Sektorpolitik for udsatteområdet. Forslag til behandling i Økonomiudvalget/Byrådet

Transkript

1 Sektorpolitik for udsatteområdet Forslag til behandling i Økonomiudvalget/Byrådet

2 Forord Viborg Kommune har en vision om at være en kommune, hvor borgerne trives og lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-, fritids- og naturoplevelser. Vi vil være med til at sikre, at de væsentligste grundvilkår også er til stede for Viborg Kommunes udsatte borgere et sted at bo og rammerne for et sundt og mangfoldigt liv. Og vi vil gennem indsatser og tilbud arbejde på at forebygge, at den enkelte borger bliver socialt udsat eller marginaliseres. Sektorpolitikken for udsatteområdet er Byrådets politik for, hvordan udsatte borgere kan støttes til at leve inden for visionen. Sektorpolitikken præciserer de målsætninger og indsatser, Byrådet har for indsatsen i forhold til de udsatte borgere. Dermed er sektorpolitikken udtryk for en prioritering af særligt vigtige indsatser og en tilkendegivelse af den retning, som indsatsen på udsatteområdet skal have i de kommende år. Sektorpolitikken er tænkt som et dynamisk arbejdsredskab og vil i de kommende år være omdrejningspunkt for de mange, der arbejder med udsatteområdet. Nogle af sektorpolitikkens målsætninger er meget konkrete og kan nås i løbet af en kort årrække, mens andre er mere overordnede og har en længere tidshorisont. Men fælles for dem er, at målsætningerne beskriver den tilstand, som vi alle i fællesskab arbejder på at nå. Sektorpolitikken for udsatteområdet er blevet til med stor hjælp fra kredsen af interessenter. På et dialogmøde drøftede interessenterne tre temaer med relation til udsatteområdet. Input fra dialogmødet har dannet grundlaget for sektorpolitikken. Dialogen med og inddragelsen af interessenterne giver en forventning om, at sektorpolitikken er vedkommende og relevant og dermed et aktiv for udviklingen af indsatsen på området. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for alle de konstruktive bidrag, som er kommet i løbet af processen. Det har været spændende og lærerigt, og jeg ser frem til at fortsætte dialogen og inddragelsen, når vi i fællesskab skal arbejde med at realisere sektorpolitikkens målsætninger og indsatsområder. Mette Nielsen Formand for Socialudvalget 2

3 Indledning Sektorpolitikkens formål Viborg Byråd ønsker at fastlægge en retning for udviklingen på udsatteområdet ved at formulere en politik for området. Med andre ord en politik hvor det beskrives, hvad Viborg Kommune vil med udsatteområdet, og hvilke elementer der vægtes i den indsats, der tilbydes. Sektorpolitikken tager udgangspunkt i Viborg Kommunes vision om, at Viborg er en foregangskommune, hvor vi gennem nytænkning, dialog og et levende demokrati går nye veje og skaber unikke resultater Viborg er en kommune, hvor borgerne trives, lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-, fritids- og naturop-levelser Sektorpolitikken på udsatteområdet har forbindelse med Viborg Kommunes andre politikker og strategier, som berører udsatteområdet. Det gælder f.eks. Forebyggelses- og sundhedspolitikken og Handicappolitikken. Det er afgørende, at vi tænker i forebyggelse og helheder på tværs af Viborg Kommune og at vi inddrager alle relevante samarbejdspartnere på området. Opbygning Sektorpolitikken består af tre temaer. De tre temaer er Boliger og bostøtte Forebyggelse Indsatsen på rusmiddelområdet Der vil selvfølgelig være indsatser på en lang række områder, som ikke er medtaget i sektorpolitikken. Men de tre temaer vil være specielt i fokus på udsatteområdet i perioden 2010 til Dialog og inddragelse som grundlæggende princip Et grundlæggende princip i både tilblivelse og implementering af sektorpolitikken er dialog med og inddragelse af de borgere, som sektorpolitikken vedrører. Det er Byrådets målsætning, at dialogen og inddragelsen forankres i et særligt lokalt råd målrettet gruppen af udsatte borgere, fordi de typisk ikke er organiseret i bruger- og interesseorganisationer. Der etableres derfor et fattigdomsråd. Fattigdomsrådet skal fungere som talerør for målgruppen og kontaktorgan mellem målgruppen og Byrådet i forbindelse med udviklingen af de kommunale indsatser. 3

4 Boliger og bostøtte Status og udfordringer Indsatsen på udsatteområdet i Viborg Kommune i forhold til boliger og bostøtte består dels af en række midlertidige og permanente boligtilbud med tilknyttede medarbejdere, dels et korps af bostøttemedarbejdere og støtte- og kontaktpersoner. Forsorgshjemmet Vibohøj, Viborg Krisecenter og Halvvejshuset tilbyder midlertidigt ophold. Desuden visiteres til mere permanente boliger i de skæve boliger, herunder de kommende skæve boliger på Rørsangervej. De fysiske rammer i de to midlertidige tilbud Forsorgshjemmet Vibohøj og Viborg Krisecenter er ikke tidssvarende. Begge steder er kendetegnet ved en ældre bygningsmasse og små værelser uden eget bad og toilet. Kommunens korps af bostøttemedarbejdere og støtte- og kontaktpersoner er omdrejningspunktet i den kommunale indsats til borgere i eget hjem. Korpset yder dels bostøtte til socialt udsatte i egen bolig, herunder også til beboerne i de skæve boliger, dels laver de opsøgende arbejde med henblik på at opnå kontakt med den mest udsatte og marginaliserede gruppe af socialt udsatte. Derudover har Viborg Kommune et tæt og konstruktivt samarbejde med boligforeningerne, herunder de boligsociale medarbejdere, og beboerne i de enkelte boligafdelinger omkring den boligsociale indsats i de almene boligområder. Hjemløse set i snæver sammenhæng er mennesker, der konkret står uden bolig. Men hjemløse kan også være mennesker, der af forskellige grunde ikke magter eller kan holde ud at bruge deres bolig som et hjem. Disse mennesker betegnes som værende funktionelt hjemløse. Det drejer sig om mennesker med meget komplekse sociale og psykiske problemer og meget ofte også misbrugsproblemer, der spiller en rolle for deres adfærd og livsstil. Hjemløshed er således også andet og mere end blot det at være boligløs. At kunne tilbyde en bolig til alle er derfor ikke en målsætning i sig selv. Det er helt afgørende, at der også fremadrettet er fokus på koblingen af bolig og forskellige former for støtte og træning tilpasset den enkeltes behov. 4

5 Det kan virke isolerende på nogle socialt udsatte at bo i egen bolig. Derfor oplever nogle socialt udsatte tilbagefald ved overgang fra boform til egen bolig. Det er afgørende, at der sættes ind med støtte til netværksdannelse til denne gruppe. Boligformer som f.eks. opgangsfællesskaber, bofællesskaber og skæve boliger kan virke understøttende i forhold til netværksdannelse og dermed modvirke ensomhedsfølelsen. Støtte til at opsøge eget netværk i form af familie og venner, opsøge naboer samt støtte til netværksdannelse via varmestuer, væresteder, aktivitetstilbud og beskæftigelse er ligeledes et væsentligt element i at modvirke ensomhedsfølelsen og et skridt på vejen i forhold til at opnå større inklusion i samfundet. Mange unge mellem år får fortsat ophold på forsorgshjem. Flere af dem har allerede lange ophold på institutioner bag sig, inden de opsøger et forsorgshjem. Mange kommer på forsorgshjem, fordi det er det eneste sted, hvor de kan få hjælp og støtte. Men stadig flere kommer på grund af tunge sociale problemer, som oftest er kombineret med forskellige former for misbrug. Det er afgørende, at de komplekse årsagsforhold bag de sociale problemer udredes allerede i de unge år, og der iværksættes en koordineret og evidensbaseret behandlings-, støtte- og træningsindsats. Hjemløshed generelt Det er generelt en høj andel af de personer, der er hjemløse, som har misbrugsproblemer eller psykisk sygdom. Ca. 70 % af de hjemløse har et alkohol-, stof- eller medicin misbrug. Antallet af hjemløse på landsplan ligger på et konstant niveau. Gruppen af hjemløse er dog ikke en statisk gruppe. Der er stadig nytilgang til gruppen, ligesom der er afgang fra gruppen i form af personer, der kommer ud af hjemløsheden. 22 % har været hjemløse i mindre end 3 måneder. 33 % har været hjemløse mellem 4 og 11 måneder. Og 25 % har været hjemløse i mere end 2 år. Kilde: Hjemløsetællingen

6 Boliger og bostøtte - fortsat Målsætninger Det er Byrådets mål: at ingen borgere i Viborg Kommune lever et liv på gaden at ophold på forsorgshjem ikke bør vare mere end 3 4 mdr. for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med fornøden støtte at unge mellem 18 og 25 år som udgangspunkt ikke opholder sig på forsorgshjem men tilbydes andre løsninger efter serviceloven og/eller almenboligloven at løsladelse fra fængsel og udskrivning fra sygehus eller behandlingstilbud bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen samt en plan for tilsyn og opfølgning at de fysiske rammer på de midlertidige tilbud til gruppen af socialt udsatte er tidssvarende at der etableres udslusningstilbud, der letter overgangen fra forsorgshjem og krisecenter til en tilværelse i egen bolig. at samarbejdet med boligforeningerne styrkes generelt og i forbindelse med udslusning til egen bolig Kvindekrisecentre I alt 30 kvinder fra Viborg Kommune har haft ophold på krisecenter. 21 kvinder (70 %) på Viborg Krisecenter og 9 kvinder (30 %) på et krisecenter udenfor Viborg Kommune. I alt har 43 kvinder haft ophold på Viborg Krisecenter 20 af kvinderne havde anden etnisk baggrund end dansk (46 %) 17 børn fra Viborg Kommune har overnattet på Viborg Krisecenter med deres mor Det samlede overnatningstal på Viborg Krisecenter er 1758 (belægningsprocent = 96,3) 106 kvinder er blevet afvist på Viborg Krisecenter på grund af pladsmangel 53 kvinder var fra Viborg Kommune, 38 kvinder var fra andre kommuner og de sidste 15 kvinder ønskede ikke at oplyse hjemkommune. 128 kvinder har modtaget ambulant rådgivning på Viborg Krisecenter 76 tidligere beboere har modtaget efterværn på Viborg Krisecenter Kilde: Viborg Krisecenter 6

7 Handlinger Målsætningerne opnås gennem følgende indsatsområder: Der etableres flere individuelle boligløsninger med mulighed for tilknyttet social støtte og bostøtte Den afklarende indsats ift. unge styrkes Der sikres tidssvarende fysiske rammer for Viborg Krisecenter Der sikres tidssvarende fysiske rammer for Forsorgshjemmet Vibohøj Der etableres et mødeforum, hvor der afholdes faste møder mellem den kommunale forvaltning og de almene boligforeninger med henblik på at styrke samarbejdet omkring den boligsociale indsats. Forsorgshjem I uge 6 (2009) var 62 personer hjemløse i Viborg Kommune. Over et år svarer det til, at ca. 150 personer er hjemløse i Viborg Kommune 20 personer i alderen år med folkeregisteradresse i Viborg Kommune har i løbet af 2009 opholdt sig på et forsorgshjem beliggende i eller udenfor kommunen. Den gennemsnitlige opholdstid på Forsorgshjemmet Vibohøj er 55 dage Kilde: Hjemløsetællingen 09, Ankestyrelsen og Forsorgshjemmet Vibohøj 7

8 Forebyggelse Status og udfordringer Viborg Kommunes forebyggelses- og sundhedspolitik tager udgangspunkt i WHO s brede definition af, hvad sundhed er, nemlig: En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse. Forebyggelse skal således tage afsæt i, at så mange af kommunes borgere som muligt opnår denne tilstand. Samtidig er et af WHO s principper for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse, at der er fokus på en tidlig indsats. Den tidlige indsats har til formål at forhindre, at usunde livsstilsvaner og sygdomme opstår og udvikler sig. En af de fem overordnede målsætninger i Viborg Kommunes forebyggelses- og sundhedspolitik er målrettet personer og grupper med særligt støttebehov: Forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatsen målrettes personer og grupper, som har et særligt støttebehov, hvad enten det er af fysiske, psykiske eller sociale årsager, eller det er et aldersbetinget støttebehov. På udsatteområdet handler forebyggelse for eksempel om at undgå, at unge ryger ud i et alkohol- eller stofmisbrug, at forældrenes misbrug ikke videregives til børnene, at fattigdom eller arbejdsløshed ikke ender i hjemløshed, eller at psykisk sygdom ikke får flere konsekvenser end blot sygdommen. Endelig kan forebyggelse også være skadesreduktion for den enkelte borger og/eller hans pårørende (tertiær forebyggelse). I Viborg Kommune sker den tidlige forebyggelse blandt andet gennem SSP-samarbejdet og Familieafdelingens indsats, mens Rusmiddelcenteret varetager en række forebyggende indsatser i forhold til alkohol og rusmidler - blandt andet gennem opkvalificering af de medarbejdere, der i hverdagen har kontakt til eller arbejder med voksne med et rusmiddelproblem. Det er afgørende, at eksisterende forebyggelsestiltag er kendte blandt såvel kommunale medarbejdere som borgere og samarbejdspartnere. En tidlig indsats er vigtig! På udsatteområdet handler det ofte kort og godt om at nå borgeren, inden det går rigtig galt. Det er derfor også 8

9 en udfordring at få identificeret borgeren, og få givet det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt. I dag er indsatsen på området kendetegnet ved en reaktiv indsats, hvor det handler om skadesreduktion mere end at undgå, at skaden opstår. Denne indsats er stadig vigtig, men fokus skal også flyttes henimod forebyggelse. Problemerne for den udsatte borger er ikke blot isoleret til personen selv, men rammer i høj grad også familien og andre pårørende. Det er derfor en udfordring at sikre en helhedsorienteret indsats, som også inddrager familie og netværk. I denne sammenhæng er det således centralt at få sikret en indsats specifikt rettet mod børn og unge, dels at forebygge at de ender som udsatte, dels at afhjælpe hele familiens situation og dermed den voksne udsatte. Den unge målgruppe er ikke nødvendigvis modtagelig for traditionelle tilbud og det er nødvendigt at tænke i nye baner, herunder styrke samarbejdet mellem Børn & Unge og Job & Velfærd. 9

10 Forebyggelse - fortsat Målsætninger Det er Byrådets mål: at der tilbydes økonomisk og juridisk rådgivning målrettet socialt udsatte at Viborg Kommune tilbyder udgående råd og vejledning til socialt udsatte på relevante steder i lokalsamfundet at indsatsen i højere grad også sætter fokus på og inddrager netværket omkring den enkelte borger at der på udsatteområdet er fokus på den tidlige indsats og i særlig grad et styrket samarbejde mellem Børn & Unge og Job & Velfærd at viften af tilbud er kendt blandt såvel kommunale og private medarbejdere såvel som borgere og samarbejdspartnere Rusmidler danskere har et skadeligt forbrug af alkohol danskere er afhængige af alkohol børn vokser op i en familie med alkoholproblemer Indsatsområder Målsætningerne opnås gennem følgende indsatsområder: Styrke det eksisterende tilbud om gratis juridisk rådgivning og vejledning i samarbejde med Advokatvagten Etablering af udgående kommunal råd og vejledning til socialt udsatte på relevante steder i lokalsamfundet Etablering af tilbud om gratis revisorhjælp, så man gennem en tidlig indsats undgår, at økonomiske problemer ender i dybe sociale problemer Fælles netværksmøder med deltagelse af borger samt relevante fagpersoner og netværkspersoner med henblik på indgåelse af aftaler om den fremtidige indsats Større synlighed og tilgængelig for de mange gode tiltag der allerede er i gang i Viborg Kommune eksempelvis gennem oplysningskampagner. Borgere samt medarbejdere i kommunen og i private virksomheder skal vide, hvor de kan henvende sig med bekymringer Kilde: Sundhedsstyrelsen 10

11 11

12 Indsatsen på rusmiddelområdet Status og udfordringer Viborg Kommunes aktiviteter i forhold til rusmiddelområdet er samlet i Rusmiddelcenter Viborg. Rusmiddelcenteret har i dag en række tilbud, der omfatter alt fra ambulant- og døgnbehandling af alkohol- og stofmisbrug, forebyggelsesarrangementer til aktivitets-, samværs- og rådgivningstilbud. Rusmiddelcenter Viborgs målgruppe er borgere over 18 år. Det er vigtigt at fastholde de velfungerende tilbud, der allerede eksisterer, og sikre, at der eksisterer en række differentierede tilbud, der kan målrettes den enkelte misbruger, så der kan gives forskellige tilbud på forskellige tidspunkter. Der skal være mulighed for såvel individuelle tilbud og behandlinger som gruppebehandlinger eller familiebehandlinger. Det er en udfordring at sikre "den røde tråd" i behandlingsforløbene fra forbehandling, døgnbehandling, Halvvejs Hus og efterværn, så alle indsatser indgår i en sammenhæng og er koordinerede. Herunder er det også vigtigt at fastholde det kvalitative samarbejde med en håndfuld eksterne behandlingsinstitutioner til brug for den nødvendige døgnbehandling. Danmark er et samfund, hvor alkohol indgår i mange sammenhænge. Det er således en udfordring at trænge igennem den dominerende holdning; at et betydeligt alkoholforbrug er normalt. Der er også behov for at få styrket samarbejdet om borgere med dobbeltdiagnoser, da der i de senere år er kommet et øget antal personer, der dels har en psykiatrisk diagnose og dels har et misbrugsproblem. Der er allerede taget initiativ til at styrke samarbejdet om personer med dobbeltdiagnoser via et fælles projekt mellem psykiatrien og Rusmiddelcenteret: Projekt koordinering af indsatsen for dobbeltdiagnosticerede, og erfaringerne herfra vil i de kommende år blive drøftet og implementeret i daglig praksis. Endelige er det en stor udfordring at nå misbrugerne så tidligt som muligt, da misbrug ofte sker i det skjulte, herunder styrke samarbejdet med Børn & Unge omkring indsatsen overfor borgere under 18 år med et misbrug. 12

13 Målsætninger Det er Byrådets mål: At fastholde og udvikle en velfungerende tilbudsvifte på misbrugsområdet At skabe sammenhæng og koordinering mellem behandlinger og øvrige indsatser i relation til sociale problemer i forbindelse med misbruget, herunder også i forhold til personer med psykiske lidelser At styrke de frivillige organisationers involvering At styrke samarbejdet med Børn og Unge omkring indsatsen på rusmiddelområdet for borgere under 18-årige Rusmiddelcenter Viborg I alt modtog 165 personer alkoholbehandling via Rusmiddelcenter Viborg i 2008 Heraf modtog 15 personer døgnbehandling og 145 ambulant behandling for deres alkoholmisbrug I alt modtog 240 personer stofbehandling via Rusmiddelcenter Viborg i 2008 Heraf modtog 32 personer døgnbehandling og 208 ambulant behandling for deres stofmisbrug Kilde: Rusmiddelcenter Viborg Indsatsområder Målsætningerne opnås gennem følgende indsatsområder: Opstarte den socialpædagogiske indsats overfor Hepatitis A-B-C med opsøgende tiltag som oplysning, forebyggelse, udarbejdelse af procedurer og retningslinier, vaccination og behandling i samarbejde med Regionshospitalet Viborg m.v. Etablering af tilbagefaldsforebyggende netværksgruppe for alle borgere som udskrives efter endt behandling Etablering af boligtilbud til stofmisbrugere, som enten er stabiliseret eller er stoffri, og som ikke magter en selvstændig bolig, uanset at der er støtte i hjemmet Iværksætte et pilotprojekt, der skal sikre koordinering af indsatsen for personer med et behandlingskrævende misbrug og en behandlingskrævende psykiatrisk lidelse Opkvalificering af de frivillige, der yder bistand til (ex)misbrugere og deres pårørende Inddragelse af børnefamilieprojektet i alkoholbehandlingen i samarbejde med Familie- og Rådgivning Afklare hvordan Rusmiddelcenter Viborgs kompetencer kan anvendes ift. borgere under 18 år 13

14 Evaluering og opfølgning Sektorpolitikken for udsatteområdet har en lang tidshorisont, og skal sektorpolitikkens målsætninger opfyldes, er det nødvendigt at igangsætte en række initiativer de kommende år. For at understøtte realiseringen af de konkrete målsætninger og indsatsområder i sektorpolitikken, kan Socialudvalget derfor udarbejde en eller flere handlingsplaner, der mere specifikt beskriver de enkelte indsatser og projekter. Der skal ske en opfølgning på sektorpolitikken hvert andet år i form af en statusrapport til Socialudvalget og Handicaprådet. I statusrapporten følges der op på de enkelte indsatser. Derudover vil statusrapporten også indeholde en vurdering af effekten af de igangsatte tiltag, og man vil herigennem også kunne få en pejling på behovet for at justere sektorpolitikken. 14

15 15

16 Sektorpolitik for udsatteområdet