FINANSLOV. Tekst. for finansåret Finansmin. j.nr.:

Transkript

1 FINANSLOV for finansåret 2007 Tekst 9 Finansmin. j.nr.:

2 Finanslov for finansåret 2007 kan endvidere ses på Økonomistyrelsens Internet-adresse under punktet Bevillingslove og statsregnskaber. Herfra kan også downloades en elektronisk udgave af publikationen til installation på en PC.

3 3 Indholdsfortegnelse 9. Skatteministeriet... 4

4 4 9. Skatteministeriet Realøkonomisk oversigt: A. Oversigter. Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt Udgiftsbudget , ,9 568,3 Indtægtsbudget ,2 0,1 305,3 Fællesudgifter ,6 54, Centralstyrelsen ,6 54,0 Forvaltning ,4 819, Skatte- og afgiftsforvaltning ,1 316, Finansforvaltning ,3 503,0 Artsoversigt: Driftsposter ,9 142,0 Interne statslige overførsler... 5,8 14,8 Øvrige overførsler ,4 227,8 Finansielle poster... 27,1 11,0 Kapitalposter... 12,8 478,0 Aktivitet i alt ,0 873,6 Forbrug af videreførsel ,0 - Nettostyrede aktiviteter ,0-57,0 Bevilling i alt ,0 816,6 B. Bevillinger. Fællesudgifter Udgift Indtægt Mio. kr Centralstyrelsen 01. Departementet (tekstanm. 101) (Driftsbev.) ,0-02. Landsskatteretten (Driftsbev.)... 73,4-21. Klagegebyr ,5 31. Tjenestemænd ved Det Danske Klasselotteri A/S (Driftsbev.) Det Danske Klasselotteri A/S ,0

5 Retssager m.v. (tekstanm. 3)... 33,9 8,3 61. Renter... 0,1 11,0 Forvaltning Skatte- og afgiftsforvaltning 01. Skat (tekstanm. 1, 4 og 101) (Driftsbev.) ,2-03. Gebyrer, retsafgifter m.v. (tekstanm. 105) ,8 05. Godtgørelser m.v. (Lovbunden) ,6-08. Restanceinddrivelse (tekstanm. 4, 105 og 106) (Driftsbev.) ,5-10. Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige foreninger (tekstanm. 107) (Reservationsbev.)... 21,0-79. Reserver og budgetregulering Finansforvaltning 15. Personlige fordringer (tekstanm. 104)... 0,2 25,0 21. Misligholdte studielån (tekstanm. 2) (Lovbunden)... 12,6-22. Eftergivelse og tilskud til afvikling af studiegæld (Lovbunden)... 52,3 50,0 23. Afdrag og tab på misligholdt studiegæld ,0 428,0 24. Inkassoomkostninger vedr. misligholdt studiegæld... 0,2-25. Forsøgsordning for socialt udsatte grupper (Reservationsbev.)... 26,0 - Dispositionsrammer m.v. C. Tekstanmærkninger. Nr. 1. ad Skatteministeren bemyndiges til på edb-området at indgå flerårige aftaler for levering af databehandlingsydelser m.v. Nr. 2. ad Skatteministeren kan afgive garanti for tidligere statsgaranterede studielån, der er overtaget som direkte udlån af statskassen efter lov om statsgaranterede studielån, men som af låntager ønskes tilbageført til et privat pengeinstitut. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for vilkårene i forbindelse med en sådan tilbageførsel. Nr. 3. ad Af bevillingen afholdes udgifter til retssager m.v., Kammeradvokaturen og andre advokater. Beløb udover bevillingen optages på forslag til lov om tillægsbevilling. Nr. 4. ad og Såfremt bruttopersonaleafgangen fra SKAT og Restanceinddrivelse set under et udgør mindre end 8 pct. i løbet af året kan der på lov om tillægsbevilling optages merudgifter til overtalligt personale.

6 6 9. Materielle bestemmelser. Nr ad og Skatteministeren bemyndiges til at afholde udgifter til projekter, der understøtter opbygningen og udviklingen af effektive told-, skatte- og afgiftsadministrationer i de øst- og centraleuropæiske lande samt Baltikum. Stk. 2. Endvidere kan etableres og drives et flerårigt center for uddannelse i skatteadministration mv. for embedsmænd fra de øst- og centraleuropæiske lande samt de baltiske stater. Nr ad Skatteministeren kan, når et pantsat aktiv er afhændet ved tvangsauktion, uden at statskassens tilgodehavender er blevet dækket, afskrive restgælden, såfremt det godtgøres, at skyldneren hverken er eller vil blive i stand til at betale gælden helt eller delvist. Stk. 2. Kan der ved tvangsrealisation af et pant ikke forventes dækning for statskassens tilgodehavender kan skatteministeren, når omstændighederne i øvrigt taler for det, træffe en aftale om gældsforholdets afgørelse uden tvangsauktion. Stk. 3. Er der som led i en betalingsordning truffet aftale om hel eller delvis indefrysning af statskassens tilgodehavender kan skatteministeren ud fra en vurdering af skyldnerens nuværende og kommende økonomiske forhold tillade, at det indefrosne beløb afgøres ved betaling af et mindre beløb, der svarer til en kurs, der afspejler fordringens aktuelle værdi. Stk. 4. Usikrede fordringer kan, selv om forældelse ikke er indtrådt, udgå af regnskabet som uerholdelige, hvis det godtgøres, at skyldneren ikke er eller vil blive i stand til at betale nogen del af det skyldige beløb. Skatteministeren kan ligeledes træffe aftale med skyldneren om afgørelse af fordringer mod betaling af et mindre beløb. Stk. 5. Som led i inddrivelsen af skyldige beløb hos skyldnere, der er bosat i udlandet, kan skatteministeren bemyndige et inkassobureau til på statskassens vegne at indgå de betalingsaftaler med skyldnerne, som nævnt under stk Nr ad og Skatteministeren fastsætter bestemmelser om betaling fra debitorer m.fl. for administration af opgaver, som udføres af SKAT. Nr ad SKATs omkostninger i forbindelse med administration af finansforvaltningsopgaver og misligholdt studiegæld kan dækkes af renteindtægter og ved betaling fra ministerier m.fl., som SKAT udfører opgaver for. Stk. 2. Betalingen fastsættes enten efter aftale med den pågældende institution eller efter takster, som fastsættes af skatteministeren. Nr ad Almennyttige og velgørende foreninger, der er omfattet af ligningslovens 8 A, kan efter ansøgning få tilskud, der giver kompensation for købsmoms af privat indsamlede midler. Skatte- ministeren fastsætter de nærmere regler for tildeling af tilskuddet.

7 FINANSLOV for finansåret 2007 Anmærkninger 9 Finansmin. j.nr.:

8 Finanslov for finansåret 2007 kan endvidere ses på Økonomistyrelsens Internet-adresse under punktet Bevillingslove og statsregnskaber. Herfra kan også downloades en elektronisk udgave af publikationen til installation på en PC.

9 3 Indholdsfortegnelse 9. Skatteministeriet... 4 Fællesudgifter... 7 Forvaltning Anmærkninger til tekstanmærkninger... 33

10 4 9. Skatteministeriet Ministeriet varetager opgaver vedrørende skat, told, forbrugs- og miljøafgifter, arbejdsmarkedsbidrag, restanceinddrivelse samt visse opgaver vedrørende finansforvaltning. Flerårsbudget: Mio. kr F Udgiftsbudget: Nettotal , , , , , , ,6 Udgift , , , , , , ,1 Indtægt ,0 435,6 555,1 568,3 462,3 409,0 401,5 Specifikation af nettotal: Fællesudgifter ,9 192,8 204,1 209,0 204,5 200,2 199, Centralstyrelsen ,9 192,8 204,1 209,0 204,5 200,2 199,1 Forvaltning , , , , , , , Skatte- og afgiftsforvaltning , , , , , , , Finansforvaltning ,5-157,0-128,2-161,7-172,1-202,1-204,7 Indtægtsbudget: Nettotal ,9 120,2 137,4 305, , , ,3 Udgift... 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Indtægt ,9 120,2 137,5 305, , , ,4 Specifikation af nettotal: Fællesudgifter... 36,8 39,7 41,4 45,4 45,4 45,4 45, Centralstyrelsen... 36,8 39,7 41,4 45,4 45,4 45,4 45,4 Forvaltning... 87,1 80,5 96,0 259,8 992,4 990,9 990, Skatte- og afgiftsforvaltning... 87,1 80,5 96,0 259,8 992,4 990,9 990,9 Ministeriet består af Departementet, Landsskatteretten og SKAT. Budgettet er opdelt i 2 hovedområder: Centralstyrelsen, der omfatter Departementet og Landsskatteretten, og Forvaltning, der primært omfatter SKATs virksomhed, samt visse opgaver vedrørende finansforvaltning. Med virkning fra den 1. november 2005 fusionerede den kommunale og statslige skatteforvaltning og opgaverne varetages herefter i SKAT. Ligeledes med virkning fra 1. november 2005 fusionerede den kommunale og statslige restanceinddrivelse og disse opgaver varetages herefter også i SKAT. Kommunerne varetager fortsat de løbende opkrævningsopgaver. Som første led i planerne om at indføre digital motorregistrering har skatteministeren overtaget det overordnede ansvar for registrering af motorkøretøjer fra justitsministeren. Departementets virksomhed omfatter ministerbetjening og lovforberedende arbejde m.v. vedrørende skat, forbrugs- og miljøafgifter og arbejdsmarkedsbidrag samt overordnede planlægnings- og budgetfunktioner for ministerområdet. Landskatteretten er den øverste administrative klageindsats vedrørende skatter, moms, afgifter, told, ejendomsvurderinger og restanceinddrivelse.

11 9. 5 SKAT har ansvar for Skatteministeriets driftsområde. SKATs opgaver omfatter tilrettelæggelse og koordinering af opkrævningen af skat, told, forbrugs- og miljøafgifter og bidrag til arbejdsmarkedsfonde samt forvaltning af lovgivningen i forhold til borgere og virksomheder. Hertil kommer, at SKAT varetager opgaverne vedrørende restanceinddrivelse, herunder for andre ministerier og offentlige myndigheder. Der afholdes lovbundne udgifter på hovedkonto Godtgørelser m.v., Misligholdte studielån og Eftergivelse og tilskud til afvikling af studiegæld. Indtægtsbudget: Klagegebyr Det Danske Klasselotteri A/S Renter Gebyrer, retsafgifter m.v. (tekstanm. 105) Artsoversigt: Mio. kr F Bevilling i alt , , , , , , ,3 Forbrug af videreførsel ,0 12,0 - - Aktivitet i alt , , , , , , ,3 Udgift , , , , , , ,2 Indtægt ,9 555,8 692,6 873, , , ,9 Specifikation af aktivitet i alt: Driftsposter: Udgift , , , , , , ,5 Indtægt ,3 127,1 114,6 142,0 142,0 142,0 142,0 Interne statslige overførsler: Udgift... 8,3 2,0 4,4 5,8 6,3 6,0 6,5 Indtægt... 88,7 11,2 12,2 14,8 15,8 15,5 16,0 Øvrige overførsler: Udgift ,8 298,9 375,4 511,4 422,1 358,5 357,9 Indtægt... 97,8 90,9 227,8 227,8 960,4 958,9 958,9 Finansielle poster: Udgift... 1,7 0,1 2,1 27,1 32,6 27,5 21,7 Indtægt... 13,0 27,4 13,0 11,0 11,0 11,0 11,0 Kapitalposter: Udgift... 32,7 249,5 14,6 12,8 10,8 9,6 9,6 Indtægt ,0 299,3 325,0 478,0 371,0 318,0 310,0 Standardkontooversigt: Mio. kr F Driftsposter , , , , , , ,5 11. Salg af varer... 42,2 33,6 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0 13. Kontrolafgifter og gebyrer... 58,4 64,3 62,5 66,5 66,5 66,5 66,5 16. Husleje, leje arealer, leasing ,6 288,6 321,7 315,8 315,8 315,8 315,8 18. Lønninger / personaleomkostninger , , , , , , ,7 20. Af- og nedskrivninger... 55,0-53,5 126,9 145,8 149,2 156,0 21. Andre driftsindtægter ,0 41,0 41,0 41,0 22. Andre ordinære driftsomkostninger , , , , , , ,0 28. Ekstraordinære indtægter... 42,7 29,2 26,1 8,5 8,5 8,5 8,5 29. Ekstraordinære omkostninger... 7,6 20,6 10, Interne statslige overførsler ,4-9,2-7,8-9,0-9,5-9,5-9,5 33. Interne statslige overførselsindtægter... 88,7 11,2 12,2 14,8 15,8 15,5 16,0 43. Interne statslige overførselsudgifter... 8,3 2,0 4,4 5,8 6,3 6,0 6,5

12 6 9. Øvrige overførsler ,0 208,0 147,6 283,6-538,3-600,4-601,0 30. Skatter og afgifter... 93,8 89,9 227,8 227,8 960,4 958,9 958,9 31. Overførselsindtægter fra EU... 4,0 1, Overførselsudgifter til EU og øvrige udland... 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 44. Tilskud til personer ,8 153,6 163,5 302,3 187,1 131,3 120,7 45. Tilskud til erhverv ,9 23,3 23,3 46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud ,8 145,0 178,8 208,8 218,8 203,6 213,6 49. Reserver og budgetregulering , Finansielle poster ,3-27,3-10,9 16,1 21,6 16,5 10,7 25. Finansielle indtægter... 13,0 27,4 13,0 11,0 11,0 11,0 11,0 26. Finansielle omkostninger... 1,7 0,1 2,1 27,1 32,6 27,5 21,7 Kapitalposter ,3-49,8-310,4-482,2-372,2-308,4-300,4 51. Anlægsaktiver (anskaffelser) , Statslige udlån, tilgang... 32,7 24,3 14,6 12,8 10,8 9,6 9,6 55. Statslige udlån, afgang ,0 299,3 325,0 478,0 371,0 318,0 310,0 75. Reserveret bevilling (budgettering af forbrug af Årets resultat) ,0 12,0 - - I alt , , , , , , ,3 Videreførselsoversigt: Reserva- Driftsbevillinsomhebevilling Statsvirk- Anlægstionsbevilling Mio. kr. Beholdning primo , ,0

13 Fællesudgifter Centralstyrelsen Særlige bevillingsbestemmelser: Regel der fraviges eller suppleres BV Beskrivelse Indenfor nærværende aktivitetsområde kan der foretages overførsel mellem hovedkontiene. Endvidere kan der ske overførsel mellem aktivitetsområdet og Skatte- og afgiftsforvaltning Departementet (tekstanm. 101) (Driftsbev.) 1. Budgetoversigt R R B F BO1 BO2 BO3 Mio. kr Nettoudgiftsbevilling ,3 111,7 107,5 110,0 107,3 105,3 104,5 Indtægt... 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Udgift ,5 111,8 107,7 110,2 107,5 105,5 104,7 Årets resultat Almindelig virksomhed Udgift ,5 111,8 107,7 110,2 107,5 105,5 104,7 Indtægt... 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Bemærkninger: Interne statslige overførselsud gifter: 0,8 mio. kr. overføres til Udenrigsministeriet, , som refusion af udgifter til en specialattaché. 2. Reservationsoversigt Beholdning Mio. kr. primo 2006 Akkumuleret reserveret bevilling... 1,3 Bemærkninger: Hele beløbet reserveres fra 2005 til udmøntning af Fairplay-initiativer. Reservationen anvendes fuldt ud i Hovedformål og lovgrundlag Departementets virksomhed omfatter ministerbetjening, lovgivning vedrørende skat, forbrugsog miljøafgifter og arbejdsmarkedsbidrag, internationale opgaver samt overordnede planlægningsog budgetfunktioner for ministerområdet. Endvidere varetager departementet sager vedrørende regulering af registrering af motorkøretøjer m.v., som overført fra justitsministerens sagsområde ved kgl. resolutioner i februar Departementet forestår samtidig den overordnede administration af lovgivningen på Skatteministeriets område og påser, at administrationen er tilrettelagt med tilstrækkelig hensyntagen til borgernes retsbeskyttelse. Departementet varetager opgaver i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelser og cirkulærer, behandler lovfortolkningsspørgsmål, samt følger lovenes virkninger med henblik på eventuelle justeringer. Departementet kan afholde udgifter som følge af Danmarks tiltrædelse af EF's voldgiftskonvention. Jf. lov nr. 763 af 27. november 1991.

14 Departementet er delvis momsregistreret. Det skønnes ikke, at der i finansåret bliver tale om indgående eller udgående moms. EU-moms skønnes at ville udgøre ca kr. Yderligere oplysninger om Skatteministeriets departement findes på departementets hjemmeside Virksomhedsstruktur Departementet (tekstanm. 101), CVR-nr , er virksomhedsbærende hovedkonto. I virksomhedens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti: Tjenestemænd ved Det Danske Klasselotteri A/S 5. Opgaver og mål Opgaver Ministerbetjening, lovgivning vedr. skat m.v. Internationalt samarbejde Koncernstyring Mål At give skatteministeren og folketinget de bedst mulige oplysninger på Skatteministeriets område. At udarbejde lovgivning vedrørende skat, forbrugs- og miljøafgifter og arbejdsmarkedsbidrag og den overordnede administration af lovgivningen på Skatteministeriets område og påse, at administrationen er tilrettelagt med tilstrækkelig hensyntagen til borgernes retsbeskyttelse. Ligeledes varetages opgaver i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelser og cirkulærer samt behandles lovfortolkningsspørgsmål. Endeligt følges lovenes virkninger med henblik på eventuelle justeringer. At deltage i arbejdet for EU's målsætninger og sikre, at disse målsætninger integreres i skattepolitikken. Heri indgår at foretage en rimelig afvejning af nationale hensyn kontra eventuelle modstående fællesskabs hensyn. Endvidere deltages der i internationalt samarbejde og bilateralt sammen med enkeltstående lande. At varetage de overordnede koncernstyrings- og controlleropgaver, herunder at koordinere de overordnede planlægnings- og budgetfunktioner for hele ministerområdet. 6. Specifikation af udgifter på opgaver Mio. kr. R 2004 R 2005 B 2006 F 2007 BO BO BO Udgift i alt ,7 110,2 107,5 105,5 104,7 0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration ,1 45,4 43,2 42,2 41,7 1. Ministerbetjening, lovgivning vedr. skat m.v ,6 51,8 51,3 50,3 50,0 2. Internationalt samarbejde ,0 8,0 8,0 8,0 8,0 3. Koncernstyring ,0 5,0 5,0 5,0 Overførselsudgifter til EU og øvrige udland omfatter betaling og tilskud på 0,3 mio. kr. til internationale organisationer m.v.

15 Specifikation af indtægter R R B F BO1 BO2 BO3 Mio. kr Indtægter i alt... 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 6. Øvrige indtægter... 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Bemærkninger: Indtægterne stammer overvejende fra Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling. 8. Personale R R B F BO1 BO2 BO Personale i alt (årsværk) Lønninger i alt (mio. kr.)... 68,0 73,1 72,1 74,1 72,2 71,0 70,9 Lønsumsloft (mio. kr.)... 68,0 73,1 72,1 74,1 72,2 71,0 70,9 9. Finansieringsoversigt R R B F BO1 BO2 BO3 Mio. kr Reguleret egenkapital , Overført overskud , Egenkapital i alt , Langfristet gæld primo ,9 6,6 5,6 4,7 4,2 + anskaffelser ,9 2,4 2,5 2,5 2,8 - afdrag på langfristet gæld ,2 3,4 3,4 3,0 3,0 Langfristet gæld ultimo ,6 5,6 4,7 4,2 4,0 Samlet gæld ,6 5,6 4,7 4,2 4,0 Låneramme ,3 7,3 7,3 7,3 7,3 Udnyttelsesgrad (i pct.) ,4 76,7 64,4 57,5 54, Landsskatteretten (Driftsbev.) 1. Budgetoversigt R R B F BO1 BO2 BO3 Mio. kr Nettoudgiftsbevilling... 47,9 52,0 70,8 73,4 71,6 69,8 69,5 Indtægt... 0,2 0, Udgift... 48,0 52,2 70,8 73,4 71,6 69,8 69,5 Årets resultat Almindelig virksomhed Udgift... 48,0 52,2 70,8 73,4 71,6 69,8 69,5 Indtægt... 0,2 0, Hovedformål og lovgrundlag Landsskatteretten virker i henhold til skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005 med tilhørende ændringslove.

16 Landsskatteretten er landets øverste administrative klageinstans på skatte-, moms-, afgifts-, told- og vurderings- og inddrivelsesområdet. Landsskatteretten behandler klager over en lang række myndigheders afgørelser. Det gælder f.eks. afgørelser fra SKAT, Skatterådet, skatteankenævn, motorankenævn og vurderingsankenævn. Også klager over Rigspolitiets afgørelser om vægt- og vejafgift kan påklages til Landsskatteretten. Landsskatteretten har indgået resultatkontrakt for perioden , og kontrakten har to overordnede formål. Kontrakten har dels til formål at sikre implementeringen af kommunalreformen og fusionen på skatteområdet, dels til formål at nedbringe sagsbehandlingstiden. Kontrakten samt yderligere oplysninger om Landsskatteretten kan findes på Virksomhedsstruktur Landsskatteretten, CVR-nr Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance. 5. Opgaver og mål Opgaver Administrative afgørelser Informationsvirksomhed Mål At træffe korrekte afgørelser, som formidles på en sådan måde, at skatteydere, professionelle repræsentanter, statslige og kommunale myndigheder har forståelse for afgørelsen. At optræde effektivt og sagligt og yde en god service til brugerne. At brugerne oplever at de får en god behandling - også i de tilfælde hvor afgørelsen går dem imod. At formidle administrativ praksis gennem offentliggørelse af afgørelser på effektiv og dækkende vis. Sagstype Faktisk sagsbe- Målsætning for handlingstid i Alle nævnssager under ét (måneder i gennemsnit) 1)... 13,0 11,0 9,0 8,0 8,0 8,0 Indkomstskattesager (måneder i gennemsnit) 1)... 12,9 11,0 9,0 8,0 8,0 8,0 Vurderingssager (måneder i gennemsnit)... 8,8 9,0 9,0 8,0 8,0 8,0 Moms-, afgifts- og toldssager (måneder i gennemsnit) 1)... 14,6 12,0 11,0 10,0 10,0 10,0 Overspringssager fra skatteankenævn (måneder i gennemsnit) 2) - 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 Inddrivelsessager (måneder i gennemsnit) 3) ,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Sagsindgang årligt ) Bortset fra sager, som Landskatteretten er tvunget til at berostille i forbindelse med skattestraffesager, syn & skøn eller forelæggelse for EU-kommissionen eller EU's toldkodeksudvalg. 2) Bortset fra sager, hvori der begæres retsmøde, og sager hvor Landskatteretten pga. syn & skøn m.v. er tvunget til at berostille sagen. 3) Sagsbehandlingstiden beregnes fra det tidspunkt, hvor sagen er tilstrækkeligt oplyst.

17 Specifikation af udgifter på opgaver Mio. kr. R 2004 R 2005 B 2006 F 2007 BO BO BO Udgift i alt ,4 71,6 69,8 69,5 0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration ,4 17,9 17,5 17,4 1. Administrative afgørelser ,5 53,2 51,9 51,7 2. Informationsvirksomhed ,5 0,5 0,4 0,4 I henhold til skatteforvaltningslovens 12, stk. 1, består Landsskatteretten af en retspræsident, et antal retsformænd, 30 andre medlemmer samt 4 særligt motorsagkyndige medlemmer. Af de 30 andre medlemmer vælger Folketinget 11 medlemmer, og skatteministeren beskikker 19 medlemmer. Til disse 30 andre medlemmer af Landsskatteretten ydes særskilt vederlæggelse med et grundbeløb på kr. (afrundet grundbeløb pr. 1. oktober 1997). Skatteministeren beskikker herudover til afgørelse af klager efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. de 4 særligt motorsagkyndige medlemmer, hvoraf de 2 skal repræsentere bilbranchen og de 2 andre være indstillet af Færdselsstyrelsen. Disse 4 medlemmer vederlægges med kr. 200 pr. sag (niveau 1. oktober 1997). 7. Specifikation af indtægter R R B F BO1 BO2 BO3 Mio. kr Indtægter i alt... 0,2 0, Øvrige indtægter... 0,2 0, Personale R R B F BO1 BO2 BO Personale i alt (årsværk) Lønninger i alt (mio. kr.)... 38,3 41,5 57,4 59,1 57,9 56,4 56,7 Lønsumsloft (mio. kr.)... 38,3 41,5 57,4 59,1 57,9 56,4 56,7 9. Finansieringsoversigt R R B F BO1 BO2 BO3 Mio. kr Reguleret egenkapital , Overført overskud , Egenkapital i alt , Langfristet gæld primo ,4 3,8 3,3 2,9 + anskaffelser ,8 0,7 0,6 0,6 - afdrag på langfristet gæld ,4 1,2 1,0 1,0 Langfristet gæld ultimo ,8 3,3 2,9 2,5 Samlet gæld ,8 3,3 2,9 2,5 Låneramme ,0 4,0 4,0 4,0 Udnyttelsesgrad (i pct.) ,0 82,5 72,5 62,5

18 Klagegebyr Kontoen er henregnet til statens indtægtsbudget. På kontoen indtægtsføres det klagegebyr, der opkræves i henhold til skatteforvaltningslovens 42, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005 med tilhørende ændringslove. Budgetspecifikation: Mio. kr F Udgiftsbevilling... 0,0 0, Indtægtsbevilling... 1,3 1,7 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 10. Klagegebyr Udgift... 0,0 0, Andre ordinære driftsomkostninger 0,0 0, Indtægt... 1,3 1,7 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 13. Kontrolafgifter og gebyrer... 1,3 1,7 1,5 1,5 1,5 1,5 1, Tjenestemænd ved Det Danske Klasselotteri A/S (Driftsbev.) Tjenestemænd ved Det Danske Klasselotteri A/S er en del af virksomheden Skatteministeriets departement. 1. Budgetoversigt R R B F BO1 BO2 BO3 Mio. kr Nettoudgiftsbevilling Udgift Årets resultat Driftsbudget Udgift

19 Hovedformål og lovgrundlag I henhold til lov nr. 235 af 8. april 1992 om Det Danske Klasselotteri A/S er Det Kgl. Københavnske Klasselotteri med virkning fra 1. april 1992 omdannet til et aktieselskab. Efter samme lov kan statstjenestemænd i klasselotteriet, der fortsætter med at gøre tjeneste i dette uden at overgå til ansættelse i selskabet, bevare deres hidtidige ansættelsesmæssige status som tjenestemænd, idet selskabet fra den anførte dato refunderer udgifter til løn og eventuelle senere opståede udgifter til rådighedsløn/ventepenge til statskassen samt betaler et af finansministeren fastsat pensionsbidrag til staten for den pensionsalder, som optjenes i tiden fra overtagelsen og fremefter. Pensionsbidraget er optaget på Det Danske Klasselotteri A/S. Det skønnes, at der udlånes i alt 2 årsværk. Virksomhedsstruktur Virksomhedsbærende hovedkonto: Departementet (tekstanm. 101), CVR-nr Det Danske Klasselotteri A/S Kontoen er henregnet til statens indtægtsbudget. I henhold til lov nr. 235 af 8. april 1992 om Det Danske Klasselotteri A/S, 2, stk. 1, er Det Danske Klasselotteri A/S - efter forelæggelse for finansudvalget, jf. Akt 53 af 8. december ved bevilling af 12. december 2005 meddelt tilladelse til at drive klasselotteri indtil 30. april For retten til at drive klasselotteri er i bevillingen anført, jf. 2, stk. 1, i nævnte lov, at selskabet erlægger en betaling til staten, der beregnes som 6 pct. af indskudssummen. Indskudssummen er spillernes betaling for lodsedlerne. Budgetspecifikation: Mio. kr F Indtægtsbevilling... 24,8 27,5 29,0 33,0 33,0 33,0 33,0 10. Betaling for retten til at drive klasselotteri Indtægt... 24,8 27,5 29,0 33,0 33,0 33,0 33,0 13. Kontrolafgifter og gebyrer... 24,8 27,5 29,0 33,0 33,0 33,0 33, Retssager m.v. (tekstanm. 3) Under afholdes udgifter til retssager m.v., Kammeradvokaturen og andre advokater samt indtægter fra tilkendte sagsomkostninger. Budgetspecifikation: Mio. kr F Udgiftsbevilling... 41,5 46,3 33,9 33,9 33,9 33,4 33,4 Indtægtsbevilling... 10,8 17,2 8,1 8,3 8,3 8,3 8,3 10. Retssager m.v. Udgift... 41,5 46,3 33,9 33,9 33,9 33,4 33,4 22. Andre ordinære driftsomkostninger 38,0 42,3 33,9 33,9 33,9 33,4 33,4 29. Ekstraordinære omkostninger... 3,5 4, Indtægt... 10,8 17,2 8,1 8,3 8,3 8,3 8,3 28. Ekstraordinære indtægter... 10,8 17,2 8,1 8,3 8,3 8,3 8,3

20 Renter Kontoen er henregnet til statens indtægtsbudget. Hovedkontoen er oprettet som følge af omlægning af 37. Renter. Skatteministeriets renter, der ikke hidrører fra konti omfattet af selvstændig likviditet, budgetteres under Renter. Budgetspecifikation: Mio. kr F Udgiftsbevilling... 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Indtægtsbevilling... 10,7 10,6 11,0 11,0 11,0 11,0 11,0 10. Renter Udgift... 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 26. Finansielle omkostninger... 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Indtægt... 2,1 1,8 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 25. Finansielle indtægter... 2,1 1,8 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 30. Renteindtægter og udbytter Indtægt... 8,6 8,8 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 25. Finansielle indtægter... 8,6 8,8 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 10. Renter Renteindtægterne på standardkonto vedrører renter fra Jyske Bank. 30. Renteindtægter og udbytter Renteindtægter vedrører renter af tidligere afskrevne fordringer. Ovennævnte skøn er foretaget på grundlag af tidligere års indgåede beløb.

21 Skatte- og afgiftsforvaltning Forvaltning Særlige bevillingsbestemmelser: Regel der fraviges Beskrivelse eller suppleres BV Indenfor nærværende aktivitetsområde kan der foretages overførsel mellem hovedkontiene. Endvidere kan der ske overførsel mellem aktivitetsområdet og Centralstyrelsen Skat (tekstanm. 1, 4 og 101) (Driftsbev.) 1. Budgetoversigt R R B F BO1 BO2 BO3 Mio. kr Nettoudgiftsbevilling , , , , , , ,3 Forbrug af reserveret bevilling ,0 12,0 - - Indtægt ,0 110,5 42,0 43,0 43,5 44,0 44,5 Udgift , , , , , , ,8 Årets resultat Almindelig virksomhed Udgift , , , , , , ,8 Indtægt ,0 110,5 42,0 43,0 43,5 44,0 44,5 Bemærkninger: Interne statslige overførselsudgifter: 0,8 mio. kr. overføres til Udenrigsministeriet, som refusion af udgifter til en specialattaché. 2. Reservationsoversigt Beholdning Mio. kr. primo 2006 Akkumuleret reserveret bevilling ,2 Bemærkninger: Reservationen dækker engangsudgifter som følge af fusionen på skatteområdet. Heraf forventes 108,2 mio. kr. anvendt i 2006, 17,0 mio. kr. anvendt i 2007 og de resterende 12,0 mio. kr. i Hovedformål og lovgrundlag SKATs virksomhed omfatter administrationen i forhold til virksomheder og borgere primært af lovgivningen om skat, told, forbrugs- og miljøafgifter og bidrag til arbejdsmarkedsfonde. SKAT har ansvar for Skatteministeriets driftsområde, herunder personale-, økonomi-, edbog bygningsadministration, yder bistand til skatteministeren inden for hele driftsområdet og deltager i det lovforberedende arbejde på skatte-, afgifts- og toldområdet samt i det internationale skatte-, afgifts- og toldsamarbejde. SKAT - varetager statens opgaver vedrørende administrationen af skatte-, afgifts- og toldlovgivningen samt diverse EU-ordninger. Hovedopgaverne omfatter informations-, opkrævnings- og kontrolvirksomhed over for borgere og virksomheder, - varetager statens opgaver vedrørende skatteansættelse af personer, selvstændige erhvervsdrivende, selskaber, fonde og foreninger samt vurdering af landets faste ejendomme,

22 deltager sammen med Skatteministeriets departement i undersøgelser af virkningerne af den gældende skatte-, afgifts- og toldlovgivning og i den administrative udformning af love og bekendtgørelser på området, - deltager sammen med Skatteministeriets departement i det internationale skatte-, afgifts- og toldsamarbejde, herunder samarbejdet inden for EU, - varetager en række opgaver for andre ministerier og styrelser, bl.a. betalingsforretninger, indsamling af oplysninger til diverse kontrol- og statistikformål og LetLøn. I tilknytning til informationsvirksomheden kan desuden opretholdes et told- og skattehistorisk museum og/eller tilsvarende udstillings- og formidlingsvirksomhed. Bevillingen omfatter derudover udgifter til Spillemyndigheden. Yderligere oplysninger om SKAT kan findes på Virksomhedsstruktur Skat (tekstanm. 1, 4 og 101), CVR-nr , er virksomhedsbærende hovedkonto. I virksomhedens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti: Restanceinddrivelse (tekstanm. 4, 105 og 106) 4. Særlige bevillingsbestemmelser: Regel der fraviges eller suppleres Beskrivelse BV Der kan fra konto overføres midler til konto Forsvarskommandoen til dækning af evt. erstatninger i forbindelse med kontrolsamarbejde m.v. mellem Forsvaret og SKAT. Der kan overføres midler, heraf 2/3 løn, til administration fra konto BV Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige for- eninger. Skatteministeriet administrerer fremover den delvise kompensation for de almennyttige for- eningers købsmoms, jf Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige for- eninger. 5. Opgaver og mål Målene for SKAT er udtrykt gennem missionen for Skatteministeriets koncern: Vi sikrer en retfærdig og effektiv finansiering af fremtidens offentlige sektor. Missionen understøttes af en række visioner, som i højere grad giver retning for arbejdet med at nå missionen. Retssikkerhed Vi tænker retssikkerhed ind i alt, hvad vi laver. Vi behandler alle lige og fair - og det opleves sådan. Service Vi tager udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov, det er både de og vi bedst tjent med. Kvalitet Vores arbejde er af høj kvalitet - det forventes af os. Effektivitet Vi løser opgaverne på den mest hensigtsmæssige måde. Vi går foran i opbygningen af fremtidens offentlige sektor. Åbenhed Vi laver vores arbejde, så både skatteydere og offentligheden kan se, hvad vi gør - og hvorfor.

23 Attraktiv arbejdsplads Vi skaber fagligt inspirerende miljøer med gode udviklingsmuligheder - det giver arbejdsglæde og resultater. Opgaverne er sammenfattet i nedenstående overordnede inddeling. Det bemærkes, at der i denne opdeling udover opkrævning af skatter og afgifter også indgår visse reguleringsopgaver vedrørende EU, energiområdet samt spilleområdet. Opgaver Personrettet service Personrettet opkrævning Personrettet kontrol Erhvervsrettet service Erhvervsrettet opkrævning Erhvervsrettet kontrol Systemmodernisering Ankenævn Mål At yde kunderne vejledning og information om SKATs produkter, så de bliver i stand til af sig selv at overholde reglerne. At sikre en effektiv opkrævning af skatter og afgifter. At sikre - på SKATs initiativ og kontrol - at opkrævningen er sket korrekt og rettidigt, og at borgere overholder skattereglerne. At yde kunderne vejledning og information om SKATs produkter, så de bliver i stand til af sig selv at overholde reglerne. At sikre en effektiv opkrævning af skatter og afgifter. At sikre - på SKATs initiativ og kontrol - at opkrævningen er sket korrekt og rettidigt, og at virksomheder overholder skattereglerne. At IT-understøtte SKATs centrale arbejdsprocesser med effektiviseringer og lettelser til følge. At SKATs IT-arkitektur bliver så fleksibel, at det er hurtigere, billigere og mere sikkert at ændre denne. At SKATs IT-drift, vedligeholdelse og udvikling indkøbes til markedspriser. At kunne matche omverdens krav og ekspertise samt fremme en hurtig, korrekt og ensartet behandling af klagerne. Effekt R 2001 R 2002 R 2003 R 2004 R 2005 B 2006 F 2007 BO BO BO Samlet pointmål på service, kontrol og sagsbehandling i forbindelse med selskabsskat, personlige erhvervsdrivende, hovedaktionærer, moms, afgifter, lønsum, a-skat og told (1.000) 1) 950,0 950,0 950,0 950,0 - heraf samlet minimumspoint for kontroller (1.000) 1) 430,0 430,0 430,0 430,0 Samlet pointmål på kontrol, vejledning mv. (1.000) 2) 141,3 232, heraf minimumspoint for kontroller (1.000) 2) 35,0 83, Kontrol (excl. erhvervs- og selskabsligning) Totale reguleringer (mia. kr.) 4,3 3,1 4,0 4,3 4, Antal kontroller (1.000). 2) 36,4 33,5 37,9 36,4 36,4

24 Antal kontroller (toldområdet) (1.000) 29,7 21,9 21,9 21, Ligning af selskaber: Antal kontroller (1.000). 3) 28,0 28, Samlet pointmål på ligning af selskaber (1.000) 3) 68,3 63,0 63,0 63, Ansættelsesændringer (mia. kr.) 13,5 14,8 12,8.4) 8,9 8, Ligning af erhvervsdrivende: Samlet pointmål på ligning af personligt erhvervsdrivende (1.000) 5) 258, Underdeklaration af personlig 3,1 pct. 3,1 pct. 3,1 pct. 3,1 pct. indkomst 6) af BNP af BNP af BNP af BNP Indeks af "Borgernes holdning til SKAT" 7) 0,56 0,56 0,56 0,56 Indeks af "Virksomhedernes holdning til SKAT" 8) 0,55 0,55 0,55 0,55 Noter: 1) Pointmåltallet erstatter de 3 tidligere pointmåltal for henholdsvis kontrol, vejledning mv., ligning af selskaber og ligning af erhvervsdrivende og omfatter tillige fysisk kontrol - told. Pointmåltallet dækker således service, kontrol og sagsbehandling i forbindelse med selskabsskat, personlige erhvervsdrivende, hovedaktionærer, moms, afgifter, lønsum, a-skat og told. SKAT får derved mulighed for at tilpasse den samlede indsats på de nævnte områder overfor borgere og virksomheder i forhold til en konkret risiko- og væsentlighedsbetragtning. De enkelte handlinger pointfastsættes efter, hvor ressourcetunge de er. Pointmåltallet skal ses samlet over perioden Bl.a. i lyset af systemmoderniseringen vil det samlede produktionsmål årligt blive revurderet, herunder særligt med henblik på mulig opjustering. 2) Fra 2005 påbegyndte ToldSkat en opgørelse af indsatsen med kontrol, vejledning, service og afgørelser på basis af et nyt pointsystem. Det betyder, at opgaveløsningen pointfastsættes efter ressourceforbruget. SKAT får derved mulighed for at tilpasse indsatsen på de nævnte områder overfor borgere og virksomheder ift. en konkret risiko- og væsentlighedsbedømmelse, dog således at der på kontrolområdet er fastsat et minimumspointmål. I målfastsættelsen indgår ikke den del af opgaven på service og afgørelser, som tidligere lå i kommunerne, da det fornødne datagrundlag ikke forelå. Forskellen på pointmålene fra 2005 og 2006 skyldes ændret beregningsmetode. Fra 2007 opgøres ét samlet pointmål. 3) På selskabsområdet fordeles kontrollerne på 3 kontrolformer, og der er for den skatteansættende myndighed mulighed for at tilpasse kontrolindsatsen i forhold til en konkret risiko- og væsentlighedsbedømmelse. Fra 2007 opgøres ét samlet pointmåltal. 4) Fra og med 2003 medtages ansættelsesændringer på over 250 mio. kr. ikke, da det vurderes, at i forhold til overholdelse af et måltal har de meget store ansættelsesændringer et element af tilfældighed, i forhold til om de falder i det ene eller det andet år. Fra 2006 indgår måltal for ansættelsesændringer ikke på Finansloven. 5) Fra 2006 optræder pointmåltal for kontrol af personligt erhvervsdrivende. Kommunerne har tidligere været underlagt et måltal fastsat af Ligningsrådet på 30 % af mandtallet, som fastholdes i Pointene differentieres i forhold til kontroldybde. Fra 2007 opgøres ét samlet pointmåltal. 6) Til måling af underdeklaration af personlig indkomst anvendes diskrepansmetoden, som består i at sammenholde henholdsvis nationalregnskabet og skattestatistikkens opgørelse af den personlige indkomst. Forskellen mellem den personlige indkomst i de to metoder udgør et skøn over underdeklarationen. Metoden har været anvendt af Gunnar Viby Mogensen i hans doktordisputats Skattesnyderiets historie. Udvikling i underdeklaration i Danmark i 1900-tallet fra Som effektmål anvendes underdeklarationens andel af det samlede BNP. Der anvendes et glidende gennemsnit over 5 år. Effektmålet for er her baseret på beregninger for årene Beregningen foretages årligt. 7) I 2004 gennemførte Danmarks Statistik en spørgeskemaundersøgelse for ToldSkat, som bl.a. belyser danskernes holdning til skattevæsenet. Undersøgelsen gennemføres hvert andet år, dvs. næste gang i efteråret En del af svarene/spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen sammenvægtes til et måltal beregnet på samme måde som Danmarks Statistiks "forbrugertillidsindikator". De valgte spørgsmål, som indgår i indekset, afspejler alle forhold, som SKAT selv kan påvirke. I 2004 var indekset 0,56. Jo højere indekset er, desto større tilfredshed er der med SKAT. Effektmålet skal være uændret i de kommende år. De spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen blandt borgerne, som indgår i effektmålet, er:

25 a-2c: Tilfredshed med kundebetjeningen i SKAT 3e: Tillid til at skattevæsnet beregner skatten rigtig 3g: Selvangivelsen er en enkelt sag at klare for skatteyderne 5a-5d: Pjecerne i SKAT 8-9: Tilfredsheden med at selvangive via TastSelv set i forhold til tidligere 11b: SKAT træffer ensartede afgørelser i sammenlignelige sager 11c: SKAT sikrer retssikkerheden for borgere og virksomheder 13: SKAT opleves som fair og retfærdigt 15: Risikoen for at blive opdaget, hvis man snyder i skat 8) I november og december 2005 gennemførte Socialforskningsinstituttet på SKATs foranledning en undersøgelse blandt virksomheder om deres mening om SKAT. Fra denne undersøgelse er der konstrueret et indeks på samme måde som for borgerne. De valgte spørgsmål, som indgår i indekset, afspejler alle forhold, som SKAT selv kan påvirke. I 2005 var indekset beregnet på denne måde 0,55 for virksomhederne. Jo højere indekset er, desto større tilfredshed er der med SKAT. Effektmålet skal være uændret det kommende år. Undersøgelsen gennemføres hvert andet år. Dvs. næste gang i De spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen blandt virksomhederne, som indgår i effektmålet, er: 8a-8e: Tilfredshed med kundebetjeningen i SKAT 11e: Tillid til at skattevæsnet beregner skatten for virksomheder rigtig 11g: Det er let for virksomheden at afregne skat, moms og afgifter 11h: Hvorvidt SKATs kontoudtog giver et godt overblik over mellemværender med SKAT 13a-13e: Mening om SKATs vejledninger og pjecer til virksomheder 14b: SKAT træffer ensartede afgørelser i sammenlignelige sager 15: SKAT opleves som fair og retfærdigt 17: Risikoen for at blive opdaget hvis man snyder med skat, moms og afgifter 20: Risikoen for at blive opdaget, hvis man udfører sort arbejde 22a-c: Tilfredsheden med servicebesøg 24a-c: Tilfredsheden med information og vejledning på informationsmøder. 6. Specifikation af udgifter på opgaver R R B F BO1 BO2 BO3 Mio. kr Udgift i alt ,2 4554,5 4180,0 3920,8 0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration ,5 624,9 573,5 537,9 1. Personrettet service ,4 363,0 333,1 312,5 2. Personrettet opkrævning ,6 388,0 356,1 334,0 3. Personrettet kontrol ,9 1300,9 1194,1 1119,9 4. Erhvervsrettet service ,0 194,2 178,2 167,2 5. Erhvervsrettet opkrævning ,8 630,9 579,0 543,1 6. Erhvervsrettet kontrol ,9 884,1 811,4 761,1 7. Systemmodernisering ,9 88,4 81,1 76,1 8. Ankenævn ,2 80,1 73,5 69,0 Udgifterne er skønsmæssigt fordelt. 7. Specifikation af indtægter R R B F BO1 BO2 BO3 Mio. kr Indtægter i alt ,0 110,5 42,0 43,0 43,5 44,0 44,5 4. Afgifter og gebyrer... 5,5 8,0 4, Skatter og afgifter samt obligatoriske bidrag, bøder mv ,4 36, Øvrige indtægter ,1 66,0 38,0 43,0 43,5 44,0 44,5 Bemærkninger:

26 Ad 6. Øvrige indtægter: Kontoen vedrører bl.a. betaling for terminaladgang til de statslige skatteregistre og salg af publikationer (26 mio. kr.). Gebyr for kontrol af visse spilleselskabers virksomhed og for markedsovervågning (4 mio. kr.). Hertil renter (2 mio. kr.) og diverse indtægter (10 mio. kr.). Derudover interne statslige overførselsindtægter: Beløbet overføres fra Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige foreninger til dækning af administration (1 mio. kr. i 2007). 8. Personale R R B F BO1 BO2 BO Personale i alt (årsværk) Lønninger i alt (mio. kr.) , , , , , , ,0 Lønsumsloft (mio. kr.) , , , , , , ,0 Lønsumsloftet forøges med 20 mio. kr. med henblik på vederlæggelse af skatteankenævn- smedlemmer. I henhold til Akt 196 af 10. august 2006 kan der ydes vederlag til medlemmerne af besty- relsen for Foreningen af Danske Skatteankenævn. Formanden vederlægges med kr. årligt, næstformanden med kr. årligt, 3. medlem af formandskabet med kr. årligt og øv- rige medlemmer med hver kr. årligt. Alle beløb er i niveau juli Lønsumsloftet forøges endvidere som følge af udgifter til administration af delvis kompen- sation for købsmoms for almennyttige foreninger (0,7 mio. kr. i 2007) - jf. ny konto Finansieringsoversigt R R B F BO1 BO2 BO3 Mio. kr Reguleret egenkapital , Overført overskud , Egenkapital i alt , Langfristet gæld primo ,3 280,3 582,1 726,0 + anskaffelser ,8 14,8 14,8 14,8 + tilgang fra bygge- og IT-kredit ,5 414,6 261,5 22,5 - afdrag på langfristet gæld ,3 127,6 132,4 138,3 Langfristet gæld ultimo ,3 582,1 726,0 625,0 Bygge- og IT-kredit primo ,0 399,8 200,4 - + igangværende projekter ,3 215,2 61,1 22,5 - overførte projekter til langfristet gæld ,5 414,6 261,5 22,5 Bygge- og IT-kredit ultimo ,8 200,4 - - Samlet gæld ,1 782,5 726,0 625,0 Låneramme ,4 819,4 819,4 819,4 Udnyttelsesgrad (i pct.) ,0 95,5 88,6 76,3

27 Gebyrer, retsafgifter m.v. (tekstanm. 105) Hovedkontoen er henregnet til statens indtægtsbudget. Budgetspecifikation: Mio. kr F Indtægtsbevilling... 87,1 80,5 96,0 259,8 992,4 990,9 990,9 10. Bøder, konfiskation, gebyrer Indtægt... 60,4 53,4 68,0 68,0 68,0 68,0 68,0 30. Skatter og afgifter... 60,4 53,4 68,0 68,0 68,0 68,0 68,0 20. Gebyrer og formålsbestemte afgifter Indtægt... 9,8 8,4 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 13. Kontrolafgifter og gebyrer... 9,8 8,4 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 30. Gebyrer på spilleområdet Indtægt... 17,0 18,8 16,0 20,0 20,0 20,0 20,0 13. Kontrolafgifter og gebyrer... 17,0 18,8 16,0 20,0 20,0 20,0 20,0 40. Gebyrer på motorområdet Indtægt ,6 731,1 731,1 30. Skatter og afgifter ,6 731,1 731,1 50. Gebyrer på inddrivelsesområdet Indtægt ,8 159,8 159,8 159,8 30. Skatter og afgifter ,8 159,8 159,8 159,8 Gebyroversigt: Gebyr- eller Afgiftsordning Sats (Kr.) Stigning (procent) Provenu (1.000 kr.) Aktiviteten er registreret i flg. Hovedkonto 1. Betaling for banderoler til spiritus og vin... 82/1000 stk 0, Under Gebyr for udførelse af toldforretninger udenfor ekspeditionstiden... 3, Under Sats /eksped. Sats /eksped. Sats /eksped. Ad 2. Sats 1 anvendes i forbindelse med udførsel og proviantering. Sats 2 anvendes i forbindelse med påbegyndt/afsluttet ATA-carnet. Sats 3 anvendes i forbindelse med midlertidig oplæggelse, forsendelse og fortoldning. 3. Gebyr i forbindelse med restanceinddrivelse... 5/10/50/100/ 125/200/500 kr Under Bøder, konfiskation, gebyrer Bevilling til opkrævning af retsafgifter, gebyrindtægter for erindringsskrivelser m.v. 20. Gebyrer og formålsbestemte afgifter Bevilling til bl.a. opkrævning af gebyr for toldforretninger uden for ekspeditionstiden og salg af banderoler.

28 Gebyrer på spilleområdet Bevilling til opkrævning af gebyr på 750 kr. for tilladelse til drift af gevinstgivende spilleautomater. 40. Gebyrer på motorområdet Bevilling til opkrævning af gebyr for nummerplader og gebyrer vedrørende registrering af ejerskifte af motorkøretøjer m.v. 50. Gebyrer på inddrivelsesområdet Bevilling til opkrævning af gebyrer i forbindelse med inddrivelse af offentlige fordringer (restancer) Godtgørelser m.v. (Lovbunden) Der kan ydes omkostningsgodtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager ved domstolene, Landsskatteretten og skatteankenævn med hjemmel i lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (Skatteforvaltningsloven), jf. lovbekg. nr. 868 af 12. august Der ydes fuld omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v., som skatteyder vinder fuldt ud eller i overvejende grad eller som videreføres af skattemyndighederne, til dækning af udgifter, der er betalt for sagkyndig bistand m.v. ved klage til skatteankenævn og Landsskatteretten samt ved domstolsbehandling af et spørgsmål, der efter sin art kan indbringes for Landsskatteretten. Som følge af finanslovsaftalen indføres syn og skøn ved skatteankenævnene, og der gives adgang til at yde omkostningsgodtgørelse hertil. Ifølge lov om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- og afgiftsstraffesag har en skatteyder under en skatte- og afgiftsstraffesag adgang til at få beskikket en forsvarer under nogle nærmere angivne betingelser, jf. lovbek. nr. 489 af 19. september I forbindelse med digitalisering og forenkling af motorregistreringen forventes autoforhandlere og bilsyns- og omsynsvirksomheder at få mulighed for at opnå godkendelse til administration af nummerplader. Det indebærer ansvar for opbevaring og udlevering af nummerplader samt registrering af køretøjer og deres ejere i det centrale motorregister. Autoriserede virksomheder vil kunne få betaling fra staten for at udføre disse opgaver for ikke-autoriserede forhandlere og for private. Formålet er at give borgerne adgang til registrering i nærområdet uden personlig henvendelse til myndighederne. Budgetspecifikation: Mio. kr F Udgiftsbevilling ,8 144,7 153,8 163,6 179,5 186,9 186,9 10. Udgifter til sagkyndig bistand i skattesager Udgift ,3 140,5 153,0 162,8 162,8 162,8 162,8 46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud ,3 140,5 153,0 162,8 162,8 162,8 162,8 20. Udgifter til forsvarerbistand under en administrativ skatteog afgiftsstraffesag Udgift... 0,9 1,3 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud... 0,9 1,3 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 30. Godtgørelser til fremme af elektronisk angivelse og betalingsformidling Udgift... 17,6 2, Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud... 17,6 2,

29 Betaling til autoriserede nummerpladeoperatører Udgift ,9 23,3 23,3 45. Tilskud til erhverv ,9 23,3 23,3 10. Udgifter til sagkyndig bistand i skattesager Af kontoen afholdes udgifter til sagkyndig bistand i skattesager, jf. bemærkningerne ovenfor. Det forventes, at indførelse af syn og skøn ved skatteankenævnene vil medføre en forøgelse af sagsantallet med ca. 300 sager årligt, jf. bemærkningerne ovenfor. Som følge heraf forøges udgiftsbevillingen med 7,0 mio. kr. årligt. Aktivitetsoversigt: R R R R R B F BO1 BO2 BO I. Udgiftsbehov 1. Antal sager vedr. sagkyndig bi- stand i skattesager IV. Ressourceforbrug 1. Statens udgifter, mio. kr... 55,5 91,5 127,7 134,4 142,9 155,6 162,8 162,8 162,8 162,8 Note: Samtlige afsluttede sager (inklusiv sager hvor der ikke sker udbetaling). 20. Udgifter til forsvarerbistand under en administrativ skatte- og afgiftsstraffesag Af kontoen afholdes udgifter til beskikket forsvarer under en administrativ skatte- og afgiftsstraffesag, jf. bemærkningerne ovenfor. 30. Godtgørelser til fremme af elektronisk angivelse og betalingsformidling Af kontoen afholdes tilskud til virksomheder m.fl., der anvender elektronisk angivelse og betaling. Kontoen er under udfasning. 40. Betaling til autoriserede nummerpladeoperatører Af kontoen afholdes udgifter til autoriserede virksomheder, der udfører opgaver vedrørende administration af nummerplader for ikke-autoriserede forhandlere og for private Restanceinddrivelse (tekstanm. 4, 105 og 106) (Driftsbev.) Regel der fraviges eller suppleres BV Beskrivelse Der kan overføres midler, heraf 2/3 løn, til administration fra konto Forsøgsordning for socialt udsatte grupper (Reservationsbev.).