Friluftsliv. i Understøttende Undervisning. Basisfriluftsliv Udekøkken Udfordring og samarbejde. Undervisningsforløb

Transkript

1 Friluftsliv i Understøttende Undervisning Undervisningsforløb Basisfriluftsliv Udekøkken Udfordring og samarbejde

2 Navigation i dokumentet Friluftsliv i Understøttende Undervisning er udarbejdet med henblik på digitalt brug, hvor du får hjælp til at navigere rundt i dokumentet. Fra indholdsfortegnelsen kan du klikke dig frem til den side du ønsker. Fra alle sider kan du klikke dig tilbage til indholsfortegnelse, samt til forrige eller næste side i dokumentet via navigationsbar i bunden af siden. Der er indlejret en række eksterne link til supplerende undervisningsmateriale, lovstof eller anden relevant information. Disse link er markeret med understregning i teksten. Friluftsliv i Understøttende Undervisning Udgivet juni 2017 Udarbejdet af: Tina Noregren i et samarbejde mellem University College Sjælland og Friluftsrådet Tegnede illustrationer: Søren Schjøth Essendrop. Foto: Colourbox side: Forside, 6, 17, 19, 23, 25, 26, 27, 28, bagside Ditte Valente, side: 30, 32, 35 Jacob Funder, side: 3 Tina Noregren, side: 9, 11, 15, 16, 18, 37 Ukendt fotograf, side: 23 Indhold Introduktion...3 Didaktik....3 Forenklede Fælles Mål for understøttende undervisning:...4 Sikkerhed...5 Regler for færdsel i naturområder...5 Basisfriluftsliv Lektion 1-2: Etablering af ly...8 Lektion 3-4: Båltænding Lektion 5-6: Bålplads og båltænding Lektion 7-8: Snitteværksted Lektion 9-12: Bål og udekøkken Udekøkken Lektion 1-4: Naturens spisekammer...20 Lektion 5-8: Tilberedningsmetoder Lektion 9-12: Innovations-udekøkken Lektion 13-16: Formidling af udekøkken og naturens spisekammer..25 Udfordring og samarbejde...27 Lektion 1-2: Forhindringsbane og introduktion...29 Lektion 3-4: Opfind en udfordring, der anvender området Lektion 5-6: Forhindringsbane på hjul...33 Lektion 7-8: Makker-cykling i naturområde Lektion 9-10: Opgaveløb Bike n run Links til inspiration og videre arbejde med forløbene...38 Litteratur - forslag til faglig fordybelse

3 Introduktion Friluftsliv har både som fagområde og pædagogisk metode et stort potentiale til at fremme læringen i grundskolen. Naturoplevelser, kropslig læring og sanseindtryk kan skabe dybere forståelse, motivation og opbygge socialt sammenhold. Friluftsliv giver ofte mange sanseindtryk, og det er veldokumenteret, at sanseimpulser og oplevelser huskes bedre end traditionel klasseundervisning. Samtidig er der positive sundhedseffekter forbundet med, at børn og unge kommer ud og dyrker friluftsliv. Derfor ønsker Friluftsrådet at understøtte mere friluftsliv i undervisningen blandt andet med dette hæfte med konkrete undervisningsforløb til Den understøttende undervisning. Disse undervisningsforløb i friluftsliv kan supplere undervisningen i fagene, bl.a. ved at inddrage virkelighedsnære problemstillinger samt give eleverne tid til afprøvning, træning og repetition af faglige kompetencer. Didaktik Den didaktiske tilgang til Den understøttende undervisning er, at undervisningens arbejdsformer baseres på at imødekomme elevernes evne til at gå på opdagelse og fordybe sig i det omgivende udemiljø samt analysere og reflektere i naturen. Undervisningens form og metoder bør således styrke elevernes lyst og interesse i at være undersøgende og følge deres nysgerrighed. Lærernes og pædagogernes rolle er at støtte den opdagende elev og at være medundersøgende i uderummet. Bl.a. ved at læreren spørger ind til processen og støtter eleven i at reflektere over sine valg i forhold til samarbejde, kommunikation og praktiske arbejdsformer i erkendelsen af, at eleven lærer noget af sine valg, i særdeleshed når de giver anle dning til justering. Eleven skal ikke blot registrere viden eller reproducere en forståelse, men selv erkende muligheder via sin egen deltagelse og sine erfaringer. Forløbene er i udgangspunktet målrettet 5. til 9. klassetrin 3

4 Forenklede Fælles Mål for understøttende undervisning: Forenklede Fælles Mål for elevens alsidige udvikling Elevens lyst at lære mere Mulighed for at lære på forskellige måder Mulighed for at lære sammen med andre Innovation og entreprenørskab Anvende personlige, faglige og sociale ressourcer i innovative og entreprenante processer Udvikle evne til at kommunikere, organisere og samarbejde ved at lægge vægt på processen Pædagogiske mål Styrke elevernes sociale udvikling, fællesskab og relationer igennem praktiske opgaver, hvor eleverne hver især bidrager til, at processerne skrider frem, og hvor løsningerne klares ved fælles indsats. Styrke elevernes personlige udvikling ved, at undervisningens opgaver og arbejdsformer bidrager til mestringsglæde igennem udførelse af praktiske opgaver. Styrke elevernes motivation, virkelyst og initiativ gennem plads til nysgerrighed og at forfølge sine interesser. Styrke elevernes kreative kompetence ved mulighed for en afprøvende og eksperimenterende tilgang. Forløbene søger at fremme dannelsesperspektiverne iflg. folkeskoleloven Livsduelighed: Handlekompetence, interesse, selvstændighed, arbejdsduelighed, arbejdspladssocialisering Alsidig udvikling: Sammenhængskraft, faglige, sociale og personlige kompetencer, lyst til at lære, kritisk sans, kreativitet og innovation. Etik: Det fælles menneskelige, forholde sig ansvarligt og reflekterende til omverdenen, dømmekraft Eksempler på pædagogiske og dannelsesmæssige læringsmål Forstår betydningen af balancen mellem benyttelse og beskyttelse af natur og miljø og sin egen rolle heri igennem sine handlinger i naturen. Indsigt i og kan reflektere over natursyn og kan reflektere over sin egen kulturelle tilgang til naturen i samtale om værdier og betydninger knyttet til undervisningens aktiviteter. Viser mod på at finde løsninger på nye problemstillinger og tør opstille og eksperimentere med nye løsninger omkring opgaver i undervisningen. Kan i samarbejde med andre vurdere, hvordan en fælles indsats kan bidrage til at løse opgaverne, og kan indgå i samarbejde herom. 4

5 Sikkerhed TIPS Anbefalede aftaler/regler ved brug af økse: Der er altid en voksen med, når øksen er i brug. Det er øksesvingeren, der har ansvaret. Afmærk et område for huggepladsen og sørg for, at der ikke er andre, der kan rammes, hvis noget smutter. Tjek jævnligt, at øksehovedet ikke sidder løst. Brug fast underlag som huggeblok (en træstub eller en stor kævle). Ved kløvning kan det anbefales at bruge øksen som kile, som bankes ned med et træstykke. Anbefalede aftaler/regler ved brug af kniv: Der er altid en leder i nærheden, når snitteknive/ dolke er i brug. Snitteretningen er kun udad/væk fra kroppen. Husk at ved lov må knivsbladet kun have en længde på 7 cm. Kniven skal have et anerkendelsesværdigt formål, eller man kan søge om tilladelse til at benytte kniven. Læs mere om knivloven. Anbefalede aftaler/regler ved brug af bål: Huler, presenning og brandbare materialer hænges op et godt stykke væk fra bålpladsen. Hav altid en udvalgt bålvagt. Fornuftige bevægelser ved bålstedet (ingen løb og leg). Hav altid vand/ildslukker ved bålet. Sørg for sikre optændingsmuligheder ved planlægning af bålaktivitet. Førstehjælpskasse medbringes altid ved undervisningsaktiviteter med friluftsliv Forberedelse og organisering Hjemmefra forklares få og klare regler for at være i uderummet. Det er vigtigt, at reglerne for færdsel i området er gennemgået og forklaret hjemmefra. Der aftales tydelige signaler for at kalde til samling. Samlingsstedet anvises ved ankomst. Eleverne kan inddrages i at bestemme samlingsstedet. Reglerne omkring værktøjer og bål er tydeligt forklaret, og de bør gennemgås igen ved ankomst til bålpladsen. Det minimerer konflikter og sikrer, at eleverne ved, hvad der forventes, og hvad reglerne er. I skoven og den omkringliggende natur ved bålpladsen er vejret og årstiden en betydningsfuld faktor for forberedelsen og gennemførelsen af aktiviteten. Inddrag eleverne i at undersøge reglerne for færdsel i området. Er det jagttid? Hvilke hensyn skal man tage i skoven i forhold til yngletid, fredninger af planter eller fortidsminder? Hvilke regler gælder for det natur-/skovområde, I skal hen til? Formålet er at bevidstgøre eleverne om balancen mellem benyttelse og beskyttelse af et område. Måske har skolen selv en god bålplads? Ellers find en i nærheden på Som en fælles rutine kan klassen følge med i naturens gang ved at lytte til radioprogrammet Natursyn på P1 Det kan anbefales at bruge en fløjte, en gongong eller andet instrument til at kalde til samling, så I ikke skal råbe, når elevernes skal samles. Regler for færdsel i naturområder Friluftsaktiviteter foregår ofte i naturområder, og i nogle tilfælde kræves der særlige tilladelser til at færdes i området. For at sikre at du og eleverne færdes i naturen i overensstemmelse med naturbeskyttelsesloven, bør du have kendskab til regler herom f.eks. reglerne for færden på strande, i skove, på udyrkede arealer, på klitfredede arealer samt på veje og stier. Langt de fleste steder må man færdes til fods og i kortere perioder: Miljøstyrelsens oversigt over adgangsregler i naturen Naturstyrelsen/reservater: Link til foldere om reservater Adgang til naturen: Link til folderen: Naturen må godt betrædes Alle adgangsregler med uddybning kan findes via dette link 5

6 Basisfriluftsliv Forløbet søger overordnet, at eleverne får kendskab til teknikker, metoder og materialer inden for basisfriluftsliv. Desuden skal forløbet bidrage til, at øge elevernes motivation, undersøgelsestrang, virkelyst og fysiske aktivitet i naturen, samt at udvikle elevernes samarbejdsevne og styrke fællesskabet i klassen. Forenklede Fælles Mål Natur og teknologi Eleven kan beskrive interessemodsætninger i menneskets forvaltning af naturen lokalt og globalt. Eleven kan beskrive et naturområde på baggrund af egne undersøgelser. Eleven har viden om forskellige natursyn. Eleven har viden om faktorer til at beskrive naturområder. Håndværk og design Eleven kan forarbejde bløde og hårde materialer efter instruktion. Eleven har viden om enkel materialeforarbejdning. Lokalitet og årstid En lokalitet med en eller flere anlagte bålpladser, gerne med et overdækket bålhus/shelter i tilfælde af meget regn, og et område med rigelig adgang til at finde grene, brænde og optænding. Kan udføres hele året. Dog kræver de kolde vintermåneder ekstra fokus på varmt overtøj udenfor, og at der lægges særlig vægt på fysisk aktivitet og bevægelse, og at varme drikke indgår som en del af udeaktiviteten. Tid Forløbet strækker sig over 12 lektioner fordelt på 5 undervisningsgange. 6

7 TIPS Optænding Tørt mos, tørt smuldret birkebark, tørt græs, pinde (i størrelse svarende til en halv tændstik!), tørre fyrre og grannåle, pulveriserede svampe. Fælles for dette er, at det kun behøver en gnist for at fænge. Brænde Vedtypers anvendelighed til bål: Fyr og gran: Godt til optænding. Brænder hurtigere end løvtræ, giver derfor ikke godt glødebål. Ahorn: God varme, men skal kun anvendes helt tørt. Ask: Godt og kan anvendes direkte fra fældning, uden lang tørretid. Birk: Meget anvendeligt til bål og til optænding, brænder hurtigt ikke godt til glødebål. Bøg: Større massetæthed end gran, derfor bedre gløder og bedre varme. Eg: Sjældent. Meget godt til glødebål. Pil: Er ikke egnet. Lav massetæthed. Hyld: Er ikke egnet. Lav massetæthed. Ildstål Metaltændstikken består af en rund stang bestående af en ferrocium/magnesiumlegering (kaldet mischmetal), som er i stand til at producere meget varme gnister, når den bliver strøget hårdt med hærdet stål (f.eks. bagsiden af knivsbladet). Materialer Tændstikker, ildstål Tørt brænde (der passer til formålet) og optænding Økser Save Snitteknive Skovle Adgang til områder med grene, pinde og forskellige former for optænding Adgang til friskt træ og blødt træ til lette snitteaktiviteter, f.eks. tilladelse til at beskære nogle træer på skolens område Gryde/kedel til at koge vand over bål Kop til hver elev Te/kakao/saft Dunk til at transportere vand (medmindre der er rindende vand på pladsen) Førstehjælpskasse Eleverne medbringer Siddeunderlag, da det ofte er fugtigt at sidde ude Påklædning, der holder tør og varm Lukkede sko ved anvendelse af værktøjer Sikkerhed I disse forløb anvendes økser, save og knive. Derfor skal eleverne nøje instrueres i sikkerhedsreglerne for at anvende økser, save og knive. Der skal være førstehjælpskasse og mobiltelefon til at ringe efter hjælp ved uheld ved alle undervisningsgange. Gennemførelse af undervisningsforløbet Til dette undervisningsforløb er det vigtigt at have adgang til en naturlokalitet, hvor der kan indsamles grene og etableres huler/grenhytter og bålplads. Undersøg om reglerne for at indsamle og anvende grene og andre naturmaterialer samt tilladelse til at etablere grenhuler og bålpladser. Husk at ansøge om tilladelse, hvis det er påkrævet. Er det ikke muligt at etablere bålpladser, eller er det for tørt og brandfarligt i området, tages det element ud af forløbet, hvor eleverne gruppevis etablerer egen bålplads. I stedet for anvendes en nærliggende plads med en permanent etableret stor bålplads, som anvendes til fælles bålaktiviteter. 7

8 Lektion 1-2: Etablering af ly I disse lektioner introduceres eleverne for nødvendigheden af ly og de tilhørende overvejelser om placering. Lektionerne bruges også til en generel indledning af undervisningsforløbet. Læringsmål på elevniveau Kan bygge en hule med forbehold for læ og ly. Kan anvende stedets beliggenhed og materialer. Forstår at sortere og udvælge de tilgængelige materialer efter kvaliteter som styrke, vægt, smidighed, dækkeevne og sammenføjelighed. Kan anvende de tekniske principper for udvalgt konstruktionsprincip, f.eks. gren-fletteteknik eller knob og besnøring. Kan samarbejde om at finde på, finde materialer og bygge. Fremgangsmåde Lav et kort oplæg om etablering af jeres plads og inddrag eleverne i snakken. Der skal være ly/ skjul og bygges huler/bivuak/ly af grene. Har området ikke nok anvendelige store grene, kan der arbejdes med at bygge bivuak af presenning. Lav et kort sikkerhedskursus i at anvende sav og økse og generelt procedure ved tilskadekomst. Vis også førstehjælpskassen. Fortæl om kriterierne for, at der kan etableres bålsted som en del af gruppens lejrplads. Der laves gruppeinddeling med 4-6 elever i hver gruppe, hvor hver gruppe skal lave et ly/hule/ bivuak og et bålsted, hvis det er tilladt i området. Gå ud til det naturområde eller den plads, der skal benyttes. Helst i nærheden af skolen, hvis lektionstallet skal overholdes. Saml eventuelt grene på vejen derud. Ved ankomst til lokaliteten bestemmes mødested og signal for at samles. Gerne ved en fælles centralt beliggende bålplads (eller hvor lærerne etablerer fælles bålplads/samlingssted). Eleverne introduceres til at bygge ly af grene. Det kan gøres både med og uden snor og snøringer. Uden snor introduceres gren-fletteteknik, hvor grenene flettes og sættes i spænd, så de holder hinanden. Eleverne skal udvælge materialer ud fra deres vurdering af optimal grenkvalitet og tykkelse samt med hensyn til deres byggekonstruktion. Det tager tid at introducere snøringer og knob, men det opøver samtidig knob og kan bidrage til et stærkere og mere holdbart resultat. Her kan anvendes app med knob, f.eks. Knots 3D. Dobbelt halvstik, simpel besnøring, krydsbesnøring eller kvælerstik kan anvendes til at holde grenene sammen og bygge hule/ly/bivuak. Eleverne får mulighed for at udvælge placering, indsamle materialer og eksperimentere med konstruktioner på egen hånd. Sæt regler om afstand mellem placering, og at det fælles samlingssted skal være inden for synsvidde. Introducer eleverne til overvejelser omkring læ, vindretning, solens placering samt betydningen af underlagets kvalitet, hældning og regler for etablering af bålplads. Bedøm grenenes kvalitet. Er de meget fugtige og nedbrudte, vil de sandsynligvis knække for hurtigt. 8

9 Find et sted, hvor eleverne må save deres grene til i længden. Find grene, der er lige, stærke og gerne med en tvedelt ende, hvis de anvendes til fletteteknik. Find tykke og stærke bærende grene for de bærende konstruktionselementer. Lad gruppen give grenhulen et navn, der passer til gruppen. Marker bålpladsområde uden for gruppens hule/ly; hvis der er tid og materiale tilgængeligt etablerer gruppen også deres bålplads uden for deres grenhule. Læreren laver et lille bål af let vedtype, f.eks. gran, fyr eller birk, som et stemningsbål, hvor eleverne samles til slut og fortæller om deres proces. Lad dem fortælle frit, hvad der var spændende og lærerigt, og eleverne beskriver, hvad navnet på hulen betyder for gruppen. Er huler og bålplads ikke færdige, snakker I om, hvad eleverne vil lave næste gang. Inden afgang introduceres eleverne til at slukke bålet. Tegn på læring Samarbejder med glæde og har fantasi i byggeprocessen Finder, sorterer og udvælger naturmaterialer med glæde og nysgerrighed Forstår at anvende stedets særlige potentiale Benytter sig af de teknikker, der hører til udvalgt konstruktion Viser tegn på ejerskab og glæde ved sin hule 9

10 Lektion 3-4: Båltænding I disse lektioner er der fokus på bål: Brændetyper, båltænding og etablering af bålplads. Herunder indgår relevant sikkerhedsinstruktion i forhold til åben ild og til anvendelse af redskaber: Økse, sav og kniv. Læringsmål på elevniveau Kan forklare og demonstrere, hvordan man anvender økse, sav og kniv på korrekt og forsvarlig vis Har viden om forskellige brænde- og båltyper Kan skelne mellem brændetyper hårdt og blødt Kan vise og forklare forskellige båltypers opbygning Fremgangsmåde Start op med 10 minutter, hvor grupperne tjekker deres lejrplads og hule. Måske skal der laves noget ved stedet, der er faldet sammen, eller som gruppen gerne vil gøre færdigt fra sidst. På den måde lander gruppen og finder tilbage til stedet og gruppen. Herefter samles alle ved den fælles bålplads, hvor båltænding introduceres af læreren. Instruktionen kan startes op med, at eleverne sendes ud i området for at finde optændingsmateriale. Lærerne har lavet en optændingspind/amerikansk ildpind imens. Der laves en kort præsentation af brændetyper, optænding og båltyper, og derefter fremviser læreren båltænding igennem en eksemplarisk instruktion gerne ved hjælp af metaltændstik/ ildstål. Det kan være svært at få gang i bålet helt primitivt, flere forsøg kan være nødvendige. Eleverne må godt se, at det er svært, og at det helt rigtige optændingsmateriale og ilt er vigtigt, ligesom det er vigtigt at fodre bålet med små pinde, til der er helt gang i det. Brændets kvalitet og tørhed er vigtigt at påpege. I forløbet indgår Introduktion til at: Flække brænde suppler evt. med en fiberhammer, hvor øksen lægges på brændet, og der bankes med fiberhammeren ovenpå, indtil træet flækkes. Save brænde. Efterfølgende bygger eleverne to forskellige båltyper, som har hver sin funktion. Pyramidebål som et flammebål, hvor der bruges lette træsorter som f.eks. birk eller fyr/gran. Pagodebål som et glødebål, hvor der anvendes hårde træsorter som f.eks. bøg. Eleverne øver sig i at bygge de to forskellige båltyper pagodebål og pyramidebål (uden at tænde dem). De skal overveje brændets størrelse og type, og de skal finde optændingsmateriale. Eleverne kan lave små poser med optændingsmateriale, som kan gemmes og anvendes den efterfølgende gang. Brug gerne stofposer, f.eks. et stykke bomuld, der samles til en lille bylt og knyttes med en snor. Læs mere på Læringskort til Basisfriluftsliv bl.a. nr. 8, 9 og

11 Tegn på læring Kan genkende brændetyper og skelne mellem hårdt og blødt ved Kan bygge og begrunde forskellige bålopbygningers funktion Kan anvende økse, sav og kniv efter sikkerhedsmæssige forskrifter Samarbejder og samtaler med sin gruppe om at løse opgaverne Er undersøgende og eksperimenterende med naturmaterialerne i området 11

12 Etablering af bålplads Stik størrelsen på bålpladsen af med spaden. Bålpladsen kan være rund eller firkantet. Grav græstørvene op i firkanter og læg dem i en bunke lidt væk. Så kan I altid lægge dem på plads igen, når I ikke skal bruge bålpladsen mere. Plan bunden af bålpladsen ud og tag alle flintesten væk, da de springer ud af bålet i små farlige stykker, når de bliver varme. Stiv bålpladsens kant af med sten eller træstykker. Indret siddepladser rundt omkring bålet. I kan finde nogle store kævler, der kan bruges som bænke, eller nogle små stykker træ I kan sidde på som stole. I kan også lægge nogle liggeunderlag ud og sidde på jorden. Bålregler TIPS Regler, der er vigtige at følge, når der laves bål: Find ud af, om det er tilladt at tænde bål, der hvor du er. Find ud af, om du må samle ved fra skovbunden. Tænd aldrig bål, hvis det blæser meget. Tænd aldrig bål, hvis der er tørt. Tænd aldrig bål, hvis ilden kan brede sig. Tænd aldrig bål tæt på buske og træer. Tænd aldrig bål uden en voksen i nærheden. Sluk altid dit bål, når du er færdig med det. Lektion 5-6: Bålplads og båltænding I disse lektioner skal eleverne gruppevis etablere deres egen bålplads. Herefter skal grupperne udvælge en båltype og lave brænde og optænding til dette bål, hvorefter de skal lave båltænding. Læringsmål på elevniveau Kan anlægge en bålplads under hensyn til regler for etablering af bålplads Kan i samarbejde med sin gruppe og med hjælp fra en voksen vurdere risikoforhold i området ved antændelse af bål Kan indsamle materialer til et simpelt lille bål og bygge et simpelt pyramidebål med de fornødne materialer Fremgangsmåde Eleverne bygger gruppevis en bålplads færdig ved egen lejrplads. Her skal der medbringes skovl og helst være sten tilgængelige til at omkranse bålet. Sørg for at have godkendelse til at lave bålplads og bål i området! Hvis der er ekstra tid, kan gruppen koge vand over bål til varm drik. Her kan eleverne udfordres i at bygge egen trefod af tre kraftige grene og en trefodsbesnøring. Se link til trefodsbesnæring eller app Knots 3D Medbring gryder til ophæng over bål og snor til besnøring (f.eks. sisal-snor). Desuden kan de bygge videre på deres ly, hvis det ikke er færdigt endnu. Tegn på læring Kan etablere en bålplads efter hensyn til regler herom og kan samarbejde med sin gruppe om opgaven. Kan bygge et bål og forklare opbygningens formål. Finder glæde ved sin lejrplads og at arbejde i naturen og med naturens materialer. Udfolder sig nysgerrigt i omgivelserne og naturen. 12

13 Snittefif: God plads mellem hver elev, albuerne hviler på knæene, og der snittes nedad i en glidende sideværts bevægelse. Se udførlig beskrivelse af snitteteknik på: om-snitte Nogen sidder bedst rundt om bålet i nærheden af de andre og lærerne, imens andre foretrækker at sidde afsides og nyde roen ved at sidde alene med sit snitteværk. God idé at rumme begge behov, hvis muligt. Udesidning og snitteaktiviteter er begge aktiviteter, der kan give ro og fordybelse og virke afstressende. Se mere om at snitte smørekniv på TIPS Lektion 7-8: Snitteværksted I disse lektioner skal eleverne snitte deres egen smørekniv og opbygge snittefærdigheder. Desuden arbejdes der med at håndtere økse og flække brænde i mindre og mindre stykker. Læringsmål på elevniveau Kan anvende en økse og flække brænde sikkert og forsvarligt Har viden om, hvordan man flækker et stykke brænde Har viden om snitteteknik Har kendskab til at arbejde i træ og kender forskellen på tørt og friskt træ samt hårde og bløde træsorter Materialer Økse Fiberhammer Snittekniv Blødt træ (f.eks. lind, ahorn, birk eller fyr) Fremgangsmåde Introduktion til at flække brænde med økse. Sørg for, at der er huggeblokke (stor træstub). Eleverne flækker tørt brænde til bålet, f.eks. bøgebrænde, der er hårdt. Efterfølgende flækker eleverne stykker af et stykke friskt blød træ (gerne nyfældet). Dette skal anvendes til at lave en smørekniv. Eleven fornemmer herved forskellen på tørt og friskt træ. Den friske gren/trille flækkes i lige dele som lagkagestykker, indtil tykkelsen er ca. 1 cm. Det kan være nødvendigt at anvende gummi-/fiberhammer til at lave det sidste. Sæt øksen på træet og bank ovenpå med fiberhammeren, til træet flækker. Flæk gennem marven af træet i ens bidder, til den rette tykkelse er opnået. Herefter optegnes en smørekniv på træstykket, og denne skal skæres ud med snittekniv. Her kan kniven også lægges på træet, og der bankes med fiberhammer, så større træstykker flækker af. Når eleverne skal til at snitte, laves en fælles snitteinstruktion. Tegn på læring Anvender sikkert og forsvarligt økse og snittekniv Kan beskrive forskellen på tørt og friskt træ og kan genkende hårdt og blødt træ Finder glæde og ro i naturen og de praktiske aktiviteter 13

14 Båltænding TIPS Beskrivelse af optændingsfasen For at et bål kan startes, må der være 3 ting til stede: Varme, brændstof og ilt. Det er vigtigt i optændingsfasen, at træet er sikret en stor tilførsel af ilt til ilden, f.eks. ved at brændet står op. Et bål, hvor brændet står op, vil brænde hurtigere og varmere end et bål, hvor brændet ligger ned. Optændingen foregår i tre faser. Først antændes optændingsmaterialet, som består af helt tørre letantændelige dele, f.eks. tørt mos, tørt smuldret birkebark, tørt græs, småt kvas, tørre fyrre- eller grannåle, der kun behøver en gnist for at fænge. Denne optænding benyttes til at antænde optændingsbrændet. Den består af optændingspinde kaldet amerikanske ildtændere, som er småpinde med en længde på 10 cm og en tykkelse på ca. 1 cm, hvor man snitter pindene således, at de er flosset op uden at være skåret i stykker. Man kan f.eks. benytte birkebark som optændingsbrænde. Når optændingsbrændet er antændt, placeres flere små pinde oprejst i cirkel udenom. Dette giver en pyramidelignende struktur, hvor flammerne kan slå op om pindene, og hvor der tilføres rigeligt ilt. Når der er gang i småpindene, er det tid at lægge større brændestykker på. Imens eleverne etablerer egen bålplads, simrer gryden med vand over fællesbålet, og der kan sluttes af med en varm drik (kakao/te/saft) og medbragt mad eller ristede snobrød (det kræver et glødebål). Slut af med varm drik og mad rundt om bålet. Tal om dagen og om de opdagelser, eleverne har gjort sig ved deres egen plads, andre steder i naturen eller andet de er optaget af. Følg elevernes interesse og opmærksomhed. Lektion 9-12: Bål og udekøkken I disse lektioner afsluttes undervisningsforløbet med bålmad i en forlænget undervisningsgang på minimum 4 lektioner. Eventuelt inspireret af et tema som stenalderfolk, indianere eller en anden historie, der kan bidrage til at skabe stemning. Lad eleverne skabe temaet og historien, som dagen knyttes op omkring. Læringsmål på elevniveau Kan anvende sin viden om og erfaring med at lave bål, snitte og bruge værktøjer Kan anvende viden om naturens materialer i arbejdet med bålmad, f.eks. anvende kendte planter og urter på en ny måde Kan bruge sin fantasi og sætte sin opfindsomhed i gang Kan samarbejde og indgå i støttende fællesskaber med sin gruppe omkring andres idéer og kan justere sine egne idéer på baggrund af gruppens ønsker Finder løsninger og nye muligheder, når tingene går anderledes end forventet, og processen møder forhindringer Opbygger glæde og fortrolighed ved at være udenfor i naturen og med friluftslivets aktiviteter Fremgangsmåde Eleverne skal gruppevis lave et bål og forberede et måltid over bål. Det kan være helt primitivt og evt. baseret på stenaldertema. Således får grupperne ikke gryder eller andet kogegrej, men skal opfinde tilberedningsmåder, f.eks. ved at snitte lange grillspyd ud af pinde, bruge varme sten, som tingene skal stege på, eller tilberede efter planke-metoden, hvor strålevarmen tilbereder maden. Sørg for, at eleverne er bevidste om at anvende den båltype, der er egnet til den mad, de vil lave. Det kan være en fordel, at hver gruppe har en elev, der passer bålet og sørger for at passe det med brændetilførsel kontinuerligt. De kan evt. skiftes til at være bålpasser 15 minutter ad gangen. Overvejelser omkring madlavning over bål Kan eleverne selv finde på tilberedningsmetoder og stå for organisering, er det bedst og bevirker en stor grad af motivation og interesse i processen. F.eks. ved at organisere råvarerne selv og medbringe det hjemmefra. Der kan laves en bålmadskonkurrence, hvor der gives point for: At anvende urter og planter de selv har plukket, eller evt. fisk de selv har fanget. Den mest opfindsomme tilberedningsform. Den æstetiske og anretningsmæssige værdi, f.eks. ved at anrette maden og spisestedet særlig fint og i tråd med deres tema. Samarbejde og godt fællesskab med at lave maden (alle deltager). Eventuelt kan grupperne lave en bytteøkonomi og bytte råvarer til gavn for deres proces. Gruppen kan således udpege en købmand, der skal forsøge at bytte sig frem til de råvarer/urter, gruppen ønsker. 14

15 Vær opmærksom på at introducere god køkkenhygiejne i udelivet samt sikre procedure for skrald, så hver gruppe har en skraldepose fra opstart, at alle ved, hvor førstehjælpsgrej er, samt procedure for at anvende indsamlede planter måske skal de godkendes af læreren før anvendelse? Afslut med, at grupperne præsenterer deres mad, og hvordan det gik undervejs med at lave maden. Sæt tid af til at nyde maden og hygge sig i grupperne, at have tid til opvask og oprydning i grupperne og til en afsluttende evaluering af hele forløbet. * se forslag til evaluering Tegn på læring Anvender med fortrolighed sin viden om og erfaring med at lave bål, snitte og bruge værktøjer Indsamler planter og naturmaterialer og går på opdagelse Eksperimenterer og finder på Samarbejder og indgår i støttende fællesskaber med sin gruppe omkring andres idéer og er i stand til at justere sine egne idéer på baggrund af gruppens ønsker Viser glæde og fortrolighed ved udelivet 15

16 Forslag til udfordringsopgaver til undervisningsforløbet I stedet for grenhuler og lette skjul kan I bygge en gapahuk, hvor der bygges en hule (en gapahuk) af grene med snor og knob. Eleverne skal identificere vedtyper og kunne forklare veddets egenskaber. Grupperne skal bruge deres fantasi og lave en historie, der bygger på deres hule/lejrplads. Efterfølgende inviteres en indskolingsklasse, der i mindre grupper besøger hver boplads og får læst historierne op, evt. rundt om bålet. Lav et større temaarrangement om f.eks. stenalder eller et kendt naturfolk, f.eks. indianertema, hvor eleverne er klædt ud, inviter en yngre klasse til at deltage og lav lege, der passer til temaet. Lad eleverne selv planlægge indhold, lege og andre aktivitetsformer i det omfang, det er muligt. Forslag til bearbejdelse og evaluering undervejs i undervisningsforløbet Eleverne laver dagbog undervejs i forløbet, hvor der er tegnet skitser af hulen, bålpladsen, båltyper og nedskrevet brændetyper, træsorter og eventuelle fund i naturen. Hulerne og pladsen kan efterfølgende være gruppernes tilholdssted til ro og stilletid udenfor. Eller til oplæsnings- og historiefortælling i en stemningsfyldt ramme. Dialogbaseret refleksion med eleverne undervejs i processerne er en vigtigt del af den kontinuerlige evalueringsform, der søger at fremme, at eleverne italesætter deres oplevelser af processerne og tolkninger af indholdet. Eleven opnår herigennem kompetence i at kommunikere om sin læreproces både succes, fejl og justeringer undervejs. Afsluttende evalueringsform Eleverne interviewer hinanden til slut i forløbet og italesætter, hvad de har oplevet som lærerigt og spændende ved forløbet. Eller der opstilles spørgsmål af læreren eller eleverne, der er væsentlige for klassens læreproces og indholdsdimension. Eleverne laver en kort film eller billedpræsentation fra afslutningsdagen, som lægges på Skoletube. Efter hver undervisningsgang lægger hver gruppe et billede fra dagen med en kort tekst ind i et fælles dokument evt. på Skoletube, i Padlet eller andet program, klassen er vant til at anvende til portfolio. Digitaliseringsmulighed Lad eleverne bruge kameraet på deres smartphones til at dokumentere ting i naturen, der vækker deres opmærksomhed eller som de bliver nysgerrige på at få mere viden om. Eventuelt kan der ved hver undervisningsgang udvælges en lille gruppe journalister, hvis opgave er at dokumentere det, der foregår, f.eks. ved interview, billeder, film eller den vinkel og udtryksform, de vælger at arbejde med. 16

17 Udekøkken Forløbet har fokus på friluftslivets teknikker og metoder inden for bål og tilberedning af mad over bål. Det lægger samtidig op til processer med plads til, at eleverne eksperimenterer og samarbejder, og at der gives plads til, at eleverne præger processen og oplever ejerskab og motivation ved arbejdsformerne i forløbet. Desuden søger forløbet at fremme viden om spiselige planter og deres levesteder i Danmark samt kendskab til at ordne fisk, fasaner eller andet vildt. Forløbet søger at fremme forståelse for menneskets afhængighed af naturen som spisekammer, at fremme elevernes glæde ved naturen og derved danne grundlag for at værne om naturen som levested for mennesker og dyr fremover. Forberedelse og planlægning af undervisningsforløbet Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i madlavning om bålet samt en høj grad af mulighed for indsamling af vilde planter. Hav adgang til en god stor bålplads, eventuelt med flere bålsteder. Et stort bålhus, der giver ly for vind og regn, kan være en fordel. Bålfærdigheder udgør en væsentlig del af forløbet. Forbered mulighed for indsamling af planter, bær, frugt m.m. enten på vej fra skolen til området med bålsted/bålhus eller i området omkring stedet. Eventuelt kan eleverne opfodres til at samle en særlig plante ind uden for skoletiden og medbringe den til undervisningen. Det er vigtigt at sikre tilladelse til at plukke planter ved at undersøge, om der er fredning i området, eller om det er privatejet. Lav ikke indsamling af planter langs veje og grøftekanter på grund af forurening fra bilerne. Brug årstidens potentialer ved indsamling af planter; friske urter og skud i forår og tidlig sommer f.eks. brændenælde, ramsløg, skvalderkål, Tusindfryd, hyldeblomst, mælkebætte, birkesaft og frugt, bær, nødder og svampe i sensommer og efterår f.eks. brombær, havtorn, blomme, hyldebær, æble, valnød, kastanie. Planlæg eventuelt en fisketur sammen med en lokal fisker. Få f.eks. viden om havørredens gydepladser og forhold for at bevare sunde fiskebestande i Danmark. Da fangst er usikker, kan fiskeren have medbragt en fisk, som klassen får med. Danmarks Jægerforbund kan også kontaktes omkring formidling af jagt og mulighed for at ordne et dyr. Det er let at ordne fasaner, og disse tilberedes også fint over bål. Hver enkelt elev efterbearbejder hver undervisningsgang med et billede og en overskrift eller kort sætning, der knytter sig til elevens minde og oplevelse ved den udvalgte situation. 17

18 Forenklede Fælles Mål Obligatorisk emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, herunder kompetenceområdet Sundhed og trivsel Kompetenceområde: Eleven kan fremme sundhed og trivsel på skolen Sundhedsfremme Eleven kan vurdere, hvad der fremmer sundhed og trivsel på skolen Eleven har viden om, hvad der fremmer sundhed og trivsel Eleven kan analysere normer og idealer for sundhed Eleven har viden om normer og idealer for sundhed Eleven kan analysere, hvordan sundhed påvirkes af levevilkår Eleven har viden om samspil mellem sundhed, trivsel og levevilkår Madkundskab Kompetencemål: Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed Eleven kan analysere fødevaregruppers vej fra jord til bord og til jord igen Eleven kan vurdere miljømæssige konsekvenser af madhåndtering Eleven har viden om fødevaregruppers bæredygtighed Eleven har viden om betydningen af madhåndtering for bæredygtighed og miljø Håndværk og design Eleven kan forarbejde bløde og hårde materialer efter instruktion Eleven har viden om enkel materialeforarbejdning Natur og teknologi. Biologi Eleven kan beskrive interessemodsætninger i menneskets forvaltning af naturen lokalt og globalt Eleven kan beskrive et naturområde på baggrund af egne undersøgelser Eleven har viden om forskellige natursyn Eleven har viden om faktorer til at beskrive naturområder Lokalitet og årstid Maj-juli og august-oktober, hvor det er muligt at finde spiselige planter i naturen. Brug lokaliteter, der giver mulighed for indsamling af spiselige planter og gerne også mulighed for indsamling af brænde og optænding. Det er en fordel med adgang til rindende vand på pladsen, hvor der laves mad. Det kan være en fordel at finde en bålplads beliggende i en varieret natur og med adgang til rent vand. Tid lektioner fordelt over 4 undervisningsgange a 4 lektioner pr. undervisningsgang. (2 x 2 lektioner fordelt over 2 dage lige efter hinanden som alternativ.) 18

19 Materialer Save Økser Snitteknive Tørt brænde, gerne af de bløde træsorter ahorn, birk, fyr og gran, da de er lettest at arbejde i. Hårde træsorter som f.eks. ask og bøg kan anvendes til et bål, hvor der skal være jævn varme i længere tid. Bålgryder, pander og opfind også selv tilberedningsmetoder Trangia-sæt som alternativ eller supplement til bål Tilberedningsredskaber; grilltang, palet til at vende med osv. Snit dem evt. selv ud af tynde stykker træ, flækket af brænde Råvarer til tilberedning af måltid Nødvendigt køkkengrej, f.eks. skærebræt og knive Service til at spise af (eller eleverne tildeles personligt serviceudstyr, de selv skal passe på og opbevare) Rengøringsmaterialer til opvask Eleverne medbringer Eleverne forberedes på at være ude i al slags vejr og til at arbejde rundt om bålet undgå f.eks. nylontøj. Eleverne kan eventuelt blive bedt om at medbringe urter, planter eller vildt, hvis eleven har adgang til disse, eller hvis der er en i familien, der er jæger eller fisker. Det skaber motivation og ejerskab at inddrage eleverne i dette. Eleverne medbringer telefon til at tage billeder af de forskellige ting, planter, steder og processer undervejs, der kan være grundlag for efterbearbejdning. Sikkerhed Obs på sikkerhed omkring bål Hav altid gode brandslukningsmuligheder. Ofte vil skolen have sin egen vejledning for regler omkring brug af bål. Sikkerhed omkring brug af værktøjer; økse, sav og kniv. Førstehjælpskasse til stede i undervisningen. Sørg for, at den er synlig, og at alle ved, hvor den kan findes. 19

20 Urter og planter Overvej, hvilke planter kan man finde, når klassen skal transportere sig hen til bålstedet, et naturområde eller andet; på den måde udnyttes transporttiden. Planlæg ruten til bålpladsen, så I kommer igennem krat og andre steder med bevoksning og ukrudt, der kan spises. Saml kun planter, som med sikkerhed genkendes og aldrig langs vej. Om foråret vil det være friske skud, blade og blomster, f.eks.: mælkebøtte skvalderkål ramsløg (OBS: Kan forveksles med den giftige plante linjekonval) violer friske bøgeblade tusindfryd hyldeblomst brændenælde løgkarse syre skovsyre vild timian og merian. Læs om opskrifter og indsamling af planter fra naturen TIPS Om efteråret vil det være bær, nødder og frugter, eksempelvis havtorn, brombær, hyldebær (skal koges, ellers giftig), hindbær, hasselnødder, spisekastanje, æble, kirsebær, blomme. I efteråret, hvor det er jagttid, kan fasan eller andet vildt inddrages. Lektion 1-4: Naturens spisekammer I disse lektioner skal eleven introduceres til emnet udekøkken og naturens spisekammer. De skal indsamle planter i området og få viden om de spiselige planter, der omgiver dem, heriblandt både ukrudtsplanter såvel som almindelige spiselige planter, bær, frugter og grøntsager. Læringsmål på elevniveau Får viden om almindelige spiselige planter i eget nærmiljø Genkender spiselige planter og kan vurdere indsamlingsstedets kvalitet Tør afprøve sine smagssanser med råsmagning og kan beskrive smagenes nuancer Kan lave en let tilberedning med brug af rå urter/planter/bær/frugt Fremgangsmåde Introducer klassen til det samlede forløb og spørg ind til, hvad eleverne på forhånd har af erfaringer og viden om det, man kan indsamle i naturen og spise. Inddrag så vidt muligt elevernes viden om planter, steder eller andet. Gå på jagt i naturen omkring skolen, på vej til bålpladsen eller den tur, der giver de bedste muligheder i området og ifølge årstiden. Råsmagning (smag på tingene, når de er rå) hvordan smager det, få eleverne til at beskrivesmagene. Angiv de vilde planters koordinater digitalt via app eller analogt på kort over området. Slut af med at lave en ret af de indsamlede urter, f.eks. en ukrudts-urtepesto. Det er let og populært at lave pesto af friske urter brug gerne ukrudt som skvalderkål, brændenælde og mælkebøtteblade (med god bladstruktur og fylde) og nødder (hasselnødder, valnødder, mandler eller jordnødder), der mases og knuses (nødder og urter knuses hver for sig). Med lidt tålmodighed kan det gøres med to knytnævestore sten, der er vasket rene (en flad flintesten kan udgøre et godt underlag og en rund sten til at knuse). Alternativt bruges en lille hurtig hakker. Efterfølgende blandes urter og nødder med spiseolie og salt efter smag. Pesto kan spises til næsten alt eller bare smøres på brød. Bed eleverne lave råsmagning med deres familie, enten med de vilde planter, de nu har kendskab til, eller som en anledning til at smage på deres aftensmad på en ny måde (når maden endnu er rå). Tegn på læring Genkender og spotter spiselige planter undervejs Navngiver spiselige planter undervejs og vurderer måske deres kvalitet Kommer med forslag til, hvad planterne kan bruges til Genkender både gode og dårlige indsamlingssteder Smager med mod og lyst på de forskellige rå og spiselige planter 20

21 Hygiejne og udekøkken TIPS Regler for almindelig køkkenhygiejne gælder også i friluftslivet og ved udekøkken. Hav vandfad, sæbe, håndklæde og håndsprit med. Opdel køkkenredskaber efter anvendelse til kød eller grønt. Lektion 5-8: Tilberedningsmetoder I disse lektioner skal eleverne opnå kendskab til båltænding, brændetyper og udvalgte tilberedningsteknikker over bål og introduceres til at bruge værktøjerne økse, sav og kniv, hvis dette er nyt for klassen. Læringsmål på elevniveau Kan anvende simple tilberedningsteknikker i friluftsliv Kan sikre en konstant varme på glødebål ved at vurdere brændetyper og brændestørrelse og sikre, at bålet fodres med brænde på de rigtige tidspunkter Kan kende forskel på hårdt og blødt brænde Kan finde godt optændingsmateriale i naturen Kender til mindst en udvalgt båltændingsteknik Kan sikkert snitte og anvende økse til udarbejdelse af planke- og træsplinter Har viden om hygiejne omkring forskellige fødevarer og kan sikre god hygiejne Eleven kan samarbejde, hjælpe og støtte de andre elever Materialer Brænde og grene Økse og sav Snitteknive Råvarer til madlavning kartofler, fisk, mel, salt og vand (evt. creme fraiche til dressing) Fremgangsmåde 1. Begynd med introduktion til at arbejde med værktøjerne økse, sav og kniv og lad eleverne prøve at flække brænde. Husk god afstand til de andre elever. 2. Placer huggeblokken et sted, der ikke foregår aktivitet omkring. Se læringskort om at arbejde med økse 3. Fremvis to forskellige brændetyper, f.eks. hårdt bøgebrænde og blødt træ som gran, fyr eller birk. Eleverne vil mærke forskellen, når de flækker brændet, ligesom de kan se forskellen på årringenes tæthed i de to brændetyper. Se faktaboks om brændetyper. 4. Begynd med at lave bål som en eksemplarisk præsentation af et pagodebål og anvend en hård brændetype, der giver et godt glødebål, f.eks. bøgebrænde. Det skal være et glødebål, der kan sikre en stabil varme over længere tid til kartoflerne og god strålevarme til fisken. Overvej, om flere bålsteder er nødvendige, og præsenter eventuelt flere båltyper. Se faktaboks om båltyper. 5. Lad eleverne sikre, at bålet holder en god og konstant temperatur ved at udnævne mindst 2 bålvagter, der passer bålet og introduceres til jævnligt at fodre det med lidt brænde, så det holder en god temperatur. 6. Introducer eleverne for god hånd- og tilberedningshygiejne. 21

22 Opskrift: Saltdej For at undgå brugen af stanniol er det godt at pakke maden ind i saltdej. Bagte kartofler pakket ind i saltdej virker godt på smagen, da der bliver afgivet salt fra dejen til kartoflen under tilberedning. Mange andre ting kan tilberedes på denne måde. Kun fantasien sætter grænser. 8 dl mel 3 dl fint salt 3 dl varmt vand 2 spsk madolie Mel og salt blandes grundigt, inden vand og olie tilsættes. Ælt dejen godt igennem. Lad dejen hvile en time. Saltdejen kan laves hjemmefra eller eventuelt laves som noget af det første, hvis klassen deles i to hold ét, der flækker brænde, og et andet hold, der laver saltdej. TIPS Tilberedning og madlavning Kartofler tilberedes i saltdej. Saltdejen rulles ud, og kartofler, der er renvaskede, pakkes ind i saltdej og lægges derefter ind i bålet. Tilberedningstiden varierer, afgjort af varme og kartoflernes størrelse. Efter ca. 60 minutter i gløderne vil saltdejen være stenhård og kartoflerne indeni være møre. Saltdejen, der nu er stenhård, bankes med en hammer eller andet hårdt, f.eks. en hård sten, hvorefter den flækker, og den møre og salte kartoffel er tilberedt og klar til at blive spist. Lad kartoflen holde sig varm inde i saltdejen, til den skal spises. Kartoflerne og eventuelt friske urter pakkes ind i saltdejen. Der skal et godt tykt lag dej omkring, inden maden lægges ind i gløderne. Kartofler skal have godt en time. Man kan slå et lille hul på saltdej-skallen for at kontrollere, om maden har fået nok, men sørg for at have lidt dej i overskud til at lappe hullet med! Havørred eller anden fisk ordnes og tilberedes som plankefisk. En fiskeside sættes på en planke med skindet ind mod træet. Anvend et stykke træ (gerne bøgebrænde), der er flækket halvt over. Eller medbring selv planker og få eleverne til at save ud i tilpas længde. Snit spidse træ-nitter, der stikkes igennem fisken og ind i planken/træet. Lav små huller med en kniv i træet, så træ-nitterne lettere sætter sig fast i træet og fæstner fisken. Fisken lægges på planken med skindsiden ned mod planken. Det friske kød kan evt. pensles med en oliemarinade af fx hvidløg, salt og peber. Planken med fisk placeres tæt på bålet, så fisken står ind mod bålet og tilberedes af strålevarmen. Afhængig af størrelsen er tilberedningstinde ca minutter. Planlæg at få en hel fisk fra en fisker eller lystfisker (måske et familiemedlem fra en elev i klassen) og inddrag eleverne i at ordne fisken. Kartofler og fisk skal ordnes forskellige steder og med forskellige køkkenredskaber for at undgå, at jord- og kødbakterier blandes. Lav en salat af de vilde urter i området og/eller hak nogle af de vilde urter og bland med creme fraiche, salt og peber og brug denne dressing til kartofler og laks. Tegn på læring Anvender sikkert og med fortrolighed værktøjerne økse og kniv Forstår strålevarmeprincippet i tilberedningen og sørger for at holde bålet i gang Snitter sikkert ved udarbejdelse af planke og træsplinter Viser glæde ved at ordne råvarerne og mod på at ordne fisk Opfører sig efter principperne om hygiejne omkring forskellige fødevarer Viser glæde ved at arbejde med en eller flere af de forskellige processer omkring bål og tilberedning af bålmad Hjælper og støtter andre elever Kender forskel på hårdt og blødt brænde og kan indsamle godt optændingsmateriale 22

23 Lektion 9-12: Innovations-udekøkken I denne lektion skal eleverne samarbejde og innovere med naturens spisekammer og tilberedningsmetoder over bål. Læringsmål på elevniveau Kan anvende sin viden om båltænding og kan tænde et bål ved hjælp af simpel og naturlig optænding Kan eksperimentere med tilberedningsteknikker og råvarer Kan inddrage naturens spiselige planter i området eller plukket hjemmefra Kan samarbejde og indgå i et støttende fællesskab omkring at eksperimentere og innovere med tilberedningsformer, smage og anretning Fremgangsmåde Indled forløbet med at lave grupper. Grupperne får forklaret, at formålet er at eksperimentere og afprøve nye måder i en innovationsproces. Rammesættende fase: Opstil krav til produktet, f.eks. tidsfrist, krav om et antal vilde planter, der skal indgå, simpel tilberedning, et emne, det skal indgå i eller andet. Grupperne tildeles forskellige opgaver, som forklares hjemmefra; således kan innovationsprocessen begynde undervejs, ligesom indsamling af spiselige planter kan indsamles undervejs til bålpladsen. Kreativ fase: Grupperne lader idéerne rulle. Grupperne får udleveret en kasse med råvarer. Alle grupper får de samme råvarer. Grupperne får adgang til at vælge køkkenudstyr, de vil medbringe fra skolen. Her kan de eventuelt vælge frit i forhold til, hvor meget de vil transportere og efterfølgende rengøre. Det kan styrke lysten til at eksperimentere med primitive tilberedningsformer, at det er besværligt for gruppen at medbringe gryder, pander osv. Eleverne skal nu selv organisere sig i grupperne omkring at lave bål og finde frem til, hvilke retter de vil lave, og hvordan det skal gøres. Innovativ fase: Grupperne arbejder på at konkretisere deres idéer med retten og tilberedningsmetoderne og eksperimenterer med fremstilling af tilberedningsmetoder i forhold til de krav, råvarerne stiller til tilberedningen, og de muligheder, der er til rådighed. Entreprenant fase: Grupperne laver maden ifølge de fremstillede tilberedningsformer og den måde, de har valgt at håndtere råvarerne. De vil sandsynligvis få behov for at justere tilberedningsmetoderne og idéerne undervejs, efter hvad der viser sig at kunne lade sige gøre i praksis, og ved håndtering af uventede udfordringer i processen. Netop denne del rummer et stort læringspotentiale, og derfor bør eleverne gøres opmærksomme på, at justeringer i processen på grund af uventede udfordringer er helt fint. Refleksionsfasen: Retten skal have et navn, og gruppen skal fremlægge, hvad de mener, er rettens kvalitet hvorfor den er god. Lad eventuelt gruppen lave en portionsanretning. Eleverne fortæller om, hvad de lærte i fremstillingsprocessen. 23

24 Opfordr eleverne til at fortælle om de fejl, der opstod, og de uventede ting, der gav anledning til justeringer. Det kan enten gøres ved, at læreren går fra gruppe til gruppe. Grupperne får ro til at spise deres mad og være sammen om deres bål. På den måde kan det gøres, efterhånden som grupperne er færdige, og der er ro ved hver gruppe. Refleksionsfasen tilpasses dermed hver gruppe. Det kan også gøres ved, at klassen går fra gruppe til gruppe og smager på hver ret, imens der kort fortælles om retten. Denne proces kræver, at der sættes en del tid af til fælles refleksion. Her får grupperne indblik i hinandens processer og udfordringer og kan være til inspiration for hinanden. Tegn på læring Tænder sikkert bål ved hjælp af simpel og naturlig optænding Eksperimenterer med tilberedningsteknikker og råvarer Plukker og inddrager naturens spiselige planter Samarbejder og indgår i et støttende fællesskab omkring at eksperimentere og innovere med tilberedningsformer, smage og anretning Reflekterer over læringsprocessen og formulerer sin egen læring Variationer Det kan også være, at alle retter skal laves på stormkøkken (der ofte omtales som Trangia). Evt. kun en et stormkøkken gruppe, da det; det vil udfordre gruppen i at tilpasse tilberedningsform og rækkefølge til denne ramme. 24

25 Lektion 13-16: Formidling af udekøkken og naturens spisekammer I disse lektioner skal eleverne gennemføre et arrangement for en gruppe og formidle deres viden om bål, vilde planter og tilberedning. Det kan være for en gruppe ældre, en børnehave eller en af de andre klasser på skolen. Formidlingsprocessen sikrer, at det tillærte italesættes og bearbejdes, så læringen bliver dybere og varig viden. I det omfang der er tid til at forberede denne undervisningsgang med eleverne, inddrages de i planlægning og organisering. Inviter til vildmarksmad, og fortæl om de vilde planter Arrangementet kan med fordel gøres i samarbejde med lokal naturvejleder, formidler fra jægerforbundet eller lignende. Brug formidleren til at hjælpe eleverne med at organisere formidlingen og opgaverne og til at stå for en udvalgt opgave, f.eks. at ordne vildt og tilberede det, hvis det er muligt. Lav evt. en ekskursion med naturvejlederen med fokus på formidling. Læringsmål på elevniveau Kan planlægge, organisere og gennemføre et bålmadsarrangement for en selvvalgt målgruppe Kan fortælle og formidle sin viden om vilde og spiselige planter Kan instruere og formidle egen viden om at lave mad over bål Kan formidle sin viden kort og præcist til målgruppen Fremgangsmåde 1. Lav en ramme for planlægning af arrangementet, som eleverne kan arbejde ud fra, f.eks. materialer, praktisk organisering, indhold, der skal formidles, og eventuelle andre faktorer, der skal tages højde for. 2. Eleverne kan opdeles i grupper med forskellige ansvars- og formidlingsopgaver, f.eks.: a. om at lave bål. b. om spiselige planter. Der indsamles spiselige planter med henblik på anvendelse i en ret, der skal laves sammen med gæsterne og instrueres af eleverne. c. om råsmagning. Tegn på læring Formidler sit fagområde tilpasset målgruppen Samarbejder med sin gruppe om at organisere og gennemføre deres ansvarsopgaver 25

26 Forslag til udfordringsopgaver i undervisningsforløbet Opgaveløb i naturen hvor et antal udvalgte vilde spiselige planter skal indsamles eller fotograferes. Primitiv ildtænding med ildstål, ildbor eller flint og stål. Det kræver en del fokus på optændingsmateriale og en del tålmodig at tænde bål primitivt efter stenalderprincipper med gnist, der skal fænge og antænde bål. Blindsmagning, hvor eleverne udfordres i at smage forskellige ting, de ikke kan se, og hvor de skal beskrive smagen og gætte, hvad det er, hvis de kan. Samarbejde med Jægerforbundet om at fasaner/vildt ordnes og med øget fokus på jagtformidling og naturpleje. Eleverne laver råsmagning med deres familie derhjemme. Eleven udfordrer sin familie med at smage på aftensmaden på en ny måde når tingene er rå. Angiv de vilde og spiselige planter på et kort over området. Efterbearbejdelse Efter hver undervisningsgang skal hver elev vælge et billede, som er taget undervejs i undervisningen, og som repræsenterer et minde, eleven oplever som særligt motiverende eller lærerigt. Eleven skal give sit billede en overskrift eller formulere en kort sætning, der fortæller noget om elevens minde ved billedet. Brug Skoletube og et program, eleven er fortrolig med som portfolio-mappe. Til slut kan eleverne lave en individuel eller fælles præsentation af forløbet ud fra de samlede minder. Her kan anvendes et præsentationsprogram i Skoletube eller f.eks. Explain Everything, Prezi eller andet. Forslag til evaluering Lav en dialogbaseret evaluering om, hvordan eleverne har oplevet forløbets læreprocesser. Hver enkelt elev har sandsynligvis forskellige oplevelser af, hvad de har lært. Hav fokus på, hvad de selv mener, har fremmet deres læreproces samt glæde ved at være i naturen, bruge naturen som spisekammer og lave bål. Digitaliseringsmulighed Lav en lille sjov film med grøntsager og/eller de vilde planter f.eks. stop motion-film (Imotion). 26

27 Udfordring og samarbejde Forberedelse og planlægning af undervisningsforløbet Undervisningen gennemføres på 2 lektioner pr. undervisningsgang og bør derfor foregå i nærheden af skolens område. Forhindringsaktiviteterne kræver et område, der egner sig til at lave en forhindringsbane på. Det kan f.eks. indeholde væltede træstammer, bakker, kuperet og varieret terræn, små bække, som man kan hoppe over, træer med stærke lavt hængende grene til hænge- og klatreaktivitet og græsarealer. Overvejelser omkring gruppedannelse knyttes til at skabe relationer og styrke evne til samarbejde. Derfor kan det være en fordel at danne grupper med forskellige kompetencer i gruppen. Aktiviteterne søger at fremme mestringsglæde, samarbejde og hjælpsomhed i et socialt samspil og konkurrence med sig selv eller mod andre. Hver undervisningsgang afsluttes med personligt logbogsnotat, hvor eleven skal beskrive: På hvilken måde vedkommende var med til at indgå i samarbejde og fællesskab i dagens undervisning og opgaver. På hvilken måde eleven blev udfordret i undervisningen og de opgaver, der blev stillet. Fælles Mål: Idræt Eleven kan gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort, kompas og digitale medier Eleven kan planlægge enkle friluftsaktiviteter Eleven kan anvende kropsbevidsthed i bevægelser Eleven har viden om orienteringsløbskort, kompas og digitale medier Eleven har viden om regler og teknikker i friluftsaktiviteter Eleven har viden om kroppens spænding, balance, holdning og form Lokalitet og årstid Hele året rundt, dog ikke isglatte perioder. Naturområder med varieret terræn i nærheden af skolen samt grus- og asfaltområder tilpasset til hjul-aktiviteterne. Tid lektioner fordelt over 5 undervisningsgange 27

28 Materialer Reb Materialer til at lave forhindringerne Andet Eleverne medbringer Praktisk påklædning til fysisk aktivitet. Cykel eller andet på hjul -redskab samt hjelm og andet sikkerhedsudstyr til f.eks. knæ og håndledsbeskyttelse til undervisningsgange på hjul. Sikkerhed Eleverne færdes i mindre hold, aldrig alene, i natur- eller nærområder ved aktiviteter, hvor der er risiko for, at de kan fare vild. Aktiviteterne på hjul kan give fald. Cykel skal være med cykelhjelm, og andre på hjul-aktiviteter, der foregår på asfalt, skal desuden være med knæ- og håndledsbeskyttelse. 28

29 Lektion 1-2: Forhindringsbane og introduktion Fælles hop Eleverne skal gruppevis gennemføre en forhindringsbane opstillet som poster på et forhindring sløb. Forhindring er karakteriseret ved at kræve samarbejde og være fysisk udfordrende friluftslivsaktiviteter. Posterne kan sættes op på et overskueligt område og gennemføres som et stjerneløb. Poster kan opsættes, så de er synlige, og det derfor ikke er påkrævet at bruge kort eller anden navigationsform, eller efter et kort over området, hvorfra grupperne finder posterne på stjerneløbet. Det afgøres af tidsrammen og af elevernes forudsætninger for at følge et kort og kendskab til området. Forhindringer kan være en kombination af stedbaserede udfordringer, hvor områdets muligheder udnyttes i aktiviteten, og aktiviteter der er uafhængige af en konkret lokalitet, men som kan igangsættes på mange forskellige steder. Eksempler på forhindringer og opgaver Klatre i træ og bygge en rede. Et godt klatretræ har mange sidegrene og er sundt og friskt. Tjek at træet ikke har grene, der er gået ud og ser døde ud, og at der ej heller vokser svampe på træet. Grene skal være ca. 10 cm i diameter, for at de kan klatres på. Sørg for, at træet er placeret på græs og står med et blødt underlag omkring sig, fjern sten og store grene, der ligger på jorden omkring træet, så faldunderlaget er blødt og sikret for hårde ting, man kan lande på. Byg en fuglerede af kviste og strå, som skal placeres oppe i et godt klatretræ. Der skal lægges et vist antal æg op i reden (æggene kan være udgjort af kogler eller andet materiale. Brug ikke sten, da de er meget hårde at blive ramt af, hvis de falder ned). Blindestafet. Gennemfør en stafetbane på et kort område med mindre udfordringer, der skal navigeres udenom. Hver person på holdet skal med bind for øjnene transportere en genstand, f.eks. en kogle til et målområde og løbe tilbage igen, hvor en ny på holdet får bind for øjnene og instrueres igennem banen. Edderkoppespind Find inspiration til flere samarbejdsopgaver Se friluftsrådets læringskort til teambuilding gennem friluftsliv. Læringsmål på elevniveau Får styrket sin grundform, bliver fysisk udfordret og oplever glæde ved alsidige fysiske øvelser Kan samarbejde om at gennemføre forhindringerne Kan lægge en strategi for den bedste måde at løse opgaverne Dele ski 29

30 Fremgangsmåde Der dannes hold på 3-4 personer, hvor særligt henblik på gode oplevelser ved at samarbejde og indgå i fællesskaber skal være til grund for holddelingen. Holdene skal i fællesskab finde frem til et holdnavn, ligesom de skal have et fælles tegn, f.eks. ved at være malet i ansigtet, have en særlig farve bånd om armen og/eller bygge en fane af en tyk gren og et stykke stof, hvorpå de maler deres holdsymbol. Denne fane skal medbringes under hele løbet og være med holdet hele vejen. Formålet med disse elementer er at knytte gruppen sammen og styrke sammenholdet på hvert hold. Konkurrenceelementet kan være at nå så mange forhindringer som muligt på den givne tidsramme eller at skrive holdets tider ned og få point efter, hvilke hold der var hurtigst. Forhindringsløbet kan også være som samarbejdsøvelser, hvor de skal give sig selv point efter hver udført forhindring efter, hvor godt de synes, de klarede at samarbejde og hjælpe hinanden på en skala fra Banen gennemføres som et stjerneløb, på et mindre og overskueligt område, hvor holdene hele tiden vender tilbage til basen efter hver post. Marker hver post som en sten med et tal på, så holdet skal tage en sten med et nummer på for at kunne løbe ud til posten, og når de vender tilbage til basen, skal de lægge stenen tilbage og tage en ny, der ligger på basen. Således sikres det, at der aldrig er flere hold, der løber til den samme post. Her er det nødvendigt med flere poster end hold, så der altid er ledige poster på basen. Afslut dagen med opsamling af elevernes oplevelse af aktiviteterne. Læg op til, at de taler om, hvordan de ser, at man kan justere på aktiviteterne for at gøre dem sjovere, bedre, lettere eller mere udfordrende. Afslut med at forberede grupperne på, at hver gruppe den efterfølgende gang skal lave en forhindringspost som en del af en samlet forhindringsbane, der skal gennemføres af alle hold. Tegn på læring Støtter og hjælper hinanden i at gennemføre forhindringerne Finder frem til den bedste måde for holdet og ud fra forudsætningerne til rådighed for at gennemføre løb og forhindringer Variation Der kan lægges forskellige løbeformer ind imellem forhindringerne, f.eks.: Hink mellem forhindringer Kravl eller rul mellem forhindringer Hop på samlede ben mellem forhindringer Løb på fødder og hænder mellem forhindringer 30

31 Lektion 3-4: Opfind en udfordring, der anvender området Eleverne arbejder sammen i grupper, der gennemtænker, opfinder og eventuelt bygger en udfordrende aktivitet, der så vidt muligt anvender områdets natur. Krav til opgaven er, at udfordringen skal løses igennem samarbejde. Hver gruppe finder et sted på et udpeget område, der passer til deres idé, eller de lader et godt område forme deres idé. Det skal være på et mindre område, så der er tid til, at de gennemfører banen bagefter og kan forklare, hvad de oplevede var udfordringen og opgaven ved hver forhindring. Læringsmål på elevniveau Kan samarbejde og løse opgaven i fællesskab Kan arbejde kreativt og innovativt med at skabe nye forhindringer og udfordringer og kan se muligheder i terrænet og området Kan finde på nye aktiviteter på hjul cykel, løbehjul, skateboard osv. Kan udvikle en strategi til at gennemføre de forskellige aktiviteter Fremgangsmåde Der laves grupper på ca. 4 personer, der sammen skal udtænke og udvikle en plan for at lave en forhindring. I denne proces kan der arbejdes med KIE-modellens faser: 1) Rammesættende rum. Kravene til projektet: Hvad er formålet med projektet? 2) Kreativ fase. Lad idéerne rulle og de kreative tanker sprudle. 3) Innovativ fase. Idéerne udvælges, forbedres, realiseres. 4) Entreprenørfase. Produktet præsenteres for sit publikum. Projektet møder virkeligheden. 5) Det refleksive rum. Hvad lærte I af dette forløb? Hvad kunne gøres anderledes næste gang? Se mere om KIE-modellen på EMU-siden Udviklingsopgaven skal have en klart defineret ramme, som eleverne skal arbejde efter. Eksempelvis kan der være krav om, at udfordringen skal være tilpasset: Et specifikt områdes potentiale altså anvende terræn og elementer i naturen (stammer, sten, bakker m.m.) Specifikke redskaber til forhindringen En specifik fysisk/motorisk udfordring, f.eks. balance, kredsløb En cykel-, løbehjuls- eller skateboardaktivitet Samarbejde Viden om den natur, forhindringen foregår omkring, f.eks. træsort og frøspredningsform ved aktivitet, der foregår omkring eksempelvis et bøgetræ Det er vigtigt at tilpasse krav til elevernes forudsætninger og vaner med arbejdsformer. For få krav kan gøre opgaven for åben, og dermed kan eleverne have svært ved at forstå, hvad opgaven skal bruges til. For mange krav kan besværliggøre at leve op til det hele. Stil tydeligt definerede krav til udviklingsopgaven. 31

32 Præsenter grupperne for KIE-modellens faser samt de krav, der stilles til opgaven, og den lokalitet omkring skolen, der er til rådighed til opgaven. Det er en god idé at bede eleverne om at skrive idéerne ned i den kreative fase (brainstorm) og tegne en skitse af deres idé i den innovative fase. Idéer og skitser kan anvendes som en del af refleksionsfasen, ligesom hver elev kan tage et billede af dem og gemme i deres digitale portfolio. Lad grupperne afprøve hinandens forhindringer og fortælle om deres oplevelser og tanker med de forskellige forhindringer i refleksionsfasen. Hvis banen skal anvendes den efterfølgende undervisningsgang som en del af en forhindringsbane på hjul, skal område og krav til opgaven specificeres, f.eks. hvilke på hjul -redskaber skal kunne komme igennem banen? Klassen går efterfølgende en runde, hvor hver gruppe mundtligt præsenterer deres forhindringer og tankerne herom som en del af refleksionsfasen og som forberedelse til den efterfølgende undervisningsgang på hjul. Tegn på læring Samarbejder og løser opgaven i fællesskab Kommer med idéer, og arbejder kreativt med at skabe nye forhindringer og udfordringer Ser muligheder i terrænet og området Finder en strategi til at gennemføre de forskellige aktiviteter på sin egen måde og måske anderledes måde. Variationer Stil krav om, at hver forhindring kræver samarbejde, for at forhindringen kan gennemføres. Eller at forhindringen også skal kunne gennemføres på hjul med lette justeringer, så den kan anvendes den efterfølgende undervisningsgang på hjul. 32

33 Lektion 5-6: Forhindringsbane på hjul Denne undervisningsgang kan enten foregå i sammenhæng med den foregående, hvor eleverne byggede forhindringer, som er tilpasset de naturlige elementer i området, og tilpasset nogle specifikke aktiviteter på hjul. I så fald gennemføres disse forhindringer, og der gennemføres midtvejs en refleksionsfase med feedback og justeringer til at forbedre forhindringerne på baggrund af de erfaringer, der bliver gjort. Læringsmål på elevniveau Eleven kan holde balancen på de forskellige former for hjul, også i enkle baner Eleven har viden om, hvordan balancen påvirkes ved forskellige udfordringer, f.eks. faste baner, kørsel op og ned ad bakke samt hastighed Fremgangsmåde Hvis undervisningen foregår uden sammenhæng til foregående gang, kan denne undervisningsgang bruges til at inddrage en bred vifte af aktiviteter på hjul, hvor eleverne tager mindst et lege-/transportmiddel med hjemmefra samt det fornødne sikkerhedsudstyr til f.eks. knæ- og håndledsbeskyttelse. Alle elever medbringer cykelhjelm. Eleverne skal finde sammen i par. Først gennemfører de banen på deres eget transportmiddel og følger tempo med deres makker. Herefter skal de bytte og afprøve hinandens transportmiddel. De skiftes til at være på hjul. Eleverne medbringer cykel, løbehjul, waveboard, rulleskøjter eller et andet udendørs på hjul -redskab. I skolegården og området rundt om skolen, hvor underlaget er egnet til de forskellige aktiviteter på hjul, kan der opstilles en bane med forskellige udfordringer, der skal klares på hjul. Inspiration til udfordringer Tegn på læring Holder balancen på de forskellige hjul Gennemfører alle banerne Holder balancen, uanset om man er høj/lav/smal/bred, kører opad, kører nedad, kører hurtigt eller kører langsomt, kører i en bane eller uden for en bane 33

34 Lektion 7-8: Makker-cykling i naturområde I eget tempo færdes eleverne makkervis i et område og følger et kort. De skal være opmærksomme på at læse reglerne for færdsel i området undervejs, og kun cykle på områder, hvor det er lovligt at cykle. Følger de et mountainbikespor, er disse ofte ensrettede, og eleverne gøres opmærksomme på dette. Makkerparret skal indtegne deres rute på kortet. De skal desuden beskrive et sted på ruten indgående med ord og billeder. Er der noget, der undrer eleverne, skal de redegøre for deres undren i beskrivelsen. Det kan være en naturlokalitet, forårstegn, spor efter liv eller andet tema, der er oplagt i forhold til området, årstiden og andet arbejde i klassen. Her kan læreren bestemme en mere lukket ramme og sætte fokus på en bestemt tematik i området, som eleverne skal lægge mærke til undervejs. Øvelsen kan eksempelvis have fokus på at finde forårstegn eller gamle livstræer i den danske natur. Se f.eks. naturstyrelsens beskrivelse af livstræ-projektet link til livstræs. Læringsmål på elevniveau Får viden om regler for færdsel i naturen under hensyn til forskellige brugergrupper Oplever glæde ved fysisk aktivitet i naturen Kan genkende steder i naturen på et kort og indtegne ruten, der er cyklet Bliver opmærksom og nysgerrig på elementer i den natur, der findes i skolens nærmiljø Tilegner sig ny viden om naturen og nærmiljøet Materialer Cykel Telefon til at tage billeder og lave noter på Fremgangsmåde Det er en fordel at benytte det skovområde, som eleverne den efterfølgende lektion skal på opgaveløb i. Imens eleverne cykler rundt i makkerpar, kan læreren rekognoscere i forhold til planter og andre naturelementer, der kan indgå stedspecifikt i opgaveløbet den efterfølgende gang, f.eks. finde en post med mange anemoner eller en stor gammel eg. Således at spørgsmål på en post eksempelvis handler om at finde anemoner eller en noget sværere opgave kunne være at navngive de blomster, der er i området omkring posten. Om vinteren kan det være at genkende et træ ved eksempelvis at finde de skaller, der ligger på jorden; her er agern fra egetræet let at genkende. 34

35 Tegn på læring Samarbejder om at bruge området og indtegne ruten på kort Viser, at de evner at tilpasse tempoet hensigtsmæssigt efter turens længde og hensyn til hinanden Udviser glæde og engagement ved cykling i varieret terræn Fortæller med begejstring om det sted i naturen de har valgt at kigge nærmere på, og stiller undrende og nysgerrige spørgsmål herom. Variation Lad eleverne dyste på tid sammen som hold. Enten med forskellige ruter eller med forskudt starttidspunkt pr. hold. Holdene skal finde flere punkter i området, udvalgt at læreren, og disse skal indgå i ruten de planlægger. 35

36 Lektion 9-10: Opgaveløb Bike n run Læreren har fundet et område med stisystemer uden biltrafik, hvor der må cykles, og som der er kort over. Klassen cykler i samlet flok hertil. I mindre grupper på 2-3 elever skal de følge et kort, finde poster og løse opgaver. Løbsformen er bike n run. Det betyder, at der medtages en cykel, og de andre løber. Gruppen skal selv aftale og finde frem til intervalskifte mellem cykel og løb, så de på skift løber og cykler. Posterne kan være med fysiske opgaver eller indsamling/registrering af ting i naturen, som de skal finde ved hver post. Læringsmål på elevniveau Får erfaring med terrænets forskellige måder at udfordre kroppen på Forbedrer balance, motorik og kondition Kan tage imod det ukendte og nye udfordringer med godt mod Kan samarbejde, støtte og hjælpe sine holdkammerater Kan finde vej ved hjælp af kort over området Fremgangsmåde Holdene etableres med 2-3 elever på hvert hold. Det er vigtigt at overveje grundlaget for holdfordeling. Lav evt. holdene, så de repræsenterer forskellige styrker og gerne en jævn kønsfordeling. Herved styrkes sociale kompetencer som fællesskab og tolerance igennem aktiviteten. Der kan skabes fælles ånd på holdene ved, at hvert hold skal lave et holdnavn, kampråb eller skabe et fælles symbol, f.eks. et flag, beklædning, udsmykning, ansigtsmaling eller andet. Holdet kan med fordel have en ting, som skal transporteres med rundt og være med til mål, for at gennemførelse er godkendt. Det kan f.eks. være, at holdet skal lave et flag og male deres logo eller slogan herpå. Dermed etableres ejerskab og tilknytning til holdet. Målet er, at holdet skal samarbejde om at bringe tingen i mål for at have gennemført. Holdet er uadskilleligt under hele løbet og skal følges ad. Posterne kan være tegnet ind på et kort, hvorved eleverne selv skal finde den smarteste strategi for at nå så mange poster som muligt. Hver post har et ord, der skal noteres og indsamles til at danne en sætning (denne sætning kan ved slut-evalueringen udgøre start-replik på evalueringshistorien). Husk, at posterne skal være synlige også på afstand. Undersøg eventuelt, om der findes faste orienteringsposter i området hos f.eks. eller i den lokale orienteringsklub: Opgaverne forklares af læreren inden afgang, så der plads til opklarende spørgsmål og tvivl. Eksempler på opgaver Tag billeder af udvalgte forårsplanter som anemone, skovsyre, ramsløg. 36

37 Forslag til udvidelse af forløbet og udfordringsopgaver for hele klassen Find rute til en god trampesti i naturen nær skolen (længere projekt) Klassen kan udvikle et skolespor; det betyder etablering af en trampesti på 2-4 km i nærheden af skolen, der indbyder til at bruge området i undervisningen. Projektet er rettet mod udskolingsklasser. Se mere på projekt Skolespor. Brug en dag på vandet med samarbejde og udfordringer (en dag) Der er gode potentialer for samarbejde og udfordring ved at lave en dag med fokus på kanosejlads. Dette er oplagt for skoler med let adgang til udstyr, instruktører og let adgang til vandet. Det kan ofte lade sig gøre at samarbejde med en lokal kano-/kajakklub eller et udlejningssted, der kan stille med kanoinstruktører. Vær OBS på de skærpede regler for sejlads med elever. Læringskort til kano som kan inspirere til øvelser på vandet. Efterbearbejdelse På baggrund af elevens logbog omkring samarbejde og udfordring skal eleven sammenfatte den bedste og den sværeste oplevelse med samarbejde samt den bedste og den sværeste udfordring i forløbet og begrunde begge dele. Eleverne kan få en oplevelse af sammenhæng og afhængighed igennem et kropsligt udtryk, hvor eleverne laver en formation af deres kroppe, som hele klassen indgår i. Forslag til evaluering Lav en skriftlig evaluering, der har form som et brev, der skal sendes til en bedsteforælder. Stil eventuelt krav om, at den sætning, som eleven dannede med sin gruppe på bike n run-opgaveløbet, skal udgøre starten af teksten. I brevet skriver eleven om dette forløb til sin bedsteforælder og beskriver sine oplevelser. 37

38 Links til inspiration og videre arbejde med forløbene Portal med undervisnings forløb i naturen Vilde urter Vild mad Spis insekter Læringkort til Friluftsråde Litteratur - forslag til faglig fordybelse Bentsen, P.; Andkjær, S.; Ejby- Ernst, N. (2009): Friluftsliv- Natur, samfund og pædagogik. Munksgaard Danmark 2009 Edlev, L.T. (2012): Natur og miljø i pædagogisk arbejde, Munksgaard Danmark Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015): Natur og Udeliv Uderummet i pædagogisk praksis. Forlaget Systime Hansen, M.(2012): Om udeliv, s Brodersen, A.: Sansemotorik og udeliv, s Holst, S.: Friluftsliv og personlig udvikling, s I: Perspektiver på dansk friluftsliv, red af Johnsen, M. Dansk Friluftsliv Forum for natur- og friluftsliv 2012 Hansen, M.(2003): Kolbøtter, kundskaber og magi, s , I: Børn og natur hvorfor og hvordan. Red. af Christiansen J.L. m. fl. CVU Sjælland og forfatterne 2003 Jordet, Arne N. (2010): Klasserommet utenfor: tilpasset opplæring i et utvidet læringsrom. Forlaget Cappelen Damm Akademisk Darsøe, L. (2011): Innovationspædagogik. Forlaget Samfundslitteratur Andreasen, Søs R. (2015): Samarbejdsøvelser. Trivsel og sociale kompetencer. Dansk psykologisk forlag 38

39 Friluftsrådet ønsker at understøtte mere friluftsliv i undervisningen Friluftsliv i Understøttende Undervisning Udarbejdet i et samarbejde mellem University College Sjælland og Friluftsrådet