ODENSE KOMMUNES ØKONOMISKE REGNSKAB 2017 En del af årsberetningen

Transkript

1 ODENSE KOMMUNES ØKONOMISKE REGNSKAB En del af årsberetningen

2 Indhold BUDGETFORUDSÆTNINGER... 1 PRÆSENTATION AF REGNSKABSRESULTAT... 3 KASSEBEHOLDNINGENS UDVIKLING... 5 REGNSKABSOPGØRELSE... 7 RESULTATOPGØRELSE... 8 BALANCE... 9 PENGESTRØMSOPGØRELSE NOTER STATUS PÅ LIKVIDE AKTIVER OG LÅNEPORTEFØLJE ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS BILAG ØKONOMIUDVALGET: BY- OG KULTURUDVALGET: ÆLDRE- OG HANDICAPUDVALGET: BESKÆFTIGELSES- OG SOCIALUDVALGET: BØRN- OG UNGEUDVALGET: BILAG 2 UDVIDET OMREGNINGSTABEL BILAG 3 REVISIONSPÅTEGNING BILAG 4 ORDLISTE Publicering: Årsberetningen er publiceret på Odense Kommunes hjemmeside (

3 BUDGETFORUDSÆTNINGER Den 22. september 2016 indgik et flertal i byråd bestående af Socialdemokraterne, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre forlig om Odense Kommunes Budget for Overskriften på forliget var Odense på vej. Odense på vej Budget indikerer en ny start og vendepunkt for velfærd, hvor der blev igangsat fire spor med fokus på velfærden: Spor 1 Velfærdsprocenten mio. kr. til velfærd Et flertal i byrådet ønsker at hæve skatten med et procentpoint svarende i alt 300 mio. kr. til gavn for børn, ældre og handicappede. Pengene skal bruges på at ansætte flere medarbejdere. I hæves udskrivningsprocenten med 0,5 procentpoint til 25,0 pct. Skattestigningen giver et varigt løft af velfærden på 127,5 mio. kr. i stigende til 164,6 mio. kr. i De ekstra skatteindtægter fordeles ligeligt mellem De yngste børn, Skolebørnene, Børn i udsatte positioner og Ældre og mennesker med handicap. Spor 2. Velfærdsværn Der skal etableres et velfærdsværn på 50 mio. kr. frem i mod Budget Velfærdsværnet skal fremme tryghed, trivsel og give arbejdsro for medarbejdere på velfærdsområderne og mindske risikoen for, at velfærdsområderne bliver ramt af nye væsentlige besparelser i de kommende år. Spor 3. Flere i arbejde Ambitionen fra beskæftigelsespolitikken er at nedbringe ledigheden til landsgennemsnittet med udgangen af og meget gerne før. Der skal derfor være fokus på beskæftigelsesindsatser i budget. Der igangsættes 5 nye initiativer i Budget : 1. Dybdegående analyse med hjælp fra en Task Force. 2. Etablering af særskilt opfølgning for området for forsørgelses- og sikringsydelser. 3. Større grad af investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet. 4. Fair fordeling af beskæftigelsestilskuddet på landsplan. 5. Budgetværn for Spor 4. En kommune med fokus på civilsamfundet Der skal stilles skarp på i Budget at optimere og tilpasse til kommunes økonomi, så Odense holder hus med pengene og er mest muligt effektive. Det fjerde spor handler derfor om at stille skarpt på områder, hvor der er en gevinst i at drive kommunen på en anden måde. Regnskab 1

4 En økonomi i balance Kommunerne har i mange år skullet effektivisere og omstille sig for at få enderne til at hænge sammen. Det er ikke nyt, men et grundvilkår for de fleste kommuner. Dette gælder også for Odense Kommune, hvor knappe økonomiske ressourcer og stramme rammevilkår i de seneste år har fordret igangsættelse af nye effektiviseringer, når et nyt budget skulle lægges. Effektiviseringerne er igangsat med et eneste formål at sikre økonomisk balance. I økonomiaftalen mellem regeringen og KL for er omprioriteringsbidraget i stort set tilbageført til kommunerne, og fra 2018 og frem er det erstattet med et nyt og mindre omfattende Moderniserings- og Effektiviseringsprogram. Samtidigt med dette er finansieringstilskuddet videreført i. Begge dele har lettet presset mod kommunens økonomi i Budget. Odense Kommune står dog fortsat overfor en række udfordringer, blandt andet usikkerhed omkring udligningsreform 2019 og fremtidigt finansieringstilskud. Der skal derfor også i Budget, som i budget 2016, arbejdet med at skabe økonomisk balance i et 2-årigt perspektiv i stedet for på lang sigt. Byrådets mål for velfærd og vækst Byrådet har sat otte ambitiøse mål, som dels handler om at udvikle, forbedre og fremtidssikre vores velfærdsydelser, og som dels handler om at lave en bytransformation, der løfter byens infrastruktur, fremtoning og faciliteter. De kaldes de otte Odensemål. Målsætningen er at kunne aflevere en bedre, mere moderne og tidssvarende by til kommende generationer. En by som giver mulighed og lyst til at investere, arbejde og bosætte sig i. En by med gode læringsmiljøer for børn og unge, og hvor velfærdsydelserne i bred forstand har den rette kvalitet. Budget og de kommende budgetter skal være med til at muliggøre, at Byrådets ambitiøse mål for udviklingen af velfærdsydelser og byens transformation bliver til virkelighed. 2 Regnskab

5 PRÆSENTATION AF REGNSKABSRESULTAT Odense Kommunes økonomiske virksomhed er opdelt i bevillingsområder placeret på udvalgsniveau. Af regnskabsopgørelsen fremgår det samlede økonomiske resultat for fordelt på de enkelte udvalg. Det samlede regnskabsresultat for viser et overskud på 262,2 mio. kr. Der var budgetteret med et overskud på i alt 147,5 mio. kr., hvilket svare til en forskel på 114,7 mio. kr. Dette kan primært henføres til et mindreforbrug på drift på 94,4 mio. kr. samt et mindreforbrug på anlægsområdet på 10,3 mio. kr. Herudover er der på indtægtssiden realiseret en merindtægt på samlet set på 10 mio. kr. På drift og anlægsområdet samt balanceforskydninger er der en samlet anmodning om overførsel og genbevilling af 67,4 mio. kr. i. Der er i alt afdraget 128,6 mio. kr. på eksisterende gæld i. Der er ikke optaget nye lån i. Nettobevægelser på kortfristede tilgodehavender-/gæld, samt langfristede tilgodehavender udgør 52,4 mio. kr. På området var forventet en samlet nettobevægelse på 79,8 mio. kr. Forskellen på 27,4 mio. kr. kan i hovedtræk henføres til forskydninger mellem årene, som udelukkende har likviditetsmæssig betydning. Det samlede resultat udviser herefter en kasseopbygning på 81,2 mio.kr, mod et budgetteret kasseforbrug på 62,3 mio. kr. I forhold til kommunens kassebeholdning er der således tale om en positiv afvigelse på 143,5 mio. kr. Serviceudgiftsrammen (drift) Der er i forbindelse med regnskab en samlet overholdelse af serviceudgifterne i Odense kommune. Samlet set er serviceudgfterne 136 mio. kr. under det budgetterede niveau på ,8 mio. kr. På landsplan forventes også samlet set et forbrug der er under servicerammen og der forventes dermed aftaleoverholdelse. Regnskab 3

6 Der er mindreforbrug for serviceudgifter i fire af de fem forvaltninger. By- og Kulturforvaltningen har et samlet merforbrug. De enkelte forvaltninger gennemgår i bilagsform i bilag 1 deres regnskabsresultat med fokus på serviceudgifter. Opstillingsformen matcher økonomistyringsprincipperne i Odense kommune og er matchende med budget 2018 i forhold til grupperingen. 4 Regnskab

7 Mio. kr. KASSEBEHOLDNINGENS UDVIKLING Regnskabet udviser i en kasseopbygning på 81,2 mio. kr. Hertil kommer positive urealiserede kursreguleringer af obligationsbeholdningen på 16,2 mio. kr. Den samlede kassebeholdning, som består af likvid beholdning, obligationsbeholdning, beholdning af aktier i udbyttebetalende investeringsforeninger m.v., udgør ultimo i alt 795,2 mio. kr. 365 dages gennemsnittet, der i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets regler ikke må blive negativt, var ved udgangen af på mio. kr., hvilket er 337 mio. kr. større end ultimo Specifikationen af den samlede kassebeholdning fremgår af note 11 til regnskabet. Odense Byråd har den 8/ som led i den økonomiske strategi vedtaget, at kassebeholdningen skal være minimum 150 mio. kr. pr. ultimo regnskabsåret og gennemsnitlig minimum 350 mio. kr. Begge målepunkter er overholdt i regnskabet for. I figuren nedenfor vises kassebeholdningen dag for dag samt gennemsnit for 12 måneder. Kassebeholdning inkl. obligationer Daglig 12 måneder Den kommunale likviditet er som følge af betalingsmønstrene mindst ultimo måneden. Den gennemsnitlige likviditet ligger dermed en del højere end det, der kan aflæses af regnskabet. Regnskab 5

8 Inden for den enkelte måned forløber likviditeten traditionelt således, at bloktilskud fra Staten indgår først på måneden, mens store udbetalinger til løn, pensioner m.v. primært sker ultimo måneden. En del af kommunens kassebeholdning er båndlagt som hensættelser til ældreboligområdet. Ultimo udgør den samlede hensættelse vedrørende vedligeholdelse og fornyelse samt ordinær drift på ældreboligområdet 68,6 mio.kr. 6 Regnskab

9 REGNSKABSOPGØRELSE Regnskabsopgørelse Udgiftsregnskab Note Nettobeløb i mio. kr. Regnskab 2016 Budget Korr. Budget Regnskab Budget Skatter 7.965, , , , ,5 3 Generelle tilskud 3.931, , , , ,8 4 Renter 32,3 14,2 19,7 16,8 16,0 Indtægter i alt , , , , ,3 DRIFTSUDGIFTER Økonomiudvalget , , , , ,6 By- og Kulturudvalget , , , , ,0 Ældre- og Handicapudvalget , , , , ,9 Beskæftigelses- og Socialudvalget , , , , ,2 Børn- og Ungeudvalget , , , , ,7 5 Driftsudgifter i alt , , , , ,4 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFT 500,6 292,5 467,5 571,9 379,9 ANLÆGSUDGIFTER Økonomiudvalget -165,6-180,5-88,3-70,7-23,0 By- og Kulturudvalget -197,8-286,6-224,9-236,0-329,9 Ældre- og Handicapudvalget -2,1 0,0-0,9 1,3-5,6 Beskæftigelses- og Socialudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Børn- og Ungeudvalget -0,2-7,3-5,9-4,3-17,8 5 Anlægsudgifter i alt -365,7-474,4-320,0-309,7-376,3 Ekstraordinære poster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 RESULTAT I ALT 134,9-181,9 147,5 262,2 3,5 FINANSIERINGSOVERSIGT Regnskab 2016 Budget Korr. Budget Regnskab Budget 2018 Resultat i alt 134,9-181,9 147,5 262,2 3,5 14 Optagelse af skattefinansieret lån 144,6 39,8 0,0 0,0 0,0 14 Afdrag på skattefinansieret lån -75,4-72,5-78,6-76,5-82,7 14 Optagelse af lån - ældreboliger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 14 Afdrag på lån - ældreboliger -34,0-34,8-51,4-52,1-53,1 5 Balanceforskydninger - Forvaltningerne -3,7-15,6-47,1-22,7-19,6 Balanceforskydninger i øvrigt 68,7 56,7-32,7-29,7-67,3 1 FINANSIERINGSRESULTAT 235,1-208,3-62,3 81,2-219,2 - = udgifter, intet fortegn = indtægter. Den udgiftsbaserede regnskabsopgørelse indeholder ikke afskrivninger. Regnskab 7

10 RESULTATOPGØRELSE Den omkostningsbaserede resultatopgørelse indeholder afskrivninger, pensionshensættelser til tjenestemænd, feriepengehensættelser samt forpligtelse til arbejdsskadeerstatninger samt tab og fortjeneste ved salg af anlægsaktiver, men indeholder ikke anlægsudgifter. Resultatopgørelse Omkostningsregnskab Note Nettobeløb i mio. kr. Regnskab 2016 Regnskab 2 Skatter 7.965, ,6 3 Generelle tilskud 3.931, ,4 4 Renter 32,3 16,8 Indtægter i alt , ,8 DRIFTSUDGIFTER Økonomiudvalget , ,7 By- og Kulturudvalget , ,8 Ældre- og Handicapudvalget , ,4 Beskæftigelses- og Socialudvalget , ,0 Børn- og Ungeudvalget , ,5 5 Driftsudgifter i alt , ,4 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFT 251,0 374,4 Ekstraordinære poster 0,0 0,0 1 RESULTAT I ALT 251,0 374,4 - = udgifter, intet fortegn = indtægter I bilag 2 vises forskellen mellem Regnskabsopgørelsen samt Resultatopgørelsen. 8 Regnskab

11 BALANCE Aktiver Mio. kr. Note Ultimo 2016 Ultimo Grunde 1.637, ,0 Bygninger 5.432, ,4 Tekniske anlæg 71,4 63,1 Inventar 119,7 113,5 Igangværende anlæg 577,8 186,8 Materielle anlægsaktiver , ,9 Immaterielle anlægsaktiver 6 0,9 1,0 Langfristede tilgodehavender 7 647,1 595,4 Aktier og andelsbeviser , ,2 Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder 214,4 187,4 Finansielle anlægsaktiver 9.149, ,0 Omsætningsaktiver varebeholdninger 0 0 Omsætningsaktiver - fysiske aktiver til salg 91,2 90,9 Tilgodehavender hos staten 9 321,4 340,7 Kortfristede tilgodehavender i øvrigt ,6 380,5 Omsætningsaktiver tilgodehavender 658,0 721,2 Omsætningsaktiver - værdipapirer 17,1 16,1 Kontantbeholdning 0,5 0,5 Indskud i pengeinstitutter -504,6-503,2 Obligationer samt investeringsforeninger 1.201, ,9 Likvid beholdning ,8 795,2 Aktiver i alt , ,2 Regnskab 9

12 Passiver Mio. kr. Note Ultimo 2016 Ultimo Takstfinansierede aktiver 0,0 0,0 Selvejende institutioners aktiver -112,6-110,7 Skattefinansierede aktiver , ,1 Reserve for opskrivninger -36,2-30,0 Donationer -9,6-9,6 Balancekonto , ,3 Egenkapital , ,7 Hensatte forpligtelser , ,6 Langsfristede gældsforpligtelser , ,7 Aktiver vedr. beløb til opkrævning eller udbetaling for andre 0,0 0,0 Aktiver tilhørende fonds, legater m.v. 31,0 27,3 Passiver tilhørende fonds, legater m.v. -68,1-65,2 Passiver vedr. beløb til opkrævning eller udbetaling for andre 0,0 0,0 Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. -37,1-37,9 Kortfristet gæld til pengeinstitutter 0,0 0,0 Kortfristet gæld til staten -37,5-38,5 Kortfristet gæld i øvrigt , ,7 kortfristede gældsforpligtelser , ,2 Passiver i alt , ,2 Forpligtelser Mio. kr. Note Ultimo 2016 Ultimo Garantiforpligtelser 6.043, ,0 Leje- og leasingforpligtelser (operationel leasing) 177,7 136,1 Gravstedsforpligtelser 69,3 69,5 Følgende indgår ikke i tabellen over forpligtelser, da der er stor usikkerhed om i hvilket omfang det kommer til at påvirke kommunens økonomi: Krav mod Odense Kommune: - Fortolkning af overenskomstens regler om særydelser ifm. kurser (Dansk Sygeplejeråd) - 3 retssager om Sti-broen - Odins Bro/kanalforbindelsen - CA-arenaen - Voldgiftssag 10 Regnskab

13 PENGESTRØMSOPGØRELSE Pengestrømsopgørelse Mio. kr. Regnskab Pengestrømme - drift Årets resultat, Resultatopgørelsen 374,4 Regulering for afskrivninger m.v. 308,4 Andre reguleringer -247,6 I alt 435,2 Pengestrømme - anlæg Investeringer -173,1 I alt -173,1 Pengestrømme - finansiering Langfristet tilgodehavende -33,6 Langfristet gæld -128,6 Kortfristet gæld 77,6 Kortfristede tilgodehavender -96,4 I alt -181,0 Kassebevægelse 81,2 Kursregulering af obligationer 16,2 Kassebeholdning - primo 697,8 Kassebeholdning - ultimo 795,2 Pengestrømsopgørelsen viser netto, hvor likviditeten kommer fra, og hvad den er anvendt til. I pengestrømsopgørelsen skal overskuddet fra resultatopgørelsen på 374,4 mio. kr. korrigeres for omkostninger, der ikke umiddelbart har nogen likviditetsvirkning. Det gælder for afskrivningerne på 308,4 mio. kr. samt -247,6 mio. kr. vedrørende andre reguleringer som består af pensionshensættelser til tjenestemænd og feriepengehensættelser samt forpligtelse til arbejdsskadeerstatninger. Driften bidrager således likviditetsmæssigt med et overskud på 435,2 mio. kr. Herfra fragår investeringer i året på 173,1 mio. kr. Forskydninger i gæld samt tilgodehavender påvirker likviditeten negativt med 181 mio. kr. Sammenlagt er kommunens kassebeholdning forøget med 81,2 mio. kr. Hertil kommer en urealiseret positiv kursregulering af værdipapirer (obligationer og investeringsbeviser) på 16,2 mio. kr. Kassebeholdningen kan herefter opgøres til 795,2 mio. kr. ultimo. Regnskab 11

14 NOTER Note 1 - Omregningstabel fra regnskabsopgørelse til resultatopgørelse Nedenstående omregningstabel viser forskellen mellem det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede resultat. Mio. kr. Ultimo Årets overskud ifølge regnskabsopgørelsen 262,2 Anskaffelser 173,0 Afskrivninger -308,4 Andre reguleringer: Pensionshensættelser til tjenestemænd og feriepengehensættelser samt forpligtelse til arbejdsskadeerstatninger 247,6 Årets overskud ifølge resultatopgørelsen 374,4 Det omkostningsbaserede resultat viser et overskud på 374,4 mio. kr., hvor det udgiftsbaserede resultat viser et overskud på 262,2 mio. kr. I alt en forskel på 112,2 mio. kr. I bilag 2 til regnskabet er en mere detaljeret omregningstabel, der viser, hvordan de forskellige reguleringsposter påvirker opgørelsen af udgifter contra omkostninger på de enkelte områder. 12 Regnskab

15 Note 2 - Skatter Skatter består af to hovedgrupper. Indkomstskatter fra skattepligtige borgere samt øvrige skatter, som hovedsageligt består af beskatning på jord, ejendomme og selskaber. Mio. kr. Korr. budget Regnskab Budget 2018 Kommunal indkomstskat Forskudsbeløb 7.509, , ,1 Afregning vedr. det skrå skatteloft -3,6-3,6-12,1 Kommunal indkomstskat i alt 7.506, , ,0 Øvrige skatter Selskabsskat 140,7 140,7 161,4 Dødsboskat 1,9 1,9 7,2 Skat vedr. forskerordningen - 9,1 7,0 Grundskyld 536,6 534,6 546,9 Dækningsafgifter erhverv 47,5 47,5 43,8 Dækningsafgifter offentlig 23,4 23,6 24,2 Øvrige skatter og afgifter Øvrige skatter i alt 750,2 757,5 790,5 Skatter i alt 8.256, , ,5 Regnskabsresultatet for på skatteområdet viser en samlet merindtægt på 7,3 mio. kr. Dette skyldes primært to modsatrettede elementer: Der er merindtægt fra skat ved forskerordningen på 9,1 mio. kr. Odense Kommune er fra 2018 begyndt at budgetterer med indtægter på området. Der er en mindreindtægt på grundskyld på 2,0 mio. kr., hvilket kan henføres til fradrag for forbedringer og tilbagebetalinger, som følge af klagesager. Grundskylden har i været fastfrosset for alle ejerboliger og erhvervsejendomme, således at den afgiftspligtige grundværdi var den samme som i Kommunerne er i den forbindelse blevet fuldt kompenseret for mindreindtægten, som følge af fastfrysningen. Sammenligning med andre kommuner Udskrivningsprocenter og promiller i. Odense Aarhus Aalborg Esbjerg Randers København Skatteudskrivningsprocent 25,0 24,4 25,4 25,6 25,6 23,8 Grundskyldspromille 21,71 24,58 26,95 25,29 27,93 34,00 Dækningsafgift af forretningsejendomme 3,00 5,75 5,35 0,00 4,50 9,80 Beskatningsgrundlag for de kommunale skatter, budget. Hele kr. Odense Aarhus Aalborg Esbjerg Randers København Beskatningsgrundlag pr. indbygger Regnskab 13

16 Note 3 - Generelle tilskud Generelle tilskud m.v. har til formål at udligne økonomiske og sociale forskelle mellem kommunerne. Indtægterne omfatter det kommunale statstilskud (bloktilskuddet) og en række udligningsordninger, samt et beskæftigelsestilskud til forsikrede ledige. Mio. kr. Korr. budget Regnskab Budget 2018 Landsudligning (inkl. overudligning) 2.467, , ,4 Udligning - højt strukturelt underskud 405,4 405,4 414,7 Udligning vedr. udlændinge 72,3 72,3 70,7 Udligning vedr. selskabsskat 46,5 46,5 49,6 Statstilskud (inkl. betinget statstilskud) 247,2 247,2 228,7 Tilskud til et generelt løft af ældreplejen 22,6 22,6 22,9 Tilskud til at styrke kvalitet i ældreplejen 30,3 30,3 30,6 Tilskud til styrkelse af akutfunktioner i hjemmesygeplejen 3,0 3,0 4,2 Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud 19,2 19,2 19,4 Regionalt tilskud - udviklingsbidrag -26,4-26,4-27,0 Beskæftigelsestilskud 403,4 403,4 391,5 Midtvejsreguleringer UO i og LCP -3,3-3,3 0,0 Beskæftigelsestilskud efterregulering 4,1 4,1 0,0 Beskæftigelsestilskud - midtvejsregulering -2,5-2,5 0,0 Beskæftigelsestilskud forsikringsordning -0,6-0,6 0,0 Folkeskolereform - overgangstilskud 5,3 5,3 0,0 Refusionsreform - overgangstilskud -6,4-6,4-26,1 Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet 189,2 189,2 161,9 Værn på indtægtssiden -4,6 0,0-4,6 Moms -3,1-2,2-3,1 Generelle tilskud m.v. i alt 3.868, , ,8 På tilskud og udligning udviser regnskabsresultatet en merindtægt på 5,6 mio. kr. Dette skyldes primært, at de i budgettet afsatte midler til en kollektiv skattesanktion ikke er blevet anvendt, da kommunerne under ét holdt skatten i ro i, og der derfor ikke blev udløst en kollektiv skattesanktion til kommunerne. 14 Regnskab

17 Note 4 - Renter Mio. kr. Korr. budget Regnskab Likvide aktiver 29,0 30,3 Kortfristede tilgodehavender -1,0 1,7 Langfristede tilgodehavender 12,3 9,8 Kortfristet gæld 0,0-0,7 Langfristet gæld -25,0-24,3 Nettorenter 15,3 16,8 Realiserede kurstab og kursgevinster mv. 4,4 0,0 Nettorenter inkl. kursreguleringer i alt 19,7 16,8 - = udgifter, intet fortegn = indtægter Odense Kommunes nettorenteindtægter var i på 16,8 mio. kr. I korrigeret budget for var der forudsat en nettorenteindtægt på 19,7 mio. kr. Afvigelsen på 2,9 mio. kr. kan primært henføres til kommunens beholdning af værdipapirer. Den negative afvigelse skal dog ses i sammenhæng med en kursgevinst på 16,2 mio. kr. vedrørende kommunens beholdning af værdipapirer, der er bogført direkte på balancen. Samlet set udgør nettorenter og urealiserede kursgevinster dermed en indtægt på 33 mio. kr. mod korrigeret budget på 19,7 mio. kr. Note 5 - Drifts- og anlægsudgifter Årsberetningen er inddelt således, at det indeholder et samlet regnskab for hele Odense kommune og et selvstændigt afsnit for hvert udvalgs bevillinger, delt op i drifts- og anlægsudgifter samt eventuelle balanceforskydninger. Regnskab 15

18 Note 6 - Anlægsoversigt Anlægsoversigten viser den regnskabsmæssige værdi af kommunens materielle og immaterielle aktiver. Mio. kr. Grunde Tekniske anlæg Bygninger Inventar Materielle anlæg under udførsel Immaterielle anlægsaktiver Kostpris pr , ,7 377,1 533,1 577,8 11, ,0 I alt Tilgang/forbedringer 0,0 87,2 4,5 27,1 130,0 0,2 249,0 Afgang -10,2-23,6 0,0 0,0 0,0 0,0-33,8 Overført 0,0 520,9 0,0 0,0-520,9 0,0 0,0 Kostpris pr , ,2 381,6 560,2 186,9 11, ,2 Ned- og afskrivninger , ,2-305,7-413,4 0,0-10, ,6 Årets afskrivninger 0,0-262,2-12,8-33,3 0,0-0,1-308,4 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Af- og nedskrivninger afhændende aktiver 0,0 8,7 0,0 0,0 0,0 0,0 8,7 Ned- og afskrivninger , ,7-318,5-446,7 0,0-10, ,3 Regnskabsmæssig værdi , ,5 63,1 113,5 186,9 1, ,9 Samlet ejendomsværdi , ,3 Finansielt leasede aktiver (mio. kr.) 22,2 Afskrives over år: Der afskrives ikke på grunde Af den samlede regnskabsmæssige værdi udgør 110,7 mio. kr. Selvejende institutioners aktiver. Der har ikke været tilgang af finansielt leasede aktiver i. 16 Regnskab

19 Note 7 - Langfristede tilgodehavender Mio. kr. Ultimo 2016 Ultimo Tilgodehavender hos grundejere 3,7 4,1 Udlån beboerindskud 58,3 57,9 Indskud i landsbyggefonden 1) - - Andre langfristede udlån og tilgodehavender 234,3 227,4 Deponerede beløb m.v.: Pensionsforpligtelse 73,3 89,2 Salg af gadebelysning 137,0 145,9 Salg af Odense Energi (10-årig frigivelse fra 2009) 140,5 70,9 Deponering i alt 350,8 306,0 I alt 647,1 595,4 1) Saldoen markeres med "-" i kommunens regnskab i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets konteringsregler. Kommunens tilgodehavende i landsbyggefonden udgør 514,6 mio. kr. ultimo. Note 8 - Aktier og andelsbeviser Mio. kr. Ultimo 2016 Ultimo Aktier: Sampension KP Livsforsikring A/S 17,4 8,9 Fjernvarme Fyn A/S 1.769, ,2 VandCenterSyd Holding A/S 5.733, ,5 Odense Renovation A/S 99,8 78,5 Ejendomsselskabet Den Fynske Forskerpark A/S 60,7 63,5 Odense Letbane P/S 64,8 138,4 Odense Letbane Komplementar APS 0,1 0,1 Geo Fyn A/S 3,2 3,1 Udvikling Fyn P/S 0,8 0,8 Udvikling Fyn Komplementar APS 0,0 0,0 Andelsbeviser og indskud Naturgas Fyn I/S 1) 98,4 102,6 Tarup-Davinde I/S 26,3 26,3 Lindø port of Odense A/S 399,3 455,7 Hans Christian Andersen Airport SMBA 14,0 11,0 Beredskab Fyn I/S 0,0 35,6 I alt 8.287, ,2 1) Ejerkommunerne bag Naturgas Fyn I/S har i indgået bindende aftale om salg af alle aktiviteter i koncernen. Odense Kommunes ejerandel i Naturgas Fyn I/S er på den baggrund pr optaget til forventet nettorealisationsværdi. Regnskab 17

20 Note 9 - Tilgodehavender hos staten Mio. kr. Ultimo 2016 Ultimo Refusionstilgodehavender 9,5 64,7 Kontante tilgodehavender hos staten som følge af delingsaftalen - Fynbus 261,7 242,2 Restancebogføring af købsmoms 50,2 33,8 I alt 321,4 340,7 Note 10 - Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Mio. kr. Ultimo 2016 Ultimo Tilgodehavender i betalingskontrol 243,1 270,4 Andre tilgodehavender -2,0-0,4 Mellemregninger med foregående, flg. regnskabsår 71,7 89,5 Selvejenede institutioner med overenskomst 23,8 21,0 I alt 336,6 380,5 Note 11 - Kassebeholdning Den kommunale virksomhed har i medført en kasseopbygning på 81,2 mio. kr. Kassebeholdningen kan opgøres således: Mio. kr. Regnskab Kassebeholdning ved årets begyndelse: 697,8 Forbrug iflg. Regnskabsopgørelsen 81,2 Kursregulering obligationsbeholdning/investeringsforening 16,2 Kassebeholdning: 795,2 Kassebeholdningen er placeret således: Mio. kr. Regnskab Kontanter og indeståender i pengeinstitutter -502,7 Obligationsbeholdning/investeringsforening 1.297,9 Kassebeholdning: 795,2 18 Regnskab

21 Note 12 - Egenkapital Egenkapitalen kan populært forklares med, hvis Odense Kommune sælger sine aktiver og indfrier sin gæld og forpligtigelser, vil kommunen have 10,1 mia. kr. i frie midler. Det er dog under forudsætning af, at aktiverne kan sælges eller gælden indfries til den bogførte værdi. Mio. kr. Regnskab Egenkapital ,0 +/- Udvikling i modposter til fysiske aktiver 84,8 +/- Udvikling i balancekontoen -588,5 Egenkapital ,7 Bevægelser på balancekontoen Mio. kr. Ultimo Balancekonto - ultimo ,8 Overskud hovedkonto ,2 Regulering af aktiverede anskaffelser -173,1 Regulering af ned- og afskrivninger 308,4 Andre reguleringer -247,6 Direkte posteringer på konto 9 (udgiftsregnskab) Kursregulering af obligationsbeholdning -16,2 Regulering af kortfristede tilgodehavender 37,0 Regulering af langfristede tilgodehavender -63,1 Regulering af forsyningsvirksomheder 7,1 Regulering af kortfristet gæld -14,0 Regulering af langfristet gæld 5,5-43,7 Korrektion af primoposteringer (00-07) mv. 0,0 Direkte posteringer på konto 9 (omkostningsregnskab) Fysiske anlæg til salg -50,5 Hensatte forpligtelser -35,0 Modpost selvejende institutioners aktiver -1,9 Modpost skattefinansierede aktiver -76,7 Reserve for opskrivninger -6,2 Donationer 0,0-170,3 Balancekonto - ultimo ,3 Regnskab 19

22 Note 13 - Hensatte forpligtelser Pensionsforpligtelsen til tjenestemænd skal som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5 år og er senest aktuarmæssigt beregnet pr Med henblik på at sikre det retvisende billede af udviklingen i pensionsforpligtelsen, justeres forpligtelsen årligt med de erhvervsaktive tjenestemænd optjente pensionsret, fradrages løbende udbetalinger til pensionerede tjenestemænd samt tilskrives forrentning for den del der vedrører VandCenter Syd. Den samlede pensionsforpligtigelse udgør i alt 4.714,7 mio. kr. Der er ingen hensættelser til fratrædelse vedrørende åremålsansættelser. Odense Kommunes forpligtelse til arbejdsskader er aktuarmæssigt opgjort pr og skal som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5 år. Forpligtelsen udgør i alt 218,9 mio. kr. De hensatte forpligtelser udgør i alt 4.933,6 mio. kr., hvilket er 289,9 mio. kr. mindre end ultimo Udviklingen i forpligtelser: Pensionsforpligtelser mio. kr. Ultimo Ultimosaldo ,0 Pensionstilvækst 20,3 % -20,9 Bevægelse i tilgodehavende hos FynBus 7,9 Udbetalte tjenestemandspensioner m.v. 272,3 I alt ,7 Hensættelse til fratrædelse- åremålsansættelser mio.kr. Ultimo Hensættelser 0,0 I alt 0,0 Arbejdsskade mio. kr. Ultimo Ultimosaldo ,5 Udbetalte arbejdsskadeerstatninger 30,6 I alt -218,9 Hensatte forpligtelser i alt ,6 20 Regnskab

23 Note 14 - Langfristede gældsforpligtelser Odense Kommunes langfristede gæld udgør 1.727,7 mio. kr. ved udgangen af, hvilket er 124,9 mio. kr. mindre end ultimo Gældssammensætning mio. kr. Ultimo 2016 Ultimo Selvejende institutioner med overenskomst -9,4-8,7 Stat og hypotekbank 0,0 0,0 Andre kommuner og regioner 0,0 0,0 Realkredit -5,7-2,4 Kommunekredit , ,3 Pengeinstitutter 0,0 0,0 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor -9,0-15,4 Skattefinansieret gæld , ,8 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver -24,0-22,2 Gæld vedr. ældreboliger -730,5-677,7 Langfristet gæld i alt , ,7 Udviklingen i den langfristede gæld: Gældsudvikling mio. kr. Gæld primo ,6 Præsterede afdrag skattefinansieret gæld i alt 76,5 Præsterede afdrag på ældreboliglån i alt 52,1 Låneoptagelse, KommuneKredit 0,0 Låneoptagelse efter lov om ældreboliger 0,0 Låneoptagelse i alt 0,0 Årets regulering vedr. finansiel leasing 1,8 Regulering vedr. selvejende institutioner 0,3 Ældreboliglån, statsandel og indeksregulering 0,6 Tilskud fra Arbejdsmarkedets Feriefond Børnenes museum -6,4 Gæld ultimo ,7 Ændring 124,9 Note 15 Kortfristet gæld i øvrigt Mio. kr. Ultimo 2016 Ultimo Kirkelige skatter og afgifter 0,2 0,0 Andre kommuner og regioner -5,9-3,5 Skyldige feriepenge -794,2-801,2 Kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager -644,3-688,5 Mellemregningskonto -201,9-234,1 Selvejende institutioner med overenskomst -27,0-20,4 I alt , ,7 Regnskab 21

24 Diverse I Vejledning Bekendtgørelse om kommunal og regional revision fremgår det, at kommunerne fra skal medtage note i årsregnskabet om udgifter til revisionsydelse. Mio. kr. Regnskab Honorar for lovpligtig revision 0,6 Honorar for andre erklæringer 0,6 Honorar for andre ydelser 1,8 I alt 3,0 22 Regnskab

25 STATUS PÅ LIKVIDE AKTIVER OG LÅNEPORTEFØLJE Indledning Borgmesterforvaltningen giver i henhold til Odense Kommunes Økonomiske Strategi 2 gange årligt en afrapportering for Odense Kommunes likvide aktiver og låneportefølje. Likviditet Odense Kommunes samlede likviditet omfatter kommunens kassebeholdning samt deponerede midler. I forbindelse med den løbende likviditetsstyring af de likvide midler opdeles likviditeten i hhv. Driftslikviditet, som omfatter daglige konti i kommunens pengeinstitut, og Overskudslikviditet, som omfatter deponerede midler og den del af kassebeholdningen, som ikke aktuelt er placeret på daglige bankkonti. Sammenhæng mellem kassebeholdning/deponering jf. kommunens regnskab og placeringen af kommunens likviditet i pengeinstitut på daglige bankkonti eller i kapitalplejedepot fremgår af nedenstående diagram: mio. kr I alt Samlet likviditet - 31/12 I alt Kapitalpleje - dep. Kapitalpleje - kassebeh. Bankkonti Regnskab -519 Pengeinstitut Deponering Kassebeh. ultimo (min.150 mio. kr.) Odense Kommunes overskudslikviditet udgør ultimo ca. 1,6 mia. kr., som er placeret i kapitalplejedepoter via aftaler med 4 kapitalforvaltere. Beløbet indgår i balancen under langfristede tilgodehavender (deponerede midler) samt likvide midler (kassebeholdningen). Den overordnede placering af likviditeten fremgår af nedenstående tabel: Regnskab 23

26 2016 Økonomisk Overskudslikviditet ultimo mio.kr. Andel mio.kr. Andel strategi Kapitalplejedepoter: Danske stats- og realkredit obl % % min. 7 5% Investeringsforeninger: max. 25% Aktier % % max. 15% Virksomhedsobligationer 41 3% 61 4% max. 15% * Samlet overskudslikviditet % % * 10% - op til max. 15% afhængig af rating. Kapitalplejedepoterne har i givet et afkast på ca. 2,8 pct. Resultatet vurderes som tilfredsstillende, hvilket dels skal ses i forhold til forventningen i det korrigerede budget om et afkast på 2,0 pct., men også i forhold til det fortsat lave renteniveau, hvor hovedparten af kommunens likviditet er investeret i danske stats- og realkreditobligationer. Odense Kommune har som langsigtet målsætning for kapitalpleje, at området set over en 3- årig periode skal give et merafkast på 1,25 pct. p.a. set i forhold til indskudsbevisrenten. Dette er opfyldt med et akkumuleret afkast for de seneste 3 år på ca. 8,8 pct. Gældspleje Odense Kommunes skattefinansierede lån udgør ca. 1,1 mia. kr., hvoraf hovedparten er optaget i Kommunekredit og er omfattet af løbende gældspleje. Den gennemsnitlige lånerente på kommunens skattefinansierede gæld inkl. effekten fra renteswap-aftaler har i udgjort ca. 1,53 pct. Den aktuelle sammensætning af låneporteføljen hos Kommunekredit pr inkl. renteswap-aftaler er vist nedenfor: Låneportefølje inkl. renteswap-aftaler DKK variabel; 31% DKK fast; 69% 24 Regnskab

27 Nye lån optages som udgangspunkt altid med variabel rente. Som led i kommunens gældspleje foretages der løbende vurdering af, hvorvidt der skal ske justering af lånesammensætningen mht. fast eller variabel rente. I forbindelse med afdækning af renterisikoen på låneporteføljen anvendes simple renteswap-aftaler. En renteswap er en aftale om på bestemte tidspunkter at betale (modtage) fast rente og modtage (betale) variabel rente i samme valuta. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra variabel til fast rente eller fra fast til variabel rente. Odense kommune har frem til 2014 anvendt renteswap-aftaler til renteafdækning i stedet for almindelige fast rente lån, idet lånerenten på renteswap-aftaler med fast rente erfaringsmæssigt var ca. 0,50-0,70 procentpoint lavere end på et tilsvarende lån med fast rente. Kommunekredit har ultimo 2014 lanceret en ny låntype, der har samme karakteristika som afdækning via renteswap-aftale. Denne låntype er anvendt fra og med 2015 ved optagelse af nye lån med fast rente. I tabellen nedenfor er der i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskabsregler redegjort for Odense Kommunes renteswap-aftaler pr : Mio. kr. Type / aftalemodpart Rente Valuta Startdato Udløbsdato Nom. restgæld Opr. hovedstol Markedsværdi Variabel til fast rente Nordea Bank Danmark A/S 3,0270% DKK ,5 55,6-6,9 Danske Bank A/S 3,7025% DKK ,7 62,3-10,9 Nordea Bank Danmark A/S 3,6265% DKK ,4 44,2-8,5 Nordea Bank Danmark A/S 3,5665% DKK ,4 34,2-6,9 Nordea Bank Danmark A/S 2,0125% DKK ,4 105,4-9,3 Kommunekredit 2,0100% DKK ,4 105,4-8,2 Nordea Bank Danmark A/S 2,7840% DKK ,1 51,3-6,5 Renteswap-aftalerne medvirker til en højere grad af budgetsikkerhed, idet variabelt forrentede lån er lagt over i fast rente. Swapaftalerne er som udgangspunkt indgået med henblik på at skulle løbe frem til aftalernes udløb. En evt. positiv eller negativ markedsværdi på swapaftalerne har dermed ikke indflydelse på Odense Kommunes samlede gæld. Regnskab 25

28 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Generelt Odense Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Regnskab for Odense Kommune rummer på et overordnet og mere overskueligt niveau de samme oplysninger vedrørende kommunens årsregnskab, som kommunen på et detaljeret niveau skal give i form af en række obligatoriske oversigter til sit regnskab. Endvidere indeholder regnskabet et noteafsnit samt supplerende oplysninger. Mere detaljerede specifikationer af regnskabets poster kan læses i "oversigtshæfte". God bogføringsskik Kommunens bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes så vidt muligt i såvel regnskabsopgørelse som resultatopgørelse i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden. 26 Regnskab

29 Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i det/de regnskabsår hvori anlægsudgiften afholdes. I resultatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet/endeligt færdig opført og klar til anvendelse. Materielle anlægsaktiver Aktiver med kostpris på under kr. eller en levetid på under 1 år udgiftsføres i anskaffelsesåret. Afskrivninger foretages lineært over følgende forventede levetider: Hovedkategori Mellemkategori Restlevetid Bygninger og grunde Administration m.v. Skoler, daginst., plejehj. mv. 50 år 30 år Teknisk anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar Immaterielle anlægsaktiver Grunde Indretning af lejede lokaler Maskiner m.v. Specialudstyr Transportabelt specialudstyr Lastbiler Persontransportmidler m.v. El- og VVS udstyr m.v. Inventar m.v. IT-udstyr, fax m.v. Eksternt udviklede systemer som dokumenteres ved kontrakter eller fakturaer Finansielt leasede aktiver Optages som et almindeligt anlægsaktiv Afskrives ikke 10 år eller over lejekontaktens varighed 10 år 5-7 år 5-10 år 5-8 år 5 år 5-10 år 3-5 år 3 år 5-10 år Det bemærkes, at følgende typer aktiver ikke aktiveres: - Infrastrukturelle anlægsaktiver som veje, broer mv. - ikke-operative anlægsaktiver som rekreative arealer, aktiver af kulturhistorisk værdi, kunstgenstande mv. Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Regnskab 27

30 Udgifter på over kr. (minimumsgrænse) der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller væsentlige forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer og lignende, som ikke har en væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Materielle anlægsaktiver - Grunde og bygninger Bygninger og grunde anskaffet før 1. januar 1999 er pr. 1. januar 2004 indregnet til ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2004 med fradrag af afskrivninger. Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 er optaget til anskaffelsesværdien med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Materielle anlægsaktiver under udførelse Materielle anlægsaktiver er f.eks bygninger, tekniske anlæg, maskiner og specialudstyr. Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Immaterielle anlægsaktiver Udgifter til "eksternt udviklede systemer" eksempelvis IT-systemer (Økonomisystem mv.) som dokumenteres ved kontrakter eller fakturaer. Omsætningsaktiver varebeholdninger Varebeholdninger der overstiger 1 mio. kr. indregnes i balancen til kostpris. Varebeholdninger som er større end kr., men mindre end 1 mio. kr. indregnes til kostpris, såfremt der sker væsentlige forskydninger i lagerstørrelsen. Omsætningsaktiver - fysiske aktiver til salg Grunde og bygninger til salg er opskrevet til forventet salgspris. Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Der kan foretages opskrivning til den forventede salgspris. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Aktiver til over kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg, det vil især være aktiver som inventar på skoler, institutioner mv. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når der er tale om en start-/nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse. 28 Regnskab

31 Finansielt leasede anlægsaktiver Optages som egne anlægsaktiver. For finansielle leasingkontrakter opgøres kostprisen til laveste værdi af dagsværdi og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i unoterede selskaber indregnes og måles efter den indre værdi, der svarer til selskabets egenkapital. Der skal indregnes en andel svarende til kommunens forholdsmæssige ejerandel. Der foretages opgørelse i.h.t. seneste aflagte regnskab for de selskaber som kommunen har ejerandele i. Diverse tilgodehavender er indregnet til nominel værdi korrigeret for forventet tab på tilgodehavender i henhold til gældende regler. Omsætningsaktiver likvide beholdninger samt værdipapirer Likvide beholdninger omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi, og værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Under langfristede tilgodehavender indgår deponerede midler vedrørende VandCenter Syd A/S s frikøb af pensionsforpligtelse vedrørende selskabets aktive og pensionerede tjenestemænd. Der frigives årligt et beløb svarende til kommunens faktiske udgift til tjenestemandspension vedrørende de pågældende tjenestemænd. Derved sikres det, at kommunens regnskabspraksis er uændret i forhold til før vedtagelse af Vandsektorloven og kravet om afvikling vandselskabernes pensionsforpligtelser. Omsætningsaktiver - tilgodehavender Indregnes til nominel værdi. Egenkapital I egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med og en modpost for modtagne donationer til anskaffelse af aktiver. Langfristede gældsforpligtelser Prioritetsgæld: Indregnes til restgæld. Leasingforpligtelser: Finansielt leasede aktiver, der har karakter af finansieringsaftaler, indregnes i balancen under anlægsaktiver på lige fod med egne anlægsaktiver og afskrives som sådan. Den kapitaliserede værdi af leasingforpligtelsen indregnes under langfristet gæld. Operationelt leasede aktiver, der ikke har karakter af finansieringsaftaler, indregnes ikke under anlægsaktiver eller langfristet gæld, men optages i årsregnskabets fortegnelse over leasingforpligtelser som ikke er bogført (forpligtelser). Regnskab 29

32 Gæld i udenlandsk valuta omregnes til valutakursen ultimo året. Kortfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restværdien på balancetidspunktet. Kommunens feriepengeforpligtelse indregnes under kortfristet gæld. Feriepengeforpligtelsen opgøres for personale med ret til ferie med løn i forhold til lønsum, feriedage og særlige feriedage. Ændringen i feriepengeforpligtelsen fra primo til ultimo er indregnet i omkostningsregnskabet. Hensatte forpligtelser Forpligtigelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Forpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende arbejdsskader, optages i balancen under forpligtigelser. Kapitalværdien er beregnet aktuarmæssigt og genberegnes hver 5 år. Ændringen i forpligtelserne fra primo til ultimo er indregnes i omkostningsregnskabet. Garantiforpligtelse Afgivne garantier og forpligtelser indregnes ikke i balancen, men anføres i fortegnelse over eventualforpligtelser i årsregnskabet. Garantiforpligtelsen er optaget med beløb svarende til årsregnskabet Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen tegner et billede af, hvor likviditeten kommer fra, og hvad den er anvendt til. Opgørelsen viser kommunens pengestrøm i året fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året samt årets forskydninger i likvider samt beholdningen primo og ultimo. Pengestrømsopgørelsen viser den samlede likviditets udvikling. Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller Økonomi- og Indenrigsministeriet har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning. 30 Regnskab

33 BILAG 1 ØKONOMIUDVALGET: Økonomiudvalgets økonomiske regnskab Der er for områder under Økonomiudvalget et mindreforbrug på ialt 74,5 mio. kr. Af disse er de 36,5 mio. kr. på service og 38 mio. kr. på særlige driftsområder. Service: Økonomiudvalget har sammenlagt en bevilling på service på alt 850,4 mio. kr. og et forbrug på ialt 813,9 mio. kr. Dermed er der et samlet mindreforbrug på 36,5 mio. kr. Serviceudgifter med overførselsadgang udgør et mindreforbrug 38,1 mio. kr. og service uden overførsel udgør et merforbrug på 3,2 mio. kr. Projekter med ekstern finansiering har et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. I forbindelse med opfølgningen for 2. halvår er det en stigning på ialt 34 mio. kr. Stigningen kan henføres til flere områder. De største er elevområdet og vækstmidlerne. Der er generelt en god økonomistyring i Borgmesterforvaltningen i forhold til at sikre en god styring af økonomien og et effektfokus. På elevområdet er der et mindreforbrug på i alt 30,8 mio.kr. Mindreforbruget skyldes en række faktorer. Elevområdet er i dag tildelt en økonomisk ramme efter en 2015 dimensionering, som er væsentlig højere end i. Dimensioneringen på SOSU-området forventes dog gradvist at stige igen hen imod 2020, hvor vi ser den fulde effekt af uddannelsesreformen og den ændrede dimensionering. Det betyder, at vi er på niveau med 2015 igen. Foruden det færre antal elever bliver eleverne generelt yngre og dermed billigere at aflønne. Desuden er Regnskab 31

34 elevområdet primært på SOSU-området udfordret på en række parametre, som øger usikkerheden yderligere: der er kommet en ny uddannelsesreform, det er svært at tiltrække et tilstrækkeligt antal kvalificerede elever, og der er et stort frafald blandt eleverne. En del af mindreforbruget skyldes, at vi bevidst har valgt at optage færre PAU-elever ud fra et aftagerperspektiv og løbende har tilpasset antallet af øvrige erhvervselever. Størstedelen er dog genereret på SOSU-området. Der er brug for både på kort og lang sigt at udvikle elevområdet for at imødekomme udfordringerne, herunder at balancere økonomien på området ved at tage et styringsmæssigt ansvar for et komplekst område, der er samlet for kun to år siden. Vækstmidlerne har ligeledes et mindreforbrug i forhold til forventet ved 2. halvårs økonomiopfølgning. Her er underskudsgarantier der ikke anvendes den væsentligste årsag. Der sker af forsigtighedsprincip altid budgettering med disse garantier. Mindreforbruget på vækstmidler er på 7,4 mio. kr. mod forventet 2,0 mio. kr. Til sikringen af servicerammen samlet for Odense kommune er der sket overførsel fra til En budgetpost på ialt minus 27 mio. kr. skal udlignes i forbindelse med regnskabsafslutningen. I forbindelse med monopolbruddet er der et samlet mindreforbrug på ialt 14 mio. kr., hvilket er på niveau med det vurderede på ialt 14,9 mio. kr. Mindreforbruget er direkte koblet til forsinkelserne i forhold til nye systemer fra KOMBIT og Udbetaling Danmark. Uforbrugte midler fra dette område indstilles til overførsel til brug ved implementering, samt til kompensation til ikke indfribare besparelser grundet tidsforskydninger i monopolbruddet. For sundhedsområdet er der et mindreforbrug i forhold til vurderingen på ialt 2 mio. kr. Der er et samlet mindreforbrug på ialt 7 mio. kr., der primært henføre til puljer på sundhedsområdet. Borgmesterforvaltningen har ansvaret for den samlede barselsordning for Odense kommunes medarbejdere. Der er et merforbrug på ialt 4,9 mio. kr. Der er en stigende udgiftsprofil hvorfor området har opmærksomhed. Der er samlet for stabene et mindreforbrug på ialt 14,6 mio. kr. Vurderingen for 2. halvår var på dette område et mindreforbrug på 12 mio.kr. En væsentlig del af mindreforbruget skyldes tilbageholdenhed oven på besparelserne til velfærdsværnet. Disse har virkning fra 2018, men hvor implementeringen er pågået i. Serviceudgifter uden overførselsadgang: Der er et samlet budget på dette område på 246,2 mio. kr. og et forbrug på 249,5 mio. kr. På området for forsikringer er der et merforbrug på ialt 7,8 mio. kr. Dette skyldes, at ekstraordinært mange har valgt muligheden for at få udbetalt kapitaliseringen af erhvervstab. Forventningen i forbindelse med Økonomiopfølgningen var et merforbrug på 4,2 mio. kr. 32 Regnskab

35 Borgmesterforvaltningen har det økonomiske ansvar for hele kommunen tjenestemandspensioner. På dette er der et mindreforbrug på ialt 4,4 mio. kr for året. Dette er på niveau med tidligere vurderinger. Særlige driftsområder: Området for særlige driftsområder har et samlet budget i på 730 mio. kr. og et samlet forbrug på 692 mio. kr. Der er et samlet mindreforbrug på ialt 38 mio. kr. Dette vedrører for langt størstedelen reservationspuljerne på beskæftigelsesområdet. Ved årets start var der en forventning om et merforbrug på 49 mio. kr. der blev finansieret af budgetværnet på beskæftigelsesområdet. Der har været en forbedring gennem på ialt 34,5 mio. kr. Reservationspuljen overføres til Set i forhold til økonomiopfølgningen for 2. halvår er dette en forbedring på ialt 5,7 mio. kr. Mindreforbruget i forbindelse med reservationspuljen viser et mindre træk fra Beskæftigelses og Socialforvaltningen i forhold til området for forsørgelses og sikringsydelser. Sagen blev byrådsgodkendt 15/11. Jf. de fleksible budgetmodeller på området for forsørgelses- og sikringsydelser opgøres området først i august året efter, hvilket for vil sige i august 2018, hvor et eventuelt mindreforbrug af budgetværnet for derfor vil kunne bringes tilbage i det politiske prioriteringsrum. Den endelige opgørelse af området for vil blive byrådsbehandlet i august Der er et samlet mindreforbrug på ialt 5,3 mio. kr. på den kommunale medfinansiering af sundhed. Dette er sundhedsaktiviteter afholdt i regionerne som kommunerne er forpligtiget til at være medfinansierende på. Der er et samlet budget til medfinansiering på 671 mio. kr. for særlige driftsområder. Der er tale om en lille afvigelse på et forholdsvist stort budgetområde. Mindreforbruget tilgår kassen i henhold til økonomistyringsprincipperne. Regnskab for anlæg: Anlæg indenfor økonomiudvalgets område har et samlet mindreforbrug på 17,6 mio. kr. Regnskab 33

36 Økonomiudvalgets anlægsprojekter vedrører primært bytransformationen i Odense. Nedenstående viser en oversigt over anlæg indenfor Økonomiudvalgets område: Det største anlæg indenfor Økonomiudvalgets område er Fra gade til by - omdannelse af Thomas B. Thriges Gade. Der er i forbindelse med dette anlæg et mindreforbrug på ialt 6,6 mio. kr. Der er tale om periodeforskyldninger, primært i forbindelse med bygning af parkeringskælder. Forstadspuljen har et mindreforbrug på 3,9 mio. kr. Mindreforbruget skyldes periodeforskydning. Projekterne har fået tilsagn til aktiviteter, men de er ikke nået til afregning.mindreforbruget dække ialt 14 mindre projekter. Anlæg vedr. Byg til vækst boksen har et merforbrug, der overføres til ESDH - SBSYS er et anlæg vedrørende dokumenthåndtering. Anlægget gennemføres i Office 365 omhandler platformsskiftet for Odense kommunes it. Anlægget udføres i Mindreforbruget på den strategiske udviklingspulje er henførtbart til projekter der ikke er igangsat. For 2018 og 2019 skal Strategisk udviklingspulje finansiere et øget til skud til HCA-airport jf. sag på ØKU den 13/9. Campus Odense development. Anlægget overfører mindreforbrug til I forbindelse med regnskab afsluttes ingen anlæg indenfor Økonomiudvalgets område. 34 Regnskab

37 Oversigtstabel: Drift kr. Korrigeret budget Regnskab Afvigelse Økonomiudvalget Økonomiudvalget (Service) Stabe IT og Digitalisering - drift Økonomi og Effekt - drift Transformation og Strategi - drift HR og Personale - drift Sundhedssekretariatet - drift Tilskud mv Tilskud Puljer Vækstmidler Sundhed Øvrige sundhedsudgifter Sundhedsudvalg Kommunal (med)finansiering Reguleringspuljer Forventede overførsler fra til Effektanalysen Øvrige Byråd og valg Elever Forsikringer Barselsudligningsfonden Kontingenter Administrationsbidrag IT- og Telefoniordning Tjenestemandspensioner Økonomiudvalget (Særlige driftsområder) Reguleringspuljer Beskæftigelse Øvrige Barselsudligningsfonden IT- og Telefoniordning Tjenestemandspensioner Sundhed Kommunal (med)finansiering Figur 1 Elever indeholder i ovenstående elevprojekt vedrørende Wales elever. Dette er forskellen på 31,6 og 30,8 mio. kr. i mindreforbrug Regnskab 35

38 BY- OG KULTURUDVALGET: Drift Service Den samlede netto merudgift udgør 27,8 mio. kr., svarende til 2,3 % af det samlede budget. Afvigelsen er sammensat af såvel mer- som mindreforbrug og fordeler sig med merudgifter på service generelt på 24,5 mio. kr. og merudgifter på projekter med ekstern finansiering på 3,3 mio. kr. Merudgifterne på Service generelt er sammensat af såvel mindreudgifter som merudgifter på de enkelte delområder. Områderne med de væsentligste mindreudgifter er vintertjeneste med 32,0 mio. kr., Kultursekretariatet, 3,6 mio. kr., Fritid og Eliteidræt, 2,3 mio. kr., Byudvikling, administration, 2,4 mio. kr. og støttet byggeri, 1,1 mio. kr. Afvigelsen på vintertjenesten skyldes, at der de seneste år har været vintre, der har været mildere end en forventet normal vinter, mindreudgifterne er brugt som opsparing til ekstrem vinter jf. Økonomiudvalgets beslutning i Mindreudgifterne i Kultursekretariatet er sammensat af en række forskellige mindreudgifter til imødegåelse af udgifter i 2018, hvoraf de væsentligste er til dækning af underskud i koncerthuset, ny placering af Eventyrslottet, ny struktur på kunstområdet, indsatser i forbindelse med udmøntning af kulturpolitik, flytning af det fynske kunstakademi samt indretning af udstillingsrum i Kunstbygningen. Mindreudgifterne i Fritid og Eliteidræt, 2,3 mio. kr. skyldes bevidst tilbageholdenhed med det overførte mindreforbrug fra 2016, da det forventes at skulle bidrage til renovering af kunstgræsbanen i Hjallese, 1,6 mio. kr. samt at der ikke har været afholdt så mange foreningskurser som følge af implementeringen af nyt IT-system, 0,4 mio. kr., endvidere er der mindreforbrug på 0,3 mio. kr., idet de folkeoplysende foreninger ikke har søgt midler til det forventede antal arrangementer. I Byudvikling er der et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. vedr. administration. Denne mindreudgift skal ses i sammenhæng med merudgifterne på visiteret borgerkørsel på 10,2 mio. kr., der beskrives efterfølgende. Områder med væsentlige merudgifter kan primært henføres til projektet "Vores bygninger", hvor der er et merforbrug/mindreindtægt på ca 35 mio. kr. Merforbruget/mindreindtægten 36 Regnskab

39 er en del højere end vurderet tidligere. Dette kan primært forklares ved tidsmæssige forkydninger i de besluttede ombygningsprojekter/lokalerokader. Det er dog vigtigt at pointere at de allerede besluttede lokaderokader på sigt vil medføre, at de besluttede effektiviseringskrav indfries. Dette forventes dog først at ske i år 2030 og indtil da vil der være et betydeligt merforbrug på projektet. Der udarbejdes endvidere løbende lokaleprojeketer, der vil sikre en kortere tilbagebetalingstid for det samlede optimeringsprojekt. Der arbejdes eksempelvis fremadrettet med optimering af kultur og fritidhuse. Hidtil har der alene været fokuseret på administrative bygninger. Der er desuden merudgifter på vejområdet på ca. 8,8 mio. kr. der alene kan henføres til merudgifter til renovering af gadelys på private fællesveje. Merudgiften fra foreslås finansieret af mindreudgiften til vintertjeneste, jf. dog bemærkning nedenfor. Tilsvarende foreslås merudgiften på ca. 7,3 mio kr. på ejendomsdrift finansieret af mindreudgiften til vintertjeneste. Merudgiften på ejendomsdrift kan i hovedsagen henføres til forbrugsafgifter, herunder Energy Lean projektet. By- og Kulturforvaltningen har således i perioden 2013 til med succes gennemført det omfattende Energy Lean projekt. Der er i den omtalte periode afsat 225 mio. kr. til energitiltag, hvor finansieringen af udgifterne er sket ved lånoptag hos KommuneKredit. Indtægterne er kommet fra energibesparelser og salg af energibesparelser. Projektet har realiseret massive energibesparelser, som dog ikke fuldt ud er slået igennem i regnskabet, da bygningernes anvendelse er øget markant i hele perioden med deraf øget forbrug af el, vand og varme. Den øgede brug af bygningerne ses især på fritidsområdet og på skoleområdet, hvor den øgede anvendelse andrager ca. 10 %, og som bl.a. kan henføres til folkeskolerefomen. Samtidig skal nævnes, at der i de seneste 2 år er gennemført energiinvesteringer for knap 100 mio. kr., hvilket potentielt kunne være gennemført med rente på ca. 1 % p.a. frem for de i business casen indlagte 2 %. Det giver en forbedret likviditetspåvirkning på ca. 6 mio. kr. for Odense Kommune. For projektet som helhed var der forventninger om en besparelse på ca. 23. mio. kr pr. år. Den forventede realiserede besparelse bliver ca. 19 mio. kr. pr. år. I fremtiden fortsætter forvaltningen med en række konkrete tiltag i form af bl.a. energistyring og energiledelse i forhold til fortsat at understøtte et lavere forbrugsmønster. Endeligt er der merforbrug på den samlede kollektive trafik (busdrift og visiteret borgerbefordring) på i alt ca. 12,5 mio kr (incl. mindreudgifter på administration). Merudgiften kan alene henføres til tidligere års merforbrug og er faldende ift. tidligere års merforbrug. Det er således forvaltningens vurdering at merudgifterne i og tidligere år vil blive udlignet i 2018 og evt. i 2019, da der bl.a. er iværksæt diverse omprioriteringer og styringstiltag. Endeligt skal det pointeres at ompriotering af mindreforbrug fra vintertjeneste til dækning af merudgifter til vejområdet (gadelys på private fællesveje) og ejendomsområdet (forbrugsafgiter) på i alt ca 16 mio. kr. vil, såfremt der de kommende år kommer vintre, der er hårdere end normalvintre, kunne medføre, at der evt. vil skulle prioteres midler fra den almindelige vej- og bygningsvedligeholdelse til at dække udgifter til vintertjeneste. Regnskab 37

40 Der har været merudgifter på Drift og Anlæg som følge af ekstraordinært arbejdspres, som følge af forøget tilsyn og opfølgning på letbanen, 2,8 mio. kr., samt faldende lønrefusioner på 1,3 mio. kr., endvidere har der været merforbrug på øvrige administrative udgifter på 0,4 mio. kr. I Erhverv og Bæredygtighed har der været merforbrug som følge af ekstraordinært arbejdspres, 2,4 mio. kr., primært som følge af ekstraordinært arbejdspres i Byggesag samt forlængelse af tilsyn med gartnerier, endvidere har der været faldende lønrefusioner på 0,9 mio. kr. Merudgifterne på projekter med ekstern finansiering Merudgifterne på projektet "Ud i det blå - Odense Å", 4,2 mio. kr. skyldes periodisering på indtægten fra Nordea, som forventes i Projektet "Klimatilpasning i f.m. øges risiko for oversvømmelser" der vedrører Seden Strandby har et merforbrug på 1,9 mio. kr. Dette projekt finansieres via tilskud fra Miljø- og Fødevarerministeriet hvor der er givet tilsagn om 2,9 mio. kr., der kan udbetales når projektet er afsluttet, dog senest 30. juni I forbindelse med Effekt- og Økonomiopfølgningen for 2. halvår forventedes et mindreforbrug på projekter med ekstern finansiering på 11,1 mio. kr., hvor det faktiske regnskab endte med en merudgift på 3,3 mio. kr. Udover afvigelserne på det ovennævnte projekter, som forventedes at balancere ved opfølgningen, skyldes afvigelserne prmært, at museerne har været i stand til at gennemføre arkæologiske undersøgelser i et større omfang end forudsat ved vurderingen, hvor det forventedes et mindreforbrug på 8,0 mio. kr., hvilket blev reduceret til 4,8 mio. kr. samt at indtægter i Odense Symfoniorkester forskydes til 2018, 3,6 mio. kr. Mindreforbruget på Service kan efter kommunens økonomistyringsprincipper overføres til næste år. Overførsel af mindreforbrug til 2018 kan kun ske i respekt for aftaleoverholdelse vedrørende servicerammen i 2018 samt under forudsætning af overholdelse at kommunens økonomiske strategi i de enkelte år. Borgmesterforvaltningen har opgjort den samlede mulige overførselsramme ud fra ovenstående til 42,0 mio. kr., hvor af en mindre del skal overføres til 2019 og Kommunes samlede mindreforbrug på Service i udgør 93,3 mio. kr. Det indstilles, at overførslerne mellem udvalgene prioriteres således, at mindreforbrug vedrørende projekter med ekstern finansiering overføres fuldt ud. Herefter fordeles de resterende overførsler efter forvaltningernes indmeldinger om forventet mindreforbrug i august samt efter størrelsen på udvalgenes mindreforbrug i regnskabet. Det resterende mindreforbrug på 49,8 mio. kr. vil tilgå kassen og dermed styrke udgangspunktet for Budget 2019 og ville kunne afbøde nogle af de usikkerheder, der er i budgetlægningen for 2019 og alternativt indgå i den fælles politiske prioritering af frie midler i forbindelse med Budget Dette betyder for By- og Kulturudvalg, at der indstilles om overførsel af 3,3 mio. kr. i merforbrug vedrørende projekter med ekstern finansiering og 24,5 mio. kr. i merforbrug på Service. 38 Regnskab

41 Særlige driftsområder På området er det samlede mindreforbrug 2,8 mio. kr. Mindreforbruget er sammensat af mindreudgifter på 4,9 mio. kr. på driften af almene boliger samt merudgifter på ejendomsudgifter til bygninger, der huser dele af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen på 2,1 mio. kr. Merudgiften på 2,1 mio. kr. er medtaget i den samlede merudgift på ejendomsdrift på 7,3 mio. kr. beskrevet under service, hvor de foreslås finansieret af mindreudgiften til vintertjeneste. Mindreudgifterne på 4,9 mio. kr. vedrørende almene boliger tilgår kassen. Anlæg Netto merforbruget udgør 11,1 mio. kr., hvoraf 0,1 mio. kr. vedrørende afsluttede anlægsregnskaber finansieres via kassen. Resten, 11,0 mio. kr.søges overført til 2018 Afvigelsen på 11,0 mio. kr. er sammensat af såvel mer- som mindreforbrug, hvoraf de væsentligste er mindreindtægter på projekt Vores Bygninger på 12,3 mio. kr., merudgifter til Musik og Teaterhus, 6,4 mio. kr., Fysiske rammer for folkeskole og dagpasning, 8,8 mio. kr., Boldbaner, 4,8 mio. kr., dette modsvares af mindreudgifter til Hverdagens fundament, 16,5 mio. kr., netto merindtægter på jordforsyning, 2,1 mio. kr. Renter og afdrag Området dækker over udgifter under ældreboligområdet, der er "hvile i sig selvområde". Mindreudgiften på netto 0,3 mio. kr. tilgår kassen. Balanceforskydninger, Støttet byggeri Dækker indskud af grundkapital i landsbyggefonden i forbindelse med opførelse af almene boliger. Mindreforbruget på ca 24,1 mio. kr. vedrører projekter, hvortil der enten er givet tilsagn, eller hvor der forventes at blive give tilsagn, søges overført til De væsentligste projekter er VIVA-centret, 14,5 mio. kr., HCO Cortex Park, 7,4 mio. kr., Kongens Torv, 6,4 mio. kr. og Vindegade, 4,3 mio. kr. Oversigtstabel: Drift kr. Korrigeret budget Regnskab Afvigelse By- og Kulturudvalget Regnskab 39

42 By- og Kulturudvalget (Service) STILLING AF BUDGET stilling af budget Fællesadministration Fælles Politik og Strategi Kommissioner, Råd og Nævn EU-projekter Ejendomsudvikling (salg af udlejningsejendomme) Drift og anlæg Administration incl. projekt og support Veje (drift) Grønne områder og kirkegårde (drift) Vintertjeneste (drift) Ejendomsdrift (drift) Fritid og Kultur Projekt og Support Kultursekretariatet Kulturmaskinen Odense Symfoniorkester Odense Bys Museer Odense Bibliotekerne Fritid og Eliteidræt Odense Idrætspark Center for Civilsamfund Byudvikling Administration incl. projekt og support Byfornyelse Støttet byggeri Jordforsyning Kollektiv trafik Visiteret borgerkørsel Byudvikling (anlæg) Erhverv og Bæredygtighed Administration Vandløb og Natur Miljøforanstaltninger By- og Kulturudvalget (Særlige driftsområder) Drift og anlæg Ældreboliger Ejendomsdrift (drift) Byudvikling Byfornyelse Støttet byggeri Regnskab

43 ÆLDRE- OG HANDICAPUDVALGET: Ældre- og Handicapudvalgets økonomiske regnskab: I har der været et ekstraordinært stort fokus på økonomistyring. Det skyldes, at forvaltningen i 2016 havde et merforbrug. Det store fokus på økonomistyring har haft en afgørende betydning for, at forvaltningen i har haft et mindreforbrug på 15,1 mio. kr. på driften ud af et samlet budget på ca. 2 mia. kr. Det svarer til knap 1 pct. Service: Af mindreforbruget relaterer de 5,1 mio. kr. sig til de driftsnære områder som fx plejecentrene og botilbud på handicapområdet. Derudover er der blandt andet mindreforbrug på de midler, som forvaltningen i december har fået fra lov- og cirkulæreprogrammet til kræftrehabilitering samt velfærdsteknologi og it-systemet Én plan. Udvalget har fået lov til at overføre 5,2 mio. kr. fra driftsregnskabet i til dette års driftsregnskab. Forvaltningen indstiller, at de overførte midler bliver anvendt til kræftrehabilitering, velfærdsteknologi og Én plan, da der her er udgifter, som bliver afholdt i Projekter med ekstern finansiering (de statslige puljer) Forvaltningen har et mindreforbrug på de statslige puljer på 11,6 mio. kr. Denne type af puljer er et udtryk for et stigende ønske i Folketinget om at sætte et politisk fingeraftryk på hvor og hvad, der skal bruges penge på ude i kommunerne. Midlerne kan ofte være vanskelige at få sat i fuld anvendelse i det år de tildeles, da pengene tilkommer kommunerne i løbet af året og i nogle tilfælde først sidst på året. Der opstår derfor et mindreforbrug, hvor de uforbrugte midler bliver rykket til det efterfølgende år. Udvalget har fået lov til at overføre hele mindreforbruget på 11,7 mio. kr., som skal anvendes til at videreføre indsatserne fra de statslige puljer, fordi midlerne er øremærkede. Regnskab 41

44 Anlæg: Anlæg Korrigeret Regnskab Afvigelser Forslag til Forslag til kr. budget kassen overførsel Ældre- og Handicapudvalget Forvaltningen har et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. Det skyldes primært pilotprojektet "Mad laves på plejecentre" fra budgetforlig 2018 som forvaltningen fik i december, og som indstilles overført til Og derudover et tilskud til servicearealer, hvor der indstilles til, at de bliver tilført kassen. Oversigtstabel: Drift kr. Korrigeret budget Regnskab Afvigelse Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget (Service) Centrale puljer Budgetværn Merforbrug Politisk prioteringspulje (tidligere Kragsbjergløk Demografireserven Centrale omkostninger Lov- og Cirkulære Program - Sundhedsmidler Staben - Politik, Strategi og Økonomi Ledelse og drift Pulje til direktør Biler og cykler i driften Grundfagligt netværk Uddannelsesmidler målrettet driften Økonomi og Effekt Strategisk HR og arbejdsmiljø Politik og Strategi Staben - Implementering og Udvikling Ledelse og pulje til kvalitet og udvikling Projekter med ekstern finansiering Implementering og udvikling Center for Velfærdsteknologi Ældre- og Handicapchefer Ledelse Pulje til uforudsete udgifter Forløb fysisk funktionsnedsættelse Regnskab

45 Ledelse - forløbschef Udekørende grupper Genoptræningscenter Forløb medfødt hjerneskade Ledelse - og drift Støttecentre Botilbud Odense Værkstederne Forløb erhvervet hjerneskade Ledelse - og drift Bjerggårdshaven Botilbud Hjerneskaderådgivningen Forløb vedvarende sygdomsudvikling Ledelse - og drift Udekørende grupper Plejecentre/botilbud Demensteam Sygeplejedepot/sonderemedier Lysningen (midlertidige pladser) Demenstilbud Forløb sindslidelse Ledelse - og drift Udekørende grupper Bostøtte Botilbud CSD - Center for Socialpsykiatriske dagtilbud Sundhed, Forebyggelse og Frivillighed Sundhed og forebyggelseschef Bydækkende Frivillighedsområdet Rådgivningscenter Kallerupvej Seniorhus Odense Mad og Måltid Chef for Sundhed og Forebyggelse Farmaceuter/laboranter Læger på plejecentre Sengedagsbetaling for færdigbehandlede patienter Aktiviteter og forebyggelse PIO - Mental sundhed Odense OK Aktiv Akutteam og patientrettet forebyggelse Forløb Aften/Nat Ledelse - og drift Regnskab 43

46 Natgruppen Aftengrupper Myndighed Ledelse og lønudgifter til sagsbehandling mv Statsrefusion Statsrefusion - Budgetopretning Mellemkommunal refusion Køb og salg på det specialiserede område Rådgivning på det specialiserede område Selvejende institutioner Hjælpemiddelområdet Borgerstyret personlig assistance Vederlagsfri fysioterapi PGF 94 - Hjælp efter 83, hvor borgeren selv udpeg PGF 95 - Tilskud til hjælp, hvor borgeren selv ans Respirationsborgere Omsorgs- og specialtandpleje Hjemmehjælp Plejevederlag og sygeplejeartikler Hospice Hjælpemiddelservice Værdighedsmillard Projekter med ekstern finansiering Ældre- og Handicapudvalget (Særlige driftsområder) Myndighed Statsrefusion Ældreboliger Regnskab

47 BESKÆFTIGELSES- OG SOCIALUDVALGET: Drift Korrigeret Regnskab Afvigelser Forslag til Forslag til kr. budget kassen overførsel Service Med overførselsadgang Projekter med ekstern finansiering Særlige driftsområder Uden overførselsadgang Projekter med ekstern finansiering Beskæftigelses- og Socialudvalget Beskæftigelses- og Socialudvalgets økonomiske regnskab: I ses generelt en fornuftig udvikling på flere af Beskæftigelses- og Socialforvaltningens områder. Ledigheden falder, effektregnskabet udviser positive tendenser og Beskæftigelsesog Socialforvaltningens samlede økonomiske resultat udviser et mindreforbrug. Det samlede resultat for økonomien på tværs af hele Beskæftigelses og Socialforvaltningen udviser et mindreforbrug på 11,5 mio. kr. I denne publikation gives en beskrivelse af årets resultat inkl. de vigtigste økonomiske nøgletal i inden for Beskæftigelses- og Socialforvaltningens område. Det bemærkes indledningsvist at mindreforbruget i på Service for hele Odense Kommune udgør 92,5 mio. kr. Borgmesterforvaltningen har opgjort den samlede mulige overførselsramme til 42,0 mio. kr. for alle forvaltningerne under ét. Under Beskæftigelses- og Socialforvaltningen kan der maksimalt søges om overførsel på 10,9 mio. kr. til de efterfølgende år. Samlet søger forvaltningen om overførsel af 10,9 mio. kr. til dækning af udgifter herunder investeringsprojekter, stofindtagelsesrum samt eksternt finansierede projekter. Beskæftigelses- og Socialforvaltningens økonomi styres i to adskilte "kasser". Den ene kasse vedrører området Service, hvor Byrådet kan fastsætte det kommunale serviceniveau, mens det andet område særlige driftsområder kan henføres til de store ydelsesområder med lovbundne regler for fastsættelse af de forskellige ydelsesniveauer mv. Nedenstående uddybes de to styringsområder yderligere. Service Nedenfor fremgår afvigelserne på hovedområderne i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen på styringsområdet Service (ekskl. projekter med ekstern finansiering) Regnskab 45

48 Uddannelsesområdet (inkl. Center for Familier og Unge) Området har et samlet merforbrug på 4,2 mio. kr., og har generelt haft stor bevågenhed gennem. Årets resultat består af modsatrettede bevægelser. Der er således et mindreforbrug til indsatser i Center for Familier og Unge (CFU) på 4,8 mio kr., som bidrager til at dække et merforbrug på 8,2 mio. kr. vedr. indsatser til udsatte unge i Ungerådgivningen. Job Området udviser et mindreforbrug på 2,2 mio. kr., som primært skyldes naturlige vakancer på myndighedsområdet. Jobrehabilitering Der er et marginalt mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Årets resultat dækker dog over flere modsatrettede bevægelser på de enkelte underliggende områder. Virksomhed Der er et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. som følge af naturlige vakancer samt frikøb af medarbejdere i Borgerservice (før Borgerservice overgik til By- og Kulturforvaltningen). Staben Mindreforbruget på 22,2 mio. kr. under Staben, skyldes at flere væsentlige poster teknisk er placeret under Staben. Det hænder således at visse budgetposter ikke entydigt kan placeres i driften eller ønskes samlet ét sted med henblik på monitoreringsoverblik mv. Nedenfor gives en kort gennemgang. 5,4 mio. kr. vedr. investeringsprojekter En del af investeringsprojekterne har haft udfordringer i opstartsfasen, og er derfor blevet forsinkede. Det skyldes primært, at rekrutteringsprocessen har været mere omfattende end forventet. Udgifterne forskydes derfor nogle måneder og kommer først med i regnskabet for Det samlede mindreforbrug på investeringsprojekterne udgør 5,4 mio. kr. 3,4 mio. kr. vedr. monopolbrud Grundet forsinkelser af monopolbruddet på IT-området var det ikke muligt at opnå den fulde besparelse/effektivisering i. Frem mod Effekt- og økonomiopfølgningen 2. halvår er der foretaget en beregning for, hvor meget forsinkelsen af monopolbruddet betyder for Odense Kommune. Beskæftigelses- og Socialudvalget kompenseres herefter med 3,4 mio. kr. for forsinkelsen fra afsatte midler under Økonomiudvalget. Det samlede regnestykke forventes at foreligge i ,0 mio. kr. vedr. administration herunder vakancer mv. 46 Regnskab

49 Der er et mindreforbrug på 6,0 mio. kr. som følge af generel tilbageholdenhed og vakancer på det administrative område. 5,0 mio. kr. vedr. reserverede midler til domsanbringelser mv. Der er reserveret 5,0 mio. kr. til uforudsete udgifter vedr. domsanbringelser, tabte ankesager samt negativ udvikling i salget på de sociale institutioner. Den afsatte reserve på 5,0 mio. kr. blev ikke aktiveret i, hvilket påvirker økonomien positivt. Det er generelt en udfordring at budgettere området præcist, da udgiftsniveauet afhænger af beslutninger, som er truffet af anden myndighed, nemlig domstolene. Senest i 2015 udviste området et væsentligt merforbrug som følge af mange domsanbringelser sidst på året. Der er tale om et økonomisk højrisikoområde, som følges tæt hele året. For at sikre en vis budgetsikkerhed er der afsat reserverede midler til uforudsete udgifter på området. 1,3 mio. kr. vedr. Flådestyring Flådestyring er overgået til Ældre- og Handicapforvaltningen. Udgiften blev i afholdt på Særlige driftsområder mens budgettet blev afsat på Service. Da udgifterne ikke blev afholdt på Service, giver det et tilsvarende mindreforbrug. 1,9 mio. kr. vedr. kontrol- og bandeindsats. Der er mindreforbrug vedr. indsatser til bekæmpelse af bander. Mindreforbruget skyldes primært at rekruttering til kontrolenheden er sket langsommere end forventet ved budgetlægningen. 2,6 mio. kr. vedr. løntilskud. Der er mindreforbrug vedr. brug af løntilskud. Ordningen er således brugt i mindre omfang end forventet. -3,4 mio. kr. vedr. Udbetaling Danmark. Udgifterne til Udbetaling Danmark stiger væsentligt og ligger 3,4 mio. kr. over det afsatte budget. Stigende administrationsbidrag fra Udbetaling Danmark er en løbende udfordring for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Særlige driftsområder Særlige driftsområder udviser et merforbrug på 8,5 mio. kr. (ekskl. eksternt finansierede projekter). Områderne omfatter Forsørgelses- og Sikringsydelser (overførselsindkomster), som borgere uden for arbejdsmarkedet modtager. Den høje andel af ledige er en dobbelt udfordring for Odense Kommune. Dels mangler kommunen skatteindtægter, og dels skal en uforholdsmæssig stor del af kommunens samlede økonomi afsættes til forsørgelse af ledige. Der er både merforbrug og mindreforbrug blandt de enkelte ydelsestyper. Særligt på området for kontant- og uddannelseshjælp ses et fald i udgifterne og antallet af ledige, mens området for sygedagpenge udviser en stigning i udgifterne. Det samlede merforbrug på 8,5 mio. kr. svarer til en afvigelse på 0,26% af budgettet. Nedenfor fremgår det samlede overblik over de områderne. Merforbruget på 8,5 mio. kr. nedskriver reservationspuljerne under Økonomiudvalget tilsvarende. Det samlede regnskabsresultat for reservationspuljerne forventes at udvise et un- Regnskab 47

50 derskud på 15,7 mio. kr., når hele økonomien for opgøres i sommeren Den positive del af historien er dog, at underskuddet i reservationspuljerne udgjorde 49,4 mio. kr. ved budgetvedtagelsen for og dermed er nedbragt med 33,7 mio. kr. i løbet af. Der ses modsatrettede bevægelser mellem de enkelte ydelsestyper, hvor nogle områder udviser et mindreforbrug, mens andre udviser et merforbrug. Merforbruget vedrører primært sygedagpengeområdet. Oversigtstabel: Drift kr. Korrigeret budget Regnskab Afvigelse Beskæftigelses- og Socialudvalget Beskæftigelses- og Socialudvalget (Service) Stab: Ledelsessekretariat HR IT & Data Økonomi Centrale administrationsudgifter Fællesudgifter Uddannelse Administration Myndighed Tilskud Indsatser Institutioner Job Administration Myndighed Fællesudgifter Indsatser Institutioner Jobrehabilitering Administration Myndighed Tilskud Indsatser Institutioner Væresteder Boligsociale indsatser Sociallæger Virksomhed Administration Virksomhedsindsatser Regnskab

51 Borgerservice Administration Myndighed Fællesudgifter Borgerserviceydelser Projekter med ekstern finansiering Beskæftigelses- og Socialudvalget (Særlige driftsområder) Budgetgaranteret områder og øvrige overførsler Kontant- og uddannelseshjælp Kontantydelse Revalideringsydelse Integrationsydelse Integrationsprogrammet - indsatser og tilskud Sygedagpenge Jobafklaringsforløb - ydelse Jobafklaringsforløb - indsatser Ledighedsydelse Fleksjob inkl. skånejob Ressourceforløb - ydelse Ressourceforløb - indsatser Førtidspension Seniorjob Beskæftigelsesindsatser Løntilskud (kontanthjælp og revalidering) Erhvervsgrunduddannelser Boligsikring/-ydelse Personlig tillæg/helbredstillæg Enkeltydelser Handicapkompenserende ydelser Beskæftigelsestilskuddet A-dagpenge, kommunes medfinansiering Løntilskud (A-dagpenge), personlig assistance Projekter med ekstern finansiering Regnskab 49

52 BØRN- OG UNGEUDVALGET: Service Børn- og Ungeudvalgets økonomiske regnskab: Børn- og Ungeforvaltningens samlede regnskab viser et mindreforbrug på 3,8 mio. kr. På driftsområder med overførselsadgang under Service, der hører under Børn- og Ungeudvalget, viser regnskabet for et samlet mindreforbrug på 5,5 mio. kr. Den ordinære drift viser et merforbrug på 0,7 mio. kr. mens der på Entreprenøraftaler og Projekter med ekstern finansiering er hhv. et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. og et mindreforbrug på 4,7 mio. kr. På Særlige Driftsområder, er der et merforbrug på 1,7 mio. kr. Regnskabet med et mindreforbrug på 3,7 mio. kr. afviger med 7,9 mio. kr. i forhold til 1/10-17 opfølgningen, hvor der var forventet et merforbrug på 4,2 mio. kr. Den primære årsag til afvigelsen kan henføres til forskydninger mellem årene i relation til betalinger til og fra andre kommuner. Budgetområder Neden for er beskrevet de væsentligste afvigelser i forhold til det korrigerede budget. Tværgående Service, generelt: På det tværgående område viser regnskabet et merforbrug på 5,0 mio. kr. Merforbruget skyldes primært den centrale finansiering af den negative pris- og lønregulering, der blev foretaget i. Herudover har der været særlige udgifter i relation til flytningen de centrale funktioner i Børn- og Ungeforvaltningen på Ørbækvej 100. Staben Service, generelt: Staben udviser et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., hvilket primært skyldes vakante stillinger. 50 Regnskab