Nationalbankens nye betalingssystem Kronos
|
|
- August Søndergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 43 Nationalbankens nye betalingssystem Kronos Thomas Angelius og Astrid Henneberg Pedersen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING Nationalbankens nye betalingssystem for kroner og euro, Kronos, blev sat i drift 19. november Kronos er opbygget i tæt samarbejde med foliokontohaverne og med udgangspunkt i kravene til moderne betalingssystemer. Systemet indeholder bl.a. en række funktioner til at lette de finansielle institutioners likviditetsstyring. Kronos afløste kronebetalingssystemet DN-Forespørgselsservice og eurobetalingssystemet Debes. Artiklen indledes med en gennemgang af baggrunden for udviklingen af Kronos. Med udgangspunkt i karakteristiske træk ved moderne RTGSsystemer gennemgås herefter Kronos opbygning og funktioner. FRA DN-FORESPØRGSELSSERVICE TIL KRONOS Nationalbanken har i 20 år givet sine foliokontohavere mulighed for at disponere over deres konti via DN-Forespørgselsservice. Systemet blev indført i 1981 og var dengang et af verdens første realtids bruttoafviklingssystemer (RTGS-systemer). I RTGS-systemer afvikles betalinger enkeltvist, øjeblikkeligt og endeligt på deltagernes konti. Derfor yder RTGS-systemer en meget høj grad af sikkerhed for, at betalinger kan gennemføres i rette tid. 1 RTGS-systemer anvendes af finansielle institutioner, når de udveksler store og tidskritiske betalinger som fx pengemarkedsforretninger og andre interbankmellemværender. Nationalbankens foliokontohavere fik som nævnt med DN- Forespørgselsservice et "hjemmebanksystem" med mulighed for selv at disponere direkte på deres konti. DN-Forespørgselsservice blev fra star- 1 For en diskussion af effektivitet og sikkerhed m.m. i betalingssystemer henvises til Tobias Thygesen, Internationale standarder for betalingssystemer, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2001.
2 44 ten anvendt til transaktioner i forbindelse med interbankmellemværender, og senere blev det også muligt for kontohaverne at overføre likviditet 1 til deres afviklingskonti til brug i de danske clearing- og afviklingsforløb. Nationalbankens kontohavere har i stigende grad efterspurgt mekanismer, der kan mindske kontohavernes likviditetsbehov og lette deres likviditetsstyring. Det skyldes, at clearing- og afviklingsforløbene er blevet mere komplicerede over årene 2. Den kommende introduktion af det internationale nettoafviklingssystem for valutahandler, CLS 3, vil yderligere øge kontohavernes fokus på likviditetsstyring. Til trods for, at DN-Forespørgselsservice løbende er blevet videreudviklet, kunne det ikke imødekomme de krav, som udviklingen i den finansielle sektor har medført. Nationalbanken besluttede derfor at udvikle et nyt RTGS-system, Kronos, for såvel kroner som euro. I 1999 påbegyndte Nationalbanken en analyse af, hvorledes kravene til et moderne RTGS-system kunne imødekommes. Udviklingen af Kronos foregik i tæt dialog med Nationalbankens kontohavere. Kronos blev sat i drift 19. november 2001 og afløste både DN-Forespørgselsservice og eurobetalingssystemet Debes som hjemmebanksystem for Nationalbankens ca. 130 foliokontohavere. Det er et krav, at foliokontohaverne deltager i Kronos. I det følgende afsnit gennemgås karakteristika ved moderne RTGSsystemer, og i afsnittet derefter gennemgås funktionerne i Kronos. KARAKTERISTIKA VED MODERNE RTGS-SYSTEMER Moderne RTGS-systemer tilbyder deltagerne funktioner, som understøtter deres likviditetsstyring, og indeholder eventuelt likviditetsbesparende mekanismer. 4 Ønsket om øjeblikkelig og sikker afvikling af betalinger har endvidere øget fokus på, hvilket netværk der anvendes til at indsende betalingsmeddelelserne. RTGS-systemer anvender i stigende grad det internationale finansielle netværk SWIFT til at udveksle betalingsmeddelelser med 1 Likviditet forstås i denne sammenhæng som elektroniske indskud på foliokonti i Nationalbanken. For en diskussion af begrebet likviditet se Pengepolitik i Danmark, Danmarks Nationalbank, juni For en nærmere beskrivelse af afviklingskonceptet og kontostrukturen i Nationalbanken henvises til Finansielle institutioners konti og sikkerhedsstillelse i Nationalbanken, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal For en uddybning af de eksisterende afviklingsforløb henvises til rapporten Konsekvenser for dansk betalingsformidling af en eventuel indførelse af euroen i Danmark, Danmarks Nationalbank, august CLS = Continous Linked Settlement. For en nærmere beskrivelse se Danmarks Nationalbank, Årsberetningen 1998, side 76 og Nationalbankens websted under Om Nationalbanken, Betalingsformidling. 4 For en sammenligning af egenskaber ved moderne betalingssystemer henvises til James McAndrews og John Trundle, New Payment System Designs: Causes and Consequences, Financial Stability Review, December 2001.
3 45 deltagerne. SWIFT tilbyder en standardiseret meddelelsesform, en hurtig behandling af meddelelser samt en meget høj grad af sikkerhed for, at uvedkommende ikke kan tiltvinge sig adgang til meddelelserne på netværket. En stor del af deltagerne i RTGS-systemer har i dag egne automatiske betalingssystemer, der sender betalinger til og modtager betalinger fra andre finansielle institutioner via SWIFT. Systemerne er opbygget, så betalinger så vidt muligt afvikles uden manuel indgriben. Denne fuldautomatiske betalingshåndtering betegnes STP (Straight Through Processing). Et moderne RTGS-system skal kunne understøtte deltagernes fuldautomatiske betalingshåndtering. Den teknologiske udvikling stiller krav til RTGS-systemerne om at tilbyde en tidssvarende grænseflade, der skal være brugervenlig, grafisk og interaktiv, som det kendes fra standardprogrammer, som fx Windows. Den stadige teknologiske udvikling stiller endvidere krav om, at det skal være enkelt at videreudvikle et RTGS-system. En modulær opbygning gør det mere enkelt at tilslutte nye systemer eller faciliteter samt at ændre i eksisterende komponenter. Endelig er det et fællestræk ved de moderne RTGS-systemer, at systemerne som hovedregel er finansierede af deltagerne. Det sker oftest ved, at systemerne udvikles og drives af centralbanker, som får omkostningerne dækket af deltagerne. Der er dog eksempler på, at deltagerne selv går sammen om udvikling og drift af et system. FUNKTIONER I KRONOS I opbygningen af Kronos er der med udgangspunkt i foliokontohavernes ønsker om bl.a. funktioner til likviditetsstyring lagt vægt på at sikre, at Kronos indeholder de funktioner, som kontohaverne forventes at finde i et moderne RTGS-system. Det har samtidig været vigtigt, at Kronos opfylder behovene hos såvel de større som de mindre foliokontohavere. Således har Kronos to netværk, der er rettet mod forskellige grupper af foliokontohavere, og foliokontohaverne kan vælge moduler indeholdende forskellige funktioner alt efter deres behov. I det følgende gennemgås de centrale funktioner i Kronos med fokus på mulighederne for likviditetshåndtering. Likviditetshåndtering i Kronos Kronos er designet til at lette foliokontohavernes likviditetsstyring og tilbyder bl.a. køfaciliteter, som foliokontohaverne kan overvåge og styre via deres Kronos-terminal.
4 46 Likviditetskø Den enkelte foliokontohaver har en likviditetskø, hvor de betalinger placeres, som afventer dækning på foliokontoen. Der er en separat kø for henholdsvis kroner og euro. Kronos afvikler som udgangspunkt betalingerne i den rækkefølge, de er modtaget. Foliokontohaverne har imidlertid mulighed for via Kronos-terminalen at ændre rækkefølgen af betalinger i likviditetskøen samt slette betalinger fra køen. Kronos afvikler altid betalingerne i den rækkefølge, de har i den enkelte foliokontohavers likviditetskø. Ved afviklingen af likviditetskøen anvendes som udgangspunkt det køprincip, at den første betaling i køen søges afviklet først. Er der ikke dækning for at afvikle den første betaling, vil de efterfølgende betalinger i køen heller ikke blive afviklet. Kontohaverne kan dog vælge at afvikle betalingerne i likviditetskøen, så den første betaling søges afviklet først, men hvis dette ikke er muligt, vil efterfølgende betalinger blive afviklet, såfremt der er dækning for dem. Betalinger i likviditetskøen frigives til afvikling, hvis det disponible beløb ændrer sig tilstrækkeligt, dvs. hvis der enten tilføres tilstrækkelig likviditet til foliokontoen, eller der stilles yderligere værdipapirer som sikkerhed for overtræk. Herudover kan en ændret rækkefølge eller en eventuel sletning af betalinger medføre afvikling af betalinger i likviditetskøen. Opløsning af gridlocks I Kronos er der mulighed for løbende at undersøge likviditetskøerne for gridlocks, det vil sige situationer, hvor flere kontohaveres betalinger gensidigt afventer hinandens gennemførelse 1. I Kronos kan gridlocks opløses, og de omfattede betalinger afvikles, uden at der ændres på den rækkefølge, som de enkelte foliokontohavere ønsker betalingerne i deres likviditetskø afviklet i. Gridlocks opløses ved, at en gruppe af betalinger afvikles samtidigt, hvorved ingen kontohavere bringes i overtræk. Stående ordrer I Kronos har foliokontohaverne adgang til en facilitet, der gør det muligt at definere beløb, som dagligt overføres fra kontohavernes foliokonti til deres afviklingskonti på foruddefinerede tidspunkter, som passer ind i clearing- og afviklingsforløbene. Med disse stående ordrer lettes kontohavernes arbejde med at styre overførslerne til de forskellige blokke i clearing- og afviklingsforløbene. 1 For en uddybning henvises til Morten Linnemann Bech og Kimmo Soramäki, Opløsning af gridlock i betalingssystemer, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2001.
5 47 Valørkø I Kronos er det endvidere muligt for foliokontohavere med SWIFT at indsende betalinger til afvikling på en fremtidig valørdato. Fremvaliderede betalinger placeres i den enkelte kontohavers valørkø for henholdsvis kroner og euro, så kontohaveren kan se sine udgående betalinger. Foliokontohaverne har mulighed for at slette betalinger, som ligger i valørkø. Stop Sending kø Endelig har Kronos en Stop Sending kø for grænseoverskridende eurobetalinger. Faciliteten benyttes, hvis et medlem af det fælleseuropæiske betalingssystem, Target, ikke kan modtage betalinger. Den enkelte foliokontohavers betalinger til banker i det pågældende land placeres i kontohaverens Stop Sending kø. Kontohaverne har mulighed for at slette betalinger i Stop Sending køen. Kronos opbygning Kronos er illustreret i boks 1. I boksen er Kronos opdelt i foliokontohaverne og deres terminaler, de to kommunikationsnetværk samt de centrale funktioner i systemet. Den efterfølgende gennemgang af Kronos funktioner tager udgangspunkt i denne opdeling. På det tekniske plan er Kronos modulært opbygget, således at de enkelte funktioner i princippet er afgrænset i enkelte moduler i programkoden. Denne opbygning gør det mere enkelt at videreudvikle systemet, fx tilslutte nye systemer og faciliteter. Den modulære opbygning har samtidig gjort det muligt at lade kontohaverne vælge forretningsmæssige moduler efter behov. Alle foliokontohavere skal have et obligatorisk basismodul, som giver adgang til at sende betalinger i kroner enten via SWIFT eller via Kronos-terminalen. Foliokontohavere med SWIFT har, jf. nedenfor, mulighed for at vælge et modul (Poseidon), der understøtter fuldautomatisk betalingshåndtering. Endelig kan kontohavere med SWIFT vælge et modul (Target Interlinking), der giver adgang til at sende og modtage indenlandske og grænseoverskridende eurobetalinger i Target. Kronos-terminalen Foliokontohaverne har adgang til Kronos-terminalen, som er et program, der kører på en eller flere af kontohavernes pc'ere i en webbrowser. Terminalen har en grafisk, interaktiv brugergrænseflade baseret på de principper, der kendes fra standardprogrammer. Fra Kronos-terminalen kan foliokontohaverne sende betalinger til andre foliokontohavere, overføre likviditet til deres afviklingskonti manu-
6 48 KRONOS' OPBYGNING Boks 1 Betalinger / Information KRONOS terminal Mindre pengeinstitut uden SWIFT Betalinger / Information KRONOS terminal Stort pengeinstitut med SWIFT Betalinger Internet Protokol netværk SWIFT Betalinger Betalinger Betalinger / Information Betalinger Poseidon Basis TARGET Interlinking Danmarks Nationalbank CLS TARGET 1 I denne figur er Kronos illustreret med to foliokontohavere øverst, i midten de to kommunikationsnetværk internet Protokol netværket og SWIFT og nederst Nationalbanken omfattende de tre moduler. Det mindre pengeinstitut til venstre har ikke SWIFT. Dette pengeinstitut er alene tilmeldt basismodulet og anvender Kronos-terminalen til betalinger, køfaciliteter samt til at få information om posteringer, nyheder m.m. Det store pengeinstitut til højre har SWIFT og har tilmeldt sig alle moduler. Dette pengeinstitut bruger SWIFT til betalinger og terminalen til køfaciliteter og til information. elt eller som stående ordre, se posteringsoversigterne, følge med i clearing- og afviklingsforløbet, benytte køfaciliteterne, modtage nyheder samt få historiske posteringsdata. I Kronos-terminalen tildeler foliokontohaverne selv autorisationer til de enkelte brugere og konti m.m.
7 49 Standard IP netværk og SWIFT I Kronos har foliokontohaverne mulighed for at indsende betalinger via to forskellige netværk. De kan indsende betalinger manuelt via Kronosterminalen, hvilket typisk foretrækkes af mindre kontohavere, eller indsende betalinger via SWIFT, hvilket typisk foretrækkes af større kontohavere. Kommunikationen mellem Danmarks Nationalbank og Kronos-terminalen hos den enkelte foliokontohaver sker via et nykonstrueret netværk, som er dedikeret til Kronos. Det nye netværk er baseret på den kommunikationsform, Internet Protokol, der benyttes på Internettet, og som er velegnet til at understøtte grafik og interaktivitet. Trafikken afvikles imidlertid ikke på Internettet, men på et lukket, krypteret netværk, som forbinder datacentralerne med Nationalbanken. Ved at vælge et lukket netværk undgås en række af de risici, der kan være forbundet med Internettet. Kronos understøtter de mest brugte SWIFT-betalingsmeddelelser. SWIFT-betalinger kan både bruges til betalinger til andre foliokontohavere og til overførsler til afviklingskonti. I tillæg til betalingsmeddelelserne understøttes en række SWIFT-servicemeddelelser. Fuldautomatisk betalingshåndtering understøttes Kronos understøtter en høj grad af fuldautomatisk behandling af betalinger (STP) hos deltagerne. STP anvendes typisk af større kontohavere, som ønsker at afsende og modtage samtlige betalinger via SWIFT med henblik på fuldautomatisk betalingshåndtering. Kronos indeholder et modul, Poseidon, der "oversætter" mellem terminalbetalinger og SWIFT-betalinger. Det gør det muligt for kontohavere med SWIFT at sende alle betalinger via SWIFT, uanset om modtageren har SWIFT eller alene Kronos-terminalen, og at modtage alle betalinger via SWIFT, uanset om de er afsendt via SWIFT eller Kronos-terminalen. Kontohavere med SWIFT kan selv aktivere brugen af Poseidon fra et opsætningsbillede i Kronos-terminalen. Brugerfinansiering af Kronos Kronos er brugerfinansieret på linje med gældende international praksis. Foliokontohaverne betaler en tilslutningsafgift, en fast månedlig afgift samt for det faktiske forbrug af forskellige typer af transaktioner. De samlede udviklingsomkostninger for Kronos udgør ca. 18,5 mio.kr., og omkostningerne ved den samlede månedlige drift i 2002 udgør ca kr. Transaktionsprisen for eksempelvis en indenlandsk betaling er 1 krone. Yderligere materiale om priserne i Kronos kan findes på Nationalbankens webside
8 50 De tre moduler i Kronos (Basis, Poseidon og Target Interlinking) er prissat hver for sig. Omkostningerne for hvert modul fordeles mellem deltagerne i de enkelte moduler. Tilslutningsafgiften samt den faste månedlige afgift fordeles mellem deltagerne efter en fordelingsnøgle baseret på korrigeret arbejdende kapital som et udtryk for den nytte, kontohaverne ventes at få af systemet. En tilsvarende fordelingsnøgle anvendes af Finansrådets medlemmer til fordeling af omkostningerne ved PBS. DET VIDERE ARBEJDE MED KRONOS Kronos vil løbende blive videreudviklet i samarbejde med kontohaverne. Det er en naturlig konsekvens af både den finansielle sektors fortsatte udvikling og den løbende udvikling inden for IT-verdenen. Samtidig vil foliokontohavernes forventninger til et moderne RTGS-system naturligt øges i takt med, at andre betalingssystemer fortsat videreudvikles og tilbyder nye funktioner.
7. APRIL 2016 PRISSTRUKTUR I KRONOS. Principper for prisfastsættelse i Kronos Kronos finansieres af de deltagende foliokontohavere.
7. APRIL 2016 PRISSTRUKTUR I KRONOS Principper for prisfastsættelse i Kronos Kronos finansieres af de deltagende foliokontohavere. Nationalbanken lægger vægt på, at prisstrukturen ikke er diskriminerende,
Læs mereOpløsning af gridlock i betalingssystemer
73 Opløsning af gridlock i betalingssystemer Morten Linnemann Bech, Betalingsformidlingskontoret og Kimmo Soramäki, Finlands Bank. INDLEDNING De fleste lande i den industrialiserede verden har i løbet
Læs mereDen finansielle sektors betalinger via Kronos
57 Den finansielle sektors betalinger via Kronos Irene Madsen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING Nationalbankens betalingssystem, Kronos, spiller en central rolle i den danske betalingsinfrastruktur.
Læs mereDEBES - den danske del af TARGET
18 DEBES - den danske del af TARGET v/thomas Angelius, Søren Lundsby Hansen og Jesper Mærsk, Betalingsformidlingskontoret. 1. Indledning DEBES - den danske del af det kommende euro-betalingssystem TAR-
Læs mereSTRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK
STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK Morten Fremmich Andresen, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Egeberg Jensen, Betalingsformidlingsafdelingen. INDLEDNING I november 2014 bliver det muligt for borgere
Læs mereDE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER
DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere
Læs mereJesper Berg og Thomas Bo Christensen, Betalingsformidlingskontoret
3 TARGETs første år Jesper Berg og Thomas Bo Christensen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING Som en del af den Økonomiske og Monetære Union har også eurobetalingssystemet TARGET rundet sit første
Læs mereLikviditetsstyring ved afvikling af detailbetalinger
109 Likviditetsstyring ved afvikling af detailbetalinger Lars Egeberg Jensen, Tommy Meng Gladov og Majbrit Nygaard Christensen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING Borgere og virksomheder foretager
Læs mereVurdering af Kronos. Efter Core Principles for Systemically Important Payment Systems
Vurdering af Kronos Efter Core Principles for Systemically Important Payment Systems Marts 2012 2 Indhold 1. INDLEDNING...1 1.1 NATIONALBANKENS OVERVÅGNINGSROLLE... 1 1.2 AFGRÆNSNING... 2 1.3 STANDARDER
Læs mereHurtigere betalinger i Danmark
87 Hurtigere betalinger i Danmark Jakob Mygind Korsby, Betalingsformidlingskontoret og Peter Toubro- Christensen, Regnskabsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING De danske pengeinstitutter har indledt
Læs mereNOTAT KRONOS2 VERSION 2.0
NOTAT KRONOS2 VERSION 2.0 Nationalbanken Virksomhedsservice Porteføljeforvaltnings- og Centralbanksystemer Kopi: Kontohaverne Sagsnr.: 142482 Dokumentnr.: 1549814 2. september 2016 Side 1 af 19 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
L 123/94 Den Europæiske Unions Tidende 19.5.2009 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 7. maj 2009 om ændring af retningslinje ECB/2007/2 om TARGET2 (Trans-European
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK. Konsekvenser for dansk betalingsformidling af en eventuelt indførelse af euroen i Danmark
DANMARKS NATIONALBANK Konsekvenser for dansk betalingsformidling af en eventuelt indførelse af euroen i Danmark DANMARKS NATIONALBANK Konsekvenser for dansk betalingsformidling af en eventuel indførelse
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK KONTOBESTEMMELSER. 1. august 2014
DANMARKS NATIONALBANK KONTOBESTEMMELSER 1. august 2014 DANMARKS NATIONALBANK KONTOBESTEMMELSER Dokumentationsgrundlag for pengepolitiske instrumenter og betalingsafvikling i DKK, EUR, SEK og ISK INDHOLD
Læs mereFinansielle institutioners konti og sikkerhedsstillelse i Nationalbanken
29 Finansielle institutioners konti og sikkerhedsstillelse i Nationalbanken INDLEDNING Nationalbanken spiller en central rolle i det danske finansielle system. Det skyldes grundlæggende, at fordringer
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK KONTOBESTEMMELSER. 13. november 2017
DANMARKS NATIONALBANK KONTOBESTEMMELSER 13. november 2017 DANMARKS NATIONALBANK KONTOBESTEMMELSER Dokumentationsgrundlag for pengepolitiske instrumenter og betalingsafvikling i DKK og EUR INDHOLD 4 GENERELT
Læs mereISSN 2246-0950. Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark
ISSN 2246-0950 Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank
Læs mereAnvendelsen af de pengepolitiske instrumenter
9 Anvendelsen af de pengepolitiske instrumenter INDLEDNING Nationalbankens praktiske udførelse af pengepolitikken sker gennem de pengepolitiske instrumenter. Begrebet dækker over de faciliteter, centralbanker
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR
DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2014 DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2014 OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR Det er tilladt
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK VP OG SIKKERHEDSRETTEN
DANMARKS NATIONALBANK VP OG SIKKERHEDSRETTEN 2 Dagsorden Nyt omkring sikkerhedsretten i Kronos2 Anvendelse af sikkerhedsretten i RTGS VP s handelsafvikling 3 Fra Kronos til Kronos2 I Kronos er der en særskilt
Læs mereUdviklingen i europæisk værdipapirafvikling
71 Udviklingen i europæisk værdipapirafvikling Nikolaj Hesselholt Munck, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING I Europa foregår afvikling af indenlandske værdipapirhandler billigt og
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR
DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2015 DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2015 OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR Det er tilladt
Læs mereRapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark
Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Januar 2010 Arbejdsgruppen om nationale betalingsoverførsler 2 Resumé og anbefaling Nationalbanken har varetaget formandskabet i en arbejdsgruppe bestående
Læs mereOverførsler til udlandet
Danske Bank, Statens Betalinger Overførsler til udlandet Juli 2010 Side 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Krav til STP-betalinger indenfor EU:... 3 3 Krav til STP-betalinger udenfor EU:... 3 4 BIC (SWIFT)...
Læs mereISSN 2246-0950. Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark
ISSN 2246-0950 Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR
DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2016 DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2016 OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR Det er tilladt
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 17.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 17. JUNI 2019 NR. 12 Få deltagere fylder meget på interbankmarkedet Det danske interbankmarked har 88 direkte deltagere, og omfanget af den likviditet, der i løbet af et år
Læs mereClearing og afvikling af detailbetalinger i Danmark
Clearing og afvikling af detailbetalinger i Danmark Indholdsfortegnelse Indledning 2 27. juni 2013 Clearing og afvikling af betalinger 2 Sumclearingen 2 Clearingafvikling 3 Den dokumentløse clearing 4
Læs mereVurdering af Sumclearingen
1 Vurdering af Sumclearingen Efter Core Principles for Systemically Important Payment Systems December 2012 2 INDHOLD 1. Indledning... 3 1.1 Nationalbankens overvågningsrolle... 3 1.2 Internationale standarder
Læs mereInternationale standarder for betalingssystemer
73 Internationale standarder for betalingssystemer Tobias Thygesen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING Betalingssystemer er en vigtig del af den finansielle infrastruktur, og sikre og effektive betalingssystemer
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
3.2.2005 Den Europæiske Unions Tidende L 30/21 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 21. januar 2005 om ændring af retningslinje ECB/2001/3 om et Trans-European Automated
Læs mereAdgangsvilkår til Finansrådets aftaler om betalingsformidling
1 af 9 21-06-2012 11:53 Adgangsvilkår til Finansrådets aftaler om betalingsformidling Journal nr.2:8032-196/ke/fødevarer, finans Rådsmødet den 21. juni 2000 Resumé 1. Rådet skal tage stilling til Finansrådets
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK KRONOS2 KONTANTFORSYNING
DANMARKS NATIONALBANK KRONOS2 KONTANTFORSYNING Kontantforsyning Hvad nu Kende og være i stand til at benytte alle funktionaliteter relevante for kontantforsyninger. Hvorfor Nøglerolle som kontantdepot
Læs mereKontantforsyning. Kende og være i stand til at benytte alle funktionaliteter relevante for kontantforsyninger. Hvordan. Hvad nu.
Kontantforsyning Hvad nu Kende og være i stand til at benytte alle funktionaliteter relevante for kontantforsyninger. Hvorfor Nøglerolle som kontantdepot i form af mellemled mellem DN og hele den finansielle
Læs mereBetalinger mellem virksomheder kostede samfundet 4,2 mia. kr.
ANALYSE FRA BETALINGSRÅDET FEBRUAR 2019 SERIE: OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK 2016 Betalinger mellem virksomheder kostede samfundet 4,2 mia. kr. Kontooverførsler var i 2016 billigst for samfundet
Læs mereNye betalingstyper - fra et kundeperspektiv. Copenhagen Finance IT Region Get FIT arrangement 25-03-2014
Nye betalingstyper - fra et kundeperspektiv Copenhagen Finance IT Region Get FIT arrangement Moderniseringsprojektet og afledte effekter Moderniseringsprojektet De danske pengeinstitutter har indledt en
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK KONTOBESTEMMELSER. 29. oktober 2018
DANMARKS NATIONALBANK KONTOBESTEMMELSER 29. oktober 2018 DANMARKS NATIONALBANK KONTOBESTEMMELSER Dokumentationsgrundlag for pengepolitiske instrumenter og betalingsafvikling i DKK og EUR INDHOLD 4 GENERELT
Læs mereIntroduktion til den danske finansielle infrastruktur
N O T A T Introduktion til den danske finansielle infrastruktur 8. maj 2015 1 Indledning Dette notat har til formål at oplyse nye pengeinstitutter om den danske finansielle infrastruktur kaldet kerneinfrastrukturen.
Læs mere"STANDARDER FOR OVERVÅGNING AF DETAILBETALINGSSYSTEMER FOR EURO" Svar på kommentarer modtaget i forbindelse med den offentlige høring
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK "STANDARDER FOR OVERVÅGNING AF DETAILBETALINGSSYSTEMER FOR EURO" Svar på kommentarer modtaget i forbindelse med den offentlige høring Eurosystemet sendte den 8. juli 2002 sine
Læs mereCPR-/CVR-nummer/Kundenummer
Der skal underskrives en fuldmagtsblanket for hver enkelt fuldmagtshaver. Fuldmagtsgiver/kontohaver Virksomhedens navn CPR-/CVR-nummer/Kundenummer Adresse Fuldmagtshaver/bruger Navn CPR-/CVR-nummer/Kundenummer
Læs mereSTATUSRAPPORT OM TARGET2
STATUSRAPPORT OM TARGET2 Indledning Den 24. oktober 2002 traf s styrelsesråd beslutning om den langsigtede strategi for Target (Target2). Beslutningen blev beskrevet nærmere i en pressemeddelelse, der
Læs mereKvartalsoversigt - 4. kvartal 2010
111 Valutamarkedet 2010 Maria Sinding-Olsen, StatistiskAfdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Hvert tredje år indsamler Bank for International Settlements, BIS, statistik over omsætningen på valutamarkederne
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler
Læs mereNetting udligning af rettigheder og forpligtelser mellem to eller flere parter
4 Netting udligning af rettigheder og forpligtelser mellem to eller flere parter Kirsten Elisabeth Gürtler, Administrationsafdelingen-Jura INDLEDNING Omsætningen i betalings- og værdipapirafviklingssystemer
Læs mereTilmeldte kanaler og funktioner i NetBank Erhverv
Her kan du se hvilke funktioner, du kan anvende i NetBank Erhverv. Der kan være begrænsninger på de enkelte konti f.eks. aftalekonti, der gør, at ikke alle funktioner kan benyttes på alle konti. NETBANK
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK KONTOBESTEMMELSER. 20. august 2018
DANMARKS NATIONALBANK KONTOBESTEMMELSER 20. august 2018 DANMARKS NATIONALBANK KONTOBESTEMMELSER Dokumentationsgrundlag for pengepolitiske instrumenter og betalingsafvikling i DKK og EUR INDHOLD 4 GENERELT
Læs mereModerniseringsstyrelsen. Teknisk dialog genudbud af Statens Koncernbetalinger(Offentligt Betalingssystem (SKB/OBS)
Moderniseringsstyrelsen Teknisk dialog genudbud af Statens Koncernbetalinger(Offentligt Betalingssystem (SKB/OBS) Likviditetsstyring - Overblik, styring og interne kontroller Forbedret gennemsigtighed
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK PENGEPOLITISKE INSTRUMENTER I OG INDLÆGGELSER/UDTAGNINGER
DANMARKS NATIONALBANK PENGEPOLITISKE INSTRUMENTER I OG INDLÆGGELSER/UDTAGNINGER Pengepolitiske Instrumenter Hvad nu Kende og være i stand til at benytte basale funktioner der vedrører de pengepolitiske
Læs mereAktiviteten i det danske pengemarked
85 Aktiviteten i det danske pengemarked Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling og Henrik Arnt, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det danske pengemarked er markedet mellem penge- og realkreditinstitutter
Læs mereJanuar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE
Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret
Læs mereSamarbejdsaftale mellem
Samarbejdsaftale mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet Aftalens formål l. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde mellem Danmarks Nationalbank
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 30.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 30. MARTS 2017 NR. 6 Danskerne er mestre i at betale elektronisk Velfungerende og moderne betalingsmarked Straksoverførsler flytter pengene hurtigt 24 mia. kr. flytter danskerne
Læs mereDen må altså ikke befinde sig i en gruppe der er lukket sammen. Der er 2 måder du kan komme til betalingsbilledet på.
Betalinger Emne I dette dokument kan du få vejledning til at: 1. Oprette betalinger til danske modtagere (side 1) 2. Oprette betalinger til udenlandske modtagere (side 3) 3. Godkende betalinger (side 5)
Læs mereAfviklingstider for betalinger i Danmark
97 Afviklingstider for betalinger i Danmark Jesper Bakkegaard, Tommy Meng Gladov og Anders Mølgaard Pedersen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Når borgere i Danmark betaler med
Læs mereNye principper for finansielle markedsinfrastrukturer
69 Nye principper for finansielle markedsinfrastrukturer Katrine Skjærbæk Rasmussen og Tina Skotte Sørensen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Centralbanker har ansvaret for overvågning
Læs mere4. Sikkerhed i EDIFACT
05.05.2000 4. Sikkerhed i EDIFACT 1. Indledning... 2 2. Kravene til sikkerhed... 2 3. Standardisering... 2 4. TeleSeC... 3 4.1 Formål... 3 4.2 TeleSeC-egenskaber... 3 4.3 TeleSeC-opbygning... 4 4.4 Certifikater...
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK SIKKERHEDSSTILLELSE I
DANMARKS NATIONALBANK SIKKERHEDSSTILLELSE I Indhold Hvad er collateral listen? Opbygning Typer af sikkerheder og lån Sikkerhedsstillelse i Kronos vs. Kronos2 Eksempler 2 Hvad er collateral listen? Listen
Læs mereKOM GODT I GANG MED KRONOS-TERMINALEN
KOM GODT I GANG MED KRONOS-TERMINALEN Dokument: Version 1.8 DANMARKS NATIONALBANK 1 KRONOS-TERMINALEN OVERSIGT 5 2 LOGON 5 2.1 FØRSTE GANG KRONOS-TERMINALEN ANVENDES 5 2.2 FUNKTIONER, DER GÆLDER I ALLE
Læs mere1 af 5. Etablering. Kontogebyr inkl. Business Online. Etablering af betalingsmodul. Modulgebyrer. Betalingsmodul, månedsgebyr. Indland.
1 af 5 3.00 af posteringsmodul 1.25 af betalingsmodul 1.86 2.52 185,00 SEK 185,00 SEK Girobetalinger Konto til konto - via Giro eller banken Konto til konto - via FOB Webbank over 500.00/ 55.00 20 Girobetalinger
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
L 140/72 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 26. april 2001 om et Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system (Target) (ECB/2001/3) (2001/401/EF)
Læs mereRapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 184 Offentligt Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Januar 2010 Arbejdsgruppen om nationale betalingsoverførsler 2 Resumé
Læs mereDagsorden for orienteringsmøde om nyt udbud af SKB/OBS. Moderniseringsstyrelsen den 30. april 2012 kl
Dagsorden for orienteringsmøde om nyt udbud af SKB/OBS Moderniseringsstyrelsen den 30. april 2012 kl. 13.00-15.00 1 VELKOMMEN 2 Dagsorden for orienteringsmøde om udbud af SKB/OBS den 30. april 2012 1.
Læs mereForretningsbetingelser for overførsler til og fra udlandet
Forretningsbetingelser for overførsler til og fra udlandet pr. 1. september 2015 PenSam Bank A/S Jørgen Knudsens Vej 2 3520 Farum Telefon 44 39 39 44 bank@pensam.dk www.pensam.dk/bank CVR-nr. 13 88 46
Læs merePriser for serviceydelser - Privatkunder Gælder fra 21. oktober 2008. Den daglige økonomi
Priser for serviceydelser - Privatkunder Gælder fra 21. oktober 2008 Prislisten omfatter de mest almindelige serviceydelser til privatkunder i Nordea Bank (Danmark) En del af priserne afhænger af, om du
Læs mereSEPA Direct Debit et nyt europæisk betalingsprodukt
83 SEPA Direct Debit et nyt europæisk betalingsprodukt Anders Mølgaard Pedersen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING De europæiske banker indførte 2. november i år et nyt betalingsprodukt i euro, kaldet
Læs mereDanmarks Nationalbank
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 203 Offentligt -H m Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 2. kvartal Del 1 1 I I _ ^ - ^ -^n^^gr _, D A,'" N. N A T B A N, : A. R 1 O N K 2 0 M K S A ; L %,'
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.
Læs mereBetingelser for overførsler til og fra udlandet
Betingelser for overførsler til og fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Salling Bank i følgende situationer: Ved overførsel af beløb til udlandet, Ved modtagelse af beløb fra
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 19.
RAPPORT DANMARKS NATIONALBANK 19. MAJ 217 NR. 5 Overvågning af den finansielle infrastruktur Driftsstabiliteten i de centrale systemer og løsninger i den danske betalingsinfrastruktur har overordnet set
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK VURDERING AF KRONOS
DANMARKS NATIONALBANK VURDERING AF KRONOS DANMARKS NATIONALBANK VURDERING AF KRONOS VURDERING AF KRONOS Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres
Læs mereSamarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet.
Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Aftalens formål 1. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde
Læs mereKort beskrivelse Formålet med at bruge betalingsaftaler Brugerbegrænsning Opret betalingsaftaler Opret fast kontooverførsel
Kort beskrivelse Formålet med at bruge betalingsaftaler Brugerbegrænsning Dette dokument beskriver hvornår du med fordel kan bruge betalingsaftaler hvordan du opretter en fast kontooverførsel hvordan du
Læs mereSTINA-vejledning STINA Online
DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 2.2 November 2008 STINA-vejledning STINA Online Indledning Vejledningen henvender sig til personer i virksomheder, der indberetter til Nationalbanken via
Læs mereAfvikling af valutahandler
Kvartalsoversigt - 4. kvartal 2006 67 Afvikling af valutahandler Lone Natorp, Handelsafdelingen og Tina Skotte Sørensen, Betalingsformidlingskontoret SAMMENFATNING De sidste 25 år har deltagerne på de
Læs mereSådan bruger du netbanken
Sådan bruger du netbanken Indholdsfortegnelse Log ind side 2 Betal et indbetalingskort side 2 Lav en overførsel side 3 Lav en fast overførsel side 4 Tilmelding og afmelding af funktioner side 5 Skift mellem
Læs mereMANUAL. Præsentation af Temperaturloggerdata. Version 2.0
MANUAL Præsentation af Temperaturloggerdata Version 2.0 Indholdsfortegnelse FORORD...3 INTRODUKTION...3 KRAV OG FORUDSÆTNINGER...3 INSTALLATION...4 OPSÆTNING...8 PROGRAMOVERBLIK...10 PROGRAMKØRSEL...11
Læs mereVP'S CLEARINGREGLER. Senest redigeret 11. november 2013
Senest redigeret 11. november 2013 VP SECURITIES WEIDEKAMPSGADE 14 P.O. BOX 4040 DK-2300 COPENHAGEN S P: +45 4358 8800 F: +45 4358 8810 E: CUSTOMERR@VP.DK W: VP.DK Indhold Regler om VP's clearing og afvikling...
Læs mereVejledning til kontohaver. betalingskontroller
Vejledning til kontohaver om betalingskontroller 2017-01-18 Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Betalingskontrol generelt... 4 2.1 NEM-kontobetalinger... 4 2.2 Øvrige betalinger... 4
Læs merecpos Online Quickguide Version Lemvig Ungdomsgård Unitec - Højvangen 4 - DK-3480 Fredensborg
cpos Online Quickguide Version 1.1.5 Lemvig Ungdomsgård https://ug.cposonline.dk/ Unitec - Højvangen 4 - DK-3480 Fredensborg SÅDAN LOGGER DU IND... 3 SÅDAN INDBETALER DU PENGE PÅ ET KANTINEKORT... 4 SÅDAN
Læs mereCash management-services i Polen
Cash management-services i Polen Maj 2011 Danske Banks afdeling i Polen Danske Bank A/S S.A. Branch in Poland blev etableret i 2000. Valuta: PLN Tidszone: GMT + 1 Afdelingen ligger i centrum af Warszava.
Læs mereLikviditetsstyring i Danmark
Likviditetsstyring i Danmark Nationalbanken tildeler i kraft af sin rolle som "bankernes bank" likviditet 1 til penge- og realkreditinstitutterne. Som grundlag for at styre likviditeten udarbejder Nationalbanken
Læs mereBetingelser for udenlandske overførsler og checks
Betingelser for udenlandske overførsler og checks 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Hvidbjerg Bank i følgende situationer: Ved betalinger til udlandet, Ved modtagelse af betalinger fra
Læs mereAdministration af konti og rettigheder til konti. Nye betalingsformidlingsfaciliteter på markedet
Teknisk dialog - i forbindelse med Moderniseringsstyrelsens udbud af SKB/OBS 22. maj 2012 Agenda Alternativt cash pool system Administration af konti og rettigheder til konti Nye betalingsformidlingsfaciliteter
Læs merecpos Online Vejledning august 2017 https://gladsaxekortet.cposonline.dk/
cpos Online Vejledning august 2017 https://gladsaxekortet.cposonline.dk/ SÅDAN LOGGER DU IND... 3 SÅDAN INDBETALER DU PENGE PÅ ET KANTINEKORT... 4 SÅDAN OPRETTER DU AUTOMATISK OPTANKNING PÅ ET KANTINEKORT...
Læs mereVedrørende kapitalforvaltnings- og investeringsrådgivningsaktiviteterne (herunder AIF, som selskabet har porteføljeforvaltningsaftale med):
POLITIK VEDRØRENDE INTERESSEKONFLIKTER 1.1 Politikkens sigte Politikken skal være med til at sikre, at Selskabet identificerer hvilke forhold, der udgør eller kan føre til en interessekonflikt, som medfører
Læs mereFritekstfaktura Ny funktionalitet
Fritekstfaktura Ny funktionalitet Ny funktionalitet i fritekstfakturaen. Til forskel fra den almindelige fritekstfaktura har man i den nye fritekstfaktura en række nye muligheder. Generelt kan fritekstfakturaen
Læs mereOpret bruger. Du kan oprette en bruger ved at klikke på Opret bruger enten i topmenuen eller på knappen Opret bruger nederst i brugeroversigten.
Generelt Du kan oprette en bruger ved at klikke på Opret bruger enten i topmenuen eller på knappen Opret bruger nederst i brugeroversigten. Afhængig af indholdet af din Business Online aftale skal du igennem
Læs mereHerudover gælder Faster Andelskasses almindelige forretningsbetingelser til enhver tid i kundeforholdet.
Betingelser for overførsler til og fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Faster Andelskasse i følgende situationer: ved overførsel af beløb til udlandet ved modtagelse af beløb
Læs mere50 år med Kvartalsoversigten
107 50 år med Kvartalsoversigten Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbankens Kvartalsoversigt er et centralt instrument for Nationalbankens kommunikation af penge- og
Læs mereBetingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet
Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Hvidbjerg Bank i følgende situationer: Ved betalinger til udlandet, Ved modtagelse
Læs mereSådan bruger du netbanken
Sådan bruger du netbanken www.banknordik.dk Indhold Log ind side 3 Betal et indbetalingskort side 4 Lav en overførsel side 5 Lav en fast overførsel side 6 Tilmelding og afmelding af funktioner side 7 Skift
Læs mereHerudover gælder sparekassens almindelige forretningsbetingelser til enhver tid i kundeforholdet.
Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for overførsler til og fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem Dem og sparekassen i følgende situationer: Ved overførsel af
Læs mereMANUAL. Siteloom CMS
MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. september, 2012 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 8 2. Sider... 10 2.a Opret side...
Læs mereTHE TRANS-EUROPEAN AUTOMATED REAL-TIME GROSS SETTLEMENT EXPRESS TRANSFER SYSTEM
karakteristika fordele palidelighed THE TRANS-EUROPEAN AUTOMATED REAL-TIME GROSS SETTLEMENT EXPRESS TRANSFER SYSTEM karakteristika fordele palidelighed 2 s.12 Hvad gør TARGET pålideligt? TARGET er et sikkert
Læs mereIntroduktion til spots
Sitecore Foundry 3.0 31. maj 2012 - Version 1.2 Pentia A/S Store Kongensgade 66, Baghuset 1264 København K Telefon: 7023 3330 E-mail: info@foreningssite.dk Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt
Læs mereEr du til CIBOR eller CITA?
Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat
Læs mereVÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING
Læs mereHandelsbetingelser. Alle Handler foretaget via denne web-site foregår mellem dig, som kunde, og
Handelsbetingelser Alle Handler foretaget via denne web-site foregår mellem dig, som kunde, og Have & Livsstil ApS Ådalen 9 4600 Køge Tlf.: 4616 1551 info@haveoglivsstil.dk CVR. 38023845 Ordrebekræftelse:
Læs mereBETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015
BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015 Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Lægernes Pensionsbank i følgende situationer: ved overførsel af beløb til udlandet
Læs mere