Bilag. Evaluering af ressourceinstitutioner i Næstved Kommune. Undersøgelsesresultater og replikker

Transkript

1 Evaluering af ressourceinstitutioner i Næstved Kommune Bilag 2014 Til gennemførelse af evalueringen af tilbuddet ressourceinstitutioner i Næstved Kommune har der været igangsat flere undersøgelsesaktiviteter. Bidrag fra de forskellige aktiviteter er samlet i dette bilagsdokument. Undersøgelsesresultater og replikker

2 Indhold Kort om undersøgelsesdesignet s. 3 Undersøgelsesresultater fra spørgeskemaundersøgelsen s. 5 BLANDT LEDERE AF RESSOURCEINSTITUTIONER S. 5 BLANDT LEDERE AF DAGTILBUD (GENERELT) S. 14 BLANDT FORÆLDRE TIL BØRN VISITERET TIL RESSOURCEINSTITUTION S. 18 Replikker fra interessenter m.fl. s. 24 FRA MEDARBEJDERE I RESSOURCEINSTITUTIONER S. 25 FRA FORÆLDREBESTYRELSER I RESSOURCEINSTITUTIONER S. 42 FRA DE SPECIALPÆDAGOGISKE VEJLEDERE S. 47 FRA GRUPPEN AF ERGOTERAPEUTER OG FYSIOTERAPEUTER OG GRUPPEN AF TALE- HØRE-KONSULENTER S. 61 FRA GRUPPEN AF PSYKOLOGER S. 64 2

3 Kort om undersøgelsesdesignet Til gennemførelse af evalueringen af tilbuddet ressourceinstitutioner i Næstved Kommune har der været igangsat flere undersøgelsesaktiviteter, som har involveret forskellige interessenter/aktører, herunder: Forældre til barn i ressourceinstitution Lederne, medarbejdere og forældrebestyrelser i ressourceinstitutionerne De specialpædagogiske vejledere Gruppen af børneergoterapeuter og børnefysioterapeuter Gruppen af tale-høre-konsulenter Gruppen af psykologer Lederne i kommunens andre daginstitutioner Undersøgelsesaktiviteterne har f.eks. været: Elektroniske spørgeskemaundersøgelser blandt lederne og forældrene Invitation til skriftlige replikker fra medarbejdere og andre faggrupper Det samlede evalueringsmateriale omfatter: Spørgeskemabesvarelser fra 12 forældre til børn i henholdsvis Børnely, Grønnebakken, Mælkebøtten, Solstrålen, Svalen og Tappernøje Børnehus Spørgeskemabesvarelser fra alle ledere af de 8 ressourceinstitutioner Spørgeskemabesvarelser fra halvdelen af lederne af kommunens øvrige daginstitutioner Skriftlige replikker fra forældrebestyrelsen i henholdsvis Børnely, Mælkebøtten, Tappernøje Børnehus og Svalen. Skriftlige replikker fra fællestillidsrepræsentant fra BUPL, medarbejdere i Grønnebakken, Solstrålen, Tappernøje Børnehus, Mælkebøtten, Sognefogedgården, Svalen, Børnely og Tromlehuset samt fra øvrige involverede faggrupper Fælles for alle aktiviteter har været, at de involverede har skullet forholde sig til et eller flere af følgende temaer: Forældre-oplevelser til børn i ressourceinstitution Formålet og målgruppen for ressourceinstitutionerne Organiseringer i de enkelte ressourceinstitutioner Kompetencer og kompetenceudvikling af medarbejdere i ressourceinstitutionerne Netværksaktiviteter, supervision og psykologbistand til ressourceinstitutionerne Visitationspraksis til plads i en ressourceinstitution De specialpædagogiske opgaver, tilknytninger og vilkår i ressourceinstitutionerne 3

4 Elektronisk spørgeskema Skriftlige replikker/redegørelser Oplevelser af, at være barn/forælder i ressourceinstitution Formålet Målgruppen Organisering i den enkelte institution Puljen til akutopgaver og praktisk hjælp Kompetencer og kompetenceudvikling Netværk Supervision/psykologbistand Visitationspraksis De specialpædagogiske opgaver, tilknytning og vilkår Bilag Uanset typen af undersøgelsesaktivitet har spørgsmål til temaerne været bygget ensartet op med henblik at have et fokus, der i evalueringsrapport øjemed, var til at sammenholde. Evalueringen er foretaget i perioden marts til maj Forældre til visiterede børn O O Leder af ressourceinstitutioner Medarbejdere i ressourceinstitutioner Forældrebestyrelser i ressourceinstitutioner O O O O O O O O O O O O O O O O Specialpædagogiske vejledere O O O O Gruppen af ergoterapeuter og fysioterapeuter Gruppen af tale-hørekonsulenter O O O O Gruppen af psykologer O O O Ledere af dagtilbud (generelt) O O O 4

5 Undersøgelsesresultater fra spørgeskemaundersøgelsen BLANDT LEDERE AF RESSOURCEINSTITUTIONER 1.0 Svarfordeling på spørgsmål vedrørende formålet med ressourceinstitutionerne 1.1 Uddybende svar Det er en udfordring, at en del af vores pladser har været besat af børn der er på venteliste til specialtilbud. Disse børn er svært inkluder bare og tager derfor en uforholdsmæssig stor del af pædagogernes tid - det er der ikke lagt op til i tilbuddet. Vi arbejder, med stort succes, med intern videndeling omkring udvikling af vores inkluderende miljø. Vi er stadig ved at gøre os erfaringer, da vi kun har været ressourceinstitution i 7½ måneder. Vi har oplevet at der har været børn i andre institutioner, som det ikke har været hensigtsmæssigt at flytte hertil, hvilket har bevirket at vi har haft tomme pladser. De børn der er visiteret til Sognefogedgården er alle i gang med at øve sig i at være en del af et fællesskab. Det er en meget svær øvelse, og vi ser desværre at flere af børnene har så svært ved øvelsen, at de i perioder vælger fællesskabet fra. Flere af børnene kræver mand til mand kontakt med personalet. Den helhedsorienterede og inkluderende indsats har af samme grund svære vilkår. Opkvalificering af personalet sker primært i netværket, og på fælles temadage. Der er ikke noget krav til uddannelse. Men jeg savner, at der er uddannelse som er målrettet til arbejdet med udsatte børn (tænker PD-moduler). Et mål for mig har været, at vi alle arbejder og har ansvar for alle børn også ressourcebørnene. Derfor er det vigtigt med an opkvalificering af alle medarbejdere. Dette sker selvfølgelig også ved den pædagogiske praksis men jeg mener, at en teoretisk viden også er vigtig Der sker fortfarende en pædagogfaglig og personlig udvikling for medarbejderne på gruppen. Der arbejdes i grupper på tværs af institutionen som tager højde for at de visiterede børn er sammen med ikke visiterede børn. Venskaber dannes på kryds og tværs. 5

6 Vi oplever at vi har modtaget et barn, som er fejlplaceret. Barnet burde have fået tilbudt en plads i Akaciehuset fra sit skift fra Børnehjørnet. Barnet har en kontaktforstyrrelse og hendes familie situation er så vanskelig, at vi bruger rigtig mange ressourcer på at guide forældrene til selv helt små ting. Så alle børn kan ikke altid inkluderes i et almindeligt dagtilbud. 2.0 Svarfordeling på spørgsmål vedrørende målgruppen 2.1 Uddybende svar Barn 4 og 5 er børn der er på venteliste til andre tilbud. Barn 4 har haft en særdeles målrettet indsats - ud over det der forventes af ressourceinstitutioner. Vi får børn visiteret der ikke hører i målgruppen. Det er tydeligt, at de kan give lidt udfordringer. Men pædagogerne er gode til at finde løsninger for alle vores børn, så det fungerer. Et barn er særdeles behandlingskrævende. Barn 1 og barn 4 er ekstremt følsomme, sansemotorisk, og er ofte i affekt på grund af dette. Barn to og tre har begge været længst i gruppen, og vi har "flyttet" dem langt i deres udvikling. Der er dog lang vej igen, og barn tre kræver stadig "mandsopdækning" dagligt i perioder. "Mandsopdækningen" er også påkrævet dagligt med barn 1 og 4. Vi arbejder omsorgsfuldt, anerkendende og tydeligt. Vi arbejder i små grupper dagligt. Vi har en tydelig og præcis pædagogik. Venter på det 5. barn. Tre af de visiterede børn er startet i SFO d. 1. april og to af den vurderes til at kunne fungere i gruppen i høj grad. Den sidste i mindre grad. Vi har store udfordringer ift. at børn i Fensmark flytter i førskolegruppe i SFO året før de andre. Det kan skabe problematikker ift. hvem børnene kan spejle sig i, og at de kan mangle rollemodeller. Særlige sensitive børn kan ikke altid fungere i en gruppe tros for den er af en lille størrelse. Kontaktforstyrrelser ligeledes. Så det kan være rigtig rigtig svært at planlægge og tilgodese børnenes forskellige behov - selv om jeg syndes de gør et fantastisk arbejde i institutionen. 6

7 2.2 Uddybende svar Den ramme der er sat, hvor struktur og forudsigelighed danner afsæt arbejdes der altid fint med. Den pædagogik der puttes ind i rammen, som indeholder de næste 5 emner, er naturligvis afhængig af at alle de voksne er til stede. Det er de ikke altid, da der er mange andre gøremål for medarbejderne. Bl.a. en høj grad af aktiviteter udenfor huset f.eks. i form af netværksmøder og supervision. Der er ikke økonomi til at kompensere fuldt ud for dette. Der vil være tider pga. ressourcerne hvor det ikke er muligt at hjælpe med impulskontrol og opmærksomhedsfastholdelse. Som oftest er børnene her i mange af åbningstidens timer. Vi arbejder stadig på at skabe og fastholde en ønsket struktur og forudsigelighed, især på dage der kan være mere pressede end andre. Vi arbejder med flere af børnene med piktogrammer, der sætter rammen for deres hverdag. Alle disse tiltag er dog ikke tilstrækkelige, nogle af børnene tager ikke fra. Der er for et par af børnene ydre omstændigheder, der gør at de i hverdagen er utrygge, og påvirket af deres øvrige liv. Vi oplever desværre i den forbindelse at systemet har svært ved at levere det der skal til, i forhold til familien. Svaret ud fra et øjebliksbillede. Der har været to delvise raskmeldinger på to pædagoger som er tilknyttet ressourcegrupperne. Her kan det være vanskeligt med den fastlagte struktur. Jeg mener, dog at vi alle er nærværende og alle har så meget viden om børnenes problematikker at vi kan guide og har en forståelse for den enkelte barns behov. Opmærksomhedsfastholdelse kræver ofte andre og bedre fysiske rammer for at lykkes. Mindre rum at kunne inddrage i dagens faste rutiner. Men tænker dog at det lykkes i flere tilfælde. I og med vi har børnene samlet på en stue er min oplevelse at vi giver børnene de bedst mulige rammer for tætte og trygge voksen kontakter. Opmærksomhedsfastholdelse kan til tider være svært i ydertimerne, hvor der er færre medarbejdere og børnene er trætte og fyldt op. Vi oplever desuden at vores ressourcebørn er næsten i hele åbningstiden. Impulskontrol i ydertimerne kan være svære, da man ikke altid kan gå fra til det enkle barn. Gruppe sammenhænge samt aflæse sine omgivelser er svært i uvante situationer og miljøer som f.eks. ture, besøg udefra, mm. 7

8 2.3 Uddybende svar Det er min klare opfattelse, at vores interne udvikling absolut danner grundlag for, at vores viden bliver samlet et sted og derefter arbejdet ind i de enkelte dele i hverdagen, med fokus på det enkelte barns behov. Det er ikke alle ressourcebørnene der evner at indgå i et fællesskab og har problematikker der gør, at de ofte har brug for 1:1. Børnenes forskellige udfordringer påvirker relationerne til de andre børn, især i de situationer, hvor de ikke er i tæt guidning. Vi arbejder meget i mindre grupper, blandt andet ture ud af huset. Vi observerer meget på børnenes relationer og forsøger nye gruppesammensætninger. Vi har lige haft teater hvor vi sidste år, oplevede at ressourcebørnene havde svært med at optræde. derfor afprøvede vi i år, skyggeteater med stor succes. Ressourcebørnene har svært ved at aflæse sine omgivelser, de er ofte impulsstyrende og skal have hjælp til at ændre kurs og se fornuften i at man bliver nød til at inddrage, dele og tage hensyn til andre børn. Derfor tror jeg ikke de ser det som forpligtende fællesskaber - det er det vi øver med dem i at formå at skabe. 3.0 Svarfordeling på spørgsmål vedrørende ressourceinstitutionens interne organisering/gruppestruktur Og i forbindelse med at daginstitutionen er blevet ressourceinstitution; 8

9 3.1 Overvejelser, der ligger til grund for institutionens valg af organisering, og begrundelser for, hvorfor institutionen har valgt enten at ændre eller bibeholde tidligere gruppestruktur Oprindeligt havde vi alle visiterede børn på samme stue. Det gav imidlertid den udfordring, at de blev meget synlige og på den måde mere udsat. Desuden gav det ringe mulighed for, at et visiteret barn kunne følge de andre børn aldersmæssigt. Vi har nu ændret det til, at vi har tre grupper børnene kan blive indskrevet på. Den ene gruppe i team storgruppen. Derved bliver belastningen på den enkelte gruppe ikke så stor, grupperne er ikke så skrøbelige mht. mandefald eller andre aktiviteter væk fra gruppen og vores viden bliver bredere fordelt. Vores menneskesyn er at de voksne flytter rundt, hvis der er behov for det. Alle er berettiget til en plads, og vi arbejder for at alle skal få venner og føle sig som en del af gruppen. Vi har haft et ressourcebarn, der for første gang i sit 6-årige liv er inviteret til en privat legeaftale, hvilket var en stor succes.(efter 3/4 år her). Vi vurderer ved hvert enkelt visiteret barn, hvor det bedst kan profitere udviklingsmæssigt. Hvis det ville være hensigtsmæssigt at samle nogen ville vi også gøre det. Vores grupper er af "normale" størrelse, men vi deler dem i mindre grupper dagligt - ikke kun der, hvor der er visiterede børn, men så vidt muligt alle, en del af dagen Den eneste opdeling vi har for grupperne i forhold til alder, er vores storgruppe med de kommende skolebørn. Vi har to ressourcegrupper. Men de børn der skal starte i skole og som kan magte det, kommer på storgruppen. det betyder, at vi i perioder har ressourcebørn på tre grupper. Fagligheden er samlet og fokuseret på de forskellige behov børnene har. Gruppen af medarbejdere sparrer med hinanden og udvikler sig på den baggrund. Der er en kontinuitet i forældresamarbejdet. Gode muligheder for primær / sekundær funktion inden for gruppen. Forældre kan sparre med hinanden. Vi er stadigvæk stueopdelt med børn fra 3-6 år i spisesituationen, men sidder i små grupper og spiser. Pædagogiske aktiviteter(formiddag) er i mindre grupper hvor børnenes relationer samt udviklingstrin bliver sat i højsæde. Her tager vi specifikt afsæt i børnenes spor og nærmeste udviklingszone. 4.0 Svarfordeling på spørgsmål vedrørende ressourceinstitutionens kompetencer og kompetenceudvikling, herunder også til netværksaktiviteter og supervision I hvilken grad har institutionen de kompetencer, der skal til, for at fungere som ressourceinstitution 4.1 Uddybende svar Vi har i Solstrålen medarbejdere med særlige kompetencer til at kunne varetage opgaven. Disse medarbejdere er samlet i en projektgruppe, der arbejder med dels intern videndeling i huset, dels at kunne være processtyrere i denne udvikling, der foregår på vores p dage og pædagogiske møder. Vi benytter også vores pædagogiske dage til kompetenceudvikling. Vi er alle af den opfattelse at det rykker mest når vi får det fælles "indspark". Vi har haft udviklingsdag med "den svære samtale", "tidligt skadede" inklusion m.v. og har som regel hvervet oplægsholdere via "Dansk Pædagogisk Forum" der har god info om oplægsholdere landet over. De er gode til at tage udgangspunkt i de specifikke "ønsker" som vi har til udviklingsdagen. Dog vil der altid være behov for yderligere kvalificering lige fra viden om særlige diagnoser til familiearbejde og de mange aspekter det medfører. 9

10 Vi vil altid have brug for kompetenceudvikling. Vi møder nye udfordringer og gør os nye erfaringer med de enkelte børn - kompetencerne bliver bragt i spil og kommer alle til gode. mener der er en høj faglighed, men der skal hele tiden ske en opkvalificering enten ved kurser/uddannelse eller videndeling. Vi har en pædagog fra specialnetværket. Ligeledes en pædagog der tidligere har arbejdet i specialbørnehave. Endvidere en Marte Meo uddannet. De andre har tilegnet sig viden via vores egne forskellige tiltag Huset har rigtige mange kompetencer og faglighed at trække på, men vi har ikke fungeret som ressourceinstitution så længe, så vi har stadigvæk meget at lære - men vi er godt på vej. Familie/forældresamarbejdet er en udfordring, da det er dem der har brug hjælp til at ændre deres tilgang/familiemønstre for at børnene kan ændre deres adfærd/tilgang til sine omgivelser. Så forældredelen bruger vi rigtig mange ressourcer på. Netværksaktiviteter 4.2 Uddybende svar Vi har to repræsentanter med i netværk. det er mange ressourcer at formøble, i forhold til hvad institutionen får retur. Det er vigtigt at det "sættes på dagsordenen" i forhold til hele institutionen!! Der deltager en pædagog fra ressourcegruppen og en pædagog fra en af vuggestuerne i netværket. På den måde sikrer vi udbredelse af viden i hele institutionen. Til temaaftener deltager hele institutionens personale Temaaftnen vi var til var god for medhjælper, men ikke for pædagogerne. Hvor imod netværksmøderne giver medarbejderne udtryk for at det giver meget stort udbytte af faglig viden og tilgang af redskaber. Ligeledes er der stor hjælp og viden at hente med de samtaler/supervision ressourcepædagogerne samt personale har med specialvejlederne. 4.3 Uddybende svar Vi har i vores projektgruppe evalueret de forskellige tilbud der er til kompetenceudvikling af medarbejderne, herunder netværket. Det opleves, at den udvikling der foregår i netværket kunne være på et højere fagligt niveau - dog er der forståelse for, at dette skal ramme bredt. Det kan dog opfattes som gentagelser af noget medarbejderne i forvejen ved. Hjemmeopgaverne er baseret på et samarbejde mellem de deltagere der kommer i netværket. Det kan ikke altid lade sig gøre og det opleves, at hjemmeopgaverne ikke altid tager udgangspunkt i hvad der giver god mening ift. de opgaver, der konkret er i huset. Derfor er fokus mere på at få lavet opgaven, som en ekstra opgave, end det opfattes som relevant udvikling. Der ønskes større fokus på udvikling af processtyrerevner. Det er forbundet med vanskeligheder for medarbejderne at videregive deres arbejde i netværket, uden det virker som oplæsning. Dette arbejder vi dog også med internt. De fælles oplæg der har været opleves generelt som relevante. Det er godt at alle får viden fra samme kilde. Vi har flere gange fået af vide at vi skal være indstillet på at bidrage til andre i netværket, men vi synes det er for meget personaletid vi så skal levere til netværket. Vi har stort set ikke fået noget nyt tilført. 10

11 Der, hvor det bidrager, er når det formidles i personalegruppen og forskellige forhold, teorier, praktiske forholdemåder m.m. drøftes. Det er udelukkende et spørgsmål om, at jeg som leder giver det plads på personalemødet så det også bliver synliggjort. Supervision 4.4 Uddybende svar Såvel supervision i gruppen som fra distriktspsykologen opleves særdeles relevant. Det ville ikke være fagligt kvalificeret uden supervision!! Det er et must i arbejdet med målgruppen i forhold til såvel faglig som personlig udvikling. Vi har desværre måtte aflyse supervisionen nogle gange. Men der bliver udtrykt stor tilfredshed med supervisionen. Vi har fire medarbejdere der på skift deltager. Mit indtryk er at de ofte refererer til ting de har drøftet og inddrager dem i debatten i institutionen. Mht. distriktspsykologen så har vi ikke etableret noget der er kontinuitet i. De skifter hele tiden og i lange perioder har vi ikke haft nogen. 5.0 Svarfordeling på spørgsmål vedrørende de specialpædagogiske vejlederes specialviden I hvilken grad oplever institutionen, at den specialviden, der formidles og videndeles fra de specialpædagogiske vejledere - og den specialviden, der arbejdes videre med i institutionen; - bidrager til udvikling af personalets kompetencer 11

12 5.1 Uddybende svar Dette samarbejde opfatter jeg som godt og positivt. Det er et uvurderligt samarbejde. Specialvejlederne hjælper til at udarbejde handleplaner og giver supervision på disse. ved at de kommer i institutionen ofte, er det god måde, at få fulgt op og evaluere på handleplanerne. 6.0 Svarfordeling på spørgsmål vedrørende visitationspraksis Har institutionen indstillet barn/børn til ressourceinstitution 6.1 Uddybende svar Kompetencehjulet vil med fordel kunne afløse Kuno Beller. Mener altid at det er vigtigt at afdække så mange områder som muligt. Synes at materialet skal være så nyt som muligt. Der sker så meget i børneudvikling at det nærmeste er forældet når det kommer ud på skrift. Det kan være vanskeligt ift. psykologen. Kuno Beller er en metode som vi mener er forældet og giver et øjebliksbillede 12

13 Nogle af ressourceinstitutionerne har ikke selv haft indstillet barn/børn til ressourceinstitution, fordi; De børn der har været vurderet ikke matchede en ressourceplads. Vi har løftet opgaverne selv i eget regi. Vi havde sidste år, et barn der var visiteret til et andet tilbud og var i Børnely til der blev plads. Ikke alle kan inkluderes og vi oplevede en stor bekymring fra nogle forældre. Vi havde en udmeldelse på grund af dette barn. Jeg synes det er og har været interessant at starte ressourceinstitutionen op. For mig er vigtigt, at ressourcebørnene er fordelt på flere grupper og børnene hos os "visiteres" til den gruppe hvor sammensætningen af børnene, kan give de bedste relationer, udvikling og læring..vores styrke er, at vi kan imødekomme de specielle behov, børnene har. Det er vigtigt, at alle i personalegruppen har en forståelse for det. Jeg mener at der skal skabes flere institutionspladser i Akaciehuset eller andet sted, da vi kan se at der er børn som er fejlplaceret og derved ikke får den optimale hjælp - det gælder ligeledes forældredelen. Vi har 2 familier som er meget tidskrævende og jeg vil sige at de er behandlingskrævende. 13

14 BLANDT LEDERE AF DAGTILBUD (GENERELT) 7.0 Svarfordeling på spørgsmål vedrørende formålet med ressourceinstitutionerne 7.1 Uddybende svar Da jeg ikke er involveret/har viden om det pædagogiske arbejde i ressourceinstitutionen, kan jeg ikke svare på overstående spørgsmål. Når vi har børn med særlige behov visiteres de til en ressourceinstitution. Hvis barnet får en plads ekskluderes de fra deres vante miljø og familien skal skifte personale. Det er en voldsom omvæltning i et lille sart barns liv, og for os der arbejder med børnene som en meget brat overgang, fra at have været meget involveret i et barn, for derefter at slippe det. Hvis de ikke får plads har vi som institution et kæmpe problem, i forhold til at rumme og skabe udvikling for barnet. Jeg tænker pædagogisk og fagligt har ressourceinstitutionerne nogle muligheder, som virker rigtig fine. Det er svært at vide hvad der foregår i institutionerne, så hvilken udvikling, opkvalificering, og fastholdelse der sker, har jeg ingen kvalificeret mening om. Vi har i Lindegården ikke haft behov for at benytte tilbuddet om ressourceinstitutioner i den periode muligheden har eksisteret. Jeg antager at løsningen ressourceinstitutioner lever op til de forventninger og kriterier der er beskrevet overfor. Jeg har ikke forudsætninger for at besvare spørgsmålet, da det ikke er lykkedes, at få børn i ressourceinstitution. Vi har leveret et barn til Børnely, og det har han haft stor gavn af. Dejligt at det kan lykkedes at give et barn et løft, ved at normeringen er bedre, så der er den fornødne tid, til det enkelte barn.. Det er svært at svare på, da vi ikke er ressource institution. Jeg har forventning om, at ressourceinstitutionerne får en viden og nogle redskaber, der gør at de kan varetage arbejdet med at støtte op omkring børnene med særlige behov. Jeg synes at spørgsmålene henvender sig direkte til ressource institutionerne. I Ellebæk, har vi hele tiden børn i udsatte positioner. Dette fokus er ikke ændret eller opkvalificeret. vi drager derfor ikke som sådanne nytte af løsningen Spørgsmålene i dette felt henvender sig hovedsageligt til ressourceinstitution. Vi ikke har nogen viden om opkvalificering på ressourceinstitution, men der er ikke sket nogen opkvalificering på de ordinære institution på trods af, at vi fortsat har børn i udsatte positioner, som fo ikke vil kunne klare et skift, eller hvor et skift ikke vil give mening. Det er svært at vide, om der sker en opkvalificering af den pæd. indsats. Ofte er det børn, der har svært ved at være i større grupper, særligt sensitive børn vi sender i ressourceinstitution. Men det er mit indtryk, at man de fleste steder har delt børnene og ressourcerne ud i hele huset, i stedet for at have en mindre børnegruppe med bedre normering. Så gir det for mig ingen mening. Ofte kommer børnene fra at ha haft støttepædagog tilknyttet, så jeg tænker, at de kommer til et dårligere tilbud, end det de forlader. Indtil for ganske nylig har vi ikke gjort brug af "muligheden". Vi/jeg har kun hørt fortællinger om "muligheden" fra andre institutioner. Prikkerne kunne lige så godt være placeret andre steder grundet mangel på faktuel viden. 14

15 Når jeg tænker efter synes jeg det er rigtig svært at besvare spørgsmålene. Det oplever jeg skyldes at jeg i hverdagen ikke hører noget videre til ressourceinstitutionerne og det pædagogiske liv der leves der. Og har ikke været i den situation at have flyttet børn dertil. Det kunne være berigende at få større kendskab til ressourceinstitutionerne og at få en bredere indsigt i deres måde at arbejde med inklusion. Jeg har ikke anvendt ressourceinstitutionen. Jeg oplever ikke at have tilstrækkelig viden til at kunne svare på ovennævnte og tænker det mere må være stilet til ressourceinstitutionerne. Min besvarelse er med udgangspunkt i et ordinært dagtilbud. Jeg synes jo ikke det er inklusion at tage barnet ud af det ordinære dagtilbud og flytte til en ressourceinstitution. Vi er ikke selv ressourceinstitution, og har kun sparsom viden om, hvordan ressourceinstitutionerne fungerer. Vi har kun overflyttet et enkelt barn til ressourcegruppe i Mælkebøtten, hvorefter vi ikke ahr haft kontakt omkring det pågældende barn, så vi ved reelt ikke, hvordan det er gået. Jeg har svaret at jeg ikke ved det, da jeg ikke ved hvordan der arbejdes i ressourceinstitutionerne. Jeg har brugt tilbuddet til 1 barn. Men mener selvfølgelig at de lever op til beskrivelsen af tilbuddet, og arbejder helhedsorienteret og inkluderende. Det synes jeg er meget svære spørgsmål at svare på. Busters Verden har endnu ikke haft indstillet børn til ressourceinstitutionerne, så jeg vil mene at min mening om den sag baserer sig på ukendt grundlag. Så jeg har svaret ud fra "princippet om..." Vi vil hellere have ressourcerne i egen institution, da det er så sarte børn, at de vil lide under et skift. 8.0 Svarfordeling på spørgsmål vedrørende visitationspraksis Har institutionen indstillet barn/børn til ressourceinstitution 8.1 Uddybende svar Mangler skema til indstilling i edoc sagen. Forventer at EMIL og Kuno Beller bliver udskiftet med Kompetencehjulet. Jeg synes der er mange skemaer der skal samles og kunne tænke mig mere fælleshed i materialet. Det er jo vigtigt, at der vises så nuanceret billede som muligt af barnet. Så derfor er alle de nævnte bilag relevante Forløbsbeskrivelse blev nærmest beskrevet to gange. I nogen grad er svaret med Kuno Beller, da den jo skal udskiftes med kompetencehjulet. 15

16 Kuno Belleren bør erstattes af et kompetencehjul, der er mere tidssvarende. Fint at visitationsproceduren er velbeskrevet. Emil og Kuno Beller formoder jeg udgår 1/8 og erstattes med kompetencehjulet. Jeg forventer, at Kuno Beller og Emil skemaer skal erstattes af Kompetencehjulet over tid - det giver ikke mening at skulle udfylde alle 3. Nogle af institutionerne har ikke haft indstillet barn/børn til ressourceinstitution, fordi; De 4 børn vi i perioden har sendt til visitering, har ikke været til ressourceinstitution, da denne ikke vil kunne opfylde de 4 børns behov. Tryllefløjten har udvidet åbningstid. Tryllefløjten har kunnet rumme de børn, der har benyttet institutionen. Det har pt. ikke været en nødvendighed. Der ikke har været behov herfor vi har ikke haft børn som har haft særlige behov, som vi ikke kunne klare indenfor egne rammer Institutionen har ikke indstillet børn, efter denne procedure. "Vores barn" fik pladsen, da Børnely blev ressourceinstitution. Jeg er i gang med et barn p.t. I Ellebæk har vi haft børn, som har klaret sig godt socialt og har profileret af fællesskabet i nærmiljøet. Flere af disse børn er efterfølgende visiteret til special-klasser ved skolestart. Desuden har vi haft et enkelt barn, hvor det er blevet vurderet af fagligt team at det var dårligt for barnet med flere skift. Vi har et barn hvor det er vurderet af flere faggrupper at barnet følelsesmæssigt ikke ville kunne klare et skift, da barnet har haft rigtig mange skift og har et ambivalent tilknytningsmønster. Ligeledes har vi børn, der profilerer af fællesskabet i nærmiljøet samt udvikles i de strukturer, rammer og relationer der er i vores institution. Disse er også vurderet i samarbejde med specialvejleder, psykolog samt det tværfaglige team. Vi ikke har haft nogen i målgruppen. Birkehegnet har ikke haft børn dertil. Grøften (fra januar 2013) har haft et barn til visitering. Hvor det blev besluttet at barnet skulle stå på venteliste til Akaciehuset. Ville være godt, hvis også de tværfaglige team fik en større indsigt i vores ressourceinstitutioner. Vi har beholdt dem hos os, da vi vurderede at et skrift fra os til ressourceinstitution ville være meget uheldigt for børnene (3 børn). Vi er klar over at det ikke kan fortsætte, da vi ikke har de ekstra ressourcer som en ressourceinstitution har tildelt. Fagligt mener jeg det er meget dårligt at rykke børn der i forvejen har det svært og tænker at midlerne måske kunne bruges bedre hvis økonomien til ressourceinstitutioner blev konverteret til pladser i Akaciehuset, hvor der er lang venteliste. Nogle børn når ikke at få dette tilbud som således kan tænkes at forværre deres udviklingsmuligheder. Der ikke har været børn der havde behov for det. Vi vurderede, at barnet, ikke ville profeterer af et institutionsskift, med barnets udfordringer. Vi har bruger tid og ressourcer på klæde personalet på, i forhold til sparring på et personalemøde og ved specialpædagogiskvejledning, og selvfølgelig den viden vi har opnået omkring barnet. Mit kendskab til hvordan den enkelte ressourceinstitution har løst opgaven - er ikke særlig stor. Det indtryk jeg har fået er - at der kun få steder er fundet en ordning hvor ressourcebørnene er en del af en mindre børnegruppe. Hvor mit indtryk med formålet med ressourceinstitutioner har været at disse børn blev en del af en børnegruppe på ca. 15 børn (3-6 år) og hvor der derved kan skabes et inkluderende miljø, med 2 ekstra pædagoger. Har fået et vuggestuebarn ind - kom fra anden kommune, der var udredt i fraflytningskommunen - barnet blev henvist til os - da dagplejen ikke kunne magte opgaven og fordi ingen ressourceinstitutioner kunne tage vuggestuebørn! Det betød yderlig udredning hos os ( stor arbejdsopgave) - og en stor opgave med at håndterer og opfylde barnets behov - uden ekstra ressourcer. Hvilket absolut ikke var tilfredsstillende. Barnet flyttede derefter til anden kommune - da vores indstilling til visitation var klar (igen) og skulle ske. Efter vores mening skulle det barn have været på en ressourceinstitution fra dag 1, så det kom på en institution, der også havde ressourcer til det. Har fået visiteret 2 børn til Akaciehuset - og disse står på venteliste - er her meget tilfreds med at der kan ydes en kompensation i perioden, så vi har kunnet ansætte en pædagog til at opfylde nogle af disse børns behov i ventetiden. Tænker; Kompetencehjulet skulle på sigt erstatte Emil-skema. Det vil lette proceduren lidt. Børn i udsatte positioner er et stort og defust område. Jeg mener at der burde være muligheder for individuelle løsninger lokalt. Både længerevarende og korte intensive forløb. Ind imellem kan det opleves som eksklusion af barnet at flytte barnet fo. til Fensmark, da barnet jo, hvis det bor i Toksværd, har alle sine relationer her. Det opleves også for forældrene som om deres barn flyttes ud af fællesskabet. Det er et stort og komplekst felt. Derfor burde der være flere forskellige og individuelle løsninger. Både ift. varighed, intensivitet samt struktur(ressourceinstitutioner og ordinære institutioner). Min holdning er, at der fra Dagtilbudskontoret skal meldes helt klart ud, hvordan ressourceinstitutionerne skal organisere sig. Det oprindelige oplæg var, at ressourceinstitutioner fik en højere normering til en ressourcegruppe med op til 15 børn, hvoraf et antal 3-5 var visiterede. Hvis man holdt fast i det i stedet for at lade det være op til den enkelte institution, tror jeg, at det ville give bedre mening for personale og forældre at sende børn i ressourceinstitution. Ind i mellem oplever jeg, at jeg skal argumentere overfor forældre for, at de får et bedre tilbud til deres barn, men de har svært ved at se det, når barnet kommer i en børnehave med op til 20 børn i gruppen, hvor de ekstra voksenressourcer forsvinder i mængden. Og det har jeg også indimellem. Jeg synes det er et stort problem, at de børn der "falder uden for rammen" (ressourceinstitution) har utrolig svært ved at få hjælp, ligesom det er en meget stor belastning for de institution de er indskrevet i, ikke at kunne få hjælp af kompetent personale. Der burde i Næstved kommune findes en enhed for behandlingskrævende børn fra 0 til 6 år. 16

17 Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om inklusionstanken i vores ressourceinstitutioner er den rigtige vej at gå. Og de har formegentlig nu fundet deres "ben at stå på". Oplever at det er nu det er tid for at skyde andet trin af raketten. At få udbredt viden om ressourceinstitutionerne og deres måder at arbejde på. Både for tværfaglige samarbejdspartnere og i vores eget felt. Blot en gentagelse - nedlæg ressourceinstitutioner og brug midlerne til flere pladser i Akaciehuset. Fra børnehaven modtager et barn kan der komme til at gå rimelig lang tid med indstillinger og udredning og til barnet er visiteret og kan starte i ressourceinstitution I den periode bør der være mulighed for at få støtte til barnet. Vi har et eks. hvor det tog 1½ år (bl.a. forsinket af psykologskift). Barnet blev visiteret til specialinstitution, hvor der så desværre ikke var plads og næstbedste løsning var en resourceinst.1½ år i en alm. institution uden nogen særlig støtte er meget lang tid for et barn der har behov for en specialinstitution Jeg har indtryk af, at det er meget forskelligt, hvordan ressourceinstitutionerne er organiseret ift. børnegrupper - nogle steder er ressourcebørnene spredt ud over alle grupper, andre steder, som i Mælkebøtten, er de 5 ressourcebørn på en stue med 10 alm. fungerende børn. Ellers ved jeg ikke så meget om, hvad indholdet er i ressourceinstitutionerne. 17

18 BLANDT FORÆLDRE TIL BØRN VISITERET TIL RESSOURCEINSTITUTION 9.0 Svarfordeling på spørgsmål vedrørende forældrenes oplevelser i forbindelse med, at barnet har været visiteret til en ressourceinstitution Forventninger, tilfredshed og formål 9.1 Uddybende svar Der har været en super god dialog imellem os som forældre og pædagogerne, vi kunne hver dag få af vide hvad der var sket, og hvad man arbejde med så vi også kunne lave lignende ting derhjemme. Det var et stort plus for vores søn at der stort set ikke var noget sygdom, eller stor udskiftning af personalet, da det gav en stor tryghed for ham, men også os som forældre da man havde nemmere ved at tale om evt. problemer eller hans udvikling. Efter skiftet fra en anden børnehave til denne institution rykkede vores søn sig enormt og bare efter 2 måneder kunne alle i vores omgangs kreds set det. Svalen har været gode til at læse og imødekomme vores datter så hun hurtigt fandt sig tilrette og hun har udviklet meget på det år, hun var der. De tager sig af børnene med særlige behov Der er ikke så mange børn også er der mere tid til det enkelte barn De har været gode til at tilrettelægge dagen, så det har passet til barnets behov og formået at ændre behovene i takt med at hun har udviklet sig. Er der noget der ikke har fungeret har de været lydhøre og strammet op på det der ikke var så godt i strukturen. Synes det er skønt at børn med særlige behov, kan blive i et ordinært dagtilbud. Da både børn med og uden særlige behov har godt gavn af denne konstellation. Alle børn har godt at blive en del af fællesskabet og have pædagoger som har tid til dem. Men vi kunne godt have brugt noget mere information om hvad en ressource institution skal og kan. Vi var nogen af de første der startede op, og det var meget "vi tager det som det kommer", og det er også gået fint. Men det kunne være rart at der var nogen overordnede retningslinjer for hvordan et forløb skal se ud når man er ressourcebarn. Fra man får pladsen og hvad der skal ske i løbet af et år, inden man skal visiteres til at fortsætte eller overflyttes til normale vilkår. Evt. en brochure til nye forældre om hvad de kan forvente. Ikke alle i personalegruppen har specifik viden om mit barns handicap. Synes de har særligt fokus på børn med særlige behov men ikke altid ressourcerne til at gøre det pædagogiske bedste. 18

19 Barnets trivsel 9.2 Uddybende svar Vi har et andet bare i denne institution og vores søn vil rigtig gerne med og hente hende da han så får lov at komme ind på hans gamle stue og sige hej, til de andre børn men også pædagogerne. Hans talepædagog siger at hans sprog ikke ville have udviklet sig lige så godt hvis han var blevet i hans gamle institution. Hun har udviklet sig meget efter at hun er startet og er særlige knyttet til pædagogerne. Det har betydet alt for vores barn, at hun er blevet mødt der hvor hun er i sin udvikling, af nogle pædagoger med en stor faglig viden og overskud til også at kunne håndtere det der har været svært for hende. Det har haft stor betydning for vores barns udvikling. Der er blevet rykket på alle områder. Så vi har kun set det som et kæmpe plus, at vi fik denne mulighed, og vi takker vores skønne pædagoger på stuen at det er gået som det er. Har svært ved nogle af de andre ressourcebørn og normeringen er ikke altid til at tage hensyn til mit barns specifikke behov. Mit barn fungerede dårligt senere hen. Den pædagogiske støtte og hjælp 9.3 Uddybende svar Han fik lov til, at vente til sidst med at gå ud og tage tøj på efter madpakker pga., at alle vidste, at hans struktur ikke fungerer så godt i grupper eller med folk tæt på, og han kan blive utilpas med mange mennesker omkring sig. Er meget tæt knyttet til nogen enkel børn og de voksne og føler sig tryk ved at være i børnehaven Det har alt i alt været en fantastisk oplevelse. 19

20 Grunden til jeg skriver i nogen grad og ikke i høj grad er at der til tider / ofte er vikarer der ikke er kendte/trygge for mit barn det skaber kaos for ham. Der skal tages forbehold for mine svar da vore datter kun har været i ressource plads i 1 måned. Fællesskab og udvikling 9.4 Uddybende svar Institutionen har været god til at sætte ham sammen med andre børn som de troede på ville skabe gode relationer eller venskaber, og selv om han ikke længere går der ses han stadig med børn fra børnehaven, så det lykkedes pædagogerne at ramme rigtig med venskabsdelen, som ellers er en af hans svage sider. Der er et godt fællesskab mellem børnene, pædagogerne og forældre. De tager på mange ture sammen med børnene. Igen, normeringen gør at der ikke er plads til mit barns specifikke behov og voksenstyring. Information i forbindelse med visitationen var/er tilfredsstillende; Informationen i forbindelse med visitationen var/er; 20

21 Informationen i forbindelse med opstarten var/er tilfredsstillende; Informationen i forbindelse med opstarten var/er; 9.5 uddybende svar Der var mange møder i starten. Fik en rigtig god begrundelse for hvorfor at min datter skulle henvises til ressourcegruppen Det var et hårdt forløb, da vi som tilflytter havde brug for et specialtilbud. Selv om hendes papir var sendt til Næstved Kommune, var der ingen der viste noget og det var mildest talt en elendig service. Der blev aldrig ringet tilbage som lovet og det virkede som om de forskellige faggrupper ikke snakkede sammen og det virkede ikke som om der var den store forståelse for vores datters behov. Så der gik 4 mdr. inden hun fik en plads, hvor hun måtte være hjemme Vi manglede lidt info om hvad det ville sige at være ressourcebarn, hvad skal man som forældre lægge vægt på, og hvad kan man forvente at en ressourceinstitution. Men det var især i starten, vi spurgte jo bare og fandt ud af det sammen med pædagogerne, da det jo også var nyt for dem. Men tænker at nu hvor man ved mere om det at være ressourceinstitution, så kan man sagtens få lavet nogen info brochure til nye forældre og deres børn. Synes godt vi kunne være blevet informeret om, at vi blev slettet på ventelisten til Poppelhuset, da Grønnebakken blev ressourceinstitution. Tror vi løbende havde en dialog omkring det men ikke et infomøde. Overleveringen fra tidligere dagtilbud til ressourceinstitutionen var/er tilfredsstillende; 21

22 Overleveringen fra tidligere dagtilbud til ressourceinstitutionen var/er; 9.6 Uddybende svar Vi oplevede ingen problemer. Der er mere struktur. Han gik allerede i Grønnebakken. De spurgte ind til Valdemars interesser inden start. Og havde sørget for at der var f.eks. en gravko som vores søn kunne lege med. Dialogen omkring ressourceinstitutionens handleplaner for barnet var/er tilfredsstillende; Dialogen omkring ressourceinstitutionens handleplaner for barnet var/er; 22

23 Samarbejdet mellem dig og ressourceinstitutionen var/er tilfredsstillende; Samarbejdet mellem dig og ressourceinstitutionen var/er; 9.7 Uddybende svar Mange møder og daglig dialog. Det fungerer rigtig godt. Får af vide hvordan det går hver dag, når jeg henter hende. Super kompetent personale der møder os forældre hvor vi har brug for at blive mødt og ser vores søn for den han er og de udfordringer livet har givet ham. Vi er inddraget i handleplan og vi har fælles fokus. At få muligheden for at vores søn kunne komme i ressourceinstitution har været en fantastisk oplevelse for os som forældre, fordi vi lige pludselig stod over for pædagoger som vidste hvad det ville sige, at have et barn med den energi mængde som vores søn har og som ikke bare vidste en masse ting men som heller ikke var bange for at dele ud af deres viden. Vi har aldrig oplevet at der er blevet talt ned til os, men tvært imod er de problemer som vi så hos vores søn blevet taget seriøst og der er hvis det har været muligt blevet taget hånd om det. Vores søn er på knapt 2 år gået fra at være meget bagefter til lige pludselig at kunne starte i skole med jævnaldrene børn. Den institution har gjort en forskel for os som familie, og vi vil til hver en tid anbefale den til andre forældre, om de har særlige behov eller ej. Som tidligere nævnt, så har det været en de været rigtig godt til, at udvikle vores datter så hun er blevet mest mulig klar til at komme i skole. Jeg syntes at det er rigtig godt at det findes, til børn med særlige behov og man kan se at det går fremad vi er meget tilfredse med solstrålen, samt det forløb vi er i gang med ang. skoleplacering, hvor der er en rigtig god dialog og forståelse for barnets behov. Jeg synes det er en god ordning så længe der er ordentlige normeringer og børnetallet på stuerne ikke er for store. Pt. kunne normeringen i ydretimerne godt være bedre så børnene kan støttes der også. Der skal tages forbehold for mine svar da vores datter kun har været i ressource plads i 1 måned. 23

24 Replikker fra interessenter m.fl. FRA MEDARBEJDERE I RESSOURCEINSTITUTIONER Medarbejderne har givet replik til evalueringen af ressourceinstitutioner på baggrund af følgende oplæg. Målgruppen 1. I hvilken grad oplever I, at visiterede børn til ressourceinstitutionerne fungerer i institutionen/gruppen. 2. I hvilken grad oplever I, at "jeres ressourceinstitution" formår (lykkes med), at give ressourcebørnene den nødvendige; struktur, forudsigelighed, voksen-guidening, opmærksomhedsfastholdelse, tætte og trygge voksenkontakt, hjælp til impulskontrol, og hjælp til at overskue gruppen af andre børn. 3. I hvilken grad oplever I, at "jeres ressourceinstitution" formår (lykkes med); at skabe forpligtende fællesskaber for ressourcebørnene, at få ressourcebørnene til at føle sig betydningsfulde, at få ressourcebørnene til at føle sig medregnet i en gruppe/et fællesskab, at give ressourcebørnene mulighed for at bidrage til gruppen/fællesskabet, og at skabe rum for ressourcebørnene til at lære. Netværket 1. I hvilken grad deltager institutionen i netværkets aktiviteter. Kompetencer og kompetenceudvikling 1. I hvilken grad oplever I, at institutionen har de kompetencer, der skal til, for at fungere som ressourceinstitution. 2. I hvilken grad oplever I, at de teamarrangementer, der foregår i netværket og de oplæg, der gives, og de hjemmeopgaver, der skal arbejdes videre med i institutionen, bidrager til udvikling af jeres kompetencer. 3. I hvilken grad oplever I, at den specialviden, der formidles og videndeles fra de specialpædagogiske vejledere og den specialviden, der arbejdes videre med i institutionen, bidrager til udvikling af jeres kompetencer. Den psykologfaglige supervision og psykologfaglige rådgivning og vejledning 1. I hvilken grad gør institutionen brug af supervisionen. 2. I hvilken grad oplever I, at supervisionen bidrager til udvikling af jeres kompetencer. 3. I hvilken grad gør institutionen brug af rådgivning og vejledning hos distriktspsykologen. 4. I hvilken grad oplever I, at rådgivningen og vejledningen, bidrager til udvikling af jeres kompetencer. 24

25 Børnehuset Grønnebakken Målgruppen I det store hele oplever vi at de visiterede børn fungerer godt i gruppen. Men nogle børn reagerer på højt børnetal når vippen er på sit højeste, især børn indenfor autismespektret. Desuden har vi for tiden et barn, som vi mener er udenfor målgruppen og svært inkluderbart. Barnet kan kun i korte øjeblikke deltage i de fælles pædagogiske aktiviteter og kun i mindre grupper. Andre børn er bange og utrygge da barnet har en truende og udad reagerende adfærd. Vi syntes at det lykkedes godt for os, og vi arbejder hele tiden med at skabe de bedste rammer for de visiterede børn. Dog er dette ikke tilstrækkeligt med føromtalte barn. Da hun har brug for helt særlige rammer og strukturer, der oftest vil sige aktiviteter, hvor hun er en til en. I det store hele fungerer det optimalt, men vi har også udfordringer med børn med forstyrrelser inden for autismespektret. Eks. Vi har påskefrokost i huset, og det ene af vores visiterede børn deltager aktivt med at dække bord og pynte op, hendes deltagelse gør at hun bliver en del af fællesskabet. En af vores autistbørn, reagerer voldsomt på alle forandringerne og vi formår ikke at få ham inkluderet i denne aktivitet. I andre aktiviteter ville det kunne være omvendt. Netværket Vi deltager i høj grad i netværkets aktiviteter. Kompetencer og kompetenceudvikling Vi oplever at vi har de kompetencer der skal til for at fungere som ressourceinstitution, ind i mellem oplever vi udfordringer som vi ikke har viden om på forhånd, men vi syntes at vi er gode til at bruge de forskellige kanaler der er tilgængelige. Ind i mellem kan det være svært at nå at lave hjemmeopgaverne, men når vi når det oplever vi at de er relevante og bidrager til refleksion og udvikling. Gode tema arrangementer, der i høj grad bidrager til kompetenceudviklingen. Den specialpædagogiske specialviden fra vejlederne bidrager også i høj grad til kompetenceudviklingen. Den psykologfaglige supervision, rådgivning og vejledning Vi bruger det hver gang, og har 4 af sted i grupperne. Og vi oplever, at det i høj grad bidrager til udvikling af kompetencerne. 25

26 Børnehuset Solstrålen Målgruppen Set fra medarbejdernes synspunkt er det utrolig vigtigt, at de børn der visiteres ikke er børn på venteliste til andre tilbud. Dette ikke kun af hensyn til børnene, men også af hensyn til den pædagogiske indsats der bliver lagt. Det er energitappende ikke at få lov til at arbejde i overensstemmelse med den pædagogiske udvikling der er i huset fordi disse børn opleves at være meget svært inkluderbare - det kræver stor grad af ressourcer, hvilket går ud over resten af børnegruppen. De børn der passer med målgruppen fungerer rigtig fint. Der har været fokus på udvikling af de pædagogiske rammer og indhold, og det er vores opfattelse at børnene føler sig som en værdifuld del af fællesskabet i Solstrålen. Dette bærer forældrerespons samt udviklingsprofiler også positivt præg af. På vores sidste projektmøde blev de forskellige kompetenceudviklende tilbud medarbejderne deltager i evalueret. Netværket Vi deltager loyalt i netværkets aktiviteter. Dette er planlagt ind i dagligdagen. Mht. arbejdet i netværket kunne det ønskes, at niveauet var højere. Medarbejderne opfatter niveauet som det samme som de diplomuddannelser der udbydes, hvilket gør at niveauet i netværket opfattes som en pioimodel og en gentagelse. Solstrålens medarbejdere er kendt i det faglige stof. Det er mange ressourcer at bruge på dette. Hjemmeopgaverne tager udgangspunkt i parløb og er svære at gennemføre, når man er på forskellige stuer. De opleves desuden ikke altid relevante for det levede liv. Gruppen opleves for stor efter de er kommet otte ressourceinstitutioner. Det har givet god mening, at en medarbejder fra Solstrålen har været med til at lave oplæg for resten af netværksgruppen. De fælles oplæg opleves generelt relevante. Godt alle får viden fra samme kilde. Solstrålens medarbejdere i netværket kunne ønske sig, at der nedsættes en styregruppe, hvor der er medlemmer af netværket der er med til at præge udviklingen mere retningsorienteret: Hjemmeopgaverne tænkes om. De erstattes af frivillige faglige forløb, med flere opgavemuligheder, der passer ind hvor de enkelte institutioner er lige nu og med mere pædagogisk refleksion, der peger direkte tilbage på egen pædagogiske praksis. Mere spørgende tilgang til hvad der er brug for af emner. Mere praktisk arbejde med implementering af viden altså også fokus på udvikling af evner som procesfacilitator. Færre møder i netværket. 6 møder om året. Vi har for nylig valgt at bytte en medarbejder ud, da det vurderes at hun vil få mere udbytte af møderne. Vi har nedsat en projektgruppe der samler al relevant viden vi har på området. Denne projektgruppe, der består af medarbejdere med særlig viden, planlægger og udfører processer med resten med medarbejdergruppen på fælles p dage og på fælles pædagogiske møder (hver tredje måned), som en del af en formaliseret implementeringsproces. 26

27 Dette giver rigtig god mening, da medarbejderne møder flere forskellige fora, der arbejder med inklusion men ikke nødvendigvis har samme afsæt og opfattelse af begrebet. Her har vi mulighed for at løfte de forskellige opfattelser op og se på dem sammen, ift. Hvad der giver god mening at arbejde med her i Solstrålen. Vi har desuden meget stort udbytte af inklusionsværkstedet i distrikt syd. Vi oplever samarbejdet med de specialpædagogiske vejledere som relevant og udviklende ift. Den daglige pædagogiske praksis. Den psykologfaglige supervision, rådgivning og vejledning Solstrålen gør optimalt brug af psykologisk supervision. Denne bruges både i forbindelse med Helt konkrete børnesager og personlig supervision gennem reflekterende teams hvilket også er en metode vi arbejder med i Solstrålen. Supervisionen opfattes som særdeles relevant og kan bruges direkte i den daglige pædagogiske praksis. Det opleves at psykologen bruger italesatte psykologiske teorier i processen, hvilket giver god mening for medarbejderne og dermed større refleksion og egen praksis og tilgang til det enkelte barn. Etikken opleves som værende helt i top. Vi har en fast månedlig aftale med distriktspsykologen, hvor medarbejderne kan melde sig på hvis de har et relevant emne. Såvel indenfor ressourcetilbuddet som normaltilbuddet. Dette opleves også særdeles relevant, med samme udbytte som ovenfor beskrevet. 27