Hvad skal der ske med energispareordningen efter 2020? Foreningen af Rådgivende Ingeniører, august 2017

Transkript

1 Hvad skal der ske med energispareordningen efter 2020? Foreningen af Rådgivende Ingeniører, august 2017

2 Hvorfor gentænke energispareordningen? Ifølge EUs energisparedirektiv (EED) er medlemslandene forpligtigede til at spare 1,5 % af energien i slutforbruget. Dette implementeres i Danmark gennem en energispareordning*. Ordningen har været kritiseret for ikke at være effektiv gennem en årrække. Hvorfor spare på energien? Energibesparelser har været en vigtig del af Danmarks miljø og energipolitik i de seneste tredive år. De overordnede årsager til fortsat at have fokus på energibesparelser er: Danmark skal opnå energibesparelser for at leve op til EUs energisparedirektiv* Energibesparelser letter overgangen til vedvarende energi. En større andel af vedvarende energi er et politisk mål. I bilag 1 ses Energistyrelsens og EUs officielle begrundelser for at spare på energien. Bilag 2 gennemgår argumenter og modargumenter for at energibesparelser leder til de forventede mål. Baggrunden for rapporten Denne præsentation sammenfatter arbejdet omkring den nuværende energispareordning (herefter ESO), og præsenterer seks anbefalinger til hvordan Danmark fremover kan leve op til artikel 7 i EED. Rapporten er et resultat af en proces i energiudvalgets arbejdsgruppe, som bygger på interviews med otte på forhånd udvalgte rådgivere, og en idégenererende workshop hvor alle FRIs medlemmer har været inviteret. Arbejdet har koncentreret sig om to problemstillinger i forhold til ESO: Skal Danmark fortsat leve op til artikel 7 i EUs energisparedirektiv ved en energispareordning? Hvis Danmark stadig skal anvende en energispareordning til at opfylde kravene i artikel 7, hvordan skal ordningen opbygges, administreres og forvaltes? *EUs krav til medlemslandende i forhold til at opnå energibesparelser er beskrevet i EUs energisparedirektiv. *Se eksempler på andre landes implementering i bilag 3 2

3 Anbefalinger i få ord Denne rapport præsenterer seks overordnede anbefalinger, som alle uddybes og begrundes i de følgende slides. Det anbefales at Danmark fortsat har en energispareordning, men at denne suppleres med yderligere et instrument (anbefaling 1), sådan at Danmark billigere kan leve op til art. 7. Samtidig sikres det ved anbefaling 2-6 at energispareordningen målrettes og præciseres, således at de besparelser der opnås med tilskud fra ordningen, i højre grad er additionelle. Anbefaling til nyt instrument ud over energispareordningen: Anbefaling 1: Der gives i dag energisparetilskud til projekter i husholdninger (f.eks. enfamilieshuse) hvor modtageren af tilskuddet også har mulighed for fradrag via bolig-job ordningen. Det anbefales at de energibesparelser der opnås ved grønne projekter som får fradrag via Boligjob ordningen, indrapporteres direkte fra Bolig-job ordningen som en del af den danske målopfyldelse. Se herudover anbefaling 4. Anbefalinger til opbygning, administration og forvaltning af fremtidens energispareordning: Anbefaling 2: Evalueringer og andre undersøgelser af ESO har vist, at de største energibesparelser og de mest additionelle projekter findes hos større industrivirksomheder. Mange virksomheder kender ikke deres energisparepotentiale, og det anbefales derfor at rådgivning under ESO i industrivirksomheder intensiveres. Anbefaling 3: ESO er i dag en frivillig aftale mellem energiselskaberne og energi- forsynings- og klima ministeriet. For at ordningen kan forenes med andre politiske mål, herunder især klimamål, anbefales det at ordningen ikke længere skal være en frivillig aftale, men at målsætningerne fastsættes politisk. Anbefaling 4: I forlængelse af anbefaling 1, anbefales det at energispareprojekter der får fradrag og hvor besparelser i fremtiden indberettes via Bolig-job ordningen, ikke længere kan få tilskud under energispareordningen. Anbefaling 5: Evalueringer og stikprøver har vist at der er problemer med kvaliteten af den indleverede dokumentation af energibesparelser. Der skal derfor stilles skrappere krav til dokumentation af energibesparelser samt additionaliteten i det enkelte projekt. Anbefaling 6: I dag administreres ordningen af de mere end 400 energiselskaber. Det anbefales at administration flyttes fra energiselskaberne til en central enhed, således at information til aktører, krav til dokumentation samt kvalitetssikring ensrettes. 3

4 Øre/KWh Den nuværende implementering af art. 7 Danske energisparekrav Den danske energispareaftale af 16. december 2016* opstiller målene for energibesparelser frem til De samlede sparemål i slutforbruget for energispareindsatsen er fastsat til 10,1 PJ årligt i perioden Jf. EED artikel 7 skal EU s medlemslande årligt opnå energibesparelser på 1,5% af energisalget til slutkunder**. Ifølge den danske action plan for implementering af energispareordningen udgør det danske mål ved 1,5 % 6,18 PJ årligt. Det danske sparemål er derved væsentligt højere end kravet i EED. *Aftale af 16. december 2016 om Energiselskabernes energispareindsats mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie. **energiforbrug eksklusiv transport og forbrug til ikke-energimæssige formål Det danske energiforbrug Det endelige energiforbrug i 2020 er beregnet i Energistyrelsens basisfremskrivning for energiforbrug*. Bruttoenergiforbruget i 2020 er beregnet til 719,6 PJ, mens slutforbruget er beregnet til 604,3 PJ. Udviklingen i hhv. bruttoenergiforbrug og slutforbrug fremgår af figuren herunder: Kilde: Danmarks nationale handlingsplan for energieffektivitet (NEEAP) Energispareordningen Danmark lever op til artikel 7 i EED udelukkende via energispareforpligtelser (Energispareordningen). Danmark har haft energispareforpligtelser siden Forpligtelserne fastsættes i energipolitiske aftaler, og er i aftalen af december 2016 fastsat frem til I energispareordningen tildeles alle energiselskaber et sparemål, som skal opnås. Besparelser kan opnås i egne net eller købes af husholdninger og virksomheder. Prisen pr sparet kwh er steget over de seneste år, som det fremgår af nedenstående figur *Basisfremskrivning Gennemsnit 2006 Gennemsnit 2014 Gennemsnit

5 Forslag til Danmarks fremtidige implementering af artikel 7 i EED De danske indberetninger i dag Projekter som får ESO tilskud + fradrag via Bolig Job ordningen Rådgivning under ESO Tilskud under ESO Situation i dag De danske indberetninger med forslag Udelukkende fradrag via Bolig Job ordningen Rådgivning under ESO Tilskud under ESO Situation med forslag Målet med artikel 7 er, at reducere energiforbruget med 1,5 % om året. På nuværende tidspunkt indberettes kun besparelser opnået via ESO, hvoraf den overvejende andel består af tilskud. Jf. kortlægning af potentialet i erhvervslivet (juni 2015) er der et besparelsespotentiale på 7 % af erhvervslivets energiforbrug, som kan realiseres med simple tilbagebetalingstider på under 2 år. Ved at intensivere rådgivning gennem aktører i ESO - vil disse besparelser kunne realiseres, og samtidig tælle med i den samlede målopfyldelse. På denne måde reduceres behovet for at opnå besparelser via tilskud, og opfyldelsen af EU målene billiggøres. 5

6 Er tilskud den rigtige måde at opfylde artikel 7? I dag får størstedelen af de indberettede danske besparelser tilskud ved energibesparelsesprojekter. Det anbefales at dette gentænkes. Anbefaling #1 Det anbefales at der oprettes et system, hvor små energispareprojekter kan indrapporteres som energibesparelser direkte via bolig-job ordningen. Bolig-job ordningen er målrettet grønne projekter og er et finansielt instrument. Ordning burde derfor kunne ses som et instrument der anvendes i danske målopfyldelse, jf. bilag 3*. Anbefaling 1 skal ses i sammenhæng med anbefaling 4, hvor det anbefales at projekter der medfører fradrag via boligjob ordningen ikke også skal modtage energisparetilskud. *For at leve op til kravene i vinterpakken skal Bolig Job Ordningen muligvis justeres og i endnu højere grad have fokus på energitiltag. Anbefaling #2 Det anbefales, at det store besparelsespotentiale i industrien tydeliggøres og gennemføres i højest muligt omfang. Dette kan ske ved at intensivere rådgivning til industrivirksomheder, sådan at besparelsespotentialet tydeliggøres for disse. Besparelsespotentiale i industrien Jf. kortlægning af potentialet i erhvervslivet fra juni 2015 findes der et besparelses potentiale på 7 % af erhvervslivets energiforbrug, som kan realiseres med simple tilbagebetalingstider under 2 år. Ved at intensivere rådgivning gennem aktører i ESO, vil en række af disse besparelser kunne identificeres. Disse additionelle projekter er mere rentable end mange af de projekter der i dag får tilskud, og dermed reduceres behovet for besparelser opnået ved tilskud. Det antages at omkostninger til besparelser opnået gennem rådgivning er billigere end besparelser opnået ved projekter som modtager tilskud. 6

7 Konsekvensanalyse af anbefaling 1 Kort beskrivelse af forslaget Det anbefales at der oprettes et system, hvor små energispareprojekter kan indrapporteres som energibesparelser direkte via bolig-job ordningen. Anbefaling 1 skal ses i sammenhæng med anbefaling 4, hvor det anbefales at projekter der medfører fradrag via bolig-job ordningen ikke også skal modtage energisparetilskud. Fordele / ulemper for interessenter (energiselskaber, myndigheder eller andre). Fordele Anbefalingen vil betyde lavere omkostninger til ESO, idet der indberettes energibesparelser som i dag gennemføres men ikke indberettes. Additionaliteten i ESO vil øges, idet de ikke additionelle projekter er taget ud af tilskudsordningen. Der vil potentielt indberettes/registreres flere kwh idet projekter, hvor ejere har modtaget fradrag via Bolig Job ordningen men ikke tilskud gennem ESO, registreres som en del af Danmarks forpligtelse. Ulemper Danmarks indberetning under artikel 7 vil ikke længere komme fra kun én ordning, hvilket vil komplicere den danske opgørelse. ESO er ikke ene model til sikring af DK lever op til målsætning. Der skal udarbejdes et system, så ejere af energibesparelser, som registrerer et projekt og modtager fradrag via Bolig Job ordningen, samtidig registrerer deres energibesparelse. Denne energibesparelse skal indgå i opgørelsen over de danske energibesparelser, der gennemføres som en del af artikel 7. Antallet af KWh fra husholdninger der indberettes vil sandsynligvis falde, dog modvejes dette delvist af at projekter, som ikke kan opnå tilskud i dag, vil kunne tælles med. Hvordan ændres forvaltning og administration af ordningen Vurdering af forslagets omkostninger Da projekter vil komme fra flere ordninger (ESO og fradrag fra Bolig Job ordningen) skal forvaltning og administration af ordningen gentænkes. Omkostninger i forhold til registrering og indberetning af små energibesparelser, f.eks. gennem SKAT, kan bidrage til øgede omkostninger for staten. Stabilitet i forhold til Bolig Job ordningen. 7

8 Effektanalyse af anbefaling 1 Ønsket effekt: Mindsker anbefalingen belastningen af klimaet? Betyder anbefalingen at DK bliver mindre sårbar over for udsving i energipriserne? Øger anbefalingen forsyningssikkerheden? Forbedres Danmarks muligheder for at overholde vores internationale klimaforpligtelser? Betyder anbefalingen en reduktion af kapacitetsbehovet? Fremskynder anbefalingen udbredelsen af innovative teknologiske løsninger? Ændrer anbefalingen administrationen af EED? Øger anbefalingen EEDs synergier med øvrige virkemidler og mål? Betyder anbefalingen at ordningen bliver mere fleksibel? Anbefalingens påvirkning Nej, energisammensætningen af projekter vil være uændret. Nej, ikke relevant i denne sammenhæng. Nej, teoretisk og isoleret set vil energisparebidraget falde (pga. færre projekter), hvilket kan føre til et øget forbrug hos slutbrugere. Nej, energisammensætningen af projekter vil være uændret. Nej, teoretisk og isoleret set vil energisparebidraget falde (pga. færre projekter), hvilket kan føre til et øget forbrug hos slutbrugere. Nej, ikke relevant i denne sammenhæng. Ja, der skal laves et system sådan at Danmark kan indberette besparelser opnået i husholdningerne. Nej, ikke relevant i denne sammenhæng. Ja, den danske indberetning bliver mere fleksibel. 8

9 Konsekvensanalyse af anbefaling 2 Kort beskrivelse af forslaget Det foreslås, at det store besparelsespotentiale i industrien tydeliggøres og gennemføres ved at intensivere rådgivning gennem aktører i ESO. Fordele / ulemper for interessenter (energiselskaber, myndigheder eller andre). Fordele Tiltaget kan hjælpe med at indfri store potentialer for energibesparelser i industrivirksomheder Tiltaget vil styrke danske virksomheders konkurrenceevne (lavere driftsomkostninger) Ulemper Der skal oprettes et system, til at håndtere rådgivning udført af eksterne aktører under ESO, herunder udbetaling og størrelse af honorar. Hvordan ændres forvaltning og administration af ordningen Vurdering af forslagets omkostninger Der skal oprettes et system til at håndtere rådgivning udført af eksterne aktører under ESO Der vil være behov for at informere virksomhederne om denne mulighed, samt sikre at virksomhederne for mest for ESP-pengene, f.eks. via en udbudsportal (evt. inspireret af energisparesiden.dk eller energiauktion.dk). Samlet set forventes det at prisen pr sparet kwh time bliver billigere end ved tilskud alene, idet potentialet for at finde relativt store energibesparelser vurderes at være højt, jf. kortlægning af energisparepotentialer i erhvervslivet 9

10 Effektanalyse af anbefaling 2 Ønsket effekt: Mindsker anbefalingen belastningen af klimaet? Betyder anbefalingen at DK bliver mindre sårbar over for udsving i energipriserne? Øger anbefalingen forsyningssikkerheden? Forbedres Danmarks muligheder for at overholde vores internationale klimaforpligtelser? Betyder anbefalingen en reduktion af kapacitetsbehovet? Fremskynder anbefalingen udbredelsen af innovative teknologiske løsninger? Ændrer anbefalingen administrationen af EED? Øger anbefalingen EEDs synergier med øvrige virkemidler og mål? Betyder anbefalingen at ordningen bliver mere fleksibel? Anbefalingens påvirkning Nej, ikke fokus på fossile / ikke fossile besparelser. Nej, der opnås ikke flere besparelser, anbefalingen er målrettet billigere besparelser Nej, der opnås ikke flere besparelser, anbefalingen er målrettet billigere besparelser. Nej, der opnås ikke flere besparelser, anbefalingen er målrettet billigere besparelser. Nej, der opnås ikke flere besparelser, anbefalingen er målrettet billigere besparelser. Dette kunne blive aktuelt, da rådgiverens erfaringer fra virksomhed A kan komme virksomhed B til gode ved en senere gennemgang. Ja, da der skal oprettes et system til at håndtere rådgivning udført af eksterne aktører under ESO, samt en eventuel udbudsportal. Nej, der opnås ikke flere besparelser, anbefalingen er målrettet billigere besparelser. Ja, det bliver muligt for virksomheder at få finansieret rådgivning på det frie marked. 10

11 Hvordan kan den nuværende ESO forbedres i forhold til ordningens udfordringer? 11

12 Paradokser ved energispareordningen Den danske energispareordning I bekendtgørelsen om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder står det at*: 1. Net- og distributionsvirksomheder skal i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse fremme realiseringen af omkostningseffektive energibesparelser til gavn for energiforbrugerne og samfundet. Stk. 2. Net- og distributionsvirksomhedernes indsats skal medvirke til at øge den samlede besparelsesindsats og den skal have særlig fokus på realisering af energibesparelser i slutforbruget, som ikke ville være blevet realiseret på nuværende tidspunkt uden virksomhedernes indsats. *BEK830 af 27. juni 2016 Paradoks A: Der er modstrid mellem de besparelser der opnås i ESOen, og de mål Energistyrelsen har for at spare på energien (se de politiske mål i bilag 1). Paradoks B: Evalueringer har vist, at andelen af additionelle projekter er relativt større for store erhvervsprojekter end små projekter i husholdninger. Siden ordningens start i 2006 er 38 % af de indberettede energibesparelser foretaget i husholdningssektoren. Omkostningerne til disse besparelser er ikke kendte. Paradoks C: Målet med ESO er at opnå omkostningseffektive og additionelle besparelser på samme tid. De to målsætninger er modstridende, idet besparelser kun er additionelle hvis de ikke er driftsøkonomisk rentable. Det er jf. evalueringer derfor kun en mindre del af de gennemførte projekter som er additionelle. Paradoks D: Energiselskaberne lever af at sælge energi. Grundlæggende er det et paradoks at bede en producent om at sælge mindre af sit eget produkt. Energibesparelser fra slutbrugerens perspektiv Der er tre hovedårsager til at slutbrugere ikke gennemfører energibesparelsesprojekter: 1. Manglende viden 2. Manglende økonomi a) Projektet er ikke drifts- og/eller privatøkonomisk rentabelt b) Projektet er drifts/privatøkonomisk rentabelt, men investeringen er for stor eller gevinsten ved en alternativ investering er større. 3. Manglende sikkerhed i forhold til politisk fastholdelse af rammevilkår ESO skal i den optimale situation sikre rådgivning, forbedre driftsøkonomien, og målsætningen skal være langsigtet. 12

13 Paradoks A Formål med energibesparelser Energispareordningen giver tilskud til energibesparelser i slutforbruget uanset energiart og type af slutforbruger. Ifølge Energistyrelsen er målene med energibesparelser blandt andet: At mindske belastningen af klima og miljø. At forbedre Danmarks muligheder for at overholde internationale klimaforpligtelser Paradoks: I den nuværende ESO skelnes ikke mellem hvordan energien er produceret (tilskuddet er uafhængigt af produktionsform). Det betyder at reduktioner i slutforbrug ikke automatisk leder til en reduktion i bruget af fossile brændsler. Energistyrelsens og EEDs øvrige mål med energibesparelser sammenholdt med resultatet af generelle energibesparelser fremgår i flere detaljer af bilag 1. FRIs medlemmer har peget på dette paradoks og anbefaler på den baggrund, at hvis de fire overordnede mål skal opnås, må ordningen tilskynde besparelser som ikke blot begrænser energiforbrug, men som også begrænser specifikke typer af energiforbrug på bestemte tidspunkter: De overordnede formål ved energibesparelser skal bestemmes politisk. Der skal tages politisk ejerskab for, at ESO støtter de energipolitiske prioriteringer. Kommentar til prioriteringsfaktorer Konverterings- og prioriteringsfaktorer i den nuværende ESO understøtter ikke de overordnede politiske mål. Når og hvis konverterings- og prioriteringsfaktorer justeres, bør disse betyde at et tilskud justeres med en faktor på tilskudsbeløb og ikke energibesparelsen i kwh. Anbefaling #3 ESO bør ikke længere ses som en frivillig aftale men som et nationalt krav, som administreres fra en central myndighed og hvor målene bestemmes politisk, så disse f.eks. kan sammenkobles med øvrige klimamål. Målene har indflydelse på prioriteringsfaktorer og konverteringsfaktorer som kan tilskynde andre overordnede mål end blot energibesparelser. Dette vil betyde, at ordningen kan kombineres med andre målsætninger / ordninger, sådan at Danmark både kan leve op til sin energispareforpligtigelse og de øvrige nationale målsætninger. 13

14 Konsekvensanalyse af anbefaling 3 Kort beskrivelse af forslaget ESO bør ikke længere ses som en frivillig aftale men som et nationalt krav, hvor målsætningerne bestemmes fra en central myndighed. Målene med ordningen bestemmes altså politisk, så disse f.eks. kan sammenkobles med øvrige klimamål. Dette vil betyde, at ordningen kan kombineres med andre målsætninger / ordninger, sådan at Danmark både kan leve op til sin energispareforpligtigelse og de øvrige nationale målsætninger. Fordele / ulemper for interessenter (energiselskaber, myndigheder eller andre). Fordele Øget politisk styring af hvilke energibesparelser der skal støttes (dette f.eks. i gennem prioriterings- og konverteringsfaktorer). Ulemper Der kan skabes usikkerhed i markedet, hvis de politiske målsætninger skifter over tid. Hvordan ændres forvaltning og administration af ordningen Vurdering af forslagets omkostninger Ingen nævneværdig betydning på administration og forvaltning af ordningen. Ingen nævneværdig betydning på ordningens omkostninger. Med mindre der fra politisk side vælges prioriteringsfaktorer så målopfyldelsen styres ved at give ekstra høje tilskud til én type besparelser, hvor dette ikke modregnes ved lavere prioriteringsfaktorer for andre typer besparelser. 14

15 Effektanalyse af anbefaling 3 Ønsket effekt: Mindsker anbefalingen belastningen af klimaet? Betyder anbefalingen at DK bliver mindre sårbar over for udsving i energipriserne? Øger anbefalingen forsyningssikkerheden? Forbedres Danmarks muligheder for at overholde vores internationale klimaforpligtelser? Betyder anbefalingen en reduktion af kapacitetsbehovet? Fremskynder anbefalingen udbredelsen af innovative teknologiske løsninger? Ændrer anbefalingen administrationen af EED? Øger anbefalingen EEDs synergier med øvrige virkemidler og mål? Betyder anbefalingen at ordningen bliver mere fleksibel? Anbefalingens påvirkning Ja, hvis det fra politisk side prioriteres at fokusere ordningen på klimaindsatsen. Nej, ingen indvirkning på energipriser. Ikke i udgangspunktet, men en mulighed hvis dette prioriteres politisk. Ja, hvis det fra politisk side prioriteres at fokusere ordningen på klimaindsatsen. Ja, hvis det fra politisk side prioriteres at fokusere ordningen på besparelser i peaksituationer. Ikke i udgangspunktet, men en mulighed hvis dette prioriteres politisk Nej. Ja, formålet med anbefalingen er, at man politisk kan sammentænke ordningen med andre langsigtede politiske mål. Nej, ingen forskel. 15

16 Erhverv Husholdninger Erhverv Husholdninger Erhverv Husholdninger Additionelle projekter Paradoks B Sammenhæng mellem projektstørrelse og additionalitet Det fremgår af BEK830 af 27. juni 2016, at der i ESO ordningen skal være særligt fokus på at udføre additionelle projekter, altså projekter som ikke ville være gennemført uden ordningen. Evalueringerne af ordningen har hver gang vist, at der er lavere additionalitet ved projekter i husholdninger sammenlignet med erhvervsprojekter (se figur). Evalueringer af additionalitet* 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% Samfundsøkonomiske omkostninger / gevinster ved ESO I evaluering af Energispareordningen fra 2014 er der udarbejdet en beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger pr. sparet kwh via ESO: For erhverv er der en gennemsnitlig samfundsøkonomisk fordel på 6,7 øre per sparet kwh For husholdninger en gennemsnitlig samfundsøkonomisk nettoomkostning på 6,1 øre pr. sparet kwh. Gennem interviews er det tydeligt fremgået, at det er FRI medlemmernes erfaring, at der er en større grad af additionalitet ved relativt store projekter i industrien. 10% 5% 0% Anbefaling #4 Energispareprojekter i husholdninger bør ikke få tilskud under ESO, men bør så vidt muligt stadig indberettes jf. anbefaling nr * Grafen viser resultatet af tre evalueringer offentliggjort af Energistyrelsen. Generelt er erhvervsprojekter relativt store og husholdningsprojekter relativt små. Tilgangen til opgørelse af additionalitet i 2015 er anderledes end tidligere. Der er en række udfordringer med denne opgørelse. 16

17 ESO udgifter og tilskud for typisk enfamiliehus På dette slide beregnes de gennemsnitlige årlige udgifter for et typisk efamiliehus. Derudover beregnes det forventede tilskud som husstanden vil opnå ved udskiftning af to vinduer. Udgiftssiden: Forudsætninger Varmeforbrug v. to voksne og to børn: Typisk hus = 18,1 MWh/år * Nyt hus = 5,2 MWh/år* Elforbrug = 3,4 MWh/år* Energisparebidrag = 0,6 øre/kwh** Resultater Årlig omkostning typisk familiehus = 129 kr./år Årlig omkostning nyt hus = 52 kr./år Det skal bemærkes, at pga. sammenlægning af elafgift er det ikke muligt at finde den direkte udgift til ESO, men ovenstående kan give et overslag over udgifterne. *Kilde: ** 2013 sats anvendt, da afgiften på elektricitet har siden 2014 kun bestået af én afgift kaldet elafgift. Tidligere bestod afgiften på elektricitet af energiafgift, tillægsafgift, energispareafgift, eldistributionsbidrag og energieffektiviseringsbidrag det samme gør sig gældende for energiafgiften. Tilskudssiden: Eksempel på udskiftning af termovinduer i et typisk familiehus. Forudsætninger Investering i udskiftning af to nye vinduer = kr. (heraf arbejdsløn kr.) Energibesparelse jf. standardværdikataloget = 281 kwh/år Energipris = 0,6 kr./kwh Tilskudsnøgle = 0,3 kr./kwh (fra forsyningsselskab) Resultater Økonomisk besparelse = 281 kwh/år x 0,6 kr./kwh = 169 kr./år Opnået tilskud gennem ESO = 281 kwh/år x 0,3 kr./kwh = 84 kr. Simpel tilbagebetalingstid (uden tilskud) = 15,4 år* Simpel tilbagebetalingstid (med tilskud) = 14,9 år** Skattefradrag gennem Bolig Job Ordningen = kr. x 33 % = 400 kr. * kr./169 kr. ** (2.600 kr.- 84kr.)/ 169 kr. 17

18 Konsekvensanalyse af anbefaling 4 Kort beskrivelse af forslaget Fordele / ulemper for interessenter (energiselskaber, myndigheder eller andre). Energispareprojekter i husholdninger bør ikke få tilskud under ESO men bør så vidt muligt stadig indberettes jf. anbefaling 1 Fordele Tidligere evalueringer viser, at den generelle additionalitet i ordningen vil hæves. Antallet af sager vil sænkes, hvilket vil medføre en lavere udgift til administrationen hos selskaberne Antallet af sager vil sænkes, hvilket vil medføre mindre risiko for dobbeltælling Ulemper Husholdninger vil ikke længere kunne få tilskud til energispareprojekter gennem ESO, hvorfor de få additionelle projekter der hidtil er opnået i husholdningssektoren ikke længere vil blive gennemført Den samlede mænge indberettede energibesparelser (i kwh) vil falde Hvordan ændres forvaltning og administration af ordningen Vurdering af forslagets omkostninger Antallet af indberettede projekter vil falde, og der vil i stedet blive indberettet store, specifikke projekter. Den endelige forvaltning vil ikke ændres radikalt udover, at mængden af sager vil falde. Der vil ske en omfordeling af ressourcer fra borgere til erhverv (såfremt betalingen af ordningen er den samme som i dag) Husholdninger vil miste en eventuelt indtægt fra tilskud, men da langt de fleste af projekterne ikke er additionelle vil de sandsynligvis blive gennemført alligevel. Der vil være færre indberettede sager og derfor mindre administration i Energistyrelsen 18

19 Effektanalyse af anbefaling 4 Ønsket effekt: Mindsker anbefalingen belastningen af klimaet? Betyder anbefalingen at DK bliver mindre sårbar over for udsving i energipriserne? Øger anbefalingen forsyningssikkerheden? Forbedres Danmarks muligheder for at overholde vores internationale klimaforpligtelser? Betyder anbefalingen en reduktion af kapacitetsbehovet? Fremskynder anbefalingen udbredelsen af innovative teknologiske løsninger? Ændrer anbefalingen administrationen af EED? Øger anbefalingen EEDs synergier med øvrige virkemidler og mål? Betyder anbefalingen at ordningen bliver mere fleksibel? Anbefalingens påvirkning Nej, det må forventes at energisammensætningen i erhverv og husholdninger er sammenlignelige. Nej, anbefalingen fokuserer på at øge ordningens additionalitet. Nej, anbefalingen fokuserer på at øge ordningens additionalitet. Nej, anbefalingen fokuserer på at øge ordningens additionalitet. Anbefalingen kan have en marginal indflydelse på energiforbruget i peak-situationer, da der bliver færre energibesparelsesprojekter i husholdninger. Nej, anbefalingen fokuserer på at øge ordningens additionalitet. Ja, færre projekter som skal administreres. Nej, anbefalingen fokuserer på at øge ordningens additionalitet. Nej, anbefalingen fokuserer på at øge ordningens additionalitet. 19

20 Paradoks C Opnåelse af omkostningseffektive, additionelle besparelser For at opnå de billigst mulige besparelser er må de mest rentable projekter gennemføres. Projekter som er rentable for ejeren burde blive gennemført uanset om projektet får tilskud eller ej ESO tilskuddet fører altså ikke til projektets gennemførsel, og er ikke en additionel besparelse. For at projekter som ikke er rentable for ejeren gennemføres, kræver det et tilskud af en størrelse som gør projekterne rentable. Jo mindre rentable projekterne er, jo større et tilskud er nødvendigt. Krav til dokumentation i ordningen fra december 2016 I aftalen fra december 2016 fremgår det at der udarbejdes standardskabeloner for: Sager, hvor net- eller distributionsselskabet har anvendt en aktør Sager, hvor net- eller distributionsselskabet har direkte kontakt med slutbruger Sager, hvor selskabet realiserer besparelser i eget regi Der er i maj 2017 skabeloner tilgængelige for aftaler mellem aktør og slutkunde samt mellem energiselskab og aktør. Der fremgår ikke af aftalen hvornår alle skabeloner vil være tilgængelige, og der stilles ikke krav til at disse skabeloner anvendes, blot at dokumentation på opnåede besparelser lever op til minimumskravene. Anbefaling #5 For de erhvervs-projekter som fortsat vil være omfattet af tilskud fra ESO, skal der udarbejdes skærpede krav til indberetninger: Fælles skabeloner for dokumentation så det sikres, at projekterne lever op til de fastsatte krav (mindre metodefrihed) I forhold til i dag bliver der indført krav til dokumentation af projektets additionalitet (fx inspireret af CDM) 20

21 Konsekvensanalyse af anbefaling 5 Kort beskrivelse af forslaget Fordele / ulemper for interessenter (energiselskaber, myndigheder eller andre) Hvordan ændres forvaltning og administration af ordningen Vurdering af forslagets omkostninger For de projekter som fortsat vil være omfattet af tilskud fra ESO, skal der udarbejdes skærpede krav til indberetninger: Fælles skabeloner for dokumentation så det sikres, at projekterne lever op til de fastsatte krav (mindre metodefrihed). I forhold til i dag bliver der indført krav til dokumentation af projektets additionalitet (fx inspireret af CDM), og til tilbagebetalingstid uden tilskud. Fordele Kvaliteten af dokumentationen øges. Additionaliteten i ordningen øges. Ulemper Kravene til slutbruger (og dermed omkostningerne) stiger. Den ekstra krav til dokumentation kan potentielt medføre, at mindre projekter (additionelle under tidligere setup) ikke gennemføres. Dette vil sandsynligvis betyde færre indberetninger, men disse vil bestå indberetninger som i dag ikke er additionelle eller fejlbehæftede. Øgede dokumentationskrav medfører et større behov for ekstern assistance til udarbejdelse af dokumentation eller af en opkvalificering af ressourcepersoner ved energiselskaberne. Nuværende forvaltning ved Energistyrelsen ændres ikke nødvendigvis. Øgede omkostninger til tjek af indleveret dokumentation hos energiselskabet. Det vil være nemmere for energiselskaberne at udarbejde dokumentationen, da der er enighed om kravene (man skal ikke opfinde den dybe tallerken hver eneste gang). Samlet set vil omkostningen pr. sparet MWh være højere end i dag, til gengæld færre fejl og flere additionelle projekter. 21

22 Effektanalyse af anbefaling 5 Ønsket effekt: Mindsker anbefalingen belastningen af klimaet? Betyder anbefalingen at DK bliver mindre sårbar over for udsving i energipriserne? Øger anbefalingen forsyningssikkerheden? Forbedres Danmarks muligheder for at overholde vores internationale klimaforpligtelser? Betyder anbefalingen en reduktion af kapacitetsbehovet? Fremskynder anbefalingen udbredelsen af innovative teknologiske løsninger? Ændrer anbefalingen administrationen af EED? Øger anbefalingen EEDs synergier med øvrige virkemidler og mål? Betyder anbefalingen at ordningen bliver mere fleksibel? Anbefalingens påvirkning Nej, energisammensætningen af projekter vil være uændret. Nej, ikke relevant i denne sammenhæng. Nej, ikke relevant i denne sammenhæng. Nej, energisammensætningen af projekter vil være uændret. Nej, ikke relevant i denne sammenhæng. Nej, ikke direkte, men der er en tendens til en større andel af innovative projekter blandt de additionelle. Ja, det bliver lettere at tjekke dokumentation ved bedre skabeloner. Nej, ikke relevant i denne sammenhæng. Ja, den danske indberetning bliver mere fleksibel. 22

23 Antal sager Procent Paradoks D Skal dem der lever af at sælge energi også spare på energi? Der er flere hundrede energiselskaber i Danmark. Alle energiselskaberne skal indberette energibesparelser og må derfor købe energibesparelser fra slutbrugere eller gennemføre energibesparende investeringer i eget net. Figuren herunder viser antallet og andelen af fejl i stikprøver fra Fejlene fordeler sig på to typer af fejl, hvor det kræver en forskellig håndtering at sænke antallet af fejl: Resultater af seneste fem års stikprøvekontroller Sager udtrukket Sager med fejl 40% 35% 30% 25% 20% Der er et komplekst regelsæt omkring, hvordan energibesparelser opgøres og hvordan disse skal dokumenteres for at kunne indberettes under ESO. Alle energiselskaberne har enten medarbejdere til at administrere ordningen eller køber sig til denne service. Der er altså mange personer der læser og fortolker aftaleteksten. Andre steder i energiselskaberne skal der optimeres på produktionen, og generelt ønsker selskaberne at vokse. Type af fejl Reelle energibesparelser, hvor der er procedurefejl i den indberettede dokumentation Indberettede energibesparelser, som ikke stemmer overens med den reelle energibesparelse (bevidste eller ubevidste fejl) Hvordan forbedres? En del af dette kan håndteres ved, at der stilles krav til anvendelse af skabeloner for dokumentation, så det sikres at projekterne lever op til de fastsatte krav Disse fejl vil kunne opdages ved bedre kvalitetssikring og kontrol af de indberettede sager Andelen af fejl er ikke nødvendigvis kun energiselskabernes ansvar, men det indikerer at administration af ordningen bør gentænkes År 15% 10% 5% 0% Anbefaling #6 Administration af ESO flyttes fra energiselskaberne til en central national enhed Det bør undersøges nærmere, hvordan en bedre administration optimalt kan sættes op og hvordan denne bør organiseres. 23

24 Paradoks D - fortsat Skal dem der lever af at sælge energi også spare på energi? Nuværende omkostninger ved energispareordningen: Energitilsynet udarbejdede i 2015 en benchmarking rapport (energitilsynet), hvor omkostningerne til ESO blev opgjort på forsyningssektoren. Hovedresultaterne vises i tabellen herunder. Administrationsomkostninger til ordningen: I benchmarkingrapporten fra 2015 har selskaberne opdelt deres omkostninger i omkostninger til administration og øvrige omkostninger, hvor øvrige omkostninger primært antages at være udbetaling af tilskud. Forsyningssektor Netvirksomheder i elforsyningen Naturgasdistributionsvirksomheder Varmedistributionsvirksomheder Omkostni ng (mio. kr.) Indberett et besparels e (MWh) , , ,6 Gns. omkostni ng (øre/mw h) De omkostninger som Energiselskaberne har indberettet som administrative omkostninger udgjorde i mio. kr. Dette tal inkluderer ikke myndighedernes omkostninger til ordningen. I alt ,6 Gennemsnitsomkostningerne pr. sparet MWh er steget fra 37,3 øre/kwh i 2010 til 49,6 øre/kwh i

25 Konsekvensanalyse af anbefaling 6 Kort beskrivelse af forslaget Fordele / ulemper for interessenter (energiselskaber, myndigheder eller andre). Administration af ESO flyttes fra energiselskaberne til en central national pulje. Det bør undersøges nærmere, hvordan en bedre administration optimalt kan sættes op og hvordan denne bør organiseres. Fordele En centraliseret enhed kan bestå af en specialiseret hold med stor viden omkring ESO, og dermed vil kvaliteten af dokumentation kunne øges. Tolkning af aftaleteksten vil ensrettes ved en central pulje, hvor det i dag er de enkelte energiselskaber som tolker aftaletekst og godkender dokumentation. Eventuelle problemer med dobbeltælling kan undgås, da projekter administreres et centralt sted. Energiselskaberne vil miste en arbejdsopgave og forventeligt spare penge, hvilket vil komme forbrugeren til gode. Ulemper En fælles central pulje kan blive en potentiel dræber for at det enkelte energiselskab tænker ud af boksen og finde kreative løsninger og energisparetiltag i egne net. Hvordan ændres forvaltning og administration af ordningen Vurdering af forslagets omkostninger Administration og forvaltningen af ordningen flyttes fra de enkelte energiselskaber/brancheforeninger til et centralt organ f.eks. Energistyrelsen. For energiselskaberne vil det betyde en omkostningsreduktion (færre arbejdsopgaver og administration og derved tabte arbejdspladser). For myndigheden/national enhed vil der være en omkostning til opkvalificering og drift af puljen. For myndigheden/national enhed vil det betyde, at de overtager denne opgave, så der vil skulle oprettes en organisation til forvaltning af opgaven. FRI anbefaler en lille fokuseret enhed som kvalificeret indkøber af besparelser eventuelt ved udlicitering af selve forvaltningen. Der vil blive rykket arbejdspladser fra selskaber i yderområder til en central myndighed. Samlet set færre ansatte og dermed en billigere administration af ordningen. Slutbrugere vil ikke længere kunne udnytte konkurrencen på markedet for salg af energibesparelser. 25

26 Effektanalyse af anbefaling 6 Ønsket effekt: Mindsker anbefalingen belastningen af klimaet? Betyder anbefalingen at DK bliver mindre sårbar over for udsving i energipriserne? Øger anbefalingen forsyningssikkerheden? Forbedres Danmarks muligheder for at overholde vores internationale klimaforpligtelser? Betyder anbefalingen en reduktion af kapacitetsbehovet? Fremskynder anbefalingen udbredelsen af innovative teknologiske løsninger? Ændrer anbefalingen administrationen af EED? Øger anbefalingen EEDs synergier med øvrige virkemidler og mål? Betyder anbefalingen at ordningen bliver mere fleksibel? Anbefalingens påvirkning Nej, energisammensætningen af besparelser vil være uændret Nej, ikke relevant i denne sammenhæng Nej, ikke relevant i denne sammenhæng Nej, hvis prioriterings- og konverteringsfaktorer fastholdes vil dette ikke ændres Nej, ikke relevant i denne sammenhæng Nej, ikke relevant i denne sammenhæng Ja, administrationen bliver mindre og mere transparent Nej, ikke relevant i denne sammenhæng Nej, ikke relevant i denne sammenhæng 26

27 Opsamling på anbefalinger Rapportens anbefalinger: 1. Det anbefales at der oprettes et system, hvor små energispareprojekter kan indrapporteres som energibesparelser direkte via bolig-job ordningen. Bolig-job ordningen er målrettet grønne projekter og er et finansielt instrument. Anbefaling 1 skal ses i sammenhæng med anbefaling 4, hvor det anbefales at projekter der medfører fradrag via bolig-job ordningen ikke også skal modtage energisparetilskud. 2. Det foreslås, at det store besparelsespotentiale i industrien tydeliggøres og gennemføres ved at intensivere rådgivning gennem aktører i ESO. 3. ESO bør ikke længere ses som en frivillig aftale men som et nationalt krav, som administreres fra en central myndighed og hvor målene bestemmes politisk herunder prioriteringsfaktorer mm., som kan tilskynde andre overordnede politiske mål. Dette vil betyde, at ordningen kan kombineres med andre målsætninger / ordninger, sådan at Danmark både kan leve op til sin energispareforpligtigelse og de øvrige nationale målsætninger. 4. Energispareprojekter i husholdningssektoren (store bygninger undtaget) bør ikke få tilskud under ESO, men energibesparelser bør så vidt muligt stadig indberettes jf. anbefaling 1 5. For de projekter som fortsat vil være omfattet af tilskud fra ESO, skal der udarbejdes skærpede krav til indberetninger. A) Fælles skabeloner for dokumentation så det sikres, at projekterne lever op til de fastsatte krav (mindre metodefrihed). B) I forhold til i dag bliver der indført krav til dokumentation af projektets additionalitet (fx inspireret af CDM), herunder tilbagebetalingstid uden tilskud. 6. Administration af ESO flyttes fra energiselskaberne til en central national enhed. Det bør undersøges nærmere, hvordan en bedre administration optimalt kan sættes op og hvordan denne bør organiseres. 27

28 Bilag 28

29 De politiske målsætninger ved energibesparelser Bilag 1 De politiske målsætninger ved energibesparelser Det overordnede formål med ESO er at opnå energibesparelser. Energistyrelsen og EU har fokus på energibesparet for at opnå nedenstående mål: Jf. Energistyrelsen har Danmark fokus på en omkostningseffektiv og markedsorienteret energispareindsats. Ved at sænke energiforbruget: Mindsker vi belastningen af klima og miljø Bliver vi mindre sårbare over for udsving i energipriserne Øger vi vores forsyningssikkerhed Forbedrer vi vores muligheder for at overholde vores internationale klimaforpligtelser Kilde: I EU s Energisparedirektiv er det beskrevet, at EU står over for hidtil usete udfordringer som følge af øget afhængighed af importeret energi og knappe energiressourcer samt behovet for at begrænse klimaændringerne og overvinde den økonomiske krise. Energieffektivitet er en virkningsfuld måde at håndtere disse udfordringer på: Den forbedrer Unionens forsyningssikkerhed ved at reducere primærenergiforbruget og reducere energiimporten. Den bidrager til en omkostningseffektiv reduktion af drivhusgasemissioner og dermed til at mindske klimaændringerne. Et skift til en mere energieffektiv økonomi bør også kunne fremskynde udbredelsen af innovative teknologiske løsninger og forbedre industriens konkurrenceevne i Unionen, hvilket vil fremme økonomisk vækst og skabe job af høj kvalitet i flere sektorer med tilknytning til energieffektivitet. Kilde: Europa-parlamentets og rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober

30 Argumenter for energibesparelser Bilag 2 Formål med energibesparelser For at mindske belastningen af klimaet For at blive mindre sårbare over for udsving i energipriserne For at øge forsyningssikkerheden For at forbedre Danmarks muligheder for at overholde vores internationale klimaforpligtelser For at reducere i kapacitetsbehovet For at fremskynde udbredelsen af innovative teknologiske løsninger For at leve op til kravene i EU s energisparedirektiv (EED) Argument for at energibesparelser kan opfylde formål Jo mere energi der anvendes, jo mere energi skal der produceres. Produktion af energi forurener og beskadiger klima. Hvis der benyttes mindre energi, vil prisudsving have mindre indflydelse på den samlede økonomi (undgå nye oliekriser) Danmark importerer energi* hvilket gør os afhængige af andre landes energiproduktion *I 2015 importerede man 18 % af elforbruget, mens DK er selvforsynede med gas og olie Produktion af energi forurener og beskadiger klima. Det er billigere at spare energi end at øge produktionen (store kapitalomkostninger ved udvidelser når fuld kapacitet) Hvis slutforbruger kan/skal anvende mindre energi, må de løsninger der anvendes ved slutbruger være mere energieffektive pr. output. Danmark er i art. 7 forpligtiget til at energidistributører eller alle energileverandører i detailleddet opnår nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 på 1,5 % af det årlige energisalg til slutkunder Argument for at ESO IKKE nødvendigvis er den bedste metode til at opfylde formål Ikke-fossil energiproduktion har minimal indflydelse på klima og miljø. Der bør derfor fokuseres på omstilling af energiproduktion og ikke en samlet reduktion af slutforbrug Energimarkedet er i langt højere grad præget af konkurrence end under oliekriserne, hvilket betyder at energiudbydere i lavere grad kan påvirke priserne. Forsyningssikkerhed kan opnås ved at anvende mindre energi men kan også opnås ved at øge den indenlandske produktion f.eks. ved at opsætte flere vindmøller. Ikke-fossil energiproduktion har minimal indflydelse på klima. Det er svært at lave et direkte link mellem en reduktion i det samlede energiforbrug og et forbedret klima Den samlede pris på energi bør afspejle både faste omkostninger og driftsomkostninger. Samlet set bør det ikke være samfundsøkonomisk dyrere at spare på energien end at udbygge kapaciteten. Der er muligvis mere cost-effektive muligheder for at fremme nye teknologiske løsninger. Der er andre metoder til at overholde den danske energispare-forpligtigelse end ved ESO ordningen. 30

31 Tiltag taget af andre medlemslande i forhold til implementering af art. 7 Bilag 3 Ifølge direktivet kan medlemslandende gennemføre følgende tiltag for at opnå de krævede besparelser i art. 7: Oprette energispareordninger Pålægge energiforbruget energi eller CO2 skatter. Udarbejde finansielle incitamenter som leder til et øget forbrug af energi effektive teknologier. Gennemførsel af regulering eller indgåelse af frivillige aftaler som leder til et øget forbrug af energi effektive teknologier. Gennemførsel af energimærkninger i større omfang end mindstekrav i gældende EU lovgivning. Træning og uddannelsesinitiativer Sverige I Sverige har man valgt ikke at oprette en energispareordning. Sverige har i stedet taget en række tiltag for at leve op til art. 7, med et klart fokus på energi og CO2 skatter: Energy taxes and carbon dioxide taxes Municipal energy and climate advice Support for energy efficiency in municipalities and county councils Sustainable Municipalities (cooperation programme between Swedish Energy Agency and municipalities) Regional climate and energy strategies Energy audit checks Programme for energy efficiency in electricity-intensive industries Network management in industry Technology procurement Information initiatives Finland I Finland har man valgt ikke at oprette en energispareordning. Finland har i stedet taget otte tiltag for at leve op til art. 7 og 9: Medlemslandenes tiltag Alle medlemslandenes indberetninger til EU om hvordan landet vil leve op til kravene i EED art. 7 kan ses her: 31