Strategisk ledelse af byudviklingen

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Strategisk ledelse af byudviklingen"

Alfred Lindholm
5 år siden
Visninger:

1 Strategisk ledelse af byudviklingen Planlovsdagene 2017 Aalborg, Middelfart og København den 14., 15. og 22. marts Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By & Byg Mail: Viden og inspiration:

Vi skaber livskvalitet i det byggede miljø

Nybyggeri Vi sikrer kvaliteter som ellers

2 Vi skaber livskvalitet i det byggede miljø gennem ejerskab Vi gennemfører eksperimenterende nybyggeri og restaurerer historiske bygninger Byudvikling Restaurering Nybyggeri Vi sikrer kvaliteter som ellers ville gå tabt og går kun ind i projekter, som andre ikke kan løfte. 2

3 I forhold til byudvikling er By & Byg sat i verden - for at udvikle bykvarterer i 1:1 - for at opsamle og formidle viden

4 Kanalbyen ved Lillebælt 20 hektar em boliger 2800 arbejdspladser

5 I alt em2 byggeri fordelt på boliger, erhverv, detailhandel og kultur Heraf 1500 boliger Stationsområdet 5,6 hektar Søndre Havn 15,2 hektar Collstropgrunden 3,1 hektar

6 Naturbydelen Ringkøbing K boliger bygges i ny natur Nøgletal: 84 ha. stort areal Stort naturprojekt boliger em2 Udvikles og udbygges med respekt for naturbeskyttede kystnære omgivelser

7 En tæt udgave af tæt-lav Hedeland 64 hektar stationsnært em2 over 20 år 85 % boliger 15 % institutioner, kultur, detailhandel og kontorer NærHeden

8 Partnerskabsprojekter om byudvikling Ringkøbing K FredericiaC NærHeden Køge Kyst Kvæsthusprojektet

9 Udviklingsplan med afsæt i styringsmuligheder Et styringsinstrument for de konkrete beslutninger og handlinger i partnerskabsprojektet Et værktøj til at kommunikere projektets ideer og indhold til omverdenen Et afsæt for udarbejdelsen af det formelle plangrundlag, som er en forudsætning for at kunne påbegynde bygge- og anlægsaktiviteterne Etape- og tidsplan Økonomisk plan Helhedsgreb Vision Fysisk plan Strategisk plan

10 Der er flere veje at gå

11 Til kommuner og deres rådgivere Til forløb i strategisk byledelse (SBL) - måske har DIN direktør læst den! Offentliggjort november 2016 Webudgave: Oplæg for faglige grupper Digitale og trykte medier 11

12 Hvorfor Demografi - socialt - kulturelt - klima - økonomi - erhverv - teknologi Der er behov for stærke visioner, strategier og lederskab! Byudvikling som vigtigt strategisk redskab, der kan bidrage positivt Kommunens engagement er vigtig - at være myndighed er ikke altid nok!

13 Hvordan Virkeliggørelsen kræver særlige måder at (sam)arbejde på, internt på tværs i kommunen, eksternt i netværk eller formaliseret Mange kommuner tager ansvar, arbejder proaktivt og strategisk Vi har beskrevet 4 modeller og 12 eksempler på HVORDAN der arbejdes med strategisk ledelse af byudvikling, hvor kommunerne er andet og mere end myndighed

14 Styringsmuligheder og håndtag der kan bringes i spil Kommunen som myndighed! Rammer i lokal- og kommuneplanlægning! Miljø- og Byggesagsbehandling! Facilitering af samarbejde (1) Flere sammen om en strategi? Bundet sammen af interesser? Kommunen som interessent og evt. bygherre (2) Indfrielse af kommunale behov og mål på tværs af politikområder? Kick start af ønsket byudvikling? Kommunen som (med)ejer og sælger af byggeret eller ejendom (3+4) Pris og salgsvilkår? Kvalitetsprogram og godkendelse af skitseprojekter? Vedtægter i grundejerforening? 14

15 4 modeller Rammer for et proaktivt kommunalt engagement Facilitatormodellen Interessentmodellen Selskabsmodellen Ejermodellen Adskiller sig fra hinanden ift. til Rammerne for samspil Økonomisk engagement for kommunen Kommunens styringsmuligheder Typisk tidshorisont - Strategisk byudvikling fordrer selvfølgelig, at modellerne bruges strategisk -

16 eksempler For alle eksempler: Problemstilling, vision og målsætninger Strategiske greb Kommunens rolle og samspil med aktørerne Realiserbarhed Læring fra projektet

17 Facilitatormodellen Kommunen indgår i en fælles strategiudvikling som pejlemærke for flere parters ageren. Den aktive facilitator kan være kommunen eller en anden part. Kommunalt ejerskab til jord forudsat: Nej Kommunalt økonomisk engagement: Meget lavt Kommunal styringsmulighed: Lav/middel, men højere for parterne samlet Tidshorisont for typisk brug af modellen: Så længe parterne kan samles om strategien 17

Billund Byvision Facilitatormodellen Investeringer og boliger undervejs til byen uden bymidte Fokus på at fastholde medarbejdere Billund Byvision

18 Billund Byvision Facilitatormodellen Investeringer og boliger undervejs til byen uden bymidte Fokus på at fastholde medarbejdere Billund Byvision fælles for alle byens væsentlige aktører Børnenes By som ledestjerne 10% af befolkningen til visionsdag Forankring hos byråd, centrale aktører og borgerne 18

Billund Byvision Facilitatormodellen Samspil mellem aktørernes kompetencer og interesser kommunen som facilitator Byvisionen som fælles ramme og Bycharter med fælles værdier for

19 Billund Byvision Facilitatormodellen Samspil mellem aktørernes kompetencer og interesser kommunen som facilitator Byvisionen som fælles ramme og Bycharter med fælles værdier for handlinger og investeringer Kobling mellem investorinteresser og fysisk helhedsplan merværdi i bykvalitet LEGO House, ny bymidte, boliger, campus, Lalandia, Outlet og nye forbindelser er på vej 19

20 Interessentmodellen Med sigte på realisering af byudvikling aktiverer kommunen ejendomme og leverancer indenfor fx velfærd og infrastruktur og indgår en aftale med andre interessenter om gensidige forpligtelser. Kommunalt ejerskab til jord forudsat: Nej, men ses som oftest Kommunalt økonomisk engagement: Middel/stort Kommunal styringsmulighed: Middel, men højere for parterne samlet Tidshorisont for typisk brug af modellen: 3-10 år 20

Det centrale Valby Interessentmodellen Fra uforsonlige synspunkter til fælles grundlag for udvikling Løsning af gordisk knude erkendelse af gensidig afhængighed og modning af viljer til at nå fælles

21 Det centrale Valby Interessentmodellen Fra uforsonlige synspunkter til fælles grundlag for udvikling Løsning af gordisk knude erkendelse af gensidig afhængighed og modning af viljer til at nå fælles løsning Tung bemanding fra kommune, lokalpolitiker, grundejere, investorer om samme bord Parternes fælles grundlag udmøntet i en rammeaftale om magelæg, arealer, funktioner, optioner, økonomi, rettigheder og pligter Området mellem Valby Station og Valby Langgade: Porcelænsfabrik, bomuldsspinderi og Valby Tingsted 21

Det centrale Valby Interessentmodellen Skabte rum på flere kommunale områder Flere kommunale roller og organisering på tværs af alle forvaltninger Detailhandel, bykvalitet, byrum,

22 Det centrale Valby Interessentmodellen Skabte rum på flere kommunale områder Flere kommunale roller og organisering på tværs af alle forvaltninger Detailhandel, bykvalitet, byrum, bygningsbevaring, boligpolitik Skoleprojekter blev helt afgørende! Reorganisering af skole/sfo og områdets daginstitutioner Moderne plejeboliger, idræt og kultur Finansiering fra 6 af 7 forvaltninger 22

Det centrale Valby Interessentmodellen Byrum og fysisk helhed 15.

Flytning/udvidelse af Valby skole, nye kultur- og idrætsfaciliteter i historiske bygninger Nye

23 Det centrale Valby Interessentmodellen Byrum og fysisk helhed m2 nye butikker i sammenhæng med eksisterende handelsmiljø i nytænkning af butikscenter Flytning/udvidelse af Valby skole, nye kultur- og idrætsfaciliteter i historiske bygninger Nye kontorer, boliger og plejeboliger Flytning af daginstitutioner fra området Omfattende lokal dialog med borgere og interessenter: detail, kultur, institutioner 23

24 Selskabsmodellen Kommunen etablerer et arealudviklingsselskab sammen med partner(e). Med et fælles strategisk sigte varetager selskabet projektudvikling, byggemodning og grundsalg. Kommunalt ejerskab til jord forudsat: Ja, gennem selskabet Kommunalt økonomisk engagement: Middel/stort. Risiko deles. Kommunal styringsmulighed: Høj i kraft af medejerskab Tidshorisont for typisk brug af modellen: 5-30 år 24

Sluseholmen Selskabsmodellen Strukturelle udfordringer for byen økonomi, fraflytning, boligbyggeri lavt Ny, bredt politisk forankret boligpolitik Ønske om nye boliger med herlighedsværdi Lav

25 Sluseholmen Selskabsmodellen Strukturelle udfordringer for byen økonomi, fraflytning, boligbyggeri lavt Ny, bredt politisk forankret boligpolitik Ønske om nye boliger med herlighedsværdi Lav investorinteresse for Sydhavnen Kommunalt engagement på Sluseholmen med sigte på omdannelse af hele Sydhavnen SYDHAVN min BOLIGER NORDHAVN 2000 BOLIGER INDERHAVN 1000 BOLIGER ØRESTAD BOLIGER ØST AMAGER 1000 BOLIGER 25

26 Sluseholmen Selskabsmodellen Kommunale ønsker til proces, indhold, kvalitet Havn + kommune: Deling af risiko og ansvar gennem Sluseholmen P/S Kvaliteter om arkitektur, ejerformer, miljø med i salgsbetingelser i kraft af aktionæroverenskomst Nyttiggørelse af kompetencer hos Havnen og tæt proces med developerne 26

27 Sluseholmen Selskabsmodellen 27

28 Ejermodellen Kommunen aktiverer sit ejerskab til et givent areal, agerer som udvikler og varetager med sit strategiske sigte fx projektudvikling, byggemodning og grundsalg. Kommunalt ejerskab til jord forudsat: Ja Kommunalt økonomisk engagement: Stort. Alene om investering og risiko Kommunal styringsmulighed: Høj i kraft af det fulde ejerskab Tidshorisont for typisk brug af modellen: 5-30 år 28

29 Aarhus Ø Ejermodellen Mange faser fra ønske om visuel sammenhæng til byudvikling i stor skala Tæt forbundet med havne- og erhvervsudvikling Billede på byens forvandling, realiseringen har taget fart Vigtigt element i vækststrategi 29

Aarhus Ø Ejermodellen Bred politisk forankring, særligt udvalg indstiller Selvstændig kommunal enhed, Bolig og Projektudvikling, varetager projektet Koordinering på

30 Aarhus Ø Ejermodellen Bred politisk forankring, særligt udvalg indstiller Selvstændig kommunal enhed, Bolig og Projektudvikling, varetager projektet Koordinering på tværs af kommunen Rollen som ejer og sælger: Forstærket fokus på kvaliteter - fx konkurrence på proces og kvalitet og efterlysning af forretningsmodeller for byliv 30

31 Refleksion Kan I genkende de 4 modeller har I anvendt dem? Hvilke styringsmuligheder og håndtag har og/eller ønsker JERES kommune? Hvilke af de 4 modeller er aktuelt relevante i JERES byudvikling og hvordan vil en optimal organisering se ud?

32 Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By & Byg Mail: 32

Relaterede dokumenter

Udvikling af levende byer

Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter