Ombygningen af Espergærde station

Transkript

1 Borgerbladet Medlemsblad for Borger- og Grundejerforeningen for Espergærde og Snekkersten m.v. Ombygningen af Espergærde station Af Jan Arnt I efteråret 2002 var der rygter om, at DSB ville nedrive den oprindelige Espergærde Stationsbygning (den røde træbygning) på vandsiden af jernbanesporene. B+G reagerede sammen med andre lokale foreninger mod dette og heldigvis ændrede DSB signaler og meddelte via Helsingør Dagblad kort før jul sidste år, at det røde stationshus IKKE ville blive nedrevet, men at man i stedet ville prøve at genskabe den oprindelige bygning. Nr 4 Dec. 2003

2 Så vidt, så godt og alle var glade. B+G har siden forgæves skrevet til DSB og bedt om aktindsigt. I mellemtiden (okt./nov. 2003) har DSB revet skur og rækværk ned mellem de 2 stationsbygninger samt fjernet alle cykelskurene. I B+G s bestyrelse var vi efterhånden lidt utålmodige af DSB s manglende samarbejdslyst overfor de lokale foreninger og vi havde derfor en omtale om emnet i sidste nummer af Borgerbladet. Formanden tager et initiativ. Da der stadig intet skete, tog B+G s nye formand Mogens Aarsleff Hansen derfor kontakt med projektleder arkitekt Morten Hylleberg fra DSB og arkitekt Jens Riis Jørgensen fra teknisk Forvaltning, hvilket har sat skred i tingene. Fra forvaltningen har vi således modtaget en tegning visende den oprindelige stationsbygning opført 1898 samt 2 perspektivtegninger, der viser hvordan DSB forestiller sig den røde træbygning og parkeringsarealerne skal se ud efter ombygningen. Mogens har ligeledes flere gange været i dialog med Morten Hylleberg. Sidste nye er, at DSB meddeler, at de nu næsten er færdige med projektet for den røde træbygning og man forventer arbejdet går i gang i Ligeledes ser DSB s projektleder frem til at præsentere materialet for B+G og kommunen ved et møde. Se, det var en god nyhed, det kan bare undre, at den skulle være så længe undervejs og ikke har omfattet forpladsen m.m.. B+G s vurdering af de foreløbige planer. Bestyrelsen drøftede ved sidste møde de nye skitser og de få oplysninger, der har været i dagspressen. Cykelparkeringen er, jf. ovenstående, allerede fjernet og nye cykelskure skal opstilles på det ryddede areal syd for stationsbygningen. Vi har endnu ikke set tegninger af den nye cykelparkering, hvorfor vi ikke kan tage stilling til dette. Vi skal dog opfordre DSB til at sørge for at nogle af de nye cykelparkeringer bliver aflåselige og at man ikke lader et nyt stålbur opføre i stil med det, man lod opstille for nogle år siden. Vi så gerne dette fjernet og erstattet af noget mere kvalitets bevidst. Forpladsen (på vandsiden) omlægges delvis med granitsten og der etableres ekstra P- arealer således, at der kan holde biler foran hele træhuset. Det vurderes nemlig som en uheldig løsning, at der permanent skal stå biler foran en smuk bevaringsværdig og lav træbygning, hvorfor vi vil anmode DSB om at reducere P- arealet foran bygningen. DSB har da også kun tegnet en enkelt bil på den store P-plads, hvilket nok ikke er en tilfældighed. Da vi stadig ikke har modtaget tegninger af forpladsens belægning og inventar, kan vi på nuværende tidspunkt ikke udtale os. Vi finder det dog positivt, at dele af asfalten udskiftes med en granitbelægning og glæder os til at se DSB s oplæg. T r æ b y g n i n g e n ( d e n o p r i n d e l i g e stationsbygning) er i dag et længehus opført i 1898 med en vinkelbygning opført 1910, der er holdt i samme arkitektoniske stil og materialer. DSB vil nedrive denne vinkelbygning og indrette venteshal, toiletter m.m. i længebygningen. En del af træfacaden mod øst og vest vil blive fjernet og der vil blive sat store glaspartier i facaderne.

3 Plan af stationsområdet på vandsiden (øst) af sporarealet. Bygningen A er den omtalte røde træbygning opført i 1898 og vinkelbygningen, opført i 1910, i skønvirke -stil, som delvis skal nedrive sog ombygges. Bygningen B er den senere stationsbygning opført i røde mursten. Den lille træbygning i midten er revet ned i år og den ny passage mellem forplads og sporareal, skal ske mellem de to bygninger.

4 Umiddelbart mener vi, at det er forkert at fjerne vinkelbygningen, da den passer fint ind til den øvrige bygning og giver bygningen en mere varieret helhedsoplevelse. Ligeledes er det hele bygningen der er erklæret høj bevaringsværdig, hvorfor man ikke bare kan rive dele af bygningen ned for at skabe 2-3 ekstra P-pladser. Den nye passage mellem forpladsen og togperron skal fremover ske mellem træbygningen og murstensbygningen, hvorfor en bevarelse af vinkelbygningen giver bedre mulighed for en åben passage med mulighed for en smuk belægning, belysning og evt. udeinventar. De store glaspartier vurderes for meget uheldige, da erfaringerne for store glaspartier på den vestlige perron ikke har været gode. Endvidere vil de store glaspartier virke fremmede for den oprindelige arkitektur. Vi vil derfor opfordre DSB til, at evt. nye glaspartier mod forpladsen etableres med respekt for den eksisterende bygnings rytme og skønvirke stil. Vi vil ligeledes opfordre DSB til, at der ikke etableres et stort glasparti mod sporarealet, men at man lader ventesalen være åben mod perronen. Samtidig vil vi opfordre DSB til, at den opførte glasfacade på landsidens ventesal bliver fjernet, da glasset ofte ødelægges og ventesalen kun bruges lidt på grund af den lukkede glasfacade. Møde med DSB. B+G ser nu frem til et møde med DSB, som foreslået af projektleder Morten Hylleberg. B+G s bestyrelse mener dog, at et sådant møde bør ske hurtigst muligt, hvorfor vores formand Mogens Aarsleff Hansen på ny har skrevet til DSB og foreslået et møde inden jul, hvor man kan drøfte det foreløbige projekt, så DSB kan indpasse de lokale interesser og brugererfaringer i det endelige projekt. Med den nye åbne linie hos DSB forventer vi os derfor et positivt møde inden jul. Dette foto er desærre ikke dateret, men stammer formodetlig fra omkring Man ser i alle fald bygningen uden den nordligste ende - pakhuset. Derimod er tilbygningen mod øst med posthuset, der blev etableret i 1901, med på billedet. (Kjeld Damgaards Arkiv)

5 Mørdrup Landsby trafiksaneres af Stig G. Lund Helsingør byråd har nu truffet beslutning om at trafiksikre Mørdrupvej fra Nordbanen og frem til Hovvej. På budgettet er der afsat 2 mio. kr. i 2003 og 0,8 mio. kr. i Sidstnævnte beløb er øremærket til lysregulering af krydset Mørdrupvej/Hovvej. De berørte borgere langs strækningen er inddraget i udarbejdelsen af detailplanlægningen og arbejdet med trafiksikringen forventes afsluttet i løbet af sommeren Der etableres bl.a. midtervulst, cykelstier og andre tiltag, så farten sænkes og de lette trafikanter sikres. B&G er glade for at der nu kommer en godt nok kun delvis løsning på trafikproblemerne i Mørdrupområdet. Vi havde frygtet, at uenigheden i følgegruppen, som var nedsat sidste år til at fremkomme med forslag til trafiksanering af Mørdrupvej, skulle føre til, at kommunen helt opgav at gøre noget. Denne frygt er heldigvis gjort til skamme.

6 Uenigheden skyldtes som bekendt, at borgerne langs Mørdrupvej ønskede at få vejen forlagt og ført under Nordbanen, som oprindeligt planlagt tilbage i 1960érne, mens beboerne langs en forlagt Mørdrupvej ønskede vejen bevaret, hvor den er og trafiksikret for at undgå, at man blot flyttede trafikproblemerne fra et sted til et andet. B&G støttede primært det sidste synspunkt ud fra et helhedssyn på trafikforholdene ikke kun i Mørdrup Landsby, men i hele Mørdrupområdet og det øvrige Espergærde. Derfor pegede vi på behovet for at sikre også Agnetevej (cykelstier) og Hovvej. B&G fandt dog samtidig, at forlægningen principielt skulle fastholdes i kommuneplanen, så denne mulighed fortsat kunne stå åben i fremtiden. Bevaringsforeningen for Mørdrup landsby har iøvrigt klaget til Naturklagenævnet over beslutningen om at gennemføre den påtænkte trafiksanering. Bevaringsforeningen finder, at beslutningen er i strid med gældende planlægning for området. Naturklagenævnet har afgjort, at klagen ikke har opsættende virkning og endelig afgørelse kan forventes i starten af det nye år. Som så ofte var det pengespørgsmålet, der i sidste ende afgjorde sagen: En forlægning af Mørdrupvej ville koste langt mere end det beløb, som var afsat på kommunens budget. Og at tro på at der kunne skabes flertal i byrådet for mange gange flere kroner end afsat fandt vi i B&G ikke realistisk. Vort bud var at anvende pengene, så flest mulige lette trafikanter kunne sikres. For B&G var det også afgørende, at trafiktællinger viste at hovedparten af trafikken i Mørdrup og i Espergærde i det hele taget skyldes områdets egen kørsel. Kort sagt - hvis vi selv brugte cykel og benene mere ville trafikbelastningen dale betragteligt! Hvis det eksisterende vejnet sikre,s ville flere givet også have mod på at gå og cykle. B&G må dog beklage, at det oprindelige afsatte beløb blev kraftigt beskåret. I stedet for 5-6 mio. kr spises trafikproblemerne i området nu af med 2,8 mio. kr. Vi forventer, at der i de kommende år mindst bliver afsat det resterende beløb til flere trafiksaneringstiltag i Espergærdeområdet. Evaluering af den oprindelige følgegruppe og processen Teknisk forvaltning indkaldte følgegruppen fra 2002 til et møde 30. oktober i år for at drøfte synspunkter i forhold til processen med at inddrage borgere og interessenter i projektet med at finde modeller for en trafiksanering. Mødet blev til dels en gentagen af tidligere kritik af kommunens beslutning, og flere deltagere fandt, at der var tale om et politisk bestilt arbejde, en skueproces, frustrende, samt at deltagerne blev puttet blår i øjnene om de økonomiske realiteter. Som repræsentant for B&G roste undertegnede kommunen for at have lyttet til vort forslag om netop at inddrage de berørte borgere og foreninger i området. Vi fandt også, at det var godt med den åbne dialog bl.a. gennem en særlig hjemmeside om projektet. Vores anbefaling var, at metoden med at inddrage borgere m.fl. endelig ikke skulle opgives, men benyttes i større omfang fremover. Selvfølgelig

7 havde B&G også gerne set et bedre resultat, men omvendt måtte vi jo anerkende, at vi kun var en følgegruppe, og at byrådet i sidste ende må træffe de endelige beslutninger. Også selvom det må være på tværs af vore ønsker. Men næste gang vil vi gerne have politikerne med ved starten af et følgegruppearbejde for at få tydeliggjort, hvad opgaven drejer sig om og hvilke betingelser, der gør sig gældende. Forvaltningen tog synspunkterne til efterretning og fandt, at man næste gang må gøre kommissoriet og processen mere præcis, så der ikke er tvivl om opgaven, og hvilke rolle en følgegruppe har. Desuden vil man foretrække at have en mindre gruppe og finde andre måder at udpege deltagerne på. Næste skridt: trafiksikring af Espergærde I B&G finder vi, at der med trafiksikringen af Mørdupvej vest for Hovvej tages et første skridt, som snarest må følges op af det næste: trafiksikring af det øvrige vejnet i Espergærde. Det gælder krydset Mørdrupvej-Nørremarken, det gælder krydset Hovvej-Gymnasievej. Det drejer sig om anlæg af cykelstier på Agnetevej og langs Mørdrupvej ned til Strandvejen. Og så bør fartdæmpende indgreb også etableres på samme strækning af Mørdrupvej, hvor farten i dag er langt højere end på den strækning af Mørdrupvej, som nu langt om længe sikres. Disse indgreb er nødvendige eftersom det jo desværre må erkendes, at uden fartdæmpende foranstaltninger kommer farten og dermed ulykkestallet ikke ned! PS. Man kan stadig følge sagen om trafiksikring af Mørdrupvej på kommunens hjemmeside: Stig G Lund var B&G s repræsentant i den oprindelige følgegruppe vedr. Trafiksanering i Mørdrup Landsby Ovenstående tegning viser hvorledes Helsingør Kommune foreløbig har tænkt sig den nye profil for den del af Mørdrupvej, der strækker sig mellem Nordbanen og Hovvej. Et smalt fortov og en smal cykelsti i hver side samt en såkaldt midtervulst skal gøre strækningen mere sikker end i dag.

8 Kjeldsbjerggaards nedrivning er udsat af Jan Arnt I sidste nummer af Borgerbladet omtalte vi, at de nye ejere af Kjeldsbjerggaard (Kongevejen 235, Snekkersten) havde søgt Kommunen om nedrivning af ejendommen. Som argumentation blev bl.a. anført, at ejendommen var forfalden og angrebet af råd, hvilket dog er ejernes egen skyld, da de ikke har overholdt (land)ejendommens bopælspligt, og ikke har udbedret skader på ødelagte tag, vinduer m.m., men blot ladet den forfalde. Ejendommen er i Kommuneatlasset erklæret Høj Bevaringsværdig og så sent som år 2000 har Frederiksborg Amt og fredningsmyndighederne tilkendegivet, at ejendommen skal opretholdes i sin nuværende stand og uden ændringer heri. Ligeledes anføres i forslag til Regionsplantillæg nr. 9 feb. År 2000 forslag til fredning af både bygninger og haven. På baggrund af dette havde B+G sendt indsigelse mod nedrivningen, så vi ikke mister et fint eksemplar af Helsingør Kommunes kulturhistoriske arv. Det samme har en del andre foreninger og enkeltpersoner heldigvis også gjort. Kommunen har udsat sagen. Teknisk Forvaltning har den skrevet til de nye ejere Jette og H.R. Bartsch, at ansøgningen om nedrivningen udsættes. Årsagen til udsættelsen skyldes alene, at ejerne i brev den har skrevet, at sagen udsættes indtil videre. Dvs. vi må frygte, at ejerne på et tidspunkt vil genfremsende en ansøgning om nedrivning. Det havde derfor været glædeligt hvis Forvaltningen f.eks. havde suppleret teksten med, at en nedrivnings tilladelse ikke ville kunne forventes, såfremt der ikke var helt specielle forhold, der talte for dette, hvilket ikke ses i den aktuelle sag. Forvaltningen henviser til byggelovens 14 og tilføjer, at bebyggelsen inkl. de ubebyggede arealer skal holdes i forsvarlig og sømmelig stand. Dette er jo en lidt uklar formulering, man må så håbe at ejerne forebygger yderligere skade ligesom rådangreb udbedres, så der ikke om 1-2 år pludselig er omfattende svampeskader på ejendommen. I øvrigt forekommer det urimeligt, at ejerne i år 2000 køber ejendommen, hvor der er bopælspligt og så lader bygningerne stå tomme. B+G vil derfor opfordre Forvaltningen til at følge sagen op, så den ikke pludselig står som en bygning, der næsten er umulig at redde. Såfremt ejerne af sådanne årsager på et senere tidspunkt vil forny sin ansøgning om nedrivning håber vi optimistisk at Forvaltningen

9 vil afvise sagen. Hvis ikke vil B+G sammen med Helsingør Bevarings-forening og andre følge sagen til dørs. Kjeldsbjerggaarden fotograferet fra indkørslen fra Kongevejen i Efterlysning... Til august 2004 kan Borger- og Grundejerforeningen for Espergærde, Snekkersten m.v. fejre sit 100 års jubillæm. I den anledning har bestyrelsen besluttet at søge udarbejdet et jubilæumsskrift, der udover at beskrive selve foreningens virke også vil beskrive Sydkystens udvikling igennem de 100 år. Det er bestyrelsens håb, at et sådant skrift vil kunne have interesse for mange på Sydkysten og bidrage til forståelsen af områdets nuværende struktur og udseende. Det er nærværende medlemsblads redaktør, der har påtaget sig opgaven med at udarbejde dette skrift. I den anledning efterlyses materiale, som kan være med til at belyse foreningens historie i almindelighed. Men i særdeleshed efterlyses de ældste numre af medlemsbladet, som dengang hed Grundejerbladet. Redaktøren er allerede i besiddelse af komplette årgange fra 1963 til nu, men har kun enkelte numre fra før den tid. Det første nummer udkom i 1954, så denne efterlysning drejer sig med andre ord om årgangene 1-9. Har nogen sådanne numre liggende vil redaktøren gerne låne bladene m.h.p. kopiering. Kjeld Damgaard

10 Fotoatelieret på Hornbækvej af Dan Borgen Hasløv Mange har efterhånden opdaget, at vi har fået en ny, blomstrende virksomhed i Espergærde. På Hornbækvej er der nemlig åbnet et fotoatelier, hvor der er en livlig aktivitet af kunder som får taget vellignende portrætter, mens de er (for) travlt beskæftiget med at komme frem til arbejdet eller på vej hjem til familien igen. V i r k s o m h e d e n s omsætning er som altid en hemmelighed, men mængden af blitzlys lader ane, at den er stor. Det er ikke en omsætning d e r g a v n e r d e t økonomiske klima i Helsingør kommune. Indtægterne b o g f ø r e s l a n g t herfra og gavner på ingen måde den lokaløkonomiske omsætning. Det øverste billede viser strækningen, hvor der nu er indført 50 km/t - og hvor politiets fotoatelier har god omsætning. Fotoet i midten og nederst viser strækningerne, hvor der må køres hhv. 60 km/t og 80 km/t. Det er selvfølgelig for galt, at så mange kører for hurtigt netop der, hvor Esper-gærdeskolen og Tibberupskolen efter mange års kamp fik etableret en overgang for at sikre børnenes

11 skolevej. Der er sat tydelige skilte op, der fortæller hvor hurtigt man må køre. Nogen påstår dog, at de bliver forvirret af de mange skilte. Fotoatelieret har nu fungeret længe. Underligt nok synes omsætningen ikke at falde. Det er derfor naturligt at spørge om ikke de mange penge, der anvendes af lokale borgere her, kunne anvendes bedre ikke mindst til at sikre børnenes skolevej. Vi skal derfor foreslå Helsingør Kommune at få oplyst omsætningen hos fotografen og derefter undersøge om ikke kommunen kunne bidrage til et bedre alternativ, så hastigheden rent faktisk bliver sænket. Alle, der kører på Hornbækvej, ved jo hvad fejlen er at vejen er udformet som en motorvej, og at de lange bakker gør det svært for selv velmenende, hensynsfulde bilister at holde farten nede. Hvad kan der gøres? Bump og underlige indsnævringer tror vi ikke på. De skaber blot irritation og nye uheld. Vi tror, at andre muligheder skal prøves, fx smallere vejbaner og forskønnende træer som skaber en lukket miljø langs den nederste del af vejen. Erfaringen fra andre steder viser at det hjælper med at få nedsat farten. Vi håber, at kommunen i et samarbejde med amtet vil tage sagen op snarest. Borger- og Grundejerforeningens bestyrelse m.v.: Formand: Mogens Aarsleff Hansen, Strandvejen 175, Mørdrup, 3060 Espergærde, tlf Næstformand: Stig G. Lund, Strandvangsvej 3 B, 3060 Espergærde, tlf Næstformand: Dan B. Hasløv, Toftevej 22, 3060 Espergærde, tlf Kasserer: Peter Winther, Strandvangsvej 3 A, 3060 Espergærde, fax Sekretær: Henrik Anton Svendsen, Bredgade 4 I tv, 1260 København K, tlf Best.medlem: Aase Dahl, Toftevej 7 A, 3060 Espergærde, tlf Best.medlem: Jan Arnt, Stokholmsvej 23, Mørdrup, 3060 Espergærde, tlf Ansvh. redaktør af Borgerbladet: Kjeld Damgaard, Helgavej 8, Mørdrup, 3060 Espergærde, tlf

12 Bladnr Postbesørget blad (0900 KHC) En grøn-blå forening i en blå-grøn Denne sloganagtige overskrift rummer essensen af det, som er formålet med vores snart 100-årige forening. Den opmærksomme læser af sidste nummer af Borgerbladet vil sikkert have lagt mærke til farvetrykket, som bl. a. blev udnyttet i bladhovedet. Her er det synliggjort, at ordvalget grøn-blå udspringer af foreningens logo, der i venstre side har et stregsymbol for foreningens vestgrænse (Kongevejen) og i højre side en bølgelinie for det blå Øresund. I midten ses Egebladet som symbol for Egebæksvang og klodserne hhv. foroven og forneden symboliserer husene i hhv. Snekkersten og Espergærde-områderne. Men leg med ord og farver er én ting! Noget helt andet er desværre ofte realiteterne med at få det grøn-blå til at blive blå-grønt. Som interessegruppe er det ofte svært at danse med myndighederne i vores lokalområde. Ikke desto mindre skal denne lille ordleg understrege vores fælles ønske om at fremtiden må blive rigtig blå-grøn for os alle! Glædelig Jul og Godt Nytår til alle foreningens medlemmer. Mogens Aarsleff Hansen