Det. Kreative København. Kolofon. Det Kreative København En FORA publikation - August Copyright FORA 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det. Kreative København. Kolofon. Det Kreative København En FORA publikation - August 2011. Copyright FORA 2011"

Transkript

1 Det Kreative København En FORA publikation - August 2011 Det Kolofon Copyright FORA 2011 Jørgen Rosted Anne Dorthe Josiassen Thomas Ebdrup Louise M. Lempel Kreative København FORA / Dahlerups Pakhus / Langelinie Allé 17, 2100 København Ø / Danmark CVR-nr ISBN Layout: Surplus Wonder & KRIDT / On Purpose Version 01. August 2011 Jørgen Rosted Anne Dorthe Josiassen Thomas Ebdrup Louise M. Lempel 2

2 Forord Denne rapport undersøger kreative industriers potentiale for innovation, jobskabelse og velstand. Rapporten er udarbejdet for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune. I 2010 bad EU Kommissionen FORA om at udarbejde et mini-studie om klynger inden for kreative industrier. I forlængelse heraf har FORA indsamlet udenlandske erfaringer med udvikling af de kreative industrier i en række af verdens førende metropoler. Det gælder Montreal, New York, London og Amsterdam. I alt er 25 organisationer og virksomheder blevet besøgt, og mere end 35 personer er interviewet. Der er indsamlet oplysninger om konkrete projekter og politiske initiativer, men også om nye tendenser. Den udenland- Erhvervs- og Byggestyrelsen. Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev, tog initiativ til at igangsætte en undersøgelse af potentialet i de kreative industrier i København. Der er besøgt fem organisationer og virksomheder og interviewet 8 personer. Der er indsamlet oplysninger om konkrete projekter og nye tendenser inden for kunst og teknologi. Københavns Kommune i København. Rapportskrivningen er Analysen kunne ikke være gennemført uden beredvillig hjælp fra en lang række personer, som alle skal have tak for deres tid og deltagelse. Især vil vi gerne takke René Barsalo, SAT; Mike Butcher, TechHub; Vanessa Carpenter, Illutron; Jonathan Chippindale, Holition; Patrick Cohendet, HEC Business School Montreal; Nathan Elbogen, Old American Can Factory; Mikal Hallstrup, Designit; Simona Maschi, CIID; og Jaap Schoufour, Bureau Broedplaatsen. Rapporten er udarbejdet af et team i FORA bestående af projektleder Anne Dorthe Josiassen, innovationskonsulent Thomas Ebdrup og forskningsassistent Louise M. Lempel i samarbejde med Jørgen Rosted Rådgivning. Desuden har analytiker Markus Bjerre fra FORA været tilknyttet projektet i den indledende fase. København den 31. august

3 Indhold s. 06 Sammenfatning s Den kreative industri i København kreative industrier og kreative jobfunktioner s. 16 Kreative erhvervsklynger s. 18 Kreative arbejdere s Globale og lokale erhverv s Beskæftigede i kreative industrier i København s Beskæftigelsen i de kreative brancher s Antal vidensarbejdere i København s Kreative arbejdere s Den kreative industri i København i international belysning s Kreative industrier i Europas metropoler s Københavns specialisering inden for kreative industrier s Vidensarbejdere i udvalgte metropoler s Kreative arbejdere i udvalgte metropoler s Den kreative industris betydning for innovation s Innovation og produktivitet i de kreative industrier s Innovation i de kreative delbrancher s Nye former for innovation i kreative industrier s Hvad sker der i København inden for de kreative industrier? s Politik anbefalinger s. 86 Litteraturliste Sammenfatning Metropoler er dynamoer i den økonomiske udvikling. Selv i perioder med økonomisk afmatning er der metropoler, der klarer sig godt. De bedste metropoler er vinderne i den globale konkurrence på innovation og de skaber mange af nye jobs inden for højteknologisk produktion, vidensintensiv service og kreative industrier. København deltager i konkurrencen mellem de bedste metropoler og har stærke globale erhvervsklynger. Den største globale erhvervsklynge i København er de kreative industrier, som har over beskæftigede. København er også en af de metropoler i verden, der er mest specialiseret inden for de kreative industrier. København har 3-4 store erhvervsklynger af international klasse. København er således en af de mest specialiserede byer i medicinalindustri og medicinske instrumenter og i international transport. Begge erhvervsklynger er også store valutaskabere. København er også specialiseret i grønne teknologier, international statistik. Store byer som London og Paris har mange beskæftigede i de kreative industrier. Målt på specialisering topper Stockholm efterfulgt af London, Oslo og København. I København har de kreative industrier til sin størrelse end gennemsnittet af de vesteuropæiske metropoler. Det er udtryk for en styrke, som er opbygget gennem årene, og som afspejler en stærk global konkurrenceevne. De største kreative brancher er software, computerspil og webtjenster, efterfulgt af reklamebranchen, medier, København er især internationalt specialiseret i software, arkitektur og design samt digitale medier. De kreative industrier er blandt de mest innovative i Danmark. Mest innovativ er højteknologisk produktion, men herefter følger de kreative industrier og vidensintensiv service. Sammen med højteknologisk produktion og vidensintensiv service har 5 6

4 de kreative industrier også stigende produktivitet, mens mange andre erhverv har stagnerende eller faldende produktivitet. København har formuleret en ambitiøs vision om en økonomisk vækst på 5 pct. frem mod 2020 og en årlig fremgang i produktiviteten på 4 pct. De kreative industrier kan yde et afgørende bidrag til at realisere Københavns vision om at skabe en bæredygtig økonomisk velstand. Det kræver, at der udformes en langsigtet erhvervspolitisk strategi for de kreative industrier, og at der hvert år gennemføres markante initiativer, der styrker vilkårene for de kreative industrier. virksomheder, der sælger produkter fra de kreative virksomheder. En metropols kreative styrke kan imidlertid også måles på antallet af kreative jobfunktioner. Det vil sige, hvor mange kreative arbejdere, der er ansat i alle industrier, herunder de kreative industrier. København har over kreative ansatte. Hvis freelancere medregnes er det formentlig omkring , der har kreative jobfunktioner i København. Knap halvdelen arbejder i den kreative industri, mens resten er fordelt udover andre brancher. Store byer som New York og London største kreative arbejdsmarked. Målt på specialisering er London i top sammen med Stockholm efterfulgt af Købehavn og de største amerikanske metropoler. havn domineres af softwarearbejdere, skribenter, arkitekter, designere og fotografer, mens de mest specialiserede jobfunktioner - hvor København er stærk sammenlignet med andre metropoler - er reklamekonsulenter, arkitekter, designere og softwarearbejdere, men København er også forholdsvis specialiseret på musikere og andre udøvende kunstnere. Mange kreative job og et stort kreativt arbejdsmarked er interessant i sig selv. Det er vellønnede job, der bidrager til økonomisk velstand, men kreative jobfunktioner og kreative industrier er også interessante, fordi kreative medarbejdere og kreative industrier gør andre industrier mere innovative. En dynamo for udviklingen er nye virksomheder, der kombinerer kunst og teknologi. De arbejder med virtuel og forøget virkelighed (augmented reality), og skaber former og oplevelser, som virker mere virkelige end virkeligheden. Nye kreative virksomheder blander sig med gamle og giver dem nyt liv. Modeskabere kan designe til virtuelle modeller og afprøve design og materialevalg, inden de virkelige design produceres. Arkitekter kan afprøve arkitekturen i virtuelle byer, og i shows kan artisternes bevægelser styre billede og musik. Man kan endda møde eksperimenter, hvor kunstneren møder sig selv i det virtuelle rum og fører samtale med sig selv! Arbejdet med virtuel og forøget virksomheder uden for den kreative industri. I den kreative virksomhed er kerneydelsen et resultat af en kreativ aktivitet, og normalt har den kreative virksomhed ophavsret til produktet. De kreative industrier består af de kreative virksomheder, deres underleverandører samt Det kreative arbejdsmarked i København er 70 pct. større i forhold til byens størrelse end det gennemsnitlige kreative arbejdsmarked i de amerikanske metropoler samt London, Stockholm og Helsinki, som er de byer, der indgår i undersøgelsen af det kreative arbejdsmarked. Det kreative arbejdsmarked i Køben- Meget kreative byer som London, Montreal og New York er inde i en dynamisk udvikling med løft i kreativitet og innovation fra en hastigt voksende kreativ industri. En dansk baseret virksomhed har fx udviklet en idé til Toyota, hvor sideruden i en bil omdannes til en lærende skærm, der kan udforske omgivelserne. En engelsk baseret virksomhed eksperimenterer med virtuel føling, hvor man genstand og føle den fysiske modstand, hvis man forsøger at trænge ind i den virtuelle genstand. Sammen med tele- 7 8

5 medicinere undersøges det, om teknologien kan anvendes til teleoperationer. Den kreativitet og innovation, der udspringer fra blandingen af kunst og teknologi, kan være et tegn på, at symbiosen mellem kunst og teknologi kan få hidtil ukendte muligheder ud af den digitale teknologi. Måske vil blandingen af kunst og teknologi starte en ny bølge af innovative løsninger, der kan bruges alle vegne i samfundet, og være med til at skabe en mere bæredygtig udvikling. Skal København have mulighed for at komme med på en sådan ny innovativ bølge, skal der skabes vilkår, hvor kunstnere og digitale eksperter kan mødes og berige hinanden. Der er et spirende miljø af kunst og teknologi i København, som sammen med tilsvarende miljøer i Berlin og Amsterdam måske er de mest lovende miljøer i Europa, bortset fra London, der er førende sammen med New York og Montreal. At udnytte det store økonomiske potentiale i de kreative industrier kræver en omfattende og langsigtet erhvervspolitisk handlingsplan. Der er brug for et løft af de kreative uddannelser. Det anbefales, at København tager initiativ til et samarbejde mellem de kreative industrier, uddannelsesinstitutionerne og regeringen om at styrke uddannelserne og udbygge samarbejdet mellem uddannelse og erhverv. Adgang til talenter er helt afgørende for virksomheder, der vil deltage i den globale konkurrence på innovation. rer de største barrierer for at tiltrække se på det regelsæt, der gør det vanskeligt for udenlandske talenter at arbejde i København. Byens rum og lokaliteter har afgørende betydning for de kreative industrier og attraktive byrum, fortættede bymiljøer og rå lokaliteter tiltrækker kreative talenter og kreative iværksættere. Det anbefales, at København udlæg- og tager initiativer til at bevare gamle bygninger med lav husleje. Kreative industrier og kreative talenter skal deltage aktivt i globaliseringen og være med i globale netværk og skelsættende begivenheder både ude i verden og i København. Det anbefales, at København etablerer en budgetfacilitet, så byen hurtigt til internationale events, festivals og konferencer. Nye virksomheder spiller en afgørende rolle for innovation. Det gælder også i kreative industrier. København har et godt iværksættermiljø for kreative industrier, men fraværet af risikovillig kapital er en stor barriere, som det formået at overvinde. Det anbefales, at København tager initiativ til at etablere en iværksætterfond sammen med kapitalinteresser fra den kreative industri, som også skal levere den erhvervsmæssige ekspertise til fonden. Gode erhvervsmæssige vilkår er vigtige, men de kreative brancher er så forskellige og har så forskellige udfordringer, at det er tvivlsomt om en størrelse passer alle. Det anbefales, at indlede dialog med hver af de kreative brancher for at muligheder for at styrke branchespeci- Det spirende miljø for kunst og teknologi i København kan stimuleres til gavn for både den kreative industri og byens andre erhverv. Det anbefales, at København medvirker til, at der er egnede lokaliteter med stor bredbåndskapacitet og computerkraft, hvor symbiosen mellem kunst miljøet får kritisk masse, er der basis for yderligere investeringer, og målet kan være at et københavnsk miljø for kunst og teknologi bliver en aktiv og attraktiv partner i de globale netværk, der driver udviklingen frem. København har et solidt udgangspunkt for, at kreative industrier kan blive en af grundpillerne i realiseringen af Københavns vision om et bæredygtigt økonomisk grundlag. København er en af de metropoler, der er mest specialiseret i de kreative industrier, og København har derfor har en solid styrkeposition at bygge på. At realisere potentialet i de kreative industrier kræver en ambitiøs og langsigtet erhvervspolitisk handlingsplan for de kreative industrier. 9 10

6 12

7 Den kreative industri i København 01 01: Den kreative industri er et af de største erhverv i København, og den kreative industri kan blive en af fremtidens store jobskabere. Den kreative industri i København Der er også tegn på, at den kreative industri kommer til at spille en særlig rolle i skabelsen af fremtidens innovative og bæredygtige samfund. Fremtidens højværdi job vil blive skabt inden for tre områder: Højteknologisk industri, vidensintensiv service og kreative industrier. Den højteknologiske industri er allerede inde i en intensiv global konkurrere på innovation. Det er i høj grad tilfældet for bioteknologi og grøn teknologi, men efterhånden vil alle dele af den traditionelle fremstillingsindustri konkurrere på udvikling af nye og mere bæredygtige produkter. Det vil komme til at gælde alt lige fra fødevarer til byggematerialer. Den vidensintensive service vil også blive mere og mere præget af global konkurrence på innovation. Det gælder nye specialiserede sundhedsydelser og nye sikkerhedsløsninger. Men det gælder i høj grad også avanceret forretningsservice, hvor der konkurreres på at udforme nye løsninger på globale udfordringer, og nye forretningsmo

8 Den kreative industri i København 01 deller, hvor virksomheder og kunder skaber værdier sammen og brugerne får individuelle løsninger. De kreative industrier er den tredje store jobskaber, hvor et nyt kreativt samspil mellem kunst og den digitale teknologi skaber nye former og nye løsninger, som vil komme til at præge hele samfundet. De tre erhvervsområder højteknologisk industri, vidensintensiv service og kreative industrier er de hurtigst voksende industrier i den globale innovationsøkonomi og de industrier, der skaber fremtidens bæredygtige løsninger og nye jobs. På alle tre områder gør den digitale teknologi det muligt at skabe nye løsninger, og i stigende grad er det nye kombinationer af produktion og service, der er nøglen til skabelsen af nye bæredygtige løsninger. Meget tyder på, at de kreative industrier kommer til at spille en nøglerolle i fremtidens globale konkurrence på innovation, fordi innovative løsninger i de kreative industrier har en afsmittende effekt på andre erhvervsområder. 1.1 Definition af kreative industrier og kreative jobfunktioner De kreative industrier kan betragtes fra forskellige indfaldsvinkler, som ikke udelukker, men supplerer hinanden, og som har forskellige erhvervspolitiske konsekvenser. Den ene indfaldsvinkel er den kreative virksomhed og den anden er den kreative arbejder eller de kreative jobfunktioner. Det er velkendt, at beslægtede virksomheder har en tendens til at lokalisere sig i de samme områder. 1 Det gælder også kreative virksomheder, der har en tendens til at lokalisere sig tæt ved andre kreative virksomheder. Denne tendens er tilsyneladende mere udbredt for kreative virksomheder end for andre virksomheder. 2 Det er også velkendt, at attraktive byer tiltrækker vidensarbejdere og at kreative virksomheder opstår, hvor vidensarbejdere vil bo og arbejde. 3 Når indfaldsvinklen er kreative industrier er fokus på virksomhederne, og kommer i centrum. Når indfaldsvinklen er vidensarbejdere eller kreative arbejdere kommer kulturelle og bymæssige betingelser i centrum. De kreative industrier kan også analyseres med udgangspunkt i den voksende betydning af oplevelser. I de senere år er der også lavet erhvervspolitiske analyser og erhvervspolitiske initiativer med udgangspunkt i oplevelser. 4 Kreative erhvervsklynger I dette studie er indfaldsvinklen kreative erhvervsklynger og kreative jobfunktioner. - Den erhvervspolitiske interesse for de kreative industrier begyndte i UK, hvor Ministeriet for Kultur, Medier og 5 Denne norm. Den kreative virksomhed virksomhed, hvis kerneydelse er resultatet af en kreativ aktivitet. De ansatte i kreative virksomheder omfatter både de kreative medarbejdere, der frembringer selve den kreative aktivitet og de medarbejdere, der er nødvendige for at producere og distribuere aktiviteten. De kreative industrier består af de kreative virksomheder plus de virksomheder, der enten er underleverandører til kreative virksomheder eller som producerer, distribuerer eller sælger ydelser fra de kreative industrier. Det vil sige hele værdikæden. De kreative industrier opdeles i brancher efter hvilken ydelse der frembringes, jf. Det har været diskuteret, om software bør være en del af de kreative industrier. Det er et fællestræk ved de kreative industrier, at der er knyttet ophavsret til kerneydelsen, og det gælder også for software. delsektorer, at den digitale teknologi gør det muligt at frembringe helt nye former. Det gælder f.eks. arkitekter, designere og animatorer, som i stigende 1 Porter, M. (1990) The Competitive Advantage of Nations London: MacMillian 2 NESTA (2010) Creative Clusters and Innovation Research Report, November Florida, R. (2004) The Rise of the Creative Class London: Basic Books Erhvervs- og Byggestyrelsen (2011): Vækst via oplevelser. Under udgivelse. 5 Department for Culture, Media and Sport (1998) Creative Industries Mapping Document 1998 London DCMS. 16

9 Den kreative industri i København 01 Figur De kreative brancher Software Film Computerspil, sociale medier Kunst & Kunsthåndværkere & webtjenester Arkitektur Reklame Design Medier Musik & Teater Radio & TV Museer & Gallerie Mode vender en yderligere opdeling. I dette studie er der hentet inspiration fra et canadisk studie, der har særlig fokus på Technology and Art 6.. omfang anvender software til at skabe videospil og internettjenester har den digitale teknologi skabt helt nye kreative muligheder. Det vil blive illustreret i afsnit 3, at der er ved at opstå en symbiose mellem kunst og digital teknologi (Art & Technology), som skaber hidtil utænkelige former og oplevelser, der kan stimulere innovation overalt i samfundet. software industrien opfattes som en central del af den kreative industri, selvom vi alle bruger software hele tiden og alle vegne. Inden for hver af de kreative delsekto- af virksomhederne efter deres placering i den kreative værdikæde begyndende med de aktiviteter, der er uomtvisteligt kreative og sluttende med de komplementære aktiviteter, der er forbundet med produktion og salg. 7 Modeindustrien kan illustrere tankegangen. Inden for mode regnes den kreative designaktivitet, hvor en ny model skabes, til første led, produktionen til næste led og fremstilling af tekstiler og andre råvarer til tredje led. Sidst i den Inden for software er udviklingen af nyt software den kreative aktivitet i første led, softwareservice og konsulentydelser 1, Frontier Economics (2007) Creative Industry Performance. A Statistical Analysis for DCMS London: Frontier Economics. Tilgængelig: the_creative_industries_frontier_economics_2007.pdf 17 er i næste led og salg af softwareprodukter er sidste led i værdikæden. Udvikling og produktion af hardware regnes ikke med til den kreative industri. I bilag 1 er der en liste over de brancher, der er henregnet til den kreative industri inden for hver af de 14 kreative delsektorer. Den stigende konkurrence på innovation har imidlertid ført til både opbrud af værdikæden og nye samarbejdsformer, og det gør det vanskeligere at isolere den kreative aktivitet til første led i værdikæden. For eksempel er det ikke ualmindeligt, at virksomheder, der handler med f.eks. tekstiler, også designer tekstiler. Det første led i den kreative værdikæde er derfor ikke altid et godt udtryk for den samlede kreative aktivitet i værdikæden. Kreative arbejdere Et alternativt mål for den kreative aktivitet kan være alle de kreative jobfunktioner uanset, hvor i værdikæden de udføres, og uanset hvilken industri det foregår i. 18 Den erhvervspolitiske interesse for det kreative arbejdsmarked eller den kreative klasse startede i USA. 8 De kreative jobfunktioner er blevet der kræver viden og kompetencer til at arbejde selvstændigt, håndtere komplekse sammenhænge og skabe nyt. Den type jobfunktioner er også blevet kaldt vidensarbejdere og helt tilbage i 1980 erne for symbolanalytikere. 9 men er særligt udbredte inden for innovative erhverv som højteknologisk industri, vidensintensiv service og kreative industrier. I dette studie vil der være særlig fokus på en snævrere gruppe vidensarbejdere, der har kreative kompetencer som retter sig mod de kreative industrier. Der vil blive anvendt en opdeling af de kreative arbejdere i 14 forskellige 10 I bilag 2 er der en liste over de jobfunktioner, der er henregnet til de kreative arbejdere inden for hver af de 14 kategorier. 8 Florida, R opr.cit. 9 Reich, R. B.,(1992) The Work of Nations: Preparing Ourselves for 21st Century Capitalism, Vintage 10 Currid, E. (2007) "The Warhol Economy - How Fashion, Art & Music drive New York City", Princeton University Press

10 Den kreative industri i København 01 Figur Kreative arbejdere Boks Beskæftigelsen i globale og lokale erhverv i København. Arkitekter Artister Datamatikere, Softwareingeniører & Programmører Designere & Kunsthåndværkere Forfattere & Journalister Fotografer m.v. Grafikere & Tegnere Kunstmalere & Skulptører Kunstnerisk ledelse Kunstlærere m.v. Musikere & Komponister Reklamekonsulenter Sangere & Dansere Skuespillere EU Cluster Observatory indeholder en database for beskæftigelsen i globale erhverv i EU-landene og i EU s regioner og metropoler. Beskæftigelsen er opgjort på 35 globale erhvervsklynger 14 EU Cluster Observatorys tal bygger på en amerikansk kode for klyngedannelse som konsekvens af den globale konkurrence. 15 I dette studie anvendes EU Cluster Observatorys kode for globale erhvervsklynger. Den del af beskæftigelsen som ikke kan henføres til de globale erhverv henregnes til lokale erhverv eller den offentlige sektor. jobfunktioner i New York, hvor der også er sammenligninger med andre US metropoler. Opgørelsen af kreative jobfunktioner er tilføjet kreative jobfunktioner inden for software for at gøre opgørelsen sammenlignelig med opgørelsen af kreative industrier fra Department of Culture, Media and Sport, UK Globale og lokale erhverv Erhvervspolitiske analyser handler ofte om de globale erhverv. Gode betingelser for de globale erhverv styrker innovation, forbedrer konkurrenceevnen og sikrer job og velstand. Det er selvfølgelig også vigtigt, at de lokale erhverv har gode betingelser, men antallet af jobs i de lokale erhverv er især bestemt af størrelsen af det lokale marked - det vil sige befolkningens størrelse og velstand. Det kan derfor ikke undre, at den erhvervspolitiske interesse især knytter sig til de globale erhverv. Det er her, der er gode muligheder for at skabe nye job gennem erhvervspolitiske initiativer. Og når de globale erhverv klarer sig godt, smitter det af på de lokale erhverv. 12 København har en samlet beskæftigelse på Der er beskæftiget godt i de globale erhverv, i de lokale erhverv og i den offentlige sektor 13, jf. Boks Department for Culture, Media and Sport Opr. Cit. 12 FORA, (2011) Produktivitet i Danmark - Den danske vækstudfordring Tilgængelig: dk/media/30738/ %20produktivitet%20endelig.pdf De 35 globale erhvervsklynger kan aggregeres til 10 store erhvervsklynger, med et vist fælles præg. 16 Globale erhvervsklynger Entreprenør & Byggematerialer Informations- og kommunikationsteknologi Forretningsservice Mekatronik Underholdning & fritid Medicinal & Medico International Transport Fødevarer Mode & Design Energi Globale erhverv totalt Beskæftigelse, København Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. I Rapporten Danske Erhvervsklynger FORA, april 2010 er der en beskrivelse af begreber og 13 Tallene er 2007-tal, som er det seneste år, hvor der foreligger tilstrækkeligt detaljerede tal til internationale sammenligninger. Tallene omfatter Region Hovedstaden. Klyngestatistikken, som anvendes her, overfører brancher under den offentlige sektor til andre klynger, fx overføres Sundhedsvæsnet til Lokale erhverv. 14 European Cluster Observatory, se

11 Den kreative industri i København Beskæftigede i kreative industrier i København Der er beskæftiget næsten i de kreative erhverv i København, hvilket er 15 pct. af den samlede beskæftigelse. Det gør de kreative erhverv til et af de største erhverv i København. De kreative erhverv kan opdeles i de globalt konkurrerende kreative industrier og de lokale kreative erhverv, jf. boks De kreative industrier er den største globalt konkurrerende erhvervsklynge i København. Der er i alt beskæftigede og klyngen indeholder "De kreative industrier er den største globalt konkurrerende erhvervsklynge i København" nogle af de stærkest voksende brancher i København. 18 Der er to andre store globale erhvervsklynger i København. Det er Entreprenører & Byggematerialer med ansatte og Mekatronik med Begge klynger er domineret af industrivirksomheder, der baserer sig på tekniske og ingeniørmæssige kompetencer. Og begge klynger indeholder innovative virksomheder, der er toneangivende inden for green tech. Det samme gælder Energiklyngen med godt ansatte. Med ansatte er forretningsservice også en af de dominerende globale erhvervsklynger i København. Forretningsservice har et stærkt globalt islæt med store internationale rådgivnings- 15 Porter opr. cit. 16 FORA (2010), Danske Erhvervsklynger. Tilgængelig: 17 NESTA opr. cit. 18 Singla & Lorenzen (2009), Nøgletal for Dansk Ophavsretsøkonomi. Bilag til Ophavsret i den Danske Oplevelsesøkonomi: Tal og Tendenser. 21 Boks Opgørelse af beskæftigelsen i kreative industrier danske rådgivningsvirksomheder, der opererer på det globale marked. 19 Det er et fællestræk for metropoler, at Kreative Industrier, Entreprenører & Bygningsmaterialer, Mekatronik og Forretningsservice fylder meget. 22 I EU Cluster Observatory er de globale kreative brancher spredt ud over en række erhvervsklynger. For eksempel er arkitekter en del af erhvervsklyngen Entreprenører & Byggematerialer. Software er en del af Informations- og kommunikationsteknologi, og modedesignere er en del af Mode & Design. Det følger af den måde, klyngekoden er estimeret på. NESTA har imidlertid vist, at den kreative industri i UK har en tendens til 17 Tallene for globale kreative industrier er dannet ved at kombinere NESTA s kode for kreative industrier med klyngekoden i EU Cluster Observatory og samtidig rense de andre globale erhvervsklynger for kreative brancher. globale erhverv, lokale erhverv og den offentlige sektor. Der er beskæftiget i de lokale kreative erhverv i København. De største lokale kreative brancher er detailsalg af kreative produkter og en lang række forskellige lokale underleverandører til de kreative virksomheder. Der er beskæftiget godt i den offentlige sektor, som også hører til de kreative industrier. Det drejer sig først og fremmest om ansatte på offentlige teatre og museer. København huser imidlertid også tre vigtige globale erhvervsklynger, som metropoler, men gør det i København. Det er Medicinal & Medico, International Transport og Fødevarer, som alle 19 Finansiel service er også en stor erhvervsklynge i København med godt beskæftigede. Den er ikke henregnet til de globale erhvervsklynger, fordi klyngens eksport er beskeden sammenlignet med de andre globale erhvervsklynger.

12 Den kreative industri i København 01 ) & ',! (! ' #! $! & * &* '! + # & - # * "# ( * # ) ' ( # ( % # + # ) ' ( & & & & & -& & $ && ( # # ' ' &* ( &$ # #! $ & # ' % $ &( - * & & # & $! # # & ( cher i den kreative klynge i København. Modebranchen, Filmbranchen, Kunst & Kunsthåndværkere og arkitektbranchen har alle omkring beskæftigede, mens designbranchen har Med opgørelsen af beskæftigelsen i kreative industrier bliver fokus på virksomheden, industrien og den samlede beskæftigelse både kreative arbejdere og andre nødvendige medarbejdere i den kreative virksomhed. $ " " ) # ( $ # ' ( # $! $ Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. ', (!' # & ( * & # & De kreative industrier er opdelt i 12 brancher, jf. afsnit 1.1. Den største kreative branche er software med beskæftigede. Softwarebranchen betjener mange forskellige erhverv med digitale løsninger, som ofte er forudsætningen for innovative løsninger og nye forretningsmodeller. Det har været diskuteret om software skal henregnes til de kreative industrier eller udgøre en selvstændig erhvervsklynge, jf. Boks # & Computerspil, sociale medier og webtjenester med ansatte er den næststørste branche. Den indeholder virksomheder, der laver computerspil og andre oplevelser i cyper space, men også virksomheder der rådgiver og udvikler løsninger til sociale medier og andre webtjenester. En stor del af de ansatte i branchen har digitale kompetencer, andre har kunstneriske kompetencer, og det er netop den kombination, der driver branchen. Reklamebranchen med godt ansatte, Mediebranchen med og Radio & TV er også vigtige bran I nogle erhvervsanalyser udgør Software en branche i en meget stor og voksende Informations- og Kommunikationsklynge. ww Der er imidlertid tendenser til opbrud. Kreative vidensarbejdere med kompetencer inden for digital teknologi (datamatikere, software ingeniører og programmører) orienterer sig mod bestemte brancher, hvor de indgår tværfaglige samarbejder. Det gælder ikke mindst inden for forretningsser- branche som computerspil & internettjenester. Det er imidlertid endnu ikke muligt, at kortlægge de nye mønstre, og i hele software branchen overført fra Informationsteknologi- og Kommunikationsteknologi til kreative industrier.

13 Den kreative industri i København 01 Figur beskæftigelsen i de kreative brancher i København, Software Computerspil, sociale medier & webtjenester Reklamer Media Radio & TV Mode Film Malere, Kunstnere Arkitektur Design Musik & Teater Museer & Gallerier 859 Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Note: Inddelingen i kreative brancher er foretaget på baggrund af NACE rev cifret Boks Den kreative klasse En forskergruppe ved University of Toronto har sammen med Richard 20 kræver stor selvstændighed i udførelsen og er præget af høj kompleksitet. værdi består af nye ideer og former og inkluderer beskæftigelse som f.eks. ingeniører, programmører og ledere. Det forekommer berettiget, at kalde dem vidensarbejdere i stedet for det noget forkætrede udtryk den kreative klasse. En alternativ indfaldsvinkel er kreative arbejdere i alle industrier. Der kan arbejdere, som omfatter alle vidensarbejdere i alle industrier eller en mere arbejdere med kompetencer, der retter sig mod den kreative industri. 1.5 Antal vidensarbejdere i København I København er der vidensarbejdere, hvilket er 45 pct. af den samlede beskæftigelse i København. der, service arbejdere, industriarbejdere og landbrugsarbejdere m.v. Den samlede industri inklusiv den offentlige sektor deles op i vidensindustri, serviceindustri, fremstillingsindustri og landbrug m.v. I rapporten Occupational and Industrial Distribution in Denmark er 25 26

14 Den kreative industri i København 01 antallet af vidensarbejdere og hvilke industrier de er beskæftiget i, men der fænomenet, jf. boks af jobfunktioner og industriopdeling fremgår af bilag 1 og 2. I gengivelsen i dette studie er industriarbejdere og landbrugsarbejdere slået sammen og det samme er fremstillingsindustri og landbrug. Fordelingen af beskæftigelsen i København i 2007 er givet neden for: Kreative klasse Service arbejdere hvor der er beskæftiget vidensarbejdere, hvilket er halvdelen af alle vidensarbejdere i København. Industri arbejdere I alt Videns industri "Der er beskæftiget kreative arbejdere i København" Vidensindustrien har - ikke overraskende - den største koncentration af vidensarbejdere. Der er beskæftiget vidensarbejdere i vidensindustrien, hvilket er 70 pct. af beskæftigelsen i vidensindustrien. 1.6 Kreative arbejdere gruppe af vidensarbejdere kan udskilles den gruppe af kreative arbejdere, der har kompetencer, som retter sig mod de kreative industrier, jf. afsnit 1.1. Til at udfylde de kreative jobfunktioner anvendes også et stort antal selvstændige og freelancere, der arbejder individuelt, men i statistikken ikke regnes for ansatte, og derfor ikke er medtaget i opgørelsen af kreative arbejdere. De kreative arbejdere er opdelt på 14 forskellige kategorier, jf. afsnit 1.1. Langt den største gruppe af kreative arbejdere er datamatikere, softwareingeniører og programmører, som tilsammen udgør eller halvdelen af det samlede antal kreative arbejdere i København. Service industri Fremstillings industri with The United States, Canada and Sweden 27 Der er beskæftiget kreative arbejdere i København, hvilket er 8 pct. af det samlede antal vidensarbejdere i København. De kreative arbejdere kan arbejde i alle industrier og gør det rent faktisk. Det er fx ikke ualmindeligt at store virksomheder i fremstillingsindustrien og serviceindustrien har egne kreative afdelinger, som f.eks. kommunikationsafdelinger eller designafdelinger, der beskæftiger mange kreative arbejdere. 40 pct. af de kreative arbejdere er ansat i den kreative industri. 28 Den næststørste gruppe er journalister og forfattere med godt Herefter følger arkitekter med næsten 3.000, fotografer med godt og designere med godt ligesom reklamekonsu- De forskellige grupper af udøvende kunstnere er alle under personer, men det forholdsvis lave tal, skal ses i sammenhæng med, at selvstændige og free lancere ikke er inkluderet i kreative arbejdere, hvilket kan spille en stor rolle i netop gruppen af udøvende kunstnere.

15 Den kreative industri i København 01 Figur Kreative jobfunktioner i København 2006 Boks Antallet af designere i Danmark Datamatikere, Softwareingeniører & Programmører Forfattere & Journalister Arkitekter Fotografer m.v Designere & Kunsthåndværkere Reklamekonsulenter Skuespillere 839 I Danmarks Statistiks optælling indgår ikke enkeltmandsvirksomheder og freelance beskæftigede. Det betyder, at antallet af designere undervurderes. skaber vanskeligheder for mange designere i forbindelse med registrering af en ny virksomhed, hvilket formentlig også fører til en undervurdering af antallet af designere. De registerbaserede data fra Danmarks Statistik viser, at der var designere i Danmark i 2006, hvoraf var beskæftiget i København. Disse tal medtager også kunsthåndværkere. Brancheorganisationerne Danske Designere og Danish Design Association vurderer, at en mere retvisende vurdering er designere heraf omkring i Købehavn. Dette tal medtager professionelle designere med design som hovedbeskæftigelse og minimum 3 års uddannelse. Musikere & Komponister 773 Kunstmalere & Skulptører 674 Kunstnerisk ledelse 390 Det kan overraske, at antallet af designere er forholdsvis beskedent, men også her kan det spille ind, at selvstændige og free lancere ikke medtages, jf. boks Kunstlærer 340 Sangere & Dansere 176 Artister 167 Animatorer 59 Note: Tallene for kreative arbejdere omfatter kun ansatte og ikke selvstændige og freelancere. Inddelingen af jobfunktioner er foretaget ved brug af DISCO-88 4-cifret. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

16 32

17 Den kreative industri i København i international belysning 02 02: Den kreative industri i København i international belysning 33 34

18 Den kreative industri i København i international belysning 02 "København er en af de metropoler i Europa, der er mest specialiseret i de kreative industrier" Boks EU Cluster Observatorys tal for kreative industrier. EU Cluster Observatory har kortlagt kreative industrier i EU. Cluster Culture, Media and Sport i UK, dog medtager EU ikke mode som en del af kreative industrier. Den statistiske detaljeringsgrad er imidlertid forskellig i de forskellige EUlandene og af hensyn til sammenligneligheden har Cluster Observatory måttet bruge mindste fællesnævner. Det har ført til lidt andre tal end den opgørelse af kreative industrier, der er anvendt i kapitel 1. At mode er udeladt reducerer beskæftigelsen i den københavnske globale kreative erhvervsklynge med personer og forskelle i opgørelsesmetode reducerer tallene med yderligere Internationale sammenligninger kan være med til at kaste lys over en industri og dens jobfunktioner. London og Paris har således omkring beskæftigede i de kreative industrier, jf. boks Blandt Europas store byer topper London og Paris med omkring beskæftigede i de kreative industrier. København ligger i midterfeltet med - De kreative industrier er dog ikke ret godt belyst i international statistik, og det gør det vanskeligt at lave fyldestgørende internationale sammenligninger. Den voksende interesse for kreative industrier har imidlertid ført til enkelte statistiske analyser, som gør muligt at give et - om end meget overordnet - billede af de kreative industrier i København i international belysning. 2.1 Kreative industrier i Europas metropoler beskæftigede i de kreative industrier. At der er mange beskæftigede i de kreative industrier i de store lande og store byer hænger sammen med, at store dele af de kreative industrier betjener et stort hjemmemarked. Det gælder især brancher som medier, radio & tv, musik & teater, som ofte er koncentreret i hovedstæderne. I kreative brancher, der tidligere har haft begrænset eksport, er globaliseringen imidlertid ved at slå igennem og eksporten stigende, men også i fremtiden vil store lande og store byer have mange beskæftigede i de globale erhverv. Der er simpelthen mange mennesker, der vil købe og derfor er der store industrier. Kilde: European Cluster Observatory og nationale statistikbureauer. European Cluster Observa- I stedet for at sammenligne absolutte tal kan man sammenligne byernes specialisering. Har København f.eks. en større eller mindre kreativ industri end man skulle forvente? Er den større, kan det være udtryk for en stor eksport og derfor en indikation af en erhvervsmæssig styrkeposition. Byers specialisering kan måles på lokaliseringskvotienten (LK), jf. boks At der er mange beskæftigede i de kreative industrier i de store lande og store byer hænger sammen med, at store dele af de kreative industrier betjener et stort hjemmemarked. Det gælder især brancher som medier, radio & tv, musik 35 36

19 Den kreative industri i København i international belysning 02 Boks Lokaliseringskvotienten. Metropol London Paris Milano Madrid Barcelona Roma München Stockholm Athens Rotterdam Amsterdam Köln Berlin Sevilla København Hannover Stuttgart Düsseldorf Frankfurt am Main Torino Beskæftigede i Kreative Industrier, Lokaliseringskvotienten for kreative industrier, LK, udtrykker, hvor stor en andel en erhvervsklynge udgør af den globale beskæftigelse i en bestemt metropol i forhold til andelen i den gennemsnitlige metropol. Lokaliseringskvotienten beregnes som følger: Hvor L betegner globale beskæftigelsen, og Europa total betegner totalen for de 43 vesteuropæiske metropoler, som indgår i beregningen. Stockholm har en LK på 1,9 svarende til, at den kreative industri i Stockholm er næsten dobbelt så stor, som man ville forvente, hvis andelen af de beskæftigede i de kreative industrier i Stockholm svarede til gennemsnittet af de europæiske metropoler. Køln og München har begge en LK på 1,0 og ligger dermed på gennemsnittet for alle EU s metropoler. Det kan skyldes, at landet og byen har et højt forbrug af kreative ydelser, f.eks. at mange går i teateret, i biografen, til koncert eller på museum eller at der læses mange bøger og aviser. Det er sikkert i nogen udstrækning tilfældet for de nordiske lande, men næppe hele forklaringen på den betydelige specialisering, som alle de nordiske hovedstæder har inden for kreative industrier. & teater, som ofte er koncentreret i hovedstæderne. København er en af de metropoler i Europa, der er mest specialiseret i de kreative industrier. København har 70 dustri end man skulle forvente i forhold til størrelsen af den samlede globale beskæftigelse i København. Stockholm er den by i Europa, der er mest specialiseret i de kreative industrier. Herefter følger London, Oslo, København, Amsterdam, Helsinki og Lidt overraskende har Barcelona med over beskæftigede i kreative industrier en LK på under 1, og er altså mindre specialiseret i kreative industrier end den gennemsnitlige europæiske metropol. Der kan være mindst to gode forklaringer på, at nogle byer er særligt specialiseret i de kreative industrier. En anden og afgørende forklaring på høj erhvervsspecialisering er en god konkurrenceevne, høj eksport og pæne globale markedsandele. Mange klyngeanalyser har vist, at høj erhvervsspecialisering går hånd i hånd med høj produktivitet, høj indtjening og store markedsandele

20 Den kreative industri i København i international belysning 02! ( & ) * + " + / ) # + & * / " * # ) / ' + ( ' # ) ' + 0,,,,, #.., * " ' " * % '! & ' / " * # + / ' # + ' / ) , 00#. 0&. 0, København er især specialiseret indenfor software, arkitektur og design samt digitale medier. Inden for software ligger de på over 2,0. København topper også indenfor kunst, arkitektur og design sammen med Zurich, Stockholm, Amsterdam og London. Inden for digitale medier ligger København pænt, men helt i top ligger Rom, Høj erhvervsspecialisering er ingen garanti for fortsat fremgang, men alene udtryk for, at der har været succes i fortiden, og at der er et godt fundament at bygge på. 3) +! & # + ) ' +! # ) , ' % 1., ( ) ' / #. ' + % / ( 2, 0' # + 0 $,. " # * # / 0 / -#! ' ) ' / #. # " # # 0., -, ) #. ' Kilde: European Cluster Observatory samt nationale statistikbureauer. European Cluster observatory 39 40

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Den kreative klasse i Danmark og Norden

Den kreative klasse i Danmark og Norden Den kreative klasse i Danmark og Norden Kristina Vaarst Andersen & Mark Lorenzen Imagine.. Copenhagen Business School Projekt talent, teknologi og tolerance Europæisk/nordamerikansk projekt Komparativt

Læs mere

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Erhvervsstrategi for kreative industrier

Erhvervsstrategi for kreative industrier Diskussionsoplæg til: Erhvervsstrategi for kreative industrier Anne Dorthe Josiassen Jørgen Rosted Maj 2013 Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V, Tel 3369 3369, www.ddc.dk

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Art & Technology. i København. Kolofon. Art &Technology i København En FORA publikation - November 2011. Copyright FORA 2011

Art & Technology. i København. Kolofon. Art &Technology i København En FORA publikation - November 2011. Copyright FORA 2011 Art &Technology i København En FORA publikation - November 2011 Art & Technology Kolofon Copyright FORA 2011 Anne Dorthe Josiassen Tanja Bisgaard FORA / Dahlerups Pakhus / Langelinie Allé 17, 2100 København

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

The Future for Creative Faroes

The Future for Creative Faroes The Future for Creative Faroes The world as a work place implementation of (music) export strategies Kristian Riis Betyder de kreative virksomheders eksport noget på internationalt plan? På verdensplan

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: kl-oem Faktapapir om kultur-

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER I TAL 2011 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2011

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER I TAL 2011 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2011 1 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 211 2 Indhold 3 1. INDLEDNING 4 1.1 SAMMENFATNING 6 2. METODE 7 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 28 211 8 4. BESKÆFTIGELSE 1 5. OMSÆTNING

Læs mere

Danmark, Region Syd, og. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.

Danmark, Region Syd, og. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk. Danmark, Region Syd, og ingeniører frem mod 2020 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.)

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 OM DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2013. Musik er overalt

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

A ABERDEEN BILLUND. FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE: På Rammeaftale 16.08 Flyrejser har alle leverandører/flyselskaber skulle byde ind på følgende:

A ABERDEEN BILLUND. FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE: På Rammeaftale 16.08 Flyrejser har alle leverandører/flyselskaber skulle byde ind på følgende: Air Canada Air France Austrian Airlines British Airways/Iberia Brussels Airlines Finnair KLM LOT Polish Airlines Lufthansa Norwegian SAS Swiss International Airlines United Airlines FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE:

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Investorpræsentation. Fundamentet for fortsat vækst er styrket. Jørn Larsen, CEO, Founder

Investorpræsentation. Fundamentet for fortsat vækst er styrket. Jørn Larsen, CEO, Founder Investorpræsentation Fundamentet for fortsat vækst er styrket Jørn Larsen, CEO, Founder 9. maj 2011 Trifork En innovativ virksomhed Værdier Passion Performance Dygtighed Team work Gøre en forskel I centrum

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. oktober 2008

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. oktober 2008 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. oktober 2008 Sag nr. 1 Emne: Studiebesøg i Vancouver og Victoria, British Columbia, Canada for medlemmer af regionsrådet 2 bilag Studiebesøg

Læs mere

De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi. Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School

De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi. Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School Formål med kortlægning Strategi for: S1: Kommunal og regional livskvalitet

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020" De usikre! Demographic development

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020 De usikre! Demographic development De usikre! Verden, Give me virksomheder, direction! kompetencer og Erhvervsskoler frem mod 2020" Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Hovedstaden. -globale udfordringer og muligheder. Vækstforum den 27. oktober 2008

Hovedstaden. -globale udfordringer og muligheder. Vækstforum den 27. oktober 2008 Hovedstaden -globale udfordringer og muligheder Vækstforum den 27. oktober 2008 Turismen i hovedstaden Vækst målt i overnatninger Overnatninger, 2000-2008* *Estimeret Størst vækst i danske overnatninger

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur Getting to the digital results Digitaliseringsstudietur Singapore 2011 Getting to the digital results Studieturen Getting to the digital results sætter skarpt fokus på digital forretningsudvikling som

Læs mere

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012 Review af Vækstforumprojekter Region Syddanmark Juni 2012 Resultatmål Effektmål Metoden, der er anvendt, har fokus på den effekt, projekterne har for virksomheder, der er deltagere som partnere i projekterne

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere