Det. Kreative København. Kolofon. Det Kreative København En FORA publikation - August Copyright FORA 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det. Kreative København. Kolofon. Det Kreative København En FORA publikation - August 2011. Copyright FORA 2011"

Transkript

1 Det Kreative København En FORA publikation - August 2011 Det Kolofon Copyright FORA 2011 Jørgen Rosted Anne Dorthe Josiassen Thomas Ebdrup Louise M. Lempel Kreative København FORA / Dahlerups Pakhus / Langelinie Allé 17, 2100 København Ø / Danmark CVR-nr ISBN Layout: Surplus Wonder & KRIDT / On Purpose Version 01. August 2011 Jørgen Rosted Anne Dorthe Josiassen Thomas Ebdrup Louise M. Lempel 2

2 Forord Denne rapport undersøger kreative industriers potentiale for innovation, jobskabelse og velstand. Rapporten er udarbejdet for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune. I 2010 bad EU Kommissionen FORA om at udarbejde et mini-studie om klynger inden for kreative industrier. I forlængelse heraf har FORA indsamlet udenlandske erfaringer med udvikling af de kreative industrier i en række af verdens førende metropoler. Det gælder Montreal, New York, London og Amsterdam. I alt er 25 organisationer og virksomheder blevet besøgt, og mere end 35 personer er interviewet. Der er indsamlet oplysninger om konkrete projekter og politiske initiativer, men også om nye tendenser. Den udenland- Erhvervs- og Byggestyrelsen. Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev, tog initiativ til at igangsætte en undersøgelse af potentialet i de kreative industrier i København. Der er besøgt fem organisationer og virksomheder og interviewet 8 personer. Der er indsamlet oplysninger om konkrete projekter og nye tendenser inden for kunst og teknologi. Københavns Kommune i København. Rapportskrivningen er Analysen kunne ikke være gennemført uden beredvillig hjælp fra en lang række personer, som alle skal have tak for deres tid og deltagelse. Især vil vi gerne takke René Barsalo, SAT; Mike Butcher, TechHub; Vanessa Carpenter, Illutron; Jonathan Chippindale, Holition; Patrick Cohendet, HEC Business School Montreal; Nathan Elbogen, Old American Can Factory; Mikal Hallstrup, Designit; Simona Maschi, CIID; og Jaap Schoufour, Bureau Broedplaatsen. Rapporten er udarbejdet af et team i FORA bestående af projektleder Anne Dorthe Josiassen, innovationskonsulent Thomas Ebdrup og forskningsassistent Louise M. Lempel i samarbejde med Jørgen Rosted Rådgivning. Desuden har analytiker Markus Bjerre fra FORA været tilknyttet projektet i den indledende fase. København den 31. august

3 Indhold s. 06 Sammenfatning s Den kreative industri i København kreative industrier og kreative jobfunktioner s. 16 Kreative erhvervsklynger s. 18 Kreative arbejdere s Globale og lokale erhverv s Beskæftigede i kreative industrier i København s Beskæftigelsen i de kreative brancher s Antal vidensarbejdere i København s Kreative arbejdere s Den kreative industri i København i international belysning s Kreative industrier i Europas metropoler s Københavns specialisering inden for kreative industrier s Vidensarbejdere i udvalgte metropoler s Kreative arbejdere i udvalgte metropoler s Den kreative industris betydning for innovation s Innovation og produktivitet i de kreative industrier s Innovation i de kreative delbrancher s Nye former for innovation i kreative industrier s Hvad sker der i København inden for de kreative industrier? s Politik anbefalinger s. 86 Litteraturliste Sammenfatning Metropoler er dynamoer i den økonomiske udvikling. Selv i perioder med økonomisk afmatning er der metropoler, der klarer sig godt. De bedste metropoler er vinderne i den globale konkurrence på innovation og de skaber mange af nye jobs inden for højteknologisk produktion, vidensintensiv service og kreative industrier. København deltager i konkurrencen mellem de bedste metropoler og har stærke globale erhvervsklynger. Den største globale erhvervsklynge i København er de kreative industrier, som har over beskæftigede. København er også en af de metropoler i verden, der er mest specialiseret inden for de kreative industrier. København har 3-4 store erhvervsklynger af international klasse. København er således en af de mest specialiserede byer i medicinalindustri og medicinske instrumenter og i international transport. Begge erhvervsklynger er også store valutaskabere. København er også specialiseret i grønne teknologier, international statistik. Store byer som London og Paris har mange beskæftigede i de kreative industrier. Målt på specialisering topper Stockholm efterfulgt af London, Oslo og København. I København har de kreative industrier til sin størrelse end gennemsnittet af de vesteuropæiske metropoler. Det er udtryk for en styrke, som er opbygget gennem årene, og som afspejler en stærk global konkurrenceevne. De største kreative brancher er software, computerspil og webtjenster, efterfulgt af reklamebranchen, medier, København er især internationalt specialiseret i software, arkitektur og design samt digitale medier. De kreative industrier er blandt de mest innovative i Danmark. Mest innovativ er højteknologisk produktion, men herefter følger de kreative industrier og vidensintensiv service. Sammen med højteknologisk produktion og vidensintensiv service har 5 6

4 de kreative industrier også stigende produktivitet, mens mange andre erhverv har stagnerende eller faldende produktivitet. København har formuleret en ambitiøs vision om en økonomisk vækst på 5 pct. frem mod 2020 og en årlig fremgang i produktiviteten på 4 pct. De kreative industrier kan yde et afgørende bidrag til at realisere Københavns vision om at skabe en bæredygtig økonomisk velstand. Det kræver, at der udformes en langsigtet erhvervspolitisk strategi for de kreative industrier, og at der hvert år gennemføres markante initiativer, der styrker vilkårene for de kreative industrier. virksomheder, der sælger produkter fra de kreative virksomheder. En metropols kreative styrke kan imidlertid også måles på antallet af kreative jobfunktioner. Det vil sige, hvor mange kreative arbejdere, der er ansat i alle industrier, herunder de kreative industrier. København har over kreative ansatte. Hvis freelancere medregnes er det formentlig omkring , der har kreative jobfunktioner i København. Knap halvdelen arbejder i den kreative industri, mens resten er fordelt udover andre brancher. Store byer som New York og London største kreative arbejdsmarked. Målt på specialisering er London i top sammen med Stockholm efterfulgt af Købehavn og de største amerikanske metropoler. havn domineres af softwarearbejdere, skribenter, arkitekter, designere og fotografer, mens de mest specialiserede jobfunktioner - hvor København er stærk sammenlignet med andre metropoler - er reklamekonsulenter, arkitekter, designere og softwarearbejdere, men København er også forholdsvis specialiseret på musikere og andre udøvende kunstnere. Mange kreative job og et stort kreativt arbejdsmarked er interessant i sig selv. Det er vellønnede job, der bidrager til økonomisk velstand, men kreative jobfunktioner og kreative industrier er også interessante, fordi kreative medarbejdere og kreative industrier gør andre industrier mere innovative. En dynamo for udviklingen er nye virksomheder, der kombinerer kunst og teknologi. De arbejder med virtuel og forøget virkelighed (augmented reality), og skaber former og oplevelser, som virker mere virkelige end virkeligheden. Nye kreative virksomheder blander sig med gamle og giver dem nyt liv. Modeskabere kan designe til virtuelle modeller og afprøve design og materialevalg, inden de virkelige design produceres. Arkitekter kan afprøve arkitekturen i virtuelle byer, og i shows kan artisternes bevægelser styre billede og musik. Man kan endda møde eksperimenter, hvor kunstneren møder sig selv i det virtuelle rum og fører samtale med sig selv! Arbejdet med virtuel og forøget virksomheder uden for den kreative industri. I den kreative virksomhed er kerneydelsen et resultat af en kreativ aktivitet, og normalt har den kreative virksomhed ophavsret til produktet. De kreative industrier består af de kreative virksomheder, deres underleverandører samt Det kreative arbejdsmarked i København er 70 pct. større i forhold til byens størrelse end det gennemsnitlige kreative arbejdsmarked i de amerikanske metropoler samt London, Stockholm og Helsinki, som er de byer, der indgår i undersøgelsen af det kreative arbejdsmarked. Det kreative arbejdsmarked i Køben- Meget kreative byer som London, Montreal og New York er inde i en dynamisk udvikling med løft i kreativitet og innovation fra en hastigt voksende kreativ industri. En dansk baseret virksomhed har fx udviklet en idé til Toyota, hvor sideruden i en bil omdannes til en lærende skærm, der kan udforske omgivelserne. En engelsk baseret virksomhed eksperimenterer med virtuel føling, hvor man genstand og føle den fysiske modstand, hvis man forsøger at trænge ind i den virtuelle genstand. Sammen med tele- 7 8

5 medicinere undersøges det, om teknologien kan anvendes til teleoperationer. Den kreativitet og innovation, der udspringer fra blandingen af kunst og teknologi, kan være et tegn på, at symbiosen mellem kunst og teknologi kan få hidtil ukendte muligheder ud af den digitale teknologi. Måske vil blandingen af kunst og teknologi starte en ny bølge af innovative løsninger, der kan bruges alle vegne i samfundet, og være med til at skabe en mere bæredygtig udvikling. Skal København have mulighed for at komme med på en sådan ny innovativ bølge, skal der skabes vilkår, hvor kunstnere og digitale eksperter kan mødes og berige hinanden. Der er et spirende miljø af kunst og teknologi i København, som sammen med tilsvarende miljøer i Berlin og Amsterdam måske er de mest lovende miljøer i Europa, bortset fra London, der er førende sammen med New York og Montreal. At udnytte det store økonomiske potentiale i de kreative industrier kræver en omfattende og langsigtet erhvervspolitisk handlingsplan. Der er brug for et løft af de kreative uddannelser. Det anbefales, at København tager initiativ til et samarbejde mellem de kreative industrier, uddannelsesinstitutionerne og regeringen om at styrke uddannelserne og udbygge samarbejdet mellem uddannelse og erhverv. Adgang til talenter er helt afgørende for virksomheder, der vil deltage i den globale konkurrence på innovation. rer de største barrierer for at tiltrække se på det regelsæt, der gør det vanskeligt for udenlandske talenter at arbejde i København. Byens rum og lokaliteter har afgørende betydning for de kreative industrier og attraktive byrum, fortættede bymiljøer og rå lokaliteter tiltrækker kreative talenter og kreative iværksættere. Det anbefales, at København udlæg- og tager initiativer til at bevare gamle bygninger med lav husleje. Kreative industrier og kreative talenter skal deltage aktivt i globaliseringen og være med i globale netværk og skelsættende begivenheder både ude i verden og i København. Det anbefales, at København etablerer en budgetfacilitet, så byen hurtigt til internationale events, festivals og konferencer. Nye virksomheder spiller en afgørende rolle for innovation. Det gælder også i kreative industrier. København har et godt iværksættermiljø for kreative industrier, men fraværet af risikovillig kapital er en stor barriere, som det formået at overvinde. Det anbefales, at København tager initiativ til at etablere en iværksætterfond sammen med kapitalinteresser fra den kreative industri, som også skal levere den erhvervsmæssige ekspertise til fonden. Gode erhvervsmæssige vilkår er vigtige, men de kreative brancher er så forskellige og har så forskellige udfordringer, at det er tvivlsomt om en størrelse passer alle. Det anbefales, at indlede dialog med hver af de kreative brancher for at muligheder for at styrke branchespeci- Det spirende miljø for kunst og teknologi i København kan stimuleres til gavn for både den kreative industri og byens andre erhverv. Det anbefales, at København medvirker til, at der er egnede lokaliteter med stor bredbåndskapacitet og computerkraft, hvor symbiosen mellem kunst miljøet får kritisk masse, er der basis for yderligere investeringer, og målet kan være at et københavnsk miljø for kunst og teknologi bliver en aktiv og attraktiv partner i de globale netværk, der driver udviklingen frem. København har et solidt udgangspunkt for, at kreative industrier kan blive en af grundpillerne i realiseringen af Københavns vision om et bæredygtigt økonomisk grundlag. København er en af de metropoler, der er mest specialiseret i de kreative industrier, og København har derfor har en solid styrkeposition at bygge på. At realisere potentialet i de kreative industrier kræver en ambitiøs og langsigtet erhvervspolitisk handlingsplan for de kreative industrier. 9 10

6 12

7 Den kreative industri i København 01 01: Den kreative industri er et af de største erhverv i København, og den kreative industri kan blive en af fremtidens store jobskabere. Den kreative industri i København Der er også tegn på, at den kreative industri kommer til at spille en særlig rolle i skabelsen af fremtidens innovative og bæredygtige samfund. Fremtidens højværdi job vil blive skabt inden for tre områder: Højteknologisk industri, vidensintensiv service og kreative industrier. Den højteknologiske industri er allerede inde i en intensiv global konkurrere på innovation. Det er i høj grad tilfældet for bioteknologi og grøn teknologi, men efterhånden vil alle dele af den traditionelle fremstillingsindustri konkurrere på udvikling af nye og mere bæredygtige produkter. Det vil komme til at gælde alt lige fra fødevarer til byggematerialer. Den vidensintensive service vil også blive mere og mere præget af global konkurrence på innovation. Det gælder nye specialiserede sundhedsydelser og nye sikkerhedsløsninger. Men det gælder i høj grad også avanceret forretningsservice, hvor der konkurreres på at udforme nye løsninger på globale udfordringer, og nye forretningsmo

8 Den kreative industri i København 01 deller, hvor virksomheder og kunder skaber værdier sammen og brugerne får individuelle løsninger. De kreative industrier er den tredje store jobskaber, hvor et nyt kreativt samspil mellem kunst og den digitale teknologi skaber nye former og nye løsninger, som vil komme til at præge hele samfundet. De tre erhvervsområder højteknologisk industri, vidensintensiv service og kreative industrier er de hurtigst voksende industrier i den globale innovationsøkonomi og de industrier, der skaber fremtidens bæredygtige løsninger og nye jobs. På alle tre områder gør den digitale teknologi det muligt at skabe nye løsninger, og i stigende grad er det nye kombinationer af produktion og service, der er nøglen til skabelsen af nye bæredygtige løsninger. Meget tyder på, at de kreative industrier kommer til at spille en nøglerolle i fremtidens globale konkurrence på innovation, fordi innovative løsninger i de kreative industrier har en afsmittende effekt på andre erhvervsområder. 1.1 Definition af kreative industrier og kreative jobfunktioner De kreative industrier kan betragtes fra forskellige indfaldsvinkler, som ikke udelukker, men supplerer hinanden, og som har forskellige erhvervspolitiske konsekvenser. Den ene indfaldsvinkel er den kreative virksomhed og den anden er den kreative arbejder eller de kreative jobfunktioner. Det er velkendt, at beslægtede virksomheder har en tendens til at lokalisere sig i de samme områder. 1 Det gælder også kreative virksomheder, der har en tendens til at lokalisere sig tæt ved andre kreative virksomheder. Denne tendens er tilsyneladende mere udbredt for kreative virksomheder end for andre virksomheder. 2 Det er også velkendt, at attraktive byer tiltrækker vidensarbejdere og at kreative virksomheder opstår, hvor vidensarbejdere vil bo og arbejde. 3 Når indfaldsvinklen er kreative industrier er fokus på virksomhederne, og kommer i centrum. Når indfaldsvinklen er vidensarbejdere eller kreative arbejdere kommer kulturelle og bymæssige betingelser i centrum. De kreative industrier kan også analyseres med udgangspunkt i den voksende betydning af oplevelser. I de senere år er der også lavet erhvervspolitiske analyser og erhvervspolitiske initiativer med udgangspunkt i oplevelser. 4 Kreative erhvervsklynger I dette studie er indfaldsvinklen kreative erhvervsklynger og kreative jobfunktioner. - Den erhvervspolitiske interesse for de kreative industrier begyndte i UK, hvor Ministeriet for Kultur, Medier og 5 Denne norm. Den kreative virksomhed virksomhed, hvis kerneydelse er resultatet af en kreativ aktivitet. De ansatte i kreative virksomheder omfatter både de kreative medarbejdere, der frembringer selve den kreative aktivitet og de medarbejdere, der er nødvendige for at producere og distribuere aktiviteten. De kreative industrier består af de kreative virksomheder plus de virksomheder, der enten er underleverandører til kreative virksomheder eller som producerer, distribuerer eller sælger ydelser fra de kreative industrier. Det vil sige hele værdikæden. De kreative industrier opdeles i brancher efter hvilken ydelse der frembringes, jf. Det har været diskuteret, om software bør være en del af de kreative industrier. Det er et fællestræk ved de kreative industrier, at der er knyttet ophavsret til kerneydelsen, og det gælder også for software. delsektorer, at den digitale teknologi gør det muligt at frembringe helt nye former. Det gælder f.eks. arkitekter, designere og animatorer, som i stigende 1 Porter, M. (1990) The Competitive Advantage of Nations London: MacMillian 2 NESTA (2010) Creative Clusters and Innovation Research Report, November Florida, R. (2004) The Rise of the Creative Class London: Basic Books Erhvervs- og Byggestyrelsen (2011): Vækst via oplevelser. Under udgivelse. 5 Department for Culture, Media and Sport (1998) Creative Industries Mapping Document 1998 London DCMS. 16

9 Den kreative industri i København 01 Figur De kreative brancher Software Film Computerspil, sociale medier Kunst & Kunsthåndværkere & webtjenester Arkitektur Reklame Design Medier Musik & Teater Radio & TV Museer & Gallerie Mode vender en yderligere opdeling. I dette studie er der hentet inspiration fra et canadisk studie, der har særlig fokus på Technology and Art 6.. omfang anvender software til at skabe videospil og internettjenester har den digitale teknologi skabt helt nye kreative muligheder. Det vil blive illustreret i afsnit 3, at der er ved at opstå en symbiose mellem kunst og digital teknologi (Art & Technology), som skaber hidtil utænkelige former og oplevelser, der kan stimulere innovation overalt i samfundet. software industrien opfattes som en central del af den kreative industri, selvom vi alle bruger software hele tiden og alle vegne. Inden for hver af de kreative delsekto- af virksomhederne efter deres placering i den kreative værdikæde begyndende med de aktiviteter, der er uomtvisteligt kreative og sluttende med de komplementære aktiviteter, der er forbundet med produktion og salg. 7 Modeindustrien kan illustrere tankegangen. Inden for mode regnes den kreative designaktivitet, hvor en ny model skabes, til første led, produktionen til næste led og fremstilling af tekstiler og andre råvarer til tredje led. Sidst i den Inden for software er udviklingen af nyt software den kreative aktivitet i første led, softwareservice og konsulentydelser 1, Frontier Economics (2007) Creative Industry Performance. A Statistical Analysis for DCMS London: Frontier Economics. Tilgængelig: the_creative_industries_frontier_economics_2007.pdf 17 er i næste led og salg af softwareprodukter er sidste led i værdikæden. Udvikling og produktion af hardware regnes ikke med til den kreative industri. I bilag 1 er der en liste over de brancher, der er henregnet til den kreative industri inden for hver af de 14 kreative delsektorer. Den stigende konkurrence på innovation har imidlertid ført til både opbrud af værdikæden og nye samarbejdsformer, og det gør det vanskeligere at isolere den kreative aktivitet til første led i værdikæden. For eksempel er det ikke ualmindeligt, at virksomheder, der handler med f.eks. tekstiler, også designer tekstiler. Det første led i den kreative værdikæde er derfor ikke altid et godt udtryk for den samlede kreative aktivitet i værdikæden. Kreative arbejdere Et alternativt mål for den kreative aktivitet kan være alle de kreative jobfunktioner uanset, hvor i værdikæden de udføres, og uanset hvilken industri det foregår i. 18 Den erhvervspolitiske interesse for det kreative arbejdsmarked eller den kreative klasse startede i USA. 8 De kreative jobfunktioner er blevet der kræver viden og kompetencer til at arbejde selvstændigt, håndtere komplekse sammenhænge og skabe nyt. Den type jobfunktioner er også blevet kaldt vidensarbejdere og helt tilbage i 1980 erne for symbolanalytikere. 9 men er særligt udbredte inden for innovative erhverv som højteknologisk industri, vidensintensiv service og kreative industrier. I dette studie vil der være særlig fokus på en snævrere gruppe vidensarbejdere, der har kreative kompetencer som retter sig mod de kreative industrier. Der vil blive anvendt en opdeling af de kreative arbejdere i 14 forskellige 10 I bilag 2 er der en liste over de jobfunktioner, der er henregnet til de kreative arbejdere inden for hver af de 14 kategorier. 8 Florida, R opr.cit. 9 Reich, R. B.,(1992) The Work of Nations: Preparing Ourselves for 21st Century Capitalism, Vintage 10 Currid, E. (2007) "The Warhol Economy - How Fashion, Art & Music drive New York City", Princeton University Press

10 Den kreative industri i København 01 Figur Kreative arbejdere Boks Beskæftigelsen i globale og lokale erhverv i København. Arkitekter Artister Datamatikere, Softwareingeniører & Programmører Designere & Kunsthåndværkere Forfattere & Journalister Fotografer m.v. Grafikere & Tegnere Kunstmalere & Skulptører Kunstnerisk ledelse Kunstlærere m.v. Musikere & Komponister Reklamekonsulenter Sangere & Dansere Skuespillere EU Cluster Observatory indeholder en database for beskæftigelsen i globale erhverv i EU-landene og i EU s regioner og metropoler. Beskæftigelsen er opgjort på 35 globale erhvervsklynger 14 EU Cluster Observatorys tal bygger på en amerikansk kode for klyngedannelse som konsekvens af den globale konkurrence. 15 I dette studie anvendes EU Cluster Observatorys kode for globale erhvervsklynger. Den del af beskæftigelsen som ikke kan henføres til de globale erhverv henregnes til lokale erhverv eller den offentlige sektor. jobfunktioner i New York, hvor der også er sammenligninger med andre US metropoler. Opgørelsen af kreative jobfunktioner er tilføjet kreative jobfunktioner inden for software for at gøre opgørelsen sammenlignelig med opgørelsen af kreative industrier fra Department of Culture, Media and Sport, UK Globale og lokale erhverv Erhvervspolitiske analyser handler ofte om de globale erhverv. Gode betingelser for de globale erhverv styrker innovation, forbedrer konkurrenceevnen og sikrer job og velstand. Det er selvfølgelig også vigtigt, at de lokale erhverv har gode betingelser, men antallet af jobs i de lokale erhverv er især bestemt af størrelsen af det lokale marked - det vil sige befolkningens størrelse og velstand. Det kan derfor ikke undre, at den erhvervspolitiske interesse især knytter sig til de globale erhverv. Det er her, der er gode muligheder for at skabe nye job gennem erhvervspolitiske initiativer. Og når de globale erhverv klarer sig godt, smitter det af på de lokale erhverv. 12 København har en samlet beskæftigelse på Der er beskæftiget godt i de globale erhverv, i de lokale erhverv og i den offentlige sektor 13, jf. Boks Department for Culture, Media and Sport Opr. Cit. 12 FORA, (2011) Produktivitet i Danmark - Den danske vækstudfordring Tilgængelig: dk/media/30738/ %20produktivitet%20endelig.pdf De 35 globale erhvervsklynger kan aggregeres til 10 store erhvervsklynger, med et vist fælles præg. 16 Globale erhvervsklynger Entreprenør & Byggematerialer Informations- og kommunikationsteknologi Forretningsservice Mekatronik Underholdning & fritid Medicinal & Medico International Transport Fødevarer Mode & Design Energi Globale erhverv totalt Beskæftigelse, København Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. I Rapporten Danske Erhvervsklynger FORA, april 2010 er der en beskrivelse af begreber og 13 Tallene er 2007-tal, som er det seneste år, hvor der foreligger tilstrækkeligt detaljerede tal til internationale sammenligninger. Tallene omfatter Region Hovedstaden. Klyngestatistikken, som anvendes her, overfører brancher under den offentlige sektor til andre klynger, fx overføres Sundhedsvæsnet til Lokale erhverv. 14 European Cluster Observatory, se

11 Den kreative industri i København Beskæftigede i kreative industrier i København Der er beskæftiget næsten i de kreative erhverv i København, hvilket er 15 pct. af den samlede beskæftigelse. Det gør de kreative erhverv til et af de største erhverv i København. De kreative erhverv kan opdeles i de globalt konkurrerende kreative industrier og de lokale kreative erhverv, jf. boks De kreative industrier er den største globalt konkurrerende erhvervsklynge i København. Der er i alt beskæftigede og klyngen indeholder "De kreative industrier er den største globalt konkurrerende erhvervsklynge i København" nogle af de stærkest voksende brancher i København. 18 Der er to andre store globale erhvervsklynger i København. Det er Entreprenører & Byggematerialer med ansatte og Mekatronik med Begge klynger er domineret af industrivirksomheder, der baserer sig på tekniske og ingeniørmæssige kompetencer. Og begge klynger indeholder innovative virksomheder, der er toneangivende inden for green tech. Det samme gælder Energiklyngen med godt ansatte. Med ansatte er forretningsservice også en af de dominerende globale erhvervsklynger i København. Forretningsservice har et stærkt globalt islæt med store internationale rådgivnings- 15 Porter opr. cit. 16 FORA (2010), Danske Erhvervsklynger. Tilgængelig: 17 NESTA opr. cit. 18 Singla & Lorenzen (2009), Nøgletal for Dansk Ophavsretsøkonomi. Bilag til Ophavsret i den Danske Oplevelsesøkonomi: Tal og Tendenser. 21 Boks Opgørelse af beskæftigelsen i kreative industrier danske rådgivningsvirksomheder, der opererer på det globale marked. 19 Det er et fællestræk for metropoler, at Kreative Industrier, Entreprenører & Bygningsmaterialer, Mekatronik og Forretningsservice fylder meget. 22 I EU Cluster Observatory er de globale kreative brancher spredt ud over en række erhvervsklynger. For eksempel er arkitekter en del af erhvervsklyngen Entreprenører & Byggematerialer. Software er en del af Informations- og kommunikationsteknologi, og modedesignere er en del af Mode & Design. Det følger af den måde, klyngekoden er estimeret på. NESTA har imidlertid vist, at den kreative industri i UK har en tendens til 17 Tallene for globale kreative industrier er dannet ved at kombinere NESTA s kode for kreative industrier med klyngekoden i EU Cluster Observatory og samtidig rense de andre globale erhvervsklynger for kreative brancher. globale erhverv, lokale erhverv og den offentlige sektor. Der er beskæftiget i de lokale kreative erhverv i København. De største lokale kreative brancher er detailsalg af kreative produkter og en lang række forskellige lokale underleverandører til de kreative virksomheder. Der er beskæftiget godt i den offentlige sektor, som også hører til de kreative industrier. Det drejer sig først og fremmest om ansatte på offentlige teatre og museer. København huser imidlertid også tre vigtige globale erhvervsklynger, som metropoler, men gør det i København. Det er Medicinal & Medico, International Transport og Fødevarer, som alle 19 Finansiel service er også en stor erhvervsklynge i København med godt beskæftigede. Den er ikke henregnet til de globale erhvervsklynger, fordi klyngens eksport er beskeden sammenlignet med de andre globale erhvervsklynger.

12 Den kreative industri i København 01 ) & ',! (! ' #! $! & * &* '! + # & - # * "# ( * # ) ' ( # ( % # + # ) ' ( & & & & & -& & $ && ( # # ' ' &* ( &$ # #! $ & # ' % $ &( - * & & # & $! # # & ( cher i den kreative klynge i København. Modebranchen, Filmbranchen, Kunst & Kunsthåndværkere og arkitektbranchen har alle omkring beskæftigede, mens designbranchen har Med opgørelsen af beskæftigelsen i kreative industrier bliver fokus på virksomheden, industrien og den samlede beskæftigelse både kreative arbejdere og andre nødvendige medarbejdere i den kreative virksomhed. $ " " ) # ( $ # ' ( # $! $ Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. ', (!' # & ( * & # & De kreative industrier er opdelt i 12 brancher, jf. afsnit 1.1. Den største kreative branche er software med beskæftigede. Softwarebranchen betjener mange forskellige erhverv med digitale løsninger, som ofte er forudsætningen for innovative løsninger og nye forretningsmodeller. Det har været diskuteret om software skal henregnes til de kreative industrier eller udgøre en selvstændig erhvervsklynge, jf. Boks # & Computerspil, sociale medier og webtjenester med ansatte er den næststørste branche. Den indeholder virksomheder, der laver computerspil og andre oplevelser i cyper space, men også virksomheder der rådgiver og udvikler løsninger til sociale medier og andre webtjenester. En stor del af de ansatte i branchen har digitale kompetencer, andre har kunstneriske kompetencer, og det er netop den kombination, der driver branchen. Reklamebranchen med godt ansatte, Mediebranchen med og Radio & TV er også vigtige bran I nogle erhvervsanalyser udgør Software en branche i en meget stor og voksende Informations- og Kommunikationsklynge. ww Der er imidlertid tendenser til opbrud. Kreative vidensarbejdere med kompetencer inden for digital teknologi (datamatikere, software ingeniører og programmører) orienterer sig mod bestemte brancher, hvor de indgår tværfaglige samarbejder. Det gælder ikke mindst inden for forretningsser- branche som computerspil & internettjenester. Det er imidlertid endnu ikke muligt, at kortlægge de nye mønstre, og i hele software branchen overført fra Informationsteknologi- og Kommunikationsteknologi til kreative industrier.

13 Den kreative industri i København 01 Figur beskæftigelsen i de kreative brancher i København, Software Computerspil, sociale medier & webtjenester Reklamer Media Radio & TV Mode Film Malere, Kunstnere Arkitektur Design Musik & Teater Museer & Gallerier 859 Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Note: Inddelingen i kreative brancher er foretaget på baggrund af NACE rev cifret Boks Den kreative klasse En forskergruppe ved University of Toronto har sammen med Richard 20 kræver stor selvstændighed i udførelsen og er præget af høj kompleksitet. værdi består af nye ideer og former og inkluderer beskæftigelse som f.eks. ingeniører, programmører og ledere. Det forekommer berettiget, at kalde dem vidensarbejdere i stedet for det noget forkætrede udtryk den kreative klasse. En alternativ indfaldsvinkel er kreative arbejdere i alle industrier. Der kan arbejdere, som omfatter alle vidensarbejdere i alle industrier eller en mere arbejdere med kompetencer, der retter sig mod den kreative industri. 1.5 Antal vidensarbejdere i København I København er der vidensarbejdere, hvilket er 45 pct. af den samlede beskæftigelse i København. der, service arbejdere, industriarbejdere og landbrugsarbejdere m.v. Den samlede industri inklusiv den offentlige sektor deles op i vidensindustri, serviceindustri, fremstillingsindustri og landbrug m.v. I rapporten Occupational and Industrial Distribution in Denmark er 25 26

14 Den kreative industri i København 01 antallet af vidensarbejdere og hvilke industrier de er beskæftiget i, men der fænomenet, jf. boks af jobfunktioner og industriopdeling fremgår af bilag 1 og 2. I gengivelsen i dette studie er industriarbejdere og landbrugsarbejdere slået sammen og det samme er fremstillingsindustri og landbrug. Fordelingen af beskæftigelsen i København i 2007 er givet neden for: Kreative klasse Service arbejdere hvor der er beskæftiget vidensarbejdere, hvilket er halvdelen af alle vidensarbejdere i København. Industri arbejdere I alt Videns industri "Der er beskæftiget kreative arbejdere i København" Vidensindustrien har - ikke overraskende - den største koncentration af vidensarbejdere. Der er beskæftiget vidensarbejdere i vidensindustrien, hvilket er 70 pct. af beskæftigelsen i vidensindustrien. 1.6 Kreative arbejdere gruppe af vidensarbejdere kan udskilles den gruppe af kreative arbejdere, der har kompetencer, som retter sig mod de kreative industrier, jf. afsnit 1.1. Til at udfylde de kreative jobfunktioner anvendes også et stort antal selvstændige og freelancere, der arbejder individuelt, men i statistikken ikke regnes for ansatte, og derfor ikke er medtaget i opgørelsen af kreative arbejdere. De kreative arbejdere er opdelt på 14 forskellige kategorier, jf. afsnit 1.1. Langt den største gruppe af kreative arbejdere er datamatikere, softwareingeniører og programmører, som tilsammen udgør eller halvdelen af det samlede antal kreative arbejdere i København. Service industri Fremstillings industri with The United States, Canada and Sweden 27 Der er beskæftiget kreative arbejdere i København, hvilket er 8 pct. af det samlede antal vidensarbejdere i København. De kreative arbejdere kan arbejde i alle industrier og gør det rent faktisk. Det er fx ikke ualmindeligt at store virksomheder i fremstillingsindustrien og serviceindustrien har egne kreative afdelinger, som f.eks. kommunikationsafdelinger eller designafdelinger, der beskæftiger mange kreative arbejdere. 40 pct. af de kreative arbejdere er ansat i den kreative industri. 28 Den næststørste gruppe er journalister og forfattere med godt Herefter følger arkitekter med næsten 3.000, fotografer med godt og designere med godt ligesom reklamekonsu- De forskellige grupper af udøvende kunstnere er alle under personer, men det forholdsvis lave tal, skal ses i sammenhæng med, at selvstændige og free lancere ikke er inkluderet i kreative arbejdere, hvilket kan spille en stor rolle i netop gruppen af udøvende kunstnere.

15 Den kreative industri i København 01 Figur Kreative jobfunktioner i København 2006 Boks Antallet af designere i Danmark Datamatikere, Softwareingeniører & Programmører Forfattere & Journalister Arkitekter Fotografer m.v Designere & Kunsthåndværkere Reklamekonsulenter Skuespillere 839 I Danmarks Statistiks optælling indgår ikke enkeltmandsvirksomheder og freelance beskæftigede. Det betyder, at antallet af designere undervurderes. skaber vanskeligheder for mange designere i forbindelse med registrering af en ny virksomhed, hvilket formentlig også fører til en undervurdering af antallet af designere. De registerbaserede data fra Danmarks Statistik viser, at der var designere i Danmark i 2006, hvoraf var beskæftiget i København. Disse tal medtager også kunsthåndværkere. Brancheorganisationerne Danske Designere og Danish Design Association vurderer, at en mere retvisende vurdering er designere heraf omkring i Købehavn. Dette tal medtager professionelle designere med design som hovedbeskæftigelse og minimum 3 års uddannelse. Musikere & Komponister 773 Kunstmalere & Skulptører 674 Kunstnerisk ledelse 390 Det kan overraske, at antallet af designere er forholdsvis beskedent, men også her kan det spille ind, at selvstændige og free lancere ikke medtages, jf. boks Kunstlærer 340 Sangere & Dansere 176 Artister 167 Animatorer 59 Note: Tallene for kreative arbejdere omfatter kun ansatte og ikke selvstændige og freelancere. Inddelingen af jobfunktioner er foretaget ved brug af DISCO-88 4-cifret. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

16 32

17 Den kreative industri i København i international belysning 02 02: Den kreative industri i København i international belysning 33 34

18 Den kreative industri i København i international belysning 02 "København er en af de metropoler i Europa, der er mest specialiseret i de kreative industrier" Boks EU Cluster Observatorys tal for kreative industrier. EU Cluster Observatory har kortlagt kreative industrier i EU. Cluster Culture, Media and Sport i UK, dog medtager EU ikke mode som en del af kreative industrier. Den statistiske detaljeringsgrad er imidlertid forskellig i de forskellige EUlandene og af hensyn til sammenligneligheden har Cluster Observatory måttet bruge mindste fællesnævner. Det har ført til lidt andre tal end den opgørelse af kreative industrier, der er anvendt i kapitel 1. At mode er udeladt reducerer beskæftigelsen i den københavnske globale kreative erhvervsklynge med personer og forskelle i opgørelsesmetode reducerer tallene med yderligere Internationale sammenligninger kan være med til at kaste lys over en industri og dens jobfunktioner. London og Paris har således omkring beskæftigede i de kreative industrier, jf. boks Blandt Europas store byer topper London og Paris med omkring beskæftigede i de kreative industrier. København ligger i midterfeltet med - De kreative industrier er dog ikke ret godt belyst i international statistik, og det gør det vanskeligt at lave fyldestgørende internationale sammenligninger. Den voksende interesse for kreative industrier har imidlertid ført til enkelte statistiske analyser, som gør muligt at give et - om end meget overordnet - billede af de kreative industrier i København i international belysning. 2.1 Kreative industrier i Europas metropoler beskæftigede i de kreative industrier. At der er mange beskæftigede i de kreative industrier i de store lande og store byer hænger sammen med, at store dele af de kreative industrier betjener et stort hjemmemarked. Det gælder især brancher som medier, radio & tv, musik & teater, som ofte er koncentreret i hovedstæderne. I kreative brancher, der tidligere har haft begrænset eksport, er globaliseringen imidlertid ved at slå igennem og eksporten stigende, men også i fremtiden vil store lande og store byer have mange beskæftigede i de globale erhverv. Der er simpelthen mange mennesker, der vil købe og derfor er der store industrier. Kilde: European Cluster Observatory og nationale statistikbureauer. European Cluster Observa- I stedet for at sammenligne absolutte tal kan man sammenligne byernes specialisering. Har København f.eks. en større eller mindre kreativ industri end man skulle forvente? Er den større, kan det være udtryk for en stor eksport og derfor en indikation af en erhvervsmæssig styrkeposition. Byers specialisering kan måles på lokaliseringskvotienten (LK), jf. boks At der er mange beskæftigede i de kreative industrier i de store lande og store byer hænger sammen med, at store dele af de kreative industrier betjener et stort hjemmemarked. Det gælder især brancher som medier, radio & tv, musik 35 36

19 Den kreative industri i København i international belysning 02 Boks Lokaliseringskvotienten. Metropol London Paris Milano Madrid Barcelona Roma München Stockholm Athens Rotterdam Amsterdam Köln Berlin Sevilla København Hannover Stuttgart Düsseldorf Frankfurt am Main Torino Beskæftigede i Kreative Industrier, Lokaliseringskvotienten for kreative industrier, LK, udtrykker, hvor stor en andel en erhvervsklynge udgør af den globale beskæftigelse i en bestemt metropol i forhold til andelen i den gennemsnitlige metropol. Lokaliseringskvotienten beregnes som følger: Hvor L betegner globale beskæftigelsen, og Europa total betegner totalen for de 43 vesteuropæiske metropoler, som indgår i beregningen. Stockholm har en LK på 1,9 svarende til, at den kreative industri i Stockholm er næsten dobbelt så stor, som man ville forvente, hvis andelen af de beskæftigede i de kreative industrier i Stockholm svarede til gennemsnittet af de europæiske metropoler. Køln og München har begge en LK på 1,0 og ligger dermed på gennemsnittet for alle EU s metropoler. Det kan skyldes, at landet og byen har et højt forbrug af kreative ydelser, f.eks. at mange går i teateret, i biografen, til koncert eller på museum eller at der læses mange bøger og aviser. Det er sikkert i nogen udstrækning tilfældet for de nordiske lande, men næppe hele forklaringen på den betydelige specialisering, som alle de nordiske hovedstæder har inden for kreative industrier. & teater, som ofte er koncentreret i hovedstæderne. København er en af de metropoler i Europa, der er mest specialiseret i de kreative industrier. København har 70 dustri end man skulle forvente i forhold til størrelsen af den samlede globale beskæftigelse i København. Stockholm er den by i Europa, der er mest specialiseret i de kreative industrier. Herefter følger London, Oslo, København, Amsterdam, Helsinki og Lidt overraskende har Barcelona med over beskæftigede i kreative industrier en LK på under 1, og er altså mindre specialiseret i kreative industrier end den gennemsnitlige europæiske metropol. Der kan være mindst to gode forklaringer på, at nogle byer er særligt specialiseret i de kreative industrier. En anden og afgørende forklaring på høj erhvervsspecialisering er en god konkurrenceevne, høj eksport og pæne globale markedsandele. Mange klyngeanalyser har vist, at høj erhvervsspecialisering går hånd i hånd med høj produktivitet, høj indtjening og store markedsandele

20 Den kreative industri i København i international belysning 02! ( & ) * + " + / ) # + & * / " * # ) / ' + ( ' # ) ' + 0,,,,, #.., * " ' " * % '! & ' / " * # + / ' # + ' / ) , 00#. 0&. 0, København er især specialiseret indenfor software, arkitektur og design samt digitale medier. Inden for software ligger de på over 2,0. København topper også indenfor kunst, arkitektur og design sammen med Zurich, Stockholm, Amsterdam og London. Inden for digitale medier ligger København pænt, men helt i top ligger Rom, Høj erhvervsspecialisering er ingen garanti for fortsat fremgang, men alene udtryk for, at der har været succes i fortiden, og at der er et godt fundament at bygge på. 3) +! & # + ) ' +! # ) , ' % 1., ( ) ' / #. ' + % / ( 2, 0' # + 0 $,. " # * # / 0 / -#! ' ) ' / #. # " # # 0., -, ) #. ' Kilde: European Cluster Observatory samt nationale statistikbureauer. European Cluster observatory 39 40

Det. Kreative København. Kolofon. Det Kreative København En FORA publikation - August Copyright FORA 2011

Det. Kreative København. Kolofon. Det Kreative København En FORA publikation - August Copyright FORA 2011 Det Kreative København En FORA publikation - August 2011 Det Kolofon Copyright FORA 2011 Jørgen Rosted Anne Dorthe Josiassen Thomas Ebdrup Louise M. Lempel Kreative København FORA / Dahlerups Pakhus /

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark

Læs mere

Den kreative klasse i Danmark og Norden

Den kreative klasse i Danmark og Norden Den kreative klasse i Danmark og Norden Kristina Vaarst Andersen & Mark Lorenzen Imagine.. Copenhagen Business School Projekt talent, teknologi og tolerance Europæisk/nordamerikansk projekt Komparativt

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Erhvervsstrategi for kreative industrier

Erhvervsstrategi for kreative industrier Diskussionsoplæg til: Erhvervsstrategi for kreative industrier Anne Dorthe Josiassen Jørgen Rosted Maj 2013 Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V, Tel 3369 3369, www.ddc.dk

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Status på den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Status på den regionale vækst- og udviklingsstrategi Status på den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2018 Den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er Regionsrådets og Vækstforums strategi for, hvordan der sammen kan skabes en attraktiv

Læs mere

Nye analyser og fremtidige behov

Nye analyser og fremtidige behov Nye analyser og fremtidige behov Trine Bille Associate Professor, cand.polit., Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Fra analyser til erhvervsudvikling Vidensdag

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Hvad er de kreative erhverv?

Hvad er de kreative erhverv? Hvad er de kreative erhverv? 11 kreative brancher: Arkitektur Bøger og presse Design Film og video Indholdsproduktion og computere Musik Kunst og kunsthåndværk Mode og beklædning Møbler og interiør Radio

Læs mere

EU STØTTE: CREATIVE EUROPE CULTURE

EU STØTTE: CREATIVE EUROPE CULTURE CREATIVE EUROPE CULTURE 2014-2020 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK EU STØTTE: CREATIVE EUROPE CULTURE 2014-2020 CREATIVE EUROPE CULTURE CREATIVE EUROPE CULTURE 3 Hvad er Creative Europe? Creative Europe er Europa-Kommissionens

Læs mere

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Kina vinder frem i kapløbet om robotter Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109. 2. november 2015

Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109. 2. november 2015 Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109 2. november 2015 Det Interaktive Danmark i Tal 2014 1. Indledning Den interaktive branche består af en lang

Læs mere

The Future for Creative Faroes

The Future for Creative Faroes The Future for Creative Faroes The world as a work place implementation of (music) export strategies Kristian Riis Betyder de kreative virksomheders eksport noget på internationalt plan? På verdensplan

Læs mere

Konkrete forslag til initiativer:

Konkrete forslag til initiativer: Konkrete forslag til initiativer: 1. At forsøge at involvere udvalgte erhvervsvirksomheder som kunne være relevante for projektet. Her drejer det sig om virksomheder indenfor lys, lyd og nye medier f.eks.

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

International attraktiv videnserviceregion

International attraktiv videnserviceregion International attraktiv videnserviceregion Styrker, udfordringer og et muligt område for en klyngeindsats? Oplæg g for Vækstforum V Hovedstaden 17. april 2008 v/ Torben Vad, Partner, DAMVAD København Århus

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Provinsbyernes udfordringer Erhverv og talent

Provinsbyernes udfordringer Erhverv og talent Provinsbyernes udfordringer Erhverv og talent Lars Winther Lektor, ph.d. lw@geo.ku.dk www.geo.ku.dk www.byforskning.dk Institut for Geografi og Geologi De store udfordringer! Mange sammenfaldende udfordringer

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Opsummering af resultaterne 1. Kraftig vækst i omsætningen (36 pct.) 2. Kraftig vækst i eksporten (41 pct.) 3. Pæn vækst i beskæftigelsen (3 pct.) 4. Positive

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

VISION, STRATEGI OG ANBEFALINGER

VISION, STRATEGI OG ANBEFALINGER Side 1 KREATIVE ERHVERV KØBENHAVNS KOMMUNE 2014 2017 VISION, STRATEGI OG ANBEFALINGER Side 2 sfortegnelse 1.0 Introduktion 3 2.0 3 3.0 Vision 4 4.0 Strategi 5 5.0 Anbefalinger 5 Anbefaling 1 Et hus for

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Den kreative by - kun for den kreative klasse?

Den kreative by - kun for den kreative klasse? Den kreative by - kun for den kreative klasse? Dorte Skot-Hansen Odense d. 15. november 2006 Kreative byer? Creativity is what drives every dynamic, modern economy. The communities that attract and keep

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Kreative erhverv i Norden

Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik TemaNord 2015:554 Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik ISBN 978 92 893 4255 1 (PRINT) ISBN 978 92 893 4257 5 (PDF) ISBN

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 www.pwc.dk Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 Indhold Fokus på byerne Attraktive byer skaber økonomisk vækst s undersøgelser og målinger Indikatorer og variable Transport og infrastruktur

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Kompetencer til vækst

Kompetencer til vækst Kompetencer til vækst KKR dialogforum Silkeborg, den10. september 2015 v/bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk Hvad ved vi? Hvor stort er det midtjyske vækstlag? Det midtjyske vækstlag

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET December 214 FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danmark er en stærk fødevarenation. Den danske fødevareklynge er en unik dansk styrkeposition. Fødevareindustrien

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé 25 2000 Frederiksberg (+45) 33 86 28 87 Interactivedenmark.dk Cvr nr.: 35180109 Revision 1.0. 8. November 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Møde i Internationaliseringsudvalget - Aarhus Kommune. Morten Kildahl-Sørensen, Senior Project Manager

Møde i Internationaliseringsudvalget - Aarhus Kommune. Morten Kildahl-Sørensen, Senior Project Manager Møde i Internationaliseringsudvalget - Aarhus Kommune Morten Kildahl-Sørensen, Senior Project Manager mks@cleancluster.dk STÆRKESTE CLEANTECH-KLYNGE I EUROPA CLEAN har til formål at fremme grøn vækst og

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Overordnede konklusioner: Vækst i industriens omsætning på 36 pct. Vækst i eksporten af vindmøller, komponenter og knowhow på 41 pct. Vækst i beskæftigelsen på

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

Copenhagen Capacity. The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency. - Financial Times, 2013

Copenhagen Capacity. The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency. - Financial Times, 2013 Copenhagen Capacity The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency - Financial Times, 2013 Agenda Sådan arbejder Copenhagen Capacity Sådan ser verden ud Ny resultatkontrakt med Region

Læs mere