Hold Danmark Rent. Kortlægning af henkastet affald Esbjerg kommune

Transkript

1 Hold Danmark Rent Kortlægning af henkastet affald Esbjerg kommune 2016

2 Indhold i rapporten NØGLETAL HVAD GIVER EN KORTLÆGNINGSANALYSE SVAR PÅ? 5 HOVEDRESULTAT 1 12 GENNEMSNITLIGE RENHOLDELSESNIVEAU FOR DE 12 ANALYSEREDE LOKALITETER I ESBJERG KOMMUNE 12 SAMLET KONKLUSION AF KORTLÆGNINGSANALYSEN I ESBJERG KOMMUNE HOVEDRESULTAT 2 15 HOVEDRESULTAT 3 16 HOVEDRESULTAT 4 17 HOVEDRESULTAT 5 18 LOKALITETSOVERSIGT 19 DELRESULTAT 1-4: TEKNIK 21 DELRESULTAT 5-9: BORGER 25 DELRESULTAT 10: AFFALDSOPTÆLLING 30 HOT SPOTS I ESBJERG KOMMUNE 36 HDR S ANBEFALEDE INDSATSOMRÅDER I ESBJERG KOMMUNE 38 KORTLÆGNING AF HENKASTET AFFALD BILAG 1: LISTE OVER ALLE ÅBNE BORGERBESVARELSER I ESBJERG KOMMUNE 40 BILAG 2: LISTE OVER DE 12 LOKALITETSANALYSER I ESBJERG KOMMUNE 46 BILAG 3: AFFALDSOPTÆLLING PR. AFFALDSGRUPPE 59 Esbjerg kommune Side 2

3 Nøgletal 2016 Hold Danmark Rent s (HDR) kortlægning af henkastet affald i 2016: 17 - kommuner er blevet kortlagt 33% - af den danske befolkning er repræsenteret lokaliteter er blevet besøgt i Danmark målepunkter er teknisk analyseret kvalitative borgerinterviews er gennemført stykker affald er opsamlet og optalt Følgende kommuner har deltaget i kortlægningen i 2016: Aalborg, Albertslund, Esbjerg, Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Halsnæs, Herning, Helsingør, Ishøj, Kalundborg, København, Køge (ETK), Odense, Randers, Ringsted, Vordingborg Esbjerg kommune Side 3

4 Rapportstruktur Hold Danmark Rent udarbejder følgende rapporter i løbet af andet halvår 2016: 1. Kortlægning af henkastet affald i kommunen (individuel rapport) Del 1 Del 2 Del 3 Bilag Hovedresultater Delresultater Indsatsområder Specifikke individuelle data (Rapporten er udarbejdet i august måned 2016) 2. Kortlægning af henkastet affald i Danmark (National rapport) (Rapporten fremsendes ultimo oktober 2016) 3. Metodebeskrivelse af kortlægnings-analysen 2016/2017 (Rapporten fremsendes primo november 2016) Esbjerg kommune Side 4

5 Hvad giver en kortlægningsanalyse svar på? Kortlægningsanalysen arbejder alene med tendenser HDR kortlægger hvert forår renholdelsesniveauet af henkastet affald i Danmark. Dette sker i tæt samarbejde med de danske kommuner og har primært til formål, at vise et øjebliksbillede af de mængder af henkastet affald, der ligger ude på de enkelte lokaliteter i kommunen. Kortlægningsmetoden som er blevet benyttet i 2016 analyserne, er helt ny i sin struktur og er omtalt nærmere på næste side og i den metodebeskrivelse der fremsendes til kommunen senere på året. Ud over ovennævnte øjebliksbillede af det henkastede affald ude i det offentlige rum, så kan resultaterne fra analysen også benyttes til at følge udviklingen i renholdelsesniveauerne for de enkelte lokaliteter og samlet set for alle lokaliteterne i kommunen. Da 2016 er det første år, hvor HDR gennemfører nærværende type af analyse, vil tendenserne i affaldsudviklingen først kunne måles i Alle analyseresultater i kortlægningen består af 2 primære delresultater. Det ene delresultat indeholder borgernes vurdering af renholdelsesniveauet på en lokalitet. Det andet delresultat er HDR s tilsvarende tekniske vurdering af samme lokalitets renholdelse. Generelt viser det sig i rapporten, at borgernes kvalitative vurdering af renholdelsesniveauet er en anelse mere positiv end HDR s` tekniske vurdering. Ser man på de affaldsmængder der optælles på hver lokalitet, så er disse mængder generelt større end hvad både borgerne og HDR s konsulenter har observeret. Rapporten indeholder rigtig mange interessante informationer om henkastet affald i den enkelte kommune. Nedenstående 4 punkter, er dog de spørgsmål, som rapporten i særlig grad kan give svar på. Det skal her bemærkes, at når der i rapporten tales om et kommune resultat, så er det altid et udtryk for det samlede analyseresultat for de 12 udvalgte lokaliteter, der er blevet kortlagt. Kortlægningsanalysen giver svar på følgende spørgsmål! Hvad er renholdelsesniveauet samlet set for de 12 lokaliteter i kommunen? (Se Hovedresultat 1) Her kan det aktuelle niveau sammenholdes med målsætninger for fremtiden. Hvor tilfreds er borgerne og hvilken betydning har det for dem, at have et rent nærmiljø? (Se Delresultat 8) Her kan borgernes behov og ønsker synkroniseres med kommunens ressourcer og prioriteringer Hvad er renholdelsesniveauet på kommunens forskellige typer af arealer? (Se Hovedresultat 2) Her kan niveauet sammenholdes med kvalitetsmål og fremtidige optimeringsmuligheder Hvor er de skjulte hot spots og hvilke indsatsområder kan kommunen med fordel arbejde med? (Se Hot spots og Indsatsområder) Her gives konkrete genveje til en endnu renere kommune for ingen eller begrænsede meromkostninger Esbjerg kommune Side 5

6 Analysemetode Metoden, hvorefter der kortlægges, tager udgangspunkt i en fælles europæisk metode, der er udviklet på baggrund af den bedste praksis fra de forskellige metoder, der anvendes i Clean Europe Networks* europæiske medlemslande. Metoden genererer data af både kvalitativ og kvantitativ karakter. Dette giver mulighed for at få specifik viden om, hvor affaldet akkumuleres, hvor det særligt bemærkes eller er generende, hvilke typer affald der er tale om, og viden om hvor meget affald, der fordeler sig over et større geografisk område. I det følgende vil det blive beskrevet, hvilke muligheder og begrænsninger der foreligger, hvad angår en kortlægning af renholdelsesniveauerne for henkastet affald. En mere teknisk beskrivelse af analysemetoden, fremsendes til kommunen i november måned Sikkerhed i analysemetode og resultater Henkastet affald er en vanskelig størrelse at analysere. Dette skyldes mange forhold, hvor nogle af de vigtigste skal nævnes her: Årstiden har stor indflydelse på resultaterne af en kortlægningsanalyse, idet borgerne ikke smider de samme mængder og typer af affald om foråret, som fx om efteråret. Man bør derfor arbejde med den samme analyseperiode hvert år, af hensyn til størst mulig sikkerhed i analyseresultaterne (tendenser). HDR anbefaler medio april, til starten af juli, som den bedste analyseperiode på året. Vejret har også indflydelse på, hvor meget affald der befinder sig ude på målepunkterne og hvor det ligger (blæst og regnvejr). Affaldet flytter sig i blæsevejr og borgerne bliver inden døre, når vejret er koldt eller vådt. Særlige arrangementer, eller forskydninger i turistbesøg på grund af højtider eller varme/kulde, kan også påvirke resultatet. Rengøringstidspunktet af lokaliteten har naturligvis også en stor indflydelse på resultaterne af kortlægningen, selvom kommunen selv kan styre denne proces i forhold til analysetidspunktet. En tæt dialog med kommunens driftsansvarlige er derfor altid nødvendigt. (frekvens) Ensartethed i den praktiske gennemførelse af analyserne er den vigtigste forudsætning for metoden. Dette skyldes at tendenserne i resultaterne kan indgå som sammenligningsgrundlag, både på tværs af kommunens lokaliteter eller på sigt, også mellem kommunerne på landsplan. HDR s` kortlægningsmodel er blevet designet under hensyn til ovennævnte analysekrav og usikkerhed, hvilket har resulteret i, at alle HDR s kvalitative konklusioner generelt er løftet op på et resultats niveau, hvor der udelukkende arbejdes med tendenser. Som en konsekvens af at resultaterne i kortlægningen altid skal ses som tendenser, har HDR valgt at benytte en farvekode som udtryk for de 12 lokaliteters renholdelsesstandard, både samlet set for kommunen og primært for den enkelte lokalitet. De specifikke affaldsoptællinger, som indgår i analyserne, er stadig nødvendige, men det vigtigste redskab, er dog den kvalitative vurdering af renholdelsesniveauerne ude i kommunen, af både borgerne og af HDR. HDR har, i slutningen af rapporten beskrevet en række forbedringsforslag til kortlægningsmetoden, som har til formål at styrke sikkerheden og det repræsentative element i analyserne. Disse forslag forventes allerede implementeret i næste års kortlægning. *Clean Europe Network er en paneuropæisk tværfaglig netværksorganisation, der arbejder med forebyggelse af affald. Hold Danmark Rent er medlem af denne organisation. Esbjerg kommune Side 6

7 De primære analyseforudsætninger Analysedata: Analysefrekvens: Affaldsgrupper: Data-sammenligning: Hot spot: Indsatsområder: Indsatstyper: Landsgennemsnit: Målepunkt: Prioritering af lokaliteter: Referencemodel: Rengøringstidspunkt Analysens data og resultater ejes af kommunen og behandles med fortrolighed af Hold Danmark Rent. Kortlægningsanalysen gennemføres hvert år fra april til juli måned. Dertil kommer en kontrolmåling af udvalgte lokaliteter i oktober måned. Det henkastede affald er i analysen opdelt i følgende 5 affaldsgrupper: Cigaretskod, stort affald, særligt affald, småt affald og tyggegummi. I respekt for lokale forhold og prioriteringer, sammenligner HDR ikke de enkelte kommuner med navn i landsrapporten. Ønsker kommunerne at udveksle data med andre gøres dette på eget initiativ. Som en del af analysens konklusioner udpeges der Hot spots, som betegner et specifikt sted på en lokalitet, som kræver en særlig opmærksomhed. Eksempelvis en særlig bænk i et bestemt byrum. Dette særlige sted indgår ikke i bedømmelsen af det enkelte målepunkt i 2016 analysen. Det forudsættes her at kommunen arbejder aktivt med de udvalgte hot spots det kommende år. I 2017 vil 2016-hotspots blive ophævet og dermed indgå i kortlægningsanalysen i Analysen indeholder forslag til primære indsatsområder, som anbefales på baggrund af den tekniske delanalyse samt input fra borgerne. HDR arbejder med 6 forskellige typer af anbefalet indsats på et Indsatsområde: Dialog, Synlighed, Indretning, Skjulte steder, Teknik og omprioritering. Landsgennemsnittet er beregnet som et gennemsnit af data fra 17 kommuner i Danmark. Dette gennemsnit illustreres med en blå farve igennem hele rapporten. På hver lokalitet analyseres 4 punkter, - et primært målepunkt og 3 sekundære målepunkter. Dette sker af hensyn til en større sikkerhed i de kortlagte resultater. Et målepunkt er 100 meter langt og max. 6 meter i bredden. HDR har anmodet alle de kommuner, der deltager i analysen, om at prioriterer de 12 lokaliteter i høj og lav prioritet i forhold til betydningen af lokalitetens renholdelsesstandard af hensyn til bl.a. turisme, erhvervsinteresser, natur mm. På samme måde har kommunerne også oplyst hvilke lokaliteter, der har den største intensitet af trafik og mennesker. Kortlægningen består af 3 analysedele; - en teknisk vurdering, borgerinterviews og en affaldsoptælling. Den tekniske vurdering tager udgangspunkt i den referencemodel, der arbejdes med internationalt. Analysen gennemføres ud fra den forudsætning, at lokaliteten ikke må være rengjort umiddelbart før analysen gennemføres. Rengøres lokaliteten dagligt af kommunen skal denne rengøring forsætte uanset tidspunktet for hvornår HDR besøger lokaliteten. Esbjerg kommune Side 7

8 Analyseforudsætning 1: Skabelon for karaktergivning på et målpunkt I forbindelse med gennemførelse af den tekniske analyse besøger HDR 12, af kommunen, udvalgte lokaliteter. På hver lokalitet er der udpeget et primært målepunkt af kommunens driftsafdeling. Som supplement til dette målepunkt udpeger HDR yderligere 3 sekundære punkter til bedømmelse. På hver lokalitet analyserer HDR således 4 steder i forskellig retning i forhold til centerpunktet for lokaliteten. Ved bedømmelsen af alle 4 målepunkter, anvendes nedenstående karakterskala. Lokalitetens samlede tekniske renholdelsesniveau, beregnes som et simpelt gennemsnit af karaktererne på de 4 målepunkter. Skema 1 *Hotspots indgår ikke i bedømmelsen af en lokalitet for 2016 Som det fremgår af ovenstående skema bedømmes et målepunkts renholdelsesniveau ud fra følgende 3 bedømmelseskriterier: 1: Antallet af stort og småt henkastet affald på målepunktet 2: Antallet af cigaretskod på målepunktet 3: Det maksimale antal af hot spots pr karaktertrin Bemærk: Karakteren ændre sig, hvis bare en af de 3 kriterier ændre sig i forhold til grænseværdierne for et givet karakter niveau. Esbjerg kommune Side 8

9 Analyseforudsætning 2: Karakterskala for en lokalitet Det gennemsnitlige renholdelsesniveau, for den enkelte lokalitet eller for alle 12 lokaliteter som helhed, bedømmes i analysen efter nedenstående karakterskala og farveskala. Af kommunikationshensyn har Hold Danmark Rent omsat alle 5 karakterniveauer til en farvekode. Grænsefladerne, mellem de enkelte karakterniveauer, er fastlagt af HDR, med reference til den internationale model og under hensyn til de mængder af henkastet affald, som skønnes acceptabelt og rimeligt inden for de 5 karakterniveauer. Karakterskalaen anvendes som udtryk for det gennemsnitlige renholdelsesniveau pr. lokalitet, - både i en borgeranalyse, en teknisk analyse pr. lokalitet og for kommunens 12 lokaliteter som helhed. HDR arbejder ud fra det ønske, at det tekniske kortlægningsresultat for en kommune eller for en lokalitet ikke overstiger karakteren 2,75, svarende til den grønne farve. Denne målsætning vil måske være for ambitiøst for kategori 2 trafik. Det skal bemærkes, at alle kommuner i denne års kortlægningsanalyse, har fået karakteren grøn eller gul i den samlede bedømmelse af de 12 lokaliteter. Skema 2 viser HDR s karakterskala for niveauet af renholdelse inkl. rapportens farvesymbolik. *Som nævnt benyttes den samme farveskala til både den tekniske bedømmelse og borgernes vurdering af renholdelsesniveauet på en lokalitet. Dette sker alene af kommunikationshensyn, bl.a. når den tekniske analyse og borgernes vurdering af renholdelsesniveauet præsenteres ved siden af hinanden i 6. delresultat. Her vil fx farven grøn udtrykke følgende for de 2 analyser: HDR s tekniske bedømmelse sker ud fra en objektiv vurdering af målepunktet i henhold til skabelonen for karaktergivning i analyseforudsætning 1. Borgerens vurdering af lokalitetens renholdelsesniveau, er en 100% subjektiv bedømmelse af hvad han/hun ser og oplever. Farven afspejler derfor alene den karakter som borgeren har oplyst til HDR s konsulent, hvor karakteren 1 er renest og 5 mest beskidt. Selvom forudsætningerne i den kvalitative bedømmelse er forskellig mellem de to delanalyser, så er udgangspunktet det samme hvor rent er der på lokaliteten? - og dette er det centrale. Tendenserne mellem de 2 analyseresultater er derfor det vigtigste at forholde sig til, suppleret med de bemærkninger og vurderinger, som HDR og borgerne har om den enkelte lokalitet. Esbjerg kommune Side 9

10 Analyseforudsætning 3: Lokaliteter og kategorier En lokalitet er et geografisk område i det offentlige rum, fx et rekreativt område eller en busstation. HDR gennemfører i 2016 sine analyser på 12 lokaliteter i henhold til den internationale referencemodel. Som det fremgår af nedstående figur 1, er de 12 lokaliteter meget forskellige i struktur, i trafikal intensitet og/eller i koncentration af mennesker. Med denne forskellighed i typer af lokaliteter, tilstræbes det, at skabe et så repræsentativt analysegrundlag i arbejdet med at afdække renholdelsesniveauet i den enkelte kommune for de udvalgte lokaliteter. Målsætningen med kortlægningsanalysen er primært, at følge udviklingen i renholdelses standarden af henkastet affald, på regionalt niveau, men også for hele landet. I første omgang er fokus på tendenserne for de analyserede lokaliteter og derefter tilsvarende tendenserne på kategori niveau. Kategorier indeholder typisk 2 lokaliteter eller flere og kategorierne adskiller sig på en række områder fra de øvrige 5 kategorier (se nedenstående skema). Her tænkes på trafikale forhold, borgernes brug af lokaliteterne pr. kategori eller mængden af mennesker pr. kategori. Den kommunikative værdi og tolkningen forenkles, når man arbejder på kategori niveau fremfor på lokalitetsniveau. Rapportens hovedresultater koncentrerer sig derfor primært om en dokumentation på kategori niveau. Grundlaget for analyseresultaterne skabes nedefra pr. målepunkt og pr. lokalitet. Det vil derfor altid være muligt, at følge affaldsudviklingen for en lokalitet, eksempelvis i forhold til en specifik indsats. HDR tilstræber i 2017 analysen, at der minimum er 3 lokaliteter repræsenteret pr. kategori. Figur 1 Esbjerg kommune Side 10

11 Analyseforudsætning 4: Affaldsgrupper Sidst på efteråret 2016 udsender Hold Danmark Rent en samlet landsrapport, hvor alle nøgletal fra kommunerne summes op til totaler for hele landet. Men allerede nu er alle analysernes landsgennemsnit beregnet, idet disse indgår i en del af denne rapports skemaer. Et af de landsgennemsnit, som er beregnet, angiver borgernes vurdering af den affaldstype, som generer dem mest i det offentlige rum. En vurdering der er afgivet uhjulpet, hvilket vil sige, at borgerne ikke er blevet informeret om, hvilke affaldstyper de kunne vælge imellem ved besvarelse af HDRs` spørgsmål. Nedenstående skema 3 viser prioriteringsrækkefølgen for de affaldstyper, der generer borgerne mest i Danmark. Skema 3. Hvilke affaldsgrupper og -typer generer* borgerne mest i det offentlige rum? Prioritet af affaldgrupperne Affaldsgruppe Typiske affaldstyper pr. affaldsgruppe Bemærkninger til de enkelte affaldsgrupper 1 Cigaretskod* - Kritisk udvikling! Cigaretskod er desværre på vej til at blive en naturlig del af bybilledet. 2 Stort affald** To - go affald Drikkekrus Dåser Burgerpapir Plastflasker To-go affald er meget synligt i det offentlige rum. Denne synlighed vurderes at have en væsentlig indflydelse på borgernes negative syn på disse emballager 3 Særligt affald Glasskår Madaffald Hundeekskrementer Emballagerne opfattes af borgerne som: Ulækre Farlige Ubehagelige 4 Småt affald*** Papir Plast Metal På grund af affaldets begrænsede størrelse, ser borgerne ofte ikke affaldet og betragter det derfor som mindre generende, end flere af de øvrige affaldsgrupper 5 Tyggegummi Tyggegummi nævnes kun sjældent som et problem af borgerne. Dette kan skyldes at borgerne ikke ser tyggegummiet og at det desværre er blevet en del af vores bybillede*** *Affaldstyperne markeret med rødt generer borgerne mest i det offentlige rum. **Større end et betalingskort. ***På 75% af lokaliteterne i kortlægningsanalysen er tyggegummiklatter ikke et problem. Esbjerg kommune Side 11

12 Hovedresultat 1 Gennemsnitlige renholdelsesniveau for de 12 analyserede lokaliteter i Esbjerg kommune Nedenstående figur viser det gennemsnitlige renholdelsesniveau for henkastet affald i Esbjerg kommune for de 12 analyserede lokaliteter. Niveauet er bedømt af dels Hold Danmark Rent i den kvalitative tekniske analyse og sammenholdt med borgernes bedømmelse fra de gennemførte interviews. Som resultaterne viser, er renholdelsesniveauet for de 12 lokaliteter i Esbjerg kommune på et tilfredsstillende niveau både for borgeranalysen og den tekniske analyse. På næste side findes HDR s` fortolkning af karakteren Tilfredsstillende niveau og Acceptabelt niveau. Renholdelsesniveau Esbjerg kommune Landsgennemsnit HDR s tekniske bedømmelse af renholdelsesniveauet på de 12 lokaliteter i Esbjerg kommune Gennemsnitskarakteren for de 825 analyserede målepunkter i de 17 kommuner er 2,75* Borgernes bedømmelse af renholdelsesniveauet på de 12 lokaliteter i Esbjerg kommune 65 % af borgerne i Esbjerg kommune er generelt tilfredse med renholdelses-niveauet på den enkelte lokalitet *Karakteren 2,75 er grænseværdien mellem et grønt eller gult analyseresultat for en kommune (se næste side) Bemærkninger til ovennævnte resultat: 65% af de interviewede borgerne bosat i Esbjerg kommune er generelt tilfredse med renholdelsesniveauet af henkastet affald på den enkelte lokalitet, hvilket er lavere end landsgennemsnittet på 76%. 70% af alle adspurgte personer i analysen er tilfredse med renholdelsesniveauet på de enkelte lokaliteter. Borgere bosat uden for kommunen er således mere tilfredse med renholdelsesniveauet end for borgere bosat i Esbjerg. Vurderingerne er baseret på et øjebliksbillede af den renholdelseskvalitet som borgerne og HDR oplever ude på de enkelte lokaliteter. Esbjerg kommune Side 12

13 HDR s fortolkning af den karakter kommunen er blevet tildelt i forhold til renholdelse af henkastet affald et tilfredsstillende renholdelsesniveau HDR s fortolkning af karakteren: et tilfredsstillende renholdelsesniveau i en kommune: Der er generelt et tilfredsstillende renholdelsesniveau for henkastet affald på de 12 lokaliteter i kommunen. Der er observeret begrænsede mængder af henkastet affald på de fleste lokaliteter, men enkelte lokaliteter er dog registreret med en del henkastet affald. Kommunen bør i første omgang sikre, at det tilfredsstillende renholdelsesniveau opretholdes, suppleret med en særlig indsats på de hot spots og indsatsområder som HDR anbefaler i rapporten. et acceptabelt renholdelsesniveau HDR s fortolkning af karakteren: et acceptabelt renholdelsesniveau i en kommune: Der er et acceptabelt renholdelsesniveau for henkastet affald på de 12 lokaliteter i kommunen. Der er observeret begrænsede mængder af henkastet affald på flere lokaliteter, men mange lokaliteter er dog registreret med en del henkastet affald. Kommunen bør i første omgang sikre, at det acceptable renholdelsesniveau opretholdes eller gerne forbedres. Dette kan bl.a. ske med en målrettet indsats på de hot spots og indsatsområder som HDR anbefaler i rapporten. Esbjerg kommune Side 13

14 Samlet konklusion af kortlægningsanalysen i Esbjerg kommune 2016 Den 9. og 10. juni 2016 bliv der gennemført 3 deleanalyser af renholdelsesniveauet for henkastet affald i Esbjerg kommune. Alle anviste 12 lokaliteter blev analyseret og 91 kvalitative borgerinterviews blev gennemført. Vejret var solrigt og varmt og analyseforløbet blev gennemført som det skulle. HDR foretog affaldsopsamlingen og optællingen i umiddelbar forlængelse af den tekniske analyse og borgerinterviews. Alt i alt blev kortlægningsanalysen gennemført under optimale forudsætninger. HDR s samlede konklusion Renholdelsesniveauet på de 12 lokaliteter i Esbjerg kommune er generelt tilfredsstillende (grønt) og befinder sig pænt over middel i forhold til landsgennemsnittet. Yderligere 9 kommuner i årets analyse befinder sig enten på eller over dette landsgennemsnit, hvilket HDR anser for at være et rigtigt godt resultat. Som grøn kommune for de 12 lokaliteter har Esbjerg én væsentlig opgave i fremtiden og det er, som minimum, at vedligeholde det nuværende tilfredsstillende niveau. Dette sker blandt andet ved, i særlig grad, at koncentrere sig om de udpegede Hot spots og de anbefalede Indsatsområder, samt fastholde en synligheden i gadebilledet. Borgerne i Esbjerg er generelt glade for deres kommune og har mange roser til kommunens indsats på området. 65% er tilfreds med den aktuelle standard på lokaliteterne, hvilket betyder at også de scorer deres kommune til at være grøn. På 7 ud af 12 lokaliteter er der overensstemmelse mellem HDR og borgernes karakter og på 3 af de resterende 5 lokaliteter scorer borgerne stedet renere end HDR. Dog giver de samtidig flere henvisninger til områder, hvor de oplever særlige problemer med henkastet affald. Her er det Skolegade, specielt i weekenderne, og vejsiderne generelt der bliver nævnt. Men én lokalitet er væsentlig at nævne for sin særlige renhed og udemærker sig ved at få en af kommunens højeste karakter. Det er det rekreative område Lergravsparken. Dette område fremstår særdeles flot af et bynært rekreativt område at være. Men ganske få undtagelser isoleret omkring bænkarealerne, så er alle stier og grønne arealer velholdte og helt frie for affald af enhver art, noget stedets daglige brugere sætter meget stor pris på. De lokaliteter, som har de største udfordringer med henkastet affald i Esbjerg, er sidegaderne til hovedstrøget i bymidten samt et bestemt sted, som faktisk holder en landsrekord! På Busstationen, i de nye grønne bede mod hegnet ind til togskinnerne, er der talt ikke mindre end 2347 skod på 100 meter. Det er det højeste antal talt nogen steder i Danmark i dette års analyse. På begge typer af arealer bør man derfor overveje hvorvidt det nuværende renholdelsesniveau er tilstrækkeligt, såfremt disse betragtes som havende en høj prioritet rent renholdelsesmæssigt i kommunen. Som angivet i rapporten, så er Hot spots løftet ud af en tekniske lokalitetsanalyse og belaster således ikke den samlende bedømmelse i år. Men i 2017 er dette ophævet, hvilket taler for en umiddelbar særlig indsats på disse steder, hvorimod arbejdet med de anbefalede Indsatsområder er mere langsigtet. Esbjerg kommune Side 14

15 Hovedresultat 2 Gennemsnitlige renholdelsesniveau for de 6 kategorier af lokaliteter Nedenstående skema viser det gennemsnitlige renholdelsesniveau for de 12 lokaliteter, inddelt i 6 kategorier, i Esbjerg kommune. Niveauet er bedømt af Hold Danmark Rent i den tekniske analyse og sammenholdt med landsgennemsnittet for de 17 kommuner, der er blevet analyseret. Af skemaet fremgår flg.: 1. Det er kun i kategorien Trafik at det tekniske renholdelsesniveau er lavere end landsgennemsnittet. 2. For 4 ud af 6 kategorier er Esbjerg kommune på niveau med landsgennemsnittet. 3. For kategori nr. 1 Knudepunkter er den tekniske analyse bedre i renholdelsesstandard set i forhold til landsgennemsnittet. Skema 4 Kategori Type Renholdelsesniveau: Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Knudepunkter Høj intensitet af trafik og mennesker, bymidte, sygehus skoler, mm Trafik Indfaldsveje til kommunen med høj intensitet af trafik Indkøb Indkøbssteder med høj intensitet af mennesker Teknisk Landsgennemsnit Kategori 4 Kategori 5 Kategori 6 Bolig Bolig områder i indre by, socialt boligområde, villa, rækkehuse Natur Rekreative områder med lav intensitet af mennesker parker og Erhverv Erhvervsområder, - kontor og tung industri Esbjerg kommune Side 15

16 Hovedresultat 3 Hvilke affaldstyper generer borgerne mest i Esbjerg kommune? Nedenstående skema viser hvilke typer af affald, der generer borgerne mest i Esbjerg kommune. Som det fremgår af skema 5 er cigaretskod den affaldstype, der generer borgerne mest i Esbjerg. To-go emballager er i Esbjerg kommune placeret lavere end landsgennemsnittet, men emballagerne er dog kun overgået af dåser, som principielt også er at betragte som to-go affald. To-go affald er ofte noget, som borgerne henviser til som ulækkert eller uhygiejnisk, idet der tit er rester af mad eller drikke forbundet med den type affald. To-go affald er også tæt forbundet med nattelivet i byerne, hvilket også skærper borgernes negative holdning. Endelig bør det nævnes, at to-go affald, som ordet siger, tages med ud i det offentlige rum, hvor det ofte kan være vanskeligt få øje på en affaldsspand. Det skal i øvrigt bemærkes, at det er de samme 5 affaldstyper der generer borgerne i Esbjerg mest, set i forhold til landsgennemsnittet. Skema 5 Hvilke affaldstyper generer borgerne mest i Esbjerg kommune? Esbjergs borgeres prioritering Forskel i prioritering Lands gennemsnit Cigaretskod Dåser To-go-emballage Hundelort Glasskår Cigaretskod To-go emballage Hundelorte Dåser Glasskår = Kommunens prioritering er højere end landsgennemsnittet = Kommunens prioritering er lavere end landsgennemsnittet Det er væmmeligt hvis vores gader er beskidte Det siger en ældre mand på Torvet Esbjerg kommune Side 16

17 Hovedresultat 4 Hvor ren er en lokalitet? Dette afhænger af hvilke øjne der ser! Hvis det er borgeren der ser? Så er det borgerens personlige oplevelse af renholdelsesniveauet, der gør sig gældende. Måske vil bedømmelsen være præget af bestemte holdninger og ikke af en objektiv stillingtagen til renholdelsen. Borgerens bedømmelse af lokalitetens renholdelses standard anvendes primært i forbindelse med politiske overvejelser eller direkte i driften, der hvor borgeren peger på særlige affaldsproblemer i kommunen. For både borgerne og den tekniske analyse, er der tale om et øjebliksbillede af, hvad man ser af affald ude på lokaliteten. Hvis det er HDR s tekniske konsulent der ser? Så vil lokaliteten blive bedømt i forhold til den tekniske referencemodel, som HDR bruger i analysearbejdet. Bedømmelsen tilstræbes at være så objektiv og ensartet som muligt, af de HDR konsulenter der gennemfører alle analyserne på tværs af kommunerne. Den tekniske kortlægning af kommunen/ lokaliteterne anvendes primært ved en sammenligning af renholdelses niveauerne mellem lokaliteterne, eller ved en tendens sammenligning af kommunerne på tværs. Hvis det er en tekniker der optæller affaldet? Så bliver affaldet registreret og optalt i forhold til, hvad teknikeren ser på sin vej rundt på det målepunkt, der bliver analyseret. Optælling af affald pr. lokalitet anvendes ikke i konklusionerne for de kvalitative analyser. (Borger og HDR-analysen). Tælledata kan benyttes i forbindelse med helt specifikke målinger af en given indsats på et målepunkt. Ellers er det alene tendenser i affaldsmængderne på lang sigt, som disse data kan benyttes til. Eksempel på de øjne der ser Som eksempel på den forskel der kan være tale om ved bedømmelsen af en lokalitet, er der nedenfor vist analyseresultaterne for lokalitet nr. 8: Rådhusets forplads, Torvegade 74. Borgerbedømmelse: HDR s bedømmelse: De faktiske optalte mængder: På Rådhuspladsen er de optalte mængder på niveau med den karakter, som HDR s konsulent har givet lokaliteten. Som det fremgår af ovennævnte eksempel, er bedømmelsen af renholdelses niveauet ikke den samme på Rådhuspladsen, afhængig af hvem der ser. Dette forhold gør sig gældende på 5 andre lokaliteter i Esbjerg. Generelt gør følgende renholdelsesbedømmelse sig gældende for HDR s kortlægningsanalyser: 1.Borgerne bedømmer lokaliteterne som mere rene end den tekniske analyse 2. HDR s vurdering af de affaldsmængder der befinder sig på et målepunkt er generelt lidt lavere end de faktisk optalte mængder. (se lokalitetsskemaerne i bilag 2) Esbjerg kommune Side 17

18 Hovedresultat 5 Lokaliteternes renholdelsesniveau opgjort i forhold til kommunens særlige interessenter* og trafikintensiteten pr. lokalitet. HDR har i forbindelse med kortlægningsanalysen anmodet Esbjerg kommune om at prioriterer de 12 lokaliteter i forhold til følgende opdeling**: De 6 lokaliteter der har den højeste intensitet af trafik og mennesker De 6 lokaliteter der har den største betydning, hvad angår en høj renholdelses standard. *Her tænkes på lokalpolitiske hensyn, erhvervsmæssige hensyn, turisme og naturhensyn. Samlet kalder HDR denne prioritering for kommunens interessenthensyn. Når HDR opdeler lokaliteterne i en høj og lav prioritering, så har det til formål, at vise eventuelle forskelle i renholdelsesniveauet for lokaliteter der enten har en høj eller lav trafikintensitet eller lokaliteter der har en stor eller mindre betydning for ovennævnte interessentgrupper. Nedenstående skema viser karakterniveauerne i renholdelsesstandard for kvadrant A-D. Skema 6: Hver kvadrant i skemaet indeholder gennemsnitskarakteren (farvekode) for de lokaliteter, der har enten en høj/lav trafikintensitet i kombination med et stort eller begrænset interessenthensyn. Kvadrant: C Kvadrant: A Lokaliteterne har en HØJ INTENSITET af trafik og mennesker ** ** Kvadrant: D Kvadrant: B Lokaliteterne har en LAV INTENSITET af trafik og mennesker ** ** Teknisk karakter i gennemsnit for udvalgte lokaliteter pr. kvadrant Lokaliteterne har et BEGRÆNSET INTERESSENT HENSYN Lokaliteterne har et STORT INTERESSENT HENSYN **HDR har ikke modtaget oplysninger fra Esbjerg kommune, om prioritering af de enkelte lokaliteter i forhold til interessenthensyn og intensiteten i trafik pr. lokalitet. Det er derfor desværre ikke været muligt på nuværende tidspunkt, at udfylde skema 6. Såfremt HDR modtager disse informationer på et senere tidspunkt vil skemaet efterfølgende kunne opdateres. Esbjerg kommune Side 18

19 Lokalitetsoversigt Liste over de analyserede lokaliteter i Esbjerg kommune Følgende 12 lokaliteter har gennemgået de 3 delanalyser i Esbjerg kommune. Typerne af lokaliteter, der analyseres, er fastlagt i den internationale referencemetode, men det er Esbjerg kommune, der selv har udpeget de pågældende adresser, hvor analysen er gennemført. I alt er der analyseret 48 målepunkter på tværs af de 12 lokaliteter. Nr. Lokaliteter Adresse/ bydel/ område 1 Bymidte- og handelsområder: Torvet (indgangen ved Kongensgade) 2 Knudepunkter med høj intensitet af mennesker* Busterminalen, Jernbanegade (holdepladen langs hegn ind til spor) 3 Hovedveje og indfaldsveje: Storegade, øst for Jernevej 4 Tæt befolkede boligområder Indre by: Danmarksgade/Norgesgade 5 Indkøbscentre uden for byen: Gl. Vardevej (indkørsel til Storcenter) 6 Rekreative områder: IC Møllers Park (Kirkegade overfor Norgesgade) 7 Vandområder: (Kanaler, å-løb, søer mm) Lergravsparken (enden mod Grundtvigs Alle) 8 Lokale handelsområder: Rådhusets forplads, Torvegade 74 9 Erhvervsområde med kontorbyggeri: 10 Tæt befolkede boligområder: (Socialt boligbyggeri) 11 Boligområder med lav bebyggelse: (Villa, rækkehuse mm) Lillebæltsvej (fra hjørnet af Storebæltsvej) Stengårdsvej (ved nr. 56) Guldregns Allé (hele vejen i højre side) 12 Industri- og lagerområder: Måde Industrivej (mellem nr. 17 og 19) *Stationer, skoler, hospital, havn, sportspladser, lufthavn mm Esbjerg kommune Side 19

20 Intro til rapportens delresultater På de følgende 15 sider i rapporten finders alle relevante delresultater, som tilsammen har udgjort rapportens hovedresultater. Således kommer vi nu dybere ind i de enkelte områder og detaljeringsgraden bliver større. Delrapporterne er inddelt i følgende grupper: Delresultater for den tekniske analyse Her ser vi nærmere på renholdelsesniveauet pr lokalitet, sammenholdt med landsgennemsnittet, og i forhold til den, af Esbjerg kommune, oplyste kommunale prioritet og grad af intensitet af mennesker og trafik. Se endvidere Bilag 2, hvor alle lokaliteter er gennemgået enkeltvis. Delresultater for borgeranalysen Her ser vi nærmere på forskellen mellem borgernes vurdering og den tekniske analyse. Vi dykker ned i Top 5 bemærkninger fra den uhjulpne besvarelse og undersøger om der er områder i Esbjerg, som borgerne har udpeget som mere beskidte end andre. Se endvidere Bilag 1 for en samlet oversigt over alle afgivne borgerkommentarer Delresultater for affaldsoptællingen Her undersøger vi forskellen mellem den tekniske analyse og de faktiske optalte mængder af henkastet affald på de enkelte lokaliteter. Ligeledes findes en Top 5 over de bemærkninger, som borgerne har til henkastet affald i kommunen. Esbjerg kommune Side 20

21 Delresultat 1: Teknik Gennemsnitligt renholdelsesniveau for de 12 lokaliteter i Esbjerg kommune Nedenstående skema viser renholdelsesniveauet for hver af de 12 lokaliteter. Karakteren i renholdelsesniveau er opgjort som et gennemsnit af de 4 målepunkter (1 primært og 3 sekundære) pr. lokalitet og sammenholdt med det tekniske landsgennemsnit. I nedenstående delresultat vises karaktererne i talform. I alle øvrige resultatskemaer i rapporten vises karakteren alene ved hjælp af HDR s farvekode. For god orden skyld skal det nævnes, at et lavt tal i karakter i skemaet, er udtryk for en høj renholdelses standard. Karakterbedømmelsen fremgår i øvrigt af skema 7. Af skema 7 fremgår det, at Esbjerg kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet for alle kommuner. På de følgende sider omtales nedenstående tekniske resultat yderligere. Nr. Lokalitetstyper Teknisk analyse i Esbjerg kommune Landstal 1 Bymidte- og handelsområder: Torvet 2,0 2,6 2 Knudepunkter: Busterminalen, Jernbanegade 2,0 3,1 3 Hovedveje og indfaldsveje: Storegade, øst for Jernevej 4 Tæt befolkede boligområder Indre by: Danmarksgade/Norgesgade 5 Indkøbscentre uden for byen: Gl. Vardevej 6 Rekreative områder: IC Møllers Park 7 Vandområder: Lergravsparken 8 Lokale handelsområder: Rådhusets forplads, Torvegade 74 9 Erhvervsområde med kontorbyggeri: Lillebæltsvej 10 Tæt befolkede sociale boligområder: Stengårdsvej 11 Boligområder med lav bebyggelse, fx villaer: Guldregns Allé 12 Industri- og lagerområder: Måde Industrivej Gennemsnitskarakteren for alle 12 lokaliteter 2, ,4 3,0 2,8 3,5 3,5 1,7 2,1 2,0 1,9 2,7 3,3 1,5 2,3 3,0 2,7 1,2 1,7 4 3,0 = Kommunens gennemsnitskarakter er bedre end landsgennemsnittet = Kommunens gennemsnitskarakter er dårligere end landsgennemsnittet Forskel Esbjerg kommune Side 21

22 Delresultat 2: Teknik Gennemsnitlige renholdelsesniveau / prioritering Nedenstående skema 8 viser det gennemsnitlige renholdelsesniveau for hver af de 12 lokaliteter. Lokaliteterne er sorteret efter hvor rene de er blevet bedømt. Den reneste lokalitet står øverst i skemaet (hvid). Skemaet viser at 7 ud af 12 lokaliteter har et tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende niveau. 2 lokaliteter har bedømmelsen kritisk i renholdelse. Generelt er renholdelsesniveauet for de 12 lokaliteter bedre end landsgennemsnittet. Skema 8 Nr. Adresser og lokalitetstyper i Esbjerg kommune HDRs bedømmelse af renholdelses-nivauet Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Acceptabelt Kritisk Meget Kritisk 11 Boligområder med lav bebyggelse, fx villaer: Guldregns Allé 9 Erhvervsområde med kontorbyggeri: Lillebæltsvej 6 Rekreative områder: IC Møllers Park 1 Bymidte- og handelsområder: Torvet 2 Knudepunkter: Busterminalen, Jernbanegade 7 Vandområder: Lergravsparken 8 Lokale handelsområder: Rådhusets forplads, Torvegade 74 5 Indkøbscentre uden for byen: Gl. Vardevej 4 Tæt befolkede boligområder Indre by: Danmarksgade/Norgesgade 10 Tæt befolkede sociale boligområder: Stengårdsvej 12 Industri- og lagerområder: Måde Industrivej 3 Hovedveje og indfaldsveje: Storegade, øst for Jernevej Esbjerg kommune Side 22

23 Delresultat 3: Teknik Renholdelsesniveauet i Esbjerg Kommune set i forhold til renholdelsesfrekvensen pr. lokalitet Skema 9 viser det samme tekniske bedømmelsesresultat, som fremgik af Delresultat 2. I skemaet står lokaliteterne stadig i prioriteret rækkefølge, med den reneste øverst. * Skema 9 kan udfyldes med renholdelsesfrekvens og prioritet i høj og lav interessentfokus mm. Disse informationer har HDR dog ikke modtaget af Esbjerg kommune, men det er altid muligt at indarbejde disse informationer på et senere tidspunkt. Skema 9 Nr. Lokalitetstyper Sortering i forhold til faldende renholdelses-niveauet af affald 11 Boligområder med lav bebyggelse, fx villaer: Guldregns Allé 9 Erhvervsområde med kontorbyggeri: Lillebæltsvej 6 Rekreative områder: IC Møllers Park 1 Bymidte- og handelsområder: Torvet 2 Knudepunkter: Busterminalen, Jernbanegade 7 Vandområder: Lergravsparken 8 Lokale handelsområder: Rådhusets forplads, Torvegade 5 Indkøbscentre uden for byen: Gl. Vardevej 4 Tæt befolkede boligområder Indre by: Danmarksgade/Norgesgade 10 Tæt befolkede sociale boligområder: Stengårdsvej 12 Industri- og lagerområder: Måde Industrivej 3 Hovedveje og indfaldsveje: Storegade, øst for Jernevej Renholdelsesniveau Esbjerg kommune Renholdelsesfrekvens Høj intensitet af trafik og mennesker Højt prioriterede lokaliteter * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Esbjerg kommune Side 23

24 Delresultat 4: Teknik Karakterfordelingen på lokaliteterne, set i forhold til affaldsmængderne På denne side vises den samlede fordeling af de tekniske karakterer for de 48 målepunkter som HDR har analyseret i Esbjerg kommune. Nedenstående skema 10 viser hvorledes karakterfordelingen er blandt de 48 målepunkter på de 12 lokaliteter. Hvor mange har fået karakteren 1 (helt rent) osv. Efterfølgende inddeles de 6 karakterer i 3 grupper, således at gruppe A rummer karakkerne 1 og 2, gruppe B, karaktererne 3 og 4 og gruppe C, karakkerne 5-6. Esbjerg kommunes fordeling af karakterer sammenlignes efterfølgende med landsgennemsnittet. I Esbjerg kommune har 56% af målepunkterne fået karakter 1 eller 2 hvilket er pænt over landsgennemsnittet og et rigtig fint resultat. Dette har naturligvis en afgørende indflydelse på, at Esbjerg i gennemsnit er en grøn kommune i forhold til 48 målepunkter. Afslutningsvis bør det bemærkes, at 4% af karaktererne på målepunkterne, enten er røde eller grå. Dette er det halve af landsgennemsnittet for gruppe C. Skema 10 Karakterskala i den tekniske analyse* Fordeling af målepunkter med karakteren 1-6 Gruppeopdeling i forhold til renholdelsesniveau Affaldsmængder i gennemsnit for grupperne A, B og C Kommunens fordeling af målepunkter i de 3 grupper: Landstal Stk. Procent % % % % 5 2 4% 6 0 0% *Karakter 1 = Højt renholdelsesniveau på en lokalitet Gruppe A Begrænsede affaldsmængder 56% 47% Gruppe B En del affald 40% 45% Gruppe C Store affaldsmængder 4% 8% Esbjerg kommune Side 24

25 Delresultat 5: Borger 5 konstruktive bemærkninger fra borgerne i Esbjerg kommune Nedenstående liste indeholder 5 konstruktive udtagelser fra borgerne i Esbjerg kommune, hvad angår henkastet affald i byen og i naturen. HDR har valgt at fremhæve netop disse 5 udtagelser, fordi de enten er dækkende for flere udtagelser af sammen slags eller fordi de indeholder en rammende og interessant vinkel. Der er i alt givet 78 bemærkninger af borgerne. Se Bilag 1 for en total liste opgjort pr. lokalitet. Borgerne i Esbjerg kommune siger blandt andet følgende: Vores allerstørste problem med hensyn til affald er dovenskab! Vi skulle have nogle weekendskraldespande i skrigende farver i midtbyen. Så kan det være at fulderikkerne kan få øje på dem! Det er så ærgerligt at kommunens gartnere ikke længere passer denne park. Dengang var parken helt klart flottere der var ligesom lagt mere kærlighed i den og det var så rart og hyggeligt at møde dem. Det gav mig en følelse af fælleskab og nærværd, som er så værdifuld nu om dage. Hede Danmark kører bare hurtigt igennem og vi skal passe på at de ikke kører vores hund over så travlt har de! Esbjerg er en ren by! Jeg har boet her på vejen i 44 år og jeg er vældig godt tilfreds med renheden i dette område. Igennem årene har der været et par udfordringer men aldrig mere end de er blevet løst. Jeg er især glad for den dialog naboerne og vi havde med ledelsen på Social- og Sundhedsskolen (Gjersinglund Alle) lige derovre. Der var nemlig vældige problemer med skod her på vejen, idet skolen forbød eleverne at ryge på deres område. Derfor stod de her ude på vejen og vi kunne ikke lave andet end at feje skod på efter dem. Men så fik vi en god snak med direktøren og hun lovede os at tage hånd om sagen. Jeg ved ikke hvad hun har sagt til dem, men i hvert fald fik de lavet et rygetelt over på p-pladsen og siden har der ikke været nogle problemer. Det er altså rigtig fint når vi kan tale sammen og finde en løsning! Esbjerg kommune Side 25

26 6. Delresultat: Borger Borgernes bedømmelse af lokaliteterne renholdelsesniveau Nedenstående skema viser borgernes bedømmelse af renholdelsesniveauet pr. lokalitet i Esbjerg kommune. Skemaet viser endvidere forskellen mellem den tekniske analyse og borgernes bedømmelse med angivelse af antallet af lokaliteter, hvor der ikke er en overensstemmelse mellem de 2 delanalyser. Listen er sorteret efter renhedsgrad, den reneste først. Skema 11 Lokalitetstype Borgeranalyse Teknisk Analyse Samme bedømmelse 11 Boligområder med lav bebyggelse, fx villaer: Guldregns Allé 9 Erhvervsområde med kontorbyggeri: Lillebæltsvej 6 Rekreative områder: IC Møllers Park 1 Bymidte- og handelsområder: Torvet 2 Knudepunkter: Busterminalen, Jernbanegade 7 Vandområder: Lergravsparken 8 Lokale handelsområder: Rådhusets forplads, Torvegade 74 5 Indkøbscentre uden for byen: Gl. Vardevej 4 Tæt befolkede boligområder Indre by: Danmarksgade/Norgesgade 10 Tæt befolkede sociale boligområder: Stengårdsvej 12 Industri- og lagerområder: Måde Industrivej 3 Hovedveje og indfaldsveje: Storegade, øst for Jernevej Antal bedømmelser 7 Esbjerg kommune Side 26

27 Delresultat 7: Borger Esbjergborgernes holdning til et rent nærmiljø Som en del af den kvalitative borgeranalyse blev Esbjergborgerne spurgt om, hvorvidt det havde nogen betydning for dem om der var rent, der hvor de stod (pågældende lokalitet). På dette spørgsmål kunne der svares enten ja eller nej. Og dette er hvad borgerne i Esbjerg kommune gennemsnitligt har svaret på tværs af alle 12 lokaliteter 94 % af borgerne i Esbjerg ønsker et rent nærmiljø! Landsgennemsnittet er på 95%, hvilket betyder at borgerne i Esbjerg kommune ligger 1% under landsgennemsnittet, hvad angår betydningen af et rent nærmiljø. 94% af de borgere, som blev interviewet i Esbjerg kommune tilkendegav som nævnt, at det havde betydning for dem, at der er rent hvor de færdes. Det er næsten alle de interviewede borgere i Esbjerg, der således har denne positive holdning til et rent nærmiljø. 6% af de adspurgte Esbjergborgere har tilkendegivet, at et rent nærmiljø ikke er af afgørende betydning for deres hverdag. Det kan eksempelvis være fordi de ikke selv bor på den lokalitet, som de befandt sig på under interviewet eller fordi de simpelthen har andre prioriteter, hvad angår de offentlige opgaver. Hvis der er rent her hvor jeg bor, så føler jeg mig meget bedre tilpas Ung kvinde i Danmarksgade Spørgerammen Nedenstående spørgeskema blev anvendt i den kvalitative borgeranalyse 1. Er du bosat i denne kommune? (bosat i kommunen/bosat uden for kommunen/turist) 2. Er du tilfreds med, hvor rent der er her hvor du står? (JA/Nej) 3. På en skala fra 1 til 5, hvor 1 er renest, hvor tilfreds er du så? (1 5) 4. Er det vigtigt for dig, at der er rent her hvor du står? (Ja/Nej) 5. Hvilke affaldstyper generer dig mest i det offentlige rum? (åbent svar) 6. Er der områder i denne kommune, hvor du mener der er problemer med henkastet affald? (åbent svar) Esbjerg kommune Side 27

28 Delresultat 8: Borger Samlet resultat af borgernes besvarelser på spørgsmål 1-3 Af nedenstående skema 12 fremgår det, at 91 borgere blev interviewet og at 82% af disse var bosat i Esbjerg kommune. Svarene på spørgsmål 2 viser, at borgerne uden for kommunen er mere tilfredse med renholdelsesstandarden end borgerne i Esbjerg er. Tilfredsheden er i gennemsnit på 70%. HDR har i spørgsmål 3 anmodet borgerne om at bedømme, hvor tilfredse de var med renholdelsen af lokaliteten. Her er det interessant at se, at kun 20% af borgerne i Esbjerg giver lokaliteten karakteren 1, selvom 65% af borgerne gav udtryk for, at de var tilfredse med niveauet. Skema 12 Spørgsmål nr. Spørgsmål* Er bosat i Køge kommune Er bosat uden for kommunen Er udenlandsk turist 1 Fordeling af besvarelser Er du tilfreds med, hvor rent der er, her hvor du står? Ja 65% 94% 0% Nej 35% 6% 0% Samlet antal borgere der er tilfredse 70% 1 20% 13% 0% 2 36% 63% 0% 3 På en skala fra 1-5, hvor 1 er renest, hvor tilfreds er du så? 3 21% 6% 0% 4 21% 19% 0% 5 3% 0% 0% Samlet karaktergennemsnit 2,51 2,31 0 Samlet karaktergennemsnit udtrykt i forhold til HDRs farveskala 4 Er det vigtigt for dig at der er rent her hvor du står? Samlet antal borgere der finder det vigtigt, at der er rent på lokaliteten. Ja 96% 87% 0% Nej 4% 13% 0% 94% *spørgsmål 4 og 5 jf. spørgerammen er såkaldte åbne spørgsmål, der er omtalt i bilag 1 Esbjerg kommune Side 28

29 Delresultat 9: Borger Lokaliteter i Esbjerg, som borgerne mener er problematiske, hvad angår henkastet affald Som en del af den kvalitative borgeranalyse blev borgerne spurgt om, hvorvidt der er nogle særlige områder eller steder i Esbjerg kommune, som de betragter som særligt problematiske i forhold til henkastet affald. Dette spørgsmål blev stillet som et åbent spørgsmål, og kunne dermed besvares frit. I nedenstående liste er der kun medtaget de steder/områder, som flere end 1 borger har henvist til. Øvrige henvisninger fremgår af Bilag 1. Følgende steder/områder har mere end en borger henvist til, som problematiske i forhold til henkastet affald: Skolegade Skolegade er den festlige gade i Esbjerg, og den lider samme affaldsskæbne, som alle andre midtbyer i Danmark med et aktivt natteliv. 6 borgere har udpeget stedet, som værende det mest udfordrede sted i kommunen hvad angår henkastet affald. Flere ved dog godt, at kommunen gør hvad de kan og henviser til en større bevidsthed hos borgerne selv. Vejsider generelt 2 borgere henviser til vejsider og rabatter langs indfaldsveje og større veje i Esbjerg kommune. Her er det primært stort affald, som dåser og burgerpapir, der henvises til som værende det største problem. Esbjerg kommune Side 29

30 Delresultat 10: Affaldsoptælling Top 5 bemærkninger om hvilket affald der generer borgerne mest i Esbjerg kommune Nedenstående liste indeholder 5 udvalgte udtagelser fra borgerne i Esbjerg kommune, hvad angår hvilke gener de har med henkastet affald. Se Bilag 1 for flere udtagelser af denne type. Bilag 1 indeholder alle 78 udtagelser afgivet af borgerne i Esbjerg kommune. Listen er opgjort pr. lokalitet. På de næste 5 sider beskrives affaldsoptællingen, for de 5 affaldsgrupper, i analysen. Borgerne i Esbjerg kommune siger blandt andet følgende om generne ved henkastet affald: McD affald har vi rigtig meget af her i Esbjerg! Vi har da helt klart et problem med skod her på stedet (Busstationen). Måske skulle der være nogle store askebægre, som rygerne kan bruge, i stedet for at bruge bedene bag ved bænkene. Vi har problemer med dåser langs vores indfaldsveje Lige som så mange andre byer er vi også belastet af weekendskrald Der er en stor udfordring her i området pga. genbrugspladsen. Men også Marius Pedersens biler taber meget. Og så er der al affaldet fra langturschaufførerne. Nej, det er sku ikke helt nemt! Esbjerg kommune Side 30

31 Cigaretskod Delresultat for affaldsgruppe 1 65% af de optalte cigaretskod blev indsamlet ved Busterminalen, Jernbanegade 3613 cigaretskod blev indsamlet og optalt totalt i Esbjerg Skod virker mest generende på borgerne i Esbjerg kommune. 77 gange er der blevet henvist til affaldstyper, der kan virke generende i det offentlige rum. Skod blev nævnt 16 gange, hvilket er det højeste antal nævnt af en bestemt type affald. Bemærkninger Skod er den affaldstype, som generer borgerne i Danmark allermest. Dette gælder også Esbjergborgerne. Skod findes på alle lokalitetstyper og store mængder specielt på lokaliteter med en høj frekvens af mennesker og trafik. Desværre oplever nogle mennesker ikke længere skod, som rigtigt affald, men derimod som en del af det offentlige rum og ikke noget der kan gøres noget ved. Busstationen i Esbjerg er det sted i Danmark, hvor HDR optalte flest skod på et sted, 2347 stk. på 100 meter. Skema 13 Nedenstående skema viser den gennemsnitlige mængde af cigaretskod pr lokalitet, inden for hver af 6 område-kategorier i Esbjerg kommune. Skemaet viser også forskellen i optalte affaldsmængder mellem Esbjerg kommune og gennemsnittet for hele landet. Kategori type Esbjerg Landstal Esbjerg Landstal 1 Knudepunkter 67% 27% Samlet andel for gruppe Trafik 10% 21% 83% 68% 3 Indkøb 6% 20% 4 Bolig 9% 9% Samlet andel for gruppe Natur 7% 11% 17% 32% 6 Erhverv 2% 12% Esbjerg kommune Side 31

32 Stort affald Delresultat for affaldsgruppe 2 29% af det store affald blev indsamlet ved Storegade, øst for Jernevej (Hoved- og indfaldsveje) 243 stykker stort affald blev indsamlet og optalt totalt i analysen i Esbjerg Stort affald virker generende for borgerne i Esbjerg kommune når de møder det. 77 gange er der blevet henvist til affaldstyper, der kan virke generende i det offentlige rum. 14 gange blev der eksempelvis nævnt dåser. Bemærkninger Stort affald er typisk dåser, plastikposer og to-go affald, noget som ofte findes i bynære områder med en høj intensitet af mennesker. I Esbjerg analysen findes denne type affald, i overvejende grad, på Storegade, øst for Jernevej og på Måde Industrivej. Denne type affald er også typisk noget borgerne ofte nævner som mest generende, - specielt to-go affaldet, idet det ofte er behæftet med rester af mad og drikkevarer. Skema 14 Nedenstående skema viser, hvilke 3 lokaliteter der har fået optalt mest stort affald. Skemaet viser også, hvilken prioritet lokaliteten har i forhold til et højt/lavt renholdelsesniveau. I skemaet kan man også se de 2 kategorier, hvor der er optalt mest stort affald. Affaldsmængden der vises, er gennemsnittet pr. lokalitet, for de lokaliteter der tilhører den enkelte kategori. Skemaet viser også, hvor stor en andel af de optalte mængder, som kategorien udgør i %. 1 2 Top-3 lokaliteter Prioritet Top-2 kategorier Adresse/ lokalitet: Stk. Høj - Lav Kategori: Stk. % Storegade, øst for Jernevej 71 * Måde Industrivej 56 * Trafik 71 47% 3 Gl. Vardevej 42 * Erhverv 32 21% * informationerne er ikke oplyst af Esbjerg kommune, men kan indarbejdes senere. Esbjerg kommune Side 32

33 Særligt affald Delresultat for affaldsgruppe 3 50% af det opsamlede særlige affald var glasskår i Esbjerg 33 % af det opsamlede særlige affald lå på Danmarksgade/Norgesgade Særligt affald virker generende på borgerne i Esbjerg kommune når de møder det i det offentligt rum. 77 gange er der blevet henvist til affaldstyper, der kan virke generer i det offentlige rum. 10 gange blev der eksempelvis nævnt hundelort og 5 gange glasskår. Bemærkninger Særligt affald er typisk glasskår og hundehømhøm, og er affaldstyper, som borgerne generelt nævner som noget af det første, når de bliver spurgt om, hvad der generer dem mest. Disse affaldstyper giver utryghed og farer, både for dyr og mennesker, hvilket bekymre meget. I Esbjerg er det primært midtbyen, som er belastet af denne type affald. Mængderne af særligt affald der er optalt, er dog meget små. Borgerne har alligevel den opfattelse, at særligt affald er et stort problem. Mængderne af særligt affald der er optalt, er dog meget små. Skema 15 Nedenstående skema viser, hvilke 3 lokaliteter der har fået optalt mest særligt affald. Skemaet viser også, hvilken prioritet lokaliteten har i forhold til et højt/lavt renholdelsesniveau. I skemaet kan man også se de 2 kategorier, hvor der er optalt mest særligt affald. Affaldsmængden der vises, er gennemsnittet pr. lokalitet, for de lokaliteter der tilhører den enkelte kategori. Skemaet viser også, hvor stor en andel af de optalte mængder, som kategorien udgør i %. * informationerne er ikke oplyst af Esbjerg kommune, men kan indarbejdes senere. Top-3 lokaliteter Prioritet Top-2 kategorier Adresse/ lokalitet: Stk. Høj - Lav Kategori: Stk. % 1 Danmarksgade/Norgesgade 6 * 2 Storegade, øst for Jernevej 4 * 3 IC Møllers Park 4 * Trafik 4 40% Bolig 2 20% Esbjerg kommune Side 33

34 Småt affald Delresultat for affaldsgruppe 4 39% af småt affald var papir og pap. 471 stk. småt affald blev indsamlet og optalt i analysen i Esbjerg kommune 30 % af affaldet blev opsamlet ved Storegade, øst for Jernevej Bemærkninger Småt affald er ofte det, som ingen bemærker før det kommer op i et omfang, som virkelig generer. Det er typisk en affaldstype, som kræver mange ressourcer af fjerne fra det offentlige rum, med mindre at det kan suges op, hvorfor det ofte findes i større mængder på steder som trafikknudepunkter eller erhvervsområder. I Esbjerg analysen er det primært Storegade og G. Vardevej, der er behæftet med affald af denne type. Skema 16 Nedenstående skema viser, hvilke 3 lokaliteter der har fået optalt mest småt affald. Skemaet viser også, hvilken prioritet lokaliteten har i forhold til et højt/lavt renholdelsesniveau. I skemaet kan man også se de 2 kategorier, hvor der er optalt mest småt affald. Affaldsmængden der vises, er gennemsnittet pr. lokalitet, for de lokaliteter der tilhører den enkelte kategori. Skemaet viser også, hvor stor en andel af de optalte mængder, som kategorien udgør i %. *informationerne er ikke oplyst af Esbjerg kommune, men kan indarbejdes senere. Top-3 lokaliteter Prioritet Top-2 kategorier Adresse/ lokalitet: Stk. Høj - Lav Kategori: Stk. % 1 Storegade, øst for Jernevej 141 * 2 Gl. Vardevej 113 * Trafik % 3 Indkøb 57 19% Måde Industrivej 60 * Esbjerg kommune Side 34

35 Tyggegummi Delresultat for affaldsgruppe 5 9 af 12 lokaliteter har fået karakteren 1 i bedømmelsen af antallet af tyggegummiklatter på belægningen i Esbjerg kommune Tyggegummi generer ikke borgerne i Esbjerg kommune. 77 gange er der blevet henvist til affaldstyper, der generer i det offentlige rum. Tyggegummi blev kun nævnt to gange! Esbjerg Torv er det eneste sted i analysen af Esbjerg, som har en egentlig udfordring med tyggegummiklatter på belægningen. Dette er ikke udsædvanligt for lokalitetstype 1. Det er primært den del af belægningen, der er anlagt med fliser, som har flest klatter. Det øvrige areal, hvor der ligger brusten er ikke nær så hårdt ramt. Tyggegummi binder ikke så let på brusten og kan dermed nemmere renholdes med fejemaskine. Skema 17 viser hvor mange af de analyserede lokaliteter, der har fået karakteren 1 til 4. For de lokaliteter der eksempelvis har fået karakteren 1 er der kun blevet fundet ganske få klatter tyggegummi på det primære målepunkt. De øvrige karakterniveauer fremgår af skemaet. Skema 17 Esbjerg kommune Side 35

36 Hot spots i Esbjerg kommune Steder udpeget i den tekniske analyse som hot spots Et Hot spot er et særligt sted på en lokalitet. Et sted der adskiller sig fra resten af lokaliteten ved at være mere beskidt og fyldt med affald. Et Hot spot er løftet ud af den generelle bedømmelse af den pågældende lokalitet, idet resten af lokaliteten har et ensartet niveau i renholdelsesstandard. Men et Hot spot kræver en særlig indsats, som kan være mangeartet. Typisk kræver det en højere renholdelsesfrekvens end resten af det område, som det befinder sig på. De Hot spots der er udpeget i dette års analyse belaster som nævnt ikke karakteren for den lokalitet, hvor det befinder sig. Men i 2017 vil disse Hot spots være ophævet og stedet vil herefter indgå i den samlede bedømmelse af den pågældende lokalitet. Lergravsparken (lokalitet 7) Generelt er Lergravsparken rigtig fin og uden affald. Dog er der udpeget enkelte områder, som står i kontrast til resten. Det er bord/bænk arealerne i begge ender af parken. Ved disse sidearealer ligger der en del affald og rigtig mange skod. Umiddelbart findes der ingen affaldsspande eller askebægre i nærheden af disse faciliteter, hvilket kan være en del af årsagen til at brugerne smider deres affald i naturen. Esbjerg Torv (lokalitet 1) Umiddelbart over for byens Turistinformation, på torvet, står en bænk ved siden af cykelparkeringen. Dette område er markant mere udfordret af affald end resten af torvet. Medarbejderne i Turistinformationen har også bemærket det og fejer tit. Erfaringer viser, at cykelparkeringer generelt er affaldssamlere, hertil kommer en populær bænk uden en tilhørende skraldespand. Dette kan være en årsag til den egenart området fremtræder med. Rådhustorvet (lokalitet 8) Selve Rådhustorvet er helt rent og velholdt, men lige overfor på den anlagte p-plads samler både stort og småt affald sig langs hækken og ved kanten af belægningen. Kontrasten er stor til det flotte areal lige overfor. P-pladser i indre by er ofte plaget af stort affald og mange skod. Det er et typisk ingenmandsland, hvor brugerne ikke føler sig set. Esbjerg kommune Side 36

37 Indsatsområder, - 6 forskellige typer På baggrund af data fra de 3 delanalyser og konkrete oplevelser i kommunen, kan der tydeliggøres et eller flere steder, som kræver en særlig indsats på den lange bane. Dette kaldes et Indsatsområde. Indsatsen kan være mangeartet, men for overskuelighedes skyld arbejdes der med 6 forskellige typer af indsats. Disse typer vil blive anvendt, når det enkelte indsatsområde beskrives på næste side. 6 forskellige typer af indsats: Dialog Synlighed Indretning Skjulte steder Teknik Omprioritering Kommunale samtaler eller aftaler med en tredjepart, eksempelvis en skoleforstander, en handelsstandsforening eller en butik. Denne indsats vil typisk være gældende for forbedringer på offentlige arealer, hvor kommunen ikke har en renholdelsesforpligtelse, men hvor borgerne oplever et problem. Det er vigtigt at alle de kommunale foranstaltninger, eksempelvis skraldespande og askebægre, er synlige i det offentlige rum. Dette gælder også for kommunens medarbejdere i Vej & Park. Synlighed giver tryghed og en følelse af orden Det offentlige rum kan indrettes skralde-præventivt. Hvor befinder askebægeret sig i forhold til sidegrupperne eller hvor står bænkene i parken? Dette er ofte af afgørende betydning for borgernes gode skralde-adfærd. Vi sviner mere i det offentlige rum, hvis vi tror vi ikke bliver set. Derfor kan det godt betale sig at have en særlig strategi for de steder i kommunen, som befinder sig bag hæk og under tag. Der skal lokale løsninger til lokale problemer. Antallet, størrelsen og den tekniske udformning af eksempelvis skraldespande kan med fordel tilpasses den enkelte type af lokalitet. Spande med låg i strandområder pga. måger mv. Alle kommuner har steder, som de er stolte af og som prioriteres højt. Dette skal naturligvis gerne stemme overens med en høj renhedsgrad. Hvis der ikke renholdes nok/fjernes ukrudt, så vil det opgældende område hurtigt udvikle sig til et Hotspot. Esbjerg kommune Side 37

38 HDR s anbefalede indsatsområder i Esbjerg kommune På baggrund af data fra de 3 delanalyser og konkrete oplevelser i Esbjerg kommune, vil HDR anbefale 2 områder i kommunen, som kræver en særlig opmærksomhed i fremtiden. Nedenfor er hvert enkelt område nøje beskrevet og anbefalingen begrundet. Det er HDR s oplevelse, at en særlig indsats på netop disse 2 områder, vil have en betydelig effekt på den samlede oplevelse af renholdelsesniveauet i kommunen. Indsatsen er beskrevet i henhold til de typer, som er beskrevet på den foregående side. Alle 3 områder vil igen blive besøgt af HDR i forbindelse med et opfølgningsbesøg i efteråret Danmarksgade/Norgesgade (lokalitet 4) Dialog Som det er tilfældet i rigtig mange byer med et aktivt natteliv i indre by, så er der udfordringer med affald i de festlige gader, men bestemt også i de tilstødende sidegader. Dette er et fokusområde for kommunen, men bestemt også for beboerne i disse gader. HDR anbefaler at der skabes en dialog med ejerforeningerne i indre by Esbjerg, for dels at skabe klarhed over disses vedligeholdelsesforpligtelse af deres facader samt styrke bevidstheden om betydningen af et rent nærmiljø. Det er et sted med mange interessenter, som alle skal hjælpe med at bære ansvaret for en ren by. Busterminalen, Esbjerg (lokalitet 2) Indretning Busterminalen i Esbjerg fremstår ny anlagt og flot. Langt de fleste brugere er glade for og stolte af den nye facilitet. Derfor er det også brandærgerligt, at stedet samtidig har Danmarksrekord i skod pr. 100 meter. Disse skod ligger alle i de ny anlagte efeubede langs hegnet ind til skinnerne. HDR anbefaler at man genovervejer indretningen af dette areal, således at beplantningsarealet eventuelt erstattes med fliser med små huller til planterne, samt meget synlige askebægre langs hele ventearealet. Esbjerg kommune Side 38

39 Kortlægning af henkastet affald HDR har kortlagt henkastet affald i Danmark siden 2008 og det vil fortsætte i fremtiden. I 2017 vil kortlægningen finde sted i samme tidsrum som i år (maj- juni) og så vidt det overhovedet er muligt, vil alle de deltagne kommuner få besøg på de samme datoer som i år. Erfaringerne fra dette års analyse vil danne grundlag for en yderligere tilpasning af analysestrukturen under hensyn til en skærpet opmærksomhed på de lokaliteter i kommunerne, som har en særlig betydning. Visse lokalitetstyper vil således blive udvidet, eksempelvis Knudepunkter vil der komme flere af. HDR vil dog fortsat koncentrere sit fokus på de lokaliteter, som er indeholdt i dette års analyse, således at det bliver muligt, for de enkelte kommuner, at følge tendensen i udviklingen af renholdelses niveauet for det henkastede affald. År 2016 rapporten vil derfor fremstå, som et stærkt referencegrundlag for 2017-analysen. Allerede i starten af 2017 vil HDR præsentere den tilpassede analysestruktur for kommunerne, således at der bliver god tid, til at planlægge analysen i foråret/sommeren Det er HDRs` målsætning, at antallet af kommuner, der vil blive kortlagt i 2017 stiger fra 17 til 25 kommuner, således at 40 % af befolkningen bliver repræsenteret i analysen. Følgende tilpasninger er på tegnebrættet: Flere lokaliteter i kategorien, Knudepunkter (6 stk.) Yderligere 2 lokaliteter i kategorien, Trafik En ekstra lokalitet i kategorien Natur HDR vælger selv en lokalitet i forlængelse af samtalerne med borgerne Nye spørgsmål til borgeranalysen Kommunespecifikke spørgsmål til borgeranalysen HDR ønsker selv at varetage affaldsoptællingen i alle kommuner Esbjerg kommune Side 39

40 Bilag 1 Liste over alle åbne borgerbesvarelser i Esbjerg kommune Esbjerg kommune Side 40

41 Nedenstående lister indeholder alle svar i den åbne borgerbesvarelser på primært spørgsmål 4 og 5 i spørgeskemaet. Yderligere kommentarer af relevans for emnet er ligeledes medtaget. Listen er inddelt efter lokalitet. Lokalitet 1, Torvet 1. Hvis der ikke er pænt og rent er på torvet så vælger jeg det fra så kommer jeg her ikke. 2. Det er væmmeligt hvis vores gader er beskidte 3. Jeg bor i Østbyen og derude har vi ingen skraldespande det er faktisk lidt diskriminerende! 4. Jeg synes her er rigtig pænt 5. Vi kommer fra England og det første vi lagde mærke til da vi kom var hvor rent her var. Meget renere end der hvor vi kommer fra! 6. Vi er på besøg fra Tyskland og vi er vældig godt tilfreds med hvor pænt er her. 7. Vores MacDrive uden for byen er en gevaldig udfordring. Det er bare så ulækkert med al det affald i vejsiderne. 8. Affald er faktisk ikke noget jeg har lagt mærke til. Men det ville jeg nok have gjort hvis her havde set farligt ud. 9. Vi er generelt godt tilfredse med standarden her i Esbjerg 10. Mit indtryk er at Esbjerg nok er renere end så mange andre steder. 11. Altså, Skolegade dagen derpå den er ikke pæn! Lokalitet 2, Jernbanegade - Busterminal 1. Jeg synes der generelt er pænt her på pladsen 2. Skolegade har problemer i weekenden! 3. Det er blevet bedre her på Busterminalen 4. Busholdepladsen ved Skibshøj er ofte rigtig slem hvad angår affald. 5. Hvorfor har vi ingen rygeriste i fortovet her på Busterminalen det er jo nu det skal laves mens det er nyt. 6. Vi har da helt klart et problem med skod her på stedet. Måske skulle der være nogle store askebægre, som rygerne kan bruge, i stedet for at bruge bedene bag ved bænkene. 7. Jeg synes kommunen gør det bedste de kan! 8. Det må jo være et socialt problem at vi har alle de skod her på pladsen! 9. Både vores fiskerihavn og vores lystbådehavn flyder lidt med affald. 10. Hvis et sted er for ulækkert, så opholder jeg mig der ikke 11. Vi skulle have nogle weekendskraldespande i skrigende farver i midtbyen. Så kan det være at fulderikkerne kan få øje på dem! 12. Vi har problemer med dåser langs vores indfaldsveje Esbjerg kommune Side 41

42 Lokalitet 3, Storegade øst for Jernevej 1. Ved du hvad, jeg forventer mig ikke det store af dette område. Der ligger en del affald her i dag, men det kan sagtens være meget værre. Spørgsmålet er om et område som dette kan blive rent overhovedet? 2. Dette område er meget belastet af unge i bander og jeg tror det har en stor indflydelse på de problemer vi har med affald her. Der er rigeligt med skraldespande, så det er i hvert fald ikke det som er noget problem. Men cocktailen unge bander/mcd/tanken/netto er en dårlig en af slagsen. 3. Al affald i naturen generer mig jeg synes det er meget vigtigt at holde vores natur ren. 4. Dette område er vel nok det værste i Esbjerg hvad angår affald. Centrum er pæn i forhold til her. 5. Inde i boligblokkene her bagved har de mange problemer med affald. 6. Jeg synes McD er et mega problem når vi taler om affald i naturen! Lokalitet 4, Danmarksgade 1. Her i vores ejerforening har vi netop talt om at noget må gøres. Her er simpelthen for beskidt. Derfor går det nu på tur mellem lejlighederne hvem der skal feje gaden og holde facaden. For det må altså ikke blive ringere hvis det gør så vil ingen af os bo her mere. 2. Måske måtte der gerne fejes/suges her i sidegaderne i stedet for så meget i Skolegade. Det er vigtigt at sidegaderne ikke bliver glemt. 3. Skolegade er det store affaldsproblem her i Esbjerg. 4. Hvis standarden bliver ringere end den er nu i denne gade så flytter jeg. Ofte er der meget ulækkert her 5. I Skolegade/Kongensgade kører de og fejer hele tiden. Men i disse gade heromkring kommer de ikke særlig tit. Men vi har også meget affald fra nattelivet her! 6. Kunne vi ikke få nogle askebægre eller skraldespande her i denne gade? 7. Hvis der er rent her hvor jeg bor, så føler jeg mig meget bedre tilpas. 8. I dag er standarden som den plejer at være. Lokalitet 5, Gl. Vardevej v/centret 1. Jeg lægger aldrig mærke til affald når jeg færdes. Det interesserer mig ikke. 2. Hvis der ikke er rent og pænt ved sådan et center som dette, så kommer jeg her ikke. 3. Altså, man skal da afleverer et område, som man har lyst til at modtage det. Det er da logik! 4. Ved Bilka Søen og stierne deromkring lavede jeg, sammen med min klasse, en affaldsindsamling. Der var rigtig meget affald blandt andet en indkøbsvogn nede i søen! 5. Vores bustoppesteder her omkring centret er meget plaget af affald. 6. Jeg synes det er slemt med skrald i Skolegade i weekenden. Esbjerg kommune Side 42

43 7. Skraldespandene bliver tømt for sjældent her omkring centret. Det er alt for ofte at der er mere end top på. 8. Jeg synes der generelt er vældig pænt her i Esbjerg 9. Esbjerg er en ren by! (x4 besvarelser) 10. På Busterminalen kunne der godt være et rygeområde ligesom på Banegården. 11. Jeg har kørt som buschauffør i mange år og problemet med affald på gaderne er ikke blevet værre som jeg ser det. Kommunen går et godt stykke arbejde på dette område. 12. Jeg arbejder som vagt her i centret og jeg synes vi har nogle store problemer med hærværk og også med affald. Vi bruger mange ressourcer på det. Men det er en kompliceret problemstilling, der også omhandler lukketider hos dagligvarehandlen og fastfood restauranter, ungdomsbander, stoffer og meget andet. Måske er affaldsproblemet i virkeligheden det mindste! Lokalitet 6, I C Møllers park 1. Parken bliver brugt af mange børn fra skolerne i dette område og dengang kommunens folk kom i deres lille bil, så kendte børnene dem og jeg tror det havde en indflydelse på deres opmærksomhed på at bruge skraldespandene. 2. Vi kommer her flere gange dagligt og vi er så glade for at komme her. Det er dejligt med liv her i parken, men de unge skulle altså bruge skraldespanden mere flittigt! 3. Jeg synes ikke skraldespandene er så synlige. Nogle af dem er næsten ikke til at få øje på. De må gerne opfordre til at blive brugt. 4. Hvis der var beskidt i denne park så ville jeg ikke komme her. 5. Vores allerstørste problem med hensyn til affald er dovenskab! 6. Ejerforeningerne i indre by har et ansvar for deres facader, som de ikke må glemme! 7. Uha, jeg ved ikke rigtigt.. virker her ikke lidt nusset? 8. Det er så ærgerligt at kommunens gartnere ikke længere passer denne park. Dengang var parken helt klart flottere der var ligesom lagt mere kærlighed i den og det var så rart og hyggeligt at møde dem. Det gav mig en følelse af fælleskab og nærværd, som er så værdifuld nu om dage. HedeDanmark kører bare hurtigt igennem og vi skal passe på at de ikke kører vores hund over så travlt har de! Lokalitet 7, Ribegade/Grundtvigs Alle 1. For år tilbage byggede vi et hus her ved søen efter at have boet ud på landet altid. Det har vi ikke fortrudt. Her er rart at være og parken bliver holdt pænt rent. Slevfølgelig bliver plænen nede bag ved brugt af mange unge mennesker, men politiet kigger forbi med jævne mellemrum og beder dem om at rydde op. Nej, det fungerer fint her hos os. 2. Jeg er netop kommet forbi på cykel og valgte at stoppe her og tage en lille pause. Her er så rart og fint! 3. Jeg synes Esbjerg er en ren by 4. Paradis-søerne er også rigtig pæne og rene. Esbjerg kommune Side 43

44 Lokalitet 8, Torvegade v/rådhuset 1. Jeg synes Esbjerg er pæn ren i forhold til så mange andre byer. 2. Generelt er Esbjerg rigtig pæn, men de steder hvor mange unge samles, eksempelvis Sønderrisskolen, Strandparken og Skolegade i weekenden er selvfølgelig en udfordring. 3. Esbjerg er altså pæn og ren og det er en fornøjelse at møde kommunens folk når de passer vores områder. Det giver tryghed. 4. Skolegade er meget belastet af fastfood affald. Det er ikke så lækkert. 5. Uden ved Stryhns Isbar og strandpromenaden i Hjerting, der bor vi. Og vi synes ofte der er problemer om sommeren med overfyldte skraldespande. Der ligger også tit madrester på trætrappen ja i det hele taget er det brandærgerligt at vi har brugt så mange penge på at lave det, når der ikke er midler til at passe det i den periode hvor mange bruger det. Lokalitet 9, Lillebæltsvej Jeg er generelt godt tilfreds! 2. Her er ganske pænt taget i betragtning hvor meget trafik her er. Lokalitet 10, Stengårdsvej McD affald har vi rigtig meget af her i Esbjerg! 2. Lige som så mange andre byer er vi også belastet af weekendskrald. 3. Viceværterne gør en stor indsats for affaldet her i vores boligområde. 4. Skoler, gymnasium og kollegiet ligger lige rundt om hjørnet og det sætter sit præg på området hvad angår affald. Lokalitet 11, Guldregns Alle McD her i byen giver meget skrald! 2. Jeg har boet her på vejen i 44 år og jeg er vældig godt tilfreds med renheden i dette område. Igennem årene har der været et par udfordringer men aldrig mere end de er blevet løst. Jeg er især glad for den dialog naboerne og vi havde med ledelsen på Social- og Sundhedsskolen (Gjersinglund Alle) lige derovre. Der var nemlig vældige problemer med skod her på vejen, idet skolen forbød eleverne at ryge på deres område. Derfor stod de her ude på vejen og vi kunne ikke lave andet end at feje skod på efter dem. Men så fik vi en god snak med direktøren og hun lovede os at tage hånd om sagen. Jeg ved ikke hvad hun har sagt til dem, men i hvert fald fik de lavet et rygetelt over på p-pladsen og siden har der ikke været nogle problemer. Det er altså rigtig fint når vi kan tale sammen og finde en løsning! Esbjerg kommune Side 44

45 Lokalitet 12, Måde Industrivej 1. Der skal være pænt og ordentligt der hvor jeg færdes også her hvor jeg arbejder! 2. Vores forretningsforbindelser ser jo også affaldet, hvis der ligger noget og det giver et dårligt indtryk af vores virksomhed. 3. I dag virker det til at være helt pænt, men det er også blevet pænere de sidste par år. 4. Der er en stor udfordring her i området pga. genbrugspladsen. Men også Marius Pedersens biler taber meget. Og så er der al affaldet fra langturschaufførerne. Nej, det er sku ikke helt nemt! Esbjerg kommune Side 45

46 Bilag 2 Liste over de 12 lokalitetsanalyser i Esbjerg kommune Esbjerg kommune Side 46

47 Lokalitet nr.1: Bymidte og handelsområder Torvet, Esbjerg Dato: Vejr: Sol HDR s` Tekniske karakterer for de 4 målepunkter pr. lokalitet Kendetegn for det primære målepunkt (PM) Primær Målepunkter Sekundært S-1 S-2 S-3 Gennemsnit for lokaliteten PM går fra hjørnet af Kongensgade og Torvet ud for nr. 44 og langs Torvegade over til modsatte side ved McDonalds siden af gågaden. Længde 50m og bredde: 6m Borgerinterview Er du tilfreds med renholdelses-niveauet på denne Lokalitet? Ja/nej Bosat i kommunen Bosat uden for kommunen Udenlandsk turist I alt Ja Nej Bedømmelse af samlet karakter i renholdelse 1,5 2,0 0 1,7 Affaldsoptælling: Fordelingen af affaldsmængderne på lokaliteten Gruppe Cigaretskod Stort affald Særligt affald Småt affald Antal Esbjerg kommune Side 47

48 Lokalitet nr.2: Knudepunkter (med høj intensitet af mennesker) Jernbanegade, Busterminalen, Esbjerg Dato: Vejr: Sol HDR s` Tekniske karakterer for de 4 målepunkter pr. lokalitet Kendetegn for det primære målepunkt (PM) Primær Målepunkter Sekundært S-1 S-2 S-3 Gennemsnit for lokaliteten PM er på busventepladsen bagerst ind mod trådhegnet til skinneområdet. PM omfatter hele perronen fra før cykelstativ-området og ned til den røde bygning med Sydtrafik. Længde 100m og bredde 3m Borgerinterview Er du tilfreds med renholdelses-niveauet på denne Lokalitet? Ja/nej Bosat i kommunen Bosat uden for kommunen Udenlandsk turist I alt Ja Nej Bedømmelse af samlet karakter i renholdelse 2,7 2,5 0 2,7 Affaldsoptælling: Fordelingen af affaldsmængderne på lokaliteten Gruppe Cigaretskod Stort affald Særligt affald Småt affald Stk Esbjerg kommune Side 48

49 Lokalitet nr. 3: Hovedveje og indfaldsveje Storegade, øst for Jernevej, Esbjerg Dato: Vejr: Sol HDR s` Tekniske karakterer for de 4 målepunkter pr. lokalitet Primær Målepunkter Sekundært S-1 S-2 S-3 Gennemsnit for lokaliteten Kendetegn for det primære målepunkt (PM) PM går fra Indkørslen til Ingo tank over for Norupvej og ind mod byen. PM er 100m langt og 7m bredt med asfalt/fliser samt 3m græsareal og beplantning. Borgerinterview Er du tilfreds med renholdelses-niveauet på denne Lokalitet? Ja/nej Bosat i kommunen Bosat uden for kommunen Udenlandsk turist I alt Ja Nej Bedømmelse af samlet karakter i renholdelse 3, ,8 Affaldsoptælling: Fordelingen af affaldsmængderne på lokaliteten Gruppe Cigaretskod Stort affald Særligt affald Småt affald Antal Esbjerg kommune Side 49

50 Lokalitet nr. 4: Tæt befolkede boligområder indre by Danmarksgade, Esbjerg Dato: Vejr: Sol HDR s` Tekniske karakterer for de 4 målepunkter pr. lokalitet Kendetegn for det primære målepunkt (PM) Primær Målepunkter Sekundært S-1 S-2 S-3 Gennemsnit for lokaliteten PM starter på hjørnet af Danmarksgade og Englandsgade ved nr. 16 og går ned til hjørnet af Østergade. Længde 87 m og bredde 6m fortov og ud til midt på kørebanen. Borgerinterview Er du tilfreds med renholdelses-niveauet på denne Lokalitet? Ja/nej Bosat i kommunen Bosat uden for kommunen Udenlandsk turist I alt Ja Nej Bedømmelse af samlet karakter i renholdelse 2,8 3,0 0 2,9 Affaldsoptælling: Fordelingen af affaldsmængderne på lokaliteten Gruppe Cigaretskod Stort affald Særligt affald Småt affald Antal Esbjerg kommune Side 50

51 Lokalitet nr.5: Indkøbscentre uden for byen Gl. Vardevej, ud for Esbjerg Storcenter, Esbjerg Dato: Vejr: Sol HDR s` Tekniske karakterer for de 4 målepunkter pr. lokalitet Kendetegn for det primære målepunkt (PM) Primær Målepunkter Sekundært S-1 S-2 S-3 Gennemsnit for lokaliteten ,50 PM går fra hjørnet af Esbjerg Storcenter ved fodgængerovergangen ud til rundkørslen på GL. Vardevej og rundt om hjørnet til højre hen forbi busstoppestedet ned til nr. 229 på modsatte side af vejen. L=100m B=5m Borgerinterview Er du tilfreds med renholdelses-niveauet på denne Lokalitet? Ja/nej Bosat i kommunen Bosat uden for kommunen Udenlandsk turist I alt Ja Nej Bedømmelse af samlet karakter i renholdelse 3,0 2,5 0 2,9 Affaldsoptælling: Fordelingen af affaldsmængderne på lokaliteten Gruppe Cigaretskod Stort affald Særligt affald Småt affald Antal Esbjerg kommune Side 51

52 Lokalitet nr.6: Rekreative områder I C Møllers Park, ud for Norgesgade, Esbjerg Dato: Vejr: Sol HDR s` Tekniske karakterer for de 4 målepunkter pr. lokalitet Kendetegn for det primære målepunkt (PM) Primær Målepunkter Sekundært S-1 S-2 S-3 Gennemsnit for lokaliteten ,75 PM starter på hjørnet af Nørregade og Kirkegade og følger stien ind til midten af parken ved springvandet på venstre side. PM dækker også arealet syd for springvandet, hen til udgangen. L=71m og B=1mgrus og 4m græs/beplantning Borgerinterview Er du tilfreds med renholdelses-niveauet på denne Lokalitet? Ja/nej Bosat i kommunen Bosat uden for kommunen Udenlandsk turist I alt Ja Nej Bedømmelse af samlet karakter i renholdelse 2, ,4 Affaldsoptælling: Fordelingen af affaldsmængderne på lokaliteten Gruppe Cigaretskod Stort affald Særligt affald Småt affald Antal Esbjerg kommune Side 52

53 Lokalitet nr.7: Vandområder Ribegade/ Grundtvigs Alle, Esbjerg Dato: Vejr: Sol HDR s` Tekniske karakterer for de 4 målepunkter pr. lokalitet Kendetegn for det primære målepunkt (PM) Primær Målepunkter Sekundært S-1 S-2 S-3 Gennemsnit for lokaliteten PM starter ved en lille sti ind til søen, på hjørnet af Ribegade og Grundtvigs Alle. PM følger stien rundt til højre, hvor den møder en anden sti der går hen af grusvejen forbi nogle bænke. Længde 100m og bredde: 1m grus og 5 m græs/ beplantning Borgerinterview Er du tilfreds med renholdelses-niveauet på denne Lokalitet? Ja/nej Bosat i kommunen Bosat uden for kommunen Udenlandsk turist I alt Ja Nej Bedømmelse af samlet karakter i renholdelse 2, ,5 Affaldsoptælling: Fordelingen af affaldsmængderne på lokaliteten Gruppe Cigaretskod Stort affald Særligt affald Småt affald Antal Esbjerg kommune Side 53

54 Lokalitet nr.8: Lokale handelsområder Torvegade 74, Esbjerg Rådhus Dato: Vejr: Sol HDR s` Tekniske karakterer for de 4 målepunkter pr. lokalitet Kendetegn for det primære målepunkt (PM) Primær Målepunkter Sekundært S-1 S-2 S-3 Gennemsnit for lokaliteten ,75 PM starter ved hjørnet af Rolfsgade ved en lav granitmur og går ned langs busstoppestedet og langs granitmuren til det modsatte hjørne ved Frodesgade. Længde af PM:63m og bredde: 8m kantsten og fortov samt 2 m græs/beplantning Borgerinterview Er du tilfreds med renholdelses-niveauet på denne Lokalitet? Ja/nej Bosat i kommunen Bosat uden for kommunen Udenlandsk turist I alt Ja Nej Bedømmelse af samlet karakter i renholdelse 1,2 2,0 0 1,3 Affaldsoptælling: Fordelingen af affaldsmængderne på lokaliteten Gruppe Cigaretskod Stort affald Særligt affald Småt affald Antal Esbjerg kommune Side 54

55 Lokalitet nr.9: Erhvervsområde med kontorbyggeri Lillebæltsvej, Esbjerg Dato: Vejr: Sol HDR s` Tekniske karakterer for de 4 målepunkter pr. lokalitet Kendetegn for det primære målepunkt (PM) Primær Målepunkter Sekundært S-1 S-2 S-3 Gennemsnit for lokaliteten ,50 PM går fra hjørnet af Lillebæltsvej (LB) og Storebæltsvej og 126m ned af LB på venstre side (lige numre) til man når vejen på modsatte side der går ind til nr Bredde: 3m asfalt og 2 m græs Borgerinterview Er du tilfreds med renholdelses-niveauet på denne Lokalitet? Ja/nej Bosat i kommunen Bosat uden for kommunen Udenlandsk turist I alt Ja Nej Bedømmelse af samlet karakter i renholdelse 2, ,0 Affaldsoptælling: Fordelingen af affaldsmængderne på lokaliteten Gruppe Cigaretskod Stort affald Særligt affald Småt affald Stk Esbjerg kommune Side 55

56 Lokalitet nr.10: Tæt befolkede boligområder (socialt) Stengårdsvej, Esbjerg Dato: Vejr: Sol HDR s` Tekniske karakterer for de 4 målepunkter pr. lokalitet Kendetegn for det primære målepunkt (PM) Primær Målepunkter Sekundært S-1 S-2 S-3 Gennemsnit for lokaliteten PM går fra indkørslen til Stengårdsvej nr og ned langs bygningen ved de 3 opgange nr ud til P-pladsen med kombineret græs og fliser. L= 79m og B= 4m fliser og 3m græs/beplantning. Borgerinterview Er du tilfreds med renholdelses-niveauet på denne Lokalitet? Ja/nej Bosat i kommunen Bosat uden for kommunen Udenlandsk turist I alt Ja Nej Bedømmelse af samlet karakter i renholdelse 3, ,7 Affaldsoptælling: Fordelingen af affaldsmængderne på lokaliteten Gruppe Cigaretskod Stort affald Særligt affald Småt affald Stk Esbjerg kommune Side 56

57 Lokalitet nr.11: Boligområder med lav bebyggelse (fx villa) Guldregns Alle`, Esbjerg Dato: Vejr: Sol HDR s` Tekniske karakterer for de 4 målepunkter pr. lokalitet Primær Målepunkter Sekundært S-1 S-2 S-3 Gennemsnit for lokaliteten ,25 Kendetegn for det primære målepunkt (PM) PM går fra hjørnet af Gjesinglunds Alle og 100m ned af Grundvigsvej, på den lige side. Bredde: 4m fliser og asfalt Borgerinterview Er du tilfreds med renholdelses-niveauet på denne Lokalitet? Ja/nej Bosat i kommunen Bosat uden for kommunen Udenlandsk turist I alt Ja Nej Bedømmelse af samlet karakter i renholdelse 1, ,0 Affaldsoptælling: Fordelingen af affaldsmængderne på lokaliteten Gruppe Cigaretskod Stort affald Særligt affald Småt affald Stk Esbjerg kommune Side 57

58 Lokalitet nr.12: Industri-og lagerområder Måde Industrivej, Esbjerg Dato: Vejr: Sol HDR s` Tekniske karakterer for de 4 målepunkter pr. lokalitet Kendetegn for det primære målepunkt (PM) Primær Målepunkter Sekundært S-1 S-2 S-3 Gennemsnit for lokaliteten PM starter ved indkørslen til nr.19 ved ISS og går ind mod Esbjerg mod vest til indkørslen ved nr. 17. Længde: 135m og bredde: 3m asfalt og 3m beplantning og græs. Borgerinterview Er du tilfreds med renholdelses-niveauet på denne Lokalitet? Ja/nej Bosat i kommunen Bosat uden for kommunen Udenlandsk turist I alt Ja Nej Bedømmelse af samlet karakter i renholdelse* 4,0 3,0 0 3,5 Affaldsoptælling: Fordelingen af affaldsmængderne på lokaliteten Gruppe Cigaretskod Stort affald Særligt affald Småt affald Antal Esbjerg kommune Side 58

59 Bilag 3 Affaldsoptælling pr. affaldsgruppe Esbjerg kommune Side 59