I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april / Søren Peter Kongsted EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. I skriver bl.a., at: der forud for projektet ikke er foretaget en egentlig sikkerhedsrevision projektet vil medføre farligere trafikale situationer end de nuværende, idet cykelstien på en del af arealet ud for jeres ejendom alene vil blive afmærket med rumlestriber det er disproportionalt, at kommunen ikke har eksproprieret den forladte ejendom på den anden side af gaden, men alene har eksproprieret beboede ejendomme på jeres side af vejen. I s af 3. og 11. februar 2013 har I indsendt diverse fotos og et enkelt videopklip af svingende lastbiler i krydset T vej/s vej. Vores afgørelse Vi mener ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte kommunens beslutning om at ekspropriere. Baggrund Kommunen har efter afholdelse af åstedsforretning den 21. og 22. marts 2012 den 24. april 2012 besluttet at etablere en cykelsti mellem S og N. Det er i den forbindelse besluttet at ekspropriere 75 m 2 fra jeres ejendom, matr. nr. 18 e, T vej 32. Kommunen har i afgørelsesbrevet af 10. maj 2012 endvidere meddelt jer, at der på åstedsforretningen blev forelagt et ændret projekt, og at der efter aftale blev foretaget yderligere opmålinger og afmærkninger på matr. nr. 18 e. Dette ændringsprojekt ville dog kræve jeres accept som lodsejere, og i så fald ville kommunen indkalde til en ny åstedsforretning. I har med jeres brev af 5. juni 2012 klaget over kommunens ekspropriationsbeslutning af 24. april 2012, dvs. det oprindelige projekt, hvorfor vi derfor må lægge til grund, at I ikke ønsker et revideret projekt. Hvad Vejdirektoratet kan tage stilling til Vi kan tage stilling til klager over en ekspropriation og i forbindelse hermed tilsidesætte en kommunes beslutning om ekspropriation fra en ejendom. Dette fremgår af vejlovens 2 4, stk. 2. Vi kan derimod ikke pålægge en kommune at gennemføre et andet konkret vejprojekt, herunder et revideret projekt. 1 Meddelt i brev af 10. maj Lovbekendtgørelse nr af 3. november Niels Juels Gade København vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 2 af 7 Vi kan heller ikke tage stilling til forhold, der er omfattet af anden lovgivning, herunder til andre klagemyndigheders afgørelser. Men vi kan påse, om de fornødne tilladelser efter anden lovgivning er indhentet i forbindelse med en ekspropriation. Vejlovens bestemmelser om ekspropriation Vejlovens bestemmelser - Vejlovens 43 og 49: Det er kommunen, der beslutter, om en ekspropriation skal ske. Dette fremgår af vejlovens 49, stk. 1. Reglerne om, i hvilke tilfælde, der kan ske ekspropriation, fremgår af vejlovens 43. Ekspropriation kan efter denne bestemmelse bl.a. ske til udvidelse af eksisterende offentlige veje samt nyanlæg af offentlige stier, når almenvellet kræver det. Det er dermed et krav for anvendelsen af 43, at ekspropriationen sker af hensyn til almenvellet, jf. ordlyden herom. Der er således ikke indeholdt krav i bestemmelsen om, at en fremtidig vej eller sti skal være optaget/indeholdt på planniveau 3, før bestemmelsen kan finde anvendelse. Det er heller ikke et krav for anvendelsen af 43, at det eksproprierede areal (i dette tilfælde en stiforbindelse) skal støde op til identiske eller bestemte typer af vej- eller stianlæg i den ene eller begge ender af arealet. Og det er ydermere heller ikke et krav, at stier skal anlægges bestemte steder (ex. kun langs med eksisterende veje), med en bestemt bredde og udformning samt med en samt belægningstype. Endelig er det ikke krav for anvendelsen af 43, at der forud for projektet er foretaget en trafiksikkerhedsrevision af det pågældende projekt. - Vejlovens 69: Ved ombygning af bestående veje skal kommunen beslutte, om og i hvilket omfang den kan tillade adgang til vejen fra de ejendomme, som grænser til vejen. Hvis en ejendoms hidtidige adgang til det offentlige vejnet, eller til en del af ejendommen, bliver afbrudt ved ombygningen, skal kommunen så vidt muligt sikre ejendommen anden fornøden vejforbindelse. Dette fremgår af vejlovens 69, stk. 1. Hvis ikke der bliver etableret fornøden forbindelse til offentlig vej eller til afskårne dele af ejendommen, har ejendommens ejer eller bruger ret til erstatning efter reglerne i vejlovens Dette fremgår af vejlovens 69, stk. 2. Almenvellets interesse Som led i opgraderingen af rute 28 der er en statsvej har Vejdirektoratet etableret en ny omfartsvej syd om N. Omfartsvejen, der er en motortrafikvej, skal forbinde B vej med Br vej, således at hele rute x er placeret uden for bysamfundene som en motortrafikvej 4. 3 Ex. på vejplan i henhold til reglerne i vejlovens kapitel 3, 26-33, kommuneplan, lokalplan, stiplan eller lign. 4 Den i sagen omhandlede motortrafikvejstrækning er på 11 km og går mellem B og V.

3 3 af 7 T vej bliver i den forbindelse omlagt på en del af strækningen og ført over motortrafikvejen på en bro. På motortrafikvejen mellem N og S bliver der placeret et hankeanlæg til T vej, og i den forbindelse har Vejdirektoratet besluttet at reservere plads til og anlægge en cykelsti på den del af T vej, der ligger inden for deres entreprisegrænse samt på broen af motortrafikvejen. Der bliver reserveret plads til og anlagt en 1,5 meter bred cykelsti i hver side af vejen. Kommunen har i den forbindelse besluttet 5 at etablere cykelsti/cykelbaner på resten af T vej, henholdsvis mod N i en nordlig retning (ca. 120 meter) og mod S i en sydlig retning (ca. 140 meter). Samtidig bliver T vej udvidet. I S har kommunen besluttet, at cykelstien skal ende i krydset, T vej/s vej ud for jeres ejendom, matr. nr. 18 e, og ud for ejendommen, matr. nr. 39, på den modsatte side af vejen. Cykelstien/cykelbanerne bliver anlagt med en bredde på 1,5 meter på begge sider af T vej, og bl.a. ud for ejendommen, matr. nr. 39, bliver cykelstien beskyttet af autoværn. Baggrunden for cykelstien er, at T vej forventes at blive trafikalt belastet, idet den vil være den eneste tilslutningsvej til motortrafikvejen mellem B og V. Vi forstår derfor formålet således, at stien skal fungere som en (mere) sikker cykelsti/-bane på strækningen mellem de to bysamfund, N og S, og det uagtet, at stien ikke bliver ført videre fra krydset i S, jf. det ovenfor anførte omkring anvendelsesområdet for vejlovens 43. Hensynet til trafiksikkerhed for bløde trafikanter er et sagligt hensyn i forbindelse med varetagelse af offentlighedens (almenvellets) interesser. Men der er i vejlovens 43 ikke indeholdt krav om, at en cykelsti skal være indrettet på en særlig (fysisk) måde, ex. som dobbeltrettet cykelsti, med rabatadskillelse, autoværn eller lign., for at hensynet til almenvellet er opfyldt, jf. ovenfor. Der er i henhold til vejlovens bestemmelser ikke noget til hinder for, at en cykelsti alene bliver etableret i en opmalet form med blå farve. Omkring forståelse af offentligheden/almenvellet skal vi bemærke, at der i begrebet almenvellet ikke ligger nogen afgrænsning af hvem og hvor mange, der skal tilgodeses ved ekspropriationen 6. Det er derfor vores opfattelse, at en kommune lovligt kan ekspropriere til et cykelsti-/baneprojekt, selvom der på grund af det åbne land og spredt bebyggelse samt små bysamfund kan være tale om relativt få cyklister på stien. Vi har ingen grund til at mene, at kommunen har baseret sin vurdering af almenvellets interesser på et forkert eller fejlagtigt grundlag. 5 Jf. byrådets beslutning af 27. april 2011 om at indgå et samarbejde med Vejdirektoratet om anlæg af kantbaner for at forbedre trafiksikkerheden for de bløde trafikanter på T vej fra N til S. 6 Jf. bl.a. UfR 1961, side 531 H og UfR 2006, side 330 H.

4 4 af 7 Vi mener derfor, at beslutningen om ekspropriation er truffet under hensyn til almenvellet, og vi har ikke grundlag for at tilsidesætte Kommunens vurdering af, at ekspropriation var påkrævet af hensyn til almenvellet, jf. vejlovens 43, stk. 1. Vi mener ikke, at kommunen i den forbindelse har varetaget usaglige hensyn. Linjeføring og proportionalitet (nødvendighed) Det ligger inden for kommunens skøn at vælge mellem flere forskellige linjeføringer. Vejloven indeholder ikke nærmere regler om dette. I har foreslået, at kommunen i stedet etablerer stien langs østsiden af T vej fra krydset i S og i en nordlig retning. Og dette for at kunne nøjes med at ekspropriere den nedlagte brugsforretning på matr. nr. 39 og dermed undgå at skulle ekspropriere fra en række beboelsesejendomme på vestsiden af T vej. Vi må i den forbindelse forstå, at I dermed er af den opfattelse, at kommunen i stedet for cykelsti på begge sider af T vej i S alene anlægger en dobbeltrettet cykelsti langs østsiden af vejen i byen. Kommunen har i den forbindelse oplyst 7, at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed for rute 28 har indrettet tværprofilet på den del af T vej, der ligger inden for deres entreprisegrænse, herunder broen over motortrafikvejen, således at der kan etableres cykelsti på begge sider af vejen. Det er dog en betingelse, at kommunen anlægger den sidste del af strækningen i begge ender af vejforlægningen. Konkret skal Vejdirektoratet omlægge ca. 600 meter, og kommunen skal omlægge ca. 140 meter ned mod S og ca. 120 meter op mod N. Samtidig har kommunen oplyst 8, at det ikke er en del af det nærværende projekt at ændre trafikforholdene for bilister. Dette har kommunen gentaget i brev af 4. december Samtidig har den oplyst, at en forlægning af cykelstien mod øst vil medføre en totalekspropriation og nedrivning af ejendommen, matr. nr. 39, T vej 25. Og dette vil blive bekosteligt, allerede fordi den offentlige vurdering af ejendommen er på kr. Hertil kommer andre faktorer, såsom værdien af forventet udlejning til arbejdskraft på det nærliggende slagteri. Kommunen har i den forbindelse understreget, at kommunens samlede økonomiske råderum til forbedring af forholdene mellem Skolen og de to bysamfund, herunder anlæg af cykelbanerne, alene er på 1,4 mio. kr. Eksempelvis er der forventet en erstatning på ca kr. for indgrebet på ejendommen, T vej 32. Rent trafiksikkerhedsmæssigt er det kommunens opfattelse, at cykelbanerne med de opsatte autoværn vil yde beskyttelse af bløde trafikanter, idet der i dag ingen beskyttelse er af disse trafikanter. 7 Jf. kommunens brev af 28. juni Jf. kommunens brev af 7. august 2012.

5 5 af 7 Kommunen fastholder på den baggrund linjeføringen. Vi må derfor forstå kommunens afslag på den alternative linjeføring, således at afslaget primært er begrundet i økonomiske hensyn, da den vil indebære en totalekspropriation af en større fast ejendom. Og vi må tillige forstå, at kommunen er af den opfattelse, at de planlagte cykelbaner og autoværn i det af kommunen valgte projekt vil yde tilstrækkelig beskyttelse for de bløde trafikanter. Og det særligt fordi der i dag ingen beskyttelse er. Jeres fotos og videoklip af trafikken i krydset særligt med svingende sættevogne ændrer ikke umiddelbart på dette. Vi må i den forbindelse netop forstå, at kommunens økonomiske rammer ikke tillader en egentlig ombygning af hele krydset, hvorfor det ikke er en del af projektet at forbedre forholdene for bilisterne, herunder lastbilerne. Og det selvom jeres fotos og videoklip antyder, at der er tale om et til tider trafikalt/trafikteknisk udfordret kryds. Det skal i den forbindelse understreges, at vejlovens 43 netop ikke indeholder regler om, hvor trafiksikker en bestemt vej, sti, strækning eller kryds bør være i forbindelse med brug af ekspropriationsbestemmelserne. Der er således intet til hinder for, at en kommune inden for de nuværende økonomiske rammer udfører et projekt, der kun i et vist omfang forbedrer eksisterende trafikale og trafiksikkerhedsmæssige forhold. Det afgørende er, at projektet udføres af hensyn til almenvellet, og i den forbindelse er det et sagligt hensyn at henvise til forbedring af trafiksikkerheden 9, jf. ovenfor. Vi forstår derfor kommunens valg af linjeføring, således at de samlede økonomiske og trafikale fordele vejer tungere end ulemperne som følge af den valgte linjeføring. Endvidere er den valgte løsning den mindst indgribende, og vi har i den forbindelse noteret os, at kommunen alene har eksproprieret en smal stribe havejord fra jeres ejendom, og beboelse m.m. på ejendommen ikke bliver berørt af ekspropriationen. I sidstnævnte forbindelse har vi noteret os, at der mellem jer og kommunen har været en dialog omkring ekspropriationens omfang, og at kommunen har fremsat ændringsforslag, der indebærer færre eksproprierede m 2 fra ejendommen. I har dog ikke ønsket at acceptere det ændrede forslag. Vi mener på den baggrund ikke, at kommunen ved beslutningen har lagt vægt på usaglige hensyn. Procedurebestemmelserne ved ekspropriationen 9 Og det uagtet, at I mener, at trafiksikkerheden kan forbedres markant i forhold det af kommunen valgte projekt.

6 6 af 7 Når kommunen træffer beslutning om ekspropriation, skal kommunen følge den procedure, der er beskrevet i vejlovens 47 og 48. Proceduren skal bl.a. sikre, at de parter, der er berørt af ekspropriationen, får mulighed for at give deres mening til kende. I den forbindelse har vi noteret os, at kommunen på åstedsforretningen den 22. marts 2012 har medbragt et revideret projekt 10, og at dette projekt er blevet drøftet på åstedsforretningen. Efterfølgende har kommunen i 11. april 2012 fremsendt en egentlig ekspropriationsplan over det reviderede projekt 11, men dette projekt er der ikke opnået enighed om. I afgørelsen af 10. maj 2012 har kommunen oplyst, at dette ændringsprojekt vil kræve jeres accept som lodsejere, og i så fald vil kommunen indkalde til en ny åstedsforretning. I har ikke ønsket at acceptere det ændrede projekt. Vi mener, at kommunen har fulgt de nævnte procedurer i denne sag. I den forbindelse har vi lagt vægt på, at I i forlængelse af åstedsforretningen den 22. marts 2012 i s af 12. og 22. april 2012 har fremsendt bemærkninger til kommunens ekspropriationsforslag. Vi mener således, at I har kunnet varetage jeres interesser, uanset om en 3-ugers tidsfrist skal beregnes fra åstedsforretningen den 22. marts 2012 eller fra tidspunktet for nedsætning af flag, dvs. fra den 28. marts Vores afgørelse På den baggrund mener vi ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte kommunens beslutning om at ekspropriere. Erstatning Erstatningsspørgsmål, dvs. erstatning for tab af ejendom, herunder havejord og beplantning m.m., værdiforringelse af ejendommen m.m., hører under taksationskommissionen. Dette fremgår af vejlovens 52. Og det er derfor et spørgsmål, som vi ikke kan tage stilling til. Spørgsmålet om, hvorvidt der er etableret fornøden vejadgang til en ejendom eller til afskårne dele af en ejendom, når den hidtidige adgang er blevet afbrudt i forbindelse med et vejanlæg, er ligeledes spørgsmål, der hører under taksationskommissionen, jf. vejlovens 69. Dette gælder også erstatningsspørgsmålet i forbindelse med fornøden vej-adgang, jf. vejlovens 69, stk. 2. Vi kan derfor ikke tage stilling til sådanne spørgsmål. 10 Udarbejdet efter møde i marken den 2. marts 2012 mellem lodsejer og kommunen. 11 Og som indebærer ekspropriation af 66 m 2 af ejendommen, primært på ejendommens østlige side.

7 7 af 7 Det er derfor et taksationsspørgsmål, om der i den konkrete sag kan antages at være etableret de fornødne adgangsforhold til jeres ejendom som følge af ekspropriationen. Og dermed er erstatning herfor også et taksationsspørgsmål. Og dette kan vi ikke tage stilling til, jf. ovenfor. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis I ønsker, at en domstol skal tage stilling til lovligheden af vores afgørelse, skal I anlægge sagen inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse. Dette fremgår af vejlovens 65, stk. 1, 2. punktum.