EU s budget for 2013: investeringer i vækst og beskæftigelse. Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed 1,4 % EU som global aktør 6,4 %

Transkript

1 EU som global aktør 6,4 % Administration 5,6 % Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed 1,4 % Naturressourcer: udvikling af landdistrikterne, miljø og fiskeri 10,7 % Bæredygtig vækst 46,8 % Naturressourcer: markedsrelaterede udgifter og direkte støtte 29,1 % EU s budget for 2013: investeringer i vækst og beskæftigelse Omslag

2 Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*): (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald. Fotos: Photodisc/Getty Image, side 2, Den Europæiske Union, side 3, 9, Phovoir, side 4, Digital Vision/Getty Image, side 5, MEV Verlag GmbH, side 6, (2013) Jupiterimages Corporation, side 7, GlowImages, side 11,12. Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren ( Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2013 ISBN doi: /30924 Den Europæiske Union, 2013 Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Printed in Luxembourg Trykt på hvidt papir bleget uden brug af frit klor

3 Forord Denne publikation giver et overblik over EU s budget for 2013, som blev vedtaget i december Tallene fremlægges med udgangspunkt i de forskellige udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme for sammen med relevante eksempler på, hvad pengene bruges på. Dette skal hjælpe læseren med at forstå de enkelte EU programmers rolle og indvirkning på dagligdagen hos EU borgerne og mange mennesker uden for EU. Selv om EU s budget er forholdsvist lille og kun udgør 1 % af EU bruttonationalindkomst, er det et vigtigt redskab til at nå målene for den europæiske integration. Stort set alle EU borgere nyder godt af EU s budget på en eller anden måde på lokalt, nationalt og europæisk plan: Erasmus, studerendes mobilitet, sikrere produkter, nye og bedre veje, rent miljø samt sikkerheden ved EU s grænser er blot nogle få eksempler på, hvor EU s budget gør en forskel. I 2013 vil EU budgettet blive fokuseret på to hovedprioriteter, nemlig øget økonomisk vækst og jobskabelse, som kun kan nås ved finanspolitisk konsolidering gennem investeringer i fremtidig vækst. EU budgettet supplerer den nationale indsats i denne henseende, idet der investeres i de prioriterede områder, der er fastlagt i den Europa 2020-strategi, som alle EU s medlemsstater har vedtaget. I EU budgettet for 2013 tages der hensyn til den vanskelige økonomiske situation og presset på de nationale budgetter. De fremtidige udgifter fastfryses, og der lægges stor vægt på besparelser og omkostningseffektivitet. Da 2013 er det sidste år i den nuværende flerårige finansielle ramme, skal budgettet omfatte udbetalingerne til de programmer, som afsluttes. Disse bidrag er afgørende for mange medlemsstater, da de dækker udgifter til centrale infrastrukturprojekter. For at afspejle EU budgettets fremadrettede karakter helliges en del af denne publikation til Europa 2020-strategien. Derefter beskrives de vigtigste udgiftsområder og kilderne til EU budgettet nærmere. Henvisningerne til den flerårige finansielle ramme sikrer en vigtig forbindelse mellem den langsigtede finansielle programmering og de årlige budgetter. En side, der er afsat til de nye finansielle bestemmelser, giver grundlæggende oplysninger om, hvordan EU budgettet forvaltes. Endelig udgør det projekt, der præsenteres sidst i denne publikation, et specifikt eksempel på, hvordan pengene fra EU bruges. De beløb, som nævnes i denne publikation, er udgiftsskøn for EU politikker, der anføres i forpligtelsesbevillinger, som er juridiske forpligtelser til at tilvejebringe finansiering under forudsætning af, at visse betingelser er opfyldt. Først da kan der foretages betalinger i form af kontante udbetalinger eller bankoverførsler til tilskudsmodtagerne. 1

4 Budgettet for 2013: til tjeneste for Europa 2020-strategien Europa 2020 er Europa Kommissionens grundlæggende strategi, hvor der fokuseres på igen at få gang i væksten i den europæiske økonomi. For at nå dette mål sikrer EU budgettet intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst gennem syv flagskibsinitiativer, som dækker centrale områder. En nylig undersøgelse har vist, at den kommende flerårige finansielle ramme for bør gøre det muligt at fokusere mere på Europa 2020-målsætningerne i EU budgettet som helhed. EU budgettet for 2013 er et afgørende skridt i retning af at nå disse mål. I 2013 afsættes der 64,5 mia. EUR direkte til Europa 2020-flagskibsinitiativerne, en forøgelse på 2,7 % i løbet af Det samlede beløb, der ydes i støtte til 2020-flagskibsinitiativerne, er højere end det, idet EU finansieringen af politikken for regionaludvikling og udvikling af landdistrikter og projekter vedrørende de transeuropæiske net (TEN) samfinansieres af medlemsstater, regioner og/ eller private operatører. For yderligere information se 2

5 1. Bæredygtig vækst Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse»konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse«er den centrale foranstaltning i indsatsen for at gøre EU til en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi, der sikrer høj beskæftigelse, produktivitet og social samhørighed. Der er afsat 16 mia. EUR under denne budgetpost, der omfatter store programmer såsom det 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (RP7), programmet for livslang læring, programmet for konkurrenceevne og innovation og de transeuropæiske net (TEN). Andre foranstaltninger vedrører det indre marked, statistikker, finansielle tjenesteydelser og tilsyn, beskatning, toldunionen og bekæmpelse af svig. Samhørighed for vækst og beskæftigelse Strukturfondene, dvs. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden, bidrager til at gøre»samhørighed for vækst og beskæftigelse«til en realitet i Europa. Strukturfondene vil nyde godt af 42,1 mia. EUR i 2013, mens projekter under Samhørighedsfonden har et budget på 12,4 mia. EUR. I henhold til en beslutning truffet af Det Europæiske Råd kan medlemsstaterne bruge penge, som ikke fordeles under strukturfondene, til at styrke deres bestræbelser på at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og støtte små og mellemstore virksomheder (SMV er). Vidste du, at disse fonde bidrager til at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed blandt regioner og EU medlemsstater og understøtte konkurrenceevnen og beskæftigelsen? Desuden fremmer fondene grænseoverskridende, tværnationalt og tværregionalt samarbejde. F.eks. styrker ESF beskæftigelsesmulighederne ved at fokusere på arbejdskraftens mobilitet og arbejdstagernes tilpasning til industrielle ændringer. 3

6 2. Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer Størstedelen af EU s territorium består af landbrugsjord og skove. Landbruget bidrager til en sund økonomisk forvaltning af disse områder. Bæredygtig udnyttelse af landbrugsjord og skove er afgørende for at sikre økonomien i landdistrikterne, landskaberne og miljøet. Desuden er denne bæredygtighed en central forudsætning for turismen, som er en vigtig økonomisk aktivitet i landdistrikterne. Sammenlignet med 2012 er det budget, der allokeres under denne post, forøget med 332 mio. EUR, så det i alt udgør 60,3 mia. EUR i Dette beløb omfatter markedsrelaterede udgifter og direkte støtte, støtte til udvikling af landdistrikter, maritime anliggender og fiskeri, miljø og klimaindsats samt andre foranstaltninger og programmer. Klimaindsatsen er en hovedprioritet for EU, som fortsat indtager en førende position med hensyn til foranstaltninger, der skal redde vores planet. Et relevant eksempel er programmet Life+, som har fået tildelt et budget på 366,6 mio. EUR for Disse midler vil understøtte foranstaltninger rettet mod øget ressourceeffektivitet. Formålet er at øge naturbeskyttelsen og biodiversiteten, mindske affaldsproduktionen og drivhusgasemissionerne, udvikle rene teknologier og forbedre luftkvaliteten. Vidste du, at EU i budgettet for 2013 har afsat 1,3 mia. EUR til europæisk forskning i fødevareindustri, landbrug, fiskeri, bioteknologi, nanovidenskab, nanoteknologier, materialer og nye produktionsteknologier? 4

7 3. Styrkelse af EU som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed Frihed, sikkerhed og retfærdighed EU afsætter 1,4 mia. EUR til støtteaktiviteter og projekter inden for følgende områder: solidaritet og styring af migrationsstrømme, grundlæggende rettigheder og retfærdighed, sikkerhed og sikring af frihedsrettigheder. EU har vedtaget et budget på 53,7 mio. EUR til området forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, hvor fokus rettes mod retshåndhævelse, grænseoverskridende samarbejde, udveksling af oplysninger og uddannelse blandt retshåndhævende myndigheder samt beskyttelse af vidner og ofre. Vidste du, at der er afsat 36,7 mio. EUR til dækning af omkostningerne ved Schengeninformationssystemet (SIS II), som ventes iværksat i første halvdel af 2013? Unionsborgerskab EU budgettet bidrager til flere flagskibsinitiativer under Europa 2020-strategien, herunder»unge på vej«,»en dagsorden for nye kvalifikationer og job«,»europæisk platform mod fattigdom og social udstødelse«og»innovation i EU«. Navnlig er der afsat et beløb på 707,1 mio. EUR til dækning af programmer, der har central betydning for EU borgerne, og som vedrører adgang til basale varer og tjenesteydelser, fremme af europæisk kultur og mangfoldighed, civilbeskyttelse, kommunikation med borgerne, Media 2007 samt andre foranstaltninger og programmer. Vidste du, at 2013 er Borgernes Europaår? Her fremmes aktiviteter, der fremhæver retten til fri bevægelighed og ophold, for at styrke samhørighedsfølelsen hos alle mennesker i EU. 5

8 4. EU som global aktør For at fremme stabiliteten, sikkerheden og velstanden i nabolandene finansierer EU en række aktiviteter uden for Unionens grænser. Desuden gennemfører EU krisestyring og fredsbevarende missioner i mange dele af verden. I 2013 stilles 9,6 mia. EUR til rådighed for at finansiere instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA), det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) og udviklingssamarbejdsinstrumentet (DCI) for blot at nævne nogle få. Vidste du, at Springprogrammet (støtte til partnerskabsreform og inklusiv vækst) støtter de lande, der oplevede det arabiske forår, og som udviser et ægte engagement med hensyn til demokratiske reformer? Kommissionen lægger fortsat særlig vægt på anvendelsen af de principper, der er fastlagt i OECD s Pariserklæring fra 2005 om bistandseffektivitet. For at sikre denne effektivitet retter Kommissionen særlig opmærksomhed mod at hjælpe udviklingslande med at fastlægge deres strategier til bekæmpelse af fattigdom, forbedre deres institutioner og bekæmpe korruption, få andre donorer til at rette ind efter disse målsætninger, harmonisere og forenkle donorprocedurerne, fokusere på at måle resultaterne og øge ansvarligheden hos både donorer og partnere. 6

9 5. Administration I 2013 anslås de samlede udgifter til administration af alle EU institutioner at udgøre 8,4 mia. EUR. Dette er blot 6 % af hele EU budgettet, idet de resterende 94 % går til borgere, studerende, ngo er og regionale og lokale myndigheder i EU medlemsstaterne og andre lande. I en situation, hvor de fleste offentlige forvaltninger kræver store nedskæringer og maksimal effektivitet, er Kommissionen fast besluttet på at handle ansvarligt i denne henseende. I EU budgettet for 2013 mindskes antallet af medarbejdere med 1 % som led i Kommissionens bestræbelser på at nedbringe medarbejderstaben med 5 % i alle EU institutioner i løbet af fem år, dog med forbehold af en anmodning om et mindre antal ekstra medarbejdere for at håndtere Kroatiens forventede tiltrædelse af EU den 1. juli Alle udgifter til nye aktiviteter, som ikke hænger sammen med udvidelsen, vil blive dækket gennem effektivitetsforøgelser og omfordeling af personale. Vidste du, at EU institutionerne gennemfører besparelser på følgende områder: møder, udvalg og konferencer, tjenesterejser og repræsentationsudgifter, undersøgelser, sociale udgifter, eksterne sprogtjenester, generelt udstyr, uddannelse, erhvervelse af information, publikationer og udgifter til mobilitet? 7

10 Hvor kommer pengene fra? EU budgettet finansieres vha. egne indtægter, som er baseret på told, moms og bruttonationalindkomst (BNI), og andre indtægter. Momsbaserede indtægter 11,3 % Andre indtægter 1,2 % Told og sukkerafgifter 14,1 % BNI-baserede indtægter 73,4 % Når Parlamentet og Rådet godkender det årlige budget, skal de samlede indtægter svare til de samlede udgifter. Det samlede beløb, som kræves for at finansiere budgettet, er en naturlig følge af de samlede udgifter. I praksis afviger de faktiske indtægter og udgifter dog ofte fra de anslåede beløb. Normalt er der et overskud, som bruges til at nedbringe medlemsstaternes bidrag til budgettet for det følgende år. Blandt de indtægter, som ikke er egne indtægter, kan nævnes: skat og andre beløb, der trækkes fra EU personalets lønninger bankrenter bidrag fra tredjelande til visse EU programmer (f.eks. på forskningsområdet) tilbagebetaling af ikke anvendt EU støtte morarenter og bøder overskuddet fra det foregående års budget. 8

11 EU budgettet i dit land I det årlige EU budget fokuseres der på behovene hos europæerne som helhed. Vi nyder alle godt af, at midlerne samles på de områder, hvor det giver mening at samarbejde. Dette er årsagen til, at EU finansierer projekter inden for en lang række områder lige fra forskning og uddannelse til miljø, humanitær bistand og mange andre aktiviteter. Den økonomiske støtte ydes gennem tilskud til offentlige og private organisationer (i særlige tilfælde også enkeltpersoner) med henblik på gennemførelse af projekterne. For at EU kan finansiere disse aktiviteter til forøgelse af velfærden, bidrager alle medlemsstater til det fælles EU budget. De tildelte midler bruges derefter på områder af fælles interesse takket være øget koordinering og samarbejde blandt medlemsstaterne og EU s institutioner. Projekteksempel Aktivere Aarhus Universitets iværksætterånd Studentervæksthuset på Aarhus Universitet skal tilskynde flere studerende på byens uddannelsesinstitutioner til at afprøve iværksætteri som en alternativ karrierevej. 9

12 EU budgettet for 2013 i tal Anslåede udgifter til EU politikker i forpligtelsesbevillinger Budget 2013 (mia. EUR) Ændring fra 2012 Bæredygtig vækst 70,6 3,7 % Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse, herunder: 16,1 4,8 % Syvende rammeprogram for forskning 10,9 6,4 % Livslang uddannelse og Erasmus Mundus 1,3 2,0 % TEN projekter 1,4 6,3 % Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation 0,7 9,6 % Socialpolitisk dagsorden 0,2 1,6 % Samhørighed for vækst og beskæftigelse, herunder: 54,5 3,3 % Strukturfondene 42,1 2,9 % Samhørighedsfonden 12,4 4,8 % Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer 60,1 0,5 % Markedsrelaterede udgifter og direkte udbetalinger, herunder: 44,0 0,1 % Landbrugsmarkeder 43,7 0,1 % Fiskerimarkeder 0,03-10,7 % Dyresundhed og plantesundhed 0,3 1,6 % Udvikling af landdistrikterne 14,8 1,4 % Fiskeri 0,9 4,6 % Miljø og klimaændringer 0,4 3,3 % Udvikling af landdistrikterne, miljø & fiskeri 16,1 1,6 % Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed ( 1 ) 2,1 2,0 % Frihed, sikkerhed og retfærdighed 1,4 2,3 % Unionsborgerskab, herunder: 0,7 1,4 % Folkesundhed og forbrugerbeskyttelse 0,1 1,8 % EU som global aktør, herunder ( 2 ): 9,6 1,9 % Instrumentet til førtiltrædelsesbistand 1,9-0,1 % Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument 2,5 6,3 % Instrumentet for udviklingssamarbejde 2,6 2,2 % Humanitær bistand 0,9 1,9 % Demokrati og menneskerettigheder 0,2 0,5 % Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik 0,4 9,2 % Stabilitetsinstrumentet 0,3 5,2 % Administration, herunder: 8,4 1,8 % Europa Kommissionen 3,3 0,3 % Andre institutioner 3,5 1,8 % I alt 150,9 2,1 % ( 1 ) Med undtagelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. ( 2 ) Herunder nødhjælpsreserven. 10

13 Den flerårige finansielle ramme Den flerårige finansielle ramme er et redskab til flerårig programmering, hvor EU s politiske prioriteter omsættes i finansielle midler over en periode på mindst fem år. I rammen fastsættes de maksimale årlige beløb til en række store kategorier af udgifter, som kaldes udgiftsområder. Under den årlige budgetprocedure skal disse maksimumsbeløb respekteres. Den flerårige finansielle ramme sikrer budgetdisciplin og forudsigelige EU udgifter. Den nuværende finansielle ramme dækker syvårsperioden Den nye finansielle ramme starter i 2014 og forventes at løbe over en periode på syv år. Den skal også afspejle EU s langsigtede prioriteter, navnlig Europa 2020-strategien. Den næste flerårige finansielle ramme, som rummer høj EU merværdi, vil være et ambitiøst, men realistisk værktøj til sikring af makroøkonomisk stabilisering og solidaritet inden for EU. Denne langsigtede økonomiske plan, som er enklere og mere fleksibel og gennemsigtig, vil afspejle nye politiske prioriteter og levere resultater ved brug af en række nyskabende finansielle instrumenter. Flere oplysninger om den flerårige finansielle ramme findes på adressen: 11

14 Connecting Europe faciliteten Connecting Europe faciliteten (CEF) er af Kommissionen blevet foreslået for den næste flerårige finansielle ramme som et nyt middel til at forbedre EU s transportnet, energiforsyning og digitale netværk og skabe bedre forbindelser mellem mennesker i Europa. 12

15 Ny finansforordning: lettere adgang til EU finansiering Finansforordningen er et centralt dokument, som indeholder EU s finansielle bestemmelser. Forordningen fastlægger principperne for EU budgettet og fastsætter, hvordan det bruges. Den nyligt vedtagne forordning, som trådte i kraft den 1. januar 2013, gør det muligt for modtagere af EU finansiering virksomheder, ngo er, forskere, studerende, kommuner og andre at følge enklere og klarere regler og procedurer. Nye elementer 1) Specifikke forbedringer, så der fokuseres mere på resultater: ingen forpligtelse til at oprette separate bankkonti hurtigere udbetalinger til modtagerne (30, 60 eller 90 dage afhængigt af kompleksiteten af de resultater, som skal nås) enklere procedurer (udbetaling af faste beløb og finansiering efter takst) ved mindre beløb mindre papirarbejde. 2) Øget ansvarlighed De nye bestemmelser vil øge ansvarligheden hos medlemsstaterne, navnlig inden for regionalpolitikken. De nationale myndigheder vil skulle underskrive og indsende årlige erklæringer, hvori de bekræfter, at EU midlerne er blevet anvendt korrekt. 3) Styrket kontrol I tilfælde af uregelmæssigheder udløses særlige mekanismer for finansielle korrektioner, og Kommissionen offentliggør afgørelser om sanktioner for misbrug af EU midler. 4) Fleksibilitet Diverse finansielle instrumenter lån, egenkapital og garantier vil blive anvendt til at øge EU midlernes finansielle virkninger. Der vil blive skabt nye muligheder for offentlig private partnerskaber. 5) Sammenlægning af midlerne EU vil kunne oprette trustfonde, hvor EU's midler sammenlægges med medlemsstaternes og andre donorers midler for at forbedre koordinationen og gennemførelsen af den eksterne bistand og øge dens synlighed. 13

16 Kalender 2013 Januar Ma. Ti. On. To. Fr. Lø. Sø Marts Ma. Ti. On. To. Fr. Lø. Sø Maj Ma. Ti. On. To. Fr. Lø. Sø Juli Ma. Ti. On. To. Fr. Lø. Sø September Ma. Ti. On. To. Fr. Lø. Sø November Ma. Ti. On. To. Fr. Lø. Sø Februar Ma. Ti. On. To. Fr. Lø. Sø April Ma. Ti. On. To. Fr. Lø. Sø Juni Ma. Ti. On. To. Fr. Lø. Sø August Ma. Ti. On. To. Fr. Lø. Sø Oktober Ma. Ti. On. To. Fr. Lø. Sø December Ma. Ti. On. To. Fr. Lø. Sø

17 15

18 16

19 17

20 18

21 19

22 20

23 21

24 22

25 23

26 24

27 25

28 26

29 27

30 28

31 29

32 30

33 31

34 32

35

36 KV DA-C Få mere at vide om EU s finansielle programmering og budget ved jævnligt at besøge vores websted: Hvis du ønsker oplysninger om vores publikationer og gerne vil have de seneste nyheder om disse, bedes du tilmelde dig ved at sende en e post til: BUDG budget inbox@ec.europa.eu Følg os på: Facebook: Twitter: