Vejledning om gennemførelse af ungdomsuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om gennemførelse af ungdomsuddannelse"

Transkript

1 PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC Vejledning om gennemførelse af ungdomsuddannelse Valg modul 2 Erhvervs og studievejleder Tove Søndergaard Bak, Hotel og Restaurantskolen, København

2 Indholdsfortegnelse Indledning s. 1 Erhvervsvalg et eksistentielt valg s. 1 Studievalg København samarbejdet s. 1 Overvejelser i forhold til problemformulering s. 2 Baggrund for problemformulering s. 2 Problemformulering s. 2 Fremgangsmåde og metode s. 2 Mit teoretiske afsæt hvad angår vejleding s. 3 SCCT, Selvformående unge med karrieremål kompetente unge s. 3 Vejledningens udfordring og dilemma s. 3 Vejlederens kernekompetencer s. 4 Den politiske kontekst s. 4 Ungdomsuddannelse til alle s. 4 God overgang fra ungdomsuddannelse til videre uddannelse hvordan? s. 4 Regeringen og Ungepakken s. 5 Institutionernes fremtidige indsats for frafaldstruede s. 5 Kompetencemål for erhvervsuddannelser skal revideres s. 5 Set i lyset af globale udviklingstendenser s. 6 Den hårde og den bløde diskurs s. 6 Velfærdstaten overfor konkurrencestaten s. 6 Uddannelsesinstitutionen s. 6 Skolens handlingsplan for øget gennemførelse og Vejledningsloven s. 6 Livslanglæring uddannelse gennem hele livet s. 7 Hvorfor mere og mere uddannelse? s. 7 Tiltrækning af unge til uddannelsen inden for indgangen mad til mennesker s. 7 Dilemma i forhold til de ressourcestærke elever s. 8 Det senmoderne samfund og de unge s. 8 Identitetsdannelse i senmoderniteten s. 8 Den konstruerede identitet s. 9 Hvordan tænker de unge? en konkret undersøgelse s. 9 Tiltag på ledelsesniveau s. 9 Større sammenhæng i den fremtidige vejledning s. 9 Fremtidsperspektiv set med et pædagogisk afsæt for år 2010 s. 10 Afslutning s. 10 Anbefalinger og perspektivering s. 11 Bilag A: Bak, Tove S.; Udannelse og hvad så? Udlop, HRS, 2009 B: Referat fra møde med Studievalg København C: Udkast til Hotel- og Restaurantskolens samarbejde med Studievalg om tilrettelæggelse af uddannelsesog erhvervsvejledning

3 Indledning Denne opgave til Valgmodul 2 Vejledning om gennemførelse af ungdomsuddannelse omhandler dilemmaer/problemstillinger i forbindelse med udvikling af retningslinjer eller strategi for vejledning om gennemførelse af ungdomsuddannelse. Et særligt fokus er rettet på vejledning i forbindelse med udslusning og karrierevalgsmuligheder. En af mine arbejdsopgaver som erhvervs- og studievejleder på Hotel- og Restaurantskolen (HRS) er at vejlede vejledningssøgende, både når de er på Grundforløb, og når de er på Hovedforløb (Mad til mennesker) og hermed være medvirkende til større gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Erhvervsvalg et eksistentielt valg Uddannelses- og erhvervsvalg ses i denne opgave som et valg på linje med andre livsvalg. Gennemførelsesvejledning og karrierevejledning kan således ses som to sider af samme sag (Super). Et begreb som livshelheden danner netop rammerne for forståelsen af de enkelte begivenheder og processer, der bidrager til at forme menneskers karrierer. Og her ud fra bliver det muligt at sætte lighedstegn mellem gennemførelsesvejledning og karrierevejledning. I nærværende opgave og i mit daglige arbejde som gennemførelsesvejleder ses det som en oplagt mulighed at inddrage dette aspekt karriereperspektivet tidligere i forløbet, og meget gerne allerede i indslusningsvejledningen som en motiverende faktor for gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Ifølge gældende bekendtgørelse om vejledning om gennemførelse af uddannelse (gennemførelsesbekendtgørelsen)er en del af formålet med vejledningen, at: den enkelte fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte eller støttes til at vælge en anden uddannelse opnår et realistisk karriereperspektiv. 1 I mit arbejde som studievejleder på HRS lægges der netop vægt på, at vejledningsindsatsen for den enkelte opleves som sammenhængende og med progression. Ved vejledning i forbindelse med udslusning i afgangsklasserne tages der udgangspunkt i det åbne spørgsmål: Ungdomsuddannelse og hvad så? (se Bilag A) 2. Her orienteres der om muligheder, der traditionelt har været inddraget i udslusningsvejledningen og hermed kan betegnes som en del af branchens og skolens kultur på området. Dette fokuspunkt er således det overordnede tema i vores eksisterende vejledning i forbindelse med udslusningen i afgangsklasserne også kaldet Udlop. Studievalg København samarbejdet Et samarbejde med Studievalg København har ikke reelt tidligere fundet sted, og dette er pt. heller ikke nævnt i skolens handlingsplan for øget gennemførelse 3. Det første tiltag er således det for nyligt afholdte møde i oktober 2009 (se Bilag B) 4, foranlediget af eget initiativ. Her i lægges der op til et konkret samarbejde fremover. Der udover er der tidligere i foråret udarbejdet et udkast til et skriv om samarbejdet beregnet til skolens hjemmeside af en af mine vejlederkollegaer (se Bilag C). 5 Beskrivelsen af samarbejdet er ikke sat på skolens hjemmeside endnu. Jeg har i opgaven valgt at inddrage nogle af de overvejelser, skolens ledelse gør sig i deres videre udvikling af skolens årlige handlingsplan for øget gennemførelse. 6 Det er mit håb, at arbejdet med nærværende opgave kunne være et input til ledelsen i det videre arbejde med udvikling af en strategi for Studievejledningen jævnfør Bekendtgørelsen om gennemførelsesvejleding 7 og det samme er gældende for vores nyetablerede samarbejde med Studievalg København. I bekendtgørelsen lægges netop vægt på: 1 BEK nr. 706 af 30/06/2008: Bekendtgørelse om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område, 1, stk. 2, og stk. 3 2 Bilag A: Bak, Tove: Uddannelse og hvad så? 3 Lauridsen, Bruno m.fl., Bestyrelsen Hotel og Restaurantskolen; Handlingsplan for øget gennemførelse, Bilag B: Referat fra møde med Studievalg København 5 Bilag C: Hotel og Restaurantskolens samarbejde med Studievalg om tilrettelæggelse af uddannelses og erhvervsvejledning 6 Se note 3, side 7 7 Se note 1, 2, stk. 5 1

4 at vejledningen skal gives således, at der for den enkelte skal sikres sammenhæng og med progression i vejledningsindsatsen samt Ungdomsuddannelserne skal tilrettelægge vejledning jf. stk. 4 i samarbejde med Studievalg udgør en sammenhængende indsats. 8 Overvejelser i forhold til problemformulering Baggrund for problemformulering Baggrunden for min problemformulering er baseret ud fra regeringens opfordring til og dermed samfundets ønske om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Det er målet, at mindst 85 % i 2010 og 95 % i 2015 skal have opnået dette. Derudover skal der ske en bedre overgang og sammenhæng mellem de korte videregående udannelser og erhvervsuddannelserne. De kortere videregående uddannelser skal desuden danne naturlig overbygning til erhvervsuddannelserne og herved gøres mere attraktive og relevante for arbejdsmarkedet. 9 Som gennemførelsesvejleder er dette en oplagt opgave at rette fokus mod. Samtidig bør dette derfor være en vigtig del af skolens kommende vejledingsstrategi og kan med fordel indgå i skolens fremtidige handlingsplan for øget gennemførelse for 2010 i arbejdet med fastholdelse. Ved også at sætte fokus på fremtidsmuligheder og inddrage et mere tydeligt karriereperspektiv vil vi også kunne appellere til flere af de mere ressourcestærke elever. Der tegnes samtidig et billede af, at koblingen mellem gennemførelsesvejeledningen og det mere langsigtede uddannelsesperspektiv kan være vanskeligt for eleverne, og at der vejledningsmæssigt er et behov for at sætte mere fokus herpå. 10 Som nævnt tidligere er det mit håb at vores vejledningsarbejde på sigt kan komme til at indgå som en naturlig del af skolens handlingsplan for øget gennemførelse. Dette i kraft af vores udvikling, tilrettelæggelse og iværksættelse af vejledningsindsatser, der understøtter elevernes gennemførelse af ungdomsuddannelser, hvilket er medvirkende til valg af nedenstående problemformulering: Problemformulering: Hvordan kan vejledning om karriereperspektiv og hermed fremtidsmuligheder allerede inddrages ved indslusningen, dels gennem uddannelsesforløbet, og dels med særlig vægt ved udslusningsvejledningen? - og hermed være med til at udvide elevernes karriereperspektiv og dermed fastholde dem med gennemførelse og videre karriere for øje og samtidig opnå at færre falder fra? og inddrage selfefficacy-tanken i dette arbejde? Fremgangsmåde og metode Med udgangspunkt i et teoretisk afsæt i SCCT (Højdal) bliver det muligt at perspektivere vejledning i forhold til karriereudviklingsteorien om selvformående unge 11. Dette ses i lyset af det samfund, der danner de ydre rammer for de unge det senmoderne samfund. Et samfund der hele tiden fordrer stor fleksibilitet og evne/lyst til at omstille sig til de seneste tendenser (Ziehe). For at fokusere på den for tiden gældende politiske kontekst, hvor aspekter som uddannelse til alle, god overgang mellem ungdomsuddannelse og videre uddannelse, har jeg blandt andet valgt at inddrage og perspektivere regeringens Ungepakke. Et særlig fokus er rettet på den fremtidige indsats for frafaldstruede unge, der lægges op til Institutionerne skal udføre. 8 Se note 1, 1, stk. 4 og 2, stk. 5 9 Globaliseringens Rådets strategi: Fremgang, fornyelse og tryghed, strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer, Regeringen, april 2006) 10 Boysen, Lis m.fl.: Vejledningsstrategier i ungdomsuddannelserne, projekt 3,3, VUE, oktober 2008, side 9 11 Højdal, Lisbeth, Poulsen, Lene; Karrierevalg, teori om valg og valgprocesser, Studie og Erhverv,

5 Baseret på Brinkmanns teorier om samfundet i dag og set i lyset af den globaliseringstid, vi lever i, vil såvel debatten om den hårde og den bløde diskurs som debatten om konkurrencesamfundet kontra forbrugersamfundet blive inddraget og mulige konsekvenser heraf, i forhold til hvilke kompetencer der efterlyses hos de unge. For at forholde mig til den praksis og virkelighed, jeg er en del af, har jeg også valgt at inddrage skolens handlingsplan for øget gennemførelse og hvilke tiltag, der er igangsat på ledelsesniveau (en del af institutionsniveauet). Dette er perspektiveret i forhold til bekendtgørelsen om gennemførelse. I forlængelse heraf følger et afsnit om hvorfor uddannelse gennem hele livet er vigtigt, dette ud fra tanken om at mere uddannelse både virker som en sorteringsmaskine, og samtidig som en vigtig investering i egne kompetencer for den enkelte (Hansen). Dette set i sammenhæng med de indbyggede dilemmaer, der er i og med, at vi er en erhvervsuddannelse (Katznelson), en ungdomsuddannelse der ikke rangerer højt på prestigelisten hos de unge i deres overvejelser om valg af uddannelse (Gottfredson). Med afsæt i forskellige teorier (Jørgensen), (Ziehe) og (Pless m.fl.) om de unge, deres identitet, deres virkelighed, og hvilke forestillinger de gør sig om fremtiden, vil jeg forsøge tydeligere at indkredse, hvem de unge er, og de dilemmaer de står med i forsøget på at gennemføre en uddannelse. Målet er at klargøre sammenhængen mellem teoriens og praktikkens domæne. Afslutningsvist vil der komme et sammenfattende afsnit og endelig en perspektivering med de anbefalinger, jeg vurderer ud fra mit arbejde med nærværende opgave, vil være mulige og brugbare, set i forhold til min vejledningspraksis i dag og i fremtiden. Mit teoretiske afsæt hvad angår vejledning SCCT, Selvformående unge med karrieremål kompetente unge Hvordan kan vi som vejledere på en uddannelsesinstitution udvikle selvformåenhed hos de unge, så vi ikke opleves som en øde ø, men derimod kan være med til at være spilfordelere i forhold til undervisningen og vejledningen, så de unge bliver mere selvformående? I SCCTs karriereudviklingsmodel lægges der vægt på, at netop gennem de oplevelser og erfaringer, som de unge får gennem deltagelse i forskellige aktiviteter eller via forskellige former for feedback fra andre (lærerne/vejlederne m.m.), bliver de gradvist bedre til at udvikle færdigheder. Samtidig sker der det ifølge Bandura 12, at de tilegner sig personlige standarder for deres præstationer, og de opnår øget fornemmelse for egen formåen i relation til specifikke (erhvervs)områder, ligesom de begynder at danne sig nogle idéer om det udbytte, der knytter sig forskellige alternativer. Personens antagelser om egen formåen samt forestillinger, de har om det personlige udbytte ved at engagere sig i en aktivitet, får derved direkte indflydelse på de karriereinteresser, de udvikler. Vedvarende interesse i en aktivitet formes fra det øjeblik, en person kan forestille sig selv som kompetent på netop dette område, og når han/hun forventer, at deltagelse i aktiviteten kan give et udbytte, som findes værdifuldt. 13 Begrebet self-efficacy definerer Bandura som individets tro på egne evner til at organisere og igangsætte handlinger, der er nødvendigt for at opnå noget bestemt. 14 Det handler altså om selvformåen, outcome og personlige mål. Vejledningens udfordring og dilemma Når selve arbejdet med udarbejdelse af strategi for Studievejledningen skal påbegyndes, kan man med rette inddrage følgende fokuspunkter (Højdal): En vejledningsstrategi bør tage afsæt i funktionens formål, det vil fx sige, at vejledningen skal støtte eleverne i at håndtere processer, der knytter sig til 12 Se note 11, side Se note 11, side Se note 13 3

6 valg, påbegyndelse, og gennemførelse af uddannelse. Samtidig bør en vejledningsstrategi bygge på veldefinerede mål; fx at vejledningen tager afsæt i elevernes individuelle behov, personlige mål og individuelle karriereønsker. Ud fra ovennævnte bør der tilstræbes sammenhæng mellem mål og midler; fx ved valg af vejledningsmetoder der kan afdække vejledningsbehov eller understøtte elevernes arbejde med karriereplaner. Valg af mål og formål bør så danne grundlaget for de organisatoriske beslutninger, om fx hvilke vejledningstilbud der skal etableres, og hvem der skal varetage disse. Som Lisbeth Højdal meget præcist beskriver det i sit oplæg på en netop afholdt vejlederkonference den 2. november, , kan vejledningens udfordring og dilemma i det senmoderne samfund beskrives således: At hjælpe mennesker med at udvikle en tro på at de kan nå et ønsket mål og stille de midler til rådighed, der er nødvendige for at nå netop dette, er nøgleelementer i en enabling proces (Bandura) Samtidig sker der det i det senmoderne samfund, at individualiseringen fylder mere og mere, hvor bagtæppet blandt andet er, at man i sin stræben efter det gode liv, i og med at man er fritstillet også selv er ansvarlig, også når det ikke lykkes (se side 8), og det betyder at: Individualiseringen dømmer individer til at søge biografiske løsninger på systemiske modsigelser, (Bauman) 16. Endvidere påpeges det i oplægget, at der er nye krav til vejledningen, krav om større fokus på dem med særlige behov og på differentiering og samarbejde. Dette stiller således krav til udarbejdelse af retningslinjer, der beskriver mål for vejledningsindsatsen og grundlag for evalueringen. I oplægget fremgår det desuden, at når man taler om karrierebegrebet: Man kan ikke løsrive uddannelses- og erhvervsvalg fra andre livs valg. (Super). Hvilket munder ud i at sætte lighedstegn mellem gennemførelsesvejledning og karrierevejledning. Vejlederens kernekompetencer Ifølge Lisbeth Højdal er vejlederens kernekompetencer blandt andet at holde sig for øje, at en af de vigtigste årsager til frafald og deraf udledte vejledningsbehov netop eller ofte er en usikkerhed på, hvad det skal føre til, altså manglende karriereperspektiv. Herudover nævnes manglende tro på egen formåen selvopfattelse, selfefficacy og manglende tro på at man kan nå sit mål muligheder og barrierer. Det bliver således vigtigt at støtte vejledte i at udforske, udfordre og revurdere selvopfattelser og det at sætte egne mål og at handle i overensstemmelse med disse self-efficacy. Valgperspektivet skal udforskes og eller udvides (outcome expectations), og endelig skal den vejledte støttes i at løse/håndtere problemer, der knytter sig til karrierevalg og udvikling. Den politiske kontekst Ungdomsuddannelse til alle Regeringen opfordrer til, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse (Se side 2). Med andre ord kræver dette stor rummelighed såvel på uddannelsesområdet som på arbejdsmarkedet. Det at opnå forskellige kompetencer bliver således mere og mere centralt for det enkelte individ. 17 God overgang fra ungdomsuddannelse til videre uddannelse hvordan? Et andet vigtigt forslag i Globaliserings Rådets Strategi handler om, hvordan der ønskes en god sammenhæng i uddannelsessystemet og hermed kan etableres en god overgang fra ungdomsuddannelserne til videre uddannelse og til de videregående uddannelser, jævnfør afsnittet: Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning de vigtigste initiativer, god overgang fra 15 Højdal, Lisbeth: oplæg om Vejledningens kernekompetencer og mange samarbejdspartnere, Vejlederkonference, 2. november Se note Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om flere unge i uddannelse og job, 5.november (Ungepakken), side 9 4

7 ungdomsuddannelser til videregående uddannelser. 18 Set i dette lys er det således vigtigt, at vi som gennemførelsesvejledere på en ungdomsuddannelse vægter vores samarbejde med de regionale vejledningscentre (Studievalg) højt og herved bliver en mere synlig medspiller i at sikre, de unge bliver mere bevidste om muligheder og karriereperspektiver i forhold til muligheder for på sigt at kunne foretage videre uddannelse. Dette fokus ligger som tidligere nævnt (se side 1) pt. i forbindelse med vores vejledning af afgangsklasser. Det ses som en oplagt mulighed at inddrage dette aspekt karriereperspektivet tidligere, og meget gerne allerede i indslusningsvejledningen som en motiverende faktor for gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Regeringen og Ungepakken Den 5. november 2009 kom der endnu en pressemeddelelse i forbindelse med regeringens netop lancerede ungepakke, den omhandler et såkaldt løft til blandt andet erhvervsskoler i form af en bonus på kr. til virksomheder, der vælger at ansætte en elev. Dette er en del af udmøntningen af globaliseringspuljen. Der er således indgået fem aftaler på Undervisningsministeriets område. 19 Vi præsenterer her et ambitiøst løft for at sikre, at flere kan få en uddannelse over hele linjen. Med en helt ekstraordinær stor bonus på op til kroner for hver ny praktikplads har virksomhederne ingen undskyldning for ikke at tage de unge ind. Alle unge skal være i gang med enten job eller uddannelse. Det er en stor opgave, som denne aftale sikrer de fornødne midler og redskaber til, siger Bertel Haarder. 20 Institutionernes fremtidige indsats for frafaldstruede Det fremgår endvidere, at der er sket en målretning af ressourcer til institutionernes indsats for frafaldstruede. Det er således meningen, at der skal ske en frisættelse af institutionernes fastholdelsesindsats ved at afskaffe begrebet gennemførelsesvejledning i lovgivningen med de dertilhørende krav. Begrebet afløses i stedet af en institutionsforpligtigelse til at fastholde elever i uddannelse, hvor de enkelte institutioner forpligtes til at udarbejde principper for at fastholde elever i uddannelse, procedurer ved omvalg, frafald etc. Dermed bliver det muligt for den enkelte institution i højere grad at tilpasse indsats og ressourcer til vilkårene på den enkelte skole. 21 Det fremgår endvidere at tilskudsprincippet for fastholdelsesarbejdet skal ændres: så midlerne i højere grad gives til skoler, som har elever med behov for vejledning. Fremover skal midlerne ikke alene gives efter antallet af elever, men også den sociale sammensætning (forældrenes uddannelsesbaggrund). Ændringen gennemføres med en takstreform gældende fra Det foreslås, at omfordele ressourcerne blandt alle ungdomsuddannelsesinstitutioner under ét. 22 Derudover lægges der op til, at der fremover skal etableres en e-vejledning, og samtidig bliver det muligt at undgå en del af den overlappende indsats, der i dag foregår på institutionerne, og som reelt er Ungdommens Uddannelsesvejlednings og Studievalgs ansvar. Kompetencemål for erhvervsuddannelser skal revideres Der fremgår af Ungepakken, at der skal ske en øget differentiering mv. i erhvervsuddannelserne: Erhvervsuddannelserne skal sikre, at elever får de nødvendige kompetencer til at kunne navigere og fungere på arbejdsmarkedet, herunder anvende teknologi. Ligeledes skal erhvervsuddannelserne bidrage til, at de unge kan honorere de krav, som samfundet stiller til dem om at tage ansvar og medvirke aktivt i et demokratisk samfund og til den erhvervsmæssige udvikling. Derfor er det vigtigt, at der stilles de rette kompetencekrav i uddannelserne i forhold til de behov og forventninger, som de modtagende sektorer har til de nyuddannede Det er endvidere vigtigt, at uddannelserne ikke indeholder unødig akademisering forstået som teori uden praktisk betydning, da en sådan faktor kan medvirke til at fremme negativ social arv Da erhvervsuddannelse også skal kunne danne fundamentet for videregående 18 Se note 9, side nye praktikpladser, Nyhedsbrev, den Se note Se note 17, side 9 22 Se note 21 5

8 uddannelse, er det vigtigt, at studiekompetencegivende kvalifikationer kan indgå i en erhvervsuddannelse, men alene som valgfrit element for eleverne. 23 Det er altså planen, at de forskellige kompetencemål skal gennemgås kritisk for at udluge eventuelle unødige faglige krav. Det er også til diskussion blandt andet med de faglige udvalg, om nogle af de nuværende obligatoriske fag fremover skal være valgfri. Derudover skal skolerne styrke og videreudvikle mulighederne for niveaudeling, så flere elever benytter sig af øget fleksibilitet i uddannelserne. Set i lyset af globale udviklingstendenser Den hårde og den bløde diskurs Cand.psych. og ph.d. Svend Brinkmann påpeger i sin karakteristik af den senmoderne identitet en såkaldt psykologiseret diskurs om tilværelsen: Ud fra den globale, statslige og økonomiske baggrund kan vi søge at forstå, hvordan psykologisk viden, praksisser og teknikker anvendes til at udvikle vores identitet, så vi kan begå os i en konkurrencestat og på et forbrugerorienteret marked. 24 Det er således baggrunden for at anvende begreberne den bløde og den hårde diskurs en sammenblanding af økonomi og psykologi, hvor den bløde diskurs karakteriseres ved begreberne: selvudvikling, værdsættelse, anerkendelse, kreativitet og innovation. Den hårde diskurs er til gengæld karakteriseret ved begreberne; test, evidens og evalueringskultur. Jeg vælger at trække Brinkmanns analyse frem her, fordi den, efter min mening, i høj grad afspejler træk ved det danske uddannelsessystem og ikke mindst den vejledning, der foregår dér. Eleverne er spændt ud mellem den bløde og den hårde diskurs. På den ene side er der et stadigt blødt krav om selvudvikling, anerkendelse, kreativitet og innovation gennem læring, og på den anden side et hårdt krav om test, evidens og evaluering også gennem den læring, der foregår på uddannelsesinstitutionen. Det handler om det nye begreb: kompetencer frem for tidligere tiders begreb om kvalifikationer. Velfærdsstaten overfor konkurrencestaten Man kan stille spørgsmålet om: Hvad kommer det til at betyde for uddannelsesinstitutionerne og deres fremtidige selvforståelse og faglige og didaktiske opbygning, at de skal opbygge kompetente mennesker? Set i forhold til velfærdstatens kompenserende rolle kan man i følge Brinkmann karakterisere konkurrencestaten ved at være investerende. Staten investerer i den enkeltes kompetenceudvikling for at få noget igen: noget for noget. De unge skal derfor være selvrealiserende og målbevidste. Samfundet efterspørger kompetencer, som de ikke alle har. Og det er blandt andet her Ungepakken kommer ind i billedet. Hvor det sociale apparat igangsættes, når mennesker ikke af egen kraft kan blive en del af fællesskabet. I konkurrencesamfundet mødes den studerende/eleven/borgeren med en pligt til at arbejde og bidrage til fællesskabet for at sikre sammenhængs og konkurrencekraft i forhold til verdensmarkedet. Samtidig er en af konsekvenserne for de årige og deres forældre, at de reelt kan miste penge, hvis den unge ikke vil samarbejde og hermed ikke yder tilstrækkeligt. Børnepengene for denne aldersgruppe omdøbes til en såkaldt ungecheck, der i værste fald kan tilbageholdes. Uddannelsesinstitutionen Skolens handlingsplan for øget gennemførelse og Vejledningsloven Vejledningens formål og tilrettelæggelse er defineret i Vejledningsloven og Bekendtgørelsen om vejledning om uddannelser på Undervisningsministeriets område. Det fremgår i Lovbekendtgørelsen, at: Institutioner, som udbyder ungdomsuddannelse, skal tilrettelægge vejledningen på institutionerne i samarbejde med de regionale vejledningscentre (Studievalg) Se note Brinkmann, Svend; Identitet Udfordringer i forbrugersamfundet, side 162, KLIM LBK 673 af 01/07/2009: Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv, 12 a., stk. 3 jf. 1, stk 6 6

9 Herudover fremgår det i bekendtgørelsen 26, at skolerne er forpligtede til at udarbejde retningslinjer for vejledningsindsatsen; for den individuelle, gruppevisse og den kollektive vejledning, hvornår den foregår og hvilke mål, der er sat for vejledningen. Disse retningslinjer skal fremgår af skolens hjemmeside. Skolens system for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring skal endvidere inddrage vejledningsindsatsen. Dette er der ikke direkte tradition for på HRS. Derimod indgår disse overvejelser mere indirekte i skolens overordnede handlingsplan for øget gennemførelse. 27 Det fremgår i ovennævnte handlingsplan, at der i 2009 netop er åbnet op for, at skoler kan pege på ekstra indsatsområder og søge om medfinansiering fra Undervisningsministeriet, med det formål, at der skal sættes ekstra ressourcer ind for at opnå en forøgelse af gennemførelse og øge optaget. Fokus er særlig lagt på de ressourcesvage elever med blandt andet udvikling af længere grundforløbspakker med øget evaluering indbygget, mentorordninger, andre pædagogiske fastholdelsestiltag via kompetenceafklaring og tæt samarbejde med Psykiatrifonden. Derudover er der et enkelt fokuspunkt omhandlende elever på hovedforløbet, der har afbrudt elevpraktikforhold. Herefter fremgår fire konkrete indsatsområder, nemlig: fortsat udvikling af grundforløbspakker praksisnær og meningsfuld undervisning Fortsat udvikling af Væksthuset og gråzone dansk Andre pædagogiske fastholdelsestiltag Læsevejlederuddannelsen og styrke samarbejdet med produktionshøjskoler Udvikling af mentorordning til frafaldstruede tosprogede drenge. Studievejledningen er pt. ikke nævnt direkte i handlingsplanen, samtidig forlyder det, at der fra skolens ledelses side er planer om, at der på sigt skal udarbejdes en decideret strategi for Studievejledningen i forhold til dens rolle i arbejdet med øget gennemførelse i forbindelse med det nye år. Livslanglæring - uddannelse gennem hele livet Hvorfor mere og mere uddannelse? En af de fremherskende forklaringer herpå er den teori ( human capital, Woodhall 1997), der argumenterer for, at uddannelse er en ganske afgørende faktor i skabelsen af økonomisk vækst, og samtidig peger teorien på, at fortsat økonomisk vækst forudsætter kumulativ opkvalificering af arbejdskraften. Her spiller den økonomiske globalisering også ind, der i konkurrencen med lavtlønslandene tvinger de højtudviklede lande til at finde økonomiske nicher i produktioner, som baseres på arbejdskraft med højeste uddannelser. Det vil sige, mennesker kan investere i sig selv ved at gennemføre uddannelser. 28 Dette falder fint i tråd med, når samfundet ses som et konkurrencesamfund og den hårde diskurs. Samtidig gælder det fortsat, at uddannelse er socialt skævt fordelt 29, og uddannelse også kan ses som en form for sorteringsmaskine, hvor det gælder om at stræbe op efter. Dette medfører også, at mange unge og deres forældre på de unges vegne ønsker, at de vælger uddannelse på højst mulige niveau. I dag er det ikke ok bare at have et arbejde, at være ufaglært, selv om mange unge måske hellere efter folkeskolen bare gerne vil begynde med at arbejde og tjene nogle penge og måske rejse. Det gældende mantra er: Alle skal have mere og mere uddannelse og gerne på et højere og højere niveau. Tiltrækning af unge til uddannelsen inden for indgangen mad til mennesker Fra min praksis som erhvervs- og studievejleder på skolen genkender jeg problematikken omkring at forsøge at tiltrække såvel de mere bogligt svage elever som de mere bogligt stærke elever, der ønsker at gennemføre en uddannelse til fx kok, smørrebrødsjomfru eller ernæringsassistent. 26 Se note 1, 2, stk Se note 3, side 1 28 Hansen, Erik Jørgen: Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag, 2003, side Katznelson, Noemi og Pless, Mette: Unges vej mod ungdomsuddannelserne, Center for Ungdomsforskning, 2007, side 31. 7

10 Samtidig er en anden problematik den, at skolen generelt oplever en svingende tilgang af elever, lige nu dog et stigende antal på grund af økonomiske afmatning og på samme tid er antallet af praktikpladser faldende. Hvis vi også skal kunne tiltrække de mere ressource stærke unge til vores skole, må vi forholde os til den udfordring, at de unge gør, det de selv vil. Det vil sige, at en del af løsningen blandt andet handler om, at de unge selv skal anerkende, at det er ok at arbejde i køkken. 30 Og at dette ikke nødvendigvis er en livsdom, men mere et skridt på vejen for mange. At forholde dem at en erhvervsuddannelse på teknisk skole netop kan være med til at åbne op for muligheder for videreuddannelse senere hen, fx som diætetisk, akademi-gastronom, serviceøkonom, procesteknolog eller køkkenchef osv. At en ungdomsuddannelse netop er en god praktisk basis, hvor man lærer et håndværk fra bunden, og fra hvilken man senere har en bred vifte af muligheder for mere. Og denne karrierevejledning kan som tidligere nævnt med fordel begyndes tidligere allerede ved indslusningsvejledingen. Dilemma i forhold til ressourcestærke elever Hvis ikke der kommer flere ressourcestærke elever til uddannelserne, vil der opstå et fald i prestige. De unge kommer til at se på området som et sted for ressourcesvage elever. Dermed bliver det endnu vanskeligere at tiltrække de mere ressourcestærke elever. I forvejen er det lavstatus at gå på teknisk skole i forhold til fx gymnasium 31. Og målet er indirekte at sænke det teoretiske niveau yderligere for at få flere i uddannelse, eller som det står skrevet i Ungepakken: Det er endvidere vigtigt, at uddannelserne ikke indeholder unødig akademisering forstået som teori uden praktisk betydning, da en sådan faktor kan medvirke til at fremme negativ social arv. Da erhvervsuddannelse også skal kunne danne fundamentet for videregående uddannelse, er det vigtigt, at studiekompetencegivende kvalifikationer kan indgå i en erhvervsuddannelse, men alene som valgfrit element for eleverne. 32 Det senmoderne samfund og de unge Men hvad er det, der kendetegner det senmoderne samfund, og hvilke tendenser aftegner sig? Ifølge Thomas Ziehe, der er tysk sociolog, præsenteres de unge i dag for uanede valgmuligheder. Dette gælder på mange af livets områder som fx uddannelse, venner, rejser, job, udseende, livsstil, sportsgrene og fritidsinteresser etc. Det indebærer samtidig en række valg og dermed også fravalg. Ofte præsenteres disse valgmuligheder med en sanselighed og på måder, som måske ikke altid harmonerer med de unges erfaringer. Samtidig kræver det samfundsmæssige system, at de unge er effektive og målrettede og i udvikling. Ziehe stiller således spørgsmålstegn ved de unges parathed, hvis de hverken er fysisk eller psykisk parate. 33 Set fra samfundets syn i dag er omvalg/frafald derfor blevet en negativ ting, men når de unge begynder at reflektere mere og finde ud af, hvad de virkelig gerne vil, vil det ofte også medføre nogle fravalg. Identitetsdannelse i senmoderniteten Carsten Rene Jørgensen beskriver, hvordan det i det senmoderne samfund er blevet en krævende opgave at danne sin egen identitet, idet der ikke længere er noget, der er givet. Denne opgave skal løses på egen hånd, uanset om man har de nødvendige ressourcer: mennesket i senmoderniteten er identitetsmæssigt underfrankeret, og langt fra alle har de nødvendige forudsætninger for at håndtere de mange nye og krævende fordringer Gottfredson, Linda S.: Afgrænsninger og kompromiser i valgprocessen, se note Se note 29, side32 32 Se note 17, side 9 33 Nørgaard, Britta; Pædagogik i sociologisk perspektiv, Aftraditionalisering og subjektivitet, side Jørgensen, Carsten René; Identitetsdannelse i senmoderniteten, 2002, side 128 8

11 Den optimale identitet på arbejdsmarkedet i dag beskrives som en flygtig identitet, der bedst kan sammenlignes en kamæleon, der hurtigt kan glemme og altid er på vej mod nye mål. Hvorimod en person, der har opnået eller stræber efter at opnå en varig og mere stabil og afsluttet identitet, vil få det sværere i det senmoderne samfund, da dette medfører en manglende fleksibilitet og evne/lyst til at omstille sig til de seneste tendenser. Den konstruerede identitet Grundet den tid vi lever i, hvor vi hele tiden oplever sociale og kulturelle opbrud fra det kendte og det stabile, bliver det sværere og sværere for den enkelte at finde et svar på spørgsmålet om: Hvem er jeg? Der er tale om, at der sker en udlejring af traditionen, en form for aftraditionering. Vi er kulturelt fritstillede, vi jagter det gode liv, og vi er selv ansvarlige, også når det ikke lykkes! I det senmoderne samfund kan alt sættes til diskussion, og alt kan være anderledes. I tidligere tider havde traditioner, værdier og kulturarv en vigtig sammenhængskraft i samfundet. I det senmoderne samfund er denne kraft svækket. Skomagerens søn bliver ikke længere skomager. 35 Bagtæppet ved det senmoderne samfund er bl.a., at man i sin stræben efter det gode liv, i og med at man er fritstillet, også selv er ansvarlig, også når det ikke lykkes. Hvordan tænker de unge? en konkret undersøgelse Det fremgår af undersøgelsen i rapporten om de unges værdier for deres valg af uddannelse og arbejde: Unges forestillinger om arbejde, at en række værdier går igen i de unges indkredsning af centrale aspekter ved det kommende arbejdsliv. 36 Det afspejler generelle positive værdier i tiden, forstået som værdier som også de unge oplever som legitime og tilgængelige for dem i sammenhænge, hvor de færdes. Værdierne falder overordnet inden for tre kategorier: Det individuelle det udviklende, afvekslende arbejde Det sociale det meningsfyldte arbejde, der rækker ud over den enkelte Trivselsområdet arbejdsforholdene, anerkendelsen og prestigen. Det handler om forestillinger om gode arbejdsforhold, hvor også god løn er et vigtigt parameter. I rapporten fremgår det, at det fortsat er familien, der spiller en stor rolle som inspiration sammen med besøg på virksomheder og erhvervspraktikken. Det fremgår desuden, at de unge generelt udviste relativ stor uvidenhed om kravene i EUD. De unge søger selvrealisering og at afgrænse deres valg i forhold til, hvad den bedste mulighed er. I afsnittet Fremtidigt arbejdsliv 37 fremgår det endvidere, at samlet har de unge fokus på uddannelse og arbejde som individuelle selvrealiseringsprojekter, samtidig med at ønsket om økonomisk sikkerhed, chancen for succes og fokus på det realistiske valg spiller en væsentlig rolle. Det vil sige risikobevidstheden for at være én af dem, der bliver sorteret fra, lurer hos mange unge. Og det til trods for at arbejdsmarkedet i hvert fald indtil før den nu eksisterende finanskrise i stigende grad har sukket efter unge. Det fremgår desuden også af undersøgelsen, at mange unge når frem til, at hvis dette er, hvad der er muligt for mig, så gør jeg det. Tiltag på ledelsesniveau Større sammenhæng i den fremtidige vejledning I forbindelse med ledelsens udarbejdelse af den kommende handlingsplan før øget gennemførelse for 2010, den 3. i rækken har jeg blandt andet afholdt møde med en af uddannelseslederne på Grundforløb, der også fungerer som daglig leder af Studievejledningen, og her opnået et vist indblik i de nye tiltag, skolens ledelse har planer om at iværksætte. Det sidste møde blev afholdt den 25. november Ziehe, Thomas: Adieu til halvfjerdserne, 2007, side Pless, Mette og Katznelson, Noemi: artikel: Unges forestillinger om arbejde, Tidsskrift for arbejdsliv, 3, Se note 29, side 13 9

12 Jeg har i den sammenhæng også spurgt ind til, hvad skolens retningsliner eller strategi for Studievejledningen er eller bliver set i forhold til min jobfunktion. Dette også ud fra ønsket om at opnå mere klarhed om og gerne indflydelse på kommende arbejdsopgaver i det nye år. Her blev jeg blandt orienteret om, hvordan min konkrete praksis vil blive og bedt om også selv at byde ind på dette. Jeg får således mulighed for at få mere indflydelse på og muligvis udføre store dele af klassevejledningen ved såvel ind som ved udslusning på både grund- og hovedforløb. Dette hænger fint sammen med mine intentioner om, at der i vejledningen bør sættes mere fokus på, hvordan karriereperspektiv og hermed fremtidsmuligheder kan inddrages allerede ved indslusningen, dels gennem uddannelsesforløbet, og dels med særlig vægt ved udslusningsvejledningen. Som jeg mener, skal resultere i en mere sammenhængende vejledning. Hvordan dette arbejde så kan gribes an og udføres i praksis så self-efficacy-tanken netop bliver en naturlig del af teoriafsættet, ser jeg som en af de nye og meget spændende opgave i fremover. Fremtidsperspektiv set med et pædagogisk afsæt for år 2010 På grundforløbet vil det nye år i begyndelsen af januar 2010 blive indledt med flere temadage for alle underviserne omhandlende temaet: Fastholdelse. Som indgang er alle undervisere blevet stillet følgende spørgsmål: Hvilke redskaber til fastholdelse synes du, vi skal arbejde med? Indtil videre er dagsordenen den, at følgende punkter skal indgå som fokusområder: Handlingsplan for øget gennemførelse overordnet strategi Bekendtgørelsen hvad siger den? Elevevalueringer 2009 Frafaldsmønstre (det er studievejlederne, der afgør, hvilke koder hver udmeldt registreres med). Procedure for fravær. Derudover skal der blandt andet lægges op til, at der fortsat skal ske en udvikling af eksisterende grundforløbspakker samt udarbejdes alternative. Det ikke særlig fleksible i det nuværende system med meget styrende mål for hvert enkelt kompetencemål skal blødes op, så der bliver mulighed for større valgfrihed i metode og undervisningsform, ud fra ønsket om at eleverne kommer til at opleve en mere varieret undervisning. Derudover vil der komme mere fokus på kontaktlærerrollen (formål, rammer, vilkår, opgaver, snitflader i forhold til fx vejledere og mentorer). Et andet vigtigt punkt på de kommende temadage er lektiecaféer muligvis som tvungne tilbud i forbindelse med fraværstruede elever. Dette skal også ses i lyset af, at mange af de frafaldstruede elever ofte har et alarmerende stort fravær. Afslutning Det vurderes, at fokuseringen på, at den unge skal opleve vejledningsindsatsen som sammenhængende og med progression, er meget vigtig. Efter min vurdering er det netop vejledningens største udfordring at vejlede og hjælpe de unge til at finde vejen og kunne se en mening en karrierevalgsmulighed/er og herudfra udvikle en tro på, at de kan nå det ønskede mål. Et manglende karriereperspektiv giver usikkerhed, og kombineres dette med manglende tro på egen formåen, bliver faren for frafald og omvalg stor. Samtidig tegnes der er et billede af, at koblingen mellem gennemførelsesvejeledningen og det mere langsigtede uddannelsesperspektiv kan være vanskeligt for eleverne, og at der vejledningsmæssigt er et behov for at sætte mere fokus herpå. En anden problematik er den, at såfremt der ikke kommer flere ressourcestærke elever til uddannelserne, vil der opstå et fald i prestige. De unge kommer til at se på området som et sted for ressourcesvage elever. Dermed bliver det endnu vanskeligere at tiltrække de mere ressourcestærke elever. I forvejen er det lavstatus at gå på teknisk skole i forhold til fx gymnasium. Jeg vurderer endvidere, at der i øvrigt er en øget risiko for, at dette dilemma vil blive forstærket i fremtiden ud fra det indirekte mål i den nye Ungepakke om at sænke det teoretiske niveau yderligere på grundforløbene for at få flere i uddannelse. 10

13 Der er nye krav til de unge fra samfundets side, krav der handler om kompetencer. Staten investerer og forventer, at de unge skal være selvrealiserende og målbevidste. Samtidig bliver de spændt ud mellem den bløde og den hårde diskurs, hvor de både skal leve op til de bløde krav om fx. selvudvikling, anerkendelse og innovation gennem læring og samtidig leve op til et hårdt krav om test, evidens og evaluering. Dette for at de kan leve op til de nye begreber om kompetencer frem for tidligere tiders kvalifikationsbegreb. Med andre ord efterspørges der kompetencer, som de ikke alle har. Blandt andet i dette perspektiv blev Ungepakken lanceret - med igangsættelse af det sociale apparat, når mennesker ikke af egen kraft kan blive en del af fællesskabet, træder det kompenserende samfundsapparat til. Samtidig mødes de unge i konkurrencesamfundet med en pligt til at arbejde og bidrage til fællesskabet for at sikre sammenhængs og konkurrencekraft i forhold til verdensmarkedet. Dette skal også ses i lyset af finanskrisen med den deraf afledte økonomiske afmatning; flere unge søger uddannelse, og der er faldende antal job at få som ufaglært, og der et faldende antal praktikpladser. Uddannelse kan også fortsat ses som en form for sorteringsmaskine, hvor det gælder om at stræbe op efter, hvilket jo medfører, at mange unge og deres forældre på de unges vegne ønsker, at de vælger uddannelse på højst mulige niveau. Og på samme tid er uddannelse socialt skævt fordelt. Set i dette perspektiv bliver vigtigheden af at få karrieremuligheder gjort mere synlige også et vigtigt punkt i det fremtidige arbejde med at øge gennemførelsen. Anbefalinger og perspektivering Jeg har i denne opgave bestræbt mig på at holde den fine balance mellem at være en engageret studievejleder på den ene side, med noget på hjertet, ud fra ønsket om at stille min viden og mine synspunkter til rådighed for dem. Samtidig er det vigtigt for mig at holde fast i min indgang til denne opgave nemlig at uddannelses- og erhvervsvalg ses som et valg på linje med andre livsvalg og begrebet livhelheden netop danner rammerne for forståelsen af de enkelte begivenheder og processer, der er med til at forme de unges valg og karrierer. Blandt andet i forlængelse af mit arbejde med nærværende opgave er det nu besluttet på ledelsesplan, at jeg får mulighed for som studievejleder at få udvidet mit arbejdsområde i det nye år. Med andre ord kommer jeg til at have ansvaret for mere kollektiv vejledning på såvel Grund- som Hovedforløb. Herved er der jo skabt en god mulighed for at inddrage karriereperspektivet tydeligere allerede i forbindelse med indslusnings-vejledningen. Og det samme er gældende for kravet om at opnå sammenhæng og progression i vejledingen. Og hermed være medvirkende til at udvide elevernes karriereperspektiv ved at inddrage vejledning baseret på tanker om selvformåenhed og personlige mål og dermed fastholde dem med gennemførelse og videre karriere for øje og forhåbentlig opnå at færre falder fra ud fra selfefficacy-tanken gennem hele uddannelsen. En anden overvejelse, der med fordel kan inddrages i skolens fremtidige strategi/retningslinjer for studievejledningen, er at udvide og systematisere vores samarbejde med Studievalg København baseret på den erfaring, der opsamles, når den fælles vejledning (Studievalg og undertegnede) af afgangsklasser skal afprøves i uge 50. Et yderligere perspektiv er de muligheder, jeg finder ligger i at inddrage elevbaserede opgaver, hvor de selv skal undersøge, hvilke muligheder der er for fx lederuddannelser og videre uddannelse inden for såvel skolens regi og som andre brancheskoler. Det er også en nærtliggende ide at arrangere temadage for enkelte hold, hvor rollemodeller inviteres til at komme og fortælle om deres karriere, og hvilke veje de er gået samt hvilke valg de har foretaget. Rollemodeller der netop har begyndt deres karriere som kokke og gennem videreuddannelse og erfaring har opnået anerkendelse som fx dygtige køkkenchefer, kokkefaglærere eller madskribenter. Samtidig vurderer jeg, at ideen med fortsat at udvikle nye grundforløbspakker netop er et vigtigt arbejde også set ud fra regeringens overvejelser i den nye Ungepakke med særlig fokus på de frafaldstruede unge. Jeg forestiller mig også, at det vil være en god investering at satse på flere elite grundforløb. Dermed menes forløb, hvor der bevidst forsøges at tiltrække de mere ressourcestærke unge, unge der ser sig selv som værende på vej mod en længere karriere og med videre uddannelse for øje ud over selve ungdomsuddannelsen. 11

14 Herved kan vi både stræbe efter, at flere unge kommer i uddannelse og at flere af disse unge netop bliver i stand til at kunne videreudvikle og føre brancherne videre. Dette vil også være medvirkende til at forbedre skolens prestige blandt de unge. Dette er betydningsfuldt set ud fra, at mange unge netop har fokus på uddannelse og arbejde som individuelle selvrealiseringsprojekter, samtidig med at ønsket om økonomisk sikkerhed, chancen for succes og fokus på det realistiske valg spiller en væsentlig rolle, når de skal vælge uddannelse. 12

15 BILAG A Snart uddannet og hvad så? Mejeri-. Fødevare-, Proces- eller Ernæringsteknolog/Køkkenleder 2- årig uddannelse Ledelse, drift og økonomi indeholder. 3 mdr. s praktik Erhvervsakademi i Roskilde, Vejle eller Holstebro Adgangskrav: Kokkeudd + c-niveau i engelsk og matematik el. fysik el. kemi el. naturfag. Udd. er SU-berettiget Professionsbachlor i ernæring og sundhed 3½ årig uddannelse Speciale: Human ernæring, Klinisk diætetik, Cateringledelse, Serviceledelse, Produktudvikling, Sundhedskommunikation, Ernæring og fysisk aktivitet. Adgangskrav: Student/HF/HHX/HTX + kemi på c-niveau eller anden udd. + c- niveau i 4 fag. Økonomi: SU Akademigastronom På HRS. Varighed 3 år, 1 dag/2. uge Adgangskrav: Relevant erhvervsuddannelse + 2 års erhvervserfaring. betalingsuddannelse Lederuddannelse - Lederuddannelsen for hotel- og restaurantbranchen GVU åben uddannelsen På HRS. Varighed: 2 år. 1dag /uge Adgangskrav: Relevant erhvervsuddannelse + 2 års erhvervserfaring. betalingsuddannelse Serviceøkonom -2 årig uddannelse - mellemlederuddannelse med speciale i hotel, restaurant eller service, på HRS Varighed: 2 år inkl. 3 mdr. praktikophold i virksomhed Adgangskrav: erhvervsuddannelse i gastronom med engelsk og erhvervsøkonomi eller matematik niveau C se pjece og Økonomi: SU International Hospitality Management IHM EA Copenhagen Business Academy, Hotel- og Restaurantskolen Professionsbachelor i drift, udvikling, administration og ledelse. Varighed: 1 år og 7 måneder Adgangskrav: Relevant erhvervsakademiuddannelse fx serviceøkonom Økonomi: SU se En overbygningsuddannelse der giver mulighed for at blive ansat som leder i restauranter og på hoteller, såvel i Danmark som i udlandet Somaliere uddannelsen På HRS 1 år, bruger betalt ,- Der kan søges økonomisk støtte på uddannelsesfond se og 7 undervisningsdage i løbet af uger samt studiearbejde betalingsuddannelse Restaurantlederuddannelsen ekstern Asnæs og Vangstrup Advice, rådgivende firma for restaurantbranchen (Rene Bolvig, restauratør, Molktes Palæ) Adgangskrav: 25 år og gastronomudd. Eller gymnasiel uddannelse kombineret med ledererfaring SVU lønrefusion

16 AMU kurser på Hotel og Restaurantskolen Diverse kurser 1 dages varighed til flere uger Hvor kan jeg læse enkeltfag? HF- enkelt fag København eller Frederiksberg VUC søg på: adresser og information Find fag og niveau Hvor kan jeg finde mere om de enkelte uddannelser? Uddannelsesguiden: Her kan søges oplysninger om alle uddannelser Hvor kan jeg få mere vejledning om videregående uddannelser? Studievalg København: Studievalgsvejleder Joan Lorenzen Købmagergade 52, 3. sal Tlf.: Erhvervs- og Studievejleder Tove Bak, Hotel- og Restaurantskolen, København, 2009

17 Bilag B Beslutningsreferat for det kommende skoleår 2009/2010 fra møde med Studievalg København den 9. oktober Vi besluttede, at Studievalg kommer til HRS på Flæsketorvet 1 gang i dette efterår og 2 gange i foråret Tove vender hurtigst muligt tilbage med datoer. Første gang bliver formentlig mellem dec Joan følges med Tove rundt i klasserne og hvor Tove orienterer om de videregående uddannelser, der ligger i forlængelse af EUD, orienterer Joan om uddannelsessystemet generelt og muligheder for supplering til de uddannelser, der ikke umiddelbart ligger i forlængelse af EUD. Vi besluttede, at Studievalg kommer til HRS på Niels Hemmingsens gade til foråret og holder et oplæg om uddannelser og KOT. Til dette arrangement laver Joan plakater som sættes op på begge afdelinger. Vi aftalte, at det skulle være i slutningen af februar eller starten af marts. Den 3. marts kl. ca blev nævnt som en mulighed, og Charlotte undersøger nærmere og giver Joan besked hurtigst muligt. Vi aftalte også at vi skulle evaluere året og tale næste skoleår omkring sommerferien 2010.

18 Bilag C Hotel- og Restaurantskolens samarbejde med Studievalg om tilrettelæggelse af uddannelses- og erhvervsvejledning Baggrund for samarbejdet Når vejledningssøgende henvender sig til Hotel- og Restaurantskolen, er det ikke altid de er afklarede i forhold til deres valg af uddannelse. Undervejs i samtalerne viser det sig nogen gange, at den vejledningssøgende kunne have god brug af også at drøfte sin uddannelsessituation med en vejleder fra Studievalg (Den centrale studievejledning for videregående uddannelser) Omvendt oplever Studievalg også at deres vejledningssøgende en gang imellem er i tvivl om, hvorvidt de skal fortsætte i en videregående uddannelse, eller om de hellere skulle vælge en EUDuddannelse. Den sammenhængende indsats smidiggøres Hotel- og Restaurantskolen og Studievalg København har derfor etableret et samarbejde omkring uddannelsessøgende elever/studerende, og for at smidiggøre kommunikationen har Hotel- og Restaurantskolen og Studievalg en løbende udveksling af materialer og oplysninger vedrørende de uddannelser, der tilbydes. Hvis vi i vejledningen på Hotel- og Restaurantskolen møder en ung, som søger mere vejledning vedrørende de videregående uddannelser, end vi selv kan give dem, etablerer vi kontakt til Studievalgsvejleder Joan Bak Lorenzen på Studievalg København, Købmagergade 52, 3.sal, 1050 København K. Dette kan ske når som helst i den unges forløb på Hotel- og Restaurantskolen: - I den opsøgende periode hvor den unge endnu ikke har taget stilling til, hvilken uddannelse han/hun vil starte på. - Undervejs eller i slutningen af grund- eller hovedforløbet, hvor den unge måske er blevet i tvivl om, han/hun er i gang med den rigtige uddannelse. - Efter afsluttet hovedforløb hvor den unge måske ønsker at fortsætte sit uddannelsesforløb på en videregående uddannelse og ønsker mere oplysning om mulighederne herom. I Studievalg København har Studievalgsvejleder Joan Bak Lorenzen specielt kendskab til EUDuddannelserne, og hun er bindeleddet mellem Studievalg og Hotel- og Restaurantskolen, i særdeleshed når det angår spørgsmål om EUD-uddannelserne og et fremtidigt uddannelsesforløb på en videregående uddannelse. Ligeledes vil Joan til enhver tid kunne tage kontakt til Hotel- og Restaurantskolens vejledningskontor og formidle kontakten for en potentiel elev. Joan besøger Hotel- og Restaurantskolen et par gange om året i forbindelse med vores arrangementer vedrørende karrierevejledning. Effektvurdering af samarbejdet For at effektvurdere denne samlede indsat afholdes der jævnligt møder mellem Hotel- og Restaurantskolen og Studievalg, hvor samarbejdet evalueres, så den videre proces og erfaringsudveksling kan optimeres. Ønsker du flere oplysninger vedrørende samarbejdet mellem Hotel- og Restaurantskolen og Studievalg er du velkommen til at kontakte nedenstående vejledere på Hotel- og Restaurantskolen.

19 Litteraturliste Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om flere unge i uddannelse og job, (Ungepakken), november 2009 Bak, Tove: Uddannelse og hvad så? Hotel og Restaurantskolen, København, 2009 Boysen, Lis m.fl.: Vejledningsstrategier i ungdomsuddannelserne, projekt 3,3, VUE, oktober 2008 Brinkmann, Svend; Identitet Udfordringer i forbrugersamfundet, KLIM 2008 Globaliserings Rådets Strategi: Fremgang, fornyelse og tryghed, strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer, Regeringen, april 2006 Gottfredson, Linda S.: Afgrænsninger og kompromiser i valgprocessen, fra: Karrierevalg teorier om valg og valgprocesser af Højdal, Lisbeth, Poulsen, Lene, Studie og Erhverv, 2009 Hansen, Erik Jørgen: Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag, 2003 Højdal, Lisbeth, Poulsen, Lene; Karrierevalg, teori om valg og valgprocesser, Studie og Erhverv, 2009 Højdal, Lisbeth: Oplæg om Vejledningens kernekompetencer og mange samarbejdspartnere, Vejlederkonference, 2. november 2009 Jørgensen, Carsten René: Psykologien i senmoderniteten, 1. udgave, Hans Reitzels Forlag, 3. oplag, 2002 Katznelson, Noemi og Pless, Mette: artikel: Unges forestillinger om arbejde, Tidsskrift for arbejdsliv, 3, 2006 Katznelson, Noemi og Pless, Mette: Unges vej mod ungdomsuddannelserne, Center for ungdomsforskning, 3. rapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde, 2007 Lauridsen, Bruno m.fl., Bestyrelsen Hotel og Restaurantskolen; Handlingsplan for øget gennemførelse, Erhvervsskolerne, 2009 Nørgaard, Britta; Pædagogik i sociologisk perspektiv, Aftraditionalisering og subjektivitet, Forlaget PUC, Viborg Seminariet, 2007 Ziehe, Thomas: 3. Adieu til halvfjerdserne!, de unge og skolen under den anden modernisering, i Pædagogik en grundbog til et fag, red. Jens Bjerg, kompendium til modulet: Vejleder og individ, 2007 Undervisningsministeriet: nye praktikpladser, Nyhedsbrev, den Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv, LBK nr. 673 af 01/07/2009 Bekendtgørelse om vejledning og gennemførelse af uddannelse, BEK nr. 706 af 30/06/2008

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010 Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 059.97G.251 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen Velkommen til workshoppen: Vejledning i uddannelsesinstitutioner optagelse, gennemførelse og karrierevejledning V/Randi Skovhus Helle Toft Lis Boysen Hovedspørgsmål for workshoppen: Hvad forstår man ved

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Studievejlederkonference

Studievejlederkonference Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse

Studievalg og videregående uddannelse Studievalg og videregående uddannelse VUC v. Vejledernavn Vejleder, Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

10. KLASSE GRUNDFORLØB

10. KLASSE GRUNDFORLØB 10. KLASSE GRUNDFORLØB 1 MED SPOT PÅ HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN din opskrift til en spændende fremtid! VELKOMMEN TIL HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN En anderledes 10. klasse eller starten på en spændende

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker. August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Formål og hensigt EUD10 Djursland EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer

Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Kombinationsprojektets netværksseminar den 25.- 26. oktober 2011 DGI-Byen Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Hvorfor eux? En eux har to formål. Uddannelsen skal sikre eleverne erhvervsrettede kompetencer samt adgang til relevant videreuddannelse.

Hvorfor eux? En eux har to formål. Uddannelsen skal sikre eleverne erhvervsrettede kompetencer samt adgang til relevant videreuddannelse. EUX på PAU og SOSU Baggrund Forliget om eud-reformen indeholder en målsætning om, at der kommer eux på de fleste erhvervsuddannelser. Ministeren har fået bemyndigelse til at udvikle eux på de områder,

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om "Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne"

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, SOSU-Lederforeningen, Danske Landbrugsskoler, de faglige udvalg

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Den Merkantile erhvervsuddannelse

Den Merkantile erhvervsuddannelse erhvervsuddannelse Kontor, handel og forretningsservice Hans Henning Nielsen Folkeskole Odense HF fra Odense Katedralskole Lagerarbejder på Gasa Odense Rengøringsarbejde Jysk Rengøring Fabriksarbejder

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema +

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + Program: Lærerkursus tirsdag 27. oktober 2015 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + 10.30-10.45 Pause hæftet +Tidslinje vedr. UP/IUP) 10.45 11.45 IUP/UP

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Parat til en erhvervsuddannelse!

Parat til en erhvervsuddannelse! Parat til en erhvervsuddannelse! AARHUS TECH gennemfører i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning et 2 ugers frivilligt brobygningsforløb for unge i 9. og 10. klasse, som har behov for at afprøve

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Indledning og problemformulering

Indledning og problemformulering Indledning og problemformulering På Københavns VUC 1 har vi en tradition for at være stolte af vores plads i samfundet, som dem der tilbyder en second chance. Næsten alle kursister, der går i gang med

Læs mere

Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen 3K uddannelse, juni 2010

Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen 3K uddannelse, juni 2010 Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen 3K uddannelse, juni 2010 Indholdsfortegnelse Studievejledning... 2 Lovgrundlag... 2 Vision for studievejledningen... 3

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på?

Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på? Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE Hvad er på spil? Over de senere år er antallet af ufaglærte arbejdspladser faldet i takt med at arbejdsmarkedet i stigende grad efterspørger

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

EUX. Til virksomheden

EUX. Til virksomheden EUX Til virksomheden Hvad er en EUX uddannelse? EUX er teknisk skoles ungdomsuddannelse hvor eleverne på ca. 4,5 år bliver både faglærte håndværkere OG studenter i én og samme uddannelse. Fagligheden på

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Erhvervsakademi MidtVest, Vald. Poulsens Vej 4, 7500 Holstebro Lokale s12

Erhvervsakademi MidtVest, Vald. Poulsens Vej 4, 7500 Holstebro Lokale s12 Mødedato 23.04.2016 Mødested Erhvervsakademi MidtVest, Vald. Poulsens Vej 4, 7500 Holstebro Lokale s12 Mødedeltagere Kristian Hedegaard Charlotte Laurberg Michael Park Nielsen Lotte Møller Larsen Katrine

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering AVU 2010 side 1 Mission Vision AVU/FVU/ordblindeundervisning tilbyder kortuddannede voksne borgere undervisning i almene fag med henblik på at - forberede adgang til fortsat uddannelse - opkvalificere

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere