Tilsyn på plejecentrene

Transkript

1 Indledning Denne rapportering omfatter resultaterne af de lovpligtige uanmeldte tilsyn på plejecentrene og hos leverandørerne af hjemmepleje. Det generelle indtryk fra tilsynene på plejecentrene efterfølges af de tværgående resultater. Her- efter følger det generelle indtryk fra tilsynene hos hjemmeplejeleverandørerne samt de tværgå- ende resultater fra disse besøg. De samlede anbefalinger fremgår som et særskilt tema. Rapporten afsluttes med en beskrivelse af, hvordan tilsynene er blevet udført. Tilsyn på plejecentrene Det generelle indtryk Det overordnede og tværgående indtryk er, at beboerne får opfyldt deres behov i alle aspekter herunder de, der knytter sig til pleje og omsorg, måltidet og til indretningen af deres hjem. Det samme kan man sige om deres behov for såvel individuelle som generelle aktiviteter. Der er en god og varm kontakt fra medarbejdernes side og til beboerne, og beboerne behandles med re- spekt, hvilket beboerne også selv kommer med eksempler på. Det er hovedindtrykket blandt de pårørende, at beboerne har det godt og er trygge der, hvor de bor. Her udføres ledelse på professionel vis, og vigtigt er det, at beboerne og deres behov er i fokus, hvilket også er tilfældet. Således er det indtrykket, at medarbejderne arbejder med engagement og ansvarsbevidsthed samt bevarer deres fokus på kerneopgaven på trods af den omstillingspro- ces, der er i gang på plejecenterområdet. Opmærksomheds- og opfølgningspunkter omhandler særligt den skriftlige dokumentation, fortro- ligheden omkring den, forståelse for magtanvendelsesbegrebets forskellige aspekter samt omsæt- ning af de valgte metoder til daglig praksis. Tema 1 Aktiviteter, relationer og inddragelse Målet er, at beboeren skal leve et så selvstændigt liv som overhovedet muligt, og at beboeren efter ønsker og behov indgår i sociale relationer. Det er den overordnede vurdering, at ledere og medarbejdere lægger vægt på og målrettet arbejder på, at beboerne skal have mulighed for at handle ud fra egen vilje og egne behov, kræfter og ressourcer, og at ledere og medarbejdere med faglig indsigt og gennem forskellige strukturer fremmer beboernes valg og handlemuligheder med afsæt i den enkeltes livsvilkår. Et aktuelt eksempel på det er arbejdet med beboernes livshistorier, der skal give medarbejderne endnu større mulighed for at forstå den enkelte beboer. Med livshistorien som redskab giver de 1

2 beboerne mulighed for at bevare deres identitet, fx gennem inddragelse i aktiviteter, såvel de, der knytter sig til de nære forhold og til nuet, som de, der tilrettelægges for flere beboere sammen. Flere beboere beretter om en hverdag, hvor de tydeligvis støttes til at leve et så selvstændigt liv som muligt. Et liv og en hverdag, der tager udgangspunkt i de vaner og den livsform, de havde, før de flyttede på plejecentret, og som de trives med. Andre beboeres adfærd signalerer, at de har det godt og er trygge. Et andet eksempel er resultatet af det arbejde, der ydes for at skabe et godt pårørendesamar- bejde. En god kontakt til de pårørende og deres oplevelse af at føle sig velkomne og inddraget kommer beboerne til gode. Det er generelt de pårørendes oplevelse, at de bliver inddraget og in- formeret, og at der er en god kontakt mellem dem, ledelsen og medarbejderne. Det informations- materiale, som de sammen med beboeren har modtaget i forbindelse med indflytningen, beskriver tydeligt, hvad de kan forvente samt, hvad der forventes af dem. Det materiale samt indflyt- ningssamtaler har bidraget til tryghed i overgangen og hverdagen, der følger efter indflytningen. Tema 2 Målgruppe, metoder og tilgange Målet er, at tilgange og metoder er tilpasset målgruppen, og at der er et klart formål med indsatsen, som resulterer i trivsel og udvikling, samtidig med at der arbejdes på at styrke sammen- hængen. Målgruppen er borgere, som har varig, svært nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne og et omfattende, varigt behov for pleje og praktisk hjælp hele døgnet. På alle plejecentre er der også flere beboere, som har behov, der skyldes demenssygdom. På et plejecenter har alle beboere behov, der kan tilskrives demenssygdom, mens et andet fremover rettes mod denne målgruppe. Det er tilsynets indtryk, at man inddrager relevante metoder i samarbejdet med beboerne. Såle- des arbejdes der alle steder med tidlig opsporing af sygdomstegn. Medarbejderne fremstår fortrolige med metoden, som også synes at være et motiverende arbejdsredskab for dem. På et par af centrene arbejdes der mere eller mindre med bestemte metoder i samarbejdet med beboere med demenssygdomme. Her forsøger man at skabe læring på tværs af tilbuddene og trække på den ekspertise, der er på plejecentrene og internt i kommunen. Det er indtrykket, at samspillet på tværs er smidigt, hvilket kvalificerer indsatsen og fremmer det forebyggende arbejde. Man kan overveje, om man ved at lægge sig mere fast i valget af bestemte referencerammer i samspillet med beboerne kan kvalificere indsatsen yderligere. Det er indtrykket, at alle yder en indsats, der mere eller mindre er baseret på beboerens hele livs- situation, og at det sker i en koordineret og sammenhængende indsats, selv om bevidstheden om brugen af rehabiliteringsindsatser varierer. Her kan man fint formidle erfaringer mellem centrene. 2

3 Sammenhængen mellem fagligheden i indsatsen for beboerne og den skriftlige dokumentation er et udviklingspunkt på alle plejecentre. Den skriftlige dokumentation afspejler god etik og generelt en respektfuld tilgang. Flere og samme oplysninger om den enkelte beboer kan findes mere end ét sted, så forenkling og dermed overblik er er opfølgningspunkt. Det vil være en god hjælp i arbejdet på at sikre en ensartet indsats i samspillet med den enkelte beboer. Der er generelt en god forståelse for magtanvendelsesbegrebet, om end der et par steder er behov for sikre en mere bred forståelse for begrebet. Set i lyset af generelle ændringer af målgrup- pens behov og på baggrund af fx skriftlige formuleringer i den beboerrettede dokumentation kan det anbefales at drøfte dilemmaerne mere systematisk i medarbejdergruppen. Medarbejderne oplever samarbejdet med demenskoordinatorerne fagligt understøttende. Tema 3 Organisation og ledelse Det er afgørende for kvaliteten, at ledelsen er kompetent og ansvarlig og kan arbejde strategisk. Det er tilsynets umiddelbare vurdering, at der udføres ledelse på en professionel måde. Lederne fremtræder engagerede og tydelige og ser beboernes ve og vel som deres vigtigste arbejdsopgave. Antallet af ledere er i løbet af de seneste måneder reduceret fra 5 til 3, men det er indtrykket, at alle 3 arbejder i samme retning og også formår at se plejecentrene som et samlet tilbud til beboere, der alle har brug for kvalificeret pleje og omsorg. Således samarbejdes der fx om at sikre, at der altid er kvalificerede medarbejdere på arbejde. Medarbejdere i nyoprettede teamkoordinator- stillinger bidrager med skabe et godt grundlag i hverdagens arbejdsplanlægning og koordinering af borgerforløb. Et par af lederne dygtiggør sig som ledere ved at tage diplomuddannelse. En uddannelse som andre har tilegnet sig. Lederne er opmærksomme på den usikre situation, som flere medarbejdere er i, og er åbne og lyt- tende. Det er forståeligt, at det flere steder er svært for øjeblikket at arbejde med langsigtede udviklingstiltag, så prioriteringen om et fokus på hverdagens drift må anses på fornuftig. Et par steder er der behov for at skabe bedre sammenhæng mellem afdelingerne, og her arbejder lederne på flere måder på at få skabt en kultur, der skal sikre en fælles forståelse for den samlede opgaveløsning. Der er forskellige former for møder. Strukturen er fastlagt, og det samme er indholdet. Således er nogle møder målrettet beboernes forhold, mens andre drejer sig om medarbejdernes forhold. En kendt og fast struktur bidrager til tryghed i medarbejdergruppen. 3

4 Tema 4 Kompetencer Hvordan arbejdes der med introduktion af nye medarbejdere og introduktionsprogrammer? Det er tilsynets umiddelbare indtryk, at der løbende arbejdes på sikre, at kompetencerne tilpasses i takt med, at beboerbehovene ændrer sig. Introduktionen ved nyansættelser er generelt velorganiseret. Der bruges centralt udarbejdet materiale suppleret med lokalt udarbejdet materiale. I mindst ét tilbud bruges den interne hjemme- side som supplerende base for nyttige oplysninger. Hovedindtrykket blandt medarbejderne er, at de oplever sig velintroducerede og klædt på til at løse de opgaver, de står over for. Vikarer introduceres blandt andet ved at læse de særlige vikarmapper, som beskriver de opgaver, som den gruppe skal løse. Det er et opmærksomhedspunkt at sikre, at mapperne altid er ajour- førte. Sygeplejersker, der organisatorisk er tilknyttet en anden leder, har base på plejecentrene, og tilsynets umiddelbare indtryk er, at samarbejdet er smidigt, og at det bidrager til, at den daglige praksis bliver udgangspunkt for kompetenceudvikling. Hertil kommer planlagte undervisningsforløb med fastlagte temaer, der knytter sig til de helbredsmæssige forhold Som noget forholdsvis nyt anvendes net- baseret undervisning, hvilket medarbejdere udtaler sig positivt omkring. Tilsynet vurderer, at det formaliserede og strukturerede samarbejde med den kommunale de- menskoordinator er med til at kvalificere indsatsen. Det samme er samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere, som inddrages i forhold til enkelte borgerforløb, og eksempler herpå er VISO og et hjerneskadecenter. Tema 5 Maden og måltidet Det er afgørende for beboernes trivsel, at kosten, maden og måltidet altid er i fokus og prioriteres. At måltidet har stor betydning er der en god forståelse for og også de forhold, som knytter sig til måltidet, såsom samvær, sanseindtryk med mere, og samarbejdet med produktionskøkkenet un- derstøtter indsatsen. Ved flere af tilsynene ses beboere inddraget enten aktivt i madlavningen og bagning eller deltagende gennem deres tilstedeværelse, mens der tilberedes mad. Det er tilsynets indtryk, at der tages hensyn til, at beboere, der kan have glæde af hinandens sel- skab, spiser sammen, ligesom beboere, der har brug for at spise uden for mange stimuli, også får mulighed for det. Dette er alt sammen forhold, som er i tråd med kommunens værdighedspolitik. 4

5 Beboere fortæller, at maden er god, og at de sætter pris på samværet omkring måltidet, hvilket også kan iagttages, at de gør. Tema 6 De fysiske rammer De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud. Derfor er det væsentligt, at omgivelser, ud- formning, indretning, faciliteter mv modsvarer beboernes behov og understøtter formål og ind- hold med indsatsen Indretningen på plejecentrene understøtter beboernes muligheder for at profitere af fællesskabet og rummer også muligheder for, at de kan trække sig tilbage. Beboerne udtrykker tilfredshed med de muligheder, de har, og er glade for at bo, hvor de bor. Flere beboere fremhæver den mulighed, de har for fx at bruge deres terrasse. Andre beboere har fremvist deres lejligheder, som tydeligt bærer præg af, at de har indflydelse på indretningen. Beboerne bruger oftest fællesarealerne i forbindelse med måltiderne og fælles aktiviteter. Det er alle steder tydeligt, at de nyder at opholde sig fællesrummene, og dette giver nogle beboere konkret udtryk for, mens andre signalerer det med deres adfærd. Det fremmer beboernes lyst til at opholde sig i fællesrummene, når medarbejdere også er der, hvilket medarbejderne også er bevidste om. Ledelsen er opmærksom på, om rammerne kan indrettes mere demensvenligt, hvilket også er et relevant fokus, når det ses i relation til udviklingen i målgruppen. Såvel de lejligheder, som beboerne fremviser, som fællesarealerne fremstår rene og pæne. Til medarbejderne er der indrettet mødelokaler. Herudover er der et par steder indrettet en IT- arbejdsplads i de lokaler, hvor beboerne også opholder sig, hvilket gør det nødvendigt at have øje for, at personfølsomme oplysninger opbevares fortroligt. Tilsyn i hjemmeplejen Det generelle indtryk Borgerne er tilfredse med den hjælp, de får, og de oplever sig godt orienteret om, hvad de kan forvente. De oplever sig også behandlet respektfuldt. En større omorganisering af området i den kommunale hjemmepleje er i proces, i hvilken ledelsen går foran, og retningen er tydelig. Det skaber tryghed for medarbejderne. I samme proces arbejdes der målrettet på at øge det faglige fundament, hvilket medarbejderne udviser et godt engagement omkring, og de fremstår fagligt kompetente, hvilket også er i overensstemmelse med kravene i leverandørkontrakten. 5

6 For den private leverandørs vedkommende er der behov for at sikre, at leverandøren fuldt ud lever op til de krav, der fremgår af leverandørkontrakten. Det er blandt andet på områder som dokumentation, tilgange og tilstrækkelige kompetencer i forhold til rehabilitering. Dele af den skriftlige dokumentation, herunder borgerbøgerne, og det at skabe sammenhæng mellem mål, indsats, døgnrytmeplaner med videre er et udviklings- og opfølgningspunkt for begge leverandører. Tema 1 Konstaterbare forhold om ydelser og levering Målet er at afdække, om borgerne får den hjælp, de er bevilget Det er tilsynets overordnede vurdering, at borgerne modtager de ydelser, de er visiteret til. Der er dog et eksempel på, at den private leverandør skulle sikre, at en borger modtog den hjælp, som pågældende var bevilget. Det er også borgernes oplevelse, at de modtager den hjælp, de er bevilget, ligesom de oplever, at det sker på en ordentlig måde. Borgerne får hjælp på det tidspunkt, de forventer, og hjælpen har det omfang, de forventer, den skal have, og det er i overensstemmelse med kørelisterne. Ingen kan erindre, at de har måttet vente forgæves på medarbejderne og skulle det forekomme, ved de, hvem de skal kontakte. De borgere, der har nødkald, oplever, at hjælpen kommer hurtigt. Det kan konstateres, at rengøringsstandarden er som forventeligt set i forhold til Kommunens standard for området og borgerens egen standard for rengøring. For begge leverandører gælder, at det et opfølgningspunkt at sikre, at borgerbøgerne lever op til de krav, der stilles til dem. For den private leverandørs vedkommende er den skriftlige dokumentation, både den borgerrettede og den generelle dokumentation, et område, der skal prioriteres højt, og det gælder også brugen af IT. Ingen af borgerne kan referere til et afgørelsesbrev. Det er uklart for dem, om de har modtaget et. Ved gennemgang af den elektroniske dokumentation kan det konstateres, at der for nogle borgere er behov for at udarbejde afgørelsesbreve. Ingen af borgerne er klar over, om de har en kontaktperson. De oplever til gengæld, at det som hovedregel er de samme medarbejdere, der kommer i deres hjem. Selv om der også kommer forskellige medarbejdere, oplever de det ikke afgørende for kvaliteten, som de i øvrigt finder i orden. 6

7 De oplever også, at de medarbejderne ved, hvordan de skal løse opgaven, og borgerne er glade for dem, som kommer i deres hjem. Tema 2 Tilgange og rehabiliterende indsats Målet er, at borgeren skal leve et så selvstændigt liv som overhovedet muligt, og at der er et klart formål med indsatsen, som resulterer i trivsel og udvikling samtidig med, at der arbejdes på at styrke sammenhængen Det er tilsynets overordnede vurdering, at man i den kommunale hjemmepleje lever op til kravene om, at hjælpen skal have et rehabiliterende sigte, og der arbejdes målrettet med at udvikle det fælles faglige fundament og sammenhæng i indsatsen. Der har været afholdt relevante undervisningsforløb omkring rehabilitering, og man er i færd med at udvikle en mødestruktur, der skal understøtte fagligheden og det forebyggende arbejde. Der kan dokumenteres flere vellykkede hverdagstræningsforløb, både fra borgerens side og gennem dokumentationen. Samtidig anvendes metoder til tidlig opsporing af sygdomstegn med fokus på borgerens sundhed og trivsel. Medarbejderne fremstår fortrolige med metoden og oplever sig mo- tiverede. Det er også tilsynets indtryk, at der arbejdes med et godt engagement Hos den private leverandør er der behov for at forholde sig til både konkret og generelt, hvordan man vil arbejde på at give borgerne mulighed for, at de kan klare mest muligt selv, hvordan de inddrages og med hvilket formål. Det er et udviklingspunkt at forholde sig til konkrete tilgange i samspillet med borgerne og herunder den rehabiliterende tilgang. Det vil uundgåeligt også føre en mere faglig diskussion med sig og kan kvalificere tilbagemeldinger til visitationen. Der er ikke endnu fastlagt undervisning, men det ved at blive planlagt. Tema 3 Organisation og ledelse Det er afgørende for kvaliteten, at ledelsen er kompetent og ansvarlig og kan arbejde strategisk Såvel den kommunale som den private leverandør fremstår ansvarlige i forhold til de opgaver, de står overfor. Lederen af hjemmeplejen går foran og fremtræder tydelig. Det samme er tilfældet hos den private leverandør. Hos den kommunale leverandør har organiseringen og uddannelsesindsatsen styrket det tværfag- lige arbejde og ført den daglige praksis i en retning, der giver positive resultater for borgerne. Det kan anbefales at skabe mere tydelighed omkring, hvem der løser hvilke ledelsesopgaver. Det samme gælder tydelighed om mødeaktiviteter og sammenhænge mv. Det kan erfaringsmæssigt skabe mere tryghed for medarbejderne. Den private leverandør kan med fordel arbejde mere strategisk i forhold til såvel krav, der skal le- ves op til som virksomhedsgrundlag og udviklingstiltag. 7

8 Tema 4 Kompetencer Det er afgørende for kvaliteten, at medarbejdernes samlede kompetencer modsvarer borgernes behov. Hos den kommunale leverandør fremtræder medarbejderne fagligt kompetente og udviser godt engagement omkring den faglige tilgang. Det tværfaglige samarbejde, inddragelse af eksterne samarbejdspartnere samt undervisning skaber et godt grundlag for en kvalificeret indsats. Der udarbejdes kompetenceskemaer for at sikre, at der er balance mellem den opgave, der skal løses og den medarbejder, der skal løse den. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne har god forståelse for hvilke typer ydelser, de leverer, og hvilke kompetencer de besidder. Medarbejderne har forståelse for magtanvendelsesbegrebet og kommer med eksempler på, hvordan demensteamet har bidraget med viden, så opgaverne kunne løses på en for alle parter for- svarlig måde. De medarbejdere, som er ansat hos den private leverandør, fremtræder engagerede og ansvars- bevidste. Det kan anbefales at arbejde mere målrettet med udvalgte faglige tilgange og en struktur, der sikrer implementeringen, så det på den måde sikres, at medarbejdernes kompetencer fuldt ud modsvarer borgernes behov i de enkelte borgerforløb. Anbefalinger På plejecentrene henvises til de enkelte rapporter og mere generelt Ø kan man overveje en mere systematisk opsamling af viden om den praksis, der virker med henblik på vidensdeling Ø kan man overveje om en diskussion om arbejdet med flere bestemte referencerammer kan tilføre endnu mere kvalitet i omsorgen for beboerne Ø kan man overveje at udarbejde kompetenceudviklingsplaner, der kan give medarbejderne et større overblik Ø kan man overveje, om indretningen skal have et mere fast fokus, så den til enhver tid modsvarer de aktuelle beboeres behov 8

9 Ø kan det anbefales at arbejde med forenkling af dokumentationen og forholde sig til, hvordan ledelsestilsynet på dokumentationen skal udføres Ø kan det anbefales at drøfte magtanvendelsesbegrebet mere systematisk og i mere bred forstand, altså ikke kun som et fysisk begreb. I hjemmeplejen Ø her henvises til rapporterne vedrørende de enkelte tilbud. Formål og fremgangsmåde Det overordnede formål er at sikre, at de kommunale opgaver efter SEL 83 og 83a løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmel- ser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, herunder kvaliteten af indsatsen og ydelserne i både bred og konkret forstand, samt retningslinjer og vejledninger i øv- rigt. Der blev indledningsvis afholdt et møde med lederne, hvor formålet primært var at orientere om, hvordan tilsynene ville blive afviklet. Herefter har tilsynet besøgt alle tilbud og talt med alle lederne hver for sig. Besøgene blev aftalt på forhånd, og formålet med dem var at få en nær- mere orientering om forholdene de enkelte steder. Syv af de i alt 8 uanmeldte tilsyn er blevet udført på hverdage, mens ét blev udført en søndag eftermiddag og samlet set i tidsrummet mellem kl 7.00 til Under besøgene på plejecentrene har tilsynet talt med mellem 3 og 5 beboere hvert sted. Sam- taler med beboere foregik enten i deres bolig, hvis de ønskede det eller i de fælles opholdsrum sammen med andre beboere, som også blev inddraget i samtalerne fx omkring middagsbordet. Tilsynet har ligeledes talt med pårørende til 4 andre beboere, medarbejderrepræsentanter fra plejecentrene, et par steder også hjemmesygeplejerskerne og repræsentanter fra produktions- køkkenet samt lederne. Herudover har tilsynet gennemgået dokumentationen, der vedrører indsatsen for flere beboere samt vejledninger, procedurer og andet, der ligger til grund for og omhandler den generelle indsats. I hjemmeplejen har tilsynet besøgt henholdsvis 10 borgere, der får hjælp fra Den Kommunale Hjemmepleje, og 3 borgere, der får hjælp fra De Glade Vikarer. Borgeren er udvalgt af Tilsynet ud fra bestemte kriterier og er blevet kontaktet af lederne for at høre, om de ville have besøg. Herudover har tilsynet talt med 2-4 medarbejdere hvert sted, planlæggere, gruppeledere og ledere. Herudover har tilsynet gennemgået dokumentation, såvel den, som er i borgernes hjem, 9

10 som den elektroniske samt andet, der samlet set vedrører den individuelle indsats, vejledninger og procedurer. Ved det opfølgende besøg har tilsynet drøftet resultaterne med lederne. Rapporterne har været i faktuel høring hos lederne, inden de blev fremsendt til Forvaltningen. Efterfølgende har årsrapporten ved et møde været fremlagt for lederne. Marts