Tilsynsrapport Stevnshøj, Stevns Kommune Uanmeldt tilsyn mandag den 14. november 2016 fra kl Formålet med tilsyn Sammendrag

Transkript

1 Formålet med tilsyn Det overordnede formål er at sikre, at de kommunale opgaver efter SEL 83 og 83a løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmel- ser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder. Sammendrag Det er planen, at Stevnshøj skal ophøre som plejecenter. På trods af den beslutning er det tilsy- nets vurdering, at medarbejderne formår at fastholde deres fokus på beboernes trivsel og fag- ligheden i deres arbejde. Det er også beboernes og de pårørendes oplevelse, at beboerne har det godt og får den hjælp, de har brug for. Enkelte beboere udtrykker lidt usikkerhed for, hvad fremtiden skal bringe. Medarbejderne bliver godt støttet af lederen også omkring de forhold, der knytter sig til deres fremtidige virke på arbejdsmarkedet. Der er enkelte mindre punkter, der skal følges op på, herunder den skriftlige dokumentation. Tema 1 Aktiviteter, relationer og inddragelse Målet er, at beboeren skal leve et så selvstændigt liv som overhovedet muligt, og at beboeren efter ønsker og behov indgår i sociale relationer. Ø Flere beboere beretter om en hverdag, hvor de tydeligvis støttes til at leve et så selvstændigt liv som muligt. Et liv, der tager udgangspunkt i de vaner og den livsform, de havde, før de flyttede på Stevnshøj. Ø Beboerne giver udtryk for, at de har det godt og får den hjælp og støtte, de har behov for. Det er også de pårørendes opfattelse, at hjælpen udmøntes på en måde, der gør beboerne trygge. Ø Det er vigtigt at have fokus på beboernes fortsatte muligheder for socialt samvær, nu hvor antallet af beboere i de forskellige huse er faldende. Indretningen af husene og organiseringen af medarbejderressourcerne samt den daglige praksis fremmer beboernes muligheder for at deltage i socialt samvær, dels sammen med andre beboere og dels sammen med medarbejderne. Denne morgen ses flere beboere sidde sammen med med- arbejdere, mens beboerne spiser morgenmad. Aktivitetsmedarbejderen tilrettelægger aktiviteter, som primært afholdes om eftermiddagen, og de pårørende oplever, at disse aktiviteter giver beboerne en god adspredelse i hverdagen. Medar- bejdere, der er under uddannelse, får også i praktikforløbet ansvaret for at tilrettelægge aktivite- ter, og denne dag spiller flere beboere kegler. 1

2 Et par af beboerne fortæller om, hvordan de fx selv tørrer støv af og reder senge samt ordner blomster og planter på terrassen. Det vidner om, at medarbejderne har et godt kendskab til bebo- erne og forstår at motivere dem. Beboerne giver udtryk for, at de har det godt og får den hjælp og støtte, de har behov for. Det er også de pårørendes opfattelse, at hjælpen udmøntes på en måde, der gør beboerne trygge. Flere af beboernes rolige adfærd vidner om, at de har det godt i samværet med andre beboere, og an- dre fortæller det uopfordret. Det kan til tider være en udfordring for medarbejderne at skabe relationer mellem beboerne. Som det er tilfældet her, er der mere en 30 års aldersforskel mellem nogle af beboerne. Hertil kommer at flere grundet sygdom og alder ikke formår at deltage aktivt. Samarbejdet med de pårørende er individualiseret. Nu hvor lederen har fået udvidet sit ledelses- felt, kan man på døren til kontoret se træffetider og telefonnummer. Samme information er også givet til de pårørende i et nyhedsbrev, og blandt de pårørende er det hovedindtrykket, at det er let at få kontakt med lederen. Gensidig information er også mulig ved at bruge en bog, som hver be- boer har fået ved indflytningen, og som er beregnet til formålet. En støtteforening gør det muligt at øge omfanget af fælles aktiviteter. Tema 2 Målgruppe, metoder og tilgange Målet er, at tilgange og metoder er tilpasset målgruppen, og at der er et klart formål med ind- satsen, som resulterer i trivsel og udvikling, samtidig med at der arbejdes på at styrke sammen- hængen. Ø Her arbejdes med triagering som metode til en tidlig og forebyggende ind- sats, og der ses forståelse for sammenhængen i indsatsen. Ø Det er et udviklingspunkt at sikre at det samlede materiale, der beskriver ind- satsen for den enkelte beboer, er opdateret. Målgruppen er borgere, som har varig, svært nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne og et omfattende, varigt behov for pleje og praktisk hjælp hele døgnet. Flere beboere har også behov, der skyldes demenssygdom. Som redskab til blandt andet at sikre, at beboerne dagligt og ud fra deres aktuelle behov får den rette og mest kvalificerede støtte og behandling anvendes triagering som metode. Under triage- ringsmødet, som tilsynet har overværet, drøftes mulighederne for en mere målrettet rehabilite- rende indsats. Sprogbrugen i disse drøftelser vidner om et godt fagligt niveau, der bringes i spil un- der mødet. 2

3 Systematiske analyser af utilsigtede hændelser (UTH) bruges også i det forebyggende arbejde og er med til at fastholde fokus på beboernes helbred. Det er tilsynets indtryk, at medarbejderne har en god forståelse for dilemmaerne mellem om- sorgspligt og omsorgssvigt. De beretter om situationer og kommer med eksempler fra hverdagens praksis og om, hvordan der kan inddrages hjælp, hvis der opstår behov for det Medarbejderne dokumenterer både fagligt, sagligt og etisk i orden. Dokumentationen vedrørende den enkelte borger findes både elektronisk, i vikarmapper og lignende samt i borgerbøger i bebo- ernes hjem. Det er et punkt til opfølgning at sikre, at alt til stadighed er ajourført. Tema 3 Organisation og ledelse Det er afgørende for kvaliteten, at ledelsen er kompetent og ansvarlig og kan arbejde strategisk. Ø Lederen er tydelig i sin ledelsesstil og har fokus på, at tryghed for medarbej- derne påvirker beboerne og deres pårørende positivt. Det er med til at skabe stabilitet i den usikre periode, som Stevnshøj står i. Lederen har varetaget ledelsen af Stevnshøj gennem flere år. På grund af omstruktureringen på området varetager lederen nu også ledelsen af et andet plejecenter. I øjeblikket fordeler lederen sin tilstedeværelse på de to centre efter en nærmere fastlagt plan, som medarbejderne kender, og de pårørende kan altid få fat på lederen via telefonen. Lederen har diplom i ledelse, projektledelse og innovation. Lederen er opmærksom på den usikre situation, som medarbejderne er i, og er åben og lyttende. Samtaler med medarbejdere og beboere viser, at medarbejderne formår at fastholde deres fokus på kerneydelsen, hvilket også kan tilskrives ledelsens opmærksomhed. Her er ifølge lederen tale om en stabil medarbejdergruppe, hvilket medarbejderne også bekræf- ter. Grundet usikkerheden omkring den fremtidige arbejdssituation er der naturligvis nogle, der vælger andre udfordringer. Blandt andet gennem MUS- samtalerne, som lige har været afholdt, lyt- ter lederen til medarbejdernes usikkerhed og ønsker. Det kan være med til at give ro, men kan også være med til at give medarbejderne et grundlag at træffe beslutninger på. Det, der har ledel- sens opmærksomhed nu, er blandt andet på den ene side at fastholde medarbejderne, så bebo- erne oplever mest mulig tryghed og samtidig støtte de medarbejdere, som søger nye udfordringer på grund af usikkerheden om fremtidige arbejdsvilkår. Lederen oplyser, at den samlede ledergruppe har forpligtiget sig på at fastholde fokus på beboer- nes tryghed. Det er blandt andet med til at forebygge, at der opstår situationer, hvor der kun er vikarer på arbejde. 3

4 Medarbejderne er organiseret således, at de primært arbejder i et af de fem huse. Social- og sund- hedsassistenterne er tilknyttet flere huse, men hjælper hinanden på tværs af husene. Ved det tria- geringsmøde, som tilsynet overværer, er det tydeligt, at medarbejderne også kender beboere i an- dre huse udover det, som de primært arbejder i. Det er især vigtigt nu, hvor det at arbejde på tværs af husene bliver mere aktuelt i takt med, at beboerantallet reduceres. Det er tilsynets ind- tryk, at fleksibiliteten er god. Kontaktpersonsordningen fungerer på den måde, at de er en primær kontaktperson omkring hver beboer, hvilket flere beboere og pårørende også bekræfter. De omtaler det dog nærmere på den måde, at de oplever, at det er en bestemt medarbejder, der kender dem bedst og kommer i deres hjem. De oplever tryghed i hverdagen. Mødestrukturen er fastlagt, og det samme er indholdet. Således er nogle møder målrettet beboer- nes forhold, mens andre drejer sig om medarbejdernes forhold. Tema 4 Kompetencer Hvordan arbejdes der med introduktion af nye medarbejdere og introduktionsprogrammer? Ø Medarbejderne fremstår kompetente og engagerede. Introduktionen af vika- rer kan med fordel beskrives. Medarbejdergruppen består af social- og sundhedshjælpere og assistenter. Medarbejderne arbej- der primært enten i dag-, aften- eller nattetimerne, men flere kan godt lide at arbejde på forskel- lige tidspunkter, hvilket dels øger fleksibiliteten og dels bidrager til at skabe en mere helhedsorien- teret indsats. Medarbejderne oplyser, at de har deltaget i undervisning vedrørende blandt andet stomipleje, mundhygiejne, palliation og har et godt samarbejde med omsorgstandplejen. En sygeplejerske, der organisatorisk er tilknyttet en anden leder, har sin base på stedet. Den syge- plejerske, der fremover skal have sin base på stedet, står for den daglige triagering. Mødet afvikles i et fagligt godt sprog, og medarbejderne fremtræder kompetente, ansvarsfulde og fortrolige med samspillet med visitationen. Sygeplejersken har lige deltaget i et fem- dages kursus om rehabilite- ring og har på den baggrund en rolle som formidler og inspirator på plejecentret. I en situation som denne hvor der inddrages flere vikarer end normalt, er det vigtigt, at det materi- ale, som anviser opgaver og udmøntning af dem, er ajourført. Det er et opfølgningspunkt at sikre, at alle vikarmapper er ajourførte med hensyn til døgnrytmeplaner mv. 4

5 Tema 5 Maden og måltidet Det er afgørende for beboernes trivsel, at kosten, maden og måltidet altid er i fokus og priorite- res. Ø Her er en god forståelse for måltidets betydning i bred forstand. Det er i tråd med kommunens værdighedspolitik Maden leveres fra et kommunalt produktionskøkken. Beboerne spiser deres morgenmad i det hus, hvor de bor, enten i deres lejlighed eller ved bordene i fællesstuen. I et af husene sidder et par be- boere fortsat og spiser morgenmad. Det sker sammen med en af de medarbejdere, som er på ar- bejde. Som noget nyt er beboerne begyndt at spise den varme mad til aften. Den beslutning er truffet ef- ter anbefaling fra produktionskøkkenet, fordi erfaringer peger i retning af, at beboerne sover bedre, når de spiser den varme mad til aften. Beboerne fortæller, at de både til middag og til aften foretrækker at spise i spisestuen, men at de også kan får maden serveret i deres lejlighed, hvis de ønsker det, hvilket nogle også gør. Det er en bevidst beslutning, at beboerne ikke selv smører de- res aftensmad. Det er ud fra den betragtning, at det visuelle indtryk kan have en positiv betydning for lysten til at spise, hvilket således kan betyde, at beboerne får en tilstrækkelig kost. Bordopstillingen er nogenlunde fast og er til dels styret af den fast ophængning af belysningen. Produktionskøkkenet udsender pjecen den grønne madkurv, som indeholder oversigt over me- nuen. Samarbejde mellem produktionskøkkenet og Stevnshøj udmøntes gennem Mor Karen Mø- der. Tema 6 De fysiske rammer De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud. Derfor er det væsentligt, at omgivelser, ud- formning, indretning, faciliteter mv modsvarer beboernes behov og understøtter formål og ind- hold med indsatsen Ø Indretningen understøtter beboernes muligheder for at profitere af fælles- skabet og rummer muligheder for at trække sig tilbage. Beboerne udtrykker tilfredshed med de muligheder, de har, og er glade for at bo på Stevnshøj. I alt er her 30 lejligheder, som er fordelt på 5 huse. Fem boliger er ledige. Det skyldes, at der ikke længere visiteres borgere, og begrundelsen er forestående omstrukturering. Plejecentret er i ét plan. Beboerne fremhæver den gode mulighed, de har for at bruge deres ter- rasse og dermed mulighed for let at komme udenfor. Beboere har fremvist deres lejligheder, som tydeligt bærer præg af, at de har indflydelse på indretningen. 5

6 Beboerne bruger fællesarealerne i forbindelse med måltiderne. Den centralt beliggende spisestue ligger tæt på anretterkøkkenet, hvilket er med til at gøre forberedelserne til måltiderne mere nær- værende. Spisestuen bruges som nævnt også til aktivitetsrum Såvel de lejligheder, som beboerne fremviser, som fællesarealerne fremstår rene og pæne. Til medarbejderne er der indrettet mødelokaler. Herudover er der indrettet en IT- arbejdsplads i fællesstuerne i de enkelte huse. Aktuelt er der et behov for løbende at sikre, at personfølsomme oplysninger opbevares fortroligt, det gælder også de, der opbevares elektronisk. Fremgangsmåde Formålet med forbesøget, som var aftalt med lederen, var at få en rundvisning, hilse på og få en kort orientering om plejecentret. Ved det uanmeldte tilsyn har tilsynet talt med 4 beboere hver for sig og opholdt sig sammen med andre omkring kaffebordet. Andre beboere har uopfordret inviteret tilsynet indenfor for at se deres lejlighed. Tilsynet har ligeledes talt med pårørende til 3 andre beboere, medarbejderrepræsentanter fra plejecentret samt lederen. Herudover har tilsy- net overværet et triageringsmøde samt gennemgået dokumentationen, der vedrører indsatsen for flere beboere samt vejledninger og procedurer, der omhandler den generelle indsats. Ved det opfølgende besøg har tilsynet drøftet resultaterne med lederen af plejecentret. Rapporten har været i faktuel høring hos lederen, inden den blev fremsendt til Forvaltningen December