Biologiske og fysiologiske markører
|
|
- Adam Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Biologiske og fysiologiske markører 15 n De traditionelle biologiske og fysiologiske markører omhandler fire komponenter: funktionen af hjerte, kredsløb og lunger (f.eks. blodtryk); kroppens størrelse og sammensætning (f.eks. relativ vægt); musklernes funktion (f.eks. muskelstyrke); fedt- og sukkerstofskiftet. n Markørerne afspejler et samspil mellem individets genetiske disposition, opvækst, livsstil og levevilkår. n Stigende blodtryk medfører øget risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom og tidlig død fra værdier på 115/75 mmhg. God kondition og god lungefunktion nedsætter risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdom. n Fedme specielt fedme i bughulen er en vigtig markør for udvikling af hjerte-kar-sygdom, diabetes og en række kræftformer samt tidlig død. n Der er en positiv sammenhæng mellem en persons muskelstyrke og livslængde. n Faldende kolesterol medfører nedsat risiko for udvikling af hjertesygdom uden nogen tydelig nedre grænse. Blodsukker viser ikke samme lineære sammenhæng, men personer med begyndende eller manifest diabetes har en overrisiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom. n Der foregår et intensivt forskningsarbejde med at identificere nye markører, som vil supplere eller erstatte de traditionelle markører. 197 Årsager til kroniske sygdomme skal ses i et årsagsnet, som strækker sig fra socioøkonomiske faktorer over livsstil, over biologiske og fysiologiske markører til kronisk sygdom (1). De biologiske og fysiologiske markører afspejler et samspil mellem individets genetiske disposition, opvækst, livsstil og levevilkår. Betydningen af biologiske og fysiologiske faktorer er i langt overvejende grad blevet analyseret i relation til udvikling af hjerte-kar-sygdom og tidlig død, men betydningen for udvikling af andre kroniske sygdomme bliver i stigende grad belyst. Dette forhold afspejles i kapitlet, som overvejende omhandler hjerte-kar-sygdom og død. Oplysninger om biologiske og fysiologiske mål kræver en klinisk undersøgelse af et udsnit af den generelle befolkning efter en skabelon, hvilket er mere omkostningstungt end spørgeskema- og registerundersøgelser. Sådanne undersøgelser er foregået i Danmark siden 1964 (2,3). Biologiske og fysiologiske markører afspejler en persons helbredsrelaterede fitness og deles op i fire komponenter, som beskriver status af kroppens forskellige funktioner: den kardiopulmonale komponent, som omhandler funktionen af hjerte, kredsløb og lunger; den morfologiske komponent, som omhandler kroppens størrelse og sammensætning; muskel komponenten, som omhandler skeletmuskulaturens tilstand; og den metaboliske komponent, som omhandler fedt- og sukkerstofskiftet (4). Inden for de seneste år er der sket en kraftig ekspansion i antallet af nye biomarkører, hovedsagelig for udvikling af hjerte-kar-sygdom. Betydningen af disse mange nye markører er fortsat usikker og afventer resultater fra store prospektive undersøgelser med henblik på, om de kan tillægges selvstændig betydning for udvikling af kroniske Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007
2 Biologiske og fysiologiske markører Kapitel 15 sygdomme. I dette kapitel vil hovedvægten blive lagt på de traditionelle markører delt op på de fire ovennævnte komponenter, mens enkelte nyere markører vil blive kort berørt i de relevante afsnit. Figur Udviklingen i det gennemsnitlige systoliske blodtryk blandt årige mænd og kvinder i perioden Funktionen af hjerte, kredsløb og lunger Blodtryk Højt blodtryk var en af de første faktorer, som blev forbundet med hjerte-kar-sygdom, og beskrives allerede i 1950 erne (5). Adskillige undersøgelser har siden dokumenteret, at højt blodtryk er en væsentlig risikofaktor for hjerte-kar-sygdom og tidlig død. Der skelnes mellem det systoliske blodtryk, som er trykket i pulsårerne, når hjertemusklen er trukket helt sammen, og det diastoliske tryk, som er trykket i pulsårerne, når hjertemusklen er helt afslappet. Både det systoliske, det diastoliske og deres indbyrdes forskel (pulstrykket) synes at have betydning for sygdomsudvikling. WHO har defineret en grænse på 140/90 mmhg for forhøjet blodtryk. Dette skal imidlertid betragtes som en arbitrær grænse. I en analyse af knap en mio. personer fra 61 observationelle studier, blev det vist, at der i alle 10-års aldersgrupper mellem 40 og 89 år var en sammenhæng mellem blodtryk og død af hjerte-kar-sygdom helt ned til 115 mmhg i systolisk blodtryk og 75 mmhg i diastolisk blodtryk. Under disse værdier sås ikke yderligere reduktion i sygdomsudvikling. Sammenhængen ses både for apopleksi, blodprop i hjertet og andre hjerte-karsygdomme (6). I alle disse studier baseres blodtrykket på en enkelt eller to målinger (klinikblodtryk). Imidlertid varierer blodtrykket i løbet af døgnet, og døgnblodtryksmålinger har vist en bedre prognostisk værdi, hvad angår udvikling af hjerte-kar-sygdom, end klinikblodtrykket (7). Imidlertid er måling af døgnblodtryk omkostningstungt og vil næppe afløse klinikblodtrykket. I Danmark er det systoliske blodtryk faldet fra 1964 til midten af 1980 erne, hvorefter udviklingen stagnerede frem til 1991 (figur 15.1). I alt er der sket et fald på ca. 15 mmhg over knap 30 år blandt 50-årige mænd, mens det tilsvarende tal for 50-årige kvinder er 25 mmhg. Mange lande har observeret et lignende fald op gennem 1980 erne, nogle steder helt op til 15 mmhg over en 10 års periode. Faldet i blodtryk er forbundet med et fald i forekomsten af hjerte-kar-sygdom i samme periode (8). I løbet af 1990 erne ser det ud som om, der er sket en stigning i blodtrykket herhjemme. Stigningen mmhg mmhg Mænd Kvinder Kilde: Data stammer fra syv befolkningsundersøgelser ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (1964: 1914-kohorten; 1976: 1936 kohorten; 1978: Helbred78; : MONICA 1; : MONICA 2; : MONICA 3; : Inter99). skyldes muligvis, at andelen af overvægtige personer er steget fra begyndelsen af 1990 erne til i dag. En stor andel af midaldrende og ældre har højt blodtryk. Andelen af mænd, som har indløst en recept på blodtrykssænkende medicin i 2004 er på ca. 25 % blandt de årige, ca. 40 % blandt de årige og ca. 45 % blandt de 76-årige eller derover i Region Hovedstaden. Tilsvarende tal for kvinder er 20 %, 35 % og 45 %. Noget af denne medicin gives dog også for andre tilstande, men samtidig er det vigtigt at vide, at en del af befolkningen har uerkendt Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed
3 Kapitel 15 Biologiske og fysiologiske markører blodtryksforhøjelse. Ved en befolkningsundersøgelse i Københavns Amt i 2000, blev det vist, at ca. 50 % af 60-årige mænd og 40 % af 60-årige kvinder enten har blodtryksforhøjelse eller er i behandling for det. Flere studier har vist, at medikamentel nedsættelse af blodtrykket er effektivt og reducerer forekomsten af hjerte-kar-sygdom. Imidlertid er behandlingen i daglig praksis ikke optimal, hvilket ses både internationalt (9) og i Danmark. Ovennævnte befolkningsundersøgelse i 2000 viste, at blandt de, som angav at tage medicin mod forhøjet blodtryk, havde kun 33 % opnået behandlingsmålet. Mange tilfælde af apopleksi og blodprop i hjertet kunne være undgået, hvis alle med et forhøjet blodtryk opnåede behandlingsmålet på under 140/90. Det er beregnet, at en sænkning af det systoliske tryk med 10 mmhg ville ændre risikoen for blodprop i hjertet med 16 % (10), og at forekomsten af hjerte-kar-sygdom ville halveres, hvis det systoliske blodtryk var 20 mmhg lavere i befolkningen end i dag (6). Det skal dog understreges, at der er tale om teoretiske beregninger. Blodtryk er således en enkeltfaktor, som er nem at måle, og som har stor betydning for folkesundheden, hvorfor der er al mulig grund til at skærpe opmærksomheden på blodtryksforhøjelse og forebyggelse og behandling af denne. En ny biomarkør Brain Natriurid Popypeptide (BNP), som formentlig afspejler den belastning, som hjertemusklen har været udsat for, kan vise sig at blive en ny lovende biomarkør. Højt BNP er relateret til for højt blodtryk og medfører øget forekomst af hjerte-kar-sygdom. Kondition Kondition fortæller noget om hvor meget ilt, kroppen kan tage til sig og sende ud til musklerne. Jo mere ilt, der kan blive sendt ud til musklerne, jo bedre virker de. Lav kondition er forbundet med øget forekomst af hjerte-kar-sygdom, kræft og tidlig død (11). Sammenhængen mellem lav kondition og kronisk sygdom er temmelig markant, idet personer med en kondition i den laveste fjerdedel 2-3 gange så hyppigt udvikler kronisk sygdom, som personer med en kondition i den højeste fjerdedel. Det kan ikke afgøres, om sammenhængen skyldes konditionen i sig selv, eller om personer med god kondition har nemmere ved at være mere fysisk aktiv, hvilket så igen medfører en reduktion i forekomsten af kronisk sygdom (11). Det er temmelig omkostningsfyldt at måle konditionen i den generelle befolkning, hvorfor der ikke findes valide data om udvikling i kondition over tid. Der foreligger heller ikke interventionsstudier på befolkningsniveau, hvor det undersøges, hvorvidt en øgning af konditionen nedsætter risikoen for udvikling af kronisk sygdom. Derimod er det vist, at en øgning af den fysiske aktivitet medfører en reduktion i udvikling af kronisk sygdom (se kapitel 19). Lungefunktion Blandt lungeraske personer ses der en omvendt sammenhæng mellem lungefunktionen og udvikling af kronisk sygdom, således at personer med den laveste lungefunktion har flerfold risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom, diabetes og tidlig død sammenlignet med personer med den højeste lungefunktion (12-14). Denne sammenhæng ses både for rygere og aldrigrygere. Lungefunktionen aftager med alderen, hvilket sker hurtigere hos rygere end ikke-rygere. Der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor lungefunktionen er en markør for kronisk sygdom og tidlig død, men det er vist, at lungefunktion er korreleret til muskelstyrke (13), hvorfor en god lungefunktion kan være udtryk for generel muskelstyrke og godt generelt helbred. Kroppens størrelse og sammensætning Relativ vægt Den relative vægt udtrykkes oftest som body mass index (BMI kg/m 2 ) og er en markør for udvikling af kroniske sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdom og en lang række kræftformer (15,16). Den relative vægt er også en indikator for tidlig død, hvor der ses en U-formet sammenhæng med BMI, således at både lavt og højt BMI er associeret til tidlig død, senest illustreres i en amerikansk kohorte på mere end en ½ mio. personer, som blev fulgt i 10 år (17). Den U-formede kurve sås i alle aldersgrupper, i begge køn og blandt forskellige etniske grupper. Overdødeligheden var fordoblet blandt personer med et BMI over 30, men sås også for personer med et BMI mellem 25 og 30. Overvægtige og fede personer har et højere kolesterol og højere blodtryk end normalvægtige personer. Når der tages højde for blodtryk og kolesterol, har BMI ingen eller kun en ganske lille effekt på dødelighed og udvikling af hjerte-kar-sygdom (10). Det kan siges, at fedmen medierer sin effekt gennem disse to biomarkører. Den relative vægt er således en god og nem markør for risikoen for kronisk sygdom. 199 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007
4 Biologiske og fysiologiske markører Kapitel Fedmeepidemien startede i 1980 erne i USA og flere andre lande fulgte efter (8). Herhjemme tog fedmeepidemien fat i 1990 erne (figur 15.2), og selvrapporterede data viser, at andelen med et BMI over 30 er steget til %, men da overvægtige personer ofte fejlrapporterer, er andelen formentlig højere. Ved befolkningsundersøgelser i Københavns Amt fra 2000, hvor deltagere blev målt og vejet, var andelen af årige med et BMI over 30 på ca. 20 % (figur 15.2). Denne fedmeepidemi har påvirket blodtryk i uheldig retning (figur 15.1). Observationelle studier tyder ikke på, at vægttab reducerer risikoen for død (18), og da det samtidig er svært at vedligeholde et vægttab, bør den generelle anbefaling være at undgå at blive overvægtig. Figur Udvikling i andel med et BMI over 30 blandt årige mænd og kvinder i perioden Andel i % Mænd Mænd Fedtfordeling Betydningen af kroppens fedtfordeling for udvikling af kroniske sygdomme har i mange år haft stor bevågenhed. Interessen har især samlet sig om fedmen i bughulen. Et groft mål for denne er livvidden, som undertiden sættes i forhold til hofteomfang. Både livvidden i sig selv og forholdet mellem livvidden og hofteomfanget har en veldokumenteret association til hjerte-kar-sygdom (19). Der er konsensus om, at en livvidde hos mænd over 102 cm og kvinder over 88 cm (kroppen har æbleform ) medfører øget risiko for hjertekar-sygdom og diabetes. Ligesom det gælder for blodtryk, er denne grænse imidlertid kunstig, og meget tyder på, at mænd og kvinder med livvidde henholdsvis i intervallet cm og cm også er i øget risiko. Livvidden måler en kombination af fedtet i bughulen og det subkutane fedt. For at få et mere nøjagtigt mål for fedtet i bughulen, er der udviklet teknikker, hvor der foretages ultralydsscanning for fedt i bughulen. Betydningen af denne målemetode er endnu ikke dokumenteret. En anden parameter, som har påkaldt sig opmærksomhed, er kroppens totale andel af fedt. Denne måles ved hjælp af bioimpedans og er i dag installeret i mange af de badevægte, som er almindelig kommercielt tilgængelige. Fedtmængden er positivt korreleret til en række biomarkører for hjerte-kar-sygdom, men der mangler fortsat store prospektive studier til at vurdere, om andelen af kropsfedt har en selvstændig betydning for udvikling af kroniske sygdomme. 0 Musklernes funktion Andel i % Kvinder Kilde: Data stammer fra syv befolkningsundersøgelser ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (1964: 1914-kohorten; 1976: 1936-kohorten; 1978: Helbred78; : MONICA 1; : MONICA 2; : MONICA 3; : Inter99). Betydningen af muskelkomponenten, i form af muskelstyrke, er kun undersøgt i få prospektive studier. En opsummering af disse studier (20) viser, at et simpelt styrkemål som hånd-underarmsstyrke målt som styrken i et håndtryk, er en stærk prædiktor for en række dagligdags funktionsevner 25 år efter. F.eks. var gangevnen tre gange bedre blandt dem med den bedste styrke, men også forhold som trappegang, løft af genstande (4½ kg), husligt arbejde etc. var bedst hos dem med et kraftigt håndtryk. Derudover blev det vist, at personer med den højeste styrke havde halv så stor dødelighed efter 25 år som personer med laveste styrke. Hånd-underarmsstyrken er ikke sat i relation til udvikling af andre kroniske sygdomme. Der er brug for flere prospektive undersøgelser for at evaluere betydningen af muskelkomponenten i relation til kronisk sygdom. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed
5 Kapitel 15 Biologiske og fysiologiske markører Fedt- og sukkerstofskiftet Kolesterol Højt kolesterol er sammen med højt blodtryk og rygning de klassiske risikofaktorer til hjertesygdom og beskrives allerede i 1950 erne (5). Kolesterol dannes som et led i fedtstofskiftet men indtages også med kosten. Kolesterol føres rundt i blodbanen bundet til bærestoffer (lipoproteiner). Disse bærestoffer har forskellige egenskaber, og i praksis skelnes der mellem de skadelige LDL- og de gavnlige HDL-partikler. Det kolesterol, der er bundet til LDL, afgives blandt andet til karvæggen, som kan forkalke, mens HDLpartiklerne henter overskydende kolesterol fra vævet. I internationale anbefalinger fastslås det, at total-kolesterol skal være under fem mmol/l og LDL-kolesterol under tre mmol/l. Er der tale om patienter med hjertesygdom, er anbefalingen, at værdierne er henholdsvis under 4,5 og under 2,5 (21). Som for blodtryk er der ikke observeret en klar nedre grænse for effekten på udvikling af hjerte-kar-sygdom. Når total-kolesterol øges med en mmol/l øges forekomsten af blodprop i hjertet med 27 %, og når HDL-kolesterol øges med en mmol/l halveres risikoen for blodprop i hjertet (10). Data fra observationelle studier tyder på, at det vil være gavnligt for helbredet både at øge HDL-kolesterol og nedsætte LDL-kolesterol. I Danmark er total-kolesterol faldet fra 1964 til 2000 (figur 15.3). I alt er der sket et fald på 1,4 mmol/l over knap 30 år blandt midaldrende mænd, mens det tilsvarende tal for 50- årige kvinder var 2 mmol/l. Mange lande har observeret et tilsvarende moderat fald op gennem 1980 erne, mens andre har observeret en stigning på op til en mmol/l over en 10-års periode (8). Som det fremgår af figur 15.3, ligger det gennemsnitlige kolesterol for midaldrende mænd i Danmark over de rekommanderede grænseværdier, hvilket ikke modsvares af behandlingen. I 2004 havde ganske få personer i Region Hovedstaden før 55-års alderen indløst recept på kolesterolsænkende medicin. Blandt de årige havde omkring 10 % kvinder og 10 % mænd indløst recept, mens de tilsvarende tal for årige var ca. 15 % for kvinder og ca. 20 % for mænd. Flere studier har vist, at medikamentel nedsættelse af total-kolesterol medfører nedsat forekomst af hjertesygdom. Samtidig er det vist, at fysisk aktivitet øger HDL-kolesterol, mens kostomlægninger reducerer LDL-kolesterol. Kolesterol er således en enkeltfaktor, som er nem at måle, og som har stor betydning for folkesundheden, hvorfor der er al mulig Figur Udvikling i det gennemsnitlige kolesterol blandt årige mænd og kvinder i perioden mmol/l mmol/l 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 Mænd Kvinder Kilde: Data stammer fra syv befolkningsundersøgelser ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (1964: 1914-kohorten; 1976: 1936 kohorten; 1978: Helbred78; : MONICA 1; : MONICA 2; : MONICA 3; : Inter99). grund til at skærpe opmærksomheden på højt kolesterol og forebyggelse og behandling af dette. Nye biomarkører i form af de såkaldte apolipoproteiner, som indgår i de bærerstoffer, som transporterer kolesterol rundt i blodet, synes at være bedre prædiktorer for udvikling af hjertesygdom end kolesterol (22). Måling af apolipoproteiner har desuden den fordel, at personen ikke behøver være fastende som tilfældet er med måling af kolesterol. Det må således forventes, at disse nye markører vil overtage kolesterols betydning i fremtiden. 201 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007
6 Biologiske og fysiologiske markører Kapitel 15 Sukkerstofskiftet Det har været velkendt siden 1950 erne, at personer med diabetes har øget risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom. En person har diabetes, hvis fasteblodsukkeret er over 7 mmol/l, eller hvis blodsukkeret to timer efter personen har fået en standardiseret mængde sukker er over 11,1 mmol/l. I et større samlet studie af prospektive befolkningsstudier (knap personer), hvor personerne er blevet under- søgt for diabetes (23), tyder resultaterne ikke på, at fasteblodsukker under 7 mmol/l er nogen god markør for udvikling af hjerte-kar-sygdom, og at værdien efter to timer kun prædikterer død af hjertesygdom, hvis prøven viser tegn på begyndende diabetes (IGT) eller diabetes. Fasteblodsukker synes således ikke at vise samme lineære tendens i relation til udvikling af hjerte-kar-sygdom som kolesterol, idet risikoen for hjerte-kar-sygdom først opstår, når individet har udviklet begyndende diabetes eller manifest diabetes. 202 Litteraturliste 1. Jørgensen T, Willaing I, Thomsen TF. Hjerte-kar-sygdom. Fra epidemiologi til forebyggelse. Ugeskrift for Læger 2005;167(10): Jørgensen T. Epidemiologisk forskning gennem 40 år. Befolkningsundersøgelserne i Glostrup - Center for Sygdomsforebyggelse - Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Ugeskrift for Læger 2004;166 (15-16): Schnohr P, Jensen JS, Scharling H, Nordestgaard BG. Individuelle og populationsbaserede risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom. Enogtyve års opfølgning af mænd og kvinder fra Østerbroundersøgelsen. Ugeskrift for Læger 2003;165(13): Bouchard C, Shephard RJ, Stephens T. Physical Activity, Fitness and Health. Human Kinetics Publishers, Gordon T, Moore FEJ, Shurtleff D, Dawber TR. Some methodologic problems in the long-term study of cardiovascular disease: observations on the Framingham Study. J Chronic Dis 1959;10: Lewington S, Clarke R, Qizilbash N, Peto R, Collins R. Age-specific relevance of usual blood pressure to vascular mortality: a meta-analysis of individual data for one million adults in 61 prospective studies. Lancet 2002; 360(9349): Hansen TW, Jeppesen J, Rasmussen S, Ibsen H, Torp- Pedersen C. Ambulatory blood pressure monitoring and risk of cardiovascular disease: a population based study. Am J Hypertens 2006; 19(3): Tunstall-Pedoe H (red.) MONICA. Monograph and Multimedia Sourcebook. World s largest study of heart disease, stroke, risk factors, and population trends Geneva: WHO, Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed
7 Kapitel 15 Biologiske og fysiologiske markører 9. Clinical reality of coronary prevention guidelines: a comparison of EUROASPIRE I and II in nine countries. EUROASPIRE I and II Group. European Action on Secondary Prevention by Intervention to Reduce Events. Lancet 2001; 357(9261): Thomsen TF, Davidsen M, Ibsen H, Jørgensen T, Jensen G, Borch-Johnsen K. A new method for CHD prediction and prevention based on regional risk scores and randomized clinical trials; PRECARD and the Copenhagen Risk Score. J Cardiovasc Risk 2001; 8(5): Blair SN, Cheng Y, Holder JS. Is physical activity or physical fitness more important in defining health benefits? Med Sci Sports Exerc 2001; 33(6 Suppl): S379-S Adams KF, Schatzkin A, Harris TB, Kipnis V, Mouw T, Ballard-Barbash R et al. Overweight, obesity, and mortality in a large prospective cohort of persons 50 to 71 years old. N Engl J Med 2006; 355(8): Mikkelsen KL, Heitmann BL, Keiding N, Sørensen TI. Independent effects of stable and changing body weight on total mortality. Epidemiology 1999; 10(6): Welborn TA, Dhaliwal SS, Bennett SA. Waist-hip ratio is the dominant risk factor predicting cardiovascular death in Australia. Med J Aust 2003; 179(11-12): Rantanen T. Muscle strength, disability and mortality. Scand J Med Sci Sports 2003; 13(1): Engstrøm G, Janzon L. Risk of developing diabetes is inversely related to lung function: a population-based cohort study. Diabet Med 2002;19(2): Kannel WB, Hubert H, Lew EA. Vital capacity as a predictor of cardiovascular disease: the Framingham study. Am Heart J 1983; 105(2): Lange P, Nyboe J, Appleyard M, Jensen G, Schnohr P. Spirometric findings and mortality in never-smokers. J Clin Epidemiol 1990; 43(9): McMillan DC, Sattar N, McArdle CS. ABC of obesity. Obesity and cancer. BMJ 2006; 333(7578): Wild SH, Byrne CD. ABC of obesity. Risk factors for diabetes and coronary heart disease. BMJ 2006; 333(7576): De Backer G, Ambrosioni E, Borch-Johnsen K, Brotons C, Cifkova R, Dallongeville J et al. European guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice: third joint task force of European and other societies on cardiovascular disease prevention in clinical practice (constituted by representatives of eight societies and by invited experts). Eur J Cardiovasc Prev Rehabil 2003; 10(4):S1-S Walldius G, Jungner I. The apob/apoa-i ratio: a strong, new risk factor for cardiovascular disease and a target for lipid-lowering therapy a review of the evidence. J Intern Med 2006; 259(5): Glucose tolerance and cardiovascular mortality: comparison of fasting and 2-hour diagnostic criteria. Arch Intern Med 2001; 161(3): Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007
8 Biologiske og fysiologiske markører Kapitel Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed
8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mere4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk
4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereUdvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006
April 8 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne - Forskiningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Læs mereHjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed
Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Resultater fra Inter99 Præsentation af Helbred 2006 Den 28. oktober 2008 Mette Aadahl Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereFormidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om
Læs mereHvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?
Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereBehandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta
Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mere11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mere! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *
! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereKapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?
Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med
Læs mereFodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare
Læs mereMålet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereResultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil
Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).
Læs mereSundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme
Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man
Læs mereUdfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen
SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse
Læs mereBørn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold
Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereArbejdskrav og fitness
Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet
Læs mereHvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99
Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,
Læs mereForklaringer på test i rapport
Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereUndersøgelse for åreforkalkning
TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereBliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)
Læs mereÆg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning
Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?
Læs merePersonlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:
Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering
Læs mereForebyggelse af livsstilssygdomme
Epidemiologi Forebyggelse af livsstilssygdomme Hvem skal behandles, for at det virker? Af Torben Jørgensen Biografi Torben Jørgensen er uddannet speciallæge i kirurgi. Siden 1997 enhedschef ved det der
Læs merePersonal Profile. For. john Hansen --------------------------------------
Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme
Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede
Læs mereMåling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser
Måling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser Monitorering af fysisk aktivitet i befolkningen Statens Institut for Folkesundhed 9. Maj 2005 Torben Jørgensen Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereStatus for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed
Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereSundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil
Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereResultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft
Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen
Læs mereBliver man syg af trafikstøj?
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereBetydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis
Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereFravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular
Læs mereEr det usundt at træne meget? Kristian Overgaard Department of Public Health Sport Science Aarhus University
Er det usundt at træne meget? Kristian Overgaard Department of Public Health Sport Science Aarhus University Hvorfor tale om supermotionisme? Rapporter i medierne om risiko forbundet med supermotionisme
Læs mereKORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter
KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereFacts om type 2 diabetes
Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i
Læs mereFremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier
Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereDet indre kaos og den ydre disciplin.
Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereEn styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereEn blodprøve kan afsløre den rette diæt
En blodprøve kan afsløre den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut for Idræt og Ernæring Sektion for fedmeforskning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereSammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling
Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs mereRegions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018
Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse
Læs merePatientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion
Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%
Læs mereLivshistorien kan læses i hjertet.
Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt
Læs mereSociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Læs mereTræn dit blodtryk sundere - sådan gør du
Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereType-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereOvervægt hos børn og unge betydningen af fysisk inaktivitet
Overvægt hos børn og unge betydningen af fysisk inaktivitet Bente Klarlund Pedersen Torsdag den 7.februar ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK Svært overvægtige børn rapporterer
Læs mere1 Visionen med FCM SAMFUND er, at vi vil: Bruge sportens magt til at engagere, inspirere og hjælpe folk i vort samfund til at nå deres livsmål. Være med til at skabe et godt, festligt og lykkeligt fritidsliv
Læs mere