldt dig som kandidat til formandspost, bestyrelse, etiknævn eller kritisk revisor inden fristen 2. februar 2018, vil dit navn blive trykt i det skriftlige materiale, der er tilgængeligt for alle medlemmer inden generalforsamlingen. Der vil også være en samlet præsentation af kandidater på Hvis du har brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Dansk Psykolog Forening på generalforsamling@dp.dk. Annonce 29

30 30 Fagessay

31 Forsoning med fortiden Den narrative tilgang kan hjælpe befolkninger, der er låst fast i en bestemt historie, viser australske erfaringer. Det kan inspirere mange i dagens Grønland. Af Amalia Lynge Pedersen, psykolog, Nuuk I efteråret 2015 var jeg på en inspirationsrejse i Australien i to måneder. Jeg besøgte og boede hos aboriginske familier, besøgte danskere og grønlændere bosiddende i Australien og var på fagligt ophold. Mit fokus var at få udvidet min faglige viden omkring narrativ praksis, på menneskene i landet og på aboriginernes historie og forhold. Det var Down Under i forhold til mit liv i Grønland og down under the surface i forhold til i mødet med australierne. Rent mentalt forstået sådan, at det var ligesom at vende min indre skindpose på hovedet, så indholdet faldt ud og måtte lægges tilbage på en ny måde med en ny forståelse. Jeg er født og opvokset i Sisimiut og har oplevet og mærket livet og forholdene som grønlænder både i Grønland og i Danmark. Grønland har siden 1721 med Hans Egedes ankomst til Håbets Ø været tæt relateret til Danmark, som grundlagde kolonier langs kysten. Frem til Anden Verdenskrig var Grønland og grønlænderne relativt isoleret fra omverdenen og levede på traditionel Inuit vis. I 1953 blev Grønland integreret i det danske rige og gennemgik i de efterfølgende årtier meget store omvæltninger. Befolkningen blev centraliseret i byerne, der blev opført boligblokke og anlagt fiskefabrikker og meget andet. Antallet af primært danskere steg markant og udgjorde i 1960 erne og 1970 erne op mod 20 procent af befolkningen, mens mange grønlændere var tilskuere til denne hastige udvikling. Det har haft store psykosociale og sundhedsmæssige konsekvenser for befolkningen gennem generationer. Jeg er stolt af min grønlandske oprindelse, og særligt som voksen begyndte jeg at reflektere mere over forholdene og fik lyst til at se tingene i nyt perspektiv. Blandt mine oplevelser står særligt en begivenhed markant. Som led i uddannelsespolitikken var jeg som 10-årig ét skoleår i Danmark i Mit barndoms univers forsvandt som lyn fra en klar himmel. Det føltes pludseligt og uden forvarsel. Mit velkendte landskab blev erstattet med et nyt land med ukendt sprog og skikke. Billedligt set havde Atlanterhavet, som adskilte mig fra min familie og mit land, udvisket alle spor. Jeg kunne ikke selv komme hjem. Efter skoleåret kom jeg hjem og havde mistet mit sprog og Fagessay 31

32 kæmpede med at genlære det. Kontakten til mine forældre og søskende blev aldrig det samme. Oplevelsen har været kilde til undren i mit liv, personligt og fagligt. Rejsen til Australien var på en måde min forsinkede Walk About, en rituel handling, mange Aboriginere foretager i naturen som et led i overgangen til voksenlivet. Min nysgerrighed blev stimuleret i forbindelse med et fagligt kursus inden for Narrativ Praksis. Pionererne inden for narrativ praksis var Michael White fra Australien og David Epston fra New Zealand. Begge har erfaringer med narrativ praksis i arbejdet med oprindelige folk. Den narrative praksis tager afsæt i en række forskellige teoretiske retninger, ligesom den også er inspireret af filosofi og idehistorie. Essensen af narrativ praksis handler om, at man oplever at blive agenter i sit eget liv, og at der opnås personlig erkendelse af problemhistorien eller fortællingen som adskilt fra en selv. Der findes versioner af folks liv og identitet, som er mere på bølgelængde med, hvad de har af mål i livet, og hvad der er vigtigt for dem. Den narrative praksis handler om at få disse foretrukne fortællinger frem i lyset. Også fortællingens kontekst, som skaber og vedligeholder et problem i en persons liv, er en vigtig del af den narrative tilgang. Vi fødes ind i de store fortællinger om, hvad det vil sige at være et menneske, om klassetilhørsforhold, race, etnicitet, køn, seksualitet m.v. Den narrative tilgang er fokuseret på, at den enkelte kan komme videre i sit liv og give slip, men kan også bruges i en kollektiv kontekst, hvor grupper og befolkninger er låst fast i en bestemt historie eller en uforløst problematik kan videregives til næste generation. Det kan være væsentligt, at også de kollektive historier adskilles fra den enkeltes historie. På den måde vil den enkelte lettere kunne frigive sine egne traumer og problematikker. De oprindelige folk i Australien udgør nu kun 2 procent af befolkningen og er på mange måder marginaliseret i samfundet. Kort efter at James Cook i 1770 opdagede Australien, grundlagde briterne den første koloni New South Wales. Aboriginerne blev lige fra starten forfulgt og forsøgt udryddet. Der gik årtier, før de begyndte at organisere en form for modstand, og kampen var på mange måder ulige i forhold til de britiske kolonialister. Op igennem 1900-tallet ændrede undertrykkelsen karakter. Der blev oprettet et velfærdssystem, så man kunne frelse de oprindelige fra sig selv. Børn med blandet herkomst blev fjernet fra deres familier. Teorien var, at den mørke farve og de oprindelige træk kunne udviskes gennem generationer. De fjernede børn blev anbragt i pleje, på børnehjem eller i kirkelige institutioner. Antallet af beretninger om fysiske, psykiske og seksuelle overgreb er overvældende. Systematisk afstraffelse for fx at komme til at bruge ord fra det oprindelige sprog var dagligdag for mange aboriginske børn. Mange fandt aldrig tilbage til deres oprindelige familier. Den systematiske fjernelse af børn foregik helt frem til Modstanden mod undertrykkelsen voksede. I 2008 gav den australske premierminister en officiel undskyldning for undertrykkelsen, ligesom der blev taget initiativer til at bedre de oprindelige folks levevilkår, ret til landområder og medbestemmelse. Der skiltes med anderkendelsen, når fx telefonselskabet skriver: Telstra acknowledges the traditional owners of this land, their ancestors and elders and is commited to reconcillation among all Australiens. I praksis er det dog stadig udfordrende med mange tilflyttere, som ikke nødvendigvis føler et historisk medansvar. Ved Australia Day fejres kolonialiseringen årligt, mens aboriginerne kalder dagen Invasion Day. De sociale og helbredsmæssige uligheder i Australien mellem de oprindelige folk og tilflyttere er enorme. Den massive undertrykkelse af den oprindelige identitet, sprog og kultur har givet anledning til skamfølelse og mindreværd, som har sat sig dybe spor i mange oprindelige folk og påvirker gennem generationer. Det er indlysende, at en så massiv undertrykkelse tager tid at komme sig over. I samarbejde med Maggie Carey fra Narrative Practice fra Adelaide besøgte jeg centret 32 Fagessay

33 Nunkuwarrin Yunti of South Australia. De arbejder med at udvikle og hjælpe med at opbygge social- og sundhedsydelser baseret på oprindelige kulturelle værdier og med respekt for den historie, de har og er en del af. Det fascinerede mig, at de opbyggede forståelsen og systemerne med udgangspunkt i den eksisterende kultur frem for kun at kopiere andre systemer. Det var også spændende at høre om deres arbejde med historiefortælling, hvor den enkelte kunne få bevidnet sin historie og eventuelt opdage alternative måder at gøre tingene på. De forhold, som jeg oplevede i Australien, adskiller sig selvfølgelig på rigtig mange måder fra historien i Grønland. Den fysiske vold og tvangsfjernelser med henblik på at udslette oprindelig træk har ikke fundet sted på samme måde. Alligevel er der ligheder i forhold til de psykosociale udkomme. Mens børnene i Australien blev tvangsfjernet og sat på børnehjem, blev der i Grønland eksperimenteret med at sende børn til Danmark og gøre dem danske. Også i Grønland kender vi til udtalt social ulighed, psykosocial mistrivsel med misbrugsproblemer, høj forekomst af selvmord og andre former for selvskadelig adfærd. De psykologiske traumer og følgerne heraf er således meget ensartede med risiko for videreførelse fra generation til generation, hvis ikke der sker en tilstrækkelig bearbejdning. Det betyder også, at samfundsudviklingen på nogle punkter ikke er sund. Det er vigtigt, at vi anerkender og ser problemerne, som de er, så vi kan fortsætte vores healing-proces individuelt og samfundsmæssigt. Ved at anerkende og lytte til de historier, der er, kan vi bidrage med bevidning af hændelserne og kan også være med til at åbne øjnene for de alternative historier. Historien om et offer kan også være historien om en stolthed over at have fundet egne styrker og ressourcer til at overkomme traumatiske oplevelser og livsbegivenheder. Der er dog uden tvivl et behov for en bredere proces. Også i forhold til den yngre generation, som kan have svært ved at forstå tidligere generationers oplevelser, og dermed også aktuelle samfundsforhold. Det er en værdifuld arv at kende sin historie gennem generationer og vide, hvor man kommer fra. Her kunne vi godt lade os inspirere fra Australien, hvor den officielle anerkendelse og undskyldning har ledt frem til kanalisering af penge til støtte til oprindelige folk. På et nationalt plan kunne det være et stort og anerkendende skridt, hvis der skabtes muligheder for støtte til bearbejdning af eftervirkninger af kolonialiseringen. Det ville kunne få positiv indflydelse på udviklingen af nutidens samfund, hvor interne spændinger og disharmonier vedligeholdes og reaktiveres. Som eksempel kan nævnes debatten om vores grønlandske sprog, som aktiverer følelser, uforløste konflikter og spændinger i befolkningen. Ofte blandes det sammen med, om man er hel, halv eller slet ikke grønlænder. Der opleves intern diskriminering af både primært dansktalende og primært grønlandsktalende grønlændere, som afleder skam- og skyldfølelser og vedligeholder psykens smertecenter. Som i Australien vil tilflyttere ikke nødvendigvis kende til grønlandsk historie, sprog og kultur og dermed også nutidige forhold, hvilket kan vedligeholde interne spændinger. En forsoning med fortiden og bearbejdning af de psykologiske traumer må nødvendigvis tage udgangspunkt i de enkeltes behov, og det er ikke muligt at trække et helt folk igennem processen. Man må selv gå igennem processen på egne vilkår og præmisser. Nogle vil have behov for selvhjælpsgrupper, andre for at ytre sig musisk, filmisk eller på anden kunstnerisk vis, mens atter andre vil have behov for debat eller videnskabelig analyse af problemerne. Samfundets rolle her skal være at skabe mulighed for, at den enkelte eller grupper kan facilitere processen videre og samtidig være lydhør over for andre måder at indrette sig på med større respekt for oprindelige traditioner. Tilgivelse og forsoning er essentiel for at komme ud af spændingsfeltet. Og den narrative tilgang er et godt sted at begynde for at komme derhen. Fagessay 33

34 PH.D.-STAFET Af Nina Beck Hansen, ph.d., adjunkt og psykolog PH.D.-STAFET Hvad forsker danske psykologer i? Det skiftes de til at skrive om i denne ph.d.-stafet, hvor stafetten i hvert nummer gives videre til en ny forsker på et andet universitet. Her skriver Nina Beck Hansen om sin ph.d. med titlen Reported rape: An investigation of attrition in a sample of reported rapes within a Danish police district, der blev forsvaret 19. maj 2017 på Syddansk Universitet. Anmeldt voldtægt en unik forbrydelse kræver et unikt svar En dansk undersøgelse af, hvor og hvorfor anmeldte voldtægtssager falder fra uden at nå frem til domstolen 34 Ph.d.-stafet

35 PH.D.-STAFET Voldtægt er en alvorlig kriminel handling og et udbredt socialt problem både internationalt og nationalt. Voldtægt vurderes til at være den mest underrapporterede kriminelle handling globalt set, hvorimod de økonomiske omkostninger for samfundet og for ofrene vurderes at udgøre de højeste for alle kriminelle handlinger (Bachman, 1998; Miller, Taylor, & Sheppard, 2010). Retssystemet er en af de primære institutioner til at behandle voldtægt. Imidlertid har international forskning og nationale statistikker indikeret, at retssystemet enten ikke anvendes eller er ineffektivt i forhold til at retsforfølge voldtægtsforbrydelser (Clark, 2010; Murphy, Banyard, Maynard, & Dufresne, 2011; Laudrup et al., 2011). Internationale studier har påvist, at kun 3 procent af anmeldte voldtægtsforbrydelser ender med domsfældelse. Et resultat, som er blevet betegnet som et frafaldsproblem i anmeldte voldtægtssager (Lonsway & Archambault, 2012). Yderligere viser forskning, at nogle ofre oplever deltagelsen i retsprocessen som den anden voldtægt, fordi retssystemet ikke er i stand til at imødekomme deres behov (Campbell, 1998; Campbell et al., 1999; Campbell, Wasco, Ahrens, Sefl, & Barnes, 2001). Med det mest pessimistiske udsyn forekommer retssystemet både ineffektivt i forhold til at dømme voldtægtsforbrydere og risikerer at re-viktimisere den lille gruppe af voldtægtsramte, som træder frem i lyset og søger hjælp fra retssystemet (Brown, 2011). Men måske er der lys for enden af tunnelen. I løbet af de seneste år er der blevet iværksat flere initiativer rettet mod at forbedre retssystemets svar på voldtægt. I Danmark er der nationalt blevet implementeret tværfaglige behandlingsmodeller over hele landet med det formål at øge antallet af tiltaler i voldtægtssager ved at forbedre støtten til ofrene, den retsmedicinske undersøgelse og uddannelsesniveauet hos politiets efterforskere (Bramsen et al., 2009). Ligeledes har flere tiltag inden for retssystemet og politiet forsøgt at forbedre vilkårene for voldtægtsramte. De retslige konsekvenser af tværfaglige behandlingsmodeller er dog kun undersøgt i et begrænset omfang. Derudover er voldtægt også en voldsom og traumatisk oplevelse, der kan have konsekvenser for ofrets mentale og sociale trivsel (Elklit & Christiansen, 2010). De psykologiske konsekvenser af voldtægt, og ofrets oplevelse af støtte efter overgrebet, kan tænkes at have indvirkning på den efterfølgende efterforskning af sagen. På nuværende tidspunkt har kun få studier undersøgt disse sammenhænge. Projekt anmeldt voldtægt På denne baggrund blev mit ph.d.-projekt iværksat med udgangspunkt ved Center for Voldtægtsofre i Aarhus og Østjyllands Politi. Projektet havde til formål at undersøge frafald i anmeldte voldtægtssager (n=282) og mulige årsager hertil. Resultaterne af dette projekt understøttede fund i internationale studier og viste, at størstedelen af anmeldte voldtægtssager (61,7 procent) blev henlagt uden en sigtelse af gerningsmanden. Dog forekom andelen af sager, som nåede frem til domstolene (17,7 procent) at være højere sammenlignet med nyere studier fra USA og England. Dokumenterede årsager til sagshenlæggelse under efterforskningen inkluderede manglende identifikation af gerningsmanden, manglende beviser til at understøtte ofrets forklaring, og at ofret ikke deltog i efterforskningen. Resultaterne indikerede også, at fremstående karakteristika ved stereotype voldtægtsforståelser havde en signifikant indflydelse på, om gerningsmanden blev sigtet. Dog indikerede effekten af de uafhængige variabler ikke et efterforskningsbias mod stereotype forståelser af den sande voldtægt og det gode offer. Til trods for dette var der en mindre sandsynlighed for, at gerningsmanden blev sigtet i sagen, hvis ofret var påvirket under overgrebet og havde færre fysiske skader efter overgrebet. Endelig viste resultaterne også, at et betragteligt antal af anmeldte sager blev henlagt i forbindelse med, at ofret trak sig fra efterforskningen (26,4 procent). Resultaterne i projektet indikerede, at højere niveauer af akut psykisk belastning efter overgrebet og den psykologiske belastning forbundet med at deltage i efterforskningen kunne forklare, hvorfor nogle ofre trak sig fra efterforskningen af deres voldtægtssag. På vej mod et forbedret retsligt svar på voldtægt Implikationerne af denne viden peger mod to fokusområder for fremtiden. Disse fokusområder involverer et fortsat behov for at styrke bevismaterialet i voldtægtssager og nye metoder til at forbedre praksisprocedurer, som i højere grad støtter de voldtægtsramtes muligheder for at deltage i efterforskningen og den retslige proces. Især synes det sidste punkt at være væsentligt, fordi bevisbyrden ofte er hos den voldtægtsramte og dennes evne til at vidne og fortsætte sin deltagelse i efterforskningen (Westera, Kebbel, & Milne, 2016). Vores resultater indikerede, at den psykologiske belastning forbundet med voldtægtstraumet kunne påvirke nogle ofres villighed til at deltage. I overensstemmelse hermed ses der internationalt en stigende interesse for at skabe en traumeinformeret retslig praksis (Randall & Haskell, 2013), hvor bl.a. afhøringsteknikker tager højde for de mulige Ph.d.-stafet 35

36 PH.D.-STAFET hukommelsesmæssige konsekvenser af traumeeksponering. Westera og kollegaer påpeger i en artikel fra 2016, at politiets afhøringsteknikker er det vigtigste værktøj til at fremme bevisindsamlingen, fordi vidnets forklaring ofte er det eneste og vigtigste bevismateriale i voldtægtssager. De opfordrer derfor til at have fokus på holdninger og et afhøringsmiljø, som fremmer ofrenes deltagelse (fx private afhøringslokaler). Derudover anbefales den kognitive afhøringsteknik og også anvendelse af videoteknologi til at optage ofrenes afhøringer, så de spares for unødigt at skulle genfortælle de traumatiske oplevelser. Foruden vigtigheden af at forbedre afhøringsteknikker indikerede resultaterne af ph.d.-projektet også, at tværfaglige behandlingsmodeller synes at være en god metode til at imødekomme voldtægtsramtes behov. Ligeså er der behov for psykologisk støtte, også i den akutte fase efter overgrebet. Disse initiativer har derfor brug for fortsat politisk opmærksomhed og støtte, hvis man ønsker et forbedret retsligt svar på voldtægtsforbrydelser. Den personlige rejse Min personlige rejse gennem dette ph.d.-forløb har været spændende og udfordrende af flere årsager. Herunder de lange historiske rødder, som voldtægt er en del af, med kvindefrigørelsen og rettigheden til at bestemme over sin egen seksualitet og krop. Derudover kan en undersøgelse af frafald i anmeldte voldtægtssager gennem den retslige proces ikke undersøges uden hensyn til det samfund og de generelle holdninger, som retssystemet er en del af. Forskning i anmeldt voldtægt har derfor involveret et komplekst hensyn til den traumatiske hændelse, ofret og overgrebets karakter, retssystemet samt samfundet og den historiske udvikling inden for området. Voldtægt er på den baggrund en unik forbrydelse, som kræver et unikt svar. Referencer Bachman, R. (1998). The factors related to rape reporting behavior and arrest. New evidence from the national crime victimization survey. Criminal Justice and Behavior, 25(1), Bramsen, R. H., Elklit, A., & Nielsen, L. H. (2009). A Danish model for treating victims of rape and sexual assault: the multidisciplinary public approach. Journal of Aggression, Maltreatment & Trauma, 18(8), Brown, J. (2011). We mind and we care but have things changed? Assessment of progress in the reporting, investigating and prosecution of allegations of rape. Journal of Sexual Aggression, 17(3), Campbell, R., Sefl, T., Barnes, H. E., Ahrens, C. E., Wasco, S. M., & Zaragoza-Diesfeld, Y. (1999). Community services for rape survivors: enhancing psychological well-being or increasing trauma? Journal of Consulting and Clinical Psychology, 67(6), Campbell, R., Wasco, S. M., Ahrens, C. E., Sefl, T., & Barnes, H. E. (2001). Preventing the Second rape rape survivors experiences with community service providers. Journal of Interpersonal Violence, 16(12), Clark, H. (2010). What Is the Justice System Willing to Offer? : Understanding Sexual Assault Victim/Survivors Criminal Justice Needs. Family Matters(85), Elklit, A., & Christiansen, D. M. (2010). ASD and PTSD in rape victims. Journal of Interpersonal Violence, 25(8), Miller, T. R., Taylor, D. M., & Sheppard, M. (2010). In the United States, sexual violence costs more than drunk driving. Injury Prevention, 16(Suppl 1), A190-A190. Murphy, S. B., Banyard, V. L., Maynard, S. P., & Dufresne, R. (2011). Advocates speak out on adult sexual assault: A unique crime demands a unique response. Journal of Aggression, Maltreatment & Trauma, 20(6), Laudrup, C., Laursen, B., Sidenius, K., Balvig, F., Martinussen, M.-B. E., & Madsen, K. S. (2011). Voldtægt der anmeldes. Hentet online fra: dkr.dk/sites/default/files/ Voldtaegt-del-VI-vej-gen-retssys.pdf. Lonsway, K. A., & Archambault, J. (2012). The Justice Gap for Sexual Assault Cases Future Directions for Research and Reform. Violence Against Women, 18(2), Randall, M. & Haskell, L. (2013). Trauma-Informed Approaches to Law: Why Restorative Justice Must Understand Trauma and Psychological Coping. The Dalhousie Law Journal 50. Hentet online fra: ssrn.com/ abstract= Westera, N. J., Kebbell, M. R., & Milne, B. (2016). Want a better criminal justice response to rape? Improve police interviews with complainants and suspects. Violence Against Women, 22(14), Ph.d.-stafet

37 BØGER Bliv hel Mindfulness i medicin og sundhedsvidenskab Af Saki Santorelli. Dansk Psykologisk Forlag (2017). 320 s./299 kr. ( ) Nogle afsnit beskriver elementer fra sessionerne, imens andre berører forskellige temaer og udfordringer, der opstår i det faglige arbejde som behandler, i livet generelt og som menneske, der opsøger behandling. Dette er netop én af bogens grundlæggende pointer; selvom vi mødes i roller som patient eller behandler, mødes vi først og fremmest som mennesker. I dette møde er der mulighed for heling, lærdom og udvikling for begge parter, og på denne måde illustreres det, at vi alle er forbundne ( ) Anmeldt af Mette Sofie Schubell, cand.psych. Musikken og hjernen Af Ryberg og Toke Lund Christiansen. Gyldendal (2017). 240 s./299,95 kr. ( ) Samlet forekommer den præsenterede forskning, som forsøger at nå til en dybere forståelse af musikkens evne til at påvirke og skabe følelser, at indeholde et betydeligt potentiale til brug i sundhedsvæsenet såvel som i pleje- og omsorgssektoren. Dette fordi det virker oplagt at undersøge, hvem af os, i hvilken udstrækning og under hvilke omstændigheder vi mennesker kan benytte musik til at facilitere den i en konkret situation ønskede psykiske tilstand ( ). Anmeldt af Margrethe Thormann Rhiger, cand. psych., autoriseret, specialist i Klinisk Psykologi Engagement i organisationer. Indsigter og værktøjer Af Susanne Ploug Sørensen. Dansk Psykologisk Forlag (2017). 176 s./299 kr. ( ) Engagement skal ledes i overensstemmelse med organisationens vision, mission og værdigrundlag for at skabe en målrettet og tilfredsstillende udvikling til gavn for såvel individ som organisation. Vi har i mange år fokuseret på motivation, stress, trivsel og tilfredshed i vurderingerne af det psykiske arbejdsmiljø måske er det på tide at skifte dele eller helheden ud med et fokus på engagement ( ) Anmeldt af Dea Henriette Franck, cand.psych. aut., Kvalitets- og forbedringschef på psykiatrisk center Sct. Hans Et lille liv Af Hanya Yanagihara. Politikens Forlag (2017). 800 s./200 kr. ( ) Traumatisering er ikke bare et spørgsmål om at tage sig sammen, fortrænge det skete og blive til et helt menneske via tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette viser Et lille liv os også. Sådanne fejlagtige antagelser om traumatisering trives desværre både i Danmark og i den aktuelle historiske periode, hvor store folkemængder flygter for at undgå rædsler a la dem, der beskrives i Et lille liv. Når noget er for ufatteligt, slår nogle mennesker blikket ned, som om det ikke findes. ( ) Anmeldt af psykolog Irene Christiansen. Ansat i Dignity, Dansk Institut mod Tortur. Læs boganmeldelserne i deres helhed samt mange flere anmeldelser af nye bøger på Magasinet P s bogside online: dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/ boganmeldelser Bøger 37

38 Hvad der venter os Af Eva Secher Mathiasen, psykolog og formand for Dansk Psykolog Forening Når det gamle år går på hæld, er tiden kommet til at kigge ind i fremtiden og forestille sig, hvad det nye år vil bringe, og hvor vi er på vej hen. Det har i over tre årtier været temaet for det anerkendte internationale tidsskrift The Economist s årlige publikation The World in XX, hvor forskere, meningsdannere og eksperter skriver om de store aktuelle trends på hvert deres specialområde og på den baggrund forsøger at forudsige, hvilken vej, verden bevæger sig hen i den kommende tid. I år kan man læse om både selvkørende biler og nye opdagelser i rummet i The World in Men også om psykisk sundhed i det moderne arbejdsliv, hvor ny teknologi kan være en hjælp, men også en risikofaktor for fx at udvikle stress eller psykiske lidelser, fordi grænserne mellem arbejdsliv og fritid bliver mere og mere flydende. At et af verdens mest anerkendte økonomisk-politiske tidsskrifter tager psykisk sundhed op i den årlige spåkugle er interessant. Det fortæller noget om, hvad verden er optaget af og også hvilke udfordringer, der efterspørges viden om og løsninger på her i Derfor er det heller ikke overraskende, at en anden ny spåkugle- og trendpublikation, nemlig verdens største psykologforening, American Psychological Associations (APA) 10 Trends to Watch in Psychology psykologiens svar på The World in 2018, kunne man sige fortæller, at psykologisk forskning, viden og faglighed er mere og mere efterspurgt på en bred vifte af områder, uanset om det er private virksomheder, der ønsker bedre bundlinjer eller bedre produkter, eller offentlige og private samfundsorganisationer, der arbejder for folkesundhed, med teknologi eller bedriver forskning. Et eksempel er ny teknologi. Velfærdssamfundet, som vi har kendt det igennem de seneste generationer, står for fald, fordi den demografiske udvikling med mange ældre, der lever længere, og samtidig færre yngre til at generere nye skattekroner, betyder, at vi i fremtiden ikke har lige så mange midler til at tilbyde den velfærd og støtte, som vi har været vant til. Derfor satser vores politikere på, at teknologi kan være med til at løfte opgaven. I den proces har vi brug for indsigt og kloge hoveder. Dem, der kan udvikle systemernes infrastruktur. Og dem, der kan udvikle systemerne, så de passer til mennesker og deres behov. Det arbejde er masser af psykologer lige nu involveret i. De udvikler og forsker i apps, software og devices, der kan gøre en forskel for mennesker. I december tildelte Region Syd fx Psykiatriens Forskningspris til en psykolog, der som ph.d.-studerende forsker i, hvordan online behandlingsprogrammer mod depression kan kombineres med traditionel psykologisk behandling med fysisk fremmøde for at opnå bedst mulig effekt. Et andet eksempel, der fremhæves i APAs trendrapport, er psykologers bidrag til genforskningen, nemlig epigenetikken. Epigenetikken handler om, hvordan det levede liv påvirker måden, hvorpå den næste generations genudtryk bliver, og repræsenterer på den måde en helt afgørende udvikling i vores forståelse af arvelighed. Et samfunds væsentligste aktie er sunde, stærke borgere, men lige nu er vi udfordret af, at flere og flere får en psykisk lidelse, at mange udvikler et misbrug, eller at vores børn og unge ikke altid trives og udvikler sig bedst muligt. Epigenetikken kan ifølge forskerne komme til at ændre hele måden, vi anskuer og behandler alt fra cancer til misbrug på i takt med, at vi kommer til at forstå mere og mere om, hvordan udefrakommende påvirkninger præger mennesker og deres adfærd i generationer. En tendens, der også ses herhjemme, som man kunne læse her i magasinet P i november i et interview med en professor i udviklingspsykologi, der peger på epigene- 38 Leder

39 Psykologernes fagmagasin Nr årgang Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier Dette nummer: 27. januar Næste nummer: 24. februar tikkens potentiale til at revolutionere den måde, vi fx laver børne- og familiepolitik på. Der er brug for psykologfaglighed i en verden, hvor samfundene lige nu forandrer sig hastigt og skaber nye problemstillinger, der kræver nye indsigter og svar og nye måder at indrette sig og tænke på. Det gælder både gamle områder, psykologer længe har beskæftiget sig med fx børns udvikling eller i psykiatrien, men også nye områder, hvor psykologer traditionelt ikke har været at finde som fx i finanssektoren eller IT-branchen. Som altid byder også den fremtid, der kommer nu, på udfordringer, som vi skal være sammen om at gå i møde. Vi får opgaver af både politisk, økonomisk og sundhedsmæssigt art i Danmark og i resten af verden. Forandringer fremkalder naturligt bekymring for, om vi kan klare det ukendte. Men forandring byder også lige så naturligt på nye muligheder og, formentlig, bedre løsninger, på problemer, vi har kendt længe. Redaktion Ulrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus Wennermark Kontakt: p-magasin@dp.dk Dette nummer Forside: e-types Trykoplag: ISSN : P (print) ISSN : P (online) DK ISSN: Design og layout: e-types Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Annoncer Job- og produktannoncer: DG Media T: epost@dgmedia.dk (skriv "P-magasin" i emnefelt) Rubrikannoncer Heidi Strehmel, bladsekretær T: , p-magasin@dp.dk Annoncedeadlines Nr. 2: (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Nr. 3: (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Nr. 4: (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Abonnement kr + moms p-magasin@dp.dk Udgiver Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade København Ø T: Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir. Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter. Kalender

40 FJERDE NORDISKE MBT KONFERENCE 31. mai 1. juni 2018 Gamle museet, Oslo Institutt for mentalisering ønsker velkommen til Den Fjerde Nordiske Konference om Mentalisering og Mentaliseringsbaseret Behandling 31. maj og 01. juni 2018 i Oslo. Konferencen dækker et bredt spekter indenfor det nyeste om mentalisering og applicering af dette. Kom med til årets store begivenhed! Se mer på Dansk Psykolog Forening Dansk Psykologisk Selskab for Kropspsykoterapi Afholder Den årlige generalforsamling og et fagligt arrangement i Mindfulness metoden: RAIN of Kindness ved cand.psych. Stephan Pende Wormland På valg til selskabsstyrelsen: Louise Tønnesen, Dina Charleman, Jeanett Taxbo og Susanne Malmqvist. Dagsorden: Iht. vedtægterne. Workshop/Indhold: Transforming dif cult feelings. During this workshop, you will be introduced to the four-step mindfulness practice of RAIN. Tid: Søndag den 11. marts Generalforsamling kl , frokost kl , workshop kl v/stephan Pende Wormland i et let forståeligt engelsk. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, stuen A+B, København Ø Pris: Workshoppen er gratis for medlemmer af selskabet, 400 kr. for gæster. Medlemskontigent 200 kr. Tilmelding: Senest mandag 5. marts Se det fulde opslag og tilmeld dig på Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Kreds København-Frederiksberg KONFERENCE Samarbejde og konflikter i og om Hverdagens skoleliv Set fra børn, forældre, lærere, pædagoger, skoleledere og psykologers perspektiv Otte skoleforskere præsenterer deres nyeste viden om inklusion, faglighed, fællesskaber og konflikt. Viden, som er blevet til gennem studier af hverdagslivet i folkeskolen og i samarbejde med folkeskolens deltagere. Oplægsholdere: Charlotte Højholt, professor (RUC) Maja Røn-Larsen, lektor (RUC) Peter Busch-Jensen, lektor (RUC) Pernille Juhl, adjunkt (RUC) Tilde Mardahl-Hansen, ph.d.studerende (RUC/UCL) Dorte Kousholt, lektor (AU) Lærke Testmann, ph.d.studerende (AU) Ida Schwartz, lektor (UCL) Deltagergebyr: 350 kr., studerende 150 kr. inklusiv forplejning Tilmeld dig her: events.ruc.dk/hverdagens-skoleliv 25. april Roskilde Universitet Udbyder: Klinisk seminar v. psykoanalytiker Bruce Fink Freudian clinical practice Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø april 2018, begge dage kl BEMÆRK: Der afholdes ÅBEN FORELÆSNING med Bruce Fink på Københavns Universitet den 13. april kl : Lacan on Love: A commentary om Lacan s reading of Plato s Symposium in Seminar VIII, Transference Seminarets indhold - kort: This two-day course will focus on what it means to practice in a Freudian manner today. It will attempt to compare and contrast Freudian ways of working with other contemporary forms of psychoanalysis and psychotherapy, showing where they overlap and where they differ. The main focuses will be on how to trace symptoms back to their sources, work with parapraxes (slips of the tongue and other bungled actions), elicit and interpret fantasies, and interpret dreams with an eye to the unconscious desires they ful ll. Se begge de fulde opslag og tilmeld dig på Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Kreds Vejle Voksnes tilknytningsmønstre i psykoterapi Temadag med cand.psych., ph.d. Sarah Daniel og Kreds Vejle Generalforsamling Onsdag d. 21 marts 2018 kl inviterer kredsen sine medlemmer til temadag med Sarah Daniel og generalforsamling. Generalforsamlingen afvikles lige efter frokosten, hvorefter temadagen genoptages. Sted: Bygningen, Ved Anlægget 14B, 7100 Vejle P-hus ved Føtex i Vedelsgade Pris: 250 kr til dækning af forplejning. Tilmelding: Senest 5. marts Der vil blive udstedt deltagerbevis. Dagsorden for Generalforsamlingen: a) valg af dirigent. b) fastsættelse af forretningsorden. c) beretning om kredsens virksomhed v/ formand Lisbeth Thuesen. d) Godkendelse af regnskabet v/kasserer Pia Gasberg. e) Valg af kredsstyrelse. f) Eventuelt. Se hele opslaget og tilmeld dig på Se flere kursustilbud på 40 Annoncer

41 Dansk Psykolog Forening Selskab for Misbrugspsykologi Tværgående Kurser i Kognitiv Adfærdsterapi 2018: Workshop 1 Indhold Kompetencecenter for Psykoterapi afholder i februar 2018 det første tværgående kursus á tre inden for området kognitiv adfærdsterapi (KAT). Kurset er udformet i henhold til Dansk Psykolog Forenings retningslinjer for det Tværgående Modul. Underviser - specialpsykolog og Ph.d., Stine Bjerrum Møller - har mange års erfaring med kognitive adfærdsterapeutiske metoder og er godkendt underviser hos Dansk Psykolog Forening og Dansk Psykiatrisk Selskab. Workshop 1: Depression Tidspunkt: Mandag d. 5. februar 2018 kl Sted: Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte Underviser: Stine Bjerrum Møller Målgruppe Det tværgående kursus er målrettet psykologer, men psykiatere og tværfagligt personale har også mulighed for at deltage. Pris per workshop: For ansatte i RHP: 600 kr. For andre: 800 kr. Tilmeldingsfrist: 7 dage inden workshop. For ansatte i RHP sker tilmelding via Øvrige kan rette henvendelse til line.hammer.nonboe@regionh.dk Spørgsmål rettes til Kompetencecenter for Psykoterapi, PC Stolpegård: naja.vucina.pedersen@regionh.dk Annoncer 41

42 Introduktion til Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Hvad er ACT og hvordan kan det anvendes til funktionelle lidelser? Med afsæt i mange års klinisk og forskningsmæssig Med afsæt erfaring i mange med års klinisk ACT og udbyder forskningsmæssig Forskningsklinik erfaring ken med for ACT Funktionelle udbyder Forskningsklinikken Lidelser under for Aarhus Universitetshospital Funktionelle Lidelser under nu en Aarhus 5 dages Universitetshospital workshop i to nu moduler for 7. gang á en 2 introduktion dage samt til en ACT træningsdag, og arbejdet med hvor teknikkerne personer med yderligere vedvarende trænes. fysiske symptomer, Uddannelsen smerter finder sted i Århus. Modulerne kan tages samlet eller hver for sig. 1. modul: Introduktion til ACT. Modul (Den forudsætter april 2018 dog modul april ) eller tilsvarende. De første to dage vil give en bred indføring i ACT via teori, øvelser, rollespil og dialog. I tråd med den 1. oplevelsesorienterede modul: Introduktion tilgang til i ACT, tager de to (Den første 08./ /10. dage afsæt i deltagernes 2013) personlige erfaringer De med første øvelserne. to dage vil give en bred indføring i ACT. 2. model. ACT og funktionelle lidelser (Den 17. maj maj 2018) Deltagerne introduceres gennem teori, øvelser og caseeksempler til BDS samt til, hvordan ACT kan anvendes overfor vedvarende smerter og fysiske symptomer samt helbredsangst (hypokondertilstand). vendes overfor vedvarende smerter og fysiske Træningsdag symptomer (Den samt 11. helbredsangst juni 2018) (hypokondertilstand). Formålet med træningsdagen er i mindre grupper at gå i dybden med de lærte teknikker Træningsdag ud fra deltagernes (Den erfaringer 05./12. med 2013) terapiretningen Formålet og konkrete med cases. træningsdagen er i mindre grupper at gå i dybden med de lærte Målgruppe teknikker ud fra deltagernes erfaringer med Læger, psykologer og andre faggrupper med terapiretningen interesse for feltet og og konkrete relevant baggrund. cases. Max. 22 deltagere. Målgruppe Læger Undervisere og psykologer (samt et antal pladser til andre Autoriseret faggrupper psykolog med og seniorforsker interesse for Lisbeth feltet Frostholm og relevant Autoriseret baggrund.) psykolog Louise Max. 25 Lykke deltagere. Kronstrand Pris kr. ekskl. moms for alle 5 dage inklusiv fuld forplejning. For yderligere info Søg på Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og funktionelle lidelser på: Kontakt vedrørende betaling og tilmelding: Lizell Bjørnskov: lisbjo@rm.dk / Annoncer

43 Dansk Psykolog Forening Dansk Psykodrama Selskab afholder workshop om DRØMME Leder af workshop: Leandra Perrotta, italiensk-australsk klinisk psykolog og associeret professor ved Valle D Aosta universitetet. Leandra vil vise, hvordan vi kan agere vore drømme, udvide dem til her-og-nu og skabe nye afslutninger på ufærdige drømme og mareridt. Vi vil undersøge forskellige måder at bruge, analysere og kontekstbestemme en drøm i en terapeutisk setting. Vi vil opleve forskellige metoder til at agere drømme på scenen, inkluderende brug af masker. Leandra vil benytte ritualer som beskyttende ramme for oplevelsen. Workshoppen er en mulighed for personlig udforskning og udvikling i sikre og støttende rammer. Tid og sted: marts 2018 kl. 9:30-16:30 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Pris: For medlemmer af Selskabet: 1900 kr. For ikke-medlemmer: 2200 kr. Frokost er inkl. Medlemskab af Selskabet koster 150 kr. om året. Tilmeldingsfrist: 15. februar Yderligere oplysninger og tilmelding på Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Kreds Vejle inviterer til kursus i behandling af kronisk traumatiserede børn The Sleeping Dogs Method v. Arianne Struik I 2008 udviklede Arianne sin prisbelønnede metode for børn, unge og deres familier. Målet med metoden er at stabilisere svært og kronisk traumatiserede børn hurtigst muligt og skabe sikkerhed omkring børnene, så de kan starte egentlig traumebearbejdning. Behandlingen af svært traumatiserede børn og unge fokuserer ofte på at hjælpe barnet og familien til at få bearbejdet de traumatiske oplevelser, men i nogle tilfælde slår den traditionelle behandling ikke til. Eksempler på dette er, når børnene afviser at tale om traumet, de dissocierer, de ikke kan huske eller ikke har sprog til at tale om det. Vi kan være bange for at tale med barnet om traumet af frygt for at retraumatisere det, eller måske barnet bliver meget aggressivt, når traumet nævnes. Tid: juni 2018 kl Tilmelding: Senest 14. februar Sted: Centralt i Vejle. Sted oplyses ved tilmelding. Pris: Kr eksklusiv moms. Se hele opslaget og tilmeld dig på Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Dansk Psykodrama Selskab afholder workshop for psykologistuderende om DRØMME Leder af workshop: Leandra Perrotta, italiensk-australsk klinisk psykolog og associeret professor ved Valle D Aosta universitetet. Leandra vil vise, hvordan vi kan agere vore drømme, udvide dem til her-og-nu og skabe nye afslutninger på ufærdige drømme og mareridt. Vi vil undersøge forskellige måder at bruge, analysere og kontekstbestemme en drøm i en terapeutisk setting. Vi vil opleve forskellige metoder til at agere drømme på scenen, inkluderende brug af masker. Leandra vil benytte ritualer som beskyttende ramme for oplevelsen. Workshoppen er en mulighed for personlig udforskning og udvikling i sikre og støttende rammer. Tid og sted: 15. marts 2018 fra kl. 9:30-16:30 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Pris: For medlemmer af Selskabet: 125 kr. For ikke-medlemmer: 300 kr. Medlemskab af Selskabet koster 150 kr. om året. Undervisningssprog: Engelsk. Tilmeldingsfrist: 15. februar Yderligere oplysninger og tilmelding på Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Selskab for Psykoanalytisk Psykoterapi med Børn og Unge DSPBU Psykoterapeut Kompetenceudvikling: DSPBU tilbyder kursus: Spædbarns Observation Informationsmøde 7. marts 2018 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Spædbarnsobservation er godkendt som en del af specialistuddannelserne i Dansk Psykolog Forening. Denne særlige observationsmetode er udviklet på Tavistock Clinic i England. Internationalt anvendes Spædbarnsobservation som en del af træningen af kandidater i psykoanalyse og psykoanalytisk psykoterapi med børn, voksne og grupper. Kurset giver bl.a. erfaring med systematisk observation af et spædbarns udvikling i barnets naturlige omgivelser i samspil med dets familie, hvor observanden har mulighed for at iagttage og følge barnets skiftende emotionelle tilstande samt familiens og observandens egne reaktioner på dette. Kurset har en varighed af 20 måneder. Pris: kr. for medlemmer af DSPBU og kr. for ikke-medlemmer. Betales i 2 rater. Deltagelse i denne første introduktionsaften er uden betaling. Undervisere: cand.psych. Annette Anbert, cand.psych. Marianne Skydsbjerg og cand.psych. Heidi Rose. Se hele opslaget og tilmeld dig på Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Netværk for Integrativ Gestalt Praksis IGP IGP KONFERENCE 2018 SELVREGULERING I EN KOMPLEKS VERDEN PERSON KULTUR NATUR Tid: lørdag den 10. marts 2018 kl Tilmeldingsfrist: 10. februar Sted: Bartholinsallé 13, bygning 1343, Juridisk auditorium, 8000 Aarhus Programmet omfatter disse oplæg med efterfølgende spørgsmål og diskussion. Konferencens oplæg foregår på dansk og engelsk. Individuality as Desire. A biological perspective on self-regulation. Identitetsfunktion, mentalisering og selvregulering i senmoderniteten. Et integrativt perspektiv på emotionsregulering. Dialog opmærksomhed accept. Gestaltterapiens arbejde med selvregulering. af sit liv. Konferencen arrangeres af Forskningsenheden for Integrativ Psykologi, Psykologisk Institut, School of Business and Social Science, AU og Dansk Psykolog Forenings IGP Netværk. Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Selskabet for Psykologisk Psykiatri I kurset introduceres principperne for diagnostik og differentialdiagnostik. Vægten lægges på gennemgang af differentialdiagnostiske problemstillinger i forhold til de diagnostiske hovedkategorier i form af psykose, det skizofrene spektrum, affektive lidelser, angstlidelser, personlighedsforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser. Undervisningsformen vil veksle mellem teoretiske oplæg, videoklip, casediskussioner og øvelser. Undervisere: Ph.d.-studerende og specialist i psykoterapi Maja Zandersen og specialpsykolog i psykiatri og specialist i psykoterapi Camilla S. Poulsen. Tid: april 2018, kl begge dage. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Pris: 1250 kr. for medlemmer af selskabet og 1500 kr. for ikke-medlemmer. Tilmelding: Senest mandag 1. marts Se hele opslaget og tilmeld dig på selskabets hjemmeside: Se flere kursustilbud på Annoncer 43

44 Dansk Psykolog Forening Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose PSKH Selskabet tilbyder i samarbejde med DSKH to forskellige workshops med Dr. Patrick McCarthy fra New Zealand Datoerne er hhv. den 30. april 2018 og den 1. maj Begge dage i København kl Morgenmad fra kl Emnet den 30. april er: Treatment of anxiety and depression Emnet den 1. maj er: Treatment of chronic pain and IBS (irritabel tyktarm) Dr. Patrick McCarthy is a medical doctor specializing in hypnosis with 25 years of experience working with a wide range of conditions, and he wants to make his presentations relevant and practically useful. Michael Yapko and Jeff Zeig can attest to his teaching ability. Ved ESH kongressen i Manchester i august 2017 var tilhørerne begejstrede for hans oplæg. Undervisningssproget er engelsk. Der udleveres kursusbevis og deltagerliste. BEMÆRK: Early Bird pris indtil den 28. februar Se de fulde opslag og tilmeld dig på enten på eller Se flere kursustilbud på Samtalen om sex - kurset bag bogen Supervision af PPR-psykologer Praksisnært. I gruppe eller individuelt. Kan indgå i autorisation- og specialistuddannelse. I vores lokaler i Køge eller på din arbejdsplads. Se mere info på: konsulenthuset-braaby.dk Karin Maj-Britt Kehlet Cand.pæd.psych., specialist og supervisor i pædagogisk psykologi Tlf mail: kontakt konsulenthuset-braaby.dk Dansk Psykolog Forening Selskabet for Psykologisk Psykiatri GENERALFORSAMLING 2018 Hermed indkaldes til Generalforsamling tirsdag 13. marts 2018 kl Generalforsamlingen afholdes i: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Godkendelse af dagsorden. 3. Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. 4. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse. 5. Fastlæggelse af arbejdsopgaver for det kommende år. 6. Behandling af indkomne forslag. 7. Fastlæggelse af budget og kontingent. 8. Valg af bestyrelse. 9. Beretning om fagnævnets virksomhed det forløbne år 10. Indstilling af medlemmer til fagnævn. 12. Eventuelt. Se flere kursustilbud på TERAPILOKALER Lyngby centrum 2 lyse og venlige lokaler i klinik i Lyngby udlejes fuldtid eller deltid. Helge Jacobsen Tlf eller mail@helgejacobsen.dk OBS! Uddannelsesstillinger til specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri med tiltrædelse 1. september 2018 opslås den 24. februar 2018 på i Magasinet P samt på Supervision af psykologer der arbejder med børn og familier Aut. psykolog med speciale i børn og unge. Klinik i Kbh og Hareskovby. 5 indl. sessioner for kr. eller 900 kr. pr. session. Halv pris ved to psykologer samlet. Læs mere på 44 Annoncer

45 Vi udbyder følgende specialist kurser: 2 årig uddannelse i Compassionfokuseret Terapi (CFT) enten på voksenområdet eller børn og ungeområdet: Børn og ungeområdet. Opstart Pris: kr (inkl. supervision, materialer og forplejning) Voksenområdet. Opstart september Pris: kr (inkl. supervision, materialer og forplejning) 2 årig uddannelse i Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) enten på voksenområdet eller børn og ungeområdet: Børn og ungeområdet. Opstart oktober 2018 Pris: kr (inkl. supervision, materialer og forplejning) Voksenområdet. Opstart marts 2018 Pris: kr (inkl. supervision, materialer og forplejning) Compassionfokuseret Terapi (CFT) 5 dage/30 timer ved psykolog Christina Schlander Opstart marts Pris: kr (inkl. materialer og forplejning) Cool Kids Angstbehandling (7-12 årige børn) 2 dage ved psykolog Lisbeth Jørgensen Opstart april 2018 Pris: kr moms (inkl. forplejning) Chilled Angstbehandling for unge (13-17 år) 2 dage ved psykolog Lisbeth Jørgensen Opstart juni Pris: kr moms (inkl. materialer og forplejning) Metakognitiv terapi til børn med angst. 1 dag ved psykolog Marie Louise Reinholdt-Dunne 26. april Pris: kr moms (inkl. materialer og forplejning) Selektiv Mutisme 1 dag ved psykolog Aino Holme 16. marts Pris: kr moms (inkl. materialer og forplejning) Kursus i Tourettes Syndrom 2 dage ved Overlæge Judith Nissen Opstart: september 2018 Pris: kr (inkl. materialer og forplejning) Hold øje med vores hjemmeside for øvrige workshops med både nationale og internationale undervisere LÆS MERE OM VORES UDDANNELSER OG TILMELD DIG PÅ: Kognitiv Terapi Center Århus Møllestien Århus C Annoncer 45

46 BLIV TRYGGERE VED PARTERAPI Lone Algot Jeppesen psykolog, specialist i psykoterapi Sind Frederiksberg søger psykolog til Psykologisk Rådgivning. Den psykologiske Rådgivning tilbyder gratis rådgivning til Sindslidende Pårørende til sindslidende Mennesker i krise Rådgivningen arbejder om onsdagen, og der tilbydes op til 5 samtaler. Psykologerne arbejder frivilligt i minimum 3 timer/uge. Der gives ekstern supervision 4 gange årligt. Hvis du vil høre mere om arbejdet, kan du kontakte psykologerne Bodil , eller Birgitte Hvis du er interesseret i at arbejde i Rådgivningen, så ring til Willy Hundborg ellerjesper Steen Andersen Du kan læse mere og ansøge på vores hjemmeside livslinien.dk Livslinien har brug for flere rådgivere Vi har 250 engagerede rådgivere, som er i kontakt med mere end mennesker årligt. På Livslinien er du med til at gøre en forskel for mennesker med selvmordstanker eller i anden alvorlig krise. Ønsker du at rådgive mennesker med selvmordstanker deres pårørende og efterladte mennesker i krise og samtidig bruge din faglige nysgerrighed til at kvalificere dig og få relevant erfaring på dit CV? Så kan vi tilbyde en solid grunduddannelse i selvmordsforebyggende rådgivning løbende supervision og videreuddannelse sparring med fagpersonale efter hver vagt et miljø med højt fagligt niveau og tværfagligt fællesskab Vi forventer, at du er ansvarsfuld og engagerer dig i arbejdet har relevant praksiserfaring samt psykologisk, social- eller sundhedsfaglig baggrund eller anden erfaring med professionelle samtaler i gennemsnit kan afsætte 12 timer om måneden til vagter i rådgivningen, supervision og holdmøder Passer dette på dig, og bor du på Sjælland, ser vi meget gerne din ansøgning. 46 Annoncer

47 PSYKOLOGISK PÆDAGOGISK CENTER 2 psykologer til Psykologisk Pædagogisk Center pr Brænder du for at bidrage til at skabe trivsel og udvikling for børn, unge og deres familier og har du lyst til at blive en vigtig medspiller i et stærkt fagligt og tværfagligt miljø, hvor ambitioner og aktivitetsniveauet er højt. Så er du måske en af vores nye kollegaer. Da en af vores kollegaer har valgt at gå på pension og en anden har fået arbejde tætter på sin bopæl, søger vi 2 dygtige psykologer, der har lyst til at være en del af en velfungerende organisation med et godt arbejdsklima og dygtige og engagerede kolleger. PPC løser opgaver inden for social- og skolelovgivningen. Personalet består af: Psykologer, skolekonsulenter, sprog-talekonsulenter/pædagoger og kontorpersonale (38 medarbejdere) Vores fokus er, hvordan vi sammen med børnene/de unge, de nære voksne og skoler og institutioner, skaber den bedste trivsel, herunder de bedste udviklings og lærings betingelser for den enkelte og for fællesskabet. Stillingens nøgleopgaver: Din primære opgave bliver at fungere som områdepsykolog og varetage den psykologiske pædagogiske rådgivning på skoler og daginstitutioner i området. Du vil blive en del af en stærk faglig psykologgruppe på psykologer. Til dagligt vil du fungere i et tværfagligt områdeteam bestående af psykologer, tale/høre konsulenter og specialpædagogiske konsulenter. Faglige og personlige kompetencer: Cand. Psych. Udadvendt og med humor Nysgerrig og lærevillig Gode relationskompetencer og serviceminded Systematisk og struktureret Bevidst om egne styrkesider og egne begrænsninger Du skal have interesse for: det tværfaglige samarbejde konsulent-, rådgivnings- og supervisionsopgaver det forebyggende arbejde at arbejde ud fra en ressource- og relationsorienteret tænkning psykologisk behandling af børn og unge Vi tilbyder: fagligt stærkt miljø og engagerende og hjælpsomme kolleger en organisation i løbende udvikling et godt tværfagligt samarbejde løbende supervision høj grad af fleksibilitet og frihed i tilrettelæggelsen af arbejdsdagen højt til loftet og en uhøjtidelig omgangstone Ansøgere med autorisation vil blive foretrukket. Såfremt autorisation ikke haves, tilbyder vi 2 timers ugentlig supervision ved autoriserede psykologer. Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst Flere oplysninger: kan indhentes på tlf hos: chefpsykolog Lisbeth Sten Jensen, TR. Anita Bruun, faglig koordinator Søren Højrup , Ansøgningsfrist: søndag d. 4. februar Samtaler vil blive afholdt fredag d. 9. februar Vi foretrækker, du sender din ansøgning online. Klik på send ansøgning og vedhæft din ansøgning og dit CV. Har du ikke internetadgang, kan du sende din ansøgning til: Guldborgsund Kommune Personaleafdelingen Parkvej Nykøbing Falster.

48 SCID-5-PD Struktureret klinisk interview til DSM-5 personlighedsforstyrrelser NYHED! Michael B. First Janet B.W. Williams Lorna Smith Benjamin Robert L. Spitzer SCID-5-PD er et struktureret interview til udredning og understøttelse af diagnosticering af personlighedsforstyrrelser som defineret i DSM-5. Scoringen af interviewet omfatter ICD-10-CM-kodning af de eventuelle personlighedsforstyrrelser. Internationale og nationale retningslinjer anbefaler, at det traditionelle kliniske interview suppleres med standardiserede og (semi-)strukturerede diagnostiske interviewinstrumenter som f.eks. SCID- 5-PD i udredningen af personlighedsforstyrrelser (bl.a. jf. Sundhedsstyrelsen, 2015). Ved at supplere det traditionelle interview med et struktureret interviewinstrument opnår man en mere systematisk og ensartet afdækning af tegn og symptomer på personlighedsforstyrrelse. Dette kan modvirke underdiagnosticering af personlighedens psykopatologi. SCID-5-PD kan anvendes af læger og psykologer i klinisk praksis samt i psykiatrisk forskning. Det erstatter SCID-II, der også tidligere har været udgivet på dansk. Interviewet kan anvendes med voksne og unge patienter ned til års alderen. Læs mere og bestil på hogrefe.dk Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen Virum Tlf info@hogrefe.dk